RETTEN I KØGE Udskrift af dombogen D O M : Afsagt den 12. januar 2004 i sag nr. BS 1-1468/ 2002: T og J mod Andelsselskabet Vandværket Lyngen v/ P Under den 19. december 2002 anlagte sag har sagsøgerne T og J nedlagt påstand om, at sagsøgte, Andelsselskabet Vandværket Lyngen, tilpligtes at betale sagsøgerne 8.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Sagens omstændigheder: Sagen angår spørgsmålet om sagsøgerne har krav på tilbagebetaling af det påstævnte beløb under henvisning til, at der er tale om, at vandforbruget i perioden 1. oktober 1999 til 30. november 2000 har været fejlagtigt angivet. Sagsøgerne overtog den 1. august 1997 ejendommen beliggende B1, Køge. Den på ejendommen opsatte vandmåler har måler nr. X. Det fremgår af
fremlagte afregninger af vandafgift (sagens bilag 2), at den pågældende vandmåler ved en skønnet aflæsning den 30. september 1997 viste 167 kubikmeter samt forbrug på 60 kubikmeter. Ved aflæsning den 30. september 1998 viste vandmåleren 222 kubikmeter og forbrug 55 kubikmeter. Ved en skønnet aflæsning den 30. september 1999 viste vandmåleren 277 kubikmeter og et forbrug på 55 kubikmeter. Ved aflæsning den 30. september 2000 viste vandmåleren 1002 kubikmeter, heraf forbrug 725 kubikmeter. For at undgå afbrydning af vandforsyningen fremsendte sagsøgerne den 11. juni 2001 betaling til sagsøgte til dækning af det opgjorde vandforbrug i den pågældende periode og tog i samme forbindelse forbehold om sin retsstilling. J har forklaret at han og hans hustru købte ejendommen pr. 1. august 1997. Aflæsningen for perioden 1. oktober 1999 til 30. september 2000 har han foretaget primo oktober 2000 aflæsning er sket i forlængelse af, at han har modtaget det som bilag F fremlagte aflæsningskort fra kommunen. Han har indsendt kortet til kommunen primo oktober 2000. Han ringede i samme periode til vandværket, idet han ikke anså det for sandsynligt, at forbruget havde været så stort, som aflæsningen viste. Han talte med en L, som i telefonen tilkendegav, at han var enig i, at det var et usandsynligt stort forbrug, der var registreret for perioden. Denne nævnte endvidere, at han var vikar, og der kom ikke videre ud af det. Han mener dog, at de fulgte op på sagen over for vandværket. Hans kone har haft korrespondancen fremlagt i sagen siden år 2001. Huset, som de bor i, er et almindeligt parcelhus uden swimmingpool eller akvarium. De var to voksne, da de købte huset og flyttede ind i 1997. 1 september 1999 og frem til den 17. januar 2000 foretog de en ombygning af deres bryggers og badeværelse. Han mener, at deres vandforbrug i denne periode var mindre end normalt, idet de ikke kunne bade hjemme. De havde nøgle til naboens hus og tog bad derinde. Der blev lavet helt nyt bryggers og badeværelse, og i denne forbindelse blev der flyttet om på installationer i væggene. Ombygningen blev foretaget af en uddannet blikkenslager, men denne var ikke autoriseret. Der skete ikke anmeldelse til vandværket eller kommunen af de ændringer af installationerne, der blev foretaget. Huset var ikke ubeboet i ombygningsperioden. Han konstaterede ikke noget usædvanligt i denne periode. Han har ikke registreret noget om, at det dryppede med vand eller lignende fra installationer. Han erindrer, at ombygningen var færdig pr. 17. januar 2000, idet de denne dag fik deres første barn. Han husker, at blandingsbatteriet blev sat på i brusenichen, og at de derfra kunne tage bad hjemme. Han var ikke hjemme i februar 2001, da vandværket var ude at se på måleren. Han tror dog på, at de var der. Det er korrekt, at han og hans hustru i den forbindelse ikke ønskede at få måleren kontrolleret, idet de havde holdt øje med den siden aflæsningen og kunne konstatere, at den målte rigtigt. Han har ingen forklaring på, hvorfor vandforbruget pludselig er så højt. Han husker, at han tidligere har læst måleren af, men også at han har haft glemt det, hvorfor der er sket en skønsmæssig ansættelse ud fra det registrerede forventede forbrug. Inden han flyttede ind, boede en enke alene i huset. Hun havde et årligt vandforbrug på ca. 60 kubikmeter. Han ved ikke, hvorfor kommunen ikke har aflæsningskortet vedrørende 30. september 1998. Det kan godt være, at han har tastet aflæsningen på 222 målertallet ind på telefonen, og at dette er baggrunden for, at der ikke er noget aflæsningskort. Han mener ikke, at han blot har lagt det forventede forbrug på 55 kubikmeter til det tidligere tal på 167 kubikmeter. I år 2001 har de brugt 95 kubikmeter, men har også to små børn. P har forklaret, at han er vandværksbestyrer hos sagsøgte. Han blev ansat i 1999. Den pågældende måler er sat op i 1995 eller 1996. Måleren skal være godkendt fra fabrikken. Vandværket foretager kontrol af de opsatte målere på den måde, at vandværket, når målerne har siddet i ca. 8 år, tager et parti ud til stikprøvekontrol, som sendes til et laboratorium, der har forstand på dette. Han husker, at han i slutningen af december måned 2002 fik aflæsningskortene fra Køge Kommune. Den normale procedure blev fulgt. Det forholder sig således, at de forbrugere, som er steget mere
end 30-40 kubikmeter i vandforbrug bliver udtaget, og vandværket kører helt automatisk ud og kontrollerer målerne de pågældende steder. Det var en sådan kontrol, der blev foretaget på sagsøgernes ejendom af sagsøgernes vandmåler i februar 2002. Han var ude på stedet og kontrollerede, at måleren kunne løbe rundt. Den stod stille, da han ankom, hvilket indicerer, at der ikke er noget vand, der drypper. Han åbner udendørs for hanen og kontrollere på denne måde ved at lade et par liter vand løbe igennem måleren, at den løber rundt. Han husker, at måleren ikke fejlede noget. Han havde ikke haft kontakt med sagsøgerne tidligere. Han har ikke notater om, at sagsøgerne tidligere har haft henvendt sig. Han talte på dette tidspunkt i februar med sagsøgerne, og de var enige om, at det var et unormalt stort forbrug, og at det umiddelbart virkede usandsynligt. Sagsøgerne ønskede dog ikke at få vandmåleren kontrolleret, idet de mente, at den var i orden. Han drøftede sagen på vandværket, og vandværket valgte at bruge retten til at få vandmåleren kontrolleret for det tilfælde, at der senere skulle blive noget. Derfor blev måleren nedtaget. Den blev nedtaget af vandværkets vvs-installatør og sendt til et teststed i Ribe, som vandværket ikke har andet med at gøre end at det bliver anmeldt som kontrolmulighed. Måleren blev returneret derfra, og dernæst destrueret. Dette er i overensstemmelse med vandværkets almindelige procedurer. I forbindelse med de stikprøvevis kontroltests modtager vandværket ikke 50-100 målere retur, idet de ikke kan opsættes igen. Der er derfor ingen grund til udgifter til porto og opbevaring. I overensstemmelse med den almindelige procedure om ikke at opbevare måleren blev den efterfølgende destrueret. Den blev testet umiddelbart efter, at den blev nedtaget. Såfremt man havde valgt at gemme måleren, kunne man i dag godt have konstateret det, hvis der havde været mekaniske fejl ved måleren. Teststedet ville dog have opdaget dette, såfremt dette havde været tilfældet. Procedure: Sagsøger har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgerne ikke kan have haft et forbrug svarende til det aflæste, at årsagen til det eksorbitante vandforbrug må være en fejl i det af sagsøgte leverede/ejede materiel, og at der ikke under sagsøgernes ombygning er konstateret vandudslip, der kan betinge det eksorbitant store forbrug. Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende,
at den hos sagsøgerne monterede vandmåler er gennemprøvet og fundet i orden, at de sagsøgte må have haft et forbrug svarende til det af sagsøgerne aflæste, at sagsøgerne er pligtige at betale vandforbrug i overensstemmelse med det af sagsøgte opkrævede, at sagsøgerne således ikke har noget krav at fremføre overfor sagsøgte, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at der skulle være sket fejl hos sagsøgte, herunder fejl på sagsøgtes materiel, at sagsøger ikke har reageret på opfordringen til at oplyse om kalibreringscertifikat nr. Y for Ringe Vandværk kunne anerkendes som dokumentation for at vandmåleren er prøvet og fundet i orden, hvorfor det må lægges til grund, at vandmåleren er afprøvet og fundet i orden, at der har været ombygning af sagsøgernes badeværelse i periode, hvor der har været det høje vandforbrug, og det er ikke udelukket, at der ikke kunne have været vandudslip i forbindelse med ombygningen af badeværelset. Rettens bemærkninger: Efter bevisførelsen i retten lægges til grund, at den pågældende vandmåler nr. X på sagsøgtes initiativ blev testet i februar 2001, og at vandmåleren ved kalibreringscertifikat udstedt 23. maj 2001 er dokumenteret at måle inden for den tilladelige afvisning. Det må efter det fremkomne lægges til grund, at der er foretaget to skønnede aflæsninger af vandmåleren den 30. september 1997 og den 30. september 1999, hvilket er i perioden, hvor sagsøgeren har ejet ejendommen forud for den omhandlede periode fra den 1. oktober 1999 til den 30. november 2000. Henset hertil, og idet sagsøgeren endvidere i den omhandlede periode fra 1. oktober 1999 til 30. november 2000 har fået udført en gennemgribende ombygning af badeværelse og bryggers, herunder installationerne findes det uanset det eksorbitante forbrug pr. 30. september 2000 ikke bevist, at der har været fejl ved måleren eller aflæsningen.
Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge. Thi kendes før ret: Andelsselskabet Vandværket Lyngen frifindes. Sagsøgerne, T og J, betaler inden 14 dage sagens omkostninger med 9.000 kr. Mette-Lise Pommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Køge, den 12. januar 2004.