MERE POWER TIL USA s LEDENDE SYGEPLEJERSKER

NR. 3 SEPT. 2012 MERE POWER TIL USA s LEDENDE SYGEPLEJERSKER Fusioner og sammenlægninger KAN MAN BLIVE LEDER FOR FOR MANGE? TIPS TIL DEN GODE ANSÆTTELSESSAMTALE SOCIAL KAPITAL GIVER BONUS I MIDTJYSKE PLEJEBOLIGER

KAN EN GOD ARBEJDSPLADS ORDNE EN DÅRLIG RYG? Nej, men det er et fælles ansvar på arbejds pladsen at skabe god fysisk trivsel. Aftal derfor med ledelse, kolleger og arbejdsmiljø repræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led. De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Når det sker, har du bedst af at være aktiv og bevæge dine muskler og led også selv om det gør ondt. Det viser forskningen. Scan koden, eller gå ind på jobogkrop.dk, og få fem gode råd, som kan hjælpe jer i gang. Bevæg dig ind på jobogkrop.dk

Lad os gentænke den sygeplejefaglige ledelse LEDERKOMMENTAR FOTO: LIZETTE KABRÉ AF IRENE HESSELBERG, FORMAND FOR LEDERFORENINGEN I DSR Sommer og ferietid er ved at være forbi, og jeg håber, alle har haft mulighed for at nyde, opleve, slappe af og måske være kommet så langt ned i tempo, at der har været lidt tid til refleksion f.eks. over, hvorfor alle har så travlt, at det i hverdagen ikke er en selvfølge at tage sig tid til at dele, offentliggøre og måske oven i købet prale af opnåede resultater Der tales om god ledelse og vigtigheden af sygeplejefaglig ledelse og alligevel har begge dele trange kår i sundhedsvæsenet. Ledende sygeplejersker er ledelsesmæssigt OG sygeplejefagligt veluddannede, men nogle gange bliver jeg i tvivl, om det kun er os selv, der ved det: Derfor er tiden inde til, at vi deler vores viden. Såvel os selv imellem som med vores omverden. Der er skrevet, og skrives stadig, mange, mange spændende diplomopgaver, master- og kandidatspecialer, som aldrig når længere end til censor og eksaminator. Afhandlingerne indeholder utrolig meget viden, som med fordel kunne deles og mangfoldiggøres i forskellige medier, til workshopper og foredrag. Det er også en god ballast at få forskningsresultater, spændende cases og opnåede resultater i aviserne, og ja, måske også i nyhedsudsendelserne. Tiden er inde til, at det bliver en selvfølgelighed for en ledende sygeplejerske at publicere sin viden. Især fordi den viden og ikke mindst den erfaring, som ledende sygeplejersker har at byde på, kan være et rigtig spændende input, når den sundhedspolitiske dagsorden skal sættes, og når vi skal til forhandlingsbordene ved OK 13. Der skal nemlig tænkes nyt. Selv fagforeningen skal måske gentænkes. Lederforeningen vover derfor det ene øje og åbner op for en spændende debat om nytænkning og fagbevægelsen. Lederforeningens generalforsamling den 11. oktober indledes med et seminar, der lige præcis sætter fornyelse af fagbevægelsen på dagsordenen ikke bare for at snakke om det men for at gøre noget ved det! Jeg håber, vi ses, så vi sammen kan hjælpe de hårdt trængte politikere og den eksisterende fagbevægelse på rette vej. IRENE HESSELBERG 3

SILENTIA SKÆRMSYSTEM Optimal hygiejne & fleksibel funktion Book tid for en GRATIS FREMVISNING hos jer af en Silentia foldeskærm på telefon 39 90 85 85 eller mail info@silentia.dk Let at rengøre Let at folde sammen og trække ud Mobil eller fast monteret Silentia foldeskærme er svaret på de krav, som stilles til afskærmning indenfor sygeplejen. Systemet er godt gennemtænkt, fleksibelt i monteringen og kan tilpasses ethvert patientrum. Du får et godt overblik over stuen, ligesom patienternes privatliv sikres. Silentia s foldeskærme er lette at holde rene, lukker ikke lyset ude og har et flot design. SKÆRMER AF UDEN AT LUKKE INDE 4 SILENTIA APS TEL: 39 90 85 85 FAX: 72 62 31 00 INFO@SILENTIA.DK WWW.SILENTIA.DK hstd

Indhold 6 NYT OM LEDELSE AF SUNDHEDSVÆSENET Læs om overmedicinering, robotter og styrket borgerkontakt. >> 10 8 KLAR, PARAT, QR! De sort-hvide koder er overalt. Lær, hvor de kommer fra, hvad de skal bruges til, og hvordan du selv kan lave en. 10 LYTTELAPPER, MAVEPUSTERE OG SKULDERKLAP Odder Kommunes fokus på social kapital en værdifuld mulighed for at give medarbejderne ordet. Læs reportagen fra et lokalt plejecenter. 16 BRUG BRUGERNE OG FÅ TING TIL AT SKE Bente Markfoged er leder på ældreområdet i Odder Kommune. Læs, hvordan hun bruger strategisk medledelse i sit daglige arbejde. MASSER AF MEDLEDELSE I ODDER GUIDE TIL QR-KODER >> 8 18 KRONIK: BRUGERVENLIGT LYS FOR ENDEN AF DEN TEKNOLOGISKE TUNNEL Resultaterne af stort dansk forskningsprojekt peger på, at kvindevenlig teknologi er nøglen til fremtidig vækst. Det har også betydning for sundhedssektoren. 20 OBAMAS SUNDHEDSREFORM GIVER MERE INDFLYDELSE TIL LEDENDE SYGEPLEJERSKER Obamacare bliver et af de helt store debatpunkter i efterårets amerikanske præsidentvalg. De amerikanske sygeplejersker støtter op om reformen, der vil revolutionere landets sundhedsvæsen. 26 HAR DU RUM TIL DEN SUNDHEDSFAGLIGE LEDELSE? Hvilke konsekvenser har de senere års fusioner og sammenlægninger haft for de sygeplejefaglige ledere? INTERVIEW: NÅR PATIENTERNE VIL BESTEMME >> 34 32 DEN GODE ANSÆTTELSESSAMTALE En værktøjskasse med alle de redskaber, der kan bidrage til en god ansættelsesproces. 34 KÆMP MED OG IKKE MOD DE KOMBATTANTE PATIENTER Signe Vikkelsø, lektor ved Institut for Organisation ved CBS, fortæller, hvordan lederne kan hjælpe medarbejderne med at gøre de kombattante patienter til kompetente medspillere. 38 NYT FRA LEDERFORENINGEN UDGIVER: DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K Telefon: 33 15 15 55. E-mail: info@forkant-redaktion.dk. Web : www.dsr.dk/lederforeningen ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd LEDERFORENINGEN I DANSK SYGEPLEJERÅD Formand: Irene Hesselberg. E-mail: lederforeningen@dsr.dk REDAKTION: Lone Nørgaard Møller: Magasinchef, Mette Reinhardt Jakobsen: Redaktør, Lars Koefoed: Kreativ chef FORSIDEFOTO: Colourbox ANNONCESALG: Dansk Mediaforsyning, www.dmfnet.dk TRYK: Color Print (Svanemærket trykkeri nr. 541 520). Oplag: 5.000 ISSN 1902-8873 (online: ISSN 1902-8881) PRIS: Løssalg 75,00 kr. pr. nr., årsabonnement 250,00 kr., for 4 numre. FORKANTINDHOLD 5

NYT OM LEDELSE AF SUNDHEDSVÆSNET: ER ROBOTTERNE PÅ VEJ UD ELLER IND? Ugebrevet A4 varsler under overskriften Robotter i ældreplejen er ingen mirakelkur, at den velfærdsteknologiske indsats muligvis er slået fejl og ikke giver den besparelse og effekt, som mange ledere i den regionale og kommunale pleje forventer. Forventningen om at spare milliarder ved at indføre ny teknologi i ældreplejen er sandsynligvis stærkt overdrevet, advarer en række eksperter, ugebrevet har talt med. Artiklen omtaler bl.a. en rapport udarbejdet af konsulentvirksomheden Rambøll for Socialstyrelsen. Rapporten beskriver et pilotprojekt med vaskerobotter i den kommunale ældrepleje i Holstebro, Slagelse, Roskilde og Aarhus. Projektet viste en tidsmæssig besparelse på fem minutter på hvert toiletbesøg pr. døgn hos de 44 ældre, der var en del af projektet. Alle fik installeret toiletter, der både vaskede og tørrede borgeren efter endt toiletbesøg samt havde en toiletsædeløfter, der kunne hjælpe vedkommende ned og op igen. Ud af 45 personer blev 12 personer selvhjulpne, 11 blev delvist selvhjulpne, hvor de sidste 21 personer forblev på samme plejemæssige niveau eller dårligere. Rehabiliteringschef i Holstebro Kommune, Lene Holm, citeres i ugebrevet A4: De her vasketoiletter kan bruges hos visse, afgrænsede målgrupper, men jeg synes kun, at vi delvis er lykkedes med det. Hvis man har besvær med toiletbesøg, vil man også have besvær med at få benklæderne af og på. Og så gør vasketoilettet jo ikke én selvhjulpen i forhold til hele processen omkring at gå på toilettet. Derfor bør ledere og medarbejdere også opnå kompetencer, som gør dem i stand til at vurdere, hvilke borgere der kan have glæde af at få installeret et vasketoilet. Læs hele artiklen her: www.ugebrevet4.dk 6 FORKANTAKTUELT NR. 3 SEPTEMBER 2012

OVERMEDICINERING ER IGEN PÅ DAGSORDENEN AARHUS KOMMUNE STYRKER KONTAKTEN MED BORGERNE I slutningen af april blev ca. 40 udvalgte medarbejdere i Aarhus Kommunes Sundhed og Omsorg trænet i metoden Styrket Borgerkontakt. Metoden, der går ud på at håndtere klager fra borgere hurtigere og enklere, stammer fra Holland. Allerede i 2009 blev metoderne testet i godt 20 offentlige organisationer i Holland, hvor de viste bemærkelsesværdige resultater: Besparelser i tid og penge på 20-30 pct. Klageproceduren blev standset i ca. 50 pct. af sagerne Jobtilfredshed hos de ansatte steg med ca. 20 pct. Sagsbehandlingstiden nedsat med ca. 20 pct. Borgertilfredshed steg med ca. 20 pct. Det er tydeligt, det er en metode, der gør en forskel. I Aarhus har vi i første omgang valgt kontrolfri zone så derfor er der ikke klare tal på vores fremgang. Men vi stoler på, at når vores medarbejdere bruger Styrket Borgerkontakt, så får vi også gevinsten, siger Bjarke Østergaard, specialkonsulent ved Sundhed og Omsorg, der også fortæller, at Aarhus Kommune planlægger at udvide kursustilbuddet til yderligere 55 borgerkonsulenter. Favrskov, Furesø og Københavns Kommuner tager også del i projektet i forskellige afdelinger. Initiativet bliver støttet af Fonden for Velfærdsteknologi. Læs mere på www.styrketborgerkontakt.dk En lang række danske medier fik i sommermånederne fokus på overmedicinering af patienter. Mediestormen begyndte, da Politiken i juni måned kunne afsløre, at flere patienter i Region Hovedstaden var blevet overmedicineret med antipsykotisk medicin. Sundhedsstyrelsen har nu fremlagt en rapport, som viser, at både ledelser og medarbejdere på døgninstitutioner, plejehjem og i botilbud kan blive endnu bedre til at styre og håndtere den daglige medicinering, så lovgivningen følges. Langt de fleste ledere kender til sundhedsstyrelsens henvisninger og vejledninger, men alligevel fandt Sundhedsstyrelsen 92 institutioner og plejehjem, hvor der generelt blev overmedicineret med præparater som antidepressiva, antipsykotisk medicin og benzodiazepiner. Sundhedsstyrelsen konkluderer bl.a., at medarbejderne skal have mere viden om medicinhåndtering, og går derfor i dialog med Kommunernes Landsforening og andre samarbejdsparter om at starte et uddannelsesforløb i medicinhåndtering. Endvidere vil Sundhedsstyrelsen kigge egne vejledninger efter i sømmene med henblik på en revidering af vejledninger om håndtering af antidepressiva, antipsykotisk og beroligende medicin. Hele rapporten Medicinering på botilbud og plejehjem kan hentes på www.sst.dk FORKANTAKTUELT 7

KLAR, PARAT Små sort-hvide mønsterruder myldrer frem i ugeblade, i busreklamer og på butiksvinduer. I takt med at en større og større del af befolkningen bliver udstyret med smartphones, er QRkoderne blevet det nye hit inden for kommunikation og markedsføring. Men hvordan virker de egentlig? Og hvad skal man bruge dem til? Forkant giver dig her en begynderguide til QR. AF METTE REINHARDT JAKOBSEN HVAD ER EN QR-KODE? TRUE BLOOD /HBO QR betyder Quick Response. En QR-kode er en todimensionel stregkode, som kan afkodes med en smartphone. En QR-kode indeholder oftest et link, der giver adgang til en hjemmeside, men den kan også lede til f.eks. et kort, en e-mail-service, et telefonnummer, en video, en Facebookside og uendeligt mange andre ting. Systemet blev opfundet af det japanske firma Denso Wave i 1994 og blev i første omgang benyttet på Toyotas fabrikker til at holde styr på produktionen. HVORFOR ER DET SMART? QR-koder kan eksempelvis sættes i blade, på reklamesøjler, brochurer, visitkort, i e-mailsignaturer. På den måde skaber koden en genvej fra et trykt indhold til en virtuel ditto. Altså ikke noget med først at finde computeren frem, taste en web-adresse og vente på, den åbner. Ved at scanne QR-koden bliver du direkte sendt hen til det indhold, afsenderen gerne vil dele med dig. Også selv om du venter på bussen, sidder ved frisøren eller står i supermarkedet bare du har en smartphone. Og danskerne har taget godt imod de sorthvide koder: En undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Okari Mobile i september 2011 viste, at blandt 1.379 danskere, der allerede havde en smartphone, forventede 79,8 pct. at scanne QR-koder i fremtiden. I LOVE BARCODES' FACEBOOKSIDE 8 FORKANTAKTUELT NR. 3 SEPTEMBER 2012

QR! HVORDAN KAN JEG LÆSE QR-KODER? Det er rimelig nemt. For at scanne en kode skal du installere en applikation på din smartphone, så den kan læse koden. Du går ind i App Store, Google Play eller OVI Store. Hvis du søger på f.eks. QR-scanner eller QR-reader, kommer der en lang række gratis applikationer, du kan hente ned på din telefon. Når det er gjort, klikker du på ikonet for applikationen på din telefon og holder mobilens kameralinse hen foran den kode, der skal scannes. Så dukker de informationer, der ligger i QR-koden, op på skærmen. MYQR.DK HVORFOR SER DEN UD, SOM DEN GØR? Til forskel fra de gammeldags stregkoder, der bestod af en samling lodrette streger, er QR-koder konstrueret, så de indeholder data både vandret og lodret. Det betyder, at koderne kan scannes på begge ledder, og det betyder også, at koden kan indeholde langt flere data end de gammeldags koder. I Danmark kender vi stadig mest de sort-hvide koder, men i udlandet, især Japan og USA, er designerne begyndt at kaste sig over nye og anderledes måder at udforme koderne på. INDSAMLING TIL JAPAN / AMERIKANSK RØDE KORS HVORDAN LAVER JEG MIN EGEN QR-KODE? Det er nemt at lave sin egen QR-kode. Flere websites tilbyder gratis systemer, hvor du på få minutter kan skabe en QRkode, der f.eks. henviser til en hjemmeside eller lignende. Rækken er lang, men myqr. dk eller qrstuff.com er to eksempler på den slags sites. Vær dog opmærksom på, at koden helst skal give adgang til et meningsfuldt og præcist indhold, som egner sig til at blive vist på en lille skærm der skal være en fidus for modtageren i at scanne koden. KILDER: WWW.POSTDANMARK.DK, WWW.WHATISAQRCODE.CO.UK, WWW.ILOVEBARCODES.BLOGSPOT.DK FORKANTAKTUELT 9

LYTTELAPPER, MAVEPUSTERE OG SKULDERKLAP Hvis man vil have en organisation, hvor det er naturligt at arbejde ud fra, hvad brugerne ønsker og har brug for, skal man som leder lytte til alt, hvad medarbejderne har at sige om arbejdspladsen. For Bente Markfoged er Odder Kommunes fokus på social kapital en værdifuld mulighed for at give medarbejderne ordet. Det handler om strategisk medledelse. AF DORTHE LUNDH FOTO: CLAUS PETERSEN Bente Markfogeds fingre stryger u- koncentreret hen over de farvestrålende perler i halskæden. Hendes øjne er rettet mod konsulenten fra Odder Kommunes Ældreservice, Louise Nyholm, men for sit indre blik ser hun medarbejderne på Plejeboligerne på Bronzealdervej og danner sig et billede af den vej, de ønsker, at hun som leder skal gå. Billedet består af elementer, som medarbejderne peger på, at Bente Markfoged skal fortsætte med, gøre mere af og gøre mindre af. Fortsæt med at vise os tillid og sæt udviklingsprojekter i gang. Lyt endnu mere til os, vær mere sammen med os, og sæt ikke flere nye projekter i gang, før vi har afsluttet dem, vi arbejder med nu. Det er de gennemgående linjer fra medarbejderne. På et møde med Louise Nyholm og sin assisterende leder på Bronzealdervej er Bente Markfoged lige nu i gang med at overveje, hvad der skal ske med de bidrag, som medarbejderne har givet om den sociale kapitals tilstand på deres arbejdsplads. Bidragene er kommet på workshopper, hvor Bente ikke var til stede. Derfor er de nye for hende. Jah, jeg kan jo godt genkende og forstå de her input, siger hun. Det meste er heldigvis til at blive glad af, men ouh jeg føler mig også ramt nogle steder, som jeg skal arbejde med. Og det er jo sådan set positivt. Stiller op til bøllebank Det er Odder Kommunes Ældreservice, der har besluttet, at alle arbejdspladser på kommunens ældreområde skal måle sin sociale kapital for at få en pejling af, hvor sundt arbejdsmiljøet ifølge medarbejderne er på de enkelte arbejdspladser. Hvordan de lokale ledere arbejder videre med resultatet af målingen er i høj grad op til dem selv. >> 10 FORKANTREPORTAGE NR. 3 SEPTEMBER 2012

FORKANTREPORTAGE 11

>> På trods af at målingen af den sociale kapital på Bronzealdervej viser et resultat, der ligger et stykke over landsgennemsnittet, har sygeplejerske og leder Bente Markfoged valgt den store pakke med oplæg til medarbejderne fra det landsdækkende branchearbejdsmiljøråd på social- og sundhedsområdet, BAR SoSu, samt en medarbejderproces styret af Louise Nyholm fra Ældreservice. Hvorfor egentlig det? Fordi Bente Markfoged gerne vil være bedre til at finde balancen mellem på den ene side at bruge sit drive til hele tiden at være på vej mod nye mål for Bronzealdervej og på den anden side lære at regulere farten, så medarbejderne kan følge med. Hendes egen arbejdsglæde er tæt forbundet med at være en del af en arbejdsplads, som udvikler sig i fællesskab. Og hun ser processen med at dykke ned i plejeboligernes sociale kapital som en nøgle til at nå til et sted, hvor hun bliver klogere på, hvordan hun giver den glæde videre til den del af medarbejderne, som ikke har det på helt samme måde. Desuden vil Bente Markfoged høre medarbejderne, give dem ansvar og indflydelse. Hun tror på, at jo mere ledelsen i plejeboligerne tilpasser ledelsesstilen efter input fra medarbejderne, jo mere lytter og tilpasser medarbejderne også deres arbejde efter beboerne og de pårørendes ønsker og behov. Ældreservices konsulent, Louise Nyholm, kalder det modigt at køre en åben proces med SOCIAL KAPITAL Social kapital er værdien af de gode relationer på arbejdspladsen. Mange erfaringer viser, at høj social kapital øger kvalitet, produktivitet og trivsel. Det gælder ikke bare om, at ledere og medarbejdere har det godt med hinanden, men at de er i stand til at arbejde effektivt sammen om den kerneopgave, organisationen er sat i verden for at løse. Social kapital er altså en måde at forstå, måle og tale om alt det, en organisation kan udrette i kraft af gode relationer. Social kapitals tre nøglebegreber er tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Læs mere: http://www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel/socialkapital KILDER: ARBEJDSMILJØWEB OG BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL OG SUNDHED. 12 FORKANTREPORTAGE NR. 3 SEPTEMBER 2012

risiko for bøllebank. For Bente Markfoged er det et led i en strategi om medledelse. Lytte ikke altid opfylde Ved mødebordet dvæler Louise Nyholm ved, at en del af personalet ikke synes, at informationen flyder nemt på Bronzealdervej. Ifølge tilbagemeldingerne synes nogle, at de får for meget information, andre at informationerne er for knappe. Nogle vil gerne have information pr. e-mail, andre er glade for print og opslagstavler. Måske skal vi sende informationer ud pr. e-mail og så skrive i e-mailen, at der ligger et printet eksemplar i hvert hus, som man kan læse. Så er vi fri for, at mange printer ud, overvejer Bente Markfoged. Pas på ikke at lave løsninger her, siger Louise Nyholm. Lige nu er vi der i processen, hvor I identificerer, hvad medarbejderne ønsker sig anderledes. Med en medarbejderskare på 80 mand bliver det svært at lægge sig fast på én enkelt måde at kommunikere på. Bente Markfoged spiller med fingrene på sin grønne kuglepen og erklærer sig enig. Hun filosoferer over én af udfordringerne ved sin egen ledelsesstil: Jeg lægger jo meget op til, at man bare skal komme med sine ideer og forslag. Men for mange betyder det, at de også kan regne med, at vi laver tingene om efter deres ønske. Det kan jo ikke altid lade sig gøre, så jeg skal nok være bedre til at gøre den forskel tydelig. >> FORKANTREPORTAGE 13

>> God plan, ifølge Louise Nyholm: At være en tydelig leder og huske, at hvad der er soleklart for jer ledere ikke altid er soleklart for andre, betyder meget for medarbejderne. Det giver de udtryk for i deres input til social kapital. Faglighed frem for alt Hvad der er soleklart for medarbejderne er dog, at Bente Markfoged stiller høje krav til deres kompetencer. I rapporten kalder de hende markant, hvis hun oplever, at de slækker lidt på fagligheden. Det kan hun godt genkende. Hun insisterer på, at beboerne skal plejes efter allerhøjeste standarder. Derfor har hun ansat to sygeplejersker, selv om Odder Kommune lægger op til, at plejeboligerne benytter sig af hjemmeplejens sygeplejersker. Sygeplejerskerne har til opgave at have overblik over beboernes helbred, og de har en ledelsesopgave med at sikre, at sosupersonalets kompetencer inden for sygepleje er opdaterede. Blandt personalet generelt praktiserer Bente Markfoged også medledelse ved at operere med ressourcepersoner, der har interesse inden for et specifikt felt, f.eks. demens, sår eller ernæring. Dem giver hun ansvar for at holde sig informeret på området og dele deres viden med deres kollegaer. Så får beboerne den pleje, de har ret til, ressourcepersonerne får, ud over et øget ansvar, lov til at fordybe sig i det, der optager dem, og de øvrige medarbejdere får ikke stress over al den viden, de skal holde sig orienteret om. Den fordeling får Bente Markfoged skulderklap for i undersøgelsen om Bronzealdervejs sociale kapital. Formidling til medarbejdere På Bentes kontor finder de tre mødedeltagere deres respektive kalendere i ipad, spiralkalender og stationær computer frem for at aftale næste skridt. Vi mødes på mandag med hver vores forslag til, hvordan vi inddeler medarbejdernes input i kategorier. Så laver vi sammen en plan for, hvordan I kan fremlægge indholdet for medarbejderne, og hvordan vi arbejder videre med den sociale kapital, opsummerer Louise Nyholm. Bente Markfoged samtykker, samler sine papirer med et bank mod bordpladen og trykker hånd med konsulenten, inden de skilles. FORKANT@DSR.DK BENTES BEDSTE RÅD Hvordan får man høj grad af medledelse i sin organisation? Giv ildsjælene masser af luft, og sørg for klare linjer for, hvad forventningerne er til dig som leder, når medarbejdere eller brugere tager et nyt initiativ. Vær fleksibel, og hav ikke fasttømrede mål. Vejen er ofte målet. Gør det til en vane at tænke: Vil det være en fordel for andre at høre om det, vi har gang i lige nu? Det kan samtidig give os god presseomtale og yderligere motivation i organisationen. Hvordan hjælper du medarbejderne til at balancere mellem faglighed og personlighed? Jeg siger, at de skal have deres faglighed med sig i rygsækken, men i mødet skal hjertet være forrest. Hvem er dine største ledelsesmæssige inspiratorer? Steen Hildebrandt og Aaron Antonowsky. Jeg læser mange teorier, men følger ingen nøje. Når teorien er fordøjet, tænker jeg ikke så meget på den længere. Jeg suger det til mig, jeg kan bruge og så bliver det en del af mig og min udvikling. 14 FORKANTREPORTAGE NR. 3 SEPTEMBER 2012

FORKANTREPORTAGE 15

OG BRUG BRUGERNE FÅ TING TIL AT SKE De fleste af Bente Markfogeds handlinger som leder sker med bidrag fra brugere og medarbejdere. Når hun tilsætter en bevidst åbenhed over for resten af samfundet, lykkes det at påvirke politiske beslutninger, realisere adskillige udviklingsprojekter og få positiv presseomtale. AF DORTHE LUNDH FOTO: CLAUS PETERSEN Hvis Bente Markfoged kan mærke, at hun har en fasttømret holdning til noget, der vedrører brugerne af Plejeboligerne på Bronzealdervej i Odder, hvor hun er leder, sætter hun sig hen til en af beboerne og spørger om hans eller hendes mening: Hvad er det gode måltid?, Sker der nok her på Bronzealdervej? er noget af det seneste, Bente Markfoged har drøftet med beboere. Hun føler sig altid klogere bagefter. Jeg bruger samtalerne til at prikke til mine forestillinger og til at sikre, at beboerne lever det liv, de gerne vil. Vi arbejder jo i deres hjem og deres liv, så brugernes demokratiske stemme skal være grundlaget for det meste her hos os, siger hun. Grønt lys til hjemmelavet mad Ved Bente Markfogeds hjælp og ved et tæt samarbejde på tværs i ældreområdet har beboernes stemme fået politisk indflydelse. Så fra januar 2013 bliver der lavet mad fra bunden på Bronzealdervej tre dage om ugen i stedet for den nuværende ene dag. Det er resultatet af et tremåneders projekt, hvor Bronzealdervej har vist, at beboerne får en sundere vægt, og at de selv oplever en øget livskvalitet, når de får hjemmelavet mad og selv kan være med til at planlægge 16 FORKANTREPORTAGE NR. 3 SEPTEMBER 2012 16

BENTE MARKFOGEDS FAGLIGE VEJ Uddannet sygeplejerske fra Aarhus Kommunehospital i 1978 Ansat ved Odder Sygehus på kirurgisk afdeling i 15 år Herefter hjemmesygeplejerske i Odder i fire år. Det bød på en mulighed for at blive assisterende leder i hjemmeplejen. Fast leder på ældreområdet fra 1997, siden 2009 på Plejeboligerne på Bronze-aldervej Bentes efteruddannelser: Lederuddannelsen på Danmarks Sygeplejehøjskole i Aarhus Cand.cur. fra Aarhus Universitet NLP Master ved Dansk NLP Center i Aarhus Hun er stolt af de interne aktiviteter, som medarbejderne sætter i gang for at imødekomme beboernes behov. Siden foråret har alle mændene i plejeboligerne kunnet komme til mandeklub i pedellens værksted. Her har Horsens Folkeblad været på besøg, og når der i sensommeren er vejfest med telt og grill for at styrke relationerne mellem de 60 beboere på tværs af husene på Bronzealdervej, er pressen også inviteret. Ikke uden strategiske overvejelser fra Bente Markfogeds side: Det er da vigtigt at fortælle om alle de glædelige ting, der er ved at bo i plejebolig. Det er med til at skabe tryghed for kommende beboere og deres familier, og det gør vores arbejde nemmere, at folk kommer her med en positiv indstilling. Desuden er det et politisk signal om, at ældreområdet er levende og skal prioriteres. FORKANT@DSR.DK og lave den. Projektet fik stor presseomtale i både aviser og TV, og Bente Markfoged er efterfølgende blevet kontaktet af både fagfolk og politikere fra egen og andre kommuner, som er interesserede i at høre mere om resultaterne. Hun byder gerne indenfor for at dele viden og erfaringer. Det er naturligt for mig at netværke og at have omverdenen i tankerne i min hverdag. Det bliver tit til en fordel for Bronzealdervej, fortæller Bente Markfoged. Hun peger på, at hun i sit tætte samarbejde med plejeboligernes bruger- og pårørenderåd når langt med at skabe det, brugerne vil have, uden at det vælter budgettet. Lige nu står en park i top på beboere og pårørendes ønskeseddel. Parken skal erstatte den brakmark, der vokser i hoftehøjde bag ved plejeboligerne. Alt for stort, alt for dyrt for kommunen, men Bente har fået elever fra jordbrugsuddannelsen til at lave plantegninger som en del af deres uddannelse, og projektet har fået presseomtale i TV2 Østjylland. Strategien er at lade formanden for bruger- og pårørenderådet føre ordet i pressen for at understrege, hvor ønsket kommer fra. I den sammenhæng er Bente sekretær, der sørger for pressemeddelelser, referater og kontakter. Så nu er projektet ved at have samlet penge ind til at kunne hyre en fundraiser, der skal finde penge til at realisere parken. FAKTA OM STRATEGISK MEDLEDELSE Strategisk medledelse tager udgangspunkt i en strategisk tænkning om aktivt at inddrage borgeren i ledelsesmæssige overvejelser på det operationelle, det taktiske og det strategiske ledelsesniveau Strategisk medledelse anvender borgernes viden, meninger, erfaringer og ressourcer i planlægningen af projekter og forløb inden for alle grene af sundhedsområderne Strategisk medledelse er en metode, som lederen kan benytte, hvis ønsket er at styrke samarbejdet mellem borger, medarbejder, ledelse og politikere lokalt og nationalt. Strategisk medledelse kan anvendes, når lederen målrettet ønsker at inddrage borgeren i udformningen og realiseringen af den politiske sundhedsorganisations visioner og missioner Strategisk medledelse er en metode, som er udformet af Irene Hesselberg og Lone Nørgaard Møller. De beskriver metoden i bogen Strategisk medledelse, som udkommer i begyndelsen af 2013 på Hans Reitzels Forlag. Pressen letter arbejdet En af de vigtigste funktioner i mit job er helt klart at være facilitator. For at skabe et sted, hvor beboere, pårørende, medarbejdere, frivillige og alle andre trives, må jeg sørge for, at alle kommer til orde og har frihed til selv at handle. Min erfaring er, at det giver mennesker en oplevelse af at udrette noget, betyde noget og kunne flytte noget. Opgaverne bliver lettere, når det giver mening for den enkelte, og alle yder mere, mener Bente Markfoged. FORKANTREPORTAGE 17

KRONIK Brugervenligt lys for enden af den teknologiske tunnel Hvorfor har Erhvervs- og Byggestyrelsen netop brugt ca. 4 mio. kr. på det treårige forskningsprojekt Female Interaction med fokus på kvinder og teknologi? Og hvad betyder resultaterne af forskningen for de mennesker, der til daglig anvender avanceret teknologi i sundhedssektoren? Her er der jo ikke mange, der går fri. F.eks. hjemmesygeplejerskens digitale journal eller analyseudstyret på intensivafdelingerne. Begrundelsen for at investere i og udforske dette felt har været, at der bliver brugt massevis af ressourcer på teknologiske løsninger, som ikke tilgodeser slutbrugernes motivationer, behov og færdigheder et ressourcespild i milliardklassen og noget, der skaber unødige frustrationer i en travl hverdag hos eksempelvis sundhedsmedarbejderne. En afgørende forklaring på dette spild er et enkelt, men hidtil overset faktum: Teknologiprodukter bliver udviklet af mænd men i stigende grad købt og brugt af kvinder. Og at der er stor forskel på mænds og kvinders tilgang til teknologi er der med Female Interaction-projektet nu også forskningsmæssigt belæg for. Sat lidt på spidsen er mænd feature-elskende gadget freaks, mens kvinderne interesserer sig for, hvad tech-produkterne kan gøre af nytte i en travl og social hverdag. Selve teknologien og alt det (for mænd) fantastiske, som softwaren eller apparatet i princippet kan udrette, er som udgangspunkt uinteressant for de kvindelige brugere, der fokuserer på en høj grad af nytteværdi og en enkel betjening i de situationer, hvor der er brug for en teknologisk håndsrækning. Ud over en række forskere fra danske universiteter og et team af interaktionsdesignere deltog tre teknologivirksomheder i projektet. De tre virksomheder stillede hver et case-produkt til rådighed for en undersøgelse af kvinders brugserfaringer og præferencer. For hverken Bang & Olufsen, Danfoss eller GN Netcom kom der særlig flatterende resultater ud af brugerstudierne. Virksomhederne havde ikke før undersøgt, hvordan kvinder bruger deres produkter f.eks. den avancerede klimastyring fra Danfoss. Så der var masser at tage fat på. De prototyper, de involverede designere udviklede undervejs i projektet, bød på radikal forenkling af betjening men også på nogle ekstra funktioner. Studierne af kvindelige brugere viste eksempelvis i Danfoss tilfælde, at temperaturstyring alene slet ikke er nok til at gøre det centrale trådløse system relevant for kvinderne. Luftkvaliteten skulle f.eks. også kunne styres, fordi kvinderne fokuserede mere holistisk på en løsning, der kunne sikre et generelt sundere indeklima for hele familien. Eksemplet viser, at kvinder ikke bare er B-brugere af teknologiske produkter. Kvinderne stiller blot andre krav ofte højere krav f.eks. til relevans af den benefit, som teknologien tilbyder, og ikke mindst til betjeningsvenligheden. Kvindernes stigende erhvervsfrekvens og købekraft også internationalt 18 FORKANTKRONIK NR. 3 SEPTEMBER 2012

AF KLAUS SCHROEDER Klaus Schroeder er strategidirektør, CEO og partner hos firmaet design-people, der var ansvarlig for Female Interaction-forskningsprojektet. I alt 75 personer bidrog til forskningsresultaterne ud over de 1.500 kvinder over hele verden, som blev inddraget til brugerbesøg, test og feedback. Klaus Schroeder har også fungeret som ekspert og rådgiver ved FN og EU inden for Gender & Technology. gør, at de bliver opdaget af teknologivirksomhederne som en særlig relevant målgruppe for teknologiprodukter. Det gælder personlige produkter til privat brug som f.eks. et headset til at høre musik med, men også professionelt anvendte produkter som udstyr til bloddiagnose og så selvsagt den voksende gruppe produkter, som anvendes såvel privat som i arbejdsmæssig sammenhæng som f.eks. tabletcomputere. Specielt inden for velfærdsteknologiområdet spås der heftig vækst. Den amerikanske analysevirksomhed Aging in Place Technology Watch vurderer, at det globale marked for velfærdsteknologi i dag udgør 2 mia. dollars men at det vil stige til 20 mia. dollars inden for de næste otte år vel at mærke i en sektor, hvor der er en overvægt af kvindelige brugere. Kvindevenlig teknologi er derfor nøglen til vækst, og den knowhow omkring køn og teknologi, som det danske forskningsteam har udviklet, er allerede efterspurgt ikke bare blandt danske producenter, men på hele kloden. Da de Forenede Nationer udviklede guidelines til medlemslandene for udvikling af teknologi, der afspejler kvinders reelle behov, var Female Interaction-holdet således også sparringspartner. Som designere ser vi derfor lys for enden af den teknologiske tunnel, der med tiden skal føre til stadigt mere brugervenlige produkter. Vi håber fremover at få mange muligheder for at mødes med kvindelige brugere i alle lag af sundhedssektoren, så vi i fællesskab kan samarbejde om at udvikle de bedst mulige produkter til gavn for både medarbejdere og patienter i sundhedsvæsenet. Læs mere om Female Interaction på www.femaleinteraction.com FORKANT@DSR.DK FORKANTKRONIK 19

SYGEPLEJERSKER STØTTER OBAMA De støttede ham i 2008 og gør det igen i år. Amerikanske sygeplejerskers organisation ANA er gået ud med en officiel endorsement af præsident Barack Obama. Obama har demonstreret en stærk støtte til sygeplejefaget. ANA har i 10 år arbejdet for en sundhedsreform. Affordable Care Act indeholder en stor del af det, vi mener, der skal gøres herunder at give alle amerikanere adgang til sundhedsydelser og sikre, at ingen kan afvises, fordi de lider af en sygdom. Sundhedsreformen ændrer fundamentalt på hele måden, sygeplejen i USA fungerer, siger ANA s formand Karen A. Daley. Reformen indeholder en række tilbud til sygeplejersker om efter- og videreuddannelse, både i forhold til at overtage en større del af lægernes arbejde og til at varetage ledende og koordinerende roller bl.a. i nye sundhedscentre og på hospitalerne. 20 FORKANTUDSYN NR. 3 SEPTEMBER 2012

Amerikanske sygeplejersker anser sundhedsreformen, også kaldet Obamacare, for den største revolution, faget har set i 50 år. Den gennemgribende omstrukturering af det amerikanske sundhedssystem medfører bl.a. en markant større politisk og økonomisk magt til sygeplejefaget. AF CAMILLA VICTORIA MARCINKOWSKI, JOURNALIST OG MASTER I SUNDHEDSANTROPOLOGI Da den amerikanske højesteret i juni slog fast, at præsident Barack Obamas sundhedsreform ikke er forfatningsstridig, var der specielt én sundhedsfaglig organisation, der jublede: sygeplejerskernes. I 10 år har American Nurses Association (ANA) talt for gennemgribende reformer af et sundhedssystem, der både er verdens dyreste og i mange sammenhænge mindst effektive. I hvert tilfælde hvis man spørger de 50 millioner amerikanere, der i dag ikke har en sundhedsforsikring og derfor ikke har råd til at blive behandlet ud over det mest nødtørftige besøg på skadestuen, som ikke kan afvise folk. Sundhedsreformen er en sejr for alle de amerikanske familier og børn, der nu får adgang til sundhedsydelser. Reformen åbner for, at landets sygeplejersker kan påtage sig en endnu større rolle for forebyggelse og behandling af millioner af amerikanere, sagde ANA s formand Karen A. Daley i forbindelse med afgørelsen. USA s mere end tre millioner sygeplejersker, ikke mindst de titusindvis af sygeplejersker i ledende stillinger, er den sundhedsfaglige gruppe, der står til at høste størst gevinst af reformen. Det skyldes, at en stor del af den såkaldte Affor- >> FORKANTUDSYN 21

>> dable Care Act, som blev vedtaget i 2010, handler om at tilbyde screening og forebyggelse af en række sygdomme samt opkvalificere sygeplejestanden til at varetage en række nye roller, herunder ledelse og koordinering. Amerikanerne tvinges til at købe forsikringer Centralt i sundhedsreformen er loven om, at samtlige amerikanere fra og med 1. januar 2014 skal have en sundhedsforsikring, hvad enten det er igennem deres arbejdsgiver, en privat forsikring eller via offentlige programmer, som Medicaid (for de fattigste) og Medicare (for de ældre). Folk, der nægter at købe forsikring, vil fra 2014 blive opkrævet årlige bøder igennem skatten. Den tvungne forsikring er et betændt emne i et land, hvor man som udgangspunkt hader at blive tvunget til noget. Obamacare beskyldes for at være kommunistisk, og meningsmålinger har vist, at 57 pct. af amerikanerne er imod (heraf er 85 pct. republikanere). Demokrater og uafhængige økonomer fastholder, at sundhedsreformen på sigt LEADERSHIP INSTITUTE TIL LEDENDE SYGEPLEJERSKER vil reducere USA s massive udgifter til sundhed. Med reformen får alle adgang til gratis screening, f.eks. af cancer og diabetes, samt forebyggende behandling, ligesom loven gør det ulovligt for forsikringsselskaber at afvise folk, fordi de i forvejen lider af en sygdom, hvad de indtil nu konsekvent har gjort. Ud over den kontroversielle tvungne forsikring omhandler reformen en gennemgribende restrukturering af hele sundhedssystemet. F.eks. i forhold til forebyggelse og behandling, hvor der er fuld gang i investeringen i nye sundhedscentre, primært ledet af sygeplejersker, og privat-offentlige hospitaler og sundhedsorganisationer. Store konsekvenser for sygeplejen Reformen har store konsekvenser for, hvordan sygeplejen udføres og ledes. Ifølge professor i sygepleje ved University of Pennsylvania, Mary D. Naylor, ændrer reformen selve kulturen omkring, hvad sygepleje er, og hvilken rolle den spiller i samfundet. Ph.d. i sundhedsøkonomi, Peter McMenamin, som er seniorforsker ved American Nurses Association, har analyseret, hvordan sundhedsreformen vil påvirke amerikanske sygeplejersker, I alt vurderer American Nurses Association (ANA), at sygeplejen som fag bliver i stand til at varetage 80 pct. af sundhedsydelserne i USA, herunder en stigende del af de ledende og koordinerende funktioner. Det stiller store krav til sygeplejerskers og sygeplejefaglige lederes uddannelse. Sundhedsreformen indeholder en ny fond, Public Health and Prevention Fund, som har afsat 180 mio. kr. til opkvalificering og uddannelse af sygeplejersker. Målet over de næste 10 år er at fordoble antallet af sygeplejersker med en ph.d.-grad, øge antallet af sygeplejersker, der har gennemført en bacheloruddannelse til 80 pct., samt tiltrække flere sygeplejersker til lederfaget. Til det sidste formål har ANA etableret et Leadership Institute, som i samarbejde med Capella University tilbyder sygeplejefaglige ledere kurser i at lede tværfaglige team samt håndtere de strategiske aspekter af at skulle lede organisationer i hastig forandring. tient, højere skatter og besparelser på Medicare og Medicaid. På længere sigt forventes reformen at tjene sig selv ind. også på lederniveau. Han siger, at en af de største forandringer bliver en omorganisering af primærsektoren, hvor de praktiserende læger og lægehuse i stigende omfang vil bruge sygeplejersker til at varetage konsultationer af de mange nye patienter. På mange klinikker er sygeplejersker ansat som ledere, og her vil det være en stor opgave for dem at finde ud af, hvilke nye kompetencer de selv og deres ansatte har brug for, siger Peter McMenamin. Ledende sygeplejersker får ny rolle Den anden store udfordring for ledende sygeplejersker bliver koordinering af behandlingsforløb og en større grad af ledelse af tværfaglige team. Størstedelen af de ledende sygeplejersker er i dag ansat på landets hospitaler, hvor koordinering af patientforløb bliver et krav ifølge reformen. En række nye sundhedscentre, der skal varetage en stor del af screening og forebyggelse, forventes at tiltrække en række ledende sygeplejersker til at organisere og lede tilbuddene, koordinere de tværfaglige team samt varetage en større del af det arbejde, lægerne traditionelt har lavet. Derudover bliver flere og flere sygeplejersker i stand til at nedsætte sig som selvstændige behandlere, hvor de bl.a. kan udskrive medicin uden at konsultere en læge. Her arbejder ANA aktivt på at få samtlige 50 stater til at lade sygeplejersker overtage lægens rolle samt at få forsikringsselskaberne til i større grad at henvise patienter direkte til sygeplejersker. Det stigende ansvar giver ifølge eksperter sygeplejen som fag en langt større økonomisk og politisk magt i Washington og resten af landet. De sygeplejefaglige organisationer kalder Obamacare for den største revolution i faget i 50 år. Vi regner med, at ledende sygeplejersker vil få en ny rolle, hvor de skal være i stand til at lede og koordinere 22 FORKANTUDSYN NR. 3 SEPTEMBER 2012

medarbejdere, der udfører mange flere funktioner, end de gør i dag. Det er nærmest et nyt speciale for sygeplejersker, hvilket stiller større krav til lederne, siger seniorforsker Peter McMenamin. Det stigende ansvar, sygeplejersker fremover tildeles, fik sidste år USA s førstedame, Michelle Obama, til at henvende sig til landets ledende sygeplejersker med en bøn om hjælp: Det er jer, der kan få tingene til at fungere i praksis. Jeg opfordrer jer til at udbrede kendskabet til sundhedsreformen blandt jeres medarbejdere og patienter. Vi har brug for, at I fortæller dem, at den største effekt af reformen bliver, at vi hjælper folk til at undgå at blive syge og giver dem større kontrol over deres egen sundhed, sagde Michelle Obama bl.a. i en radiotransmitteret tale. Strid om dollars Præcis hvordan sygeplejerskerne og de sygeplejefaglige ledere og organisationer vil forvalte deres indflydelse, er åbent. Indtil videre er organisationer som ANA gået i gang med at kæmpe for genvalg af præsident Barack Obama i november. Vinder republikaneren Mitt Romney, er flere aspekter af sundhedsreformen i spil. Dog vurderer eksperter, at store dele af reformen vil blive fastholdt simpelthen fordi det føderale budget kollapser, hvis ikke man ændrer systemet. Et af de største stridspunkter i præsidentvalgkampen er, hvordan sundhedsreformen skal finansieres. Som det ser ud nu, sker det igennem stigende skatter og reducerede betalinger til den behandling, hospitaler og andre tilbyder folk på Medicaid (forsikringen af de fattigste). Uanset hvem der vinder til november, vil reformen indeholde enorme besparelser for hospitaler i form af færre penge til hver patient og flere patienter, fortæller direktøren for Maimonides Medical Center i Brooklyn, New York, Pamela S. Brier, til New York Times. Hun er i fuld gang med at finde besparelser ved at effektivisere hospitalets arbejdsgange og kæmper med udfordringen ved at skulle lede i et system, der er under massiv forandring. Bl.a. betyder reformen, at 30 pct. af betalingen til hospitaler nu bliver afhængig af patienttilfredsheden. Vi er nødt til at ændre os, bl.a. ved at fokusere på patienternes tilfredshed. Men foreløbig går det godt, og vi har sorte tal på bundlinjen, siger hospitalsdirektøren. FORKANT@DSR.DK KORT OM SUNDHEDSREFORMEN The Patient Protection and Affordable Care Act (PPACA) også kaldet Obamacare blev vedtaget i kongressen og skrevet under af Præsident Barack Obama den 23. marts 2010. Grundlæggende handler sundhedsreformen om at udbrede sundhedsforsikringer til alle amerikanere samt reducere udgifterne til verdens dyreste sundhedssystem. Loven indeholder bl.a. følgende: Støtteordninger og skattebøder til personer og virksomheder, der fra 2014 ikke har en sundhedsforsikring. Forsikringsselskaber bliver pålagt at tilbyde gratis forebyggende tests og konsultationer, fx vaccinationer, screeninger for kræft og forhøjet kolesterol samt en række forebyggende behandlinger for kvinder. Forsikringsselskaber må ikke længere afvise kunder på baggrund af eksisterende sygdom. Der er blevet nedsat fonde, der støtter og udbreder tilbud om forebyggende behandling, fx igennem nye sundhedscentre. Børn kan blive på deres forældres forsikring indtil de er fyldt 26 år. Reformen indeholder nye måder at betale hospitaler og behandlere på fx bliver 30 procent af betalingen afhængig af patienttilfredsheden. Ifølge kongressens budgetkontor vil sundhedsreformen koste omkring 100 milliarder dollars årligt de næste 10 år. På kort sigt skal reformen finansieres igennem lavere betaling til hospitaler og behandlere per patient, højere skatter og flere besparelser. På længere sigt forventes reformen at tjene sig selv ind. FORKANTUDSYN 23

AF LONE NØRGAARD MØLLER, SYGEPLEJERSKE, MPM BOGANMELDELSE Talent management gør op med janteloven Professor Henrik Holt Larsen har skrevet en fyldestgørende bog om talent management. Han er en erfaren skribent, som har bidraget til en del bøger og tidsskrifter om HRM, talent og kompetenceudvikling. Derudover har han sin gang på CBS Institut for Organisation. Bogen handler om at opdage talenter. Talenter, som virkelig kan medvirke til en positiv udvikling i organisationen. Det handler ikke kun om at finde talentfulde ledere, men også om at spotte medarbejdere, der kan deres fag ud over det sædvanlige. Henrik Holt Larsen har denne definition af talent management: Med talent management menes de aktiviteter, som har til formål eller de facto bidrager til at identificere, rekruttere, udvikle, fastholde og afvikle personer, som i kraft af deres unikke kompetencer og/eller engagement repræsenterer en konkurrencemæssig fordel, som kun vanskeligt kan imiteres af konkurrenter eller substitutter vha. andre typer ressourcer. En definition, som i allerhøjeste grad gør op med gængs jantelovstænkning. Forfatteren definerer talent som nogle helt unikke kvalifikationer hos enkeltpersoner. Det interessante er, at bogens forfatter lægger meget vægt på, at disse kvalifikationer eller unikke evner ikke bare skabes over night. Det gælder tværtimod om at opdage disse talenter og derefter igangsætte et stort arbejde med udviklingen af talentet. En udviklingsproces, som bl.a. handler om motivation, fastholdelse og læring. Og det er ikke kun talenter inden for ledelse, som er interessante ifølge forfatteren. Men også de fagprofessionelle kompetencer, som kan gøre en medarbejder interessant i forhold til bestemte projekter. Det kan være den sygeplejerske, som har evnen til at tale med pårørende, så de føler sig set og beroliget. Eller den ledende sygeplejerske, som kan skabe overblik i kaos eller energi via en markant ledelsesstil. Talent management er tydeligvis en bog, som er født i den mere liberale del af forretningsverdenen. Men den kan sagtens inspirere ledere inden for den offentlige sektor. Bogen indeholder en række spændende cases, hvor bl.a. Region Hovedstaden bidrager med deres erfaringer inden for talent management. Bogens pointe er, at den bedste vej ud af krisen er at udvide talentmassen og dyrke de dygtige vidensmedarbejdere intenst. Det vil skabe overskud ikke bare økonomisk, men også menneskeligt, hævder nogle af bogens kilder. Bogen er velskrevet og med et glimt i øjet. Den veksler fint mellem teori og praksis. Den kan bruges af ledere, som gerne vil i gang med at dyrke de uopdagede talenter, der går rundt på arbejdspladsen. Eller den kan bruges af medarbejdere, som vil give egen talentudvikling en saltvandsindsprøjtning. Forfatteren har en stor viden om emnet, og han stiller selv nogle relevante dilemmaer og kritiske tilgange op i forhold til talent management. Det er befriende. I slutningen af bogen findes de aktuelle cases og en mængde gode og inspirerende værktøjer, hvis man vil i gang med at finde talenter i sin organisation. Talent management perspektiver, dilemmaer og praksis Udgivet af Forlaget Samfundslitteratur, 2012 Forfattere: Henrik Holt Larsen 374 kr 24 FORKANTBØGER NR. 3 SEPTEMBER 2012

Ledelse og medarbejdere samarbejdets psykologi Glæden ved at skabe og samarbejde, stoltheden over gode resultater og udfordringen ved at nå nye mål er, på den ene side, helt afgørende drivkræfter, når mennesker arbejder. Men på den anden side er fænomener som magt og afmagt, konkurrence, ubehag, tvivl og såret selvrespekt lige så almindelige, når mennesker skal samordne aktiviteter og indordne sig under hinanden. Forholdet mellem leder og medarbejdere er således et kompliceret forhold, der skal balancere mellem en række hensyn. Med udgangspunkt i psykodynamiske og systemiske perspektiver giver bogen begreber og metoder til at forstå og arbejde med dette forhold. Lederen skal ikke være terapeut for sine medarbejdere, men må på den anden side ikke være psykologisk tonedøv, siger den ene af bogens forfattere, Ditte Haslund. I denne reviderede 2. udgave af bogen er der tilføjet et kapitel om ledergruppens indbyrdes samarbejde og et kapitel om, hvordan lederen kan arbejde med sin egen modenhed. Jacob Alsted og Ditte Haslund: Ledelse og medarbejdere samarbejdets psykologi. 300 sider. Forlaget Samfundslitteratur, 2012. 349 kr. Modstillinger i ledelse Modstillinger i ledelse stiller en række nye og gamle teorier op over for hinanden med den ambition at give læseren et mere nuanceret blik på, hvad teorierne rummer af særlige perspektiver. Bogen præsenterer nogle af de mest kendte teorier om management og leadership, men præsenterer også en række teorier om det universelle og det kontekstuelle, det positivistiske over for det konstruktivistiske, det industriøkonomiske over for det bæredygtige samt endelig det balancerede over for det modsætningsfyldte i helhedsledelse. Bogens målgruppe er ledere og kommende ledere, der er i gang med en teoretisk orienteret lederuddannelse, men kan også læses af ledere, der ønsker et hurtigt overblik over et udsnit af de mange teorier om ledelse, der er dukket op de senere årtier. James Høpner: Modstillinger i ledelse. 188 sider. Hans Reitzels Forlag, 2012. 248 kr. Ledelse af velfærd. Mod, besindighed, retfærdighed Om ca. 10 år vil der både blive mangel på arbejdskraft og færre økonomiske ressourcer i den offentlige sektor. Derfor skal de offentlige ledere fylde deres ledelsesrum med fokus på udvikling og med afsæt i det formål, de er sat i verden for. De skal være effektive, innovative og modige for at kunne være med til at bevare eller måske endda forbedre det danske velfærdssamfund, hævder bogens forfattere. Bogen har en filosofisk tilgang til emnet, og den tager udgangspunkt i de klassiske dyder mod, besindighed og retfærdighed. Forfatterne lægger i bogen vægt på og giver anvisninger til, hvordan en leder må og kan arbejde med sit lederskab for at nærme sig den gode organisation. Bogen henvender sig til diplom- og masteruddannelse i ledelse. Også ledere, der interesserer sig for brug af filosofi i ledelse, kan have glæde af bogen. Lonnie Hall & Svend Tabor: Ledelse af velfærd. Mod, besindighed, retfærdighed. 224 sider. Hans Reitzels Forlag, 2012. 299 kr. FORKANTBØGER 25