Notat vedr. ny struktur pa skole- og pasningsomra det december 2015 Baggrund Da Lolland Kommune slog dørene op i 2007, stod det fra starten klart, at børne- og skoleområdet var afgørende for udviklingen. Kommunen stod over for tre helt centrale udfordringer: - Markant faldende børnetal pressede strukturen og økonomien. Der var ganske enkelt ikke lige så mange børn, som bygningerne var opført til. - Behov for at øge kvaliteten i undervisning og pædagogisk tilbud ikke mindst fordi mange børn kom fra skolefremmede hjem. - Meget forskellige skoletraditioner fra de gamle kommuner. Da der blev taget hul på arbejdet var målsætningen at finde en løsning, der kunne skabe stabilitet og fremtidssikre området for en længere årrække. Resultatet af kulegravningen blev en visionær og langsigtet plan for en ny skolestruktur. Der blev oprettet fire distriktsskoler, indført ny økonomimodel og udstukket en retning, som er gældende den dag i dag. Mulighederne i den ny folkeskolereform, erhvervsskolereformen, der her og nu udfordrer tilbud og kvalitet i udskolingen samt et fortsat faldende børnetal og den dermed forbundne økonomiske og ressourcemæssige udfordring, gør det i forhold til de politiske mål og krav på området nødvendigt at søge nye løsninger på udfordringerne i nye rammer. Der er derfor behov for at gennemgå hele skole- og pasningsområdet for at finde de nye svar, der kan danne grundlag for udviklingen af det samlede børne- og ungeområde de næste 8-10 år. Det handler således grundlæggende og afgørende om, hvordan vi kan videreudvikle kvaliteten og indholdet i pasnings- og skoleområdet under de nuværende rammevilkår og om hvordan struktur, organisering og bygningsmasse kan understøtte dette. Udfordringer 1. Centrale mål for læring og dannelse (skoler og dagtilbud) De vigtigste målsætninger på Børne- og Skoleudvalgets område fastlægges i den politiske aftale og i planstrategien: Vi skal medvirke til at skabe en stærk næste generation. Vi skal give alle børn - også de ressourcestærke - den bedst mulige start på livet. Alle børn skal have mulighed for at blive så dygtige de kan. Alle børn skal være deltagere i stærke læringsfællesskaber. En kommende skole- og tilbudsstruktur skal således medvirke til at børne- og unge området samlet set bliver bedre til at realisere disse målsætninger.
2. Børnetal og prognose. Børnetallet er en afgørende forudsætning for strukturen på børne- og ungeområdet. I Lolland Kommune forventes følgende udvikling frem mod 2022: Årsagen til at børnetallet for de 3 til 5-årrige falder betydeligt mere ende for de 0-2-årrige skyldes den markante ændring i fødselstallet fra 2014. Fødselstallet faldt fra 2010 til 2014 med 86 børn årligt. Faldet i fødselstallet har allerede betydning for indskrivningen i Vuggestue/Dagpleje året efter medens det først har fuld effekt 5 årsenere i indskrivningen til Børnehaverne. I prognoseperioden er det forudsat at indskrivningen i privat pasningstilbud er uændret, hvilket svarer til 17 0-2-årige og 146 3-5-årige. Det samlede elevtal i skoleåret 2015/2016 udgør ca. 3100 idet elevtallet for 10. klasse som udgør 126 og elevtallet i specialundervisningstilbuddene som udgør 111 ikke indgår i ovennævnte tabel. Som det fremgår af prognosen forventes antallet af børn i dagtilbud at falde med ca. 10 % i de tre daginstitutionsdistrikter. Antallet af skolebørn/børn i fritidstilbud forventes at falde ca. 16 % i de fire skoledistrikter. 3. Geografi aktivitet bredt i kommunen Lolland Kommune er under pres i forhold til at opretholde kommunal service alle de steder, hvor den findes i dag. Dette gælder i høj grad også på børne- og skoleområdet, hvor børnetallet ventes at falde betydeligt frem mod 2022. Byrådet ønsker at sikre nærhed og at fastholde tilbud bredt i kommunen. Men det er samtidig en politisk prioritet, at ressourcerne på børne- og skoleområdet så vidt muligt bruges på undervisning og pædagogisk indhold frem for på bygninger og matrikelnumre.
En ny struktur på skole-og pasningsområdet skal forholde sig til dette dilemma og sikre en god balance mellem de to hensyn. 4. Økonomi udfordringen Der er en tæt sammenhæng mellem befolkningsudvikling og indtægter. Derfor står børne- og skoleområdet (både dagtilbud og skoler) overfor markante økonomiske udfordringer i fremtiden. I den nuværende struktur er mulighederne for at optimere driften og for at styrke den pædagogiske kvalitet i læringsmiljøet begrænsede, og derfor vil den økonomiske tilpasning føre til dårligere kvalitet. Børne-og skoleområdet står alene i budgetperioden 2016 2018 overfor en udfordring på 23 mill. kr. (Ved budgetlægningen var der en manko på 18 mill. kr. ligesom der mangler udmøntning af besparelser for 5 mill. kr.) En ny organisering / struktur skal derfor levere et betydeligt økonomisk rationale. Opmærksomhed ved fremtidig organisering En organisation eller en struktur har ikke nogen selvstændig værdi. Den skal vurderes på sin evne til at opfylde de specifikke målsætninger på børne- og skoleområdet og de langsigtede udviklingsmål for kommunen som helhed. Samtidig skal den være holdbar og sikre fleksible men stabile rammer omkring området i en længere årrække. Centrale kendetegn for en ny organisering bør derfor være: - Organisering og struktur understøtter et helhedsorienteret og fokuseret forløb fra dagtilbud til udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne. - Den skaber en fælles platform med udgangspunkt i et fælles lærings- og dannelsesbegreb. Samtidig skal organisationen skabe entydig sammenhæng mellem stærke læringsfællesskaber i dagtilbud og skole. - Den sikrer investeringer i tidlig, forebyggende indsats. - Den sikres en meget stor beslutningskraft for at kunne levere de ønskede ændringer. Dette skal ske gennem skabelse af et ensartet og entydigt ledelsesgrundlag ned gennem organisationsniveauerne, fælles målsætninger, sammenhængende ressourcer og fokuseret indsats for børn og unge fra det 0. år til 18+ år. Bæredygtighed økonomi geografi Strukturen skal udnytte optimeringsmulighederne og inddrivelse af rationaler på en række andre områder: 1. optimering af faglige, pædagogiske ressourcer 2. optimering af ledelsesstrukturen 3. optimering af bygningsmassen 4. optimering ved tværgående samarbejde multihus/kulturhus-etablering
5. optimering af økonomiske ressourcer Økonomisk og ressourcemæssig bæredygtighed. Organiseringen skal tage højde for børne- og elevtallets fremtidige udvikling over en længere periode så der er mulighed for at der inden for distriktet kan ske en løbende optimering af rammerne i takt med at børnetallet falder, så de økonomiske ressourcer kan allokeres til udvikling og kvalitet. Pædagogisk faglig bæredygtighed. Herudover skal en ny organisering muliggøre en højere grad af bæredygtighed i forhold til personaleudvikling og uddannelse, pædagogisk udvikling, styring samt ledelse. Større enheder med en tæt sammenhængskraft mellem niveauerne sikrer et fagligt bæredygtigt miljø, der skal have en størrelse og en sammenhæng, der på et højt fagligt niveau gør de deltagende i stand til at sikre, at børn lærer så meget som de kan. Den strategiske forudsætning for en ny struktur. Forudsætningen for en ny struktur bygger på de rammebetingelser som er anført i Lolland Kommunes Planog udviklingsstrategi 2012, hvor et forventet fald i antal indbyggere betinger, at servicestrukturen indrettes efter befolkningsudvikling og bosætningsmønstre. Børn- og ungepolitikken er ligeledes rammesættende og der skal tages hensyn til de politisk vedtagne politikker og pejlemærker for skole- og dagtilbud: A. Skolepolitikken Skolepolitikken skal motivere, involvere og være vedkommende for både eleverne, forældre og skolens medarbejdere. Mange elementer i denne nye skolepolitik bygger på den viden, der er opnået gennem skolernes aktiviteter igennem de senere år, kombineret med alle de gode forslag, der indkom på den nylig afholdte skolepolitiske konference. Børne- og Skoleudvalget har arbejdet med forslagene, og udvalgt en række pejlemærker fra konferencen til den nye skolepolitik. Skolepolitikken vedrører både faglig læring og aktiviteter i relation til det omgivende samfund. Et tættere samarbejde mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget betyder øget fokus på overgang til ungdomsuddannelse og arbejde. Visionerne udfolder sig i fem skolepolitiske målsætninger inden for følgende fokusområder: Læringsmiljøer Læring i Den Åbne Skole Styrke læringsfællesskaber Tillid og trivsel Elevinddragelse De fem fokusområder skal tænkes ind i skolens hverdag og i det arbejde, der allerede gøres i skolen. Fokusområderne skal binde skolens mange aktiviteter bedre sammen, og være gennemgående elementer i skolens hverdag på tværs af fag og aktiviteter.
Skolepolitikken med dens fokusområder og pejlemærker skal kunne ses i skolens samlede virke og i arbejdet med hvert enkelt barn og ung. B. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud. En reflekteret tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion Målrettet forældresamarbejde En stræk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer. Udviklingsprogrammet Fremtidens dagtilbud skal kvalificere og forandre den pædagogiske praksis, således at der skabes konsensus i måden, hvorpå alle pædagoger og dagplejere understøtter 0-6 årige børns læring og udvikling gennem en målrettet og systematisk pædagogisk didaktik og et systematisk forældresamarbejde, hvor dagtilbuddets ledelse er drivkraften. Forventningerne er, at det pædagogiske personale efter deltagelse i projektet har opnået en kvalificeret praksis, hvor der arbejdes evidensbaseret og har opnået en viden og redskaber til at håndtere de udfordringer, som forskning og undersøgelser peger på, der er til stede i dagtilbuddene. Fremtidens dagtilbud skal være det bærende element i en Tidlig og Flerfaglig Indsatsstrategi, som skal sikre, at Dagtilbud til børn handler på sine faglige iagttagelser og observationer gennem brug af udviklings- og handleplaner for alle børn i et forpligtet flerfagligt samarbejde med hele Børne- og Ungeområdet; således at Lolland kommune skaber det bedst mulige lærings- og udviklingsmiljø så tidligt som muligt i barnets liv. C. Tidlig indsats. Det er fuldt dokumenteret og påvist, at investeringer i tidlig indsats (0-6 års-området) tjener sig selv ind mange gange sammenlignet med investeringer i indsatser senere i et livsforløb. Investering i gode dagtilbud giver derfor mening, fordi det garanterer afkast på længere sigt, herunder i forbindelse med børnenes tilegnelse af læring i folkeskolen. Tidlig indsats er på den baggrund en af de bærende strategier for etablering af en ny struktur. Formålet med er at knytte dagtilbud og skoler op i et tættere samarbejde og udnytte den professionelle kompetence, der er i de to områder om børns dannelse og læring. Målsætningen er at skabe et højere uddannelsesniveau, at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed sikre en høj grad af egen forsørgelse for indbyggerne i Lolland Kommune. D. Dannelses- og læringsbegrebet. I Lolland Kommuner er der på tværs af kultur, fritids og borgerservicesektoren og Børne- og Skolesektoren formuleret et fælles dannelses- og læringsbegreb, der tager afsæt i en tredimensionel påvirkning af individet. Et fælles begreb forpligter tværsektorielt og i sektorerne til handling på samme platform, og med fælles afsæt i skabelsen af en stærk næstegeneration gennem skabelse af stærke læringsfællesskaber for børn og unge. Åbne spørgsmål og dilemmaer: - Hvordan sikrer den nye struktur en større sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole
- Hvordan motiveres forældre til styrket deltagelse og engagement i dagtilbud og skole kan en ny struktur understøtte dette og hvordan? - Hvordan skaber vi en struktur, som både sikrer en faglig og økonomisk bæredygtighed? - Hvilken distriktsopdeling skaber den bedste sammenhængskraft for børn fra 0-18 år. - Hvordan styrkes koblingen mellem tidlig læring i dagtilbud og skole førskoleaktiviteter og overgange. - Hvordan og hvor kobles dagtilbud og indskoling i multihuse på landet? - Hvordan styrkes udskolingen og hvordan styrkes samarbejde om læring og læringsmiljøer med ungdomsuddannelserne? - Hvordan skaber vi attraktive institutioner og skoler med attraktive arbejdspladser i forbindelse med ny struktur hvordan kan strukturen understøtte dette? - Hvordan kan en ny struktur sikre den tidlige og nødvendige indsats for at skabe en stærk næste generation? - Hvordan kan indsatsen for udsatte børn og unge indtænkes i forhold til dagtilbudsområdet og den tidlige indsats for børn i alderen 0-6 år. - Hvordan kan en ny struktur eventuelt medvirke til at skabe større trivsel og dermed mindre fravær i skoler og dagtilbud? - Kan en ny ledelsesstruktur medvirke til løsningen af de strukturelle og økonomiske problemer? - Hvordan kan udskolingen opkvalificeres så den imødegår erhvervsskolereformens udfordringer?