Kisserup Mølle. Rapport anmeldt tilsyn Forår 2013 SOCIALCENTRET



Relaterede dokumenter
Lykkegard. Rapport over anmeldt tilsyn Tilsynsenheden

Opholdsstedet Pilagergaard

Opholdsstedet Skovly. Rapport anmeldt tilsyn efterår 2013 SOCIALCENTRET

Opholdsstedet Nybo. Rapport anmeldt tilsyn efterår 2013 SOCIALCENTRET

Satelitten. Rapport over anmeldt tilsyn Socialcentret

Huset i Tveje Merløse

Botilbuddet Malthesminde

Løven. Rapport over tilsyn Socialcentret

Rønnegården. Rapport over uanmeldt tilsyn Socialcentret

Undløse Skole/Behandlingshjem. Rapport over anmeldt tilsyn 2013

PH Pleje. Tilsynsrapport Socialcentret

Schouholm. Rapport anmeldt tilsyn efterår 2013 SOCIALCENTRET

Løven Novus. Rapport over tilsyn Tilsynsenheden

STUBBEN. Tilsynsrapport Tilsynsenheden

Liv og Sjæl. Rapport anmeldt tilsyn efterår 2013 SOCIALCENTRET

Botilbuddet Grandbo RAPPORT OVER TILSYN 2013 SOCIALCENTRET

Fonden Koloni. Rapport anmeldt tilsyn efterår 2013 SOCIALCENTRET

Opholdsstedet Atriumhus

Opholdsstedet Arken. Rapport anmeldt tilsyn maj 2013 SOCIALCENTRET

Opholdsstedet Sørningevej

Den Miljøterapeutiske Organisation

Højagergård. Rapport over tilsyn Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune.

Projektskibene Vendia og Poseidon samt Den Maritime Base

Den selvejende Institution Ungdomskollegiet Rosenvænget

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar Gennemført af

Stedinghus. Tilsynsrapport over tilsyn Socialcentret

Hellebo Hus. Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn Socialcentret

Bostedet På Sporet. Tilsynsrapport over tilsyn Socialcentret

Drosthuset. Rapport over anmeldt tilsyn Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune.

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn Socialcentret

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej Helsinge Tlf

Skarridsøhjemmet. Rapport over anmeldt tilsyn Socialcentret

Den Gamle Dyrlægegård

Opholdsstedet Tinggaarden

Elev og aflastningshjemmet Kikhøj

Tilsynsenheden. Tilsyn Anmeldt tilsyn Kildebakken. Soldalen Vildbjerg. Leder: John Furbo

DSI Hørhaven. Rapport over anmeldt tilsyn Socialcentret

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl

Suhrs Udvikling & Botræning

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00

Behandlingsstederne Søbæk

Der tilbydes aflastning. Ruth Klostergård Sven Løwe Dorthe Noesgaard,ergoterapeut Joan Dahl Nørgaard, adm. Tilsynsførende.

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Tilsynsenheden. Tilsyn Anmeldt tilsyn Kaldalen. Skolevejen Kibæk. Leder: Folke Hansen

Børne- og Ungerådgivningscentret Vadsbyvej Hedehusene samt

Fonden Villaen. Rapport over anmeldt tilsyn Socialcentret

Tilsynsrapport for det anmeldte generelle tilsyn på døgninstitutioner og private opholdssteder for børn og unge beliggende i Roskilde Kommune

Søholm. Rapport over tilsyn Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune.

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.

Dato for tilsyn: 16 September STEDETS NAVN: Kikhøj TILSYNSANSVARLIG: SOCIALCENTRET, HOLBÆK KOMMUNE

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Dueslaget

CVR-nr Tilsyn i Ringsted Kommune Årsrapport 2012

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Frederikshøj, Københavns Kommune. Tirsdag den 31. maj 2011 fra kl

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Seneste tilsyn var anmeldt og fandt sted på rehabiliteringscenteret den 29. juni Der var ingen opmærksomhedspunkter i tilsynsrapporten.

Vuggestue, børnehave, 0-2 klasse, 3-4 klasse, 4-6 klasse. Tilbuddets målgruppe. 3 matrikler. Afdelinger. 2 forældre. Fokusgruppe forældre

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet TAO

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Anmeldt tilsyn på Skole- og behandlingshjemmet Spanager, Københavns Kommune. Fredag den 11. december 2009 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Uddannelsescentret Hilltop, Skive Kommune. Onsdag den 23. september 2010 fra kl.14.00

Tilsynsenheden. Uanmeldt tilsyn D Fonden Sparta

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. vedrørende. uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskabet Nyvang i Ørsted. den 23. maj 2012.

Tilsynsrapport Myagergård

Forsorgshjemmet Karlsvognen

10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet

Moesgaard, Dorthe Noesgaard, ergoterapeut Joan Dahl Nørgaard, adm. Tilsynsførense. 11 juni 2013

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Uanmeldt tilsyn på Glostrup Observations- og Behandlingshjem Københavns Kommune. Tirsdag den 11. oktober 2011 fra kl

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Campo (tidligere Bofællesskaberne Syd) Københavns Kommune. Ove Billesvej 12 og Leifsgade 24-26

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Tilsynsenheden. Tilsyn Anmeldt tilsyn Hurlumhejhuset. Skolebakken 2, Gjellerup 7400 Herning. Leder: Christian Nørgaard

Katalog. Tilkøbsmuligheder. Tilsyn, der ikke er omfattet af lov om socialtilsyn. Socialtilsyn Øst Side 1 af 9

Tilsynet tager som udgangspunkt 3 timer 30 min, og med 2 tilsynsførende. I 2014 er tilsynet bestående af;

Anmeldt tilsyn på Emdrupgård, Københavns Kommune. Torsdag den 29. oktober 2009 fra kl. 8.30

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tilsynsrapport Nordlien

Tilsynsrapport Gården

Børnehave og Fritidsklub. Ingrids vej og Anne Maries vej

Tilsynsrapport Akut/MMS

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt og anmeldt tilsyn på Villa Vivamus, Københavns Kommune

Tinggaarden. Tilsynsrapport for anmeldt Tilsyn Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej Helsinge Tlf

Dato for tilsyn: 12. maj 2009 ANMELDT TILSYN. STEDETS NAVN: Ousbjerggårdfonden Bjerget TILSYNSANSVARLIG: SOCIALCENTRET, HOLBÆK KOMMUNE

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Tao

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard vedrørende magtanvendelse

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Lørdag den 3. december 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Den selvejende institution Fonden Li.Valbygaard

Uanmeldt tilsyn i E- huset, Københavns Kommune. Mandag den 12. april 2010 fra kl

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Dato for tilsyn: 20 august 2009 ANMELDT TILSYN. STEDETS NAVN: Narconon TILSYNSANSVARLIG: SOCIALCENTRET, HOLBÆK KOMMUNE

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl

Transkript:

Kisserup Mølle Rapport anmeldt tilsyn Forår 2013 SOCIALCENTRET

Indhold BESKRIVELSE AF ENHEDEN: Lovgrundlag, rammer & vurdering... 3 Navn og adresse... 3 Ledelse... 3 Dato og tidspunkt for tilsynet... 3 Lovgrundlag... 3 Fysiske rammer... 3 Målgruppe... 4 Formål... 5 Anvendte tilsynsmetoder... 5 Vilkår for vurderingen... 5 Samlet vurdering af indhold... 6 Tilsynet giver Kisserup Mølle følgende påbud:... 6 Dokumentation... 7 Pædagogik mv.... 7 Pædagogik og opfølgning... 7 Medarbejdere og tværfaglighed... 8 Forældresamarbejdet... 9 Tværfaglighed... 9 Magtanvendelse... 9 Retssikkerhed... 10 Helbred / sundhedsmæssige forhold... 10 Helbred og helbredsopfølgning... 10 Utilsigtede helbredsmæssige hændelser... 10 Sundhed... 11 Rengøring/hygiejne... 11 Instrukser og vejledninger... 11 Bilag... 11 Serviceloven 148 a.... 11 Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16.... 11 Magtanvendelse, Serviceloven 123... 12 2

BESKRIVELSE AF ENHEDEN: Lovgrundlag, rammer & vurdering Navn og adresse Ledelse Opholdsstedet Kisserup Mølle Kisserupvej 52 4300 Holbæk Leder: Bo Benneballe Mail: bo@kisserupmoelle.dk Dato og tidspunkt for tilsynet 21.3.2013 samtale med leder Bo Benneballe spiste frokost sammen med leder, 2 medarbejdere og 2 unge en af de unge der bor på stedet, den anden er kun i skoledelen. 30.4.2013 var der aftalt møde med medarbejderne og de unge men leder havde glemt at informere og arrangere dette derfor ny aftale. 22.5.2013 samtale med 6 medarbejdere og senere 3 af de unge efterfølgende opsamling med leder. 18.6.2013 møde med leder i forbindelse med ansøgning om udvidelse af pladsantal i dette møde deltog Preben Gaihede Lovgrundlag Serviceloven 148 a. Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, I medfør af 123, 123a, stk. 7, 123b, stk. 6, Serviceloven 123-128 Anden gældende lovgivning, som ingen andre myndigheder fører tilsyn med. Fysiske rammer Opholdsstedet Kisserup Mølle, er et gammelt tidligere bageri med egen mølle. Beliggende på Tuse Næs på en stor grund på 32.091m2 med mange faciliteter. Opholdsstedet har egen mark og skov, hvor de unge kan udfolde sig. Desuden er der en stor garage, hvor de unge kan rode med knallerter og crossmaskiner. De fysiske rammer bærer præg af, at man er i gang med en større ombygning af b.la det gamle bageri. De opholdsrum hvor de unge bor fremtræder hyggelige. De unge har hver deres værelse, som de selv har indflydelse på indretningen 3

af. Der er et badeværelse på 1. sal, et badeværelse i stueetagen der trænger til renovering. De er desuden ved at etablere en bruseniche i forbindelse med et lille toilet. Derudover er der en fællesstue, køkken/alrum, entre og diverse lokaler der også rummer skoledelen med undervisningsrum og aktivitetslokaler i alt 510 m2 i henholdsvis et og halvandet plan. Opholdsstedets er beliggende på Tuse Næs ca. 14 km fra Holbæk centrum. Der kører busser næsten lige til døren. Det er tilsynets vurdering, at de fysiske rammer på Kisserup Mølle trænger til istandsættelse og en gennemgribende renovering. Man er så småt gået i gang med den meget tiltrængte renovering, det er dog usikkert hvornår denne renovering er færdiggjort. Målgruppe Opholdsstedet Kisserup Mølles godkendelse er dateret d. 8. oktober 2010. hvoraf det fremgår, at den godkendte Hovedydelse jvf. Servicelovens 66 stk. 5 er 4 unge mellem 10 18 år på anbringelsestidspunktet. I ansøgning dateret d. 1.5.2013 ønsker Kisserup Mølle om at få ændret antal pladser til at kunne rumme 8 unge i alderen 12 23 år. Målgruppen er i godkendelsen beskrevet som piger og drenge med socio- og emotionelle vanskeligheder og/eller ADHD På tilbudsportalen er den godkendte målgruppe 4 børn/unge i alderen 13 25 år. At målgruppens funktionsnedsættelse er karakteriseret af: angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse, personlighed forstyrrelse, Autismespektrum, ADHD, tilknytningsforstyrrelse, medfødt hjerneskade og erhvervet hjerneskade. De unges sociale problemer: udad reagerende adfærd, selvskadende adfærd, voldeligt overgreb, omsorgssvigt og overgreb. ligeledes fremgår det, at det juridiske grundlag er Servicelovens 66 stk. 5 samt 107. I tilsynsrapport fra besøg d. 25. oktober 2012 beskrives målgruppen som børn og unge: angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse, tilknytningsforstyrrelse, medfødt hjerneskade, erhvervet hjerneskade, ADHD, Autismespektrum. Socialt problem: indad reagerende adfærd, ikke personfarlig kriminalitet, omsorgssvigt, voldeligt overgreb, udad reagerende adfærd. De indskrevne unge beskrives af lederen og medarbejderne, som havende meget forskellige problemstillinger. Det er tilsynets vurdering, at Kisserup Mølles målgruppe i deres beskrivelser ikke er klart defineret, der er ikke overensstemmelse mellem godkendelse, godkendte oplysninger på Tilbudsportalen og oplysninger på Kisserup Mølles hjemmeside. Det er desuden tilsynets vurdering, at medarbejdernes uddannelsesniveau ikke er i overensstemmelse med den godkendte normering. 4

Formål Formålet med tilsynet er løbende at have indsigt i et anbringelsessteds drift, herunder pædagogisk, ledelses- og personalemæssigt, organisatorisk og økonomisk drift. Tilsynsfunktionen baserer sig på tre overordnede aspekter: 1. Kontrolaspektet, hvorved påses, at opholdsstedet overholder gældende lovgivning, og at opholdsstedet fortsat lever op til de vilkår der er fastsat i godkendelsen. 2. Kvalitetsaspektet, hvorved sikres gode faglige standarder i opholdsstedets ydelser og opgaveløsning. 3. Udviklingsaspektet, hvorved myndigheden kan bidrage til udvikling af opholdsstedets rammer, ydelser og metoder m.v. Anvendte tilsynsmetoder Gennemgang af skriftligt materiale Oplysninger om Kisserup Mølles unges alder og anbringende kommune samt medarbejderenes kompetencer Flere besøg i tilbuddet og rundvisning Interview af leder Interview af 6 medarbejdere Interview af 3 unge Der er gennemført semi strukturede interview af henholdsvis leder, medarbejdere og unge. Formålet har været drøftelse af konstaterede og observerede forhold Det har ikke været muligt, at gennemgå Kisserup Mølles dokumentation. Tilsynet har drøftet den manglende dokumentation i forhold til krav fra gældende lovgivning. Formålet er at konstatere om der er overensstemmelse mellem formaliserede handleplaner og behandlingsplaner og den faktiske indsats. Ved tilsynet er de fysiske rammer besigtiget. hvilket er sket af flere omgange, da Kisserup Mølle i perioden har ansøgt om udvidelse af pladsantal. Vilkår for vurderingen Tilsynet er en faglig øjebliksvurdering, som skal kontrollere og følge op på at hjælpen udføres på en ordentlig måde. Tilsynet vil indeholde opfølgning på f.eks. regler om retssikkerhed, og magtanvendelse. Desuden vil tilsynet følge op på Embedslægeanbefalinger, da området er ikke løbende er underlagt dette tilsyn Tilsynets konklusioner udmøntes i en generel vurdering, eventuelt suppleret med anbefalinger og i grovere tilfælde påbud. 5

Samlet vurdering af indhold Det er Tilsynets opfattelse, at det er vanskeligt, at vurdere om Kisserup Mølle fortsat er egnet til at opfylde målgruppens behov, jfr. Servicelovens 46. Vurdering om fortsat egnethed forudsætter imidlertid, at Kisserup Mølle sikrer, at kun unge inden for målgruppen, indskrives i tilbuddet, og at Kisserup Mølle gør sig relevante overvejelser om, hvordan den faglige sammensætning af personalet sikre, at de pædagogiske kompetencer er til stede i arbejdet med de anbragte unge. Tilsynet oplever Kisserup Mølle som et Opholdssted, som på mange punkter er under opbygning, dette på trods af, at Kisserup Mølle er etableret i 2009. Det er tilsynets vurdering, at medarbejdernes faglige, uddannelses- og erfaringsmæssige kompetencer ikke er i overensstemmelse med den godkendte normering. Ligeledes vurderer tilsynet, at ikke alle indskrevne unge er indenfor Kisserup Mølles godkendte målgruppe. Det er Tilsynets indtryk, at Kisserup Mølle forsøger at bygge på at danne relationer til de unge, men at der mangler en overordnet drøftelse af hvilke værdier, der skal være fokus på, i arbejdet med de unges meget komplicerede og forskelligartede problemstillinger. Tilsynet giver Kisserup Mølle følgende påbud: - At Kisserup Mølle udarbejder en plan for hvordan medarbejdernes faglige, uddannelses- og erfaringsmæssige kompetencer bliver bragt i overensstemmelse med Godkendelsen. - At alle medarbejdere får kendskab til og skriver under på, at de er bekendt med magtanvendelses-bestemmelserne. - At Kisserup Mølle straks udarbejder dækkende instrukser om håndtering af magtanvendelser - At Kisserup Mølle får journaliseringssystem der er godkendt af datatilsynet. - At Kisserup Mølle udarbejder en plan over istandsættelse og renovering med datoer for færdiggørelse - At Kisserup Mølle straks sikrer overholdelse af rygeloven. - At have fokus på, at opstille konkrete og målbare pædagogiske mål for indsatsen i samarbejde med de unge. - At have fokus på, at inddrage de unge i aftaler om regler og rammer på en måde, så de unge bliver mere ansvarliggjort for eget liv og forberedelse på et selvstændigt voksenliv, og således at konflikter mindskes. - At det ved næste tilsyn tydeligt fremgår hvilken læge der varetager den somatiske/psykiske del og hvilke aftaler der er indgået om opfølgning. - At medicinen opbevares forsvarligt, og at medicinen opdeles til hver beboer, samt at uaktuel medicin opbevares særskilt. - At der udarbejdes procedure for håndtering af medicin, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning omkring, Korrekt håndtering af medicin. - At Kisserup Mølle sikrer at notater fra faglige møder/personalemøder, der vedrører den enkelte unge, bliver dokumenteret i den personlige 6

journal, hvor opbevaring af personfølsomme oplysninger er godkendt af Datatilsynet. - At Kisserup Mølle implementerer en praksis, så rapportering af utilsigtede hændelser, vedrørende sundhedsfaglig virksomhed, finder sted. - Påbuddene, skal være på plads senest 12. august 2013 Dokumentation Tilsynet har sammen med leder og medarbejderne drøftet Kisserup Mølles manglende /eller mangelfulde dokumentation af den pædagogiske indsats. Samt den helbredsmæssige og sundhedsfaglige opfølgning. På det første møde oplyser leder, at dokumentationen bliver kørt/opbevaret på USB nøgle da de pt. er i gang med at afsøge markedet for et journalsystem. På mødet med medarbejderne oplyser de, at leder har startet et drev med en general log- bog der er fælles, med henvisning til de enkelte ung, hvor der er oprettet et journalark for hver. De fortæller det er et midlertidigt system. Det er tilsynets vurdering, at dette ikke er tilfredsstillende i forhold til de lovgivningsmæssige krav. Kisserup Mølle bør snarest få orden på den interne dokumentation, så dokumentationen lever op til datatilsynets krav. Desuden opfordres Kisserup Mølle til at overveje systematikken i den interne dokumentation: er dokumentation én -strenget; dvs. at al individuel dokumentation kan genfindes i den personlige journal og at alle ansatte her kan finde historik og overblik over den samlede indsats. Ligeledes opfordres til at sikre at notater fra faglige møder/personalemøder, adskilles således at notater, der vedrørende den enkelte unge, bliver dokumenteret i den personlige journal, hvor opbevaring af personfølsomme oplysninger er godkendt af Datatilsynet. Pædagogik mv. Pædagogik og opfølgning Kisserup Mølle beskriver at: behandlingen tager udgangspunkt i en systemisk tilgang. I den systemiske tilgang er formålet at ændre samspillet kommunikationen i en social gruppe, så gruppens medlemmer får en mere tilfredsstillende tilværelse. Vi har fokus på tydelige rammer og struktur. Vores unge skal oparbejde sig nogle gode rutiner, så planlægningen og struktureringen af en hverdag bliver nemmere. Vi har fokus på at skabe en forandringsproces omkring arv, miljø og adfærd hos barnet. Det er svært at ændre arven, men gennem dygtigt behandlingsarbejde, kan en kaotisk barndom håndteres følelsesmæssigt. Miljøet kan vi ændre gennem behandlingsarbejdet på Kisserup Mølle og gennem et godt socialt arbejde. (citat fra ansøgning om udvidelse af pladsantal). Af beskrivelsen på Tilbudsportalen fremgår det, at målet med behandlingen overordnet er at barnet lærer at indgå i sociale sammenhænge på opholdsstedet, i skolen og i det øvrige samfund. Af interview med leder fremgår det, at der i det pædagogiske arbejde er fokus 7

på behov og adfærd. Det primære behandlingsarbejde går ud på, at dække barnet/den unges behov og ændre deres adfærd i hensigtsmæssig retning. Dette gøres via en systemisk tilgang til tingene, og i samarbejde med barnet/den unge udarbejder et system for den enkelte. Medarbejderne skal sikre en gennemgående struktur. Der er fælles regler der gælder alle fx hvornår de unge skal være på deres værelse, rygepolitik og kost politik derudover har de unge mange individuelle regler de unge har deres eget skema. Af interviewet med medarbejderne fremgår det, at flertallet af disse er ansat for nyligt. I samtalen oplyses, at de endnu ikke er nået til en drøftelse af værdierne i arbejdet med børnene/ de unge, samtidig efterlyser de fælles retningslinjer for hvordan de håndterer de unge og de praktiske udfordringer på Kisserup Mølle. De fortæller, at børnene/ de unge bliver spurgt om hvad de har lyst til. Det bliver meget på børnene/ de unges præmisser, hvad der er af aktiviteter ofte har de ikke mange ideer. Medarbejderne oplyser, at de lytter til hvad de unge gerne vil, forsøger at fastholde, støtte op og strikke sammen så det kan passe ind i, hvad den unge skal og hvad han/hun har lyst til. Medarbejderne oplyser, at der er mange udfordringer med den børne-/ ungegruppe de har pt. - To piger der isolerer sig, og to drenge der har det rigtig svært med hinanden. Medarbejderne giver udtryk for, at de mangler sparring og oplever, at de ikke er blevet klædt på til opgaven. For at støtte op om det enkelt barn/ung har de en primær og en sekundær kontaktperson. De skal sikre at det enkelte barn/unges behov bliver tilgodeset. I forhold til inddragelse, oplyser to af de unge, at de voksne er søde og hører på dem. Nogle gange bliver de spurgt, hvad de gerne vil have og spise En ung oplyser, at de voksne ikke altid overholder de aftaler der bliver indgået. Den unge oplever ikke, at blive inddraget i beslutninger Den unge oplever også det er et problem ikke, at få informationer om fx tandlæge mv. den unge ved ikke af, at vedkommende har en kontaktperson. Det er under interviewene meget tydeligt for tilsynet, at Kisserup Mølle er en organisation under opbygning, der er alt for mange ting der ikke er drøftet igennem, og indsatsen overfor børnene/de unge bliver derfor meget tilfældig og afhængig af hvem der er på arbejdet. Det er tilsynets vurdering, at Kisserup Mølle på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at levere de ydelser, de er godkendt til og som er beskrevet på deres hjemmeside, på Tilbudsportalen og i deres ansøgning om godkendelse. Medarbejdere og tværfaglighed Tilsynet har fået udleveret en liste hvoraf det fremgår, at der pt. er ansat: - 1 leder, der er uddannet lærer medejer af Kisserup Mølle - 1 vice leder, der har gået på seminariet, men aldrig er blevet færdig med uddannelsen medejer af Kisserup Mølle - 1 medarbejder der også har studeret på lærerseminariet uden at 8

færdiggøre uddannelsen - 3 uddannede pædagoger, heraf har kun en erfaring med døgnområdet. - 1 medhjælper Der er på tidspunktet for tilsynet endnu ikke indhentet straffe- og børneattester på alle medarbejdere. Af interview med medarbejderne fremgår det at der er uoverensstemmelser mellem de indsendte oplysninger og det medarbejderne selv oplyser omkring deres kompetencer og erfaringer. Det er tilsynets vurdering, at der er brug for en gennemgang af medarbejdergruppens kompetencer, uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige baggrund. Således at der kommer overensstemmelse mellem de oplysninger der er forskellige steder fx af den fremsendte liste, ansøgning om udvidelse af pladsantal, tilbudsportalen mv. Samt de oplysninger medarbejderne selv fremkommer med. Desuden bør leder overveje medarbejdergruppens samlede faglige kompetencer i forhold at kunne imødekomme målgruppens behov. Forældresamarbejdet Det er tilsynets indtryk, at der arbejdes målrettet på at de unges familietilknytning bevares og styrkes. De unges familier er velkomne til at komme på besøg på Kisserup Mølle. En af de unges forældre overnatter og deltager i aktiviteter på Kisserup Mølle. En anden forældre kontakter også medarbejderne privat. Tværfaglighed Det er tilsynets indtryk, at der arbejdes tæt sammen med anbringende myndigheder og andre professionelle omkring den enkelte unge. Bl.a. oplyses det, at Kisserup Mølle har et tæt samarbejde med PPR, og at der samarbejdes med ungdomspsykiater omkring den enkelte unge. Det ser ud til at Kisserup Mølle i sin praksis er opmærksomme på inddragelse af den samlede viden om den unge, og at man forsøger at gøre brug af de muligheder lovene giver. Magtanvendelse Ifølge tilsynets oplysninger har Kisserup Mølle ikke indberettet magtanvendelser siden seneste tilsyn. Af interviewene fremgår det, at ikke alle medarbejdere er bekendt med magtanvendelsesbekendtgørelsen, hvilket straks blev påpeget over for lederen. En af de unge oplyser, at vedkommende gentagne gange er blevet overfaldet af en af de andre beboere uden at den unge oplever at medarbejderne i situationerne har grebet ind. 9

Det er Tilsynets vurdering, at Kisserup Mølle ikke har et dækkende sæt instrukser på dette område. Det oplyses, at medarbejderne ikke alle har skrevet under på, at de er bekendt med magtanvendelsesbekendtgørelsens bestemmelser. Kisserup Mølle skal udarbejde socialpædagogiske handleplaner for alle de unge, hvor en forebyggende indsats er relevant, dvs. inden der sker en magtanvendelse. Retssikkerhed I forhold til den lovpligtige løbende dokumentation af det informerede samtykke ved henvendelse til læge og videregivelse af personfølsomme oplysninger vurderes det, til at denne lovpligtige inddragelse af forældre finder sted. Det er tilsynets indtryk, at Kisserup Mølle bidrager aktivt og konstruktivt til samarbejdet med den unges forældre Helbred / sundhedsmæssige forhold Helbred og helbredsopfølgning Leder og medarbejdere oplyser, at de altid sikre der er en medarbejder der følger barnet/den unge til læge eller andre instanser. Det er ikke tydeligt for tilsynet, hvor aftalerne med lægen om den helbredsmæssige opfølgning er beskrevet. Det er derfor et påbud, at det ved næste tilsyn tydeligt fremgår hvilken læge, der varetager den somatiske/psykiske del, og hvilke aftaler der er indgået om opfølgning. I forbindelse med tilsynet oplyses det, at nogle af børnene/de unge får medicin. Kisserups Mølles instrukser for medicinhåndtering og opbevaring er blevet gennemgået og drøftet. Den udarbejdede procedure fandt tilsynet ikke fyldestgørende. Leder oplyste, at han ikke har medicinkursus. På nuværende tidspunkt opbevares de unges medicin i pengeskabet. Medicinen opbevares forsvarligt i aflåst skab eller lignende. Dog er medicinen ikke opdelt til hver enkelt beboer. Det er derfor et påbud, at dette opdeles og at uaktuel medicin opbevares særskilt, væk fra aktuel medicin. Ligeledes skal der udarbejdes procedure for håndtering af medicin, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning omkring, Korrekt håndtering af medicin. Som inspirationsmateriale er relevant pjece udleveret. Tilsynet opfordrer til, at der i Kisserups Mølles journaliseringssystem implementeres mulighed for beskrivelse af medicinhåndtering, når det er aktuelt. Utilsigtede helbredsmæssige hændelser Kisserup Mølle skal være opmærksom på den lovpligtige indberetning af utilsigtede hændelser ved sundhedsfaglige opgaver. 10

Tilsynet påbyder, at Kisserup Mølle implementerer en praksis, så rapportering af utilsigtede hændelser, vedrørende sundhedsfaglig virksomhed, finder sted på www.dpsd.dk under Sociale Tilbud, Holbæk Kommune, jf. gældende lovgivning. Sundhed Der arbejdes målrettet på at give de unge gode kostvaner. Ligeledes arbejdes der målrettet på, at de unge er fysisk aktive, de unge bliver støttet i at søge ud i lokalmiljøet og så vidt muligt tilmeldt sport, hvor de er aktive eller med i andre sociale sammenhænge udenfor Kisserup Mølle. Kisserup Mølle opfordres til at hente inspiration på www.sundhed.dk Rengøring/hygiejne På Kisserup Mølle var rengøringens standard ved tilsynet mangelfuld, det fremtrådte gammelt og smånusset. Nogle steder meget rodet Det blev oplyst, at de unge selv er ansvarlige for at deres værelser bliver holdt pæne og rene. Ved et af tilsynene så tilsynet værelserne som alle bar præg af manglende rengøring. Instrukser og vejledninger Udfordringen for Kisserup Mølle og andre opholdssteder er løbende at udbygge dette materiale, således at praksis på flere områder end det er tilfældet i dag, beskrives. Dette vil kunne udgøre en slags varedeklaration for stedets positive indsats, hvor sagsbehandlere, anbragte og deres netværk fik et tydeligere billede af, hvad Kisserup Mølle står for. Bilag Serviceloven 148 a. Den stedlige kommunalbestyrelse fører det generelle driftsorienterede tilsyn med tilbuddets personale, bygninger og økonomi, herunder om grundlaget for afgørelse efter 14, stk. 3, om optagelse af et privat tilbud på Tilbudsportalen fortsat består. Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. 11

Magtanvendelse, Serviceloven 123 Samt Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Formåls bestemmelse: 1. Magtanvendelse overfor børn og unge omfattet af denne bestemmelse må kun anvendes, hvis der hjemmel til det. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige og skal i øvrigt stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået hermed. Stk. 2. Legemlig afstraffelse er ikke tilladt. Fiksering er ikke tilladt. Ved fiksering forstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fodremme, eller livsstykke, samt anden form for mekanisk fastspænding. Ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt. Anden gældende lovgivning, som ingen andre myndigheder fører tilsyn med. 12