ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 4.0 MARTS 2012
INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil score... 5 3. Skolernes sociale profil... 7 3.1.1 Resultat... 7 3.2 Udregning af skolernes sociale profil... 9 RANDERS KOMMUNE, MARTS 2012 2
1. INDLEDNING Randers Kommune har besluttet, at der skal arbejdes mod en ny økonomi- og styringsmodel på specialundervisningsområdet, der decentraliserer såvel økonomi som visitationskompetencer i forhold til specialundervisningen. I den forbindelse har Randers Kommune ønsket at få gennemført en socioøkonomisk analyse af skolernes elevgrundlag med henblik på skabe faktuel viden om forskelle i disse grundlag og efterfølgende eventuelt at fordele midler efter socioøkonomiske faktorer som en del af den nye fordelingsmodel. Nærværende rapport indeholder resultaterne af den gennemførte socioøkonomiske analyse. Resultaterne præsenteres og hertil konkrete fordelingsnøgler for skolerne, som kan implementeres direkte i fordelingsmodellen. Rapporten er opbygget således, at analysens metode og fremgangsmåde præsenteres i afsnit 2. Afsnit 3 indeholder hovedresultater i form af skolernes sociale profiler opdelt på skoler. RANDERS KOMMUNE, MARTS 2012 3
2. METODE OG FREMGANGSMÅDE Skolernes socioøkonomiske udgangspunkt beskrives i analysen ved hjælp af den såkaldte sociale profil score. I dette afsnit redegøres for den metode, der ligger til grund for udregningen og aggregeringen af den sociale profil score. Det vil sige, hvordan den sociale profilscore udregnes for hver enkelt elev/barn i kommunen, samt hvordan resultaterne af udregningerne aggregeres på skoleniveau. Rapportens analyser er gennemført for alle elever, som i skoleåret 2011/12 går på én af de kommunale skoler i Randers Kommune. Til hvert af disse børn er knyttet baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende barnet samt dets biologiske forældre. 2.1 Udregning af den sociale profil score Konkret beskrives skolernes sociale profil ved hjælp af syv indikatorer, der alle vedrører forældrenes baggrund og socioøkonomiske status. Udvælgelsen af indikatorerne samt vægtningen af indikatorerne i forhold til hinanden trækker på en analyse lavet af Epinion. Her er det undersøgt, hvilke sociale baggrundsfaktorer, der har betydning for elevernes præstationer i grundskolen (afgangskarakterer), samt hvor stor betydning de forskellige faktorer har i forhold til hinanden. Tankegangen er, at de sociale baggrundsvariable er udtryk for den støtte, barnet får fra hjemmet. Udgangspunktet for denne analyse er en antagelse om, at de faktorer, der har betydning for elevernes præstationer i skolen (afgangskarakterer) også har indflydelse på behovet for specialundervisning. Nedenstående er en oversigt over baggrundsoplysninger/indikatorer, der er anvendt i analysen 1. Som nævnt er indikatorerne vægtet på baggrund af, hvor stor betydning de har for elevernes afgangskarakterer. Tallene i parentes angiver vægtningen: Moderens civilstatus (moderen ikke gift*-0,107) Beskæftigelsesstatus (begge forældre uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,278; én forælder uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,080). Moderens uddannelsesniveau 2 (*0,1663) Faderens uddannelsesniveau (*0,1097) Samlet bruttoindkomst (*0,00000008927) Moderens alder (*0,0129) 1 Effekt af indvandrer/efterkommer (begge forældre danske eller vestlige indvandrere*0,336; én forælder ikke-vestlig indvandrer*0,233) har Randers Kommune ønsket udeladt fra den sociale profil, da der kompenseres på anden måde her for. 2 Forældrenes uddannelse er opdelt i følgende kategorier: 1) Uoplyst, 2) Grundskole, 3) Erhvervsfaglig, 4) Gymnasial/KVU, 5) MVU, 6) LVU RANDERS KOMMUNE, MARTS 2012 4
På baggrund af disse faktorer udregnes en social profil score for hver enkelt elev, og denne score beskriver således elevens sociale udsathed. Antag en elevs moder er gift, begge forældre har arbejde med en bruttoindkomst på en million, moderen er akademiker og faderen er håndværker, samt at moderen er 24 år ved barnets fødsel. I modelen er basisscoren for denne elev: For alle andre elever udregnes en tilsvarende score. Skalaen vendes, så store værdier afspejler faglig udsathed, mens en lav score giver et godt socio-økonomisk udgangspunkt i forhold til at præstere godt i skolen og undgå behov for vidtgående specialundervisning. Derefter trækker vi i skalaen, så den løber fra 0 til 10. Dermed har den stærkeste elev en social profil score på 0 og den svageste en social profil score på 10. 2.2 Aggregering af social profil score Aggregeringen af elevernes score kan ske på to måder. For det første på baggrund af den samlede sociale profil på skolerne for alle elever. Ulempen ved denne fremgangsmåde er, at en skole med eksempelvis 100 elever med middel udsathed får lige så mange midler som en skole med 50 elever med høj udsathed selvom den sidstnævnte skole med de 50 elever i højrisikogruppen må forventes at have et større behov for specialundervisning end førstnævnte skole med 100 elever. Det er derfor fravalgt at gennemføre analysen på baggrund af alle skolens/distriktets elever. For det andet kan man vælge udelukkende at fokusere på de mest udsatte elever, og dermed elever med størst forventet behov for at modtage specialundervisning. Således fordeles midlerne dels på baggrund af, hvor mange højrisikoelever, der er i skolerne, dels på baggrund af højrisikoelevernes samlede sårbarhed. Det er denne fremgangsmåde, vi anbefaler, idet man på denne måde fordeler midlerne udelukkende på baggrund af, hvor mange højrisikoelever skolerne har, og således ikke medregner elever med lav eller middel risiko for at modtage specialundervisning. Skolernes sociale profil score er som nævnt estimeret ved først at beregne en social profil score for hver enkelt elev på baggrund af de baggrundsfaktorer vedrørende forældrene, der er beskrevet ovenfor. Hver elev kan have en social profil score mellem 0 og 10, hvor 0 angiver en profil med lav udsathed og mindst mulig forventet behov for at modtage specialundervisning, og 10 angiver en profil med høj udsathed og størst forventet behov for at modtage specialundervisning. I analysen ses på de 15 % af eleverne, der er mest udsatte og dermed har det største forventede behov. For hver skole undersøges dernæst: Hvor mange højrisikoelever, der er hjemmehørende på den pågældende skole. Deres samlede sociale profil score. Midlerne til specialundervisning kan nu fordeles efter den enkelte skoles andel af den samlede sociale profil score for højrisikoelever. RANDERS KOMMUNE, MARTS 2012 5
Sammenlignes skolens andel af den samlede social profil score for højrisikoelever med skolens andel af elever i kommunen opnås et billede af, hvorvidt skolen har et svagere eller stærkere socioøkonomisk udgangspunkt end gennemsnittet. Tabellen i afsnit 3.2 viser, hvor stor en andel af de samlede midler, der skal fordeles ifølge ovenstående model. Ligeledes fremgår en specifik fordelingsnøgle, således at fordelingen af midler fremover kan justeres, hvis elevtallene på skolerne ændres. I analysen opgøres og aggregeres elevgrundlaget for den enkelte skole ud fra, hvilken skole normalskoleeleverne er indskrevet på, og for specialklasseelevernes vedkommende, hvilken skole/skoledistrikt der har segregeret. Ved manglende information om forældres socio-økonomi anvendes dataimputation i et vist omfang. De elever, vi ikke har tilstrækkeligt med oplysninger om til at kunne udregne en valid social profil score, udgår de fra analysen. Resultatet af analyserne præsenteres i afsnit 3. RANDERS KOMMUNE, MARTS 2012 6
3. SKOLERNES SOCIALE PROFIL I dette afsnit præsenteres resultatet af analysen af skolernes sociale profil. Skolernes sociale profil giver mulighed for at vurdere de enkelte skolers segregering i forhold til deres socioøkonomiske udgangspunkt. Den sociale profil kan samtidig benyttes som fordelingsnøgle til at fordele midler efter socioøkonomiske kriterier. 3.1.1 Resultat Figur 1 giver et overordnet billede af resultaterne. På figuren ses dels to allerede kendte tal: skolens andel i det samlede elevtal (den grønne søjle) og skolens andel af det samlede antal specialklasseelever (den blå søjle). Skolens andel af det samlede elevtal udtrykker alene skolens størrelse. Sammenligner man skolens andel af det samlede elevtal med skolens andel af det samlede antal specialklasseelever, ses det, at hvis andelen i specialklasseelever (den blå søjle) er mindre end andelen af det samlede elevtal (den grønne søjle), segregerer skolen færre til specialklasse end forventeligt alene ud fra skolens elevtal/størrelse. Er den blå søjle omvendt større end den grønne, betyder det, at skolen segregerer mere end gennemsnittet. Analysens bidrag ses i den røde søjle, der viser skolens andel i den samlede sociale profil score for højrisikoeleverne eller blot skolens sociale profil. Hvis den røde søjle således er større end den grønne, betyder det, at skolen har et svagere elevgrundlag end gennemsnittet. Hvis den røde søjle omvendt er mindre end den grønne, betyder det, at skolen har et stærkere elevgrundlag end gennemsnittet. Det er således vigtigt, at man i figuren sammenligner de tre søjler for hver enkel skole, mens man ikke kan sammenligne søjlerne på tværs af skoler. Man kan dog sammenligne forholdet mellem søjlerne på tværs af skoler. RANDERS KOMMUNE, MARTS 2012 7
Figur 1 Skolernes sociale profil sammenholdt med fordeling af elever og specialklasseelever (model 2) Asferg Skole Assentoftskolen Bjerregrav Skole Blicherskolen Fårup Skole Gjerlev-Enslev Skole Grønhøjskolen 1, 2% 2,2% 3,6% 7% 7,3% 2,3% 3% 2, 2,8% 4, 1,8% 3% 1,6% 1,2% 1% 1,4% 3,2% 3% 2, Hadsundvejens Skole 2% 3,9% 3,3% Hald-Kærby Skole 0,6% 1% 1,4% Havndal Skole Hobrovejens Skole 3,2% 2% 1,8% 7,3% 4% 5, Hornbæk Skole 2,1% 2, 6% Korshøjskolen 3,8% 4% 3,9% Kristrup Skole 6,2% 6% 7,6% Langå Skole Munkholmskolen Nyvangsskolen 4,9% 2,7% 1,9% 3% 1,8% 6, 3% 3,7% Nørrevangsskolen 8% 18,9% 13,1% Rismølleskolen Rytterskolen Søndermarkskolen Tirsdalens Skole Vestervangsskolen Vorup Skole Østervangsskolen 3,3% 4,3% 2,4% 5, 3,0% 3,3% 1,6% 4% 4,3% 4,1% 4,7% 3,1% 2,9% 6, 5, 0% 10% 1 20% 2 Andel af social profil score Andel af kommunens elever Andel af kommunens specialklasseelever Note: Indholdet går igen i tabel 1, hvor tallene er markeret med rød skrift. RANDERS KOMMUNE, MARTS 2012 8
Figuren anskueliggøres yderligere ved at betragte tre konkrete eksempler. Ser vi først på Korshøjsskolen, er dette en relativt gennemsnitlig skole. De tre søjler er her omtrent lige høje. Andelen af specialklasseelever er omtrent som forventet ud fra antallet af elever i skolen og ud fra skolens socioøkonomiske grundlag. Ser vi på Langå Skole, er billedet et andet. Her er den røde og den grønne søjle på niveau. Det indikerer, at skolen har en gennemsnitlig andel af elever med en socioøkonomisk svag baggrund. Til gengæld viser forskellen mellem den grønne og den blå søjle, at skolen segregerer 2,3 procentpoint færre elever end størrelse tilsiger. Samtidig viser forskellen mellem den røde og den blå søjle, at skolen segregerer 2,2 procentpoint færre elever end forventet ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. Som et sidste eksempel kan man fremhæve Nørrevangsskolen. Her er den blå søjle markant større end den grønne, hvilket indikerer, at skolen segregerer flere elever end skolens størrelse tilsiger. Samtidig er den røde søjle også højere end den grønne søjle, hvilket viser, at dette til dels kan forklares af et socioøkonomisk svagere udgangspunkt. Der til kommer at den røde søjle også er højere end den blå, hvilket viser at Nørrevangsskolen segregerer 5,8 procentpoint færre elever end forventet ud fra det socioøkonomiske udgangspunkt. 3.2 Udregning af skolernes sociale profil I dette afsnit præsenteres udregningen af skolernes sociale profil. Forklaring til tabellernes kolonner: Gennemsnitlig score for højrisikoelever: Den gennemsnitlige social profil score for skolens højrisikoelever. Antal højrisikoelever: antallet af elever på den enkelte skole, der tilhører de 15 % mest udsatte elever. Andel højrisikoelever på skolen: hvor stor en andel højrisikoeleverne udgør på den enkelte skole. Antal elever på skolen: skolens elevgrundlag Andel af kommunens elever: hvor stor en andel af alle folkeskoler elever i kommunen den enkelte skoles elevgrundlag udgør. Andel af kommunens specialklasseelever: Skolens andel af det samlede antal specialklasseelever i kommunen. Samlet social profil score: gennemsnittet af højrisikoelevernes social profil score på den enkelte skole ganget med antallet af højrisikoelever på den enkelte skole. Dvs. et tal der både vægter graden af højrisikoelevernes sociale profil og antallet af højrisikoelever. Andel af social profil score: skolens andel af summen af samlet social profil score. Fordelingsnøgle: Med henblik på at udregne hvor stor en andel af de samlede midler hver skole skal have, hvis elevtallene ændres. Forhold mellem elevtal og social profil score (ratio). RANDERS KOMMUNE, MARTS 2012 9
Fordelingsnøgle Andel af social profil score Samlet social profil score (gennemsnitlig score * antal højrisikoelever) Andel af kommunens specialklasseelever Andel af kommunens elever Antal elever på skolen Andel af højrisikoelever på skolen Antal højrisikoelever Gennemsnitlig score for højrisikoelever SOCIOØKONOMISK ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Tabel 1: Fordeling af social profil score Asferg Skole 7,1 23 13,1% 176 1,8% 2,2% 163 1, 0,87 Assentoftskolen 7,0 55 7,8% 705 7,0% 7,3% 385 3,6% 0,51 Bjerregrav Skole 6,9 35 12,0% 292 2,9% 2, 243 2,3% 0,79 Blicherskolen 7,0 43 9,1% 475 4,7% 4, 299 2,8% 0,59 Fårup Skole 7,1 27 9,9% 273 2,7% 1,6% 193 1,8% 0,67 Gjerlev-Enslev Skole 7,0 18 16,4% 110 1,1% 1,4% 126 1,2% 1,08 Grønhøjskolen 7,5 45 15,7% 287 2,9% 2, 338 3,2% 1,11 Hadsundvejens Skole 7,4 56 28,0% 200 2,0% 3,3% 412 3,9% 1,94 Hald-Kærby Skole 6,8 10 15,4% 65 0,6% 1,4% 68 0,6% 0,98 Havndal Skole 7,2 47 23,9% 197 2,0% 1,8% 336 3,2% 1,61 Hobrovejens Skole 7,3 107 24,9% 429 4,3% 5, 779 7,3% 1,71 Hornbæk Skole 6,8 33 5,9% 563 5,6% 2, 224 2,1% 0,38 Korshøjskolen 6,9 59 13,2% 446 4, 3,9% 408 3,8% 0,86 Kristrup Skole 7,0 93 15,7% 593 5,9% 7,6% 654 6,2% 1,04 Langå Skole 6,9 76 14,1% 538 5,4% 2,7% 523 4,9% 0,92 Munkholmskolen 6,8 29 8, 343 3,4% 1,8% 198 1,9% 0,54 Nyvangsskolen 7,1 97 31,1% 312 3,1% 3,7% 693 6, 2,10 Nørrevangsskolen 7,1 281 37,3% 754 7, 13,1% 2005 18,9% 2,51 Rismølleskolen 6,9 51 11,2% 457 4,6% 4,3% 352 3,3% 0,73 Rytterskolen 7,0 37 8,1% 454 4, 5, 259 2,4% 0,54 Søndermarkskolen 6,8 46 9,1% 508 5,1% 3,3% 315 3,0% 0,58 Tirsdalens Skole 7,0 25 6,6% 381 3,8% 4,3% 175 1,6% 0,43 Vestervangsskolen 7,2 61 12,1% 503 5,0% 4,7% 439 4,1% 0,82 Vorup Skole 6,9 48 10,0% 479 4,8% 2,9% 332 3,1% 0,65 Østervangsskolen 7,1 98 21,1% 465 4,6% 5, 692 6, 1,40 Total 1500 10005 100% 100% 10611 100% Note: I tabellen er procenttal, der er illustreret i figur 1, fremhævet med rød skrifttype. RANDERS KOMMUNE, MARTS 2012 10
RANDERS KOMMUNE, MARTS 2012 11