Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Transkript

1 Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse, relationer og uddannelse. Frem mod december 2014 skal der udarbejdes en egentlig skolepolitik. Godkendt i Byrådet 28.januar 2014 Fem kommunalpolitiske målsætninger: Skolen skal med udgangspunkt i en længere skoledag sikre udviklingen af varierende fysiske og faglige læringsmiljøer, der inspirerer til læring og udvikling hos alle elever. Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolen skal med udgangspunkt i få klare mål for folkeskolen sikre, at alle elever er aktive deltagere i sociale og faglige fællesskaber således, at de motiveres til erhverv og fortsat uddannelse. Skole, forældre og børn skal gennem et forpligtende samarbejde skabe den tillid, trivsel og tryghed, der gør, at alle børn bliver så dygtige, de kan. Det enkelte barn skal sikres medindflydelse på sit skoleliv.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold: Indledning National ramme for folkeskolereformen o Folketingets baggrund o 3 nationale mål o 3 indsatser Lolland Kommune og folkeskolereformen o Planstrategi o Politiske målsætninger og resultatmål o Administrative indikatorer Afslutning

3 Indledning I Lolland Kommune har vi i 2008 gennemført en ændring af skolestrukturen og de forandringer er nu forankret og indarbejdet i organisationen. Der er investeret i bygningsforbedringer, nye indskolinger, nye fysiklokaler, massive investeringer i IT og digitalisering og endelig en omfattende kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere. Der har været stor fokus på organisation og fysisk indretning. Nu er der behov for øget fokus på skolernes pædagogiske udvikling og metoder. De forandringer ledere og medarbejdere har været igennem i forhold til skolestrukturen har vist, at der er en forandringsparathed, som vil kunne bruges, når der skal gennemføres nye ændringer som følge af folkeskolereformen. Folkeskolereformen er bredt funderet i Folketinget og der er tilrettelagt en forandringsproces i Lolland Kommune med inddragelse af interne og eksterne interessenter. Børn- og Skoleudvalget har udstukket pejlemærker for det arbejde, som administrationen har iværksat for strategi og målsætningsarbejdet. Politisk har der været afholdt møder med skolebestyrelserne for at forklare processen vedrørende igangsætning af reformen og for at høre hvilke opmærksomhedspunkter skolebestyrelserne har. Skolelederne har været inddraget som ansvarlige nøglepersoner i hele processen og de har et ansvar for at koordinere processen på tværs af ledergruppen samt ansvar for information og inddragelse på den enkelte skole, i skolebestyrelse, elevråd, MED-udvalg og pædagogisk råd. Step 1 omhandler skolepolitik og strategidannelse. Step 2. Når arbejdet med skolepolitik og målsætninger afsluttes december 2013 vil der i step 2 fortsat være en koordinering på tværs i skolesektoren, herunder en koordinering med centrale aktører som kulturtjeneste, foreninger, erhvervsliv m.v.. Der vil på den enkelte skole blive gennemført et forberedende arbejde med lærere, pædagoger, forældre og elever, så der er gennemsigtighed i forhold til processer og indhold for iværksættelse af reformen ved skolestart 2014/15.

4 Step 3 ligger i skoleåret 2014/15 og handler om at vurdere processen for reformens indførelse. National ramme for folkeskolereformen Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre og forligspartierne bag reformen har udpeget tre overordnede mål for folkeskolereformen: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. For at opfylde disse tre overordnede mål er aftaleparterne enige om en reform af folkeskolen baseret på tre overordnede indsatsområder, som gensidigt understøtter hinanden, og som kan bidrage til at forbedre elevernes faglige niveau: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger Der skal gives mulighed for at arbejde med en lang række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel. Det drejer sig bl.a. om alsidig udvikling og læringsrelevante kompetencer, alsidige læringsstrategier, tilegnelsen af viden og kreativitet, motivation, refleksion, bedre undervisningsmiljø og trivsel, udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger, bevægelse og motion, kobling af teori og praksis og mulighed for lektiehjælp. Inden for rammerne af de tre indsatsområder gennemføres en bred vifte af initiativer. De regelændringer, som initiativerne medfører, gennemføres ved ændringer i den eksisterende folkeskolelov. Regler, som ikke berøres af initiativerne, videreføres uændret. Yderligere beskrivelse af folkeskolereformen kan ses på

5 Lolland Kommune og folkeskolereformen Planstrategi: Byrådet i Lolland Kommune har i april 2013 godkendt Plan- og Udviklingsstrategi 2012 for kommunen. Planstrategien er grundlaget for revision af kommuneplanen og den overordnede retningslinje for planlægning på andre områder. Planstrategien bygger på grundige analyser og politiske diskussioner i Lolland Byråd og angiver fire fokusområder: Job og karrieremuligheder for alle En stærk næste generation Bedre byer og bomiljøer Kommunal service kvalitet og rammer for vækst Planstrategien er et vigtigt dokument for udviklingen af Lolland Kommunes folkeskoler. Afsættet for skolepolitikken er de nationale politiske mål og den lokale planstrategi for Lolland Kommune, der som nævnt ovenfor beskriver kommunens fokus på en stærk næste generation. I planstrategien er anført: Alle børn og unge skal have en fair chance for at klare sig i fremtidens Danmark. Derfor skal der i særlig grad sættes ind over for børn og unge. Hvis Lolland Kommune skal gøre sig fri af sine strukturelle problemer, SKAL det lykkes at bryde den sociale arv. Børn og unges udviklingsmuligheder er samtidig et område, hvor kommunen har stor indflydelse. Lolland Kommune driver dagtilbud til de mindste og skoler for de lidt større børn. Indsatsen her skal skærpes, så vi sikrer, at så mange børn som overhovedet muligt besidder de grundlæggende færdigheder, der skal til for at opnå en uddannelse og succes på arbejdsmarkedet, inden vi slipper dem ud i voksenlivet. Vores kommune er mere afhængig af kvalitet i tilbuddene end mange andre steder. Simpelthen fordi vi har flere børn og unge, der har behov for en ekstra hånd for at få en uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi skal investere i børn og unge og bruge ressourcerne, så pengene i størst muligt omfang går til pædagogisk indhold og faglig kvalitet 1. Styrkelse af normalområdet Det er afgørende at skabe og fastholde kvalificerede tilbud, der hvor hovedparten af kommunens børn og unge kommer. Mange har brug for et løft uden at have særlige behov. Der er for eksempel mange familier, hvor der ikke er tradition for at tage en uddannelse. Det løft kan de kun få i stærke dagtilbud og skoler. God kvalitet i dagtilbud og skoler er samtidig forudsætningen for, at de kan rumme børn med særlige behov. 2. Mere kvalitet i tilbuddene Forudsætningen for at komme i mål og få succes på arbejdsmarkedet for hver enkelt ung lægges allerede i dagtilbuddene og skolerne. Det er dem der, sammen med forældrene, skal gøre de unge klar til arbejdsmarkedet og et selvbærende liv. Derfor skal tilbuddene på børne- og ungeområdet indrettes med det antal institutioner og skoler, der kan være bæredygtige.

6 Vi skal ikke komme i en situation, hvor udgifterne til bygningsdrift fylder så meget på budgetterne, at vi ikke har råd til den rigtige faglige og pædagogiske indsats. Hvis den sociale arv skal brydes, er der tværtimod brug for, at den faglige kvalitet og den pædagogiske indsats opprioriteres. Antallet af børn og unge falder hurtigere end det samlede befolkningstal. Det betyder, at den nuværende servicestruktur kommer under et voldsomt pres i de kommende år. Med afsæt i planstrategien skal skolerne støtte alle elever i at blive så dygtige de kan og bryde den negative sociale arv gennem styrket faglig og pædagogisk kvalitet. Det er et politisk mål, som matcher de mål, der fastsættes landspolitisk i den nye folkeskolereform - mål som skal konkretiseres i resultatmål i skolepolitikken og som efterfølgende skal udmøntes i konkrete indsatser og aktiviteter på den enkelte skole. Politiske pejlemærker: Børn- og Skoleudvalget har ved udpegning af pejlemærker for udarbejdelse af skolepolitikken rammesat to væsentlige forhold som er en forudsætning for indførelse af folkeskolereformen i Lolland Kommune: 1. Forudsætningerne i folkeskolereformen medfører at Lolland Kommune kan fastholde normeringen for lærere og pædagoger og skolerne skal tilrettelægge læring for eleverne så både lærernes og pædagogernes kompetencer udnyttes. 2. KL og regeringens forudsætning om at lærerne gennemsnitlig skal undervise to klokketimer mere skal overholdes, idet det vil blive indregnet i skolernes ressourcetildeling. Øvrige politiske pejlemærker indgår i de politiske målsætninger eller vil senere blive beskrevet i de indsatser som bliver udmøntet på baggrund af de politiske målsætninger. Målsætninger og resultatmål i Lolland Kommune Med afsæt i de tre overordnede nationale mål, inspiration i Undervisningsministeriets 16 indholdsbeskrivelser samt Lolland Kommunes planstrategi har Børne- og Skoleudvalget udarbejdet målsætninger og resultatmål for skolerne i Lolland Kommune, som alle er godkendt af byrådet. Ved fastsættelse af politiske målsætninger og resultatmål er der fokuseret på eleverne i skolen. Resultatmålene skal være Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsfastsatte. I Lolland Kommune anvendes den såkaldte SMART model. For uddybelse af de 16 indholdsbeskrivelser henvises til adresse: Folkeskolens indhold. De politiske målsætninger i Lolland Kommune refererer direkte op til de tre overordnede nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

7 Målsætningerne i Lolland Kommune: Nationalt er det forudsat at der opstilles få mål. Lolland Kommune har de tre nationale mål i forhold til elevernes læring som afsæt og har udarbejdet få målsætninger og resultatmål, der understøtter fokus på elevernes læring. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 1. Målsætning Lolland Kommune: Skolen skal med udgangspunkt i en længere skoledag, sikre udviklingen af varierende fysiske og faglige læringsmiljøer, der inspirerer til læring og udvikling hos alle elever. Skoleafdelinger skal i skoleåret 14/15 have anvendt nye og alsidige læringsmiljøer, som kan påvirke eleverne med nye perspektiver og igangsætte væsentlige og personlige refleksioner, som gør dem uddannelsesparate Mindst 80 % af eleverne skal fra 2015/16 være gode til at læse og regne i de nationale test (nationalt mål, som afventer baseline fra UVM) Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. (nationalt mål) Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test skal reduceres år for år (nationalt mål) Der skal i skoleåret 2014/15 sættes mål for at elevernes trivsel øges. Flere børn skal opnå karakteren 2 i dansk og matematik (nationalt mål) Det omgivende samfund. En af forudsætningerne i reformen er at skolerne i større udstrækning får det omgivende samfund i spil i forhold til elevernes læring. 2. Målsætning Lolland Kommune: Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolen er forpligtet til at inddrage ekstern faglig ekspertise og kompetencer i undervisningen på alle klassetrin fra 10 gange i 2014/15 til mindst 20 gange i 2016/17 I udskolingen indgår for den enkelte elev yderligere 4 uger om året med inddragelse af ekstern undervisning, således at eleverne kan opnå erfaringer og færdigheder der styrker deres mulighed

8 for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Gennemføres forsøgsvis i 2014/15 med efterfølgende evaluering Skolen er forpligtet til at inddrage foreninger samt musik- og billedskoler i elevernes læring (tilføjet på udvalgsmødet den 7. november 2013!!) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Målsætning i Lolland Kommune: Skolen skal med udgangspunkt i få klare mål for folkeskolen sikre, at alle elever er aktive deltagere i sociale og faglige fællesskaber således, at de motiveres til erhverv og fortsat uddannelse. Lolland Kommunes skolevæsen skal i skoleåret 2014/15 definere en evaluerings- og refleksionspraksis, som understøtter udarbejdelsen af aftaler for individuelle læringsmål mellem den enkelte elev, lærere og forældre på alle årgange Med afsæt i en systematisk og systemisk evalueringspraksis på alle årgange, skal karaktererne løftes til landsgennemsnittet inden for 3 år 96 % af alle elever skal være inkluderet i almenundervisningen (nationalt mål) 95 % af eleverne i ungdomsuddannelserne er fortsat i uddannelse efter 9 måneder. 4. Målsætning i Lolland Kommune: Skole, forældre og børn skal gennem et forpligtende samarbejde skabe den tillid, trivsel og tryghed, der gør, at alle børn bliver så dygtige, de kan. Skoleafdelingen skal i skoleåret 2014/15 have oprettet afdelingsråd med repræsentation fra alle klasser på afdelingen. 5. Målsætning i Lolland Kommune: Det enkelte barn skal sikres medindflydelse på sit skoleliv For at sikre elevdemokrati og elevinddragelse skal eleverne i 2014/15 være med i planlægningen og evalueringen af undervisningen.

9 Administrative indikatorer. Der fastlægges administrative indikatorer for følgende elementer som ikke indgår i den egentlige skolepolitik: Økonomi Rapportering Kompetenceudvikling af medarbejdere Kompetenceudvikling af ledere Nationale indikatorer Resultaterne af indsatsen på de områder vil være anledning for administration og skoleledelse til sammenligning med andre kommuner og løbende forbedring af indsatsen med henblik på at styrke fundamentet for de egentlige skolepolitiske mål. Afslutning. Skolepolitik og kvalitetsrapport vil være et samlet styringsdokument for skolerne i Lolland Kommune. Det gælder det politiske niveau, det administrative sektorniveau og skoleniveauet. Generering af data til rapporteringen sker via det nationale datawarehouse, så informationerne for indsatsen i skolerne er ensartede og kan bruges til sammenligning skoler og kommuner imellem. Nationalt er processen ikke afsluttet og der vil først i løbet af foråret 2014 være en endelig skabelon for rapporteringen, men de målsætninger og resultatmål, som er godkendt politisk i Lolland Kommune vil blive indarbejdet i de rapporteringssystemer, som bliver udviklet nationalt. Rapporteringen i Lolland Kommune vil primært være elevrettet, så der kan aflæses en udvikling af progressionen for den enkelte elev. Der bliver opsummeret på både skole og kommuneniveau, og det forventes at rapportering på nationalt niveau vil blive udviklet med fokus på elevernes læring. Rapporten vil blive brugt til sammenligning skolerne imellem og denne sammenligning vil blive brugt positivt af skoleledelsen til at udvikle de bedste metoder for elevernes læring.