ET STED, DER SUMMER AF STUDIEAKTIVITET

ET STED, DER SUMMER AF STUDIEAKTIVITET DELRAPPORT i forbindelse med rapporten Her skal summe af liv! Det humanistisk studiemiljø 2006

FORORD Center for Kulturanalyse (CKA), Københavns Universitet (KU) har gennemført en kvalitativ undersøgelse af studiemiljøet på Det Humanistiske Fakultet, KU. Resultaterne er samlet i rapporten Her skal summe af liv! En kvalitativ undersøgelse af studiemiljøet på Det Humanistiske Fakultet 2006. Denne publikation er en redigeret udgave af rapporten og indeholder de konklusioner og anbefalinger, som handler om den yderst væsentlige rolle, de fysiske rammer spiller i de studerendes studieliv. Publikationen er udformet, så den kan indgå i de igangværende diskussioner af Søndre Campus fysiske udformning og indretning. Det er vigtigt at understrege, at det, der er undersøgt, er, hvordan forskellige studerende oplever studiemiljøet på Det Humanistiske Fakultet, som det ser ud i dag. Undersøgelsen siger derfor ikke noget om hvilke håb og drømme de studerende måtte knytte til et fremtidigt studiemiljø. Kirsten Refsing Dekan December 2006

INDHOLD Forord 1 Indledning 4 Et sted, der summer af studieaktivitet 6 Et sted, der kan rumme forskellige interpersonelle relationer 10 Et sted, hvor man som studerende hører til 16 Afsluttende kommentarer 18

INDLEDNING De fysiske rammer spiller en yderst væsentlig rolle i den enkelte studerendes studieliv. Det er en af de centrale konklusioner i den kvalitative undersøgelse af studiemiljøet på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet (KU), som vi ved Center for Kulturanalyse (CKA), KU har gennemført. Som Humaniora rent fysisk ser ud og er indrettet i dag, har mange studerende en række krav og ønsker til det, som kun delvist eller slet ikke honoreres. Det er disse krav og ønsker, vi vil give en systematiseret beskrivelse af i det følgende, så de kan indgå i de igangværende diskussioner af udformningen af Søndre Campus. Studiemiljø er en af de afgørende betingelser for, at den enkelte studerende kan udfolde det, hun/han oplever som det gode studieliv. Studiemiljø er dog ikke et entydigt fænomen. De studerende ved Det Humanistiske Fakultet har forskellige opfattelser af det gode studieliv, og dermed har de også forskellige opfattelser af, hvad et godt eller et dårligt studiemiljø er. Yderligere kan studiemiljø beskrives som processuelt: De studerendes krav og ønsker til det ændrer sig ofte markant, som studierne skrider frem. Det, der er ideelt for en grundfagsstuderende, er ofte ikke ideelt for en overbygningsstuderende. På trods af heterogeniteten i de studerendes krav og ønsker til studiemiljø findes der en fællesnævner: De studerende ønsker mere aktivitet på universitetet. Det betyder bl.a., at de fysiske rammer, universitet stiller, skal indbyde til og understøtte, at studielivet i højere grad, end det er tilfældet i dag, udfoldes der. Vi vil se på universitetet, som et konkret, fysisk sted, der skal kunne håndtere tre centrale dele af studielivet, som alle studerende forholder sig til, men på forskellig vis. Universitetet skal som et minimum være: Et sted, der summer af studieaktivitet; Et sted, der kan rumme forskellige interpersonelle relationer; Et sted, hvor man som studerende hører til. Undervisning er for mange studerende det stærkeste (og for nogle det eneste) incitament til at komme på Det Humanistiske Fakultet. De studerende fremhæver, at de ville få lavet meget mere, hvis de kunne være studieaktive på fakultetet også uden for undervisningen. Universitetet skal altså bringes til at være et sted, der summer af studieaktivitet. Studielivet involverer interpersonelle relationer til det teknisk-administrative personale (TAP), til undervisere (VIP) og til medstuderende. De studerende har forskellige idéer om, hvad de gode relationer er, og som universitetet ser ud i dag, har mange studerende svært ved at indgå de for dem ideelle interpersonelle relationer. Universitetet skal være et sted, der kan rumme mange forskellige interpersonelle relationer. Sluttelige skal universitetet være et sted, den enkelte studerende føler, hun/han hører til. En del studerende føler sig fortabte på det Humanistiske Fakultet. Dets organisatoriske opbygning er for mange uoverskuelig, og fakultetet er præget af en enorm heterogenitet, eksempelvis hvad angår fag, studerende og administrative praksisser. Det er disse krav og ønsker, vi vil uddybe og bringe konkrete, empiriske eksempler på i det følgende. Undersøgelsen er baseret på 13 fokusgruppeinterview og otte enkeltpersonsinterview af 1-2 timers varighed, som er blevet gennemført i foråret 2006.

I alt er 47 studerende ved Det Humanistiske Fakultet derigennem kommet til orde, hvilket er et stort antal for en kvalitativ interviewundersøgelse. Undersøgelsens konklusioner og anbefalinger kan siges at være et resultat af brugerdreven innova- tion : Interviewene har givet os et nuanceret indblik i brugernes de studerendes forskellige hverdagsliv, og dette indblik er baggrunden for udformningen af de konkrete konklusioner og anbefalinger. Fem afgørende dimensioner i studiemiljøet På informanternes initiativ har interviewene kredset om bestemte temaer, som informanterne alle har betonet er væsentlige i studiemiljøet. De har dog netop fordi de er en heterogen gruppe forholdt sig forskelligt til disse temaer. Vi har analytisk samlet temaerne i fem dimensioner, som er afgørende at forstå, når man vil iværksætte tiltag, der kan forbedre studiemiljøet på Humaniora. Vi mener ligeledes, det er afgørende at tænke de fem dimensioner ind i udformningen af Søndre Campus. DIMENSION 1: Et heterogent studiemiljø Den første dimension er, at studiemiljøet, både hvad angår de studerende, og hvad angår de humanistiske fag, er heterogent. Heterogeniteten kommer særligt til udtryk på tre områder: De studerende er for det første forskellige. For det andet kan den enkelte studerendes krav og ønsker til studiemiljøet ændre sig markant efterhånden, som studierne skrider frem. For det tredje varierer fagene på Det Humanistiske Fakultet meget i bl.a. deres størrelse og i de fysiske rammer, de stiller. De forskellige fag stiller dermed ikke ensartede betingelser for de studerendes studieliv. DIMENSION 2: Stærk identifikation med fag Blandt de studerende findes en stærk identifikation med deres specifikke fag. Den anden afgørende dimension i studiemiljøet på Humaniora er, at de studerende ønsker at opretholde denne stærke fagidentifikation. Dette ses bl.a. ved, at det for de studerende er vigtigt at have et lokale på faget, de kan kalde deres. Det giver de studerende et konkret sted på universitetet, hvor de hører til, hvilket er særdeles vigtigt for dem. DIMENSION 3: Et processuelt studiemiljø Den tredje dimension er, at de studerende ikke har de samme krav og ønsker til studiemiljø gennem hele deres tid som studerende. Særligt i overgangene fra grundfag til tilvalg, fra tilvalg til overbygning og fra overbygning til speciale oplever de studerende, at deres krav og ønsker til studiemiljø ændres markant, og at studiemiljøet, de har færdedes i, ofte ikke umiddelbart kan tilfredsstille disse nye krav og ønsker. DIMENSION 4: Interpersonelle relationer i studiemiljøet Det at studere på Det Humanistiske Fakultet involverer interpersonelle relationer til både det teknisk administrative personale (TAP), undervisere (VIP) og medstuderende, og dette er den fjerde dimension. De studerendes krav og ønsker til relationerne til undervisere og medstuderende er meget forskellige, mens krav og ønsker til det teknisk administrative personale er mere entydige. DIMENSION 5: Det materielle: Menings- og virkningsfuldt Den femte og sidste afgørende dimension i studiemiljøet er, at livet som studerende ikke blot involverer andre mennesker, men også en række ting som eksempelvis mikrofoner i auditorier, kantinen på det det nye KUA og undervisernes kontorer. Disse ting indpasses ikke bare i studielivet på den studerendes præmisser. De former også studielivet og den studerendes muligheder og umuligheder.

ET STED, DER SUMMER AF STUDIEAKTIVITET I interviewene har en række studerende fremhævet, at de ganske enkelt ville få lavet mere, hvis de frem for at studere hjemme kunne studere på KUA. Som det ser ud i dag, indbyder det bare ikke til det, mener de. De studerende rejser en række kritikpunkter: Det gamle KUA er nedslidt og æstetisk set ikke indbydende. Til gengæld er der på det nye KUA ingen steder, man i pauser fra studierne kan hygge sig. Der er for få gode steder at studere alene og i grupper. Der er eksempelvis for få og for dårlige læsepladser, grupperum og specialepladser. Man kan ikke komme ind efter almindelig kontortid. IT-faciliteterne er for dårlige. Der er halvtomt hele tiden. Samlet set gør dette, at man som studerende ikke får en fornemmelse af at være del af et studieaktivt fællesskab, når man opholder sig på KUA. Så man føler, man lige så godt kan blive hjemme. Mange studerende er derfor kun på KUA, når de har undervisning. Dette på trods af, at de selv samme studerende giver udtryk for, at det for dem ville være en stor fordel at opholde sig på universitetet i langt flere timer om ugen. Konkret kan disse kritikpunkter imødekommes ved at etablere flere og bedre læsepladser og grupperum. Gerne i form af studieceller, der er enheder, som er afskærmede nok til, at de studerende kan arbejde koncentreret i dem, men samtidigt transparente nok til, at de studerende kan se andre, der studerer. Altså studieceller, der både understøtter og giver udblik til det studieaktive fællesskab på universitetet, de studerende oplever som attraktivt. Vigtigt er det også, at adgangen til det fysiske Humaniora udvides fra almindelig kontortid til også at omfatte aftener og weekender, da en del studerende ønsker at gøre brug af disse tidsrum.

Det skal summe af studieaktivtet Hvis det for den studerende skal være attraktivt at opholde sig på universitetet uden for undervisningen, skal det summe af studieaktivitet. Mange af vores informanter fremhæver i kontrast hertil, at Det Humanistiske Fakultet er bemærkelsesværdigt livløst. Særligt de, der på tilvalgsstudiet eller -fag har stiftet bekendtskab med studiemiljøer på andre fakulteter og uddannelsesinstitutioner, hvor denne summen findes, har fået blik for, hvor vigtigt det for dem er at føle sig som en del af et studieaktivt fællesskab, når de er på universitetet. Som det ser ud i dag fremhæves det af de studerende nærmest som en ganske særlig begivenhed, når de i deres hverdag på KUA støder på medstuderende, som er i gang med studierelaterede aktiviteter. Anna, der har grundfag på Musikvidenskab, og som for tiden læser tilvalg på Dansens Æstetik og Historie, fremhæver og siger om et sted på det nye KUA med nogle træborde, hvor der ofte sidder studerende og arbejder og diskuterer: Altså, det giver da også, når nu man er et universitet, noget til miljøet, at man kan se, der sidder nogle og arbejder. (Anna) Skal Humaniora som et fysisk sted blive mere attraktivt for de studerende, er det vigtigt, at de, når de opholder sig på stedet, får en fornemmelse af at være del af et større fællesskab, hvor forskellige elementer i det at være studieaktiv er samlingspunktet.

På universitetet frem for hjemme Langt de fleste af vores informanter peger på, at de enten ikke ønsker eller har svært ved at studere i deres hjem. Informanternes begrundelser for dette er dog forskellige. Nogle ønsker at skelne skarpt mellem studier og fritid. Fysiske rammer, som gennem de omtalte studieceller indbyder til studieaktivet, kan gøre KUA til det sted, man studerer, mens hjemmet bliver det sted, man holder fri. De fysiske rammer kan altså være med til at opfylde ønsket om et skarpt skel mellem arbejde og fritid. Sille, som er grundfagsstuderende på Audiologopædi, udtrykker dette ønske meget tydelige: Jeg bor lige hernede, så det er meget nemt lige at tage herover. Det, synes jeg, er en stor fordel at få lov til at komme ud og så sidde her og læse og så tage hjem igen og have fri. (Sille) Andre ønsker ikke at sidde alene hjemme og studere. De har brug for social kontakt til medstuderende og de små, sociale pauser fra det faglige arbejde, den giver. Skal de finde de fysiske rammer attraktive, skal de indeholde små, sociale lommer. Atter andre ønsker, at studiet skal være det centrale omdrejningspunkt i deres liv. For disse studerende skal de fysiske rammer stille betingelserne for, at de mange dage om ugen og uden for almindelig kontortid kan opholde sig på og finde det, de skal bruge, på universitetet. Gode IT-faciliteter, hyggekroge, gode læsepladser, grupperum, tekøkken, mad til billige penge, adgang til biblioteker, skabe og lignende til opbevaring af personlige genstande etc. på universitet er alt sammen betingelser for, at disse studerende kan leve det for dem gode studieliv.

De studerendes selvforståelse De fysiske rammer er ikke kun af betydning i forhold til, hvilke studierelaterede praksisser, der kan udspille sig på universitetet. De har også virkning i de studerendes selvforståelse. I interviewene kommer en del informanter eksempelvis ind på de fysiske rammer, andre fakulteter på KU og andre uddannelsesinstitutioner stiller. De vurderer disse som væsentligt bedre, end de fysiske rammer, Det Humanistiske Fakultet, herunder særligt det gamle KUA, stiller. Det får også de studerende på Humaniora til at føle sig af dårligere kvalitet. Else, der studerer Minoritetsstudier på Åbent Universitet, formulerer det således: Du kan også se folk fra [nogle andre uddannelsesinstitutioner], de har jo de mest fede, lækre rum. [ ] Det er jo luksuriøst det hele. Altså, du får folk til at føle sig som noget. [ ] Frem for at sidde i sådan et slidt lokale, hvor man tænker: Er det dét, jeg egentlig står for? (Else) Men også på det nye KUA, hvor undervisningslokalerne er gode, er der forhold, der ikke harmonerer med de studerende selvforståelse. En af informanterne har bidt mærke i det blå narko-lys på toiletterne på det det nye KUA. Med dette lys giver det nye KUA det indtryk, at man ved Det Humanistiske Fakultet har alvorlige problemer med, at de studerende tager hårde stoffer. Når der er besøg af eksempelvis professorer fra udlandet, kan det give det indtryk, at den slags er nødvendig ved Det Humanistiske Fakultet. Det er pinligt. Informantens forståelse af sig selv og andre studerende på Humaniora som ordentlige og ambitiøse og uden problemer med narko er altså i konflikt med den virkning, det blå narko-lys har.

ET STED, DER KAN RUMME FORSKELLIGE INTERPERSONELLE RELATIONER Det at studere betyder for langt, langt de fleste studerende, at der skal indgås relationer til det teknisk administrative personale (TAP), til undervisere (VIP) og til medstuderende. Kun ganske få er det, man kan kalde eksamensstuderende, dvs. studerende, som ikke deltager i hverken undervisning eller arrangementer af faglig og/eller socialt art, men udelukkende tager deres eksaminer. Mens de studerendes krav og ønsker til den administrative kommunikation mellem universitetet og den studerende er relativt entydige, er heterogeniteten i krav og ønsker til relationerne til undervisere og medstuderende stor. De studerende er forskellige I undersøgelsen De gode studieliv: En kvalitativ undersøgelse af studiemønstre, studieskift og frafald ved Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet (Damsholt m.fl. 2003), som blev udarbejdet for Det Humanistiske Fakultet, KU i 2003, blev fem kvalitativt forskellige måder at opfatte det gode studieliv på fremanalyseret. Disse fem studiemønstre har fungeret som analytiske redskaber i denne kvalitative undersøgelse af studiemiljø, og de er blevet videreudviklet undervejs. De er blevet anvendt til at få blik for og til at systematisere forskellene i de studerendes krav og ønsker til studiemiljø, herunder eksempelvis de interpersonelle relationer til undervisere og medstuderende. Det lystorienterede studiemønster Her skal studiet først og fremmest give mulighed for at kunne dyrke sine interesser. At blive færdig er mere underordnet, og studiet har lidt fritidspræg, i den forstand at der ikke er nogen målretning eller fokus på færdiggørelse. Her kan man finde den glade evighedsstudent og den, der efter et langt arbejdsliv forfølger sin interesse. Det udviklingsorienterede studiemønster Studiet skal i form af fordybelse og fagligt engagement her give mulighed for stadig udvikling og progression. Studiet er et målrettet led i en livslang udvikling og er derfor kun meningsfyldt i en periode. Studium, fritid og studiejob skal helst gå op i en højere enhed, og det er derfor ikke afgørende, om studiet i hverdagen er afgrænset til bestemte timer. Studiemiljøet skal gerne udgøre et forum, hvor man kan diskutere og udveksle med ligesindede, der er lige så engagerede i faget som en selv. Det joborienterede studiemønster Inden for dette studiemønster ses studiet som et middel til at kvalificere sig til et job. Enten til et job af en specifik karakter (professionsrettet) eller for at sikre sig de bedste muligheder for ansættelse (sikkerhed mod arbejdsløshed). Studiet skal give mening som middel i forhold til et fremtidigt job. Da studiet er et middel, er der grænser for, hvor meget af ens tid det må tage. Man skelner skarpt mellem studium og fritid, og studiet skal være overskueligt. Det socialt orienterede studiemønster Her er studiet først og fremmest middel til et godt socialt liv, så fokus er på de sociale elementer i studielivet, såsom holdet, læsegrupper, fredagsbarer, rusture og fester. Hvis dette ikke fungerer, mister studiet nemt sin meningsfuldhed. Selvom det faglige er helt tilfredsstillende, er det afgørende, at studiet giver mening socialt. Det er vigtigt, at der i studiemiljøet er sociale frirum, da disse giver mulighed for afbræk fra de faglige diskussioner. Det engagementsøgende studiemønster Inden for dette studiemønster ønsker man at finde et studiemæssigt engagement, men det karakteristiske er, at man endnu ikke har fundet det og forestiller sig, at det er, fordi man er kommet ind på det forkerte fag. Man forestiller sig, at bare man finder det rigtige studium, vil engagementet blive vakt. 10

Den administrative kommunikation mellem universitetet og den studerende Særdeles mange af vores informanter oplevet problemer med de næradministrative strukturer, dvs. administrationen og den tilhørende kommunikation mellem universitetet og de studerende. Det kan eksempelvis være kommunikation omkring studieordninger, tilvalg og frister for eksamenstilmelding. Særligt fremtrædende er problemer i forbindelse med underviseres uklare udmeldinger omkring eksamensform, uklarheder omkring tilmelding til eksamen på nettet, underviseres og studievejlederes manglende kendskab til nye studieordninger og mangler i den fagspecifikke studievejledning. Disse uklarheder i de næradministrative strukturer kan konkret have betydning for, hvilke kurser den studerende vælger at følge. De kurser, hvor de næradministrative strukturer ikke er i orden, vælges af nogle studerende fra, selvom de måske fagligt er interessante eller passer godt ind i den studerendes videre uddannelsesforløb. På et mere diffust niveau har de næradministrative strukturer indflydelse på, hvorvidt den studerende føler sig velkommen på universitetet og taget alvorligt som studerende. Interviewmaterialet rummer eksempler på studerende, som er faret vild i systemet. De er kommet i tvivl om, hvorvidt Det Humanistiske Fakultet i det hele taget er interesseret i at hjælpe dem videre gennem deres studier. Andre af vores informanter fremhæver, at de har modtaget klar og venlig vejledning fra det teknisk administrative personale. Disse studerende betragter dette som en væsentlig forudsætning for gennemførelsen af deres studier. 11

Relationen mellem undervisere og studerende De studerendes krav og ønsker til relationen mellem undervisere og studerende er præget af stor heterogenitet. Kravene og ønskerne kan dog systematiseres i fire idealtypiske udgaver af det, der af forskellige studerende opleves som den ideelle underviser. Nogle studerende ønsker, at undervisere skal være ikoner, der ved at øse af deres faglige viden, nærer den studerendes lyst og kærlighed til sit fag. Andre studerende ser hellere, at undervisere er fagfæller, der understøtter den studerende i sin faglige udvikling. En tredje gruppe af studerende foretrækker, at undervisere som coaches og teambuildere gør studierne overskuelige og håndterbare for dem. Slutteligt nærer en fjerde og sidste gruppe af de studerende et ønske om, at undervisere både fagligt, socialt og personlige er deres kammerater. På tværs af disse forskelle påpeger en række af vores informanter, at det der sker i undervisningen virker ind på, hvad der sker og kan ske udenfor: Er der ingen dialog i undervisningen, er det svært at tale sammen udenfor. Interviewmaterialet giver eksempelvis det indtryk, at de studerende har sværere ved både fagligt og socialt at lære hinanden at kende på store fag, hvor den dominerende undervisningsform er forelæsninger, end på mellemstore fag, hvor holdundervisning og mere eller mindre tvungne gruppearbejder ofte er mere fremherskende. Derfor er det vigtigt, at underviserne er opmærksomme på, hvordan de undervisningsfor- For meget lir for lidt faglighed En af informanterne kommer ind på, at det kunne være rart at mødes med andre studerende i et lokale som det, interviewet foregår i. Rummet er et ganske almindeligt nærmest interimistisk mødelokale på ca. 10 m 2 med en tavle, et bord og nogle stole. Man kan sige, at rummet med sin arbejdsorienterede og upersonlige indretning passer til den relation, som informanten gerne vil skabe til sine medstuderende: en faglig relation. Ønsket om lokaler, hvor der er plads til det faglige i form af læsegruppemøder, diskussioner af udkast til opgaver, forberedelse af oplæg etc., er udtalt blandt en række informanter. Som de fysiske rammer er i dag, lægger de enten ikke op til dette, eller også kan de studerende ikke få øje, hvor der er plads til det faglige. Studiemiljøet opleves af disse studerende som værende for fokuseret på lir: Det domineres af fest og farver og socialt samvær (hvilket for andre studerende er en væsentlig del af deres opfattelse af det gode studieliv), og det levner kun få muligheder for at indgå faglige arbejdsrelationer til medstuderende. Udfordringer er derfor at skabe et studiemiljø, der kan rummer både socialt og fagligt samvær. Flere rum på det fysiske Humaniora, herunder grupperum, individuelle arbejdspladser og arbejdscaféer, som lægger op til fagligt samarbejde de studerende imellem, bør etableres. 12

mer, de benytter, er med til at skabe og forme relationerne mellem de studerende. Mange studerende efterlyser undervisningsformer, som befordrer, at de anvender hinandens faglige og sociale ressourcer både i og uden for undervisningstimerne. Underviserne kan eksempelvis tilrettelægge undervisningen, så der indgår dialog og gruppevis løsning af opgaver i de enkelte kurser. Dette behøver ikke nødvendigvis at være i selve undervisningstimerne. Hjemmeopgaver, der skal løses i grupper mellem timerne, er også en oplagt mulighed. Undervisningslokaler og læsefaciliteter på uddannelsesstedet bør udformes, så de muliggør sådanne undervisningsformer. Det centrale er undervisningsformer, som nødvendiggør og understøtter, at de studerende drager nytte af hinanden. Derved skabes de faglige og sociale netværk, som vore informanter er enige om, er afgørende for gennemførelsen af et studium på Det Humanistiske Fakultet. Relationen mellem de studerende Et studium rummer for alle studerende både faglige og sociale elementer. Selvom de studerende betragter forskellige sider af studiemiljøet som enten faglige eller sociale, så opleves disse elementer også som sammenfiltrede. Det, der adskiller de studerende, er, hvordan de omgås det forhold, at det faglige og det sociale er filtret sammen: Mens nogle studerende på forskellig vis forsøger at adskille det faglige og det sociale, ser andre studerende det som ideelt, at det faglige og det sociale er integreret. Man kan derfor skelne mellem tre idealtypiske udgaver af relationen mellem de studerende. En gruppe af studerende forsøger at holde det faglige og det sociale adskilt, da de ønsker, at medstuderende primært skal være en faglig ressource. En anden gruppe af studerende forsøger ligeledes at holde det faglige og det sociale adskilt, men her foretrækkes det, at de medstuderende primært er en social ressource. En tredje og sidste gruppe af studerende ser det som en fordel, at det faglige og det sociale er integreret. Inden for denne tredje gruppe ses medstuderende som både en faglig og en social ressource. De to elementer kan ikke og skal heller ikke adskilles. Også de studerendes krav og ønsker til relationen til medstuderende er altså præget af stor heterogenitet. Mange studerende har svært ved at indgå den for dem ideelle relation til medstuderende. Særligt har de studerende, som ønsker sig og har brug for faglige relationer til medstuderende, vanskeligt ved at indgå disse. Nye undervisningsformer og -lokaler, der understøtter og nødvendiggør, at de studerende drager nytte af hinanden er som nævnt en del af løsningen. Flere institutioner a la Akademisk Skrivecenter (www.akademiskskrivecenter.hum.ku.dk), der netop bringer de studerende fagligt og måske også socialt sammen er et andet muligt tiltag. Yderligere er det sandsynligt, at hvis flere studerende fandt det attraktivt at være og derfor var studieaktive på universitetet også uden for undervisningstiden, så ville de studerende både fagligt og socialt lære hinanden bedre at kende. På den måde hænger Det Humanistiske Fakultet som et sted, der summer at studieaktivitet, i høj grad sammen med Det Humanistiske Fakultet som et sted, der kan rumme forskellige interpersonelle relationer. 13

For få studerende i for store auditorier En række studerende ser undervisning som den vigtigste (og i nogle tilfælde den eneste) anledning til at knytte de for dem ideelle relationer til undervisere og til medstuderende. Det være sig enten faglige, sociale eller personlige relationer eller sammenvævninger heraf. Mange af disse studerende oplever dog, at undervisningen ikke er en sådan anledning. Det kan både skyldes undervisere og undervisningsformer, som ikke skaber dialog mellem undervisere og studerende og de studerende imellem, men også undervisningslokalerne har en virkning. Sidsel, som er overbygningsstuderende på Kunsthistorie, og som i samklang med en række andre af vores informanter ser undervisningen som dér, hvor relationer til undervisere og medstuderende skal knyttes, fortæller: Vi blev proppet ind i nogle kæmpe auditorier, hvor vi sidder 40-50 mennesker spredt rundt omkring. Og sådan nogle ting, synes jeg, simpelthen bare er fuldstændigt uforståeligt, at det kan ske med folk, der ikke kender hinanden på et nyt studium. (Sidsel) Undervisere, der ikke befordrer og forlanger dialog, og for få studerende i for store auditorer gør ifølge Sidsel, at de studerende sidder og gemmer sig. De får i undervisningen ikke indgået de for hende og mange af andre studerende vigtige relationer til hinanden. Det afspejler sig i studielivet udenfor undervisningslokalerne. Sidsel siger: Hvis der ikke er nogen, der tør sidde og åbne munden i undervisningen, så er der ikke rigtig nogen basis for at gå ud og åbne munden bagefter. (Sidsel) Hvad, der sker i undervisningen, og i hvilke type lokale, den sker, har altså for Sidsel og for mange andre af vores informanter stor betydning for, om de kan indgå de for dem ideelle relationer både til deres undervisere og til deres medstuderende. For Sidsel er studiet både en fagligt og socialt set ensom affære, hvilket ligger meget langt fra hendes opfattelse af det gode studieliv. 14

Flere mere eller mindre tvungne faglige netværk En del af vores informanter fortæller, at de som grundfagsstuderende blev mere eller mindre tvunget til at danne forskellige former for læsegrupper og at udføre gruppearbejde. Det drejer sig især om studerende fra etholds-fag og om studerende fra fag, der qua deres indhold forlanger, at de studerende fagligt set drager nytter af hinanden (eksempelvis Retorik, nogle af sprogfagene og Teatervidenskab). Det faglige samarbejde med andre studerende tærede på kræfterne i starten af uddannelsen, men i dag, hvor disse studerende eksempelvis er specialeskrivere, indgår de i faglige netværk af medstuderende, som de kan trække på i forskellige, faglige sammenhænge. Det ville de meget nødigt undvære. Mange ser det som en central forudsætning for i det hele taget at kunne gennemføre deres studium. Nogle informanter fra store fag, som ikke i samme grad er blevet opfordret til at indgå faglige relationer til medstuderende, efterspørger i den forbindelse undervisningsformer, som mere eller mindre tvinger de studerende til at samarbejde. Jørgen, grundfagsstuderende på Religionsvidenskab, der med et optag på 65 studerende i 2005 er et relativt stort fag, siger eksempelvis: Vi har [ ] ikke nogen som helst bundne opgaver, som vi er tvunget til at lave sammen. [ ] Det behøver ikke at være store ting, det er jo små ting, altså. Det ved jeg ikke Venlig tvang. At man laver noget sammen. Det kan godt være, at det lyder folkeskoleagtigt, men det virker sgu, synes jeg. (Jørgen) Mange studerende oplever det som Jørgen som en fordel (eller vil senere i deres studium komme til at opleve det som en fordel), hvis undervisningsformerne i mild grad tvinger dem til at indgå faglige relationer til medstuderende. I den forbindelse er det vigtigt, at der oprettes grupperum, som samarbejdet de studerende imellem kan foregå i. Grupperummene skal være udstyret, så de understøtter gruppearbejdet, dvs. udstyret med tavler, computere, netadgang etc. 15

ET STED, HVOR MAN SOM STUDERENDE HØRER TIL Det Humanistiske Fakultet er stort. Det rummer et væld af meget forskellige fag, meget forskellige mennesker og meget forskellige studierelaterede praksisser. Det er en af grundene til, at de studerende giver udtryk for, at det er særdeles vigtigt for dem at have et sted, hvor de føler, de hører til. Et sted, hvor de kan være sikre på at møde dem, de kender. Et tilfældigt tildelt undervisningslokale og en stor fælles kantine eller café er ikke nok til at give dem denne fornemmelse af at høre til. Det sted, de studerende identificerer sig med, er primært det fag, de læser. De identificerer sig med de medstuderende og undervisere, der beskæftiger sig med det samme fag, og med de særlige kompetencer og problemstillinger, der arbejdes med der. Det Humanistiske Fakultet som helhed og de nye institutter oplever de studerende som svære at navigere i og for store og uoverskuelige til at give tilhørsfornemmelsen. De studerende ønsker derfor, at deres fag har dets faciliteter (bibliotek, underviserkontorer, læsepladser etc.) samlet på ét sted. Kan dette ikke lade sig gøre, ønsker de studerende som et minimum, at faget har et lokale, hvor de studerende kan mødes, og som de kan kalde deres. Ønsket om, at hvert fag har sit fysiske tilhørssted, er uafhængigt af, hvilken størrelse det fag, den studerende hører til, har. Informanter fra små og etholds-fag giver udtryk for, at de er bange for at fare vild og forsvinde i mængden af studerende fra større og måske mere højtprofilerede fag, hvis ikke deres fag har et sted, det hører til. På de store fag giver informanterne udtryk for, at de både fagligt og socialt har svært ved at lære hinanden at kende. Her peger de studerende ligeledes på vigtigheden af, at faget er en fysisk samlet enhed. Også den rodløshed og sociale isolation, som mange studerende giver udtryk for, vil kunne afhjælpes ved, at man imødekommer ønsket om at have konkrete steder, hvor man som studerende hører til og kan være sikker på at møde kendte ansigter og have studierelevant samvær. De fysiske rammer bør ligeledes understøtte opbygningen af de bredere sociale og faglige netværk, der går på tværs af undervisningshold, og som er afgørende for de studerendes trivsel på og gennemførelse af studiet. 16

Faget frem for institut eller fakultet Interviewene er blevet foretaget på et tidspunkt, hvor de nye institutter har fungeret et lille års tid, og hvor en del fag er blevet flyttet enten fra det gamle til det nye KUA eller fra lokaler andre steder i København til KUA. Med oprettelsen af de nye institutter og flytningerne har en del studerende oplevet, at deres fag har mistet et lokale, hvor de studerende fra faget kan mødes. De studerende fortæller, at faget og dets studerende som en konsekvens heraf er blevet mere spredt, og det oplever de som negativt. Caroline, grundfagsstuderende på Sprogvidenskab, fortæller, at hendes fag med dets flytning fra det gamle til det nye KUA mistede sit lokale for de studerende. Hun er deraf begyndt at opholde sig mindre på universitetet, da hun ikke længere kan være sikker på at møde medstuderende fra Sprogvidenskab der. Når undervisningen er forbi, går hun hjem, og det er hun egentligt lidt ked af. Hun siger: Jeg må indrømme selv, at jeg ikke er særlig god til det [at blive efter undervisningen], men det er, fordi jeg ikke har lyst til at sætte mig ned i de danskstuderendes kaffebar, hvor størstedelen er danskstuderende, jeg overhovedet ingen relationer har til. (Caroline) Caroline mener ikke, hun har nogen relationer overhovedet til dem, der studerer Dansk. Man kan dog sige, at Caroline har relationer til de danskstuderende, idet Sprogvidenskab og Dansk organisatorisk ligger på samme fakultet, Det Humanistiske Fakultet, og endda også på det samme institut, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Denne organisatoriske relation til de danskstuderende betyder dog ikke noget for Caroline. Det er den fagspecifikke identifikation, der foregår på et konkret fysisk sted og ikke i nogle organisatoriske strukturer, der betyder noget for Caroline. Her ligger Caroline på linie med de fleste af informanterne. At drukne i det her kæmpestore universitære hav Både informanter fra små, et-holds- og store fag understreger vigtigheden af, at et fag er en fysisk samlet enhed. Mikala, overbygningsstuderende på Finsk, som er et meget lille fag, begrunder her, hvorfor hun mener, at et fag bør være en fysisk enhed: Jamen fordi, hvis man bare er en nomade på universitetet, så drukner man jo fuldstændig i alle de store fag, i hvert fald som små. Så, hvis man slet ikke har en lillebitte bøje, man kan hænge sig på, sin lille robåd, så svømmer man bare rundt i det her kæmpestore universitære hav, og så forsvinder man, og så gider man ikke. (Mikala) Kirstine, overbygningsstuderende på Religion, der med et optag på 65 studerende i 2005 er et relativt stort fag, er enig. Hun siger: Det er bare vigtigt, at man [som fag] ligger samlet. At man netop ikke har underviserne et sted og lokalerne et andet sted og biblioteket et tredje sted og sådan noget. [ ] Det er virkelig vigtigt, det der med, at man bare ligger samlet og får sådan en fornemmelse af at være ét studie og ikke bare en masse individer, der nu tilfældigvis studerer i de samme bøger. (Kirstine) Som nævnt sker det at studere ikke i isolation. Det indebærer interpersonelle relationer. For mange studerende er et fag, der har sine faciliteter samlet på ét fysisk sted, en vigtig forudsætning for at kunne indgå de for dem ideelle interpersonelle relationer og ikke drukne i det her kæmpestore universitære hav. 17

AFSLUTTENDE KOMMENTARER Vi har her beskrevet det Det Humanistiske Fakultet som et sted, der, hvis det skal stille væsentlige betingelser for mange studerendes forskellige opfattelser skal det gode studieliv, skal: summe af studieaktivitet rumme et væld af forskellige interpersonelle relationer få den studerende til at føle, at hun/han hører til. I den enkelte studerendes hverdagsliv vil disse tre steder på kompleks vis være filtret sammen. Føler man som studerende ikke, man hører til, er det usandsynligt, at man i mange timer om ugen er studieaktiv på universitet også selvom det måske ville betyde, at man fik lavet mere, end man gør derhjemme. Kan man som studerende ikke på grund af undervisningslokalernes størrelse, underviserne, undervisningsformerne eller manglen på lokaler, hvor man kan mødes med studerende fra ens eget fag, indgå de for en ideelle relationer til eksempelvis medstuderende, er det usandsynligt, at man får en fornemmelse af at høre til. Det er derfor vanskeligt at vurdere, hvor en indsats vil have den største positive effekt på forskellige studerendes oplevelse af og trivsel på universitetet. Den væsentligste og sværeste udfordring er derfor at skabe rummelige fysiske rammer, som giver gode betingelser for studerende med forskellige og i nogle tilfælde modsatrettede krav og ønsker til disse. 18

Et Sted, der summer af studieaktivitet Københavns Universitet 2006 Redaktion: Tine Damsholt, Morten K. Petersen, CKA Lise Tolstrup, Humanist Layout: Emil Svendsen, Humanist Foto: Emil Svendsen og Charlotte Munck, Humanist Trykt hos ASC - Grafisk Oplag: 500 ISBN-10: 87-91701-13-9 ISBN-13: 9788791701139