Uddannelsesordning for uddannelserne inden for Boligmontering

Relaterede dokumenter
Uddannelsesordning for uddannelserne inden for. Boligmontering

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for Boligmonteringsuddannelserne

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til boligmontering

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til boligmontering

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk Designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til boligmontering

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. maskinsnedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Censorvejledning for. Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for Flytekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for karrosseriuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen maritime håndværksfag

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Bager/ Konditor

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. beslagsmedeuddannelsen

Uddannelsesordning for havne og terminalarbejderuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Skuemestervejledning. November Finmekaniker. Finmekanikerassistent. Våbenmekaniker. Låsesmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for uddannelsen til Væksthusgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Transkript:

Uddannelsesordning for uddannelserne inden for Boligmontering Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af det faglige udvalg for Bolig og Ortopædi i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27. Marts 2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge og Anlæg. Uddannelsesordningen træder i kraft den 15. juli 2013 Der er tale om følgende ændringer: Design er afknyttet ordningen som grundfag og i stedet er der tilknyttet nyt områdefag Design og Udvikling Informationsteknologi har ændret navn til Datalære/IT. Til bekendtgørelsens kapitel 1 Uddannelsens formål og opdeling Ingen yderligere bemærkninger Til kapitel 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Det skal tilstræbes, at skoleopholdene planlægges og fordeles således, at praktikperioderne mellem skoleopholdene får en så ensartet længde som muligt Model for uddannelsens struktur: 1. år 2. år 3. år 4. år Grundfo rløb Hovedforløb Gardindekoratør / Gardinmontør 20 P 5 P 5 P 5 P 5 P Møbelpolstrer / autosadelmager 20 P 5 P 5 P 5 P 5 P 5 P 5 P 20 = 20 ugers grundforløb 5 = 5 ugers skoleperioder P = Praktikperioder Ingen yderligere bemærkninger Til kapitel 3 Kompetencemål forud for hovedforløbet

Til kapitel 4 kompetencemål for hovedforløbet Skoleperioderne omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag, valgfri specialefag og valgfag. I modelskitsen til uddannelsen, er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag, grundfag, bundne specialefag og valgfrie specialefag fordeles, planlægges og gennemføres ud fra pædagogiske overvejelser, således at eleverne oplever undervisningen moduliseret i temaer og projekter, der kombinerer teori og praktiske øvelser på samtlige skoleperioder De valgfrie specialefag skal planlægges, således at disse gennemføres i den sidste halvdel af uddannelsen. Skolen skal tilrettelægge en proces, der bevirker, at elever, skole og virksomhed samarbejder om valg og planlægning af de valgfrie specialefag. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. 2

Fagenes placering og varighed på hovedforløbet 30 ugers skoleophold i hovedforløbet for møbelpolster og autosadelmager 20 ugers skoleophold i hovedforløbet for gardindekoratør og gardinmontør Møbelpolstrer Autosadelmager Gardindekoratør Gardinmontør Grundfag Salg og Service F niveau 1 1 1 1 Matematik * F niveau 1 1 1 1 Iværksætteri og Innovation F niveau 1 1 1 1 I alt grundfag 3,0 3,0 3,0 3,0 Områdefag Maskine - og værktøjslære 2 Rutine Rutineret 0,4 0,4 0,4 0,4 Geometri og projektionstegning Rutine Rutineret 0,6 0,6 0,6 0,6 CAD konstruktion Rutineret 1 1 1 1 Brandkrav Rutineret 0,2 0,2 0,2 0,2 Fagtegning A Begynder 0,8 0,8 0,8 0,8 Konstruktion og fremstilling Rutineret 1 1 1 1 Fagtegning B Rutineret 1 1 Modelfremstilling Rutineret 1 1 Design, produktion og produktudvikling Rutineret 2,5 2,5 2,5 2,5 Datalære/IT Rutineret 1 1 1 1 Design og Udvikling Avanceret 1,5 1,5 1,5 1,5 Bundne Specialefag I alt områdefag 11 11 9 9 Indvendige Solafskærmninger Rutineret 1 1 Gardinstænger Rutineret 1,4 1,4 Montering/Befæstigelse Rutineret 0,4 0,4 Betjening af indvendige elektriske styresystemer Rutineret 1,2 1,2 Gardintyper Rutineret 1 1 Læderarbejde og teori Rutineret 3,5 3,5 Steltyper Polstrer Rutineret 3,5 Steltype auto Rutineret 3,5 I alt bundne specialefag 7 7 5 5 Valgfrie specialefag 4 4 3 3 Valgfag udbudt af skolen 5 5 Skoleuger i alt i hovedforløb 30 30 20 20 3

* Matematik. Faget påbegyndes på grundforløb med en uges undervisning og afsluttes med en uges undervisning på hovedforløbet. Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummereringen af kompetencemål henviser til numrene i uddannelsesbekend tgørelsen. Fagnavn Præstations niveau for faget Vejled ende tid Gardindekor atør Gardinmont ør Møbelpols trer Autosadel mager Grundfag 3,0 3,0 3,0 5, 6, 7, 22, 28, 32, 42 4, 6, 7, 14, 15, 19, 22, 29, 32, 37, 38, 41, 42, 43, 4, 13, 15, 22, 29, Iværksætter og innovation Områdefag Matematik (1 uge taget på grundforløbet) Niveau F 1 Salg og service Niveau F 1 Niveau F 1 Alle specialerne: 9,0 11,0 11,0 8, 9, 12, 21, 28, Maskine og Rutineret 0,4 værktøjslære 2 4, 5, 7, 23, 31, Geometri og Rutineret 0,6 projektionstegning 1, 3, 4, 7, 13, 15, CAD - konstruktion Begynder 1 18, 5, 12, Brandkrav Rutineret 0,2 7, 17, 23, 25, 31, Fagtegning A Begynder 0,8 40, 44, 3, 5, 7, 8, 9, 18, 21, 23, 24, 26, 28, 30, 34, 39, 40, Konstruktion og fremstilling Rutineret 1 4,5,6,7,8,10,11,12, 15,18,19,20,27,29, 32,37,41,42 Design, produktion og produktudvikling Rutineret 2,5 x x 1,3,6,13,15,44 Datalære/IT Rutineret 1 x x 4,7,14,15,18,24,37, Design og udvikling Avanceret 1,5 x x 42,45 Autosadelmager og møbelpolstrer 2 2 4

7, 17, 23, Fagtegning B Rutineret 1 18, 23, Modelfremstilling Rutineret 1 Bundne specialefag Gardindekoratør og gardinmontør 5 5 30, 31, 37, 39, 40, 41, 42, 30, 33, 34, 38, 39, 40, 43, Indvendige Rutineret 1 solafskærmninger Gardinstænger Rutineret 1,4 34, 35, 40, Montering/befæstigels Rutineret 0,4 e 33, 34, 38, 43 Betjening af indv. Rutineret elektriske styresystemer 1,2 30, 31, 32, 37, 39, Gardintyper Rutineret 1 40, 41, 42, 7 Møbelpolstrer 7 17, 18, 19, 20, 22, Læderarbejde og teori Rutineret 3,5 23, 24, 27, 29, 17, 18, 19, 20, 22, Steltyper polstrer Rutineret 3,5 23, 24, 27, 29 7 autosadelmager 17, 18, 19, 20, 22, Læderarbejde og teori Rutineret 3,5 23, 24, 27, 29, 17, 18, 19, 20, 22, Steltyper auto Rutineret 3,5 23, 24, 27, 29 Valgfri specialefag Gardindekoratør - 3 3,0 gardinmontør 30, 31, 32, 33, 34, Drapering Rutineret 1 30, 32, 36, Udstillings TV og Rutineret 1 teaterarbejde 32, 37, 41, 42, Farvelære Avanceret 1 32, 35, 36, 41, 42, Tekstil og vægbeklædning 30, 31, Syning typer af syning 3, 4, 7, 15, Videregående CADkonstruktion 46,47 Gardinmontøren på byggepladsen Rutineret 1 Rutineret 1 Rutineret 1 Rutineret 1 5

33,39 Udvendige solafskærmninger - markiser 33,39 Udvendige solafskærmninger Screens og persienner 43, 44 Udvendige Elektroniske styresystemer 5,8,9,17,18,19,20, 21,22,23,24, Bundsystemer i polstermøbler Møbelpolstrer og autosadelmager Avanceret 1 Avanceret 1 Rutineret 1 AMU - mål 0,4 x 23, 24, 29 Modelfremstilling Avanceret 1 autosadelmager 26, 27 Farvelære Avanceret 1 23, 24, 29 Opbygning af Avanceret 1 autostole 7, 8, 9, 22 Renovering Avanceret 1 17, 20, 22, Industriel og Avanceret 1 traditionel produktion 3, 4, 7, 15, Videregående CAD- Rutineret 1 konstruktion 18, Modelfremstilling - Avanceret 1 møbelpolstrer 23 Presenninger Avanceret 1 25 EL i automobiler Rutineret 1 4 5,8,9,17,18,19,20, 21,22,23,24, 5,8,9,17,18,19,21, 23,24 Bundsystemer i polstermøbler Design, produktudvikling og produktionsmodning Valgfag Møbelpolstrer og autosadelmager AMU - mål 0,4 x Avanceret 3,6 x 5 6

Praktikkens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Praktikmål Fagligt / tekniske Gardindekoratør Gardinmontør Møbelpolstrer Autosadelmager 3, 4, 5, 7, 12, 17, Konstruktion og fremstilling 8, 9, 10, 11, 12, Maskin- og værktøjslære 4, 5, 6, 11, 12, 15, Materialelære 4, 7, Geometri og projektionstegning 1, 3, 6, 13, 15, Brug af IT- datalære 17, 18, 19, 20, 22, Læderarbejde og steltyper 23,24, 26, 27, 29 Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Praktikmål Gardindekoratør Gardinmontør 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38 Solafskærmninger gardindekoratør 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47 Solafskærmninger gardinmontør Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Praktikmål Almene personlige kompetencer Gardindekoratør Gardinmontør Møbelpolstrer Autosadelmager 1, 2, 10, 11, 13, 15, 19, 22, 29, Samarbejdsevne - omstillingsevne selvstændighed innovation og iværksætteri Til kapitel 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Undervisningen skal tilrettelægges, således at skoleundervisning og praktikuddannelse supplerer hinanden i så stor udstrækning som muligt. Skole og praktikvirksomhed skal underbygge elevens uddannelse, ved gennem hele uddannelsesforløbet at opdatere hinanden, således at skoleperioder og praktikperioder opleves som et sammenhængende forløb for eleven. Skolen udarbejder materialer, der kan underbygge sådanne sammenhænge. Undervisningen skal omfatte såvel praktisk som teoretisk undervisning, med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kompetencer. Eleven skal tilegne sig flere forskellige kompetencer gennem uddannelsen, udover de rent 7

faglige kompetencer og kvalifikationer er der også almene og personlige kvalifikationskrav som skal tilegnes. Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed en del af grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Skema, som angiver kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden. Faglige erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer Grundforløb 1. år 2. år 3. år 4. år Eleven kan: Eleven arbejder Eleven arbejder Eleven arbejder Eleven arbejder Overskue Teknologi Teknologi Teknologi processen Fremstillings Fremstillings Fremstillings- Fremstillingsfrem til det teknik teknik teknik teknik færdige Vedligehold Fagteori Fagteori Fagteori produkt Sikkerhed Fejlfinding og Fagteori fejlretning Almene og generelle kvalifikationer og kompetencer Personlige kompetencer Eleven arbejder Faglige holdninger, kreativitet og basiskompete ncer Eleven bliver bevidst om: nødvendighe den af: Samarbejde Motivation og ansvarlighed Eleven arbejder Faglige holdninger Miljø Dokumentation Eleven arbejder Kvalitets - bevidsthed Miljøbevidsthe d Motivation og Samarbejde Ansvarlighed innovation Eleven arbejder Faglige holdninger IT kendskab Information Kommunikation Dokumentation Globalisering Eleven arbejder Kvalitets - bevidsthed Miljøbevidsthed Motivation og Samarbejde Ansvarlighed Selvstændig hed innovation Eleven arbejder Teknologi Produktions styring Optimering Kommunikatio n Dokumen tation. Globalisering Eleven udviser: Kvalitets - bevidsthed Miljøbevidst hed Motivation og Samarbejde Ansvarlighed Selvstændig hed Eleven arbejder Proces samspil Teknologi Dokumentation. Eleven udviser: Kvalitets - bevidsthed Miljøbevidst hed Motivation og Samarbejde Ansvarlighed Selvstændig hed innovation Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse. Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter - og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af muligheder for, og nødvendigheden af livslang læring i forhold til såvel branchens faglige og teknologiske udvikling. Undervisningen skal lægge vægt på synliggørelse af den nationale og internationale udvikling i et globaliseringsperspektiv. 8

Til kapitel 6 Bedømmelse og beviser mv. Om svendeprøven Grundlaget for uddannelsen er kompetencemålene i henholdsvis bekendtgørelse, og nærværende uddannelsesordning, der er udarbejdet af branchernes repræsentanter og godkendt af det faglige udvalg. Bekendtgørelse og uddannelsesordning er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for svendeprøvebedømmelsen. Efterfølgende retningslinier er således bindeleddet mellem bekendtgørelse, uddannelsesordning og den konkrete svendeprøve. Tilvejebringelse af opgaver Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg udarbejder forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra de kompetencemål, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen og Uddannelsesordningen til uddannelsen. Rammer for prøveafvikling og bedømmelse Den faglige prøve gennemføres tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for alle elever og afvikles på teknisk skole i forbindelse med det afsluttende skoleophold og bedømmelsen foretages af 2 censorer (skuemestre) repræsenterende henholdsvis arbejdsgiverside og arbejdstagersiden i det faglige udvalg, samt en lærer udpeget af skolen. Ved bedømmelsen anvendes 7 -trins-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Svendeprøvens omfang Prøven udføres som en kombination af en praktisk og teoretisk opgave. Svendeprøven vil tage sit udgangspunkt i de bundne specialefag. Opgaven indeholder elementer der giver eleven mulighed for vise sin faglighed, samt de almene kvalifikationer som er blevet erhvervet i uddannelsen. Prøven har en varighed på 4 uger og er en del af undervisningen på det sidste skoleophold Bedømmelsen Bedømmelse og evaluering sker i overensstemmelse med bedømmelsesplanen. De praktiske opgaver og den teoretiske prøve bedømmes af 2 skuemestre og holdets lærer, (eksaminator). Ved opgaven må alle tidligere udleverede undervisningsmaterialer medbringes Elevens lærer (eksaminator) giver eleven karakter for henholdsvis den teoretiske og den praktiske del af prøven. Denne karaktergivning er foretaget forud for de to skuemestres bedømmelse. De to skuemestre bedømmer henholdsvis den teoretiske og den praktiske del af prøven i fællesskab, og skuemestrene afgiver således gennem hele bedømmelsesforløbet en fælles karakter for begge dele af prøven. Skuemestre og eksaminator anvender de bedømmelsesskemaer, som er udarbejdet af det faglige udvalg. 9

Efter at de to skuemestre og faglæreren (eksaminatoren) har afgivet deres karakterer, voterer disse for i fællesskab at komme frem til den endelige karakter, som skal tildeles eleven. Ved denne votering er der ingen andre, der kan udtale sig om elevens præstationer. Generelt om bedømmelse og karaktergivning Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige krav, der er opstillet for den pågældende uddannelse (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne i forhold til klassens øvrige karakterer (relativ karaktergivning). I forbindelse med beregning af svendeprøvekarakteren anvendes udtrykket "Delkarakterer" om de karakterer, der fremkommer som et resultat af votering vedrørende henholdsvis Den teoretiske og den praktiske prøve. For at bestå svendeprøven kræves, at delkarakteren for den teoretiske prøve er mindst 02, og at delkarakteren for værkstedsopgaven er mindst 02. Delkarakteren 02 kan ikke fremkomme ved oprunding. Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 7- trins-skalaen. Ved uddannelsens afslutning, udsteder det faglige udvalg et svendebrev(uddannelsesbevis) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Svendebrevet(uddannelsesbeviset) udstedes i henhold til bekendtgørelse om erhvervsuddannelser og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis og afsluttende praktikerklæring er udstedt, og når svendeprøven er bestået. Svendebrevet påføres resultatet af den afsluttende prøve. Den gældende 7 trins skala anvendes, og der tilføjes et bogstav fra ECTS skalaen, som svarer til den pågældende karakter. Herudover får elever, der har udvist et særligt godt resultat ved den afsluttende svendeprøve, en særlig påtegning på svendebrevet efter følgende karaktergennemsnit. Fra 02 8,4 antaget. Fra 8,5 10,5 antaget med ros. Fra 10,6 11,4 antaget med bronze. Fra 11,5 12,0 antaget med sølv. Indstilling til ny svendeprøve Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den delprøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået mindst karakteren 02. Elever der ikke består en eller begge delprøver, kan i henhold til eksamensbekendtgørelse for erhvervsuddannelser klage over afgørelse ved svendeprøven. Skolen skal i sådanne tilfælde orientere eleven om dennes klagemulighed, samt den procedure, der fremgår af det faglige udvalgs vejledning ved klager over svendeprøver. Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger. 10