Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik
|
|
- Silje Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik Det skal være attraktivt at være ung i Norddjurs Kommune! At være ung i Norddjurs Kommune skal give mod på mere. Vi vil med et attraktivt ungdomsliv fastholde og tiltrække unge, som flytter til kommunen for at tage uddannelse og bosætte sig. Samtidig vil vi sikre, at unge, som flytter fra kommunen i forbindelse med fx uddannelse, skal have lyst til at flytte tilbage til Norddjurs efter endt uddannelse. Unge forstås i politikken som alle unge i alderen år. Unge i Norddjurs Kommune skal føle sig som en del af et fællesskab. Unge er medborgere, som gennem en varieret inddragelse gives ansvar og medindflydelse på unges hverdag. Unges forskelligheder og forskellige ressourcer er en styrke. Der skal skabes plads og rum til, at denne forskellighed kan blomstre samtidig med, at alle unge indgår i et forpligtende fællesskab. Unge skal føle, at de er en del af en kommune i vækst, der ser unge som en ressource for fremtiden, der skal investeres i. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik skal være synlig og up to date. For at sikre dette, skal ungdomspolitikken fremadrettet underlægges en tryk-prøvning hver andet år, hvor pulsen blandt kommunens unge tages. Dette kan bl.a. ske ved et årligt tilbagevendende ungdomsseminar arrangeret af Ungdomsrådet, hvor unge sætter dagsordenen. Udkastet til ungdomspolitikken er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af 7 ungerepræsentanter, 5 kommunalpolitikere samt 2 kommunale ungdomsmedarbejdere. Arbejdsgruppen har udarbejdet udkast til ungdomspolitik på et døgnseminar, hvor input fra et ungdomsmøde med deltagelse af ca. 200 unge indgik. Ungdomspolitikken skal ses i sammenhæng med sundhedspolitikken, handicappolitikken, integrationspolitikken, kultur- og fritidspolitikken, sammenhængende børnepolitik, frivilligpolitik, politikken for inklusion og tidlig indsats, politik for folkeskolens årgang, digitaliseringsstrategi mm. Ungdomspolitikken varetages af de berørte fagudvalg, mens revision og koordination af politikken varetages af økonomiudvalget. Ungdomspolitikken er bygget op over 6 kapitler, som hver er struktureret efter 4 afsnit: Værdier og målsætninger,, og. 1
2 Inddragelse og demokrati Unge skal have medindflydelse og -ansvar! Unge i Norddjurs Kommune skal mødes anerkendende, åbent, tillidsfuldt og respektfuldt. De er eksperter på det at være ung, og skal derfor være de centrale aktører i udviklingen af ungdomsområdet. Kommunale beslutninger, der har betydning for unge, skal til høring blandt unge, og inddragelsen af unge skal tænkes bredt og på unges præmisser i forhold til både form og indhold. Unge skal mødes som aktive og engagerede deltagere i samfundet. Engagementet skabes gennem deltagelse og følelsen af at gøre en forskel. Det være sig i foreninger, elevråd, fælleselevråd, ungdomsråd, ungdomsskolerådet, men også i mere uformaliserede sammenhænge. Det er afgørende, at unge kan opnå reel indflydelse, så de oplever at gøre en forskel. Ungdomsrådet skal styrkes og udvikles, så det bliver mere og andet end et høringsorgan, og dermed mere attraktivt for unge at deltage i. at elevråd mm. ofte ikke ved, hvad de har af rettigheder ift. at opnå indflydelse. Det kan ligeledes være en udfordring at opnå en reel indflydelse for elevrådene, hvis inddragelsen ikke omfatter hele skolens virke, men er begrænset til mindre, praktiske spørgsmål. at inddrage alle unge, da flere ungegrupper ikke deltager i de mere formaliserede sammenhænge som elevråd og ungdomsråd. at unge føler sig motiveret til at indgå i forpligtende fællesskaber, hvor de opnår reel medindflydelse på deres hverdag. at unge inddrages i oprettelsen og udviklingen af ungemiljøer i form af uformaliseret inddragelse og brugerråd, som det fx er sket ved kraftværket.com. at rammerne for ungdomsrådet, elevråd, ungdomsskolerådet er synlige og deres handlefelt velbeskrevet. oprettelsen af et fælleselevråd for skolerne, så elevrådene gives et forum, hvor de kan udveksle erfaringer omkring elevrådsarbejdet, inddragelse og udvikling af skoletilbuddet. at inddragelse sker på unges præmisser. Vi skal søge inddragelsen af unge, hvor de er det være sig i de fysiske miljøer såvel som de sociale medier. Det være sig de organiserede unge såvel som de selvorganiserede unge. Oprettelse af fælleselevråd Skolebestyrelsesformand deltager på elevrådsmøder Større elevdeltagelse i skolebestyrelse Oprettelse af en ungdomspolitisk koordinator Årlig ungekonference, stormøder, hvor unge inviteres til fx ide-udvikling 2
3 Fritid og kultur Det skal være sjovt at være ung i Norddjurs Kommune! Kultur- og fritidslivet er et vigtigt element for denne vision, ligesom det er vigtigt for unges medborgerskab. Unge har mange og forskellige interesser og ressourcer, som kan komme til udtryk gennem deres frirum til at rammesætte aktiviteter og arrangementer. Vi ønsker et rigt og mangfoldigt fritids- og kulturliv, hvor tilbud som fx kulturskolen, idrætsforeningerne og Ungnorddjurs sikres plads til forskelligartede aktiviteter under fleksible rammer. Der skal være fysiske steder i Norddjurs Kommune, hvor unge kan lave aktiviteter for unge, og hvor kulturen fastsættes af unge. Vi ønsker en aktiv og opsøgende ungdomsskole (Ungnorddjurs), som skaber rum og læringsmiljøer til unges fritidsliv. at der er så mange interesser og forskelligheder i ungemiljøerne i forhold til at kunne tilgodese alle grupper. at oplyse unge om, hvilke tilbud og muligheder der er for at deltage i fritids- og kulturlivet. at unge ofte har travlt. at organiserede fritidsaktiviteter ofte ligger umiddelbart efter skoletid. at unges transportmuligheder til og fra fritidsaktiviteter er begrænsede. at ikke ret mange unge deltager i foreningsarbejde på det organisatoriske niveau og bestyrelsesniveauet. at der skabes mødesteder for unge på tværs af uddannelser og interesser. Og hvor unge i høj grad er medbestemmende for mødestedets rammer og indhold. fleksible fritids- og kulturaktiviteter ift. tid og sted, så tilbuddene tilpasses unges hverdag. at der skabes partnerskaber mellem fx skole, hal og biblioteker, så der i højere grad kan opstå synergier i udviklingen af fritids- og kulturlivet for unge. at understøtte det organiserede foreningsliv såvel som de selvorganiserede ungegrupper, samt samspillet mellem disse aktører. en fortsat aktiv og opsøgende ungdomsskole (Ungnorddjurs), der i samspil med skoler og ungdomsuddannelser kan skabe læringsmiljøer for unges fritidsliv. Talentarbejde Flashmobs Grenaa festuge, koncerter for etablerede såvel som upcoming bands Samarbejde mellem lokale kunstnere og ungemiljøerne Mulighed for at prøve fritidsaktiviteter gratis i en måned uden binding 3
4 Sundhed og trivsel Sundhed og trivsel udgøres både af unges fysiske, sociale og psykiske sundhed! Unges trivsel er en forudsætning for, at de kan indgå i fællesskaber, tage en uddannelse, opnå en sund livsstil og det gode ungdomsliv. Det er derfor vigtigt, at der er tilbud om sund mad og fysisk aktivitet samt fællesskaber for alle unge. Unge i Norddjurs Kommune skal opnå viden og forståelse for, hvad der har betydning for egen og andres sundhed, ligesom tolerance og forskellighed er vigtige begreber i forståelsen af unges sundhed og trivsel. Det er alles ansvar, at alle trives godt såvel fysisk som psykisk. at få tiltag målrettet unge i forhold til fx madvaner, sex, rygning, stoffer og alkohol, til at blive effektfulde. Tiltagene når ofte ikke ud til de unge og gør ikke indtryk. at sund kost og fysisk aktivitet kan være forbundet med økonomiske, logistiske og tidsmæssige udfordringer. at indsatserne på sundhed og trivselsområdet målrettes unge i endnu højere grad. at seksualundervisning, information om fx sex og sundhed formidles i en form målrettet unge, så det fremstår vedkommende og i øjenhøjde. at unge, som lige er flyttet hjemmefra, kan få støtte til at opnå en sund livsstil. stoffri ungdomsmiljøer, men samtidig sikre, at unge, som har misbrugsproblemer, er klar over, hvad der eksisterer af tilbud om hjælp, og hvordan de kommer i kontakt med hjælpen. at gøre det endnu lettere for unge at bede om hjælp, så der opleves så få barrierer for unge med behov for hjælp som muligt. tættere samarbejdsrelationer på tværs af ungeområderne, så der sikres bedre overgange for unge. Det er således vigtigt, at der ikke er slip i indsatsen fra forskellige aktører og forløb. Den unge skal ikke opleve, at stafetten tabes blot fordi den unge fx fylder 18 år. Lave et sexkorps af unge, som kan følge op på årlige kampagner som fx uge sex kampagnen i folkeskolen. Information i form af oplægsholdere med personlige beretninger Sund og billig mad i skolerne Rabatter i forbindelse med idræt Workshops som fx SU-mad Frikort til idræt Gratis kondomer 4
5 Skole, uddannelse og job Det er værdifuldt, at alle unge får en ungdomsuddannelse, så de opnår det bedste udgangspunkt for tilknytning til arbejdsmarkedet og videregående uddannelse. Forudsætningerne skabes i folkeskolen, hvorfor undervisningen i de ældste klasser skal tage udgangspunkt i en forudsætning om, at alle elever fortsætter på en ungdomsuddannelse. Vi skal derfor sikre indbydende og innovative læringsmiljøer, så unge gives et solidt afsæt for at mestre hele livet i en foranderlig og globaliseret verden. Der skal ske en stærk kobling mellem folkeskole, UU-vejledningen, ungdomsuddannelser, erhvervslivet og de videregående uddannelser. Der skal sikres adgang til praktiske såvel som teoretiske fag, så alle unge får mulighed for at tage en ungdomsuddannelse. Vi skal være med til at skabe et uddannelsessystem, hvor praktiske fag har samme anseelse som boglige fag, og et system, hvor der er en gensidig tolerance mellem unge og voksne. at der er mangel på praktikpladser, så unge må afbryde deres uddannelsesforløb. at de fleste videregående uddannelser er placeret uden for kommunen. at erhvervsuddannelser rangerer lavere end boglige uddannelser i manges bevidsthed. at nogle unge oplever ikke at passe ind i det nuværende uddannelsessystem. at både det offentlige og det private forpligter sig på at skabe flere praktikpladser. en tæt dialog med erhvervslivet med fokus på fritidsjob, så unge får mulighed for at tilegne sig erfaringer fra arbejdsmarkedet. at styrke og øge udbuddet af uddannelser i Norddjurs Kommune, så forskellige unges forskellige behov understøttes. Vi vil samtidig arbejde for fleksible erhvervsuddannelser i et samarbejde med virksomheder og erhvervsskole, så praktikforløb kan sammensættes af flere forskellige virksomheder. gode rammer for øget iværksætteri blandt unge. en særlig indsats i forhold til unge, som har vanskeligt ved at tage en uddannelse i det nuværende system, så alle unge gives mulighed for uddannelse og et godt ungdomsliv. at unge mødes af anerkendende voksne, som kan støtte og guide. Praktiske omstændigheder og regler som fx boligstøtte, su-ansøgning og Nem-ID må ikke være en forhindring for deres trivsel og dermed mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. udviklingen af Campus i Grenaa som et moderne og attraktivt studiemiljø, der tiltrækker og motiverer unge til at tage en ungdomsuddannelse. at styrke samarbejdet på tværs af folkeskoler, UU-vejledningen og ungdomsuddannelser. Oprettelse af fritidsjobpas 5
6 Udendørs undervisning Undervisning på tværs af folkeskole og ungdomsuddannelse Undervisning på tværs af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Ryste sammen ture på den enkelte skole og på tværs Mentorordninger til fastholdelse af unge i uddannelsesforløb Større kontakt til erhvervslivet 6
7 Bolig og transport Unges mobilitet og mulighed for bolig er afgørende for deltagelse i ungdomslivet! Kommunens geografi gør bolig- og transportforhold særlig vigtige, da de kan være med til at understøtte et rigt og aktivt ungdomsliv. Med gode og moderne boliger og dækkende transportmuligheder sikres ungdommen udfoldelsesmuligheder. Norddjurs Kommune skal kendetegnes ved fælles og attraktive studiemiljøer, hvor ungdomsboliger indgår som en naturlig del. Campus skal udvikles i Grenaa. Samtidig skal der ske en afvejning af behovet for ungdomsboliger andre steder i kommunen. at Norddjurs Kommune er en stor geografisk kommune, hvor ungdomsuddannelserne er placeret i Grenaa i den østligste del af kommunen. mange unge kan opleve transporten som tidskrævende og dyr. at det kan være en økonomisk udfordring for unge at flytte i ungdomsboliger, når det ofte er vanskeligt at få et fritidsjob. gode boligforhold for unge i Norddjurs Kommune, så afstand fra bolig til ungemiljøer begrænses. at der skabes trygge miljøer, hvor unge kan modtage støtte efter behov. at tiltrække og motivere flere unge til at tage en ungdomsuddannelse med udviklingen af fælles og attraktive studiemiljøer i og omkring Campus. at der skabes gode og attraktive ungdomsboliger i forbindelse med udviklingen af det tidligere Grenaa Dampvæveri. Flere tog- og busafgange både direkte ruter mellem den vestlige del af kommunen og Grenaa og ruter til de mindre byer. Indførelse af nattog og busser Trådløs internet i busser og tog Oplyse unge om hypercard Hypercard-lignende produkt til 10. klasses elever 7
8 Inklusion og samspil mellem ungegrupper I Norddjurs Kommune betragter vi unges forskelligheder som en styrke! De forskellige ungemiljøer er med til at skabe et rigt og mangfoldigt ungeliv på Norddjurs. For at understøtte denne forskellighed er det vigtigt, at vi skaber rammer, som tilgodeser de mange forskellige unge, som er i kommunen. Der skal være plads til unge, som har et drive og engagement, der gør ungdomslivet dynamisk og ungt. Samtidig skal der være plads til unge med særlige behov. Unge bruger mange år i uddannelsessystemet, hvorfor samarbejdet mellem folkeskoler, UUvejledningen, ungdomsuddannelser og ungdomsskolen (Ungnorddjurs) er vigtigt ift. at skabe inklusion og samspil mellem forskellige ungegrupper. at der kan være store geografiske afstande mellem ungegrupperne. at nå ud til alle ungegrupper med information om arrangementer. at unges forskelligheder skaber barrierer for interaktionen mellem ungegrupper. at unge mangler mødesteder på tværs af uddannelser og interesser. at skabe miljøer, hvor alle unge kan deltage, og hvor der er plads til forskellighed. oprettelsen af en fysisk facilitet i forbindelse med campusområdet i 2014 som en del af et ungdomsunivers. Det fysiske samlingssted skal være med, af og for unge, og være et sted, hvor mange forskellige aktiviteter kan udspringe fra. at der fortsat er et aktivt ungdomsliv i hele kommunen. et styrket samspil mellem folkeskoler, UU-vejledningen, ungdomsuddannelser og Ungnorddjurs, så der allerede i de tidlige ungdomsår skabes fællesskaber mellem ungemiljøer på tværs af uddannelsesinstitutioner, land og by såvel som kommunegrænser. en bedre it-infrastruktur og mobilnetværk, som kan være med til at binde kommunens unge bedre sammen. Fælles ture og arrangementer for kommunens klubtilbud Fælles ture og arrangementer på tværs af skoler Udvidelse af alder for ungetilbuddene, så aldersgruppen for de enkelte tilbud er mere fleksible Anvende de sociale medier til annoncering af arrangementer o.l. 8
Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...
Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig
Læs mereForslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune
Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer
Læs mereUngdomspolitikken. Rudersdal Kommune
Ungdomspolitikken Rudersdal Kommune Rudersdal Kommunes ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse
Læs mereUngepolitik 2010-2015
Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereUngepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx
Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur
Læs mereFritidspolitik. Udkast
Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereViborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg
Bilag 1 Tværgående Sundhedspolitik for Viborg Kommune Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter i flok for at realisere sundhedspolitikkens
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereInddragelse og demokrati
Inddragelse og demokrati Beslutninger for unge skal i høring blandt unge Status - Inddragelse og demokrati Politiske sager, der er relevante for unge, sendes til høring i ungdomsrådet og/eller Norddjurs
Læs mereSLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1
SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs merePolitiske mål og delmål
UNGEPOLITIK 2013 Politiske mål og delmål Indhold FORORD... 3 POLITISKE MÅL... 4 1. UDDANNELSE... 5 2. TRANSPORT... 5 3. FRITID... 6 4. ARBEJDE... 6 5. SOCIALT... 7 6. DEMOKRATI... 7 SAMMENHÆNG... 8 Ungepolitik
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereLemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune
Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereUNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER
Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereUdkast til Ungestrategi Bilag
Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mere1 of 6. Strategi for Kalø Campus
1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner
Læs mereKultur- og fritidspolitik Handlinger 2016 14.12.15
Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2016 14.12.15 Kultur- og fritidspolitikken 2013-2016 for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 21. august 2012. Politikken skal revideres i 2016,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereSundhedspolitik 2016-2018
Sundhedspolitik 2016-2018 2 Forord Indledning Haderslev Kommunes Sundhedspolitik 2016-2018 Haderslev Kommune vil med Sundhedspolitik 2016-2018 forene det gode liv og det sunde liv. Visionen er, at: Det
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereHøringsmateriale. Ung i Gladsaxe Indhold og organisering
Høringsmateriale Ung i Gladsaxe Indhold og organisering 18. december 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og baggrund 3 2. Hovedindhold Ung i Gladsaxe 5 2.1. Ideerne bag Ung i Gladsaxe 6 2.2. De fysiske
Læs mereIntegrationspolitik 2016-2020 2016-2020
Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs meregladsaxe.dk Ungestrategi
gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...
Læs mereFuresø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereKulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017
Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng
Læs mereOdense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser
Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereUdviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013
Udkast til: Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013 Den aktive ungdomsskole billede fra fremtidsdag med unge, marts 2010. Dagtilbud og Skole Assens Kommune 1 Indledning Sværme, netværk eller
Læs mereAt 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereSammen om opgaveløsning. UngSyd - én af ungdomsskolerne i Odense Danmarksgade 10 5000 Odense C tlf. 63753040 ungsyd@odense.dk
Sammen om opgaveløsning UngSyd - én af ungdomsskolerne i Odense Danmarksgade 10 5000 Odense C tlf. 63753040 ungsyd@odense.dk UngSyds klubafdeling Forankret i ungdomsskolen UngSyd i Odense ca. 50 faste
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereKlubpolitik i Roskilde Kommune
SKOLE- OG BØRNEFORVALTNINGEN Skole- og børnesekretariatet Brevid. 485864 Afsnit: Ref. JHC Dir. tlf. 46 31 40 15 janniehc@roskilde.dk 25. juni 2008 Klubpolitik i Roskilde Kommune Indledning Byrådet har
Læs mereÆndringsforslag til Principprogram
Haderslev Ungdomsråd Haderslev Kommune Haderslev Ungdomsråd 6100 Haderslev haderslevungdomsraad.dk info@haderslevungdomsraad.dk Ændringsforslag til Principprogram Forslag 1 stiller af Nicolai Boysen Første
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereVISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier
VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereMogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12
Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 22-01-12 Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Regionsrådet har vedtaget Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2012-15,
Læs mereFredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik
Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
Læs mere1: Oversigt over effektmål
1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereBeskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018
Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken
Læs mereIdrætsstrategi for Halsnæs Kommune
Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereDa lød i det samme, tæt ved Vinduet den deiligste Sang. Nattergalen fra 1843 af H.C. Andersen
Da lød i det samme, tæt ved Vinduet den deiligste Sang Nattergalen fra 1843 af H.C. Andersen Politik for Frivillighed 2013 2017 10. Oktober 2013 Politik for frivillighed Udgivet af Vordingborg Kommune
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereFrivilligstrategi i Holbæk Kommune
Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Holbæk Byråd, december 2012 Forord Frivillige gør allerede nu en stor indsats og en stor forskel i Holbæk Kommune. Frivillige er aktive medborgere, der tager ansvar for
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereStrategiplan for tværgående ungeindsats Strategien er vedtaget i 2011 og revideres i 2014
Strategiplan for tværgående ungeindsats Strategien er vedtaget i 2011 og revideres i 2014 Center for Plan, HR og Udvikling Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereUngdomspolitik for Skanderborg Kommune - høringsforslag Godkendt i Familieudvalget den 5.10.2009
Ungdomspolitik for Skanderborg Kommune - høringsforslag Godkendt i Familieudvalget den 5.10.2009 Forord Af de vedtagne principper for den politiske struktur og arbejdsform i Skanderborg Kommune følger,
Læs merePersonalepolitik for Holstebro Kommune
Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs merePolitik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019
Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...
Læs mereKulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016
1 of 5 Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 Syddjurs som Kulturkommune Vedtaget i Byrådet, Syddjurs Kommune den 25. februar 2015. Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik. Visionen
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereJob- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen
Job- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen Baggrund Karensmindeskolen søger ny skoleleder/kontraktholder med tiltrædelse senest den 1. januar 2015. Job- og personprofilen angiver retning
Læs mere