Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Januar 2013 Opdateret januar 2014 Fax 65 47 30 03
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation... 5 4. Forhold til kommunal planlægning... 5 4.1 Varmeplanlægning... 5 4.2 Øvrig kommunal planlægning... 5 5. Forhold til anden lovgivning... 6 6. Forsyningsområde... 6 7. Tekniske anlæg... 6 7.1 Ledningsanlæg... 6 7.2 Varme- og effektbehov... 7 7.2.1 Varmebehov... 7 7.2.2 Effektbehov... 8 7.3 Udvidelsesmuligheder... 8 7.4 Forsyningssikkerhed... 8 8. Tidsplan for etablering... 9 9. Forhold vedrørende arealafståelse... 9 10 Samfundsøkonomisk analyse... 9 10.1 Beregningsmetode... 9 10.2 Beregningsforudsætninger... 11 10.2.1 Udbygningstakt... 11 10.2.2 Beregningsforudsætninger, fjernvarme... 13 10.2.2.1 Produktionsenheder... 13 10.2.2.2 Investerings- og driftsomkostninger... 14 10.2.3 Beregningsforudsætninger, individuel opvarmning... 15 10.3 Energi og miljø... 16 10.3.1 Energibehov... 16 10.3.2 Emissioner... 18 10.4 Samfundsøkonomi... 20 11 Virksomhedsøkonomi... 22 12 Brugerøkonomi... 23 12.1 Sammenligning af projektforslag og reference... 23 12.2 Brugerøkonomiske eksempler... 25 1 Fax 65 47 30 03
Bilagsfortegnelse Kortbilag 1: Udvidelse af forsyningsområde Bilag 2: Adresseliste over berørte ejendomme Bilag 3: Enhedstal for bygningers nettovarmebehov Bilag 4.1: Udbygningstakt Bilag 4.2: Udbygningstakt, reduceret projektforslag Bilag 5.1: Energiforbrug og emissioner Bilag 5.2: Energiforbrug og emissioner, reduceret projektforslag Bilag 6.1: Samfundsøkonomi Bilag 6.2: Samfundsøkonomi, reduceret projektforslag Bilag 7: Virksomhedsøkonomi Bilag 8: Brugerøkonomi 2 Fax 65 47 30 03
1. Indledning Ferritslev Fjernvarmeselskab A.M.B.A. har henvendt sig til med henblik for at få undersøgt muligheden for at modtage varmeforsyning fra. På denne baggrund er der udarbejdet et projektforslag for etablering af en forbindelsesledning mellem fjernvarmenettet i Odense og Ferritslev kraftvarmeværk. Herved vil hovedparten af varmebehovet i Ferritslev kunne dækkes af varme fra Fynsværket. Det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk i Ferritslev skal fremover fungere som spids- og reservelastcentral. Endvidere indgår det i projektforslaget, at det eksisterende fjernvarmeværk i Davinde kobles på den nye forbindelsesledning. Det privatejede værk i Davinde omfatter et biogasanlæg og en gasmotor til kraftvarmeproduktion samt en halmfyret spids- og reservelastenhed. Værket forsyner Fjernvarme Fyns ca. 100 kunder i Davinde via et lokalt fjernvarmenet, der er adskilt fra Fjernvarme Fyns øvrige net. I sommerperioden bortkøles en del af den producerede varme fra kraftvarmeanlægget. Ved at forbinde nettene, kan denne spildvarme nyttiggøres. De eksisterende kunder i Davinde indgår ikke i projektforslaget, idet det forudsættes, at varmen til disse kunder fortsat skal produceres på værket i Davinde. Forbindelsesledningen til Ferritslev foreslås etableret langs med Ørbækvej fra en eksisterende distributionsledning ved Motorvejen. Ledningen vil passere gennem Birkum og Rolfsted, der begge i dag er forsynet med naturgas. Projektforslaget omfatter, udover en forbindelsesledning, etablering af stikledninger til ca. 40 ejendomme langs med Ørbækvej uden for områder med naturgasforsyning samt fjernvarmedistributionsnet og stikledninger til i alt ca. 410 ejendomme i Birkum, Rolfsted og dele af Ferritslev, der i dag er forsynet med naturgas. 2. Sammenfatning har udarbejdet et projektforslag for varmeforsyning af 450 ejendomme i Birkum, Rolfsted og Ferritslev svarende til ca. 120.000 m 2 opvarmet areal. Endvidere indebærer projektforslaget, at 258 eksisterende fjernvarmekunder (40.800 m 2 ) ved Ferritslev Fjernvarme bliver ledningsforbundet med fjernvarmenettet i Odense og fremover forsynes med fjernvarme fra. Projektforslaget omfatter etablering af en ny forbindelsesledning fra Fraugde ved motorvejen langs med Ørbækvej til Ferritslev Fjernvarme på Krystalvænget 10, 5863 Ferritslev. Det eksisterende fjernvarmeværk på Udlodgyden 54 i Davinde tilsluttes den ny forbindelsesledning. Desuden omfatter projektforslaget etablering af distributionsnet i Birkum, Rolfsted og den naturgasforsynede del af Ferritslev. 3 Fax 65 47 30 03
Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af forbindelsesledning, distributionsnet og stikledninger er overslagsmæssigt opgjort til i alt henholdsvis 22,4 mio. kr., 17,9 mio. kr. og 9,3 mio. kr. ekskl. moms. Der er gennemført en beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved projektet over en 20-årig periode efter anvisningerne i Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Beregningen er desuden foretaget for de nuværende forhold som reference. Projektforslaget for Birkum, Rolfsted og Ferritslev giver et samfundsøkonomisk overskud på 37,3 mio. kr. kr. i 2012-priser eller 35 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til de nuværende forhold i området. Samfundsøkonomien er også beregnet for et reduceret projekt uden ændring af den eksisterende varmeplanlagte områdeafgrænsning mellem individuel naturgas og fjernvarme. Det reducerede projekt omfatter etablering af forbindelsesledningen til Davinde og Ferritslev samt tilslutning af ejendomme langs med Ørbækvej mellem Birkum og Rolfsted og Tingkærskolen. Det reducerede projekt giver et samfundsøkonomisk overskud på 15,1. mio. kr. i 2012-priser eller 33 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til de nuværende forhold i området. Virksomhedsøkonomien i projektforslaget er vurderet ved at beregne nutidsværdien af Fjernvarme Fyns udgifter og indtægter over 20 år med en rentesats på 3 % eksklusiv inflation. Nutidsværdien inklusiv scrapværdi af ledningsnettet over 20 år er 7,9 mio. kr. Brugerøkonomien er vurderet ved at beregne nutidsværdien af forbrugernes varmeomkostninger over 20 år med en rentesats på 3 % eksklusiv inflation i henholdsvis projektforslaget og under de nuværende forhold. Som nutidsværdi over 20 år opnår forbrugerne i projektforslaget for Birkum, Rolfsted og Ferritslev en besparelse på 45,1 mio. kr. inkl. moms svarende til 19,9 %. De energi- og miljømæssige konsekvenser er vurderet i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning. I projektforslaget flyttes kraftvarmeproduktion fra kraftvarmeværket i Ferritslev til Fynsværket. Endvidere konverteres individuel opvarmning med olie, naturgas mv. til fjernvarme baseret på kraftvarmeproduktion på Fynsværket. Projektforslaget medfører en betydelig reduktion af det samlede energibehov. Emissionen af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) over 20 år er beregnet til knap 100.000 ton for de omfattede ejendomme i Birkum, Rolfsted og Ferritslev i både projektforslaget og i referencen svarende til de nuværende forhold. Konverteringen af individuelt opvarmede ejendomme til fjernvarme giver en betydelig reduktion af CO 2 -emissionen, medens flytningen af 4 Fax 65 47 30 03
fjernvarmeproduktion fra det naturgasbaserede kraftvarmeværk i Ferritslev til det overvejende kulbaserede Fynsværket medfører en omtrent ligeså stor forøgelse af CO 2 -emissionen. På grund af indretningen af CO 2 -kvotesystemet, hvor centrale værker som Fynsværket er omfattet i modsætning til mindre decentrale værker som Ferritslev og individuel opvarmning, vil flytningen af kraftvarmeproduktion fra Ferritslev til Fynsværket dog reelt føre til en reduktion af CO 2 -emissionen, idet mængden af CO 2 -kvoter ikke ændres. Faaborg-Midtfyn og Odense Kommuner ansøges om at godkende projektorslaget for etablering af forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev samt fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev i henhold til lov om varmeforsyning, lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011 samt Bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. 3. Projektorganisation er i egenskab af ansøger og bygherre ansvarlig for projektet. 4. Forhold til kommunal planlægning 4.1 Varmeplanlægning Birkum er i Odense Kommunes varmeplan fra 1984 udlagt til naturgasforsyning. Faaborg-Midtfyn Kommune har fremsendt et kort over varmeforsyningsdistrikter. Distrikt nr. 41 (Rolfsted) og 42 (del af Ferritslev) er vist som områder forsynet med naturgas. Distrikt nr. 43 (del af Ferritslev) skal forsynes med fjernvarme. Distrikt nr. 40 uden for de sammenhængende byområder skal ifølge planen forsynes med anden individuel opvarmning. Projektforslagets etape 3, som omfatter etablering af fjernvarmeforsyning til bebyggelse i de naturgasforsynede områder, vil således ændre de oprindelige varmeplaners områdeafgrænsning mellem naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning. 4.2 Øvrig kommunal planlægning Såvel Odense som Faaborg-Midtfyn Kommuner har i 2009 vedtaget nye kommuneplaner for perioden frem til 2021, hvor planerne for byvækst er beskrevet. I Birkum kan der frem til 2016 maksimalt opføres 15 nye boliger, jf. kommuneplanens rammebestemmelser. 5 Fax 65 47 30 03
Faaborg-Midtfyn Kommune har i Kommuneplan 2009 opgjort byernes resterende rummelighed til byvækst i 2008 og desuden udlagt nye arealer. I Rolfsted og Ferritslev var der i 2008 en restrummelighed på 9 ha til nye boliger. Der er udlagt yderligere 2 ha i planen. Det fremgår, at der i perioden 2003-2007 kun er opført 14 nye boliger i de to byer, hvorfor rummeligheden er rigelig til at dække det forventede behov. For erhvervsarealer er der opgjort en rummelighed i 2008 på 1 ha, og der er udlagt yderligere 2 ha i planen. 5. Forhold til anden lovgivning Projektet kræver ikke tilladelser efter anden lovgivning. 6. Forsyningsområde Der er foretaget en afgrænsning af de mulige nye forsyningsområder. Ferritslev Fjernvarme forsyner i dag (2012 tal) 40.800 m 2 boligareal fordelt på 258 tilslutninger. Ved etablering af distributionsnet i Birkum og Rolfsted samt i den del af Ferritslev, der ikke er fjernvarmeforsynet, vil der i henhold til BBR-registret blive tilslutningsmulighed for yderligere i alt 450 ejendomme med et samlet etageareal på 120.061 m 2 fordelt på 65.059 m 2 boligareal og 55.002 m 2 erhvervsareal. Udvidelsen af forsyningsområdet er vist på kortbilag 1. Berørte ejendomme fremgår af adresseliste i bilag 2. 7. Tekniske anlæg 7.1 Ledningsanlæg Der er udarbejdet et skitseprojekt for ledningsanlægget. Etablering af ledningsforbindelse fra Fjernvarme Fyns net til Ferritslev kan udføres langs med Ørbækvej fra eksisterende DN 200 distributionsledning ved Motorvejen. Strækningen til Ferritslev Fjernvarme på Krystalvænget 10 er ca. 9.200 m. Projektet kan opdeles i følgende tre etaper: Etape 1: Etablering af en DN 150 twinrør forbindelsesledning i kant af Ørbækvej til Ferritslev fra en eksisterende DN 200 hovedledning i Ørbækvej umiddelbart øst for motorvejen. Strækningen mellem Rolfsted og Ferritslev udføres i DN 125. 6 Fax 65 47 30 03
Endvidere lægges DN 125 forbindelsesledning i kant af Udlodgyden fra den ny ledning i Ørbækvej til Davinde biogasanlæg på Udlodgyden 54. Etape 2: Tilslutning af potentielt 35 boligejendomme og 3 erhvervsejendomme uden for varmeplanlagte områder langs med Ørbækvej ved etablering af stikledninger på den nye forbindelsesledning. Største potentielle enkeltforbruger er Tingkærskolen, Ørbækvej 701 med et opvarmet etageareal på ca. 4.600 m 2. Skolen opvarmes i dag med naturgas. De fleste øvrige ejendomme uden for de varmeplanlagte områder opvarmes med olie. Etape 3: Etablering af distributionsnet og stikledninger til potentielt i alt 450 ejendomme i Birkum, Rolfsted og Ferritslev (se adresseliste i bilag 2). Regnet fra tilslutningen ved Motorvejen ligger Birkum i st. ca. 2.900 m, Davinde i station. ca. 5.600 m og Rolfsted i station ca. 7.400 m. Der er endnu ikke udarbejdet et detailprojekt Foruden ledninger etableres to pumpestationer på strækningen mellem Fraugde og Ferritslev. 7.2 Varme- og effektbehov 7.2.1 Varmebehov Ferritslev Fjernvarme leverede i 2012 i alt 5.890 MWh varme til nettet, hvoraf 4.327 MWh blev afregnet på energimålere ved de 258 tilsluttede forbrugere. Varmetabet i nettet udgjorde således ca. 1.560 MWh. Foretages der en 80 % graddagekorrektion fås et varmebehov i normalåret ved forbrugerne på ca. 4.550 MWh. Endvidere forudsættes et uudnyttet varmetab i fjernvarmeinstallationer på 2 %, hvorefter det graddagekorrigerede nettovarmebehov ved de eksisterende fjernvarmekunder i Ferritslev udgør 4.460 MWh pr. år. Varmebehovet i ejendomme med individuel opvarmning er estimeret ud fra oplysninger i BBR registret om bygningernes opvarmede areal, opførelses-år og anvendelse. De anvendte enhedstal for bygningernes specifikke nettovarmebehov fremgår af bilag 3. Enhedstallene stammer fra rapporten Danske bygningers opvarmningsbehov i 2050, SBI 2010. For de bygningsanvendelser, hvor der ikke findes arealenhedstal i SBI-rapporten, er anvendt værdier fra Varmeplan Danmark 2008. I tabel 1 er vist det beregnede nettovarmebehov i samtlige bygninger inden for projektområdet med individuelle opvarmningsformer og fordelingen af varmeforbruget på opvarmningsform efter BBR registret. 7 Fax 65 47 30 03
Naturgas Olie Fast brændsel El Varmepumper Alle brændsler MWh/år 10.378 2.791 1.128 422 203 14.922 % 69,55 18,70 7,56 2,83 1,36 Tabel 1 Varmeforbrug og opvarmningsformer inden for projektområdet I tabel 2 er den tilsvarende fordeling vist for det reducerede projekt, etape 1 og 2. Naturgas Olie Fast brændsel El Varmepumper Alle brændsler MWh/år 620 570 382 48 9 1.629 % 38,06 34,97 23,47 2,96 0,54 Tabel 2 Varmeforbrug og opvarmningsformer inden for projektområdet, etape 1 og 2 I de samfunds- og virksomhedsøkonomiske beregninger er det forudsat, at varmeforbruget reduceres med 1 % om året som følge af energirenovering af bygningsmassen. 7.2.2 Effektbehov Det maksimale bruttoeffektbehov inklusiv varmetab i distributionsnettet er erfaringsmæssigt fastsat ud fra bygningernes nettovarmebehov fordelt på en årsbenyttelsestid på 3.000 timer. Effektbehovet ved 100 % tilslutningsgrad kan på denne måde opgøres til 6,4 MW. 7.3 Udvidelsesmuligheder Den foreslåede DN 150 hovedledning fra den eksisterende DN 200 ledning ved motorvejen til Rolfsted og DN 125 ledning videre til Ferritslev inklusiv to nye pumpestationer vil have kapacitet til at dække ca. 70 % af det maksimale effektbehov ved den forudsatte udbygningstakt. Den manglende spidseffekt kan produceres på det eksisterende værk i Ferritslev. En dækning af det maksimale effektbehov på 70 % svarer til mere end 95 % dækning af årsvarmebehovet. Det er således forholdsvis få timer, hvor der ikke vil være tilstrækkelig kapacitet i ledningen. Det vil være muligt at forsyne et større nyt boligområde med fjernvarme fra den foreslåede hovedledning, idet spidslasten blot skal dækkes ved varmeproduktion enten på værket i Ferritslev eller eventuelt på værket i Davinde. 7.4 Forsyningssikkerhed I forslaget forsynes Birkum, Rolfsted og Ferritslev fra det eksisterende fjernvarmedistributionsnet ved Fraugde med centraldækning fra Sydøst Varmecentral på Ørbækvej og det eksiste- 8 Fax 65 47 30 03
rende værk i Ferritslev. I tilfælde af afbrydelse af forsyningen fra Fynsværket eller i spidsbelastningssituationer er der således mulighed for forsyning af fjernvarmekunderne ved centraldrift. Varmecentraler og fjernvarmenettet overvåges via Fjernvarme Fyns centrale overvågningssystem. 8. Tidsplan for etablering Etape 1, dvs. etablering af forbindelsesledning fra det eksisterende net ved Fraugde til Ferritslev samt tilslutning af Davinde biogasanlæg på Udlodgyden vil blive udført i 2014. Etape 2, dvs. tilslutning af potentielt ca. 40 ejendomme uden for varmeplanlagte områder primært på strækningen mellem Birkum og Rolfsted vil blive påbegyndt i forbindelse med etablering af hovedledningen og udført, når ejerne tilmelder sig fjernvarmeforsyningen. Etape 3, dvs. etablering af distributionsnet og stikledninger til boliger inden for nuværende naturgasområder vil blive påbegyndt efter anlæggelsen af forbindelsesledningen, når der er tilstrækkelig kundeinteresse i et område. 9. Forhold vedrørende arealafståelse Ny hovedledning fra Motorvejen til Ferritslev lægges i offentligt vejareal i rabat/kant af vej. Aftale om placering af stikledning på privat grund træffes med den pågældende grundejer som del af en aftale om tilslutning, og der tinglyses normalt ikke deklaration. 10 Samfundsøkonomisk analyse I henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt vælges. Projektet er, som det fremgår af afsnit 7.1, opdelt i tre etaper. Der er dels gennemført en samfundsøkonomisk analyse af et reduceret projekt, der omfatter projektets etaper 1 og 2, dvs. etablering af ny forbindelsesledning til Ferritslev og fjernvarmeværket i Davinde og tilslutning af ejendomme uden for sammenhængende bebyggelse. Endvidere er den samfundsøkonomiske beregning udført for hele projektet, inkl. etablering af distributionsnet og stikledninger til ejendomme i Birkum, Rolfsted og Ferritslev inden for naturgasforsynede områder. 10.1 Beregningsmetode Den samfundsøkonomiske analyse er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, revideret juli 2007 med 9 Fax 65 47 30 03
tilhørende Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, oktober 2012. Den grundlæggende metode er at sammenligne de samfundsøkonomiske omkostninger henholdsvis i projektet og i en reference (basissituation). I dette tilfælde er referencen den eksisterende varmeforsyning i Birkum, Rolfsted og Ferritslev, dvs. den nuværende kombination af fjernvarmeforsyning fra Ferritslev Fjernvarme og individuel opvarmning med naturgas, olie, el mv. Omkostningerne opgøres for hvert år i en betragtningsperiode på 20 år og tilbagediskonteres til en nutidsværdi vha. en kalkulationsrente til basisåret, år 0 før år 1 i betragtningsperioden. Alle omkostninger opgøres i faste priser (2012 priser). På denne måde vægtes omkostninger og indtægter lavere i den samlede nutidsværdi, jo længere henne i betragtningsperioden de forekommer. Finansministeriet har i maj 2013 fastsat kalkulationsrenten til 4 %. Den rente i nutidsværdiberegningen, som netop bringer balance mellem omkostningerne i projektet og i referencen er projektets interne rente. Projektets interne rente skal altså være højere end 4 % i faste priser for at projektet er samfundsøkonomisk rentabelt. Restværdien af investeringer efter 20 år (scrapværdi) indgår i beregningerne som en negativ investering i år 20. Det forudsættes, at afskrivningen er lineær. I den samfundsøkonomiske analyse anvendes der samfundsøkonomiske beregningspriser, som afspejler nytteværdien for borgerne. Beregningspriserne fremkommer som markedspriser, ekskl. moms og andre afgifter ganget med den såkaldte nettoafgiftsfaktor, som er den gennemsnitlige afgiftsbelastning i samfundet. Nettoafgiftsfaktoren er 1,17, svarende til at det gennemsnitlige afgiftstryk er på 17 %. Udledninger (emissioner) af drivhusgasserne kuldioxid (CO 2 ), methan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) samt de øvrige forurenende luftarter svovldioxid (SO 2 ), kvælstofilter (NO x ) og partikler PM 2,5 beregnes vha. emissionskoefficienter for de enkelte brændsler og anlægstyper. Udledningerne af methan og lattergas omregnes til CO 2 -ækvivalenter ved at gange med GWPfaktorerne henholdsvis 25 og 298 (Energistyrelsen juni 2013). I den samfundsøkonomiske beregning værdisættes CO 2 -emissioner ud fra CO 2 -kvoteprisen ganget med nettoafgiftsfaktoren på 1,17. Dog regnes der ikke med værdien af CO 2 -emissioner fra el-produktion, idet der allerede er indregnet tillæg for CO 2 -kvoter i de anvendte samfundsøkonomiske beregningspriser på el. For emissioner af svovldioxid (SO 2 ), kvælstofilter (NO x ) og partikler PM 2,5 har Energistyrelsen udmeldt skadesomkostninger, som anvendes direkte til værdisætning i den samfundsøkonomiske beregning. Skadesomkostningerne er oplyst som et interval, idet opgørelserne er be- 10 Fax 65 47 30 03
hæftet med meget stor usikkerhed. I beregningerne er anvendt gennemsnittet af de lave og høje værdier. De anvendte beregningspriser for brændsler er ekskl. brændselsafgifter. Brændselsafgifterne i henholdsvis projektet og referencen opgøres dog alligevel, idet der som en indtægt (negativ omkostning) regnes med et såkaldt skatteforvridningstab på 20 % af afgiftsbeløbet. Årsagen er, at et mistet afgiftsprovenu til staten skal finansieres ved opkrævning af andre skatter og afgifter, hvilket ifølge Finansministeriet og Energistyrelsens vejledning giver et såkaldt forvridningstab i samfundsøkonomien på 20 %. Der er anvendt gældende afgiftssatser. 10.2 Beregningsforudsætninger Energistyrelsen opdaterer jævnligt et sæt forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet for, at kommunernes vurderinger af projektforslag kan ske på et ensartet grundlag med hensyn til brændselspriser, elpriser, emissionskoefficienter og værdisætning af emissioner. I de samfundsøkonomiske beregninger er anvendt de senest reviderede forudsætninger fra oktober 2012. 10.2.1 Udbygningstakt Ved beregningen af omkostninger ved henholdsvis projektforslaget og de nuværende forhold (referencen) i den 20-årige beregningsperiode indgår kun de ejendomme, som i projektforlaget tilsluttes fjernvarmen. I tabel 3 er vist det opgjorte varmebehov og bygningsarealer inden for projektområdet efter BBR registret. Bolig- og erhvervsejendomme er henholdsvis ejendomme med og uden boligareal. Ejendomme med blandet bolig og erhverv figurerer således som boligejendom i tabellen. Eksisterende fjernvarmekunder i Ferritslev Boligejendomme nye fjernvarmeområder Erhvervsejendomme nye fjernvarmeområder Etageareal m 2 Nettovarmebehov Antal ejendomme MWh/år 40.804 4.460 258 66.984 9.454 414 53.077 5.475 36 I alt 160.865 19.389 708 Tabel 3 Varmeforbrug og bygningsarealer inden for projektområdet Tilsvarende opgørelse for etape 1 og 2 er vist i tabel 4. 11 Fax 65 47 30 03
Eksisterende fjernvarmekunder i Ferritslev Boligejendomme nye fjernvarmeområder Erhvervsejendomme nye fjernvarmeområder Etageareal m 2 Nettovarmebehov Antal ejendomme MWh/år 40.804 4.380 258 6.118 948 35 6.449 681 3 I alt 53.371 6.089 296 Tabel 4 Varmeforbrug og bygningsarealer inden for projektområdet, etape 1 og 2. Den forudsatte start- og sluttilslutningsgrad efter 10 år for ejendomme i nye fjernvarmeområder er vist i tabel 5. Starttilslutningsgrad Sluttilslutningsgrad efter 10 år Boligejendomme nye fjernvarmeområder 50 % 90 % Erhvervsejendomme nye 15 % 60 % fjernvarmeområder Tabel 5 Start- og sluttilslutningsgrad i nye fjernvarmeområder Tilsvarende forudsætninger for den samfundsøkonomiske analyse af etape 1 og 2 er vist i tabel 6. Starttilslutningsgrad Sluttilslutningsgrad efter 10 år Boligejendomme nye fjernvarmeområder 50 % 90 % Erhvervsejendomme nye 50 % 90 % fjernvarmeområder Tabel 6 Start- og sluttilslutningsgrad i nye fjernvarmeområder, etape 1 og 2. Udbygningstakten og det beregnede varmebehov for de ejendomme, der i projektforslaget tilsluttes fjernvarme, fremgår af bilag 4. 12 Fax 65 47 30 03
10.2.2 Beregningsforudsætninger, fjernvarme 10.2.2.1 Produktionsenheder Det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk i Ferritslev skal fremover fungere som spidsog reservelastcentral. Fjernvarmeværket i Davinde tilsluttes den nye forbindelsesledning. Værket råder over et biogasanlæg og en gasmotor til kraftvarmeproduktion samt en halmfyret spids- og reservelastenhed. I projektforslaget nyttiggøres den spildvarme fra gasmotoranlægget, som ellers ville skulle bortkøles i sommerperioden. Spildvarmen er estimeret til ca. 400 MWh om året. Den anvendte procentvise fordeling af den resterende varmeproduktion er fastlagt ud fra følgende overvejelser. Den forventede fordeling af varmeproduktionen til Fjernvarme Fyn på årsbasis vil fremover være ca. 45 % kulbaseret kraftvarme, 20 % affaldskraftvarme, 20 % halmkraftvarme, 10 % industriel overskudsvarme og under 5 % varme produceret på Fjernvarme Fyns spids- og reservelastcentraler med gasolie, naturgas og rapsolie. Ved vurderinger af virkningerne af udvidelser af forsyningsområder er det imidlertid ikke den gennemsnitlige, men derimod den marginale produktionsform, der er relevant. Affaldsvarmen og diverse industriel spildvarme, herunder spildvarme fra Davinde Biogas udgør grundlasten i varmeforsyningen og indgår således ikke i den marginale produktion. I vinterhalvåret vil den halmvarmfyrede blok fungere som grundlastenhed, og den marginale varmeproduktion vil derfor ske på den kulfyrede blok. I sommerhalvåret, hvor varmeforbruget hos Fjernvarme Fyns kunder kan dækkes alene af produktionen på de affalds- og halmfyrede anlæg samt industriel overskudsvarme, kan den halmfyrede blok blive den marginale produktionsenhed. Forbruget i hele Fjernvarme Fyns net i denne periode udgør ca. 20 % af årsforbruget. Dvs., at maksimalt 20 % af forbrugsstigningen som følge af en udvidelse af forsyningsområdet vil blive dækket af halmvarme, såfremt den halmfyrede blok kommer i drift i hele sommerhalvåret. I det følgende antages det, at 10 % af den marginale varmeproduktion sker på den halmfyrede blok, idet den halmfyrede blok ikke vil være i konstant maksimal drift. Den forudsatte lastfordeling på produktionsanlæggene og tilhørende virkningsgrader er vist i tabel 7. Varmevirkningsgraderne på Fynsværkets kul- og halmfyrede anlæg er fastsat i overensstemmelse med det oplyste af værkets ejer Vattenfall A/S i brev til Odense Kommune af 1. maj 2013. 13 Fax 65 47 30 03
Produktionsenhed Varmeproduktion Andel af marginal varmeproduktion Varmevirkningsgrad Elvirkningsgrad Fynsværket, kul Marginal vinter 90 % 322 % Fynsværket, halm Marginal sommer 10 % 174 % Ferritslev Kraftvarme Davinde biogas, spildvarme (bortkølet) fra nuværende produktion Spids- og reserveforsyning Grundlast 400 MWh 5 % 53 % 37 % Tabel 7 Fordeling af fjernvarmeproduktion til projektområdet på produktionsanlæg og tilhørende el- og varmevirkningsgrader. Varmetabet i det eksisterende fjernvarmenet i Ferritslev udgør ca. 1.560 MWh pr. år, jf. afsnit 7.2.1. Varmetabet i nye fjernvarmeledninger er beregnet til i alt 2.400 MWh/år. Heraf udgør tabet i nye transmissions/forbindelses- distributions og stikledninger henholdsvis 1.220 MWh, 720 MWh og 450 MWh pr. år. 10.2.2.2 Investerings- og driftsomkostninger Det er forudsat, at såvel forbindelsesledning som distributionsnet i nye fjernvarmeområder etableres i 2014. Stikledninger anlægges i takt med tilslutningen af nye kunder. Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af forbindelsesledning med pumpestationer og distributionsnet ekskl. stikledninger er kalkuleret for et skitseprojekt til henholdsvis 22.350.000 kr. og 17.850.000 kr. ekskl. moms. Udgiften til etablering af stikledninger er fastsat til 18.000 kr. ekskl. moms pr. stik. Scrapværdien af fjernvarmeledninger efter 20 år er sat til 1/3 af anlægsudgiften svarende til, at der er forudsat lineær afskrivning og en levetid på 30 år. Udgiften til ombygning af varmeinstallationer er skønnet til 20.000 kr. ekskl. moms pr. boligenhed. Der er indregnet en scrapværdi af de ombyggede installationer ved beregningsperiodens afslutning i 2033 ud fra lineær afskrivning og en levetid af husinstallationer på 20 år. 14 Fax 65 47 30 03
Der er indregnet en udgift til afbrydelse af naturgasstik eller sløjfning af olietank på 4.000 kr. ekskl. moms pr. stik. For kunder med et forbrug op til 6.000 m 3 gas om året har Naturgas Fyn en standardtakst på 6.500 kr. for opgravning i skel og overskæring og afpropning af stikledning samt nedtagning af måler og regulator. For de fleste nye fjernvarmekunder vil opgravningen til gasstikket kunne udføres i forbindelse med etablering af fjernvarmestikket, hvilket vil reducere omkostningen betydeligt. Den årlige vedligeholdelsesudgift til udvidelsen af fjernvarmenettet er skønnet til 0,5 % af anlægsudgiften. I de samfundsøkonomiske beregninger er der ikke indregnet udgifter til vedligehold af det eksisterende fjernvarmenet og fjernvarmebrugerinstallationer i Ferritslev, da denne udgift regnes for uændret i projektet i forhold til referencen. Driftsudgiften for (pumpeudgifter) og varmeproduktion på Fynsværket er fastsat til henholdsvis 4 og 7 kr./gj ab værk. Driftsomkostningerne på kraftvarmeværket i Ferritslev er såvel i projekt som i referencen sat til 70 kr./mwh el produceret på baggrund af regnskabstal. I referencen er der herudover ligesom i projektet regnet med øvrige driftsudgifter (pumpeudgift) for Ferritslev Fjernvarme på 4 kr./gj varme ab værk. Ferritslev Fjernvarme har oplyst, at naturgasmotoranlægget i Ferritslev ved den nuværende drift skal hovedrenoveres for overslagsmæssigt 1 mio. kr. hvert 10. år, næste gang i 2017. Denne omkostning er lagt ind i referenceberegningen, men ikke i beregningen af projektforslaget, idet driftstiden her reduceres til mindre end 10 %, hvorfor der ikke vil være behov for hovedrenovering inden for beregningsperioden. Driften af nye fjernvarme brugerinstallationer er sat til 300 kr. pr. forbruger pr. år på baggrund af erfaringer med service af anlæg i Fjernvarme Fyns forsyningsområde. 10.2.3 Beregningsforudsætninger, individuel opvarmning I tabel 8 er vist den procentvise fordeling af varmeforbruget i individuelt opvarmede bygninger på forskellige opvarmningsformer i Birkum, Rolfsted og Ferritslev. Desuden er vist de anvendte årsvirkningsgrader. Opgørelsen er baseret på BBR-registret. Ligesom i beregningen af projektforslaget er det for referencen forudsat, at der ikke anvendes supplerende opvarmning med brændeovne mm. Virkningsgraden for olie- og naturgasfyr er sat til henholdsvis 85 % og 90 % svarende til en middelværdi af virkningsgraden for ældre og nye kedler, idet oprindelsen af olie- og gaskedler i projektområdet er ukendt. I tabel er 9 er de tilsvarende tal vist for de spredtliggende ejendomme langs med Ørbækvej uden for varmeplanlagte områder svarende til det reducerede projekt, etape 1 og 2. Den for- 15 Fax 65 47 30 03
holdsvis høje andel af naturgasfyr skyldes, at Tingkærskolen er omfattet. Tingkærskolen ligger uden for de varmeplanlagte områder, men er forsynet med naturgas. Produktionsandel Virkningsgrad Naturgasfyr 69,6 % 100 % Oliefyr 18,7 % 85 % Fyringsanlæg, fast brændsel 7,6 % 77 % El-varme, el-radiatorer 2,8 % 100 % El-varme, varmepumpe 1,4 % 300 % Tabel 8 Produktionsandele og virkningsgrader ved individuel opvarmning i Birkum, Rolfsted og Ferritslev. Produktionsandel Virkningsgrad Naturgasfyr 38,1 % 100 % Oliefyr 35,0 % 85 % Fyringsanlæg, fast brændsel 23,5 % 77 % El-varme, el-radiatorer 3,0 % 100 % El-varme, varmepumpe 0,5 % 300 % Tabel 9 Produktionsandele og virkningsgrader ved individuel opvarmning for spredtliggende ejendomme langs med Ørbækvej uden for varmeplanlagte områder (etape 1 + 2). Driftsomkostninger ud over brændselsudgifter for boliger med individuel opvarmning til bl.a. skorstensfejning, oliefyrsservice og køb af el til brændere og cirkulationspumper er sat til 2.000 kr. ekskl. moms pr. ejendom. I forbindelse med referencen er det forudsat, at levetiden for et fyringsanlæg er 20 år, og at der således årligt i gennemsnit skal etableres et nyt anlæg i 1/20 af ejendommene med fyringsanlæg. Udgiften til udskiftning af et anlæg er sat til 25.000 kr. ekskl. moms. Scrapværdien af de individuelle anlæg efter 20 år beregnes ved lineær afskrivning. 10.3 Energi og miljø 10.3.1 Energibehov I projektforslaget flyttes varmebunden el-produktion fra kraftvarmeværket i Ferritslev til Fynsværket. I beregningerne indgår der imidlertid ikke et brændselsforbrug til el-produktion på Fynsværket. Fordelen ved den kombinerede produktion af el og varme på Fynsværket er således tillagt fjernvarmen på den måde varmevirkningsgraderne er beregnet. I den samfundsøkonomiske beregning trækkes indtægten fra el-produktionen på kraftvarmeværket i Ferritslev fra omkostningerne. Der anvendes Energistyrelsens forbrugsvægtede Nord 16 Fax 65 47 30 03
Pool el-pris for at tage højde for, at kraftvarmeproduktionen optimeres vha. en akkumuleringstank. El-prisen indeholder CO 2 -emissionsomkostninger. For at kunne sammenligne energibehov og emissioner i projektet og referencen er der i projektforslaget beregnet den reducerede el-produktion i forhold til referencen. Emissioner fra den reducerede el-produktion beregnes i projektforslaget som kulfyret kondensproduktion. Der er anvendt Energistyrelsens emissionskoefficienter for kul og en el-virkningsgrad på 40 %. Energistyrelsens forudsætninger for emissioner fra el-produktion er baseret på den gennemsnitlige el-produktion, der indeholder en betydelig andel el fra VE-kilder. Den marginale el-produktion er dog overvejende baseret på kulfyret kondensproduktion. De samlede bruttoenergibehov over den 20-årige periode 2014-2033 fordelt på energikilder i projektforslaget for Birkum, Rolfsted og Ferritslev samt i referencen, svarende til de nuværende forhold i området, er vist i tabel 10. Den tilsvarende opgørelse for det reducerede projektforslag for eksisterende fjernvarmekunder i Ferritslev og ikke varmeplanlagte ejendomme langs med Ørbækvej, etape 1+2 er vist i tabel 11. Birkum, Rolfsted og Ferritslev Brutto energibehov 2014-2033 TJ Kul Halm Gasolie Naturgas El Fast brændsel I alt I alt primær energi Projektforslag 322 70,0 0 115 244 1) 0 751 1.117 Reference 0 0 144 1.279 21,4 64,1 1.509 1.541 Tabel 10 Bruttoenergibehov fordelt på energikilder i henholdsvis projektforslaget for Birkum, Rolfsted og Ferritslev og i referencen svarende til de nuværende forhold i perioden 2011-2030. 1) Inklusiv reduceret el-produktion i projektforslag i forhold til reference 17 Fax 65 47 30 03
Eksisterende fjernvarmekunder i Ferritslev og ikke varmeplanlagte ejendomme langs med Ørbækvej, etape 1+2 Brutto energibehov 2014-2033 TJ Kul Halm Gasolie Naturgas El Fast brændsel I alt I alt primær energi Projektforslag 147 32,1 0 52,6 267 1) 0 499 900 Reference 0 0 34,4 810 2,6 25,5 873 876 Tabel 11 Bruttoenergibehov fordelt på energikilder i henholdsvis projektforslaget for de eksisterende fjernvarmekunder i Ferritslev og ikke varmeplanlagte ejendomme langs med Ørbækvej samt i referencen svarende til de nuværende forhold i perioden 2011-2030. 1) Inklusiv reduceret el-produktion i projektforslag i forhold til reference Det fremgår af tabel 10 og 11, at såvel det fulde som det reducerede projektforslag medfører en reduktion af energibehovet. Imidlertid er den marginale el-produktion typisk baseret på kulfyret kondensproduktion med en virkningsgrad på under 50 %, dvs. at elforbruget skal ganges med en faktor 2-2,5 for at være sammenligneligt med de viste primære brændselsforbrug Såfremt elforbruget ganges med en faktor 2,5 svarende til en el-virkningsgrad på 40 %, fås tallene for primære energiforbrug i kolonnerne længst til højre. Det fremgår, at det primære energibehov i perioden 2014-2033 i forhold til referencen er 28 % lavere i det fuldt udbyggede projektforslag og 3 % højere i det reducerede projektforslag. 10.3.2 Emissioner Totale emissioner af drivhusgasser opgjort som ton CO2-ækvivalenter i den 20-årige beregningsperiode henholdsvis i det fulde projektforslag og i referencen fremgår af tabel 12 og tilsvarende opgørelse for det reducerede projektforslag, etape 1 + 2 af tabel 13. Desuden er vist emissionerne af svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOx) samt partikler PM 2,5. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag 5. Drivhusgasser CO 2 ækvivalenter (Ton) Birkum, Rolfsted og Ferritslev Totale emissioner 2014-2033 SO 2 NO x Kg Kg PM 2,5 Kg Projektforslag 95.408 12.784 52.221 2.053 Reference 93.962 6.045 136.928 2.946 Tabel 12 Totale emissioner i henholdsvis projektforslaget for Birkum, Rolfsted og Ferritslev og i referencen svarende til de nuværende forhold i perioden 2011-2030. 18 Fax 65 47 30 03
Der indgår i de viste opgørelser emissioner fra den reducerede el-produktion i projektforslaget i forhold til referencen, jf. afsnit 10.3.1. Følgende forhold er bestemmende for projektforslagets virkninger på emissionen af drivhusgasser: CO 2 -emissionen fra fjernvarmeforsyning baseret på kraftvarme er langt mindre end fra individuel opvarmning med fossile brændsler som naturgas og olie. Jo flere ejendomme der konverteres fra individuel opvarmning til fjernvarme, jo lavere CO 2 -emission. CO 2 -emissionen fra kulbaseret kraftvarme er større end fra naturgasbaseret kraftvarme. Der er regnet med et varmetab fra den ny forbindelsesledning udover varmetabet i distributionsnettet. Eksisterende fjernvarmekunder i Ferritslev og ikke varmeplanlagte ejendomme langs med Ørbækvej, etape 1+2 Drivhusgasser CO 2 ækvivalenter (Ton) Totale emissioner 2014-2033 SO 2 NO x Kg Kg PM 2,5 Kg Projektforslag 80.148 9.738 35.565 1.756 Reference 58.116 1.764 110.740 1.115 Tabel 13 Totale emissioner i henholdsvis projektforslaget for de eksisterende fjernvarmekunder i Ferritslev og ikke varmeplanlagte ejendomme langs med Ørbækvej samt i referencen svarende til de nuværende forhold i perioden 2011-2030. Som det fremgår af tabel 12 og 13, er emissionen af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) stort set uændret i det fulde projektforslag i forhold til referencen, medens emissionen af drivhusgasser er 38 % højere i det reducerede projekt i forhold til referencen. Det er altså udvidelsen af området forsynet med fjernvarme baseret på kraftvarme, der sikrer uændret CO 2 -emission i det fulde projektforslag i forhold til referencen. På grund af indretningen af CO 2 -kvotesystemet, hvor centrale værker som Fynsværket er omfattet i modsætning til mindre decentrale værker som Ferritslev, vil flytningen af kraftvarmeproduktion fra Ferritslev til Fynsværket dog reelt føre til en reduktion af CO 2 -emissionen, idet mængden af CO 2 -kvoter ikke ændres. Ud fra denne kvotebetragtning, vil CO 2 -emissionen i projektforslaget kun udgøres af emissionen fra den fortsatte spids- og reservelast produktion på kraftvarmeværket i Ferritslev. Herved vil der ske et fald i CO 2 -emissionen svarende til næsten hele CO 2 -emissionen i referencen. 19 Fax 65 47 30 03
Ud over reduktioner af de værdisatte miljøpåvirkninger skal nævnes, at en øget fjernvarmeproduktion på Fynsværket alt andet lige vil reducere behovet for at anvende kølevand fra Odense Fjord ved el-produktionen og derved reducere den miljøskadelige opvarmning af fjorden. 10.4 Samfundsøkonomi Resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger for projektforslaget for Birkum, Rolfsted og Ferritslev er vist i tabel 14. Resultaterne for det reducerede projektforslag for eksisterende fjernvarmekunder i Ferritslev og ikke varmeplanlagte ejendomme langs med Ørbækvej, etape 1+2 ses i tabel 15. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag 6. Projektforslaget vil beregningsmæssigt give et samfundsøkonomisk overskud på 37.279.000 kr. i 2012-priser eller 35 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til den nuværende varmeforsyning af de eksisterende fjernvarmekunder i Ferritslev og øvrige ejendomme inden for projektområdet i Birkum, Rolfsted og Ferritslev. Projekt for Birkum, Rolfsted og Ferritslev. Samfundsøkonomiske omkostninger 2014-2033 Nutidsværdi (2012 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Brændselskøb 11.466 78.101 66.635 85% Forbrugerinvestering 9.182 3.917-5.265-134% Selskabsinvestering 36.434 1.791-34.643-1935% Driftsomkostninger 16.379 17.352 974 6% CO 2 /CH 4 /N 2 O- omkostninger 5.046 12.252 7.207 59% SO 2 -omkostninger 741 342-399 -117% NO x -omkostninger 1.764 4.648 2.884 62% PM 2,5 -omkostninger 142 197 55 28% Afgiftsforvridningseffekt -11.330-11.499-169 1% I alt 69.823 107.102 37.279 35% Tabel 14 Samfundsøkonomisk sammenligning af projektforslag for Birkum, Rolfsted og Ferritslev og referencen svarende til de nuværende forhold. 20 Fax 65 47 30 03
Det reducerede projektforslag, etape 1+2 vil give et samfundsøkonomisk overskud på 15.072.000 kr. i 2012-priser eller 33 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til den nuværende varmeforsyning af de eksisterende fjernvarmekunder i Ferritslev og ikke varmeplanlagte ejendomme langs med Ørbækvej. Projekt for eksisterende fjernvarmekunder i Ferritslev og ikke varmeplanlagte ejendomme langs med Ørbækvej, etape 1+2. Samfundsøkonomiske omkostninger 2014-2033 Nutidsværdi (2012 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Brændselskøb 5.340 28.923 23.583 82% Forbrugerinvestering 801 343-458 -133% Selskabsinvestering 17.583 1.791-15.792-882% Driftsomkostninger 7.762 7.745-17 0% CO 2 /CH 4 /N 2 O- omkostninger 2.292 7.602 5.310 70% SO 2 -omkostninger 570 101-469 -466% NO x -omkostninger 1.216 3.790 2.573 68% PM 2,5 -omkostninger 122 75-47 -62% Afgiftsforvridningseffekt -5.288-4.899 389-8% I alt 30.399 45.471 15.072 33% Tabel 15 Samfundsøkonomisk sammenligning af projektforslag for eksisterende fjernvarmekunder i Ferritslev og ikke varmeplanlagte ejendomme langs med Ørbækvej og referencen svarende til de nuværende forhold. Energistyrelsen anbefaler, at der udføres følsomhedsanalyser i forbindelse med samfundsøkonomiske analyser på energiområdet for at teste resultaternes robusthed over for ændringer i centrale, usikre forudsætninger. Som det fremgår af tabel 14 stammer den største projektfordel fra sparede brændselsudgifter. Varmebehovet og brændselspriser har derfor stor betydning for resultatet. Det estimerede varmebehov skal reduceres med 45 % for at projektforslaget og referencen balancerer samfundsøkonomisk. Alternativt skal brændselspriserne generelt være 43 % lavere 21 Fax 65 47 30 03
end Energistyrelsens forventning for, at de samfundsøkonomiske omkostninger i projektforslaget og referencen balancerer. Det er, jf. afsnit 7.2 forudsat, at varmeforbruget reduceres med 1 % om året som følge af energirenovering af bygningsmassen. For at skabe balance mellem omkostninger i projektforslaget og referencen skal varmeforbruget reduceres med 11 % om året. Investeringsudgifterne er naturligvis også afgørende for resultatet. Kalkulationen af selskabsinvesteringer i fjernvarmeledninger er foretaget relativt konservativt, og skal være ca. 100 % højere end kalkuleret, for at samfundsøkonomien balancerer. Endelig har tilslutningsgraden i de nye forsyningsområder stor betydning for resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger. En følsomhedsanalyse på tilslutningsgraden viser dog, at samfundsøkonomien balancerer ved blot 12 % tilslutning i hele perioden. Usikkerheden vil her blive begrænset af, at Fjernvarme Fyn ikke vil igangsætte etablering af distributionsnet i nye områder, før der er dokumenteret interesse blandt de potentielle nye kunder. Sammenfattende vurderes hovedresultatet af den samfundsøkonomiske analyse, nemlig at projektforslaget er samfundsøkonomisk fordelagtigt, at være robust i forhold til usikkerhederne på de anvendte beregningsforudsætninger. Det reducerede projektforslag, etape 1 og 2, hvor der ikke etableres nyt distributionsnet er ligeledes samfundsøkonomisk fordelagtigt. Forslaget giver stadigvæk et samfundsøkonomisk overskud på 22 %, selvom der slet ikke tilsluttes nye kunder udover de eksisterende fjernvarmekunder i Ferritslev. Samfundsøkonomisk er det således rentabelt alene at etablere en forbindelsesledning til Ferritslev. 11 Virksomhedsøkonomi Der er foretaget en nutidsværdiberegning over en 20-årig periode af Fjernvarme Fyns udgifter og indtægter ved gennemførelse af projektet. Der er anvendt en kalkulationsrente på 3 % svarende til markedsrenten fratrukket inflation. I stedet for de samfundsøkonomiske priser anvendes der markedspriser, 2012 prisniveau. Forudsætninger vedrørende udbygningstakt er de samme som i de samfundsøkonomiske beregninger se afsnit 10.2. Der er anvendt en gennemsnitlig pris på 90 kr./gj ved køb af varme. 22 Fax 65 47 30 03
Der er forudsat en egenproduktion af varme på 5 % på kraftvarmeværket i Ferritslev. Prisen er sat til 125 kr./gj svarende til den realiserede variable netto varmepris ved samproduktion af el og varme på gasmotoranlæg. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter til nyt net, kraftvarmeværket i Ferritslev og pumpestationer er fastsat som i de samfundsøkonomiske beregninger, jf. afsnit 10.2.2. Endvidere er der regnet med en årlig udgift til vedligeholdelse/renovering af det eksisterende fjernvarmenet på 300.000 kr. Der er regnet med en indtægt i form af rådighedsbetaling for kraftvarmeanlægget i Ferritslev fra Energinet.dk på 315.000 kr./år. Indtægter fra varmesalg, fast effektafgift og målerbidrag er beregnet efter Fjernvarme Fyns gældende takster. For nye kunder opkræves tilslutningsbidrag og stikledningsbidrag ligeledes efter de gældende takster. Desuden opkræves nye fjernvarmekunder et byggemodningsbidrag på 200 kr./m 2 opvarmet areal, ekskl. moms til betaling af distributionsnettet. Eksisterende fjernvarmekunder i Ferritslev betaler et transmissionsbidrag på 200 kr./m 2 opvarmet areal, ekskl. moms. Nutidsværdien af overskuddet, inklusiv scrapværdi af det ny ledningsnet over 20 år er 7.850.000 kr. Simpel tilbagebetalingstid er ca. 15 år. Resultaterne af de virksomhedsøkonomiske beregninger for de enkelte år fremgår af bilag 7. 12 Brugerøkonomi 12.1 Sammenligning af projektforslag og reference De budgetøkonomiske virkninger for brugerne i området er belyst ved nutidsværdiberegning af omkostningerne over en 20-årig periode for henholdsvis projektforslaget og referencen, dvs. de nuværende forhold. Brugernes varmeomkostninger i henholdsvis projektforslaget og i referencen opgjort som nutidsværdi over 20 år er vist i tabel 16. Som det fremgår, er projektforslaget brugerøkonomisk fordelagtigt. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag 8. 23 Fax 65 47 30 03
Projekt for Birkum, Rolfsted og Ferritslev Brugerøkonomiske omkostninger 2014-2033 Nutidsværdi (2012 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Fjernvarmeforbrug 103.698 56.692 Brændselskøb 133.804 Faste afgifter 24.482 22.058 Driftsomkostninger 1.865 9.948 Forbrugerinvestering 10.011 4.321 Transmissionsbidrag, eksisterende fjv. kunder 9.904 Byggemodningsbidrag, nye kunder 20.554 Stikledningsafgift, nye kunder 6.634 Tilslutningsafgifter, nye kunder 4.619 I alt 181.768 226.823 45.054 19,9 Tabel 16 Brugerøkonomisk sammenligning af projektforslag og reference svarende til de nuværende forhold. Der er anvendt en kalkulationsrente på 3 % svarende til markedsrenten renset for inflation. Priser er markedspriser, 2012 prisniveau, inklusiv gældende afgifter og moms. Forudsætninger vedrørende udbygningstakt, produktionsformer, virkningsgrader, driftsomkostninger, investeringsomkostninger, afskrivninger mv. er de samme som i de samfundsøkonomiske beregninger se afsnit 10.2. Priser på fjernvarme, herunder energibidrag, transportbidrag, effektbidrag og målerbidrag er efter de gældende takster. Der er forudsat en gennemsnitlig afkøling af fjernvarmevandet på 35 grader. Byggemodningsbidrag, tilslutningsbidrag og stikledningsbidrag opkræves efter takster som beskrevet i afsnit 11 om virksomhedsøkonomi. 24 Fax 65 47 30 03
Der er i hele perioden anvendt priser inkl. moms og afgifter på el til opvarmning, fyringsolie, naturgas og træpiller på henholdsvis 1,52 kr./kwh, 11,90 kr./liter, 9,44 kr./m 3 og 2.000 kr./ton. 12.2 Brugerøkonomiske eksempler For at vise de økonomiske følger for en husstand, der tilsluttes fjernvarmenettet, er der som eksempel regnet på årlige varmeudgifter for et nyere parcelhus på 150 m 2 med et årligt nettovarmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand på 17.100 kwh. Eksemplet er gennemregnet for et hus, der opvarmes med henholdsvis olie, naturgas, el og fjernvarme fra henholdsvis Ferritslev Fjernvarme og Fjernvarme Fyn. 1. Opvarmning med olie Virkningsgraden for oliefyr på årsbasis, dvs. den andel af energiindholdet i olien, som nyttiggøres til rumopvarmning og varmt brugsvand, er sat til 85,7 %, hvilket er Energistyrelsens standardtal for et oliefyr fra efter 1977. Standardhusets nettovarmebehov på 17.100 kwh om året svarer med denne virkningsgrad til 1.995 liter fyringsolie. Elforbruget til oliefyrets brænder og til cirkulationspumpe antages at være 552 kwh svarende til standardværdien for oliefyr efter 1977 udmeldt af Energistyrelsen. Årlig varmeudgift, oliefyringsanlæg: Køb af olie: 1.995 liter a 11,90 kr. Skorstensfejning, oliefyrsservice Køb af el til brænder og cirkulationspumpe: 552 kwh a 1,90 kr. Afskrivning af oliefyr Årlig varmeudgift, oliefyringsanlæg, i alt: 23.741 kr. inkl. moms 1.875 kr. inkl. moms 1.049 kr. inkl. moms 2.000 kr. inkl. moms 28.665 kr. inkl. moms 2. Opvarmning med naturgas Virkningsgraden for naturgasfyr, dvs. den andel af energiindholdet i naturgassen, som nyttiggøres til rumopvarmning og varmt brugsvand, er sat til 82,5 %, hvilket er Energistyrelsens standardtal for en traditionel lukket naturgaskedel. Standardhusets nettovarmebehov på 17.100 kwh om året svarer med denne virkningsgrad til 1.888 m 3 naturgas. Elforbruget til drift af gasfyr og cirkulationspumpe er sat til 462 kwh svarende til Energistyrelsens standardværdi for ældre lukkede gaskedler. Der er anvendt den aktuelle laveste markedspris på naturgas ved en 1-årig fastprisaftale. 25 Fax 65 47 30 03
Årlig varmeudgift, naturgasfyr: Køb af naturgas: 1.888 m 3 á 9,44 kr. Målergebyr Gasfyrsservice Køb af el til brænder og cirkulationspumpe: 462 kwh a 1,90 kr. Afskrivning af naturgasfyr Årlig varmeudgift, naturgasfyr, i alt: 17.823 kr. inkl. moms 650 kr. inkl. moms 1.875 kr. inkl. moms 878 kr. inkl. moms 2.000 kr. inkl. moms 23.226 kr. inkl. moms 3. Opvarmning med fjernvarme fra Fjernvarme Fyn I eksemplet regnes der med et varmetab fra husets fjernvarmeinstallation på 5 %, hvilket svarer til Energistyrelsens standardtal. Årlig varmeudgift, fjernvarme: Energibidrag: 17,1/0,95 MWh*3,6 GJ/MWh = 64,8 GJ á 112,50 kr. 7.290 kr. inkl. moms Transportbidrag: 64,8 GJ/0,00419 GJ/(ton*K)/35K/0,98 ton/m 3 = 451 m 3 á 5 kr. 2.255 kr. inkl. moms Effektbidrag: 150 m 2 á 12,50 kr. 1.875 kr. inkl. moms Målerbidrag: 325 kr. inkl. moms Service af fjernvarmeinstallation 300 kr. inkl. moms Årlig varmeudgift, fjernvarme, i alt: 12.045 kr. inkl. moms 4. Opvarmning med fjernvarme fra Ferritslev Fjernvarme Årlig varmeudgift, fjernvarme fra Ferritslev Fjernvarme: Forbrugsafgift: 17,1/0,95 MWh = 18 MWh a 837,50 kr. Abonnementsafgift: Effektafgift: 150 m2 a 21,25 kr. Service af fjernvarmeinstallation Årlig varmeudgift, fjernvarme, i alt: 15.075 kr. inkl. moms 1.800 kr. inkl. moms 3.188 kr. inkl. moms 300 kr. inkl. moms 20.363 kr. inkl. moms Der opkræves et transmissionsbidrag på 250 kr./m 2 inkl. moms for eksisterende fjernvarmekunder i Ferritslev Fjernvarme. Udgiften for en ejendom på 150 m 2 er 37.500 kr. Forskellen i årlig varmeudgift i Ferritslev Fjernvarme og Fjernvarme Fyn udgør pt. 20.363 12.045 kr. = 8.318. Tilbagebetalingstiden bliver således 37.500 kr./8.318 kr./år = 4,5 år. 26 Fax 65 47 30 03