Familieplejeundersøgelse

Relaterede dokumenter
Familieplejernes faglighed og kompetencer

UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Familieplejerundersøgelsen. November 2011

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge

UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE

10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet

Medlemsundersøgelse blandt familieplejere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Familieplejeundersøgelse

Barnet var flyttet ind på botilbuddet, før bestemmelsen om udlevering af handleplaner

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Status på familieplejeområdet 2013

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Inklusion og deltagelse

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Interessetilkendegivelse Samarbejde med FEC om at søge om godkendelse som plejefamilie i henhold til MTFC træningsfamilie (jf.

Kom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket

Børnehusene 2013 Politik for sorg og krise

Psykoterapeuterne i tal

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om tilsyn med plejefamilier og døgninstitutioner

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Juli Generel godkendelse af kommunale plejefamilier

Pjece til nyuddannede psykoterapeuter

Familieplejeområdet Socialpædagogernes politiske ønsker

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Guide for generelt tilsyn med. plejefamilier i Sorø Kommune

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Forundersøgelse og godkendelse

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

Dato Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT Acadre 13/55071

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Redegørelse for det generelle tilsyn med opholdssteder og døgninstitution 2011/2012

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Arbejdsgruppen om tilsyn

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Temamøde 27. september 2018 Familiepleje øst for Storebælt, anno 2018

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Socialtilsyn Nord. Informationsmøde for plejefamilier. Vrå den 6. oktober 2017

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Plejebørns computerforhold

At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om plejefamilier (plejefamiliebekendtgørelsen)

Skabelon for standard for sagsbehandling

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud

Hvervning af og støtte til. plejefamilier til etniske minoritetsbørn. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen, 2012

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund

Løven Novus. Rapport over tilsyn Tilsynsenheden

Generelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn

Tilsynsenhedens Årsrapport Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Notat. Notat om Socialt Indeks 2014 Sag: P Daniella Andersen Wellejus Sundhed og Handicap

Sammenbrud i anbringelser.

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Plejefamiliernes baggrundskarakteristika

Lovgivningen. v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol

Familieplejernes samarbejde med kommunerne

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads

Bilag 1, Socialtilsynet orientering om lovændring samt vedtagelse af forslag om opnormering

DAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER

Kontakt os. Har du lyst til at vide mere er du altid velkommen til at kontakte. Familieplejen på Bornholm Dovreåsvej Rønne

Bilag 1, Oversigt over spørgsmål i ledelsestilsynsmodel 1 og 2

Godkendelse af Indførsel af ny honoreringsmodel på plejefamilieområdet

Del 2. Ydelseskatalog

Inspirationsmateriale til undervisning

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato Dato for Tilsynsbesøg

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Generel godkendelse Undersøgelse og vurdering

PUP Professionshøjskolernes uddannelse for Plejefamilier

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Internt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. piger i alderen år med psykosociale problemer, som har medført stofmisbrug.

Socialforvaltningen skal hermed fremsende de ønskede 30 sager til en ny undersøgelse af området.

Retningslinjer for det driftsorienterede tilsyn med plejefamilier jf. Servicelovens 148 a

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Anbragte børn og unge i familiepleje

Aftale om Barnets Reform

Socialtilsyn Hovedstaden Årsrapport 2014 og status på 2015

Praktiske oplysninger. Stamoplysninger

Tilsynssag om Viborg Kommunes anbringelser af uledsagede flygtningebørn på eget værelse

Løven. Rapport over tilsyn Socialcentret

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Hyblerne, Børn og Unge

(Til samtlige kommuner m.fl.)

Redegørelse for det generelle driftsorienterede tilsyn. med. socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitution i Frederikssund Kommune 2010/11

KØBENHAVNS KOMMUNES TILSYN MED PLEJEBØRN ENDELIG RAPPORT

Kommunernes tilsyn på anbringelsesområdet

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om plejefamilier

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

Nyt Socialtilsyn Syd. Information om etablering af Socialtilsyn Syd 13. juni 2013

Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl.

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Transkript:

Familieplejeundersøgelse August & September 2012

1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten i familieplejeanbringelserne skal fastholdes, udvikles og styrkes. Dels et ønske om, at flere børn skal anbringes i familiepleje, også børn med komplekse behov og problemstillinger, som tidligere blev visiteret til døgninstitutioner og opholdssteder. Der tegner sig en udvikling frem mod en mere professionel pædagogisk dimension i familieplejen. En udvikling som understøttes af, at det driftsorienterede tilsyn skal påse, at pædagogiske målsætninger og metoder er egnet til at opfyldte plejebørnenes behov, herunder behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Det løbende tilsyn med det anbragte barns forhold, hvor kommunen skal tale med barnet eller den unge, skal ligeledes ses i tæt sammenhæng med barnets handleplan. En udvikling i kontrast til den traditionelle forestilling om plejefamilien som en familie, hvor plejebarnet er med i dens private sfære, hører til i familien og er en del af plejefamiliens liv. Med Barnets Reform blev der indført flere tiltag som skal sikre kvaliteten i familieplejeanbringelsen. Alle familieplejere fik ret og pligt til efteruddannelse og supervision. Minimum 2 hele kursusdage årligt. Der blev, som nævnt, indført bestemmelser om, at det driftsmæssige tilsyn også skulle have fokus på det pædagogiske indhold og metoder. I forhold til det anbragte barn er der nu krav om minimum to årlige tilsynsbesøg. Herunder krav om, at der to gange årligt skal gennemføres samtaler med barnet i familieplejen samt krav om halvårlig revision af barnets handleplan. Vi har med denne spørgeskemaundersøgelse gerne ville finde ud af, hvorvidt familieplejerne har fået den efteruddannelse samt de tilsyn, som de har krav på i henhold til loven.

2. Hovedresultater I dette afsnit opsummeres kort undersøgelsens hovedresultater, og i de følgende afsnit uddybes disse. Efteruddannelse 44,1 pct. af respondenterne modtog ikke den lovpligtige efteruddannelse svarende til to hele kursusdage i 2011 49,3 pct. af respondenterne har ikke modtaget den lovpligtige efteruddannelse i 2012. Heraf svarer 49,3 pct., at der ikke er blevet taget initiativ til efteruddannelse af dem således, at de kommer til at leve op til det lovpligtige krav 33,6 pct. af respondenterne svarer, at de ringe grad eller slet ikke er enig i, at de har fået de kurser som de har haft behov for Tilsyn 28,4 pct. af respondenterne modtog ikke de to lovpligtige tilsyn i 2011 38,9 pct. af respondenterne har ikke modtaget de to lovpligtige tilsyn i 2012 47,6 pct. af respondenterne svarer, at det anbragte barns handlingsplan ikke blev drøftet ved tilsynet

3. Efteruddannelse Barnets Reform medførte, at familieplejerne fik ret og pligt til efteruddannelse. Dette fremgår af Servicelovens 142, stk. 4, hvor der står, at den kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse om anbringelsen af et barn eller en ung i en plejefamilie, skal sikre, at plejefamilien under anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse, herunder kurser, der samlet set svarer til mindst 2 hele kursusdage årligt. 44,1 pct. af respondenterne modtog ikke de lovpligtige to dages efteruddannelse i løbet af 2011. 26,6 pct. modtog den lovpligtige efteruddannelse i 2011, mens 26,3 pct. modtog efteruddannelse svarende til mere end 2 hele kursusdage. Har du, i 2011, modtaget efteruddannelse svarende til 2 hele kursusdage? (n: 608) 44,1% 3,0% 26,3%, efteruddannelse svarende til mere end 2 kursusdage, efteruddannelse svarende til 2 kursusdage 26,6% 49,3 pct. af respondenterne har ikke modtaget de lovpligtige to dages efteruddannelse i løbet af 2012. 26,7 pct. har modtaget den lovpligtige efteruddannelse i 2012, mens 22,5 pct. har modtaget efteruddannelse svarende til mere end to hele kursusdage. Har du, i 2012, modtaget efteruddannelse svarende til 2 hele kursusdage? (n: 600) 1,5% 22,5%, efteruddannelse svarende til mere end 2 kursusdage, efteruddannelse svarende til 2 kursusdage 49,3% 26,7%

Blandt de 49,3 pct. af respondenterne, der ikke har modtaget efteruddannelse svarende til 2 hele kursusdage, svarer 46,9 pct. af respondenterne, at der ikke er taget initiativ til efteruddannelse til dem således, at de kommer til at leve op til lovgivningens krav. 13,6 pct. af respondenterne svarer, at de ikke ved, hvorvidt sådanne initiativer er taget. Endelig svarer 39,5 pct. af respondenterne, at der er taget initiativ til efteruddannelse af dem således, at de kommer til at leve op til lovgivningens krav i 2012. Er der taget initiativ til efteruddannelse for dig, som skal foregå i indeværende år, således at efteruddannelsen svarer til lovens krav? (n: 294) 13,6% 46,9% 39,5% I september 2011 gennemførte Socialpædagogernes Landsforbund en tilsvarende undersøgelse. Her svarede 71,2 pct. af respondenterne at de ikke havde modtaget de lovpligtige to dages efteruddannelse i løbet af 2011. 15,3 pct. af respondenterne havde modtaget den lovpligtige efteruddannelse i 2011, mens 10,3 pct. har modtaget efteruddannelse svarende til mere end to hele kursusdage. Har du i 2011 modtaget efteruddannelse svarende til 2 hele kursusdage (n: 639) 3,1% 10,3% 15,3%, efteruddannelse svarende til mere end 2 kursusdage, efteruddannelse svarende til 2 kursusdage 71,2%

Blandt de 71,2 pct. af respondenterne, der ikke havde modtaget efteruddannelse svarende til 2 hele kursusdage, svarede 70,0 pct. af respondenterne, at der ikke var blevet taget initiativ til efteruddannelse til dem således, at de kom til at leve op til lovgivningens krav. 17,4 pct. af respondenterne svarede, at de ikke vidste, hvorvidt sådanne initiativer var blevet taget. Endelig svarer 12,6 pct. af respondenterne, at der var blevet taget initiativ til efteruddannelse af dem således, at de kom til at leve op til lovgivningens krav i 2012. Er der taget initiativer til efteruddannelse for dig, som skal foregå i indeværende år, således at efteruddannelsen svarer til lovens krav? (n: 460) 17,4% 12,6% 70,0% 33,6 pct. af respondenterne er i ringe grad eller slet ikke enige i, at de har modtaget de kurser, som de har haft behov for. 46,7 pct. af respondenterne er i nogen grad enige, mens 19,7 pct. af respondenterne i høj grad er enige i, at de har modtaget de kurser, som de har haft behov for. I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn; 'Jeg har modtaget de kurser, som jeg har haft behov for.' (n: 604) 18,7% 14,9% 19,7% 46,7% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke

4. Tilsyn Ifølge Servicelovens 70 stk. 2, skal der ved anbringelse af børn og unge uden for hjemmet ske et løbende tilsyn. Dette tilsyn omfatter mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet. 28,4 pct. af respondenterne har ikke fået de lovpligtige to tilsyn i 2011. 71,6 pct. af respondenterne har modtaget de lovpligtige to eller flere tilsyn i løbet af 2011. Var der to tilsyn med det anbragte barn i 2011? (såfremt du har flere børn anbragt bedes du svare for det sidst anbragte barn) (n: 592) 6,1% 22,3% 30,6%, mere end 2 tilsyn, 2 tilsyn, færre tilsyn 41,0%, ingen tilsyn 38,9 pct. af respondenterne har ikke modtaget de to lovpligtige tilsyn i 2012. 61,2 pct. af respondenterne har modtaget to eller flere tilsyn i løbet af 2012. Har der været to tilsyn med det anbragte barn i 2012? (såfremt du har flere børn anbragt bedes du svare for det sidst anbragte barn) (n: 590) 29,7% 9,2% 24,6%, flere end 2 tilsyn, 2 tilsyn, færre tilsyn 36,6%, ingen tilsyn

I september 2011 gennemførte Socialpædagogernes Landsforbund en tilsvarende undersøgelse. Her svarede 56,9 pct. af respondenterne, at de ikke havde modtaget de to lovpligtige tilsyn i 2011. 43,1 pct. af respondenterne havde modtaget flere end et tilsyn i løbet af 2011. Har der været tilsyn med det anbragte barn i 2011? (såfremt du har flere børn anbragt bedes du svare for det sidst anbragte barn) (n: 640) 16,3% 40,6% 43,1%, flere end et, et Under de to årlige tilsyn skal kommunen (i det omfang det er muligt) tale med barnet eller den unge. Samtalen mellem tilsynsførende og barnet eller den unge skal, ifølge Servicelovens 70 stk. 2, så vidt muligt foregå uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet. 81,9 pct. af respondenterne svarer, at der blev talt med barnet i forbindelse med tilsynet/tilsynene, mens 18,1 pct. af respondenterne svarer, at der ikke blev talt med barnet. Blev der talt med barnet ved tilsynet/tilsynene? (hvis flere tilsyn, angiv for det seneste tilsyn) (n: 590) 18,1% 81,9%

I undersøgelsen fra 2011 svarede 73,4 af respondenterne, at der blev talt med barnet eller den unge ved besøget, mens 26,6 pct. svarede, at der ikke blev talt med barnet. Blev der talt med barnet eller den unge ved besøget? (n=602) 26,6% 73,4% 38,2 pct. af respondenterne svarer, at de var til stede ved samtalen, mens 61,8 pct. svarer, at de ikke var til stede. Var du til stede ved samtalen? (n: 558) 61,8% 38,2% I undersøgelsen fra 2011 svarede 47,5 pct. af respondenterne, at de var til stede ved samtalen, mens 52,5 pct. svarede, at de ikke havde været til stede ved samtalen. Var du til stede ved samtalen? (n: 446) 52,5% 47,5%

Ifølge Serviceloven 140, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for barnet eller den unge, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger. Denne handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Ifølge Serviceloven 70 stk. 1, skal kommunalbestyrelsen senest 3 måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning over for barnet eller den unge vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen, jf. 140, skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering. 47,6 pct. af respondenterne svarer, at handleplanen ikke blev drøftet i forbindelse med tilsynet. 45,1 pct. af respondenterne svarer, at den blev drøftet, mens 7,3 ikke ved, hvorvidt den blev drøftet. Blev handleplanen drøftet? (n: 586) 7,3% 47,6% 45,1% I undersøgelsen fra 2011 svarede 57,5 pct. af respondenterne, at handleplanen ikke var blevet drøftet i forbindelse med tilsynet. 37,3 pct. af respondenterne svarede, at handleplanen var blevet drøftet, mens 5,1 pct. ikke vidste, hvorvidt handleplanen var blevet drøftet. Blev handelplanen ved besøget drøftet? (n: 603) 5,1% 57,5% 37,3%

5. Undersøgelsens metode Surveyet er tilrettelagt som et elektronisk spørgeskema med i alt 42 spørgsmål, hvoraf langt de fleste er stillet alle deltagere. Nogle få spørgsmål er dog opfølgning på specifikke svar, hvorfor kun nogle respondenter er blevet stillet disse. Deltagere Målgruppen for surveyet er familieplejere. Det elektroniske survey blev udsendt til 1500 e- mailadresser, som vi kunne forvente tilhører målgruppen. E-mailadresserne stammer fra Socialpædagogernes medlemsarkiv over medlemmer, der har angivet, at de er familieplejere. Udsendelse Det elektroniske survey blev udsendt til de 1500 e-mailadresser den 24. august 2012. 54 e- mailadresser har vist sig at være fejlbehæftede, og disse er derfor udgået af undersøgelsen. Derudover svarede 23 respondenter, at de var ophørt som familieplejere, og disse er derfor også udgået af undersøgelsen. En rykker blev udsendt den 2. september til de respondenter, der endnu ikke havde svaret, hvorefter surveyet blev lukket for besvarelser den 5. september 2012. Besvarelser 736 respondenter har påbegyndt besvarelsen af spørgeskemaet, og ud af disse har 611 gennemført. Det giver en svarprocent på 43 % på færdiggjorte besvarelser i forhold til det teoretisk mulige antal respondenter (1423). Repræsentativitet 13,7 pct. af respondenterne har ikke gennemført en erhvervsfaglig, mellemlang eller lang videregående uddannelse. 29,0 pct. af respondenterne har en erhvervsfaglig uddannelse. 52,9 pct. af respondenterne har en mellemlang videregående uddannelse, mens de resterende 4,4 pct. af respondenterne har en lang videregående uddannelse. Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? (n: 611) Jeg har en lang videregående uddannelse (ca. 5 år) Jeg har en mellemlang videregående uddannelse (ca. 3 år) Jeg har en erhvervsfaglig uddannelse Jeg har ikke gennemført en erhvervsfaglig, mellemlang eller lang videregående 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Blandt respondenterne, der har en erhvervsfaglig uddannelse har 29,9 pct. en Handels- /Kontoruddannelse, 22,0 pct. har en håndværksmæssig uddannelse, 19,2 pct. er SOSU er, mens 4,0 pct. har en pædagogisk grunduddannelse. 24,9 pct. svarer Andet, hvilket eksempelvist dækker over køkkenassistenter og sygehjælpere. Hvilken erhvervsfaglig uddannelse har du? (n: 177) Andet Handels-/Kontoruddannelse Håndværksmæssig uddannelse Pædagogisk grunduddannelse SOSU 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Blandt respondenterne, der har en mellemlang videregående uddannelse har 65,9 pct. en uddannelse som pædagog, 5,9 pct. er uddannet som lærere, 4,3 pct. er sygeplejersker, mens 2,5 pct. er uddannet som socialrådgivere. Endelig svarer 21,4 pct. Andet, hvilket eksempelvist dækker over uddannelser som ergo- & psykoterapeuter og kok. Hvilken mellemlang uddannelse har du? (n: 323) Andet Sygeplejerske Lærer Socialrådgiver Pædagog 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Blandt de 27 respondenterne der har en lang videregående uddannelse har 8 en diplomuddannelse indenfor pædagogik, 2 har en kandidat i pædagogik, mens 1 er psykolog. Endelig svarer 16 Andet, hvilket eksempelvist dækker over en kandidat i jura og en master i human ressource.