Tema: Mad Med gode råvarer kan alle lave et godt måltid

maj 2015 // nr. 2 Aarhus kommune Tema: Mad Med gode råvarer kan alle lave et godt måltid Tema: Udendørsliv Lad foråret invitere dig ud i lyset og luften Telesundhed: Tag lægen med i lommen

Hjemmeplejen aarhus Kommune altid I nærheden Hjemmeplejen aarhus Kommune tilbyder kompetent og omsorgsfuld hjælp. På dine præmisser. Vi holder til på dit lokalcenter og er altid i nærheden. Menneskeligt nærvær betyder meget for os ansatte. Derfor har vi valgt at arbejde i Hjemmeplejen aarhus Kommune. Her er trygge rammer for både dig og os. Lægger du vægt på personlig hjemmehjælp, er du i gode hænder. I Hjemmeplejen aarhus Kommune arbejder vi tæt sammen i teams, og der er altid en hjemmehjælper, der kender din situation. Vi er mange faggrupper, som samarbejder om at give den bedste hjælp på et højt fagligt niveau. Din hjemmehjælper kan altid spørge vore sygeplejersker, terapeuter og øvrige ansatte til råds på dine vegne. Vi er her for dig og planlægger hjælpen ud fra dine ønsker. Kontakt det nærmeste lokalcenter, hvis du vil vide mere. Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig, så ring på hverdage mellem kl. 9-11: 89 40 69 76

6 INDHOLD Tema: Mad 6 Tema: Udendørs liv 30 Saxild Strand 26 Telesundhed 44 Faste sider Nyt fra Aarhus Kommune 24 Bibliotekaren anbefaler 52 Vital udsendes til alle borgere over 60 år og til førtidspensionister i Aarhus Kommune Frit valg 54 Førtidspensionist 56 Spørg Vital 58 Oplag: 60.000 Udgivet af: Aarhus Kommune, Afdeling for Sundhed og Omsorg Redaktion: Pernille Bonne Bjarke Østergaard (Ansvarshavende) Allan Witte Ingrid Terkelsen Thomas Chemnitz Lotte Frandsen Henvendelse om redaktionelt stof: Sundhed og Omsorg, Vital, Rådhuset, 8100 Aarhus C, Tlf.: 8940 6516 pebor@aarhus.dk Henvendelse om annoncer: Line Bluhme tlf. 8781 2075 lbb@bording.dk Grafisk Produktion: Circle Line Graphic Design Tryk: Bording A/S Næste nr. udkommer d. 23. juni 2015 Spis dig forårsglad Foråret bugner af friske råvarer, og spørger man Michelin-kokken Wassim Hallal, så er dét den bedste basis for et godt måltid. Og man behøver ikke være stjernekok for at lave god mad, mener han. Vi har talt med Wassim Hallal om rammer og råvarer og om at sætte pris på både de lokale og de økologiske af slagsen. Det lokale spisekammer, Samsø, er leveringsdygtig i begge dele besøg øen selv eller køb grøntsagerne i hjertet af Aarhus. Men mad er meget mere. For eksempel er der mange myter om mad, men hvordan er det egentlig med sukkeret, det hvide brød, kaffen og mælken? Mad er også fællesskaber, og heldigvis er der mange muligheder for at tage ud at spise sammen (uden at vælte budgettet) og for at finde nye venner at spise med. Mad-temaet starter på side 6. Foråret, solen og den friske luft lokker også udenfor. Til Vitals andet tema er vi trukket i både frilufts- og arbejdstøjet og helt af tøjet for at se på henholdsvis havearbejde, Botanisk Haves venner, fugle og hav-badning. 34 26 541-520 Svanemærket tryksag God fornøjelse, Pernille Bonne, redaktør nej tak Hvis du af den ene eller anden grund ikke ønsker at modtage Vital, kan du afbestille magasinet på nettet. Det kan du gøre på www.aarhus.dk/vital 48 Vital nr. 2 maj 2015 3

4 års nul-bøvl-garanti! Hører du godt nok? Hver 6. dansker har nedsat hørelse. Er du én af dem? Nu bliver det endnu nemmere at få tjekket din hørelse hos vores dygtige audiologister. Udover vores klinik i Skejby har vi åbnet en ny klinik i Skåde Centret, Højbjerg. Bestil tid til en gratis høretest på 7070 2328 allerede i dag. Så nemt er det Ring Test Nyd livet Telefon 7070 2328 www.audium.dk Stenvej 19, 8270 Højbjerg - Skejbycenteret, 8200 Aarhus N

Lige NU Kend din by Hvor godt kender du i grunden Aarhus? QUIZ Det får du lejlighed til at teste i denne lille quiz, hvor du kan konkurrere med familie og venner. Vi har denne gang valgt fem kunstværker, der tidligere har været udstillet på Sculpture by the Sea, og som nu står rundt om i byen. Ved du, hvor de står? 2 3 4 Se svarene side 58 1 5 Vital nr. 2 maj 2015 5

TEMA MAD Vi tænker på mad, taler om mad og bruger timevis på at forberede, tilberede og spise mad. Så lad os gøre det ordentligt! 6 Vital nr. 2 maj 2015

Vital nr. 2 maj 2015 7

TEMA MAD Riv bukserne af gæsterne med gode råvarer og ordentlige rammer Man behøver ikke være stjernekok for at lave god mad. Wassim Hallal har høstet anerkendelse og Michelinstjerne på avanceret gastronomi, men hans tilgang til maden er enkel: Det gode måltid afhænger af kvaliteten af råvarerne og de rammer, måltidet bliver spist i. Tekst: Pernille Bonne Foto: David Bering Jamen så får du altså brug for det her også, siger tjeneren og rækker et sugerør til den kvindelige gæst, der har bedt om lidt mere sauce. Hendes tallerken er så godt som tom, men saucen smagte så godt, at hun bare måtte have mere. Både sugerør og sauce bliver serveret med så tilpas en portion glimt i øjet, at både hun og resten af bordet bryder sammen i krampelatter over den uventede opførsel. Tjenerne på Restaurant Frederikshøj på Oddervej i udkanten af Aarhus er ikke oplært til at lave spas ved bordene. Men de må gerne både have personlighed og tage den med på arbejde. Betjening, servering og alt hvad der ellers danner ramme om måltidet er nemlig en næsten lige så væsentlig del af oplevelsen som maden, mener chefkok og indehaver af Restaurant Frederikshøj, 34-årige Wassim Hallal. Men det vender vi tilbage til. Råvarerne er alfa og omega For hovedattraktionen er selvfølgelig menuen. Wassim Hallal er kendt for at levere gastronomi af ekstremt høj 8 Vital nr. 2 maj 2015

Rammerne omkring et måltid er næsten lige så vigtige som maden, mener stjernekokken Wassim Hallal. De er en del af oplevelsen. Udenfor er Restaurant Frederikshøj rammet ind af Marselisborg Skovene og inde i restauranten er gæsterne rammet ind af både store og små kunstværker. Kvium og Kirkeby såvel som flere lokale. kvalitet, hvilket Michelin-stjernen, som Restaurant Frederikshøj fik i februar, vidner om. Priserne er ikke steget som følge af stjernestatussen, men et besøg er nok alligevel for de fleste en oplevelse, der tilfalder mærkedage og særlige lejligheder. Til gengæld, påstår Wassim Hallal, skal der faktisk ikke så meget til for at lave ordentlig mad i eget køkken. De vigtigste ingredienser i en god madoplevelse er nemlig først og fremmest råvarerne. Og det uanset om maden serveres på middagsbordet derhjemme om onsdagen, eller om den bliver indtaget i en af Aarhus mest omtalte og anmelderroste restauranter. Opskriften på god mad er ifølge Wassim Hallal ligetil. Køb ordentlige råvarer. Brug hellere et par kroner mere på gode grøntsager og godt kød. Budgettet behøver ikke blive sprængt af den grund. Hvis man holder sig til få, men gode ingredienser, så når man langt, siger han. Blomkål og trøfler For Wassim Hallal rimer kvalitet ofte på økologi og sæsonens råvarer. Men han er ikke fanatisk. Restaurant Frederikshøj får varer fløjet ind fra resten af verden, og chefkokken kalder ikke sit køkken for nordisk. Sæsonens kød og grøntsager smager fantastisk. Lige nu er det blandt andet lam, rabarber og ramsløg, men det er jo ikke alt, der nogensinde kommer i sæson herhjemme, siger Wassim Hallal, der har danske blomkål på menuen side om side med sydamerikanske avocado og franske trøfler. Håndværker På tungen går de fint i spænd, og selvom Wassim Hallal hylder enkelhed, er dét ikke et ord, der ligger først for, når tallerknerne på restauranten bæres ind. For Wassim Hallal er også en detaljens mand. Intet er tilfældigt. Alt er nøje afstemt og komponeret til både smagsløg og øje. Dessertens fem forskellige chokoladeelementer placeret nøjagtig ens på alle tallerkner. Det skal se godt ud. Uanset om selskabet er en intim middag for to, en firmafest for 30 eller et bryllup for 93. Man fristes let til at sammenligne anretningerne med kunst, men det afviser Wassim Hallal; selv hvis man kalder det gastronomi, er madlavning ikke nogen kunstart. At lave mad er et håndværk, siger han og tilføjer, at det vigtigste er at have et godt køkken og nogle ordentlige redskaber. Det betyder vel at mærke ikke, at man skal investere i avanceret køkkengrej, tværtimod. Med få, men gode ingredienser, når man langt Lige nu er det på mode at tilberede alting over vandbad, men det er der altså ingen grund til. Hold dig til klassiske grundprincipper i køkkenet sautering, braisering, langtidsstegning og så videre, siger han. Totaloplevelse Der hvor Wassim Hallal til gengæld gerne investerer, er i rammerne omkring maden. Vital nr. 2 maj 2015 9

TEMA MAD Det er vigtigt for mig, at omgivelserne er i orden. Vi vil gerne rykke bukserne af gæsterne ved at give mere, end de forventer. Vi vil ikke bare servere et godt måltid, men en oplevelse fra det øjeblik, de træder ind ad døren, til den sidste kop kaffe er drukket, smiler Wassim Hallal. Og så er vi tilbage ved tjeneren med sugerøret. I hverdagen handler måltidet lige så meget bare om at være sammen lavet i glas og ditto græstotter med mariehøns, bløder højtideligheden op. Og så skal der jo helst være noget grønt på bordene, forklarer Wassim Hallal med et skævt smil og afslører, at han ikke er meget for blomster. Deres duft forstyrrer sanserne. Bolognese fra gryden Helt samme omhu er der ikke i Wassim Hallals private køkken. Her deler han madtjansen med sin hustru Tina, og en del af maden til familien på fire kommer i færdigpakkede måltidskasser fra det økologiske firma Aarstiderne. Resten ligner andre børnefamiliers til forveksling. Om søndagen kan jeg godt lide at lave en familiemiddag sammen med min seksårige søn, men til hverdag spiser vi altså lige så tit fiskefileter eller bolognese, siger Wassim Hallal. Så er der ingen dug på bordet og kødsaucen kommer direkte fra gryden. Ikke noget med at få rykket bukserne af ved overraskelser undervejs. Det er kun til særlige lejligheder. Selvfølgelig skal maden smage godt. Men man behøver jo ikke levende lys og sølvservice for at hygge sig. I hverdagen handler måltidet lige så meget bare om at være sammen, siger han. Med omgivelserne mener han nemlig alt lige fra akustikken i rummene til hvordan tjenerne opfører sig, og hvilket fodtøj, de har på på Frederikshøj er der ingen hæle, der klikker forstyrrende over gulvet. En gåtur rundt i restaurantens saloner afslører samme sans for detaljen som på tallerkenen. Hvide vægge, flere Kvium er og en stribe Kirkeby er rammer gæsterne og maden ind, og på de runde borde og rundt omkring står værker af lokale kunstnere. Der er hvide duge og levende lys i olielamper fra glaspusteren på Sct. Pauls Kirkeplads. Skæve detaljer, som bananskræller Med få og simple teknikker kan alle lave et godt måltid. Stjernekokken Wassim Hallal og hans køkken på Frederikshøj Kro på Oddervej blev i februar hædret med en Michelinstjerne, og hans køkken er synonymt med kvalitet og avanceret gastronomi. Alligevel hylder han enkelheden. Det gode måltid afhænger af kvaliteten af råvarerne og af de rammer, det bliver spist i. 10 Vital nr. 2 maj 2015

Opskrift fra Wassim Hallas kogebog Favoritter Tre Michelin-stjerner til Aarhus Tidligere har Michelinstjerner været forbeholdt hovedstader og millionbyer, men i år har Michelin valgt at bevæge sig udenfor de store byer. Det har medført et anerkendende skulderklap til Aarhus, der således i 2015 fik i alt tre Michelinstjerner: Restaurant Frederikshøj, Restaurant Gastromé og Restaurant Substans. Wassim og Michelin Det er en drøm for mig at være med i Michelinguiden, men det forpligter også. Målet er helt klart, at vi skal have en stjerne mere inden for en årrække. I februar fik Restaurant Frederikshøj en af de eftertragtede Michelinstjerner. Men det får dog ikke chefkok Wassim Hallal til at hvile på laurbærrene. Han har en plan for, hvad der skal løfte restauranten op i niveau med flere stjerner, men vil ikke løfte sløret for den. Endnu. Kun fortælle, at der skal strammes op på nogle ting, og sættes mere i system. Han understreger dog, at han driver restauranten videre efter det nuværende koncept. Tunmosaik Kaviar 4 personer 200 g rød tun, aflangt midterstykke 200 g hvid tun, aflangt midterstykke 5 blade husblas 1 avokado 1 spsk græsk yoghurt 2 citroner 1 dl fløde 1 tsk sukker 5 g agar-agar 50 g kaviar 2 tynde skiver toastbrød (3 mm) Hvis tunen er frossen, er den perfekt at skære, når den er halvt optøet. Hvis tunen er frisk, så kan du med fordel fryse den et par timer inden udskæring. Skær 4 aflange stænger på 2 x 2 cm af den hvide og den røde tun. Smelt husblassen i 1 dl varmt vand og find en bagepensel. Nu skal tunen limes sammen med husblassen, skiftevis så den samlede stang kan pakkes helt ind til sidst. Læg tunen i fryseren et par timer. Det er nu muligt at skære flotte skiver til anretning på en tallerken, sæt 3 stykker sammen. Tunen tør op på ganske få minutter. Blend avokadoen med græsk yoghurt, saft fra ½ citron, salt, peber og kom det i en sprøjtepose. Kog fløde, saft fra 1½ citron og sukker op med agar-agar og stil det på køl. Når det har sat sig, skal det blendes glat og fyldes i en sprøjtepose. Stik små ringe ud af toastbrødet og bag dem i 10 minutter i ovnen ved 160 grader, sluk derefter ovnen og lad croutonerne bage videre, til de bliver gyldne. Anret tunmosaikken med avokadocreme og citroncreme og top op med kaviar og croutoner. Vital nr. 2 maj 2015 11

TEMA MAD Sundt eller usundt? Det kommer an på 12 Vital nr. 2 maj 2015

Vi bliver konstant bombarderet med råd om sund livsstil. Nogle af budskaberne er lette at håndtere. Det er for eksempel nemt nok med tobak: Her gælder der en nultolerance. Og motion skal man bare have. Men når det kommer til det, vi spiser, ser det anderledes ud. Her er billedet langt mere nuanceret. For vores madvarer er ikke kun sunde eller usunde, og man kan finde noget sundt ved næsten alle fødevarer. Vi har set nærmere på kaffe, hvidt brød, mælk og sukker. Tekst: Lotte Frandsen KAFFE er sundere, end du tror Danmark er en af de mest kaffedrikkende nationer i verden. Hver indbygger drikker i gennemsnit tre til fire kopper om dagen. Nu er der godt nyt for alle dem, der nødig vil undvære de daglige kaffepauser. For mens kaffen tidligere har været udskældt for at give hjertebanken, mavesår og kræft, har forskerne dokumenteret, at kaffe er uskadeligt og ligefrem kan være godt for helbredet ved at reducere risikoen for flere kroniske sygdomme. Et moderat kaffeforbrug, der svarer til tre til fire kopper om dagen, beskytter nemlig mod udviklingen af diabetes type 2 og Parkinsons sygdom. Det er der overbevisende dokumentation for, og nyere forskning tyder på, at kaffe tillige kan reducere risikoen for blodpropper, blødning i hjernen og visse former for kræft, især tyktarmskræft. Der er ingen grund til at fraråde folk at drikke kaffe, snarere tværtimod. Tre til fire kopper om dagen er uskadeligt og kan ligefrem være godt for helbredet. Professor, overlæge Kjeld Hermansen, Aarhus Universitet. Hold igen med det HVIDE BRØD Det er blevet et modefænomen at holde igen med det hvide brød. Mange har droppet det helt eller har dårlig samvittighed, når de sidder med franskbrødet eller rundstykkerne søndag morgen. Og der er god grund til at vælge de mørke fuldkornsvarianter med både fibre, vitaminer og mineraler i stedet for. De hurtige, letfordøjelige kulhydrater, der findes i hvidt brød, har nemlig en dramatisk effekt på blodsukkeret. Det stiger lynhurtigt efter et måltid med franskbrød og falder hurtigt igen. Det stresser kroppen, og gør stofskiftehormonerne forvirrede. Forskerne mener, at et stort indtag af hvidt brød øger risikoen for type 2 diabetes og blodpropper i hjertet. Det er helt i orden med rundstykker søndag morgen, men ikke meget mere end det. Hvidt brød bidrager ikke med ret meget godt. Professor Peter Nielsson, Lunds Universitet Vital nr. 2 maj 2015 13

TEMA MAD MÆLK beskytter mod en række sygdomme Mange vælger efterhånden at putte soyamælk i kaffen og rismælk på havregrynene. For mælk fra køer er havnet på den sorte liste hos mange danskere. Mælkemyterne er svære at komme til livs, men de er ikke sande. Kun få procent døjer med at nedbryde og optage mælkesukkeret, laktose. Og mælk er sundt, hvis man holder sig til de magre produkter. Hvis man drikker op mod en halv liter mager mælk om dagen, nedsætter man risikoen for at udvikle diabetes type 2, blodpropper i hjernen, forhøjet blodtryk, hjerneblødninger og kræft i tyk- og endetarm. Ud over at beskytte mod en række sygdomme indeholder mælken en lang række vigtige næringsstoffer, og den er en god kilde til protein. Lad os finde den nærmeste malkeko, give den en ordentlig krammer og en undskyldning. Ernæringsekspert Christian Bitz Skær ned på SUKKERET Der er ikke noget, der hedder sundt sukker, og næsten hver anden dansker spiser for meget sukker. Sukker har negative konsekvenser for sundheden. Det giver huller i tænderne og gør os overvægtige. Det påvirker blodsukkeret, øger appetitten og hvis du spiser meget sukker, vil kroppen bruge det som brændstof i stedet for fedtet, som så bliver siddende. Det er især sukker i flydende form i juice og sodavand, der feder, fordi kalorier i flydende form mætter dårligt. Lidt og godt. Der skal ikke meget sødt til at tilfredsstille smagsløgene. Nyd chokoladen eller desserten i fulde drag, men kun i små mængder. Ernæringsekspert Per Brændgaard 14 Vital nr. 2 maj 2015

Vil du vide mere om øjenoperationer? Spørg en stenhugger. Kun for Vitals læsere! Gratis forundersøgelse t.o.m. den 1. juli 2015, ved oplysning af koden VITAL i forbindelse med bookning (normalpris kr. 300). Hvert år får mere end 10.000 personer i Norden lavet en øjenoperation hos os. Stenhuggeren Lasse er en af dem. Overvejer du et liv uden briller og linser? Spørg Lasse eller en af vores andre kunder. For det er kun dem, som har fået lavet en øjenoperation, der kan fortælle, hvordan det virkelig føles. De og vores øjenspecialister venter på dig, på memira.dk www.memira.dk 88 80 28 00

TEMA MAD Jeg er blevet mere optaget af, hvad jeg putter i munden Hans Christian Nielsen er økologisk landmand på Samsø. Det kræver mange arbejdstimer og mange forskellige grøntsager Tekst og foto: Allan Witte Når du går hjemme i din køkkenhave og først sår dine grøntsager passer dem og senere tager dem op af jorden, føler du en stor tilfredshed. Sådan er det også for mig, bare i lidt større målestok. På den måde kan man sige, at mit arbejde også er min hobby. Hans Christian Nielsen kigger insisterende på byboen. Det kan være svært at beskrive glæden og fornemmelsen ved at dyrke sine egne økologiske 16 Vital nr. 2 maj 2015

grøntsager på 30 hektar rundt om gården i Toftebjerg på Samsø, men det er en del af hans liv og har været det siden han overtog fødegården i 1980. Lokker turister Hans er én af de mange landmænd der har været med til at gøre Samsø kendt som øen der producerer gode og sunde råvarer, og Samsø er meget mere end de kendte og berømmede kartofler. For at have et alsidigt tilbud dyrker Hans alle tænkelige grøntsager sæsonen starter med asparges og kartofler, men derudover byder sæsonen på rabarber, jordbær, hindbær, løg, rødbeder, pastinakker selleri, kål og meget mere. Hertil kommer lidt køer og kalve, men det sidste er nu mest for at lokke turisterne til. Jeg har jo min bod ude ved vejen, og det er lettere at få turisterne til at standse op, når der går et par kalve i indhegningen overfor, smiler Hans. Slut med kemikalier Økologien er kommet til for 5 6 år siden. Det startede med at jeg hjalp en kammerat, der dyrkede økologisk, og jeg blev selv interesseret, da jeg kunne se, at det nok var en god nicheproduktion, da efterspørgslen efter økologiske råvarer er stigende. Og så vil jeg da gerne indrømme, at jeg med tiden er blevet mere og mere optaget af, hvad der er i de fødevarer, som vi putter i munden. Det er vigtigt for mig at vide, at det er i orden og uden kemikalier. I det traditionelle landbrug er der blevet for langt fra jord til bord. Mange forskellige afgrøder Hans starter sin pick-up, og vi kører en tur rundt og ser på markerne: Her skal kartoflerne lægges hvis de skal være økologiske, må de ikke komme for tidligt i jorden, for så er de udsat for sygdomme. Gulerødderne ligger i en kule, så de er friske når de sælges. Derovre er der vinterløg under fiberdug det giver noget tidligere løg end ved almindelig dyrkning, og det er vigtigt, at jeg har en række forskellige grøntsager, så der hele tiden er et stort udbud til salg i min vejbod. Og her står asparges, som jeg laver både hvide og grønne. Asparges står Hans hjerte særligt nær. De grønne høstes over jorden, Vital nr. 2 maj 2015 17

TEMA MAD Det kræver sin mand og sin hakke at holde 30 hektar økologisk landbrug Hver onsdag og lørdag sælger Niels Vinther grøntsager fra Samsø på Ingerslev Torv. mens de hvide stikkes nede under jorden, og derfor er noget vanskeligere at høste. Asparges er hvide En rigtig asparges er en hvid asparges, understreger Hans. Men de kræver også noget mere. De skal høstes lige inden de bryder gennem jordoverfladen. Jeg sælger blandt andet mine asparges til nogle af øens restauranter, og når de skal have hvide asparges, skal de være hvide og ikke have et rødt hoved. Det kræver sin mand og mange arbejdstimer at passe de 30 hektar med økologisk landbrug. Hans klarer det meste selv med lidt hjælp fra konen og søsteren, som han siger, men han har hvert år ansat nogle franskmænd, der blandt andet hjælper med aspargesene. Det er de samme franskmænd, der kommer hvert år, og de har den vigtige fornemmelse at vide præcis, hvornår de hvide asparges er klar til at blive høstet. Slægtsgård i generationer Hans bor i den lille landsby Toftebjerg syd for Stavns Fjord. Gården er firelænget bindingsværk og går helt tilbage til 1600-tallet siden er forskellige tilbygninger knopskudt. Det har været en slægtsgård i seks-syv generationer, men det slutter nu. Hans er 58 år, og ingen af hans tre børn bor på øen, og de har heller ikke planer om at vende hjem og overtage gården. Sådan er udviklingen jo langt de fleste landmænd her på øen er på min alder eller ældre, så tendensen går i retning af, at der bliver færre og færre landmænd med større bedrifter, konstaterer Hans og afslører, at han faktisk allerede har solgt gården, men kan blive boende og passe bedriften også i årene fremover. Samsø i Aarhus Nogle af Hans produkter sælges fra boden i vejsiden til forbipasserende, andre går til Samsøs egen syltefabrik, til lokale butikker og restauranter. Men noget af det finder også vej til Aarhus. Hver onsdag og lørdag fylder Niels Vinther sin varevogn med Samsø-produkter og kører til torvet på Ingerslev Plads, hvor han sælger fødevarer fra øen. Hemmeligheden bag Samsø Hvad er hemmeligheden bag Samsøs gode fødevarer? Den består nok af tre dele: Vi har færre frostdøgn end resten af landet og derfor kan grøntsagerne komme hurtigere i gang. Vi har en særlig jordbund, der er velegnet til mange af grøntsagerne, og så er det ikke mindst traditionen. På Samsø har vi dyrket grøntsager på den måde i mange år, og derfor ved vi rigtig meget om, hvordan vi skal gøre for at få det bedste udbytte, konstaterer Hans Christian Nielsen. 18 Vital nr. 2 maj 2015

blev lagt vand ind, men aldrig afløb og derfor har huset heller ikke toilet, men et gammeldags das. Et husmandssted fra 1930 erne På Fredensdal kan bedsteforældre og børnebørn opleve Samsøs fortid Turister kommer I 1920 erne kom turister til Samsø -således også til Fredensdal, hvor de flyttede ind i soveværelset, mens familien boede på loftet i sommerperioden. Turismen på Samsø var ifølge museumsinspektør Lis Nymark med til at sætte Samsø på Danmarkskortet som en fødevareproducerende ø. Turisterne nød godt af den gode mad, og det betød, at Samsø i det små kunne starte en eksport af fødevarer til København. I dag er Fredensdal levende museum, der med frivilliges hjælp formidler historien om landbrug i det forrige århundrede. Køer og grise kommer ud, Jokum spændes for ploven, og gæsterne kan få et kig ind i stuerne og opleve Søren, Emilie Dorthea og Eduardts liv. Tekst og foto: Allan Witte Husmandsstedet ligger og trykker sig lidt klemt inde i et typisk bakkelandskab på Samsø. Her har tiden i bogstaveligste forstand stået stille. Inden døre mødes man af en umiskendelig lugt af stald, og et kig ind i rummene viser stuerne, som da Eduardt sidst sad i dem indtil 1991. Husmandsstedet Fredensdal var Eduardt Kjeldmanns hjem og er i dag levende museum. Her kan gæsterne opleve, hvordan livet formede sig for en husmand i sidste århundrede. Stuerne står som på Eduardts forældres tid, og i stalden er der køer, grise og hesten Jokum. Uden for dyrkes jorden på datidens manér. Her kan børn opleve, hvordan et landbrug var i gamle dage, og mange bedsteforældre kan nikke genkendende til redskaber og omgivelser. overtog stedet efter forældrenes død i 1930 erne. Eduardt blev aldrig gift, og det er nok derfor, at Fredensdal i dag står som et minde om en svunden tid. Han beholdt forældrenes møbler, lige som brændekomfuret blev bevaret. Der kom el i ejendommen i 1942, og der På husmandstedet Fredensdal kan man opleve hvordan landbruges formede sig for trekvart århundrede siden. Man kan blandt andet møde hesten Jokum, som museumsinspektør Lis Nymark her hilser på. Fredensdal Vestermarksvej 20, Vesterløkken Åbningstider tirsdag torsdag og søndag i juni, juli og august kl. 10 12. I skolernes sommerferie også ugens øvrige dagen undtagen lørdag. Aldrig gift Fredensdal er en del af Økomuseum Samsø, som arvede husmandsstedet i 1992. Det fortæller historien om husmanden Søren Kjeldmann og hustru Emilie Dorthea, som byggede stedet i 1904. Sønnen Eduardt blev født i huset og hjalp med på bedriften, indtil han Vital nr. 2 maj 2015 19

TEMA MAD Samsø og kartoflen - eller hvordan Sydens dronning viste sig at være englænder Samsø er i dag for mange synonymt med den gode tidlige kartoffel, Sådan har det ikke altid været, og kartoffeleventyret startede ved lidt af et tilfælde. I begyndelsen af 1900-tallet ville en gruppe mænd fra det bedre borgerskab på Samsø gøre en indsats for kartoffelavlen på øen og hjemskrev forskellige nye sorter fra bl.a. England, Italien og Sydamerika. De første forsøg tegnede lovende og blev om vinteren opbevaret i apotekerens kælder. Ved et uheld kom et par katte ind på lageret og fik rodet godt og grundigt rundt på de forskellige sorter, så hele beholdningen måtte smides på møddingen. Her opdagede havemanden Hans Hansen en kartoffelsort, der groede særligt godt. Han tog den til sig og begyndte at dyrke den. Det var en succes. Den nye kartoffel ydede mere og kom tidligere end andre sorter. Hans Hansen gav den navnet Sydens Dronning, og den fortrængte snart de andre kartoffelarter på øen og blev en stor succes også uden for Samsø. I dag er Sydens Dronning blevet erstattet af andre og bedre sorter, men først i 1998 blev dens rødder opklaret. En gentest viste, at den var identisk med sorten Sharpes Express, så Sydens Dronning viste sig at være engelsk, men den var alligevel med til at grundlægge kartoffeleventyret på Samsø. 20 Vital nr. 2 maj 2015

TEMA MAD Vi følger også Gerda hjem, når hun bli r træt Når Gerda på 90 kommer for at få sin daglige brunch på Café Skovbrynet, hjælper de unge kokke- og caterelever fra Aarhus Tech hende på plads og henter avisen til hende. Café Skovbrynet drives af studerende fra Aarhus Tech og er åben for alle. TEKST: LOTTE FRANDSEN FOTO: BRIAN RASMUSSEN I caféens køkken lærer de unge elever at stege frikadeller, bage kager og betjene kassen. Men de lærer også meget andet, fortæller projektleder Annette Thejsen: Mange af vores elever er lidt usikre i starten, men allerede efter 14 dage kan vi se, hvordan de retter ryggen og vokser med ansvaret. Især er det meget rørende at se, hvor omsorgsfulde de er overfor vores ældre gæster fra Lokalcenter Dalgas, der ligger lige ved siden af caféen. Der er virkelig opstået et varmt forhold på tværs af generationer. Da Gerda var hos sin datter et par dage i julen, savnede vi hende og snakkede dagligt om, hvornår hun kom igen. Skolepraktik tæt på virkeligheden Center for mad og gastronomi på Aarhus Tech, der står bag caféen, har i samarbejde med kommunen etableret en helt speciel café, der både er et uddannelsessted for kokke- og caterelever og samtidig et cafétilbud med mad af høj kvalitet. Det er ofte svært for de kommende kokke og catere at finde praktikpladser hos byens restauranter og kantiner, og på Café Skovbrynet tilbyder man de unge en skolepraktik, der er så tæt på en arbejdsdag i en virksomhed som muligt. De ansatte er derfor faglærte kokke og ikke lærere. De sikrer, at eleverne lærer det, de skal, og det afspejles i menuerne. For eksempel blev vores stjerneskud en overgang så populær, at vi 22 Vital nr. 2 maj 2015

blev nødt til at pille den af spisekortet, for at eleverne også skulle lære noget andet. Og hvis jeg en dag kun har tre elever at disponere over, er der måske kun to retter på menukortet. Gæsterne kan også godt risikere, at bollerne er lidt mørke i kanten, eller at risene mangler salt. Men til gengæld er vores priser i den lave ende, siger køkkenchef Rikke Vendelboe. Glade elever og gæster En af de kommende kokke er Simon Hansen. Han begyndte på sin uddannelse i efteråret og er meget glad for at arbejde i caféen. Vi lærer virkelig noget her og er ikke bare billig arbejdskraft nederst i et hierarki. Og så er det fedt at sparre med de andre elever om, hvordan man parterer en torsk eller bager en lagkagebund. Vi bruger hinanden og hjælper, hvis der er en, der er bagud. Også gæsterne på Café Skovbrynet er meget tilfredse. Jeg har fået et stykke med andebryst og et stykke med laksemousse. Det smagte virkelig godt og var meget pænt anrettet, siger Lise Mikkelsen, der er ude at spise frokost med en veninde. Det er første gang, hun er her men bestemt ikke sidste: De unge mennesker er meget søde og høflige, og det er rigtig godt, at de får mulighed for at prøve deres fag af. Caféen ligger på Dalgas Avenue med udsigt ud over Aarhusbugten. Den åben for alle og kunne i starten af april fejre sin etårs fødselsdag efter et år med stor succes. Cafeer for alle Cafeerne på Aarhus Kommunes Lokalcentre er åbne for alle unge som gamle. Du finder cafeer og lokalcentre på aarhus.dk El-scooter Moderne el-scootere i nyeste design Service og reparation altid på din bopæl Bestil katalog 70 27 27 18 www.pegasus-mobility.dk Carsten Sommer klinisk tandtekniker Harald Jensens Plads 17 8000 Århus C. Brug for ny tandprotese eller bare en opdatering af din nuværende? * * * * * Vi fremstiller alle typer tandproteser & udfører reparationer Her er gode adgangsforhold & fri parkering Forhør om dine tilskudsmuligheder tlf. 86 12 14 82 * Bedst efter telefonisk aftale åben fra kl. 9 Vital nr. 2 maj 2015 23

Kort Nyt om mad i kommunnen Mad til kommunens ældre Mad til ældre er en politisk varm kartoffel, der blandt andet fylder meget i medierne. Også i Aarhus Kommune sker der meget på madområdet. En af tendenserne, kraftigt bakket op af den politisk valgte rådmand, byrådet samt kommunens ældreråd, er at madlavningen i stigende grad flytter fra de store fælles produktionskøkkener tilbage til de lokale køkkener på kommunens plejehjem. Samtidig er personalet opmærksomme på, at stemningen omkring måltidet er med til at skærpe appetitten og øge lysten til at spise. God stemning skabes blandt andet gennem borddækning; dug og lys på bordene, servietter og pænt service. Og ikke mindst ved at skabe fællesskaber omkring måltiderne med andre ord; at spise sammen. Økologik i kommunen I 2020 skal minimum 60 procent af den mad, der produceres i kommunens køkkener være økologisk. Det vedtog byrådet i 2013, og køkkenpersonale på både børn-, unge- og ældreområdet er i fuld gang med at blive uddannet i økologisk omlægning. Med til den økologiske husholdning hører et øget fokus på friske, lokale råvarer, bedre planlægning, mindre madspild, mere mad lavet fra bunden og meget mere madglæde. Hvor langt man er nået med omlægningen varierer fra køkken til køkken. Nogle er endnu i den spæde opstart, mens andre er allerede er oppe på 60 procent nogle endda længere. I Københavns Kommune, der gik i gang med at økoløfte tidligere, er økologiprocenten oppe på 83 procent. SELVTRÆNING på dit lokalcenter FOF Aarhus har indgået en samarbejdsaftale med en række lokalcentre i Aarhus, der giver dig unikke selvtræningsmuligheder. Med et stærkt hold af fagligt kompetente undervisere vil FOF kunne tilbyde: Introduktion til fitnessmaskinerne så du undgår skader Professionel vejledning tilpasset dine træningsbehov Løbende opfølgning på dit træningsprogram To årlige workshops med træningsrelaterede emner Mulighed for at træne inden for centerets åbningstider. Årlig pris for selvtræning: kr. 200,- Ønsker du at høre mere om ordningen eller at tilmelde dig, så kontakt: FOF Aarhus på mobilnr: 2484 2771 eller på hovednr.: 8612 2955 Skal vi være spise-venner? Jeg har altid holdt på, at der sker noget særligt, når man samler en gruppe mennesker omkring det samme bord og den samme mad. Omkring et bord opstår der automatisk et fællesskab, som alle kan deltage i. Når der kommer mad på bordet, har vi noget at forholde os til og noget at tale om, også selv om vi måske ikke kender hinanden i forvejen, siger Anne Hjernøe, der udover madskribent og tvvært også er medlem af styregruppen for Aarhus Kommunes Projekt Spisevenner. Med måltidet som samlingspunkt har projektet til formål at skabe fællesskaber mellem mennesker. Mere end 35 større og mindre spisegrupper mødes fast på kommunens lokalcentre. Kontakt dit lokalcenter, hvis du også kunne tænke dig at spise sammen med andre, og hør, hvilke madfællesskaber, der findes i nærheden af dig. Se mere på aarhus.dk søg på spisegrupper. 24 Vital nr. 2 maj 2015

bevare smilet hele livet på større behandlinger. Læs mere på www.smilet.dk Basisimplantat Inkl. røntgen, bedøvelse og porcelænskrone: Kontant kr.: 12.500,- Tilskud fra Danmark gruppe 1 og 2: 5.693 kr. Spar 30% * Metalkeramikkrone Inkl. røntgen og bedøvelse: Kontant kr: 4.000,- Tilskud fra Danmark gruppe 1 og 2: 1.343 kr. Spar 40% * Finansiering Det nu muligt for dig at få financiering behandlinger. røntgen Medbring annoncen og du får et fuldkæberøntgen, hvis forundersøgelsen kræver det. (Værdi 618 kr.) Læs mere på KRONEkonto.dk Tandlægerne Grundtvigsvej 18 Viby J Tlf.: 8614 6203 www.smilet.dk

Saxild Strand Badehotellet der har genfundet sig selv På Saxild Strand vrimler det med tilbud også tilbud om bare at være sig selv Tekst og foto: Allan Witte Forårssolen stråler skarpt ind gennem vinduerne. De grønne plysmøbler står der stadig, som de har gjort i mere end 100 år. Udvendigt giver de røde mure og de udskårne trækonstruktioner indtryk af, at tiden har stået stille. Saxild Strand blev grundlagt som badehotel i 1906 og fungerede som sådan i mange år. Efterhånden skiftede tiderne og dermed også behovet for et traditionelt badehotel. Saxild Strand blev overtaget af Aarhus Kommune og fungerede blandt andet som genoptrænings- og rekreationshjem. I 2013 genåbnede Saxild Strand i en ny form og i et nyt samarbejde mellem Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og oplysningsforbundet FO. Gamle møbler Noget af det, vi arbejder på, er at genoplive badehotel-stemningen i det nye Saxild Strand. Det sker blandt andet i et af rummene, som vi har indrettet med nogle af de gamle møbler fra badehotellets tid. Samtidig bestræber vi os på at tage nogle andre elementer fra badehotellets tid ind ro, afslapning, velvære og muligheden for at gøre, som man har lyst til. Sådan siger Henrik Woer, der er daglig leder på Saxild Strand. Han er om nogen manden bag de forskellige tilbud, det tidligere badehotel rummer i dag. Her er forskellige temaophold for mennesker med særlige sygdomme og behov, men også mere almene tilbud til dem, der blot har brug for og lyst til at komme væk et par dage. Forventningsfulde gæster Dem er der mange af den dag i påsken, Vital er på besøg. Gæsterne er lige ankommet til et fem-dages påskeophold, hvor det er afslapning, frisk luft og samvær, der er i højsædet. Solen skinner og gæsterne er forventningsfulde. Således også Kate Linde- 26 Vital nr. 2 maj 2015

mose og Herdis Thruesen, der begge er på Saxild Strand for første gang. Min mand døde for ikke så længe siden, og jeg ville ikke plage min søn med mit selskab i alle fem påskedage. Resten af min familie bor på Fyn, og det synes jeg var lidt langt at rejse, siger Kate Lindemose, der læste om Saxild Strand i en brochure på Lokalcenter Brabrand. En veninde på lokalcentret havde prøvet at være her, og hun sagde, det var sådan et dejligt sted, og indtil nu ser det ud til, at hun har ret. Nu vil jeg se, hvordan det går og måske komme igen på et af sommeropholdenne. Jeg vil ikke plage min søn med mit selskab alle påskedagene Herdis Thruesen har også et positivt indtryk: Jeg sidder meget alene derhjemme, siden min man døde for et års tid siden. Tidligere havde vi et sommerhus, men det kan jeg ikke bruge mere. Min svigerdatter arbejder her, og hun har opfordret mig til at komme på påskeophold. Jeg forventer at møde nye mennesker, slappe af og gå nogle gode ture, fortæller hun og er meget enig med Kate Lindemose i, at det første indtryk har været rigtig godt Og maden er helt fantastisk. Frihed til selv at vælge Maden er noget der lægges stor vægt på på Saxild Strand, fortæller Henrik Woer. Stedet har egen kok, der sørger for frisk og velsmagende mad til gæsterne. Vital nr. 2 maj 2015 27

Saxild Strand Jeg får gået nogle gode ture, og slapper af og spiser noget god mad En anden ting, vi lægger vægt på, er, at gæsterne har stor frihed til selv at bestemme, hvad de vil bruge tiden på. Vi har mange tilbud om motion, natur og kreativitet, men det er ikke et højskoleophold, vi tilbyder. Hvis folk har lyst til at springe et eller flere af tilbuddene over og i stedet gå en tur, står det dem frit for, forklarer Henrik Woer. Karen Sørensen er på sit andet besøg på Saxild Strand. Jeg var her også i julen og var rigtig glad for det. Begge mine børn bor i udlandet, og så kan det være rart at komme lidt væk til højtiderne, forklarer hun, selv om det er et tilfælde, at hun er i Saxild i denne påske: Jeg havde faktisk en aftale om at være sammen med nogle venner, men det blev aflyst i sidste øjeblik på grund Vi arbejder på, er at genoplive badehotel-stemningen af sygdom, så jeg ringede til Saxild Strand i morges for at høre om der var en ledig plads, og det var der heldigvis. Mange gengangere På Saxild Strand lægges der vægt på sundhed og velbefindende under hele opholdet. Dagen starter tit med morgengymnastik, senere kan der komme både kreative indslag eller oplevelser i naturen, og om aftenen er der som regel underholdning i form af musik, foredrag eller film. Undervejs er der godt med pauser og mulighed for at være sig selv eller være sammen i mindre grupper. Det varierede program og de frie muligheder er ifølge Henrik Woer medvirkende til, at en stor del af gæsterne på Saxild Strand er gengangere, der vender tilbage år efter år. Karin Sørensen udtrykker det på denne måde: Når jeg er her, møder jeg nogle hyggelige mennesker at være sammen med. Jeg får gået nogle gode ture, og slapper af og spiser noget god mad. Saxild Strand tilbyder forskellige ophold året rundt. Priserne varierer efter opholdets karakter og længde. Fx koster et femdages påskeophold med kost, logi, undervisning og underholdning 1.995 kr. Læs mere på www.saxild-strand.dk eller ring på tlf. 8655 4055 28 Vital nr. 2 maj 2015

Hos os får du 7 års garanti * på din tandprotese! *Den lange garanti er forudsat, at du kommer til eftersyn én gang årligt. Et velfungerende tandsæt er afgørende for den generelle livskvalitet, og derfor gør vi alt for at sikre, at din tandprotese fungerer helt optimalt. Udover gratis tilretning det første år, har vi også 7 års garanti på vores tandproteser. Kom ind og få en gratis undersøgelse og hør meget mere om, hvad vi kan tilbyde. Ring og bestil en tid allerede i dag! René la Cour, Indehaver af MinTandtekniker, Aarhus MinTandtekniker Naturtro tandproteser skabt til dig MinTandtekniker Sundhedshuset Park Allé 15, 1. tv. 8000 Aarhus C Tlf. : 8613 4343 www.mintandtekniker.dk

TEMA : Udendørs liv Foråret er over os. Det kribler i jorden, fuglene kvidrer og solen lokker os uden døre. Vital er trukket i friluftskoene og har kigget på udendørs aktiviteter. Fyld lungerne med frisk luft og tag med ud at se på fugle. Lug ukrudt i køkkenhaven, kolonihaven eller Botanisk Have, og varm op til sommeren med et forfriskende havbad i trygge rammer og med mulighed for hyggeligt samvær. 30 Vital nr. 2 maj 2015

Tema: Udendørs liv Vital nr. 2 maj 2015 31

TEMA : Udendørs liv Botanisk Have vil gerne have endnu flere venner Hver torsdag eftermiddag mødes en gruppe haveelskere i Blomsterdalen i Botanisk Have. De er med i Botanisk Haves Venner og holder bedene fri for ukrudt. Men vennerne har brug for flere hænder til at luge, rive blade sammen og plante nyt i bedene. Tekst: Lotte Frandsen Foto: Brian Rasmussen Botanisk Haves Venner blev stiftet af en gruppe ildsjæle i 2011, fordi kommunen havde besluttet at nedlægge en række bede i haven. - Faktisk stod buldozerne parat. Kommunen ville spare penge, og det ville være billigere at plante hele området til med græs. Det fik vi heldigvis stoppet. Nu er vi en forening med 200 medlemmer, men desværre er vi kun 10-15 stykker, der er aktive. Vi kan sagtens bruge mange flere, siger Kirsten Houlberg, som har været med fra starten. Hun har selv en stor have og har lige plantet nogle juleroser, hun har haft med hjemmefra. Men, understreger hun, det er ikke nødvendigt at vide en masse om havebrug for at være aktiv i foreningen. - Her er altid nogen at spørge til råds, og det er dejligt at føle, at man gør nytte. Det bliver jo så fint, når man kan se planterne i stedet for ukrudt. I dag har foreningen et godt samarbejde med kommunen. - Vi får dækket vores udgifter til el og vand og får penge til at købe nye planter. Det fungerer rigtig fint. Og snart bliver vores redskabsskur udbygget med et klubhus, hvor vi kan komme i tørvejr, drikke kaffe og hygge os sammen. Hvis du har lyst til at blive en af vennerne eller vil vide mere om foreningen, kan du kontakte Ophelia Achton på oa@ via.dk eller tjekke facebook.com/ BotaniskHavesVenner 32 Vital nr. 2 maj 2015

- SEAT Mii 5-DØRS INKL. AIRCON FRA KUN KR. 92.500,- SEAT Mii 3-DØRS FÅS FRA KR. 79.900 For mere information se www.euroncap.com DANMARK ER IKKE STOR MEN SKØN. DET SAMME GÆLDER SEAT Mii. I vores lille land kan en praktisk bil, der er let manøvrere være med til at give turen fra A til B lidt ekstra køreglæde. SEAT Mii er lille, smart og har en god benzinøkonomi. Og når parkeringspladser pludselig synes større og myldretidskøer mindre, er det nemt at se køreturen i et nyt og smukkere lys. SEAT Mii 5-dørs inkl. aircon fås fra kr. 92.500 ekskl. lev. omk. kr. 3.780. Brændstoføkonomi: 22,2-24,4 km/l, 96-105g. CO2/km ved blandet kørsel (direktiv 80/1268 EØF). Energimærke. Den viste model er med ekstraudstyr. Seat Tilst Tilst Auto Tilst Søndervej 1 A, 8381 Tilst Tlf.: 87451600, www.tilst-auto.dk Vi har åben i weekenden fra 11.00 16.00 og hverdag 9.30 17.30

TEMA : Udendørs liv Nye fuglekiggere kan begynde her I en helt almindelig parcelhushave er der plads til et rigt fugleliv. Og hvis man fodrer dagligt, får man mange faste gæster i haven. Tekst: Lotte Frandsen Foto: Brian Rasmussen Det er selvfølgelig vigtigst at fodre fuglene i de strengeste vinterperioder, men bestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forening i Østjylland, Ole Bøgh Vinther, råder til, at man fodrer hele året rundt. - Når man fodrer, lokker man mange fugle til, og der bliver et unaturligt stort fuglehold i nærheden af fodringen. Så hvis der skal være mad nok til alle, og fuglene skal blive i haven, skal man blive ved. Han opfordrer også til, at man varierer foderet for at få lokket forskellige arter til. - Hvis man veksler mellem forskellige kornsorter og også gerne frugt, får man besøg af mange arter. Jeg bruger mest solsikkefrø, det kan de fleste fugle lide, men også jordnøddekerner, hirse og hampefrø. Og hvis jeg har en stump franskbrød eller lidt kage til overs, ryger det også ud i foderhuset. Ole Bøgh Vinther har stor daglig glæde af at kigge på fuglene i sin have. - Jeg er stolt, hvis jeg får lokket en sjælden fugl ind i haven, men jeg får en lige så stor oplevelse ved at se en blåmejse på mit foderbræt. Og man behøver ikke være ekspert i fugle. Alle kan deltage, og hvis man kun kender solsorten og gråspurven, lærer man hurtigt andre arter at kende. For jo mere man kigger, jo mere ser man. Havørne-hittet Ole Bøgh Vinthers interesse for fugle begyndte, da han var en stor dreng. Dengang lånte han sin søsters Velo og kørte sydpå til Norsminde. I dag er der heldigvis kommet mange fuglelokaliteter i Aarhus, blandt andet de to engsøer ved Årslev og Egå. Her er vandet så rent, at det tiltrækker mange fugle, der fanger deres føde i vandet. - Det helt store hit er havørnene ved Egå Engsø. Her kan man få en helt unik oplevelse. Ørnene kan sidde få hundrede meter fra én og så flyve 34 Vital nr. 2 maj 2015

ud en gang imellem og nappe en fisk. Hvis man har lyst til at se havørne, sorthalsede lappedykkere eller silkehaler, kan man tage med på en af de mange ture, som Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Østjylland arrangerer. Alle er velkomne, og turene er også for uøvede fuglekiggere. Turlederen fortæller om de fugle, man ser, også de helt almindelige arter. Men der er ingen garanti for havørne. Du kan læse mere om turene på dofoj.dk Du kan finde flere gode råd om fodring af fugle i haven på dof.dk Vital nr. 2 maj 2015 35

TEMA : Udendørs liv bekræfter købet mod et indskud på syv kroner. Det betød, at jeg nærmest er vokset op her og har været her hele min barndom. Efter jeg blev voksen, hjalp jeg efterhånden mine forældre mere og mere med haven, indtil jeg i 2003 overtog den efter dem. Jeg er her fra sæsonen starter i marts, og om sommeren kommer jeg flere gange om ugen, fortæller Poul Andersen, der først og fremmest bruger haven til grøntsager. Nok at rive i Han har også blomster og frugttræer og buske, men det er grøntsagshaven, der tager det meste af tiden. Der er mere arbejde i sådan end have, end mange tror. Derfor er jeg også sjældent her for bare at nyde det og slappe af. Der er altid et eller andet at rive i, fortæller Poul Andersen, der også sætter pris på de andre elementer i det at have en kolonihave: at møde naboer og få en snak over hækken og en øl en gang imellem. Der er altid noget at lave i en kolonihave Hyggen erstatter størrelsen Det som Poul Andersens havehus mangler i størrelse, har det til gengæld i hygge. Der er ikke indlagt el, men det klarer han med et bilbatteri, der kan sørge for lidt belysning, og kaffe og te og lettere køkkenopgaver kan ordnes på et gasblus. Poul Andersen har fundet et fristed med frisk luft, grøntsager og fællesskab Tekst og foto: Allan Witte Jeg er jo nærmest født her så jeg kan ikke forestille mig livet uden, at jeg kan komme her i kolonihaven. Poul Andersen på 72 år bor i Højbjerg, men kolonihaven i Hasle har gennem alle årene været et fast holdepunkt. Selv om det småregner og er koldt denne dag i begyndelsen af april, er havesæsonen startet for Poul Andersen. Træer og buske skal beskæres, og jorden skal gøres klar til frø og kartofler. I kolonihaven har Poul Andersen også et lille drivhus, som kan være med til at forlænge havesæsonen, og som kan bidrage med tomater og agurker senere på sommeren. Huse for enhver smag Poul Andersens kolonihave ligger i Haveforeningen Solvangen i Hasle. En havekoloni bag Vestre Kirkegård med 130 haver med hver deres egenart. Nogle har små selvbyggede huse på grunden, andre store, der leder tanken hen på sommerhuse. Poul Andersens hus er et af de mindre. Haveforeningen blev oprettet i 1942, og min far købte en have her samme år, fortæller Poul Andersen og viser den originale kvittering, der 36 Vital nr. 2 maj 2015

I kolonihaven er der også tid til en snak over hækken og en øl engang imellem Om sommeren er jeg her tit hele dagen. Så har jeg frokost med og laver mig en kop kaffe eller te. Somme tider er min kone også med, og så kan det være, at vi også griller på terrassen. Denne dag i begyndelsen af april småregner det, og temperaturen er kun lige krøbet op i plus-feltet. Poul Andersen er færdig med sin kop te inden døre, og nu kalder haven på beskæring, lidt ukrudt der skal væk, drivhuset skal tjekkes osv. Der er altid noget at lave i en kolonihave. Hverdagsmad hjem til dig Vil du gerne være fri for at lave mad nogle dage om ugen? - eller Er du visiteret til en madordning gennem din kommune? Det Danske Madhus laver god, velsmagende og hjemmelavet mad til alle. Vi bruger primært danske råvarer og sammensætter menukortet efter årstiden. Vi ved, at det er en tillidssag og en stor beslutning hvem, der skal lave din mad. Du kan prøve vores mad helt gratis, hvis du er visiteret gennem kommunen - og derefter tage beslutningen. Ring til os på tlf. 7070 2646 og hør mere! Det Danske Hverdagsmad hjem til dig Læs mere om os på www.detdanskemadhus.dk Tandproteser fra fagfolk -din tryghed Kolonihaven et fristed gennem mere end 150 år De første kolonihaver så dagens lys i midten af 1800-tallet. I de første mange år havde kolonihaverne til formål at give byboere frisk luft og tiltrængte vitaminer gennem hjemmedyrkede grøntsager. I dag dyrkes kolonihaven mere at lyst, men den er stadig et fristed for mange, og som noget nyt har kolonihaven i de seneste år haft stor tiltrækning på yngre byboere, der ønsker frisk luft og sund kost til sig selv og deres børn. Se mere om kolonihaver i Aarhus, hvordan man får en kolonihave og ventelister på hjemmesiden www.aarhuskredsen.dk På klinikken fremstilles og indsættes alle typer tandproteser. Tilretning af nuværende tandproteser. Reparationer udføres samme dag. Tryklåsproteser -tandprotesen som sidder fast. Hjemmekonsultation. Tand abonnement kr. 0,00 i rente. kr. 0,00 i gebyr. Overenskomst med Aarhus kommune. Fri parkering ved begge adresser. Tidsbestilling tlf. 8616 6030 Klinisk tandtekniker, Anne-Mette Benetsen Otte Rudsgade 84, 8200 Aarhus N. Bystævnet 1, 8520 Lystrup (onsdag) www.aarhus-tandteknik.dk Vital nr. 2 maj 2015 37