Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Relaterede dokumenter
Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Ungdomspolitikken. Rudersdal Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Ungepolitik

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Strategiplan for tværgående ungeindsats Strategien er vedtaget i 2011 og revideres i 2014

Forord Norddjurs Kommunes ungdomspolitik Inddragelse og demokrati Fritid og kultur Sundhed og trivsel...

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

gladsaxe.dk Ungestrategi

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Udkast til Ungestrategi Bilag

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik

Puls, sjæl og samarbejde

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Børn og Unge i Furesø Kommune

Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune

Kultur- og Fritidspolitik

2018 UDDANNELSES POLITIK

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Folke. Oplysnings politik

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Børne- og Ungepolitik

Folkeoplysningspolitik

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Folkeoplysningspolitik

Børne- og familiepolitikken

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Politiske mål og delmål

Børne- og Ungepolitik

Fritidsvejledning og fritidspas

Udkast til Ungdomspolitik

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016

Børne- og Ungepolitik

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Puls, sjæl og samarbejde

Uddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Børne- og Ungepolitik

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungdomsskolens klubmedarbejdere i Odense er fritidsspilfordelere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Holbæk Kommunes. ungepolitik

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

Sammenhængende. Børne. politik

Skole. Politik for Herning Kommune

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Psykiatri- og misbrugspolitik

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Dragør Kommunes Kultur- og Fritidspolitik Kultur og fritid for det hele menneske

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Kulturstrategi Slagelse Kommune

Kultur og fritid for det hele menneske. Kultur- og Fritidspolitik

Børne- og ungepolitik

UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE. Speak up

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør

Ungepolitik Ballerup Kommune

Enhedslisten i Ringsteds kommunalpolitiske program 2013 SAMMEN MOD ULIGHED

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Transkript:

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed Dialog og samarbejde Sundhed, trivsel og livskvalitet Tradition og fornyelse Endvidere er det hensigten med at værdisætte på området Ungdomspolitikken, at der gives på spørgsmålet: Hvordan forholder vi os til de unge? Den nuværende proces har til formål, at Rudersdal Kommune får formuleret en helhedsorienteret Ungdomspolitik der indeholder værdier og pejlemærker, som kan omsættes til handling af alle, der arbejder med unge i Rudersdal Kommune. På baggrund af ungdomsbegrebets dynamik er der i nærværende materiale taget udgangspunkt i aldersgruppen 12-25 år. Udformning og struktureringen af arbejdet tager udgangspunkt i de fire søjler : Fritid og Kultur Job og Uddannelse Sociale forhold Demokratidannelse Inddragelse af relevante interessenter Projektgruppen har gennemført en række interviews med forskellige ungegrupper og - gennem en serie af konsultationer - indhentet eksisterende viden og fået inputs fra relevante aktører på ungeområdet. Således er det forsøgt at inddrage så mange interessenter som muligt og sikre grundlaget for et bredt ejerskab til Ungdomspolitikken. Der har været særligt fokus på inddragelse af Ungdomspolitikkens kernemålgruppe - de unge - og projektgruppen har således gennemført interviews med grupper af unge i UiR-klubberne, gymnasieunge, samt unge fra politiske ungdomspartier og kulturaktive unge. - 1 -

Et samlet overblik over interviews og konsultationer: Ungeinddragelse Gruppeinterviews med unge på hver af UiR s stationer, dels de 12-13 årige dels de 14-17 årige Gruppeinterviews med elevråd og øvrige interesserede på hhv. Nærum og Birkerød gymnasium Temaaften for de ældre unge i den ungdomskulturelle forening Legehuset om Ungdomspolitikken Konsultationer med andre aktører på ungeområdet Repræsentanter fra de to gymnasier, UU-Sjælsø, Beskæftigelse samt udskolingen i folkeskolen PPR Skoleområdet v. Martin Tinning og Jesper Wass Hansen SSP-Natpatruljen v. Niels Bjerre-Degn og Erik Eugen Olsen Kultur v. Bo Eriksen og Helle Lehrmann Solointerviews med forældre til både yngre og ældre unge Ung i Rudersdal har følgende mission/opgave Ung i Rudersdal er oprettet efter Lov om Ungdomsskoler, senest revideret i lov 886 af 13.september 2000. Ung i Rudersdal skal: sikre kommunens unge et alsidigt ungdomsskoletilbud sørge for at tilbudet står åbent for 14-18 årige, desuden har Kommunalbestyrelsen besluttet at tilbuddet skal stå åbent for elever fra 6. og 7. klasse, samt for unge mellem 18 og 25 år. - 2 -

Ung i 2010 udgangspunkt for en ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse til at gøre brug af de mange muligheder indenfor uddannelse, arbejde, fritid, livsstil og forbrug kort sagt indenfor identitetsdannelse. Samtidig er der dog både en række samfundsmæssige bindinger og personlige forudsætninger, der gør sig gældende. Den omsiggribende individualisering er både i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, i fritiden og i hjemmet blevet noget, man reelt ikke kan komme uden om. Uddannelsernes udbud af vejledning og mere eller mindre involverende handleplaner, arbejdsmarkedets forventning om ambitioner og karriereplaner, og forældrenes skubben på for, at deres børn ikke skal risikere at misse de muligheder, der findes både fagligt, socialt og kulturelt, tegner til sammen et billede af, at individualiseringen faktisk er blevet standard. Der er tale om en institutionaliseret individualisering - et vilkår, alle unge på deres vej op gennem uddannelser, skabelsen af sociale netværk og formningen af egen identitet må forholde sig til. Det er her mellem individualisering og standardisering i paradokset mellem muligheder og begrænsninger, frihed og bindinger at ungdomslivet anno 2010 udspiller sig. I det følgende beskrives ud fra hver af de 4 søjler (jf. kommissoriet), hvordan de generelle præmisser for ungdomslivet kommer til udtryk i Rudersdal, og hvorledes vi med udgangspunkt i Rudersdals kulturpolitiske værdier (jf. kommissoriet) forholder os til vores unge i alderen 12-25 år. - 3 -

Kultur og Fritid I Rudersdal har vi et rigt og varieret tilbud af kultur og fritidsaktiviteter. Vi ser dog et stigende behov for at udfolde sig uden for de etablerede rammer, for at skabe selv, men også for bare at kunne være og være sammen, og vores unge udtrykker generelt et behov for fritidsmuligheder, der er fleksible i forhold til deres skole eller uddannelsesliv. Derfor vil vi tilbyde vores unge fritidsaktiviteter og kulturelle udfoldelsesmuligheder, der: Afspejler de unges forskelligartede behov indenfor aldersspektret Tager højde for aktuelle tendenser i ungdomslivet Rummer og støtter op om såvel brede som smalle interessefællesskaber At styrke den sociale inklusion med kulturen som værktøj At udvikle og stille rammer til rådighed, indenfor hvilke vores unge gives muligheden for at skabe nye samværsformer og kulturelle outputs At gøre det attraktivt for vores unge at indgå i forpligtende fællesskaber Lysten og evnen til at arbejde på de unges egne præmisser En høj grad af forvaltningsmæssig smidighed, så de unge (og øvrige aktører på ungeområdet) så vidt muligt undgår at møde den kommunale mur Synlighed og tilgængelighed - 4 -

Job og Uddannelse Det er især på uddannelsesområdet, at den institutionaliserede individualisering bliver synlig. Der er med 95%-målsætningen et samfundsmæssigt krav til den unge om at gennemføre en ungdomsuddannelse, og samtidig en forventning om at valget af ungdomsuddannelse skal være interessebetonet og velreflekteret i forhold til den videre karriere. Og mulighederne i dag er mange i forhold til for blot ti år siden. I Rudersdal vil vi være bedst til at guide vores unge sikkert igennem de mange valg. Vores uddannelsesfrekvens ligger højt, men for at nå helt op er der bl.a. behov for at synliggøre og sikre adgangen til de tekniske/erhvervsfaglige uddannelser. Vi vil gøre vores til, at eksempelvis et håndværk bliver et attraktivt alternativ til de gymnasiale uddannelser. Der skal i samarbejde med erhvervslivet arbejdes for flere lære og praktikpladser i lokalområdet, så vi undgår deraf forårsaget frafald. På job - og uddannelsesområdet vil vi arbejde for: At være foregangskommune i forhold til 95% målsætningen At vores unge ikke bare gennemfører, men også efterfølgende er tilfredse med valget af, deres ungdomsuddannelse At sikre en fornuftig overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelse og fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. At styrke dialogen med de unge om deres uddannelsesmuligheder. Samarbejdet mellem forvaltninger, erhvervs og foreningsliv med fokus at skabe flere lære og praktikpladser, samt flere kompetencegivende fritidsjobs. Respekt for den enkelte unges ambitioner og færdigheder Et ansvar for også de af vores unge, der uddanner sig uden for kommunegrænserne - 5 -

Sociale forhold Rudersdals unge er generelt kendetegnet ved solide sociale relationer, gode uddannelsesmuligheder og velfungerende ressourcestærke familier. Men social arv er en faktor, vi må forholde os til, da der i alle lag også er unge, for hvem hverdagen er en kamp for at følge med. Der udvises blandt disse unge såvel indad som udad reagerende risikoadfærd, og vi oplever effekten af det pres, der er forbundet med den aktuelle individualisering i samfundet. Derfor vil vi i arbejdet med unges sociale forhold sikre at: Ingen unge føler sig overladt til sig selv Social baggrund aldrig må stå i vejen for den enkelte unges muligheder for selv at vælge på ungdomslivets hylder Muligheden for hjælp og rådgivning på det sociale område til enhver tid er synlig og tilgængelig. Oprettelsen af en central ungerådgivning med inddragelse af alle relevante aktører på ungeområdet. At indsatsen på det sociale område afspejler det aktuelle ungdomsbegreb, og derfor er gældende for unge op til 25 år. At der arbejdes med social inklusion på alle niveauer. Et tværgående samarbejde mellem alle aktører på ungeområdet. Opmærksomme og kompetente voksne. Et udgangspunkt i de kompetencer og ressourcer, som den unge - uanset situation - er i besiddelse af. - 6 -

Ungeindflydelse, medbestemmelse og demokratidannelse Der er al mulig grund til at se positivt på den nuværende ungdomsgeneration og dens demokratiske formåen. Vores unge har i høj grad har forudsætningerne for at tage aktivt del i fremtidens demokrati. De har fra tidligt i deres barndom lært at argumentere overfor både lærere, kammerater og forældre, og unge ser i mange tilfælde ud til at besidde et stærkt engagement i forhold til enkeltsager det viser eksempelvis opbakningen til facebook-grupper og andre interessefællesskaber på nettet. Rudersdals unge har en klar forventning om at blive hørt og respekteret, og de har en stærk individuel retfærdighedssans. Samtidig ser vi både i det organiserede og det uorganiserede fritidsliv, at mange af vores unge er villige til at yde en aktiv indsats for fællesskabets bedste. Derfor vil vi i forhold til indflydelse, medbestemmelse og demokratidannelse arbejde for: Et velfungerende elevdemokrati i skoler, foreninger og kommunens kultur og fritidsinstitutioner. At synliggøre de muligheder for medbestemmelse, der findes i de unges hverdag. I alle relevante sammenhænge at inddrage vores unge i beslutninger, der vedrør dem. Oprettelsen af ungdomspaneler, afholdelse af temamøder, og lignende, samt eventuelt oprettelse af et ungdomsråd, ud fra en klar beskrivelse af dettes funktion, råderum og beslutningskompetence. At anspore de unge til at tage del i udviklingen af Rudersdal Kommune. At skabe miljøer, hvori de unge kan udvikle deres demokratiske færdigheder. At vi giver ansvar, frem for at kræve det. Troværdighed vi mener det alvorligt, når vi giver vores unge ansvar. Unge skal både ses og høres. - 7 -