Døden og Havet Sonatorrek (ca. 960) Egill Skallagímsson Islandsk skjald, o. 900-983 Direkte oversættelse Finnur Jónsson 1912-1915 Dette er en direkte oversættelse, hvor oversætteren ikke har forsøgt at ramme digtets versemål eller rytme, men har så vidt muligt oversat ord for ord. Nogle ord er der usikkerhed omkring og nogle mangler. Derfor er versene forskellige og nogle gange har oversætteren gættet sig til et ord, som ikke har kunnet læses. 1.Det er mig meget vanskeligt, at røre min tunge med sangbismerens luftvægt; det har ingen lyse udsigter med digtet, det lader sig ikke let føre frem fra sjælens skjul. 2. Asernes glædesfund, i dagenes morgen ført fra jætternes verden (digterdrikken), er ikke let at bringe frem fra tankens bolig; ti det volder den tunge sorg. 1
3. Fejlfrit (fund, v. 2), da.... blev levende; havet bruser der nede foran min nære slægtnings gravdör. 4. Ti min slægt stunder mod sin ende som stormslagne lønne i skoven; den mand er ikke glad, der må bære sin kære slægtnings lig fra huse. 5. Dog vil jeg først nævne min moders og min faders død; det digtningsstof, prydet med talens løv, bærer jeg ud af ordenes hus (munden). 6. Smerteligt var mig det hul, som, bølgen brød i min faders frændegærde; jeg ved, at det sønne-skår, som havet har slået mig, vil forblive tomt og åbent. 2
7. I høj grad har Ran plukket mig; jeg har ingen kære venner; havet rev itu min slægts bånd, en hårdt spundet tråd af mig selv. 8. Vid, at hvis jeg med sværd kunde forfølge min sag, var det ude med havets gud; hvis jeg kunde dræbe ham, drog jeg til kamp med bølgen. 9. Men jeg mente ikke at have tilstrækkelig styrke til at føre sag med min søns bane, ti alle kan nu se den gamle mands mangel på følge. 10. Havet har røvet mig meget, - det er bittert at opregne sine slægtninges død, - siden min slægts skjold forsvandt fra livet til glædens veje. 3
11. Jeg ved det selv, at der ikke i min søn var grot stof til en dårlig mand, hvis han havde opnået den alder, da han skulde få en krigers hænder(?). 12. Altid lod han alt være som hans fader sagde, uagtet alle folk var af en anden mening; han var min støtte i hjemmet og min styrkes bedste værn. 13. Ofte kommer manglen af brødre mig ihu; jeg ser mig om, når kampen trives, spejder efter og overvejer 4
14. hvilken anden modig mand står ved min side, når det gælder en hidsig dåd (kamp); jeg trænger ofte dertil overfor trodsberedte folk; men når vennerne bliver færre, bliver jeg varsom i flugten. 15. Meget vanskelig er den at finde, som jeg kan stole på, i hele landet(?), ti slægtningers slette tilintetgører sælger sin faldne broder for ringe. 16. Det mærker jeg ofte, når... kræver penge... 17. Det hedder også, at ingen får erstatning for sin søn, medmindre man avler en ny, ej heller nogen, der kunde være en anden i broders sted. 5
18. Folk er mig ikke behagelige fordi enhver holder fred; min søn, min hustrus søn er kommen til luftens bolig i vennebesøg. 19. Men Ægir står urokkelig imod mig; jeg kan ikke holde mit hoved oprejst.... 20. Siden sygdommens uimodstålige brand rev min sön bort fra verden, ham, om hvem jeg ved at han, undgående enhver lyde, afholdt sig fra ilde omtale. 21. Jeg husker endnu, at Gøternes ven løftede op til gudernes hjem slægtens ask, som voksede af mig, min hustrus ætgren. 6
22. Jeg stod mig godt med spydets herre; jeg troede sikkert på ham, før vognguden, sejrgiveren, brød venskabet med mig. 23. Jeg ofrer ikke af den grund til Viles broder, gudernes værner, fordi jeg gør det med lyst; dog har Mimes ven givet mig bod for min ulykke, hvad jeg anser for at være mit held. 24. Ulvens modstander, vant til kamp, gav mig en idræt uden lyde, og et sind, hvorved jeg gjorde falske mænd til åbenlyse fjender. 25. Jeg har det ikke godt; Ulvens søster (Hel) står der nede på næsset; dog skal jeg glad med roligt sind og ej bedrøvet vænte døden. 7