Broforvaltning med DANBRO 2.0

Broforvaltning med DANBRO 2.0 3. Generaleftersyn 2003-03-21

DANBRO programmer, data og manualer eller dele heraf må ikke videregives eller sælges, dog er sikkerhedskopiering af programmet tilladt. DANBRO programmerne må kun anvendes på opgaver i overensstemmelse med kontrakt med Vejdirektoratet.

Forord Forord Denne manual er et led i den samling af manualer, der handler om forvaltning af bygværker med broforvaltningssystemet DANBRO. DANBRO er en fællesbetegnelse for de procedurer, forskrifter og edb-programmer, der benyttes ved forvaltning af bygværker i Danmark. Betegnelsen bruges også om edb-programmerne alene. Manual 1, Broforvaltning generelt, indeholder en overordnet beskrivelse af systemet. Denne beskrivelse er tilstrækkelig, hvis man skal have en generel viden om DANBRO og ikke behøver detaljeret kendskab til virkemåden af de enkelte programmer. Samtidig indeholder manualen en generel vejledning i brugen af DANBRO's edbprogrammer. I de øvrige manualer forudsættes det, at man har kendskab til de generelle procedurer, der er beskrevet heri. De øvrige manualer giver en detaljeret beskrivelse af hver sit specielle emne. Beskrivelsen af broforvaltningssystemet for eksisterende bygværker omfatter følgende manualer: 1. Broforvaltning generelt 2. Registrering af bygværker 3. Generaleftersyn 4. Vedligehold og løbende eftersyn 5. Særeftersyn 6. Prioritering 7. Langtidsbudgettering 8. Prisbog 9. Entrepriseadministration 10. Erfaringstilbageføring 11. Specielle Transporter 12. Budgetstyring Manual 3, Generaleftersyn, er en detaljeret beskrivelse af de aktiviteter der indgår i generaleftersyn af bygværker. DANBRO 2.0 3. Generaleftersyn 1998-12-21

Indholdsfortegnelse I Indhold 1. Indledning...1-1 2. Introduktion...2-1 2.1 Mindre bygværker... 2-2 2.2 Specielle bygværker... 2-4 2.3 Relationer til andre moduler... 2-5 3. Teknisk beskrivelse...3-1 3.1 Generelt... 3-4 3.1.1 Mindre bygværker... 3-4 3.1.2 Specielle bygværker... 3-6 3.2 Udførelse af generaleftersyn, mindre bygværker... 3-8 3.2.1 Standardelementer... 3-8 3.2.2 Generaleftersynsdata... 3-8 3.2.3 Standardreparationer... 3-17 3.3 Udskrifter, mindre bygværker... 3-21 3.3.1 Generaleftersynsrapporter... 3-21 3.3.2 Liste over næste generaleftersyn... 3-23 3.3.3 Liste over udmeldte særeftersyn... 3-24 3.3.4 Reparationsarbejder og budget... 3-25 3.3.5 Reparationsudgifter fra generaleftersyn... 3-26 3.3.6 Oversigt over vedligeholdskarakterer... 3-26 3.3.7 Liste over standardreparationer... 3-27 3.3.8 Teknisk prioritering... 3-27 3.3.9 Hovedtilstandsvurdering... 3-28 3.3.10 Eftersynsplanlægning... 3-29 3.4 Udførelse af generaleftersyn, specielle bygværker. 3-30 3.4.1 Generelle data... 3-30 3.4.2 Data vedrørende generaleftersyn... 3-32 3.4.3 Data vedrørende reparationsarbejder... 3-33 3.4.4 Data vedrørende drift/eftersynsarbejder... 3-34 3.5 Udskrifter, specielle bygværker... 3-36 3.5.1 Eftersynsrapport... 3-36 3.5.2 Økonomioversigt... 3-36 3.5.3 Skadeoversigt... 3-37

II Indholdsfortegnelse 3.5.4 Næste eftersyn...3-38 3.5.5 Særeftersynsoversigt...3-38 3.5.6 10 års økonomioversigt...3-38 3.6 Stikordsregister...3-39 4. Organisation og ansvar...4-1 5. Brugervejledning, generaleftersyn...5-1 5.1 Generelt...5-2 5.2 Inddatering af generaleftersyn, mindre bygværker..5-3 5.3 Standardreparationer...5-6 5.4 Udskrifter, mindre bygværker...5-7 5.5 Inddatering af generaleftersyn, specielle bygværker 5-7 5.6 Udskrifter, specielle bygværker...5-8

Indholdsfortegnelse III Bilagsfortegnelse 1. Huskeliste til brug ved generaleftersyn samt liste over standardreparationer 2. Liste over udstyr til brug ved generaleftersyn 3. Fotoinstruks for generaleftersyn 4. Eksempel, udskrift af generaleftersynsrapport 5. Eksempel, liste over næste generaleftersyn 6. Eksempel, reparationsarbejder og budget 7. Eksempel, liste over reparationsudgifter 8. Eksempel, liste over vedligeholdskarakterer 9. Eksempler på specialrapporter: Teknisk prioritering Hovedtilstandsvurdering Eftersynsplanlægning 10. Oversigt over menustrukturen i DANBRO s generaleftersynsmodul 11. Vejreglen Eftersyn af Bygværker 12. Udskriftseksempler, Generaleftersyn af specielle bygværker

1. Indledning 1-1 1. Indledning Emne Formål Denne manual beskriver alle aktiviteter i forbindelse med generaleftersyn af bygværker. Generaleftersyn er et vigtigt element i den generelle overvågning af bygværksmassen. Målet med manualen er at beskrive idé og baggrund for, hvorfor man udfører generaleftersyn, og at beskrive hvordan eftersynene udføres i praksis. Endvidere beskriver manualen, hvordan eftersynsdata registreres og anvendes i DANBRO-systemet samt hvordan generaleftersynsmodulet anvendes til at udskrive oversigter over tilstandskarakterer, vedligeholdskarakterer, reparationsomkostninger m.v. Endvidere redegøres der for organisationen bag systemet (hvem gør hvad hvornår?). DANBRO 2.0 3. Generaleftersyn 1998-12-21

2. Introduktion 2-1 2. Introduktion Indhold 2. Introduktion...2-1 2.1 Mindre bygværker... 2-2 Formål med generaleftersyn... 2-2 Anvendelse... 2-2 2.2 Specielle bygværker... 2-4 2.3 Relationer til andre moduler... 2-5 DANBRO 2.0 3. Generaleftersyn 2001-01-31

2-2 2. Introduktion 2.1 Mindre bygværker 2.1 Mindre bygværker Formål med generaleftersyn Generaleftersyn er en systematisk visuel gennemgang af alle bygværkets synlige dele for skader. Eftersynet udføres normalt med et interval på 3-6 år, afhængigt af bygværkets tilstand, alder mm, i særlige tilfælde med interval ned til 1 år. Generaleftersyn udføres med de primære formål: - at overvåge, at trafiksikkerheden opretholdes - at registrere behov for reparationer og opstille tilsvarende budgetter - at overvåge ændringer i bygværksmassens tilstand, herunder specielt at skabe et overordnet grundlag til at vurdere vedligeholdstilstanden. Generaleftersynets formål efterleves ved: - at registrere bygværkets generelle tilstand og tilstanden for bygværkets væsentligste konstruktionselementer. Tilstanden registreres ved en tilstandskarakter mellem 0 og 5 (0: ingen skader, 5: alarm), - at registrere vedligeholdstilstanden - at registrere art og omfang af betydende skader, - at registrere behov for særeftersyn af hele eller dele af bygværket, - at vurdere pris på eventuelle reparationer (evt. automatisk gennem prisbogens standardreparationer) samt skønne det optimale reparationstidspunkt inden for en 11-årig tidshorisont. Ved at vælge den 11-årige tidshorisont for hvert enkelt bygværk er hele bygværksmassen til enhver tid dækket for en 5-årig prognoseperiode, da der maksimalt er 6 år mellem hvert generaleftersyn. - at anmelde tidspunkt for næste generaleftersyn. Anvendelse På basis af disse registreringer udarbejdes for hvert enkelt bygværk db ki l f d k b DANBRO 2.0 3. Generaleftersyn 2001-01-31

2. Introduktion 2.1 Mindre bygværker 2-3 en rapport med beskrivelser og fotos, som dokumenterer bygværkets tilstand. Data fra generaleftersynene anvendes i den daglige forvaltning blandt andet til - at udarbejde løbende prognoser over de samlede reparationsudgifter for alle bygværker - at udarbejde oversigter over bygværksmassens generelle tilstand bedømt ud fra tilstandskaraktererne. Oversigterne kan bruges til at vurdere, om bygværkernes skadetilstand ændres med tiden - at udarbejde oversigter over vedligeholdstilstanden for hele eller dele af bygværksmassen. Oversigterne kan anvendes som et hjælpemiddel til at vurdere de samlede driftsmidlers størrelse og en hensigtsmæssig fordeling - at udskrive lister med bygværker, hvor der skal udføres særeftersyn og nye generaleftersyn Vedrørende ansvar for udførelse af generaleftersyn, indsamling og opdatering af alle data i generaleftersynsmodulet, se kapitel 4. DANBRO 2.0 3. Generaleftersyn 2001-01-31

2-4 2. Introduktion 2.2 Specielle bygværker 2.2 Specielle bygværker Udover det, der er nævnt for mindre bygværker, er generaleftersyn for specielle bygværker (store broer, færgelejer m.v.) karakteriseret ved: - Elementopdelingen er mere detaljeret og kan vælges relativt frit. - Der registreres såvel reparations- som driftsbudgetter. - Generaleftersynet kan udføres og inddateres i flere tempi (f.eks. opdelt på over- og underbygning). DANBRO 2.0 3. Generaleftersyn 2001-01-31

2. Introduktion 2.3 Relationer til andre moduler 2-5 2.3 Relationer til andre moduler Alle bygværker skal være registreret i registreringsmodulet. Generaleftersynsdata overføres automatisk til kronologien i registreringsmodulet. Prisbogens enhedspriser for standardreparationer anvendes i angivelsen af reparationsudgifter. DANBRO 2.0 3. Generaleftersyn 2001-01-31

3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt 3-1 3. Teknisk beskrivelse Indhold 3. Teknisk beskrivelse...3-1 3.1 Generelt... 3-4 3.1.1 Mindre bygværker... 3-4 Formålet med generaleftersyn... 3-4 Vejregel... 3-4 Eftersynet... 3-4 Standardelementer... 3-5 Tilstandskarakterer... 3-5 Vedligeholdstilstand... 3-5 Reparation... 3-5 Særeftersyn... 3-5 Udstyr... 3-5 Fotos... 3-5 Registreringsdata... 3-6 Rapportering... 3-6 3.1.2 Specielle bygværker... 3-6 Elementer... 3-6 3.2 Udførelse af generaleftersyn, mindre bygværker... 3-8 3.2.1 Standardelementer... 3-8 3.2.2 Generaleftersynsdata... 3-8 Bygværksidentifikation... 3-9 Eftersynsdato... 3-9 Vejr... 3-9 Temperatur... 3-9 Initialer... 3-9 Næste eftersyn... 3-9 Fotos på disk... 3-9 Generel bemærkning... 3-9 Valgt strategi... 3-10 Tekst til oversigtsfotos... 3-10 Elementer... 3-10 Tilstandskarakter... 3-10 Vedligeholdskarakter... 3-11 Særeftersyn... 3-12 Antal fotos... 3-12 Skadebeskrivelse... 3-14 Skadebeskrivelse for element 1, hele bygværket... 3-14 Reparationsarbejde 1 og 2... 3-15 Standardreparationer... 3-15

3-2 3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt Art...3-15 Omfang...3-15 År...3-16 Pris...3-16 Anden betalingspligtig...3-17 Andel...3-17 Oversigt...3-17 3.2.3 Standardreparationer...3-17 Generelt...3-17 Varianter af standardreparationer...3-18 Element...3-18 Rep. art...3-18 Navn...3-18 Enhed...3-18 Enhedspris...3-18 Tekst...3-19 Opdatering af pris...3-20 3.3 Udskrifter, mindre bygværker...3-21 3.3.1 Generaleftersynsrapporter...3-21 Registreringsdata...3-22 Kronologi...3-22 Generaleftersynsdata...3-22 3.3.2 Liste over næste generaleftersyn...3-23 3.3.3 Liste over udmeldte særeftersyn...3-24 3.3.4 Reparationsarbejder og budget...3-25 3.3.5 Reparationsudgifter fra generaleftersyn...3-25 3.3.6 Oversigt over vedligeholdskarakterer...3-26 3.3.7 Liste over standardreparationer...3-27 3.3.8 Teknisk prioritering...3-27 3.3.9 Hovedtilstandsvurdering...3-28 3.3.10 Eftersynsplanlægning...3-29 3.4 Udførelse af generaleftersyn, specielle bygværker..3-30 3.4.1 Generelle data...3-30 Specielle bygværker, definition...3-30 Elementhierarki...3-30 Elementnummer...3-30 Elementnavn...3-30 Hierarkiets opbygning...3-31 3.4.2 Data vedrørende generaleftersyn...3-32 Revisionsdato...3-32 Fotoantal...3-32 Eftersynstidspunkt...3-32 Initialer...3-32 Tilstandskarakter...3-32 Særeftersyn...3-32 Næste eftersyn...3-33

3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt 3-3 Skader... 3-33 3.4.3 Data vedrørende reparationsarbejder... 3-33 Kontonummer... 3-33 Beregnet... 3-33 Rep. år xxxx... 3-33 Beløb R (rep. år xxxx)... 3-33 Faste rep.... 3-34 Beløb R (faste rep.)... 3-34 Sum R... 3-34 3.4.4 Data vedrørende drift/eftersynsarbejder... 3-34 Kontonummer... 3-34 Beregnet... 3-34 D/E år xxxx... 3-34 Beløb D/E (D/E år xxxx)... 3-34 Fast D/E... 3-35 Beløb D/E (fast D/E)... 3-35 Sum D/E... 3-35 3.5 Udskrifter, specielle bygværker... 3-36 3.5.1 Eftersynsrapport... 3-36 3.5.2 Økonomioversigt... 3-36 3.5.3 Skadeoversigt... 3-37 3.5.4 Næste eftersyn... 3-38 3.5.5 Særeftersynsoversigt... 3-38 3.5.6 10 års økonomioversigt... 3-38 3.6 Stikordsregister... 3-39

3-4 3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt 3.1 Generelt 3.1.1 Mindre bygværker Formålet med generaleftersyn Generaleftersyn er en grundig, systematisk, visuel gennemgang af alle bygværkets synlige dele. Alle betydende skader rapporteres på diktafon eller lignende eller ved at rette i sidste generaleftersynsrapport. Det er vigtigt, at generaleftersynene udføres af erfarne eftersynsingeniører, der har kendskab til nedbrydningsmekanismer, statik, trafikforhold, reparationsprincipper m.v. Generaleftersyn udføres normalt hvert 3.-6. år, afhængigt af bygværkets tilstand og påvirkningerne på det. I særlige tilfælde kan intervallet gå ned til 1 år. Vejregel Eftersynet Generaleftersyn udføres i henhold til vejreglen Eftersyn af bygværker, Vejregeludvalget, november 1994, i det følgende blot benævnt vejreglen. Vejreglen kan indsættes som bilag 11. Ved eftersynet medbringer eftersynsingeniøren for hvert enkelt bygværk: sidste generaleftersynsrapport en udskrift af den valgte reparationsstrategi (fra særeftersyn), hvis en sådan foreligger. Strategien kan evt. være indtastet i generaleftersynsmodulet og er i så fald inkluderet i generaleftersynsrapporten. Herudover medbringes fælles for alle bygværker: Vejreglen (der også indeholder huskeliste for generaleftersyn) Fortegnelse over standardreparationer Normalt mandskabs-, sikkerheds- og eftersynsudstyr, jf. vejreglens bilag G1. Ved rapporteringen skal anvendes standardbenævnelser for beskrivelse af konstruktionsdele, skader og deres placering. I vejreglens bilag G3, G7 og G8 findes en fortegnelse over de mest almindelige standardbenævnelser sammen med en række karakteristiske skader illustreret ved fotos. Vejreglens bilag G5 er en generel huskeliste for udførelse af gene-

3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt 3-5 raleftersyn sammen med separate huskelister for, hvad man skal være særlig opmærksom på afhængig af, om bygværket er af beton, stål eller et andet materiale. Huskelister og liste over standardreparationer kan evt. monteres i plastlaminat og medbringes. Standardelementer Udførelse af generaleftersyn baserer sig på en fortegnelse over 15 faste standardelementer, som alle mindre (almindelige) bygværker i broforvaltningssystemet i relevant omfang opdeles i (se Figur 3-1 side 3-8) Tilstandskarakterer Tilstandskarakterer for de enkelte konstruktionselementer tildeles på basis af detaljerede retningslinier, som er angivet i vejreglen sammen med en række karakteristiske eksempler. Vedligeholdstilstand Bygværkets vedligeholdstilstand bedømmes ved angivelse af "+" eller "-" (se side 3-11). Reparation Særeftersyn Udstyr Fotos Alle forslag til udbedring ved egentlig reparation angives med reparationstype, omfang, pris og optimalt reparationstidspunkt. Hvis det er muligt, angives reparationer ved de forud oprettede standardreparationer. Der medtages kun reparationer inden for en 11-årshorisont. En liste over disse standardreparationer medbringes ved eftersynet. For hvert element kan anføres en eller to standardreparationer, eller man kan anføre en individuel reparation, hvor man så selv må anføre et overslag. Evt. supplerende beskrivelse af reparationen anføres under skadebeskrivelse. Hvis eftersynsingeniøren ikke kan fastslå skadeårsag eller -omfang eller kan vurdere, hvilket reparationsarbejde der er optimalt, anmodes om et særeftersyn type A eller B, jf. side 3-12. Normalt er der ved eftersynet kun behov for udstyr af begrænset omfang. I vejreglens bilag G1 er anført lister over mandskabs- og sikkerhedsudstyr og andet eftersynsudstyr, herunder foto- og måleudstyr, som eftersynsingeniøren altid bør medbringe. Undertiden kan der dog være behov for supplerende udstyr f.eks. ved vanskeligt tilgængelige bygværker, eller hvis skaderegistreringen suppleres med simple prøver med håndværktøj eller ikke destruktivt prøvningsudstyr. Samme bilag indeholder også en fortegnelse over sådant ekstra udstyr. Såvel hele bygværket (facadebillede og billede af overført passage) som de betydende skader illustreres med fotos. I bilag 3 er anført en fotoinstruks for generaleftersyn. Man kan arbejde med papirkopier af fotos, der klæbes ind på fortrykte fotosider i eftersynsrapporten, eller man kan arbejde med digitale fotos, der udskrives direkte i

3-6 3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt rapporten. Registreringsdata Rapportering I forbindelse med generaleftersynet kontrolleres registreringsdata inkl. de kronologiske oplysninger. Når et eftersyn er udført, indtastes alle data i DANBRO's Generaleftersynsmodul, og der kan udskrives en rapport. Ved hvert generaleftersyn angives året for næste eftersyn. Hvert år udskrives fra DANBRO en liste over de bygværker, der skal efterses det pågældende år. Da man altid skal angive næste eftersynsår, når man inddaterer et eftersyn, er kontinuiteten sikret. (Skulle man have undladt at angive næste eftersynsår for et bygværk, får man en advarsel, hver gang man åbner generaleftersynsmodulet) Generaleftersynsdata (tilstandskarakterer og reparationsudgifter) kopieres automatisk til kronologien, jf. manual 2. Registrering af byfværker. 3.1.2 Specielle bygværker Elementer "Specielle bygværker" er bygværker, der ikke passer ind i generaleftersynsmodulet for almindelige, mindre broer, fordi den standardiserede opdeling i 15 faste elementer er for grov. Det kan være fordi, bygværket er så stort, at det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at give en fælles tilstandskarakter, der dækker for eksempel alle søjler under ét. Eller det kan være fordi, det indeholder væsentlige elementer, der ikke er med i listen over de faste elementer. For eksempel klapmaskineri eller fastmonterede eftersynsvogne. Generaleftersynet indeholder for disse bygværker dels tekniske oplysninger, såsom skadebeskrivelse, reparationsforslag, særeftersyn o.l., dels økonomiske oplysninger for en løbende 10 års periode omfattende både drift og reparationsomkostninger. Karakteristisk for generaleftersyn for "specielle bygværker" er, at elementopdelingen kan fastlægges frit for hvert enkelt bygværk. Opdelingen kan struktureres hierarkisk i op til fire niveauer. Når der en gang er valgt en elementopdeling, er den fast, med mindre særlige grunde taler for at ændre den. Det anbefales, at man for specielle broer så vidt muligt bruger de samme 15 standardelementer, som bruges ved almindelige bygværker, som overordnet opdeling.

3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt 3-7 For hvert element angives ved generaleftersynet en tilstandskarakter, eventuelt skadebeskrivelse, behov for særeftersyn og reparation, budgetter for reparationsarbejder og for drift indenfor en periode på 10 år, samt næste generaleftersynsår.

3-8 3. Teknisk beskrivelse 3.2 Udførelse af generaleftersyn, mindre bygværker 3.2 Udførelse af generaleftersyn, mindre bygværker 3.2.1 Standardelementer En vigtig forudsætning for udførelse af ensartede generaleftersyn er fastlæggelsen af en elementliste. Der er på forhånd defineret 15 faste standardelementer, som vist i Figur 3-1. Listen kan ikke rettes eller suppleres af brugeren. 1 Hele bygværket 2 Fløje 3 Skråninger 4 Endeunderstøtninger 5 Mellemunderstøtninger 6 Lejer 7 Bærende overbygning 8 Fugtisolering 9 Kantbjælker 10 Autoværn/rækværk 11 Brobelægning 12 Dilatationsfuger 13 Afløbskonstruktioner 14 Underført passage 15 Andre elementer Figur 3-1 Standardelementer Fugtisolering (nr. 8) omfatter også eventuelle dryprør. Dilatationsfuger (nr.12) omfatter alene egentlige fugekonstruktioner, herunder stenfyldte fugemassefuger. Bitumenfuger og lignende medtages under "Brobelægning". Den sidste gruppe "Andre elementer" (nr. 15) anvendes individuelt efter behov på hvert enkelt bygværk (eksempelvis trappe, stemmeværk, katodisk beskyttelsesanlæg). De pågældende elementer beskrives under skadebeskrivelse for element 15 (se side 3-14). 3.2.2 Generaleftersynsdata I DANBRO 2.0 kan man vælge, om man vil gemme alle udførte generaleftersyn, eller om databasen kun skal indeholde det seneste generaleftersyn. Ved et generaleftersyn benyttes som udgangspunkt en udskrift af senest udførte generaleftersyn på bygværket.

3. Teknisk beskrivelse 3.2 Udførelse af generaleftersyn, mindre bygværker 3-9 I det følgende er alle nødvendige oplysninger vedrørende udførelse af generaleftersyn behandlet. De er generelt beskrevet i den rækkefølge, de optræder på skærmen i DANBRO. Bygværksidentifikation Eftersynsdato Vejr Angiver bygværksidentifikationen i henhold til DANBRO-manual 2, registrering af bygværker, inkl. vej- og strækningsbetegnelse. Angiver den dato, eftersynet er udført i marken. Angives normalt med en af følgende betegnelser: Tørt - dis - finregn - regn - sne. Hvis vejrforholdene indvirker væsentligt på skadernes udseende, gøres notat herom under Skadebeskrivelse for hele bygværket (se side 3-14). Temperatur Initialer Næste eftersyn Angives med en omtrentlig værdi, normalt som et multiplum af 5 C, evt. anvendes termometer. Udfyldes med eftersynsingeniørens initialer. Udfyldes med årstal for, hvornår næste generaleftersyn anbefales udført. Normalt gennemføres generaleftersyn hvert 3. - 6. år. Intervallet kan dog nedsættes til 1 år, hvis bygværket er i meget dårlig stand, omfatter specielle konstruktionselementer eller bliver udsat for usædvanlige påvirkninger. Intervallet kan sættes til 6 år, hvis bygværket er i god stand, robust og kun bliver udsat for moderate påvirkninger. Såfremt der ved generaleftersynet anbefales væsentlige reparationsarbejder i fremtiden, bør eftersynsingeniøren overveje at udskrive et nyt generaleftersyn to år før reparationstidspunktet. Herved opnås mulighed for at revurdere såvel behovet for særeftersyn som reparation, idet et særeftersyn normalt udføres få år før den tilsvarende reparation. Hvis der ikke er anbefalet et særeftersyn, bør eftersynsingeniøren overveje at udskrive et nyt generaleftersyn et år før reparationen. Fotos på disk Generel bemærkning Her anføres med J (for ja) eller N (for nej), om der arbejdes med digitale fotos (jf. afsnittet Antal fotos side 3-12). I dette datafelt anføres alle generelle bemærkninger, der er uafhængige af det enkelte generaleftersyn, f.eks. behov for særlige hjæl-

3-10 3. Teknisk beskrivelse 3.2 Udførelse af generaleftersyn, mindre bygværker pemidler (stige/båd) eller særligt prøvningsudstyr (f.eks. nivelleringsinstrument). Valgt strategi I dette tekstfelt beskrives en eventuel valgt udbedringsstrategi. Beskrivelsen bør indeholde en kortfattet beskrivelse af de enkelte arbejder fordelt på elementer, sammen med udførelsesår og overslagspris. Beskrivelsen kan evt. være overført automatisk fra prioriteringsmodulet. Tekst til oversigtsfotos Elementer Her kan anføres separate tekster til to oversigtsbilleder. Oversigtsbillederne udskrives som de to første under element 1, hele bygværket. Hvis man arbejder med digitale fotos ( fotos på disk, jf. ovenfor) og benytter individuelle fototekster, bør man ikke bruge disse to felter. Registreringen foretages separat for hvert af de 15 faste standardelementer. Hvis et af standardelementerne ikke findes på det aktuelle bygværk, markeres det ved at anføre et - som tilstandskarakter. Disse elementer udskrives ikke i generaleftersynsrapporten. Såfremt element 15, "Andre elementer" er anvendt, anføres under "Skadebeskrivelse", hvilke elementer det drejer sig om. Tilstandskarakter Bygværkets generelle tilstand og de enkelte konstruktionselementers tilstand karakteriseres alle med et ciffer fra 0 til 5, i henhold til vejreglen. Tilstandskarakteren kan normalt beskrives ved følgende: 0 Helt ubetydelige forhold. Ingen eller få skader. Konstruktionselementets tilstand svarer til et nykonstrueret element. 1 Kun mindre tegn på nedbrydning. Skader kan forekomme og udvikles over mange år. Ingen udbedring nødvendig, da konstruktionselementets tilstand stort set svarer til et nykonstrueret element. 2 De forekommende skader befinder sig på et lavt udviklingsniveau, eller der forekommer enkelte, fuldt udviklede skader. Udbedring bør kun udføres lejlighedsvist, idet der kan gå flere år, før elementets funktion ikke længere er opfyldt. 3 Skaderne har udviklet sig til en sådan tilstand og har et sådant omfang, at der er risiko for, at elementet inden for kort tid ikke længere kan opfylde sin funktion.

3-11 3. Teknisk beskrivelse 3.2 Udførelse af generaleftersyn, mindre bygværker Udbedring inden for nogle få år må således forventes at være nødvendig. 4 Elementet er svært nedbrudt, således at elementets funktion snart ophører hvis det ikke allerede er sket. Udbedring er påkrævet inden for den nærmeste tid. 5 Elementet er fuldstændigt nedbrudt, og dets funktion er ophørt. Udbedring er påkrævet øjeblikkeligt. - Et - angiver, at det pågældende element ikke findes på bygværket.? Et? angiver, at tilstandskarakteren ikke har kunnet fastslås ved generaleftersynet. Karakterskalaen er først og fremmest tænkt til overordnet at følge en bygværksmasses tilstandsudvikling over årene. Det bemærkes, at fra og med tilstandskarakter 2 bør der foretages en eller anden form for udbedring. I vejreglen er anført mere detaljerede retningslinier for tildeling af karakterer. Samtidig er anført, hvordan element 1, hele bygværket, gives karakter på baggrund af de enkelte elementers karakter. Vedligeholdskarakter Udfyldes med en karakter for vedligeholdstilstanden for hvert enkelt af bygværkets konstruktionselementer. Dette angives ved "-", hvis der på eftersynstidspunktet er behov for vedligeholdsarbejde. Hvis der ikke er behov for vedligeholdsarbejde, angives vedligeholdstilstanden ved "+". Der gives også karakter for vedligeholdstilstanden for hele bygværket. Denne gives efter samme principper som tilstandskarakteren på baggrund af de enkelte elementers karakter. Nedenfor er vist eksempler på, hvad der kan være årsag til et - i vedligeholdskarakter: Uønsket bevoksning/begroning Behov for pletmaling Behov for afløbsrensning Vandløbserosion Skråningserosion Behov for rengøring af endevægge, fløje mv. Behov for oprensning af brønde eller afløbsledninger Behov for revneforsegling af brobelægning Behov for lunkeopretning på brobelægning

3-12 3. Teknisk beskrivelse 3.2 Udførelse af generaleftersyn, mindre bygværker Behov for mindre mørtelreparation (håndfulde) Slaghuller i brobelægning Behov for fejning/rengøring af rabatter mv. Hvis man rekvirerer en reparation, der samtidig vil afhjælpe det manglende vedligehold, anføres +. I DANBRO-manual 4, Vedligehold og løbende eftersyn, findes en detaljeret beskrivelse af begrebet vedligehold. Hvis konstruktionen kan udformes mere "vedligeholdsvenlig", anføres dette under "Skader", eller der foreslås et reparationsarbejde for at ændre udformningen. Særeftersyn For hvert af de faste konstruktionselementer angives, om der skal udføres særeftersyn, jf. vejreglen. Såfremt der skal udføres et traditionelt teknisk og økonomisk særeftersyn benævnes det "A". Hvis der kun skal udføres et økonomisk særeftersyn benævnes det "B". Særeftersyn type A udføres kun, når skadeomfang eller skadeårsag ikke er kendt, se DANBRO-manual 5, Særeftersyn. Hvor skadeomfang og -årsag ikke umiddelbart kan fastslås, og udbedringsforslag derfor ikke kan opstilles, skal der altid udføres et særeftersyn. Ved mindre, ukomplicerede reparationer er det ikke ubetinget nødvendigt at udføre særeftersyn, hvis skadeomfang og -udvikling samt reparationsstrategi og -udgifter kan bedømmes sikkert ud fra generaleftersynet. Hvis eftersynsingeniøren på basis af en medbragt udskrift over en allerede valgt reparationsstrategi vurderer, at der siden særeftersynstidspunktet er opstået væsentlige ændringer i skadeudviklingen i forhold til det forudsete, udskrives et nyt særeftersyn. Antal fotos Det anføres, hvor mange fotos der er pr. element. I rapporten udskrives så en fotoside pr. foto. Hvis der arbejdes med digitale fotos, anføres ikke antal, idet udskriften da styres af det faktiske antal tilknyttede fotofiler. Fotos nummereres ikke i generaleftersynsrapporten som helhed. Dog nummereres de automatisk indenfor hvert konstruktionselement, altid fra nr. 1, nr. 2 osv. (under forudsætning af, at der er angivet mere end et foto på konstruktionselementet). Under eftersynet af bygværket tages altid såvel et facadefoto af bygværket fra den underførte passage som et oversigtsfoto af den overførte passage. Hvis man ikke bruger digitale fotos og individu-

3-13 3. Teknisk beskrivelse 3.2 Udførelse af generaleftersyn, mindre bygværker elle fototekster, kan tekster til disse to fotos anføres separat som anført ovenfor ( Tekst til oversigtsfotos på side 3-10), og de tælles ikke med i antal fotos på element 1. Herudover tages om nødvendigt et eller flere fotos, der karakteriserer elementernes tilstand. Hvis der benyttes digitale fotos, kan der tilknyttes individuel tekst til hvert foto. Vedrørende tekstning af fotos i øvrigt henvises til "Skader". Alle fotos kan efter behov tages på enten bredformat eller højformat. Hvis man bruger digitale fotos og højformat, skal man være opmærksom på at der normalt vil være brug for at dreje det digitale billede 90 grader i et billedbehandlingsprogram før det tilknyttes eftersynet. DANBRO kan behandle fotos på forskellige måder. Der kan vælges følgende konfigurationer: Der udskrives fotosider, hvorpå almindelige papirkopier af fotos klæbes Fotos lagres digitalt og udskrives med generaleftersynsrapporten på farveprinter Digitalt lagrede fotos kan komme fra forskellige kilder: Overført fra videofilm (ved hjælp af særlige programmer, der ikke er indeholdt i DANBRO) Optaget med digitalt kamera Scannet fra papirkopier af almindelige fotos Foto-CD (som kan leveres i forbindelse med traditionel fremkaldelse af fotos) Uanset hvilket udstyr der er brugt ved optagelsen, skal billedfilerne gemmes på pc ens harddisk (eller evt. et netværksdrev, man har adgang til), hvorfra de importeres i DANBRO. Hvis der arbejdes med digitale fotos, styres antallet af fotosider af, hvor mange filer der er registreret på hvert enkelt element, og man skal ikke indtaste antal fotos. Papirfotos bør have formatet 10 x 15 cm, jf. i øvrigt fotoinstruks, bilag 3. Såfremt skadeudviklingen fra det aktuelle eftersyn til det næste eftersynstidspunkt ønskes bedømt, tages altid et foto.

3-14 3. Teknisk beskrivelse 3.2 Udførelse af generaleftersyn, mindre bygværker Skadebeskrivelse Tilstanden for bygværket og hvert af de faste standardelementer beskrives ved en kort sammenfattende beskrivelse af elementets betydende skader samt eventuelt skadernes placering. I beskrivelsen skal anvendes de standardbenævnelser på standardelementer og skader, som er anført i vejreglen. Hvis det har betydning, indledes beskrivelsen af den enkelte skade med angivelse af skadens placering. I vejreglens bilag G6 er anført, hvordan placeringen angives. Der kan frit angives andre oplysninger, som eftersynsingeniøren finder vigtige, f.eks. skønnede skadeårsager. Ikke standardiserede forslag til udbedring skal altid beskrives. Vedrørende udbedring ved standardreparationer, se det anførte under "Type" og "Mængde". Betydende skader, der skal udbedres ved reparation, skal altid beskrives. Skader, der skal udbedres ved vedligehold, nævnes kun i særlige tilfælde. Skader skal blandt andet nævnes, hvis de er særligt omfattende, eller hvis de skønnes at kunne få alvorlige følgeskader. Det beskrives, hvis mangelfuldt vedligehold skyldes en uhensigtsmæssig konstruktionsudformning, som det er muligt at ændre. Skader, der ønskes observeret f.eks. med hensyn til skadeudvikling, beskrives og dokumenteres med foto. Beskrivelsen skal være tilstrækkeligt detaljeret og specifik til at man ved efterfølgende eftersyn på objektiv måde kan registrere en evt. udvikling. Skader, der tidligere er beskrevet, bør kun slettes, hvis de er udbedret. Skaderne karakteriseres samtidig ved detailfotos, der ofte med fordel kan suppleres med oversigtsfotos, der viser skadens placering på bygværket. I generaleftersynsrapporten udskrives under alle fotos for samme element hele skadebeskrivelsen for elementet. Hvis der findes mere end én skade pr. element, og hver skade beskrives med et foto (og man ikke bruger muligheden for at tilknytte individuelle fototekster til hvert enkelt foto), kan man i beskrivelsen nævne sammenhængen mellem skadebeskrivelsen og fotonummeret. Eks.: Foto 1: revner under lejer, foto 2: rusttæring eller blot 1: revner under lejer, 2: rusttæring. Skadebeskrivelse for element 1, hele bygværket Rubrikken anvendes til for hele bygværket (element 1) at angive øvrige oplysninger, der knytter sig til det enkelte eftersyn:

3-15 3. Teknisk beskrivelse 3.2 Udførelse af generaleftersyn, mindre bygværker Generelle bygværksskader. Særlige oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af skadegrad eller -omfang (f.eks. pludseligt opståede, alvorlige skader, ændringer i den overførte vejklasse) Hvis vejrforholdene har indvirket på eftersynsresultatet Reparationsarbejde 1 og 2 Standardreparationer For hvert af de faste konstruktionselementer angives, om der inden for de følgende 11 år skønnes at skulle ske reparation, ombygning eller forstærkning af bygværket. Eftersynsingeniøren afgør selv på stedet, hvilke arbejder der skal indregnes under reparation (som kræver særskilt bevilling), og hvilke der hører under vedligehold, og dermed ikke skal nævnes her. Der er for hvert standardelement mulighed for at angive to reparationer. I det følgende er beskrevet, hvad der skal angives for hver af dem. Generaleftersynsmodulet indeholder et katalog over standardreparationer med tilhørende enhedspriser, jf. afsnit 3.2.3. Så vidt muligt anføres reparationsbehov i generaleftersynet ved hjælp af disse standardreparationer. Art Hvis den påkrævede udbedring er en af de standardreparationer, der er oprettet i generaleftersynsmodulet (jf. afsnit 3.2.3), vælges den i listen over standardreparationer for det pågældende element. Hvis reparationen ikke er blandt standardreparationerne, anføres et "Z" i datafeltet "Art", og man skriver reparationens navn i det tilhørende tekstfelt. Evt. uddybes beskrivelsen af den ønskede reparation under skader. Der kan anføres to reparationsarbejder på hvert element. Det kan være to standardreparationer, eller det kan være en standardreparation og en Z-reparation. Hvis der er behov for flere end 2 standardreparationer på samme element, kan man anføre den ene (den væsentligste) separat, og man må så slå de øvrige sammen i én Zreparation. Omfang Omfanget af standardreparationer angives. Måleenheder og målemetode fremgår af beskrivelsen af den enkelte standradreparation i kataloget. Mængden fastsættes på stedet, eventuelt med hjælp fra de mængder på bygværkselementer, der er angivet i registreringsdata (udskrevet i generaleftersynsrapporten efter den enkelte elementbetegnelse, hvis man har tilvalgt denne funktion i DANBROs opsætning).

3-16 3. Teknisk beskrivelse 3.2 Udførelse af generaleftersyn, mindre bygværker For reparationer ( Z-reparationer ), der ikke er standardreparationer, bruges mængden ikke i beregning af den samlede pris; men man kan godt indtaste mængden, hvis man gerne vil gemme oplysningen. År Udfyldes med eftersynsingeniørens skøn over, hvilket år reparationsarbejdet vil kunne ske økonomisk optimalt. Alle tekniske hensyn herunder trafiktekniske, øvrige planparametre mm. skal lægges til grund for vurderingen, hvorimod der skal ses helt bort fra eventuelle budgetmæssige restriktioner. Hvis der er udført et særeftersyn af et bygværk, støtter generaleftersynsingeniøren sig til dette ved angivelse af reparationsart, -omfang og -tidspunkt. Hvis der er valgt en strategi (jf. Valgt strategi, side 3-10) for egentlige reparationsarbejder, og eftersynsingeniøren ikke finder anledning til at ændre strategien, foretager han på stedet en transformation af strategiens reparationsudgifter til generaleftersynets økonomiske data således at summen fordeles over de involverede konstruktionselementer at strategiens reparationsår for hvert enkelt konstruktionselement ikke ændres Såfremt strategien forudsætter, at et konstruktionselement skal repareres mere end to gange inden for den 11-årige tidshorisont, angives den første reparation som reparation 1, mens de resterende summeres under reparation 2, der så bliver en Zreparation. Da standardreparationernes priser ikke altid svarer helt til særeftersynets overslagspriser og da særeftersynets oplysninger må antages at være de mest pålidelige må reparationsarbejder udmeldt ved særeftersyn undertiden erstatte økonomien udmeldt ved generaleftersyn. I så fald må reparationen oprettes som en Zreparation. Pris Hvis den anbefalede reparation er en af standardreparationerne, beregnes reparationsprisen automatisk via enhedspriser for standardreparationer. For reparationer, som ikke er standardreparationer, skal eftersynsingeniøren selv anføre en skønnet samlet pris for udbedringen. Denne pris angives som entreprenørudgiften (i dagspris) med tillæg til administration, rådgivning, færdselsregulerende foranstaltninger og uforudselige udgifter.

3-17 3. Teknisk beskrivelse 3.2 Udførelse af generaleftersyn, mindre bygværker Hvis der skal udføres mere end to reparationer uanset om der er tale om standardreparationer pr. konstruktionselement, må de samles i en Z-reparation (og evt. én standardreparation herudover) og prisen angives svarende hertil efter ovenstående retningslinier. Hvis man på grund af særlige forhold ikke ønsker at benytte den af Prisbogen foreslåede pris, skal man angive reparationen som en ikke-standardreparation, dvs. som type Z. (Man kan ikke overskrive den pris, Prisbogen foreslår på en standardreparation) Uanset, at der evt. er en anden instans, der skal betale en del af udgiften (jf. anden betalingspligtig nedenfor), anføres her den fulde pris. For bygværker, hvor der på baggrund af et særeftersyn er valgt en reparationsstrategi, anføres reparationsprisen som anført under forklaringen til datafeltet "År". Hvor det er muligt, anføres omfanget også under "Mængde". Anden betalingspligtig Andel Oversigt Hvis der udover bygværksbestyreren er en anden myndighed/organisation, der skal betale en del af reparationsudgiften på elementet, anføres i dette felt den pågældendes nummer i interessentregisteret, jf. DANBRO-manual 2, Registrering af bygværker. Hvis der er en anden betalingspligtig, jf. ovenfor, anføres i dette felt, hvor stor en del af den samlede reparationsudgift denne anden skal betale. Andelen anføres i hele procent. Dvs., hvis den anden betalingspligtige skal betale en fjerdedel, anføres 25. På skærmen og i generaleftersynsrapporten kan vises en oversigt, der viser alle udgifter, der er noteret i det enkelte eftersyn. Oversigten viser udgifterne fordelt på elementer, udførelsesår og betalingspligtig samt summeret for alle år og alle betalingspligtige. Der henvises til udskriftseksemplet i bilag 4. 3.2.3 Standardreparationer Generelt Generaleftersynsmodulet har et separat katalog over standardreparationer, uafhængigt af prisbogens tilsvarende katalog. Det betyder at der ikke automatisk overføres erfaringspriser fra prisbogen. Når erfaringspriserne i prisbogen har udviklet sig væsentligt, må man derfor manuelt revidere enhedspriserne i generaleftersynsmodulets standardreparationer.

3-18 3. Teknisk beskrivelse 3.2 Udførelse af generaleftersyn, mindre bygværker Vejdirektoratet vedligeholder en opdateret udgave af Prisbogen og udsender årligt et katalog med opdaterede enhedspriser til alle DANBRO-brugere også dem, der ikke selv har Prisbogsmodulet. Af hensyn til muligheden for at bruge prisbogens enhedspriser bør man absolut sørge for at prisbogens standardreparationer går uændret igen i generaleftersynsmodulets katalog. Herudover kan man i generaleftersynsmodulet supplere med yderligere varianter af standardreparationer efter behov. For yderligere oplysninger om standardreparationerne henvises til Prisbogen. Varianter af standardreparationer Den enkelte bruger kan oprette varianter af eksisterende standardreparationer. Det gøres ved at tilføje et ciffer til bogstavkoden for standardreparationen. Generelt opfordres dog til, at man retter henvendelse til DANBROs driftsgruppe for at få oprettet de standardreparationer, man savner, i prisbogen. En variant kan eksempelvis være et reparationsarbejde med særligt vanskelige udførelsesforhold og dermed større enhedspris. Varianterne adskiller sig principielt ikke fra andre standardreparationer, nummereringen gør blot, at de kan listes sammen med de eksisterende standardreparationer, de er varianter af. Man skal være opmærksom på, at varianter ikke vedligeholdes med reviderede enhedspriser gennem den fælles Prisbog. For den enkelte standardreparation registreres følgende data: Element Bygværkselementnummer, jf. Figur 3-1 Standardelementer Rep. art Standardreparationerne indenfor hvert element betegnes A, B, C, osv. For varianter, jf. ovenfor, suppleres med cifre, så arten bliver A2, B1 osv. Navn Standardreparationens navn. Enhed Den måleenhed standardreparationen måles i. Enhedspris Enhedsprisen for standardreparationen, målt i ovennævnte enhed. Enhedspris for de standardreparationer der indgår i prisbogen, overføres normalt herfra (manuelt eller gennem de opdaterede priser der udsendes fra Vejdirektoratet med jævne mellemrum).

3-19 3. Teknisk beskrivelse 3.2 Udførelse af generaleftersyn, mindre bygværker I DANBRO s Prisbog er enhedspriserne fundet efter følgende fremgangsmåde, der også vil kunne bruges ved fastlæggelse af overslagspriser for nye standardreparationer: Først fastsættes entreprenørudgiften til de specifikke arbejder ud fra en database med enhedspriser fra tidligere licitationer over tilsvarende arbejder. Til denne udgift lægges et beløb til at dække generelle entreprenørudgifter til arbejdsplads, færdselsregulerende foranstaltninger, vejrligsforanstaltninger og lignende. Dette tillæg fastsættes som en erfaringsbaseret procentdel af udgifterne til de specifikke arbejder. Tillægget er typisk på omkring 15 %. Det herved fundne beløb er overslaget for de samlede entreprenørudgifter. Til de samlede entreprenørudgifter lægges et tillæg på typisk 35 % til dækning af administration, bygherreleverancer, projektering, tilsyn og uforudsete udgifter. Entreprenørudgiften findes altså ved at tillægge først 15 %, og derefter 35 %, hvilket giver et samlet tillæg på 55 % (da 1,15 x 1,35 = 1,55). Nedenfor er vist udregningen baseret på en entreprenørudgift til de specifikke arbejder på 100 kr.: Entreprenørudgift: Specifikke poster 100 Arbejdsplads, Færdselsregulerende foranstaltninger mv. 15 % 15 Entreprenørudgift i alt 115 Tillæg for administration, projektering, tilsyn, uforudsete udgifter mv.: 35 % af 115 40 Overslag i alt 155 Ved fastlæggelse af enhedspriser for de reparationer, hvortil der ikke findes erfaringspriser i Prisbogen, benyttes normalt samme procenttillæg (55 %) Alle priser angives i kroner ekskl. moms. Tekst En beskrivelse af reparationen. Beskrivelsen skal fortælle, hvad reparationen omfatter, og hvordan mængden måles (hvis det ikke er oplagt).

3-20 3. Teknisk beskrivelse 3.2 Udførelse af generaleftersyn, mindre bygværker Opdatering af pris Når priserne i kataloget over standardreparationer er blevet opdateret, kan de opdaterede priser overføres samlet til generaleftersynene, så også gamle generaleftersyn er ajour. Man kan få udskrevet en opgørelse der for hver enkelt reparation på hvert enkelt bygværk viser hvad prisen var før, og hvad den er efter opdateringen. Opdatering af de manuelt anførte priser (på ikke-standardreparationer, dvs. Z-reparationerne) sker ved en samlet årlig (manuel) fremskrivning af alle disse med en fast procentsats. Man kan f.eks. vælge at fremskrive med pristallet for Betonreparationer, uden dagpenge (fra Danmarks Statistik). I forbindelse med disse opdateringer kan der dannes en udskrift der dokumenterer hver enkelt prisændring. Hvis man ikke selv råder over prisbogsmodulet, men modtager en opdateret fortegnelse over standardreparationer med enhedspriser, opdateres fra denne. Sammen med nye enhedspriser leveres det opdaterede pristal, der kan bruges til opdatering af Z-reparationer og varianter, man selv har oprettet.

3-21 3. Teknisk beskrivelse 3.3 Udskrifter, mindre bygværker 3.3 Udskrifter, mindre bygværker Generaleftersynsmodulet kan anvendes til at udskrive en række rapporter og oversigter. I det følgende er beskrevet, hvordan datamængden afgrænses, samt hvad de enkelte udskrifter indeholder. Generelt kan man vælge, hvilke bygværker der skal med, ved at sætte kriterier på de enkelte datafelter. Dette styres gennem den generelle mekanisme, der bruges til at definere, hvilke bygværker man arbejder på (funktionen Udvalg, jf. Manual 1, Broforvaltning generelt). Oversigtsrapporter (dvs. rapporter, der omfatter flere bygværker) giver generelt mulighed for at udvælge et geografisk område og/eller en strækning til udskriften. Hvis der vælges en hovedlandevejs- eller landevejsstrækning, kan man vælge, om alle vejdele på den pågældende strækning skal med eller ej. Hvis man ved en af ovenstående metoder har begrænset, hvilke bygværker der er med i rapporten, vil det fremgå af rapportens hoved. Udover de enkelte rapporter er der mulighed for at udskrive en projektrapport, der er en samling af standardrapporter fra flere moduler. 3.3.1 Generaleftersynsrapporter Der er mulighed for at udskrive en rapport med et generaleftersyn for et bygværk. Rapporten består af tre dele: Registreringsdata Generaleftersynsdata Fotosider Man kan selv vælge, om man vil have udskrevet hele rapporten eller kun dele heraf (registreringsdata / generaleftersynsdata / en eller flere fotosider) enkeltvis eller i kombination. Man kan vælge, om eventuelle tilknyttede digitale fotos skal udskrives på fotosiderne, eller om disse skal udskrives uden billedfi-

3-22 3. Teknisk beskrivelse 3.3 Udskrifter, mindre bygværker len (for opklæbning af originalt foto). Normalt udskrives rapporten svarende til det seneste generaleftersyn, men den kan udskrives svarende til ethvert generaleftersyn, der findes i databasen (hvis man har valgt at gemme tidligere udførte generaleftersyn jf. indledningen til afsnit 3.2.2, side 3-8). Uanset hvilket generaleftersyn der udskrives, svarer de udskrevne registreringsdata til databasens indhold på udskriftstidspunktet. Det betyder blandt andet, at kronologien kan indeholde generaleftersynsdata, der er nyere end det generaleftersyn, der udskrives. Et eksempel på en generaleftersynsrapport findes som bilag 4. Registreringsdata Kronologi Rapporten indeholder et udvalg af registreringsdata, som det fremgår af eksemplet i bilag 4. Fra kronologien, jf. DANBRO-manual 2, Registrering af bygværker, listes som udgangspunkt alle aktiviteter siden bygværkets opførelse med dato og aktivitetstype. Vedrørende aktiviteter af typen Revision af registreringsdata listes dog kun dem, der har været siden sidste generaleftersyn. For generaleftersyn listes tilstandskarakterer for alle elementer, således at skadeudviklingen kan følges. For øvrige aktivitetstyper (som f. eks. særeftersyn, ombygning..) udskrives bemækningsfeltet, der kan indeholde en kort beskrivelse af aktiviteten. Hvis der er mange aktiviteter i kronologien, vises de ældste generaleftersyn ikke, dog altid de to nyeste. Uanset hvilket generaleftersyn der udskrives, svarer de udskrevne registreringsdata til databasens indhold på udskriftstidspunktet. Det betyder blandt andet, at kronologien kan indeholde generaleftersynsdata, der er nyere end det generaleftersyn, der udskrives. Generaleftersynsdata Udskriften indeholder de generelle eftersynsdata: Eftersynsdato Vejr Temperatur Initialer på eftersynsingeniøren Generel bemærkning Valgt strategi År for næste eftersyn

3-23 3. Teknisk beskrivelse 3.3 Udskrifter, mindre bygværker Herefter er listet for hvert af de af de 15 standardelementer, der findes på det pågældende bygværk: Elementnummer og -navn Mængden af det pågældende element, jf. DANBRO-manual 2, Registrering af bygværker. Hvis der er registreret to typer af elementet med hver sin mængde, er begge mængder anført adskilt af et +, og summen er beregnet. (Udskrift af mængder kan generelt fravælges i opsætningen af DANBRO 2.0) Skadebeskrivelse Tilstandskarakter Vedligeholdskarakter Ønske om særeftersyn Reparationsarbejder: type, omfang, år og pris Antal fotos Omfang, år og pris for reparationsarbejder kan udelades fra rapporten, hvis det ønskes. Hvis der er flere forskellige reparationsår og/eller flere betalingspligtige på samme bygværk, udskrives efter data fra de enkelte elementer en oversigt over anførte reparationer, med udgifter fordelt på årstal, elementer, arbejder og betalingspligtige. Til slut udskrives fotosider svarende til det antal, der er angivet ved hvert enkelt element. Hvis der anvendes digitale fotos, udskrives disse automatisk på fotosiderne (med mindre det fravælges ved bestilling af rapporten). Der findes faciliteter til at udskrive generaleftersynsrapporter for alle bygværker inden for en geografisk afgrænsning og/eller på en given strækning (bundtvis udskrift). Man kan vælge at udskrive udvalgte sider fra rapporten. 3.3.2 Liste over næste generaleftersyn Der kan udskrives en oversigt over bygværker, der skal efterses et givet år. Man kan vælge om udskriften også skal indeholde bygværker, der skal efterses før det pågældende år. Dvs. at eftersyn, der er rekvireret men ikke udført, altid vil komme med på næste udskrift. Udskriften angiver følgende:

3-24 3. Teknisk beskrivelse 3.3 Udskrifter, mindre bygværker Bygværksidentifikation/betegnelse Registreringsnummer Strækningsbetegnelse Opførelsesår År for næste generaleftersyn Kilometrering Spændvidde Hvis udskriften foretages fra databasen med bygværker i drift, kan man vælge at inkludere bygværker fra databasen "andre anlæg". Der tages udgangspunkt i det nyeste generaleftersyn for hvert enkelt bygværk. Når man danner udskriften, dannes automatisk en fil, der kan bruges til at danne et brugerlag i kortmodulet. Der henvises til eksemplet i bilag 5. 3.3.3 Liste over udmeldte særeftersyn Der kan udskrives en oversigt over bygværker, for hvilke der ved det nyeste generaleftersyn er udmeldt særeftersyn. Der tages udgangspunkt i det nyeste generaleftersyn for hvert enkelt bygværk. Listen omfatter for hvert bygværk: Bygværksidentifikation/betegnelse Registreringsnummer Strækningsbetegnelse Generaleftersynsdato For hvert af de elementer, hvor der er bedt om særeftersyn, udskrives: Elementnummer og -navn Særeftersynstype Tilstandskarakter

3-25 3. Teknisk beskrivelse 3.3 Udskrifter, mindre bygværker Skadebeskrivelse I udskriften er der afsat plads til i hånden at notere om det enkelte særeftersyn er rekvireret hos en rådgiver. 3.3.4 Reparationsarbejder og budget Der kan udskrives en oversigt over alle reparationsarbejder der er registreret til udførelse hvert enkelt år. Udskriften kan eventuelt begrænses til et enkelt år. Udskrifter baseres på data fra generaleftersyn alene. Der tages udgangspunkt i det nyeste generaleftersyn for hvert enkelt bygværk. Udskriften angiver for hvert af de aktuelle bygværker følgende: Bygværksidentifikation/betegnelse Registreringsnummer Strækningsbetegnelse Elementnummer og betegnelse for de elementer, hvor der er udgifter Reparationsart. Hvis arten er "Z", udskrives skadebeskrivelsen Pris Akkumuleret pris for det pågældende år. Til slut udskrives en side med summen af udgifter for alle angivne år. Programmet medtager ikke specielle bygværker. Der henvises til eksemplet i bilag 8. 3.3.5 Reparationsudgifter fra generaleftersyn Der kan udskrives en oversigt over de samlede reparationsudgifter i en 11 års periode.