FORORD Historisk set har udviklingen af Storstrøms Amts tilbud til udviklingshæmmede ændret sig kvalitativt mærkbart; fra store institutioner til borgere med egen kultur og livsform. Denne udvikling har betydet, at de udviklingshæmmede i dag stiller helt andre - store - krav til Bøgecentrets tilbud og vi må og skal derfor rette disse tilbud mod deres krav. På Bøgecentret startede det med, at de unge kom og bad om et tilbud rettet mod deres alder og interesser. Tilfældigheder gjorde, at et reelt ungetilbud begyndte at forme sig. I årene 1999-2000 fik vi så flere og flere henvendelser fra unge udviklingshæmmede, som - med deres sagsbehandler (kommunen) i hånden - ønskede et tilbud på Bøgecentret. Vi oplevede, at disse unge søgte hinanden på Bøgecentret og at overgangen fra barn til voksen var alt for brat; der var simpelthen ikke nogen ungdomstid. Vi oplevede ligeledes, at de unge havde meget blandede behov og vi besluttede derfor at tage udfordringen om et ungetilbud op. Den 1. februar 2001 startede vi så et 2-årigt projekt, som undervejs udviklede sig til et egentligt ungetilbud med fokus på ungekulturen. Målet var fra starten at lave et projekt, hvor der var plads til alle. Et sted der var alment dannende og hvor udvikling af sociale kompetencer var i højsædet. Grundlaget har været de unge selv. De har haft stor andel i udviklingen af projektet, haft medansvar og lært konsekvenserne af dette medansvar. 1
Indholdsfortegnelse Forord Formål side 3 Målgruppen side 3 Lovgrundlag side 3 Beskrivelse af ungetilbud side 4 Ungdomskultur side 5 Teoretisk indlæring side 5 Faglig afklaring side 7 Indholdsbeskrivelse af ungegruppen side 9 De pædagogiske strategier og retninger side 11 Pædagogiske strategier side 11 Pædagogiske retninger side 12 Rammer side 13 Visioner side 14 LAYOUT - ANN THORBJØRN, KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN STORSTRØMS AMT 2
Formål Formålet med ungetilbuddet er at udvikle et miljø, hvor unge udviklingshæmmede får mulighed for at få opfyldt deres ungdomsbehov; at være sammen med andre unge, få undervisning/uddannelse, få styrket egne interesser, opleve, at der er "gang i den" og snakke om - for unge - vigtige emner. Det er ligeledes formålet at gøre overgangen fra skole (barn/ung) til arbejde (voksen) mere glidende. Målgruppen: Ungdomstilbuddet henvender sig til unge med særlige behov, der hidtil har ønsket at modtage beskæftigelse på Bøgecentret. Brugergruppen spænder vidt; fra overordentlig velfungerende unge, der klarer en arbejdsdag på egen hånd, til brugere, der behøver meget hjælp i dagligdagen. Ungetilbuddet er også rettet mod brugere, der intelligensmæssigt har forståelse for egen situation, men som socialt har behov for støtte. Ungetilbuddet modtager unge i alderen fra 16 til 25 år. Lovgrundlag Serviceloven nr. 454 af 10. juni 1997, Lov om social service kap. 17, 87, stk. 1: Amtskommunen sørger for tilbud om beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Serviceloven nr. 454 af 10. juni 1997, Lov om social service, kap. 17, 88, stk. 1: Amtskommunen sørger for aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særli- 3
ge sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Lovbekendtgørelse nr. 866 af 7. november 1995 samt bekendtgørelse nr. 383 af 11. november 1997. Kompenserende specialundervisning er en planlagt, målrettet og fremadskridende indsats, der har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af et handicap. Undervisningen skal forbedre deltagernes funktionelle færdigheder samt fremme den enkelte deltagers udvikling og kvalifikationer. Kompenserende specialundervisning er en visiteret foranstaltning, hvor undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger, færdigheder og behov. Ud fra dette skøn udarbejdes en individuel undervisningsplan, hvoraf undervisningens mål, indhold, metode samt omfang - herunder undervisningens tilrettelæggelse - fremgår. Beskrivelse af ungetilbud Ungetilbuddet indeholder 3 overordnede mål: Ungdomskultur. Teoretisk indlæring. Faglig afklaring. På figuren herunder ses, at alle overordnede mål rummer forskellige delmål. Disse har til hensigt at modne og udvikle den enkelte bruger. Identitet Pædagog Indiividuel handleplan Ungdomskultur Kompetence Opkvalificering Teoretisk Indlæring Speciallærer Ungegruppen BøgeCentret UNGDOMSTILBUD Afklaring Arbejdsbegrebet Job-Uddannelseskonsulent Kompetence/udvikling Undervisningsforløb Ervervsfaglig Rammer 4
Ungdomskultur Formålet med ungdomskultur er: at alle brugere får en ungdomstid og derigennem finde egne fremtidsmål at alle brugere gives et almendannende tilbud at alle brugere forstår og indretter sig på gruppens vedtagne normer at alle brugere udvikler personlige, sociale, erhvervsfaglige og intellektuelle kompetencer Udvikling af identitet I ungegruppen skaber brugeren en rolle i forhold til omgivelserne og det sociale fællesskab. Der opbygges et realistisk selvbillede, som er med til at gøre, at tilværelsen opleves som mere succesrig. Brugeren går fra at være tilskuer til at blive aktør i eget liv og dette understøtter og udvikler selvstændiggørelsen. Mål og Visioner: Der udarbejdes individuelle mål, som udmønter sig i konkrete og skriftlige handleplaner. Det er her vigtigt, at der er plads til individuelle visioner; det skal være tilladt at drømme. Det er altså brugerens egne mål, der er i fokus, hvilket giver hans/hendes liv mening. Teoretisk indlæring I ungegruppen tilbydes kompenserende specialundervisning, det vil sige en planlagt, målrettet og fremadskridende indsats, der har til formål af afhjælpe eller begrænse virkningerne af et givent handicap. Undervisningen har til formål at forbedre deltagernes funktionelle færdigheder, samt fremme den enkelte deltagers udvikling og kvalifikation. Undervisningen har ligeledes til formål at udvide brugerens aktionsradius; at flytte grænser, udvikle og vedligeholde kompetencer, tilføje abstrakt tænkning og udvikle afkodningsevnen. Opkvalificering: De unge skal styrkes i de teoretiske (boglige) kompetencer. Her er meget fokus på de matematisk-logiske kompetencer og de sproglige. Kompetenceudvikling: Ungegruppen søger at skabe en sammenhæng mellem de teoretiske kompetencer og andre kompetencer såsom de musikalske. Hermed skabes sammenhæng og forståelse imellem teori og praksis. Kompetence: På Bøgecentret er det altid vores mål at tage udgangspunkt i brugerens stærke sider. Disse er platforme for videreudviklingen af den enkeltes kompetence, men vi søger dog alligevel altid at skabe tilbud, der kan afspejle alle kompetencer. Eksempel på et forløb, der synliggør den personlige udvikling i ungekulturen: En ung mand på 18 år, der kommer ind i ungegruppen, er meget lidt alderssvarende. Det kommer til udtryk ved, at hans tilgang til livet er præget af drengelege f.eks. cowboy og indianere. Han bruger blandt andet denne udtryksform i sin kontakt til unge piger og afvises derfor generelt som værende alt for barnlig. Efter et ½ år i ungegruppen er den barnlige leg aftaget meget og erstattet af refleksion og en mere moden form for kontakt. Han har i kammeratskabsgruppen prøvet sin væremåde af og korrigeret den på baggrund af de reaktioner og modspil, han har fået. Processen har været understøttet af personalegruppen, som har haft en del én-til-én samtaler med den unge mand, hvor han er blevet informeret om, hvordan andre unge mennesker reagerer. Han har fået en forståelse for, hvad der er en almindelig socialt accepteret omgangsform. Undervisningsforløb: Undervisningens primære opgave er at formidle intensiv læring indenfor de områder, den unge har valgt. Undervisningen skal kunne tilbydes under hensyntagen til brugerens potentialer, ønsker og til tilbuddets karakter. Den formes i planlagte og styrede forløb. Undervisningen tilrettelægges i målbare, individuelle forløb med udgangspunkt i noget kendt og knyttet til konkrete praktiske ting. Den kompenserende undervisning - som er en integreret del af tilbuddet til de unge - er en hurtig og enkel vej til at opnå livskvalitet. Der ud over opnås det ved: 5
at blive set, hørt og taget alvorlig at den enkelte får en viden om, at alt det han/hun gør er vigtigt og at han/hun har betydning at den enkelte bruger til enhver tid kan ændre sig og sine omgivelser og opnå livskvalitet Det grundlæggende ved undervisningen har derfor to sider, dels: skal brugeren tilegne sig funktionelle færdigheder skal brugeren gøres i stand til at anvende disse færdigheder i hverdagen; løsrevet fra undervisningen. Undervisningen har 4 delmål, nemlig: at give praktisk, personlig og social kompetenceafklaring, som danner udgangspunkt for udarbejdelsen af en individuel undervisningsog handleplan. Denne udføres i samarbejde med brugeren at formidle læring indenfor områder, der er relevante og interessante for den enkelte bruger. at give et almendannende forløb. i sammenhæng med undervisningen, at yde specialpædagogisk bistand f.eks. samtale, rådgivning/vejledning og personlig assistance. Eksempel på undervisning, hvor brugeren er udgangspunktet: Ved et tidligere afklaringsforløb viste det sig, at en bruger kunne udnytte viden og overskride intellektuelle grænser, som ikke tidligere var tænkt mulige. Indlæringsvejen blev "målt" til stor sproglig kompetence, kropslig/motorisk kompetence og interpersonel kompetence. Dette viste sig blandt andet ved, at brugeren: kunne lide at lytte til det talte f.eks. gennem højtlæsning kunne lege med bogstaver og ord var glad for ordspil og sproglege kunne lide at skrive talte meget var god til at aflæse følelser elskede gruppeaktiviteter kunne samarbejde med andre Med udgangspunkt i dette blev brugerens undervisningsplan planlagt. Brugeren skulle: læse og fortælle små historier. spille huskespil, bogstavjagt og lykkehjulet. skrive tekster, huskesedler, beskeder og lave opslagstavler. skrive daglig arbejdsplan og fastholde denne. skrive dagbog. øve sætningsopbygning og ordklasser. lave simpel tekstbehandling på computer. træne motorik, lave idrætsaktiviteter og svømme. være socialt sammen med andre i pauser. være sammen med andre i indlæringssituationer. Eksempel på undervisning i et længerevarende projekt: I foråret 2002 blev det i ungegruppen besluttet, at det gennemgående projekt sommeren over skulle være "Projekt Bålhus". Projektet ville give almendannende færdigheder, have arbejdsrelaterede teoriopgaver og give mulighed for at træne håndværksmæssige færdigheder. Desuden ville det være forpligtigende for den enkelte bruger. Projektet ville ydermere give mulighed for at tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger; en vigtig bestanddel for den enkelte brugers engagement. Undervisningsemnerne omkring "Projekt Bålhus" kunne deles i 3 overordnede emner: Almendannende færdigheder. Optræning i håndværksmæssige færdigheder. Arbejdsrelaterede teoriopgaver. 6
den, opstår der hele tiden situationer, der kan udnyttes til at giver vigtig og vedkommende information. Situationen indbyder måske ligefrem til at flere sammen undersøger og finder svar på forskellige spørgsmål. Det har f.eks. været: Undersøgelse af solsystemet, tidsmåling, dag/nat, årsskiftet og skiftet i naturen. Politisk relaterede, indhentede oplysninger til brug for diskussion i gruppen. Undersøgelse af DNA-molekylet, genteknologi, proteiner, enzymer, kroppens "systemer" mm. Almendannede færdigheder: Mødepligt. Overholdelse af aftalte tider. Træning af vedholdenhed. Disciplin. Sociale omgangsformer. Respekt for hinandens forskelligheder. Gensidig støtte og hjælp. Optræning i håndværksmæssige færdigheder: Værktøjskendskab. Materialelære. Udførelse af: Graveopgaver. Måleopgaver. Tømmeropgaver. Smedeopgaver. Syopgaver. Brolægningsopgaver. Arbejdsrelaterede teoriopgaver: Udfyldelse af arbejdssedler i perioder. Indhentelse af diverse tilladelser fra: Bøgecentrets ledelse Teknisk forvaltning, Nykøbing F. kommune. MED- udvalg, Bøgecentret. Økonomiansvarlig, Bøgecentret. Brandmyndigh., Nykøbing F. kommune. Udregning af budget. Aflevering af regnskab. Udfærdigelse af arbejdstegninger. Udfærdigelse af arbejdsstrategier. Vedtagelse af tidsplan. Deltagelse i ugentlige "byggemøder" med status. Faglig afklaring: Formålet med faglig afklaring er at understøtte brugerens udvikling af ressourcer, så de kan anvendes i arbejdsrelaterede sammenhænge, herunder eventuelt forandre brugerens opfattelse af egne udviklingsmuligheder. Gennem hele forløbet skal der være fokus på, hvilke ressourcer brugeren har og kan udvikle. Arbejdsbegrebet: Arbejdet er meget identitetsskabende og giver som oftest brugeren succesoplevelser. Arbejdet giver status og skaber struktur og rutiner i tilværelsen. Det oppebærer løn, udvikler disciplin og giver sociale relationer. Kombinationstilbud: Et kombinationstilbud går ud på, at den unge kombinerer et arbejde med ungegruppens tilbud. På den måde får brugeren det identitetsskabende fra både arbejdet og ungekulturen. Mange opfatter jo ungdommen som en vigtig periode for identitetsdannelsen, men for de udviklingshæmmede er situationen historisk set en anden; de spang tidligere ungdomstiden over. Dette var selvfølgelig ikke rimeligt og de unge udviklingshæmmede stiller da i dag også større og større krav om fleksibilitet i tilbuddene såle- Eksempel på undervisning, som opstår "i situationen": Udover de almendannede forløb som f.eks. er forpligtigelse, overholdelse af aftaler, sociale omgangsformer og respekt og støtte til hinan- 7
des, at de - i lighed med andre unge - kan konstruere/kombinere deres egen ungetilværelse. Det gør kombinationstilbud vigtige! Kombinationstilbuddene må aldrig være begrænsende og der skal udvises fleksibilitet således, at brugerens ønsker og forventninger imødekommes mest hensigtsmæssigt. Kombinationstilbuddene skal være aftalte og skemalagte. Job- og Uddannelseskonsulenten varetager selve forløbet og opfølger aftaler. Disse evalueres hvert halve år. Praktik: Hvis den enkelte unge er i tvivl om, hvorvidt arbejde eller kombinationstilbud er det rigtige valg eller måske bare har lyst til at prøve noget forskelligt, er der mulighed for at komme i praktik forskellige steder. Viften af praktikvalg skal være tydeliggjort for den enkelte bruger, så muligheden for at prøve de forskellige former for beskæftigelse af er til stede. Forløber praktikken godt, kan brugeren overgå til permanent ansættelse som en del af kombinationstilbudet. Arbejdsopgaven inden for metalarbejde kunne X ikke håndtere. X's arbejde kom derfor til at bestå i at tage imod et færdigt emne, lægge det i en pallekasse, feje og lignende opgaver. Ved praktikforløbets afslutning blev konklusionen som følger: At X ikke for nuværende kunne blive maskinarbejder, men besad mange gode kompetencer til at være i en montageafdeling. Tilbage til Bøgecentrets ungegruppe: Der blev etableret et kombinationstilbud, hvor X blev oplært i selv at tage ansvar for de arbejdsopgaver, X kunne honorere. Gennem dialog med kollegaer og værkstedsassistenten fik X bygget en realistisk arbejdsidentitet op. Arbejdsidentiteten blev altså flyttet fra den blå kedeldragt og arbejdshandskerne til selve arbejdet og samarbejdet med kollegaer. Arbejdstøjet var nu kun noget, der hørte med til jobbet. Rammer: Der skal være et tæt samarbejde mellem alle implicerede parter baseret på en løbende dialog og møder. Hermed sikres det, at fordelingen af ansvar og kompetence er afklaret og dermed er der også fælles grundlag og vidensdeling. I praktikkerne er det ungegruppens personale, som har ansvar for selve forløbet og opfølgning af aftaler. Eksempel på et forløb i forbindelse med praktik/kombinationstilbud/arbejdsafklaring: X blev indkaldt til en indledende samtale. Her fremkom X med sine jobønsker og vi fik en drøftelse af, hvorvidt det var realistisk for X at få opfyldt disse ønsker. X ville være maskinarbejder. Praktik blev aftalt i arbejdsfællesskabet på Schillers Maskinfabrik. X's arbejdsidentitet lå på daværende tidspunkt i at have en blå kedeldragt og et par arbejdshandsker på. 8
der vil altid blive aftalt konkrete aktiviteter eller forløb inden for det længerevarende projekt. Resten af formiddagen går herefter med arbejdet i de forskellige grupper, der er dannet. Indholdsbeskrivelse af ungegruppen Ungegruppens mødetider er mandag til torsdag fra kl. 09:00-15:00 og fredag fra kl. 09:00-12:30. Ungegruppen arbejder altid med et længerevarende projekt, som vælges af de unge selv med støtte fra personalet. Eksempelvis "Projekt Bålhus". Disse projekter giver anledning til undervisning og der arbejdes direkte med problemstillinger/viden, som er nødvendige for at realisere det. Projekterne er derfor også integreret som en fast bestanddel mandag til onsdag. Disse dage vil der være mulighed for at melde sig til forskellige emner, der alle har med projektet at gøre. Den unge kan altså vælge ud fra interesse og kompetence. En uge i ungegruppen former sig som følger: Mandag: Alle dage indledes med et morgenmøde, hvor der kan snakkes om løst og fast samt morgenhygges med kaffe, kakao og the. Derefter starter en drøftelse af, hvilke aktiviteter, der vil blive mulige denne dag og der tages - om muligt - udgangspunkt i de unges ønsker. Mandag eftermiddag er der som et fast punkt fællesmøde, hvor alle brugere i ungegruppen deltager. Mødet starter med en fællessang, herefter tages de faste punkter op og til slut snakkes om løst og fast; det som bruger og personale har brug for at få drøftet. Ved møderne er én af de unge ordstyrer; denne har så ansvaret for mødedisciplinen. På fællesmødet udvikles sociale kompetencer, idet det er nødvendigt at give plads til hinanden og respektere den enkeltes taletid. Demokratiske værdier udvikles ligeledes, idet disse møder er beslutningsdygtige i forhold til, hvor ungegruppens ture skal gå hen, hvilke indkøb, der skal foretages, indretning af lokaler osv. Her lærer de unge at tage stilling og forholde sig konkret. Tirsdag: Vi starter med morgenmødet og om formiddagen arbejdes med det længerevarende projektet. Om eftermiddagen tager ungegruppen til svømning. Det er en social aktivitet, hvor motorikken er i fokus, men også vigtige dagligdagsaktiviteter som badning, påklædning og hygiejne bearbejdes og udvikles her. De unge skiftes til at skrive de aktiviteter op på tavlen, som det er muligt at vælge sig ind på. Herefter vælger den enkelte bruger sig ind på én af aktiviteterne og deres navn bliver skrevet op ud for den aktivitet, de har valgt. Dermed skabes synlighed og desuden forpligtiger det at have sit navn skrevet op. Der forsøges at give plads til individuelle forløb og hensyntagen, men 9
Onsdag: Vi starter igen med morgenmødet. Herefter skrives på ny aktivitetsmulighederne op på tavlen og brugerne vælger sig ind. Resten af dagen arbejdes der med de givne aktiviteter. Torsdag: Igen startes med morgenmødet. Om torsdagen tager vi på tur ud af huset. Brugerne har selv valgt og planlagt disse ture på mandagsmødet. Turene kan være at besøge arbejdspladser, undersøge fritidstilbud, besøge hinanden, tage på indkøb eller køre ud og gå ture ved skov og strand. Fredag: Fredag startes - som de andre dage - med et morgenmøde. Alle brugere er herefter med til rengøring af vores gruppelokaler; der tørres støv af, gøres rent i køkkenet, fejes, vaskes gulv osv. Resten af dagen går med hyggeligt samvær. 10
De pædagogiske strategier og retninger Det er nødvendigt med individuelle tilgange til brugerne på grund af den meget brede målgruppes forskellige problemstillinger. Arbejdet i ungegruppen tager derfor udgangspunkt i flere forskellige pædagogiske strategier og retninger. Pædagogiske strategier PAS-testen I ungegruppen anvendes PAS-testen (Pædagogisk Analyse System) til at afdække brugerens kompetencer. Den er udviklet af psykolog Steen Hilling på baggrund af Hovard Gardners teori om de mange intelligenser. På baggrund af testresultatet tages der udgangspunkt i den enkelte brugers styrkesider. Dialog: Der samtales både personligt - "under 4 øjne" - og i grupper. Den personlige samtale støtter op omkring personlige problemer og er med til at afgrænse og fastholde den enkeltes privatsfære. Gruppesamtalerne i mødesituationerne er med til at udvikle sociale kompetencer og demokratiske værdier. Observation: Personalet observerer den enkelte brugers adfærd og reaktioner, følelsesmæssige tilstand og empati med henblik på at afdække mønstre i personligheden. Observationen danner baggrund for tilgangen til brugeren og er basis for nye tiltag og med i revisionen af de allerede aktuelle tiltag. Planlagte, målrettede processer: Hverdagen i ungegruppen er skemaopdelt. Der arbejdes ud fra det længerevarende projekt, som de unge - som tidligere nævnt - selv har valgt. Dette projekt danner grundlag for en væsentlig del af undervisningen og fremstår som et fast tema i dagligdagen. Ungetilbuddets struktur søges fastholdt i dagligdagen for alle brugerne. Tydelig kommunikation og handling: Personalet sørger for, at der er ro, så brugeren har de bedste betingelser for at opnå forståelse. Det er vigtigt, at brugerne lytter til hinanden og at personalet stiller krav til alle om at deltage i kommunikationen. Demokrati-spilleregler: På møderne (ikke mindst fællesmødet) udvikles de sociale kompetencer, som vedrører det at kunne fungere i en gruppe. Der lægges stor vægt på, at der er tid til at tale, lytte, afvente, tage initiativ og beslutte. Alle aftaler skal overholdes og skrives op på tavlen, hvilket synliggør forpligtigelsen. Koncentration: I ungegruppen stilles krav til den enkelte unge om at arbejde koncentreret i de valgte forløb. Derfor organiseres alle forløb med passende pauser således, at udtrætning undgås. Vedholdenhed: De valgte opgaver er forpligtigende; der er altid et mål og det skal nås! De unge selv: Alt, hvad brugeren har mulighed for selv at gøre, søger ungegruppen at opmuntre ham/hende til. Der stilles krav til brugeren om at involvere sig i de brugerstyrede møder. Der afholdes daglige, regelmæssigt fastlagte møder, hvor den unge har en høj grad af medbestemmelse med hensyn til indkøb, fysisk indretning, kommende længerevarende projekter osv. Der lægges op til, at brugeren er aktøren og personalet støtter op, hvis brugeren skaber problemer i kammeratskabsgruppen. 11
træk og evt. hjerneskader. Neuropædagogik er diagnoseorienteret og anvendes derfor udelukkende, hvor diagnosen er relevant. Nøgleordene er forudsigelighed og genkendelighed. Struktureret pædagogik: Ungegruppen arbejder med planlagte- og skemalagte forløb, som tager udgangspunkt i brugernes fælles beslutninger. Også individuelt arbejdes der med planlagte forløb, hvor der stilles krav til den enkelte bruger om tilstedeværelse og deltagelse. Tillidsøvelser: I Ungegruppen søges udvikling af tillid gennem leg i svømmebassin, ved hjælp af humor og anden form for "pjank og pjat". Her lærer brugerne at skelne mellem sjov og alvor og de lærer ligeledes at få et afslappet forhold til sig selv, hvor små ting ikke får lov til at ødelægge det gode humør. Pædagogiske retninger Involveringspædagogik: Personalet inddrager og giver meget af sig selv; det handler om at være deltagende i modsætning til blot at være tilskuer. Derved skabes meget personlige pædagogiske forhold, hvor personalet ofte bruger eksempler fra sin egen verden og sit eget liv. Det pædagogiske forhold bliver derfor både professionelt, personligt og privat. Brugeren lærer at skelne mellem disse forhold. Frigørende pædagogik: Ungegruppen tager udgangspunkt i brugerens stærke sider og egne succeskriterier. I fællesskab findes målene for den enkelte, det vil sige personalet hjælper brugeren med at få et overblik over sit liv således, at valgene tages på et fornuftigt grundlag. Dialogen har derfor også en høj prioritet. Den sikrer, at det er "brugerens projekt" og ikke personalets. Hermed lægges op til en selvstændiggørelse, som bygger på fornuft og overblik over egen situation. Det er meget vigtigt at være i "øjenhøjde" med brugeren. Det sikrer, at målene, der arbejdes med individuelt, ligger inden for brugerens rækkevidde udviklingsmæssigt. Erfaringspædagogik: Ungegruppen tager ofte afsæt i de unges personlige erfaringer. Her bearbejdes negative erfaringer, men det er som oftest de positive erfaringer, der bruges som udgangspunkt, da de har været successkabende Hermed er det brugerens egen verden, som er i fokus og dermed også denne, der omsættes og bearbejdes. Brugerens kompetencer og egne oplevelser danner her grundlag for udviklingen. John Dewey "Learning by doing": Brugeren udfører - med støtte - alle funktioner selvstændigt. Det er vigtigt, at brugeren er motiveret og selv ønsker at deltage i den konkrete proces/ arbejdsopgave, ligesom meningsfuldhed med opgaverne er vigtig; det giver en ægte interesse i projektet. Som eksempel kan nævnes "Projekt Bålhus". Her var det brugerne, som savede alle brædder over og slog alle søm i. Det var en tidskrævende proces, men tilfredsstillelsen ved at se det færdige resultat og vide, at den enkelte bruger havde været en del af processen og, at det ikke var lykkedes uden præcis dennes præstation, var det hele værd. Piagets kognitionspsykologi: Anvendes som analyseværktøj til at bestemme, hvor brugeren befinder sig aldersvarende. Det er nødvendigt for at kunne målrette den indlæringsmæssige indsats individuelt. Neuropædagogik: Denne pædagogiske retning - som er forsknings- og videnskabsbaseret - henvender sig meget til brugere med autistiske 12
Rammer Fysiske rammer Som minimum skal et ungetilbud indeholde følgende faciliteter: Et "brugernes eget rum", hvor de unge kan være sammen i kammeratskabsgruppen uden pædagogernes tilstedeværelse. Et undervisningslokale. Et fællesrum med et stort bord, hvor alle kan bænkes til møderne. Et køkken. Et "dialogrum", hvor der er plads til ene-samtaler med den enkelte bruger. En garderobe. Ordnede toiletforhold. Udendørsarealer, hvor der kan dyrkes sport osv. Et samarbejde med andre faggrupper om lån af faglokaler. Økonomiske rammer For at kunne opfylde den indholdsmæssige side af ungetilbuddet, skal normeringen være 1 pædagog for hver 6 brugere. Personalegruppen skal sammensættes af: Pædagoger. Speciallærere. Andre personaler med speciel faglighed, som knytter sig til de længerevarende projekter. Job- og uddannelseskonsulenter. 13
Visioner Bøgecentrets personale har gjort sig mange tanker om udviklingsmulighederne i ungegruppen. Kort fortalt lyder de som følger: I Storstrøms Amt skal der være et fast tilbud om en 3-årig ungdomsuddannelse til alle, uanset handicap. Tilbuddet skal gives indtil ét år efter endt skolegang (10. klasse). Tilbuddet skal være differentieret efter handicap og behov. I Storstrøms Amt skal der sættes endnu mere fokus på ungdomskulturen hos de udviklingshæmmede. Den skal udvikles yderligere gennem et tilbud, hvor de unge bor sammen på et sted, der har karakter af en blanding mellem et socialpædagogisk opholdssted og en højskole. Stedet kan have base i Nykøbing F. by, men stadig have sit tilhørsforhold til Bøgecentret. Ungdomskulturen vil styrkes i og med, at der er gode fællesarealer, hvor der kan dyrkes musik, café, film osv. Sport og udeliv styrkes ved, at der er gode udendørsarealer. Stedet kan være opdelt i flere ungegrupper efter behovet for pædagogisk støtte. De unge skal have mulighed for at "rykke op" efterhånden som egenkompetencen udvikles. Den "bedste" gruppe skal være en meget selvstændig udslusningsgruppe for unge, som ønsker og evner at bo i egen bolig. Ved på denne måde at gøre tilbuddet til et døgntilbud, kan vi styrke den fælles pædagogiske indsats og bedre tage udgangspunkt i "det hele menneske". 14
15
16