Emner til HA bachelorprojekter, 2010

Studienævn for Erhvervsøkonomi i Odense 12-11-2009 Emner til HA bachelorprojekter, 2010 A. Finansiering (A1-A11)... side 2 B. Regnskab (B1-B10)... side 6 C. Marketing (C1-C35)... side 8 D. Organisation og ledelse (D1-D15)... side 15 E. Optimering og logistik (E1-E19)... side 29 Side 1

A. FINANSIERING Ved spørgsmål til emnerne kontakt Christian Riis Flor, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, e-mail: crf@sam.sdu.dk. Bemærk: Det forudsættes, at den studerende har taget bachelorfaget Finansiering, og der skal ved indlevering af emner angives mindst et emne, der ikke ligger inden for fagområdet finansiering, da det ikke kan garanteres, at der er vejlederkapacitet til alle studerende. Såfremt den studerende er villig til at udforme bachelorprojektet på engelsk (med engelsktalende vejleder) bedes dette angivet ved emneindleveringen. Der tildeles vejleder efter indlevering af emner er fundet sted. A 1. Sammensætning af efficiente aktieporteføljer Hvad er det teoretiske fundament for Markowitz porteføljevalgsmodel? Der ønskes en udledning af den efficiente rand samt en beskrivelse af, hvordan investorer med forskellige nyttefunktioner vælger deres optimale portefølje på den efficiente rand. Kræver kendskab til lineær algebra, hvorfor det anbefales HA-studerende at have fulgt Matematik 2. Litteratur: (forslag): Huang, C. og R.H. Litzenberger. (1988). Foundations for Financial Economics, North-Holland, kapitel 3. Ingersoll, J.E. (1987). Theory of Financial Decision Making, Rowman & Littlefield. Kapitel 1-4. A 2. Den forbrugsbaserede CAPM (Capital Asset Pricing Model) Når individer og husholdninger investerer i finansielle aktiver er det primært for at flytte forbrugsmuligheder enten fra nogle tidspunkter til andre (f.eks. opsparing til pension) eller fra nogle økonomiske scenarier til andre (f.eks. ved at investere i aktiver, der giver høje afkast, netop i situationer hvor husholdningens lønindkomst er lav). Efterspørgslen efter finansielle aktiver hænger dermed sammen med husholdningernes forbrugsønsker, hvilket giver en sammenhæng mellem priserne på de finansielle aktiver og husholdningernes forbrug den såkaldte forbrugsbaserede CAPM. Der ønskes foretaget en udledning af den forbrugsbaserede CAPM, en diskussion af dens evne til at beskrive den faktiske udvikling i aktiepriser og aggregeret forbrug, samt en sammenligning mellem den forbrugsbaserede CAPM og den klassiske CAPM. Litteratur (forslag): Cochrane, J. (2005). Asset Pricing. Princeton University Press. Dele af kapitel 1 og 21. Munk, C. (2005). Asset pricing modeller. Kapitel 2 i bogen Udviklingslinier i finansiering redigeret af M. Christensen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. A 3. Strategiske optioner: Virksomheders valg af realinvesteringer Hvordan benyttes optionsteorien fra de finansielle markeder til vurdering af virksomhedens mulige realinvesteringers fordelagtighed, og hvad er metodens begrænsninger? Man kan f.eks. tage udgangspunkt i problemet vedrørende værdiansættelse af en oliereserve i undergrunden, eller værdiansættelse af en virksomheds mulighed for at øge eller mindske produktionen. Litteratur (forslag): Dixit, A.K. og R.S. Pindyck (1994). Investment under Uncertainty, Princeton University Press. Kapitel 1, 2, 5, 6. Paddock, J.L., D.R.Siegel og J.L. Smith. (1993). Valuing Offshore Oil Properties with Option Pricing Models, i The New Corporate Finance: Where Theory Meets Practice, ed. D.H. Chew Jr., McGraw-Hill. Side 2

A 4. Prisfastsættelse af afledte aktiver: Binomialmodellen, Black-Scholes-modellen og markedsfriktioner Overvej sammenhængen mellem binomialmodellen og Black-Scholes-modellen. Man kan også udvælge nogle afledte aktiver og beskriv behovet for disse samt deres prisfastsættelse og hegdestrategier i f.eks. en binomialmodel. Sammenlign evt. forskellige varianter af binomialmodellen med henblik på konvergenshastighed eller transaktionsomkostninger. Litteratur (forslag): Cox, J.C., Ross, S.A. og Rubinstein, M. (1979). Option Pricing: A Simplified Approach. Journal of Financial Economics 7, 229-263. Leisen, D. og Reimer, M (1996). Binomial Models for Option Valuation - Examining and Improving Convergence, Applied Mathematical Finance 3, 319-346. Hull, J.C. (2009) Options, Futures, and other Derivatives, kapitlerne 11-13, 17. Boyle, P.P. og T. Vorst (1992). Option replication in discrete time with transaction costs. The Journal of Finance, vol. 47, 271-293. A 5. Langsigtede investeringer Hvor meget bør en privat investor spare op til sin pension? Hvordan skal opsparingen investeres i forskellige finansielle aktiver? Hvordan afhænger svarene på de foregående spørgsmål af investorens risikovillighed, alder, lønindkomst m.m.? Litteratur (forslag): Munk, C. og C. Sørensen (2001). Skal investorer med lang investeringshorisont have større aktieandel? Finans/invest 7, 10-17. Grosen, A. og P.H. Nielsen (2006). Livsindkomsttankegangen vinder frem. Finans/invest 6, 2-3. Møller, M., C. Sørensen og J.P. Nielsen (2006). Er opsparing simplere end din investeringsrådgiver tror eller mere indviklet end lærebogen tilsiger? Finans/invest 8, 4-8. Grosen, A. og P.H. Nielsen (2007). Human kapital en overset post på den privatøkonomiske balance. Finans/invest 2, 2-3. Larsen, A.L. (2007). Lønindkomstens betydning for porteføljevalget Er du en aktie eller en obligation? Finans/invest 2, 4-9. A 6. Aktiebaseret aflønning, f.eks. medarbejderoptioner (executive stock options) værdiansættelse og incitamenter Hvorfor tildeler mange virksomheder deres topledere calloptioner på virksomhedens aktier? Hvordan skal sådanne optioner værdiansættes? Hvordan påvirker sådanne optioner de beslutninger, lederne tager i virksomheden? Der ønskes en diskussion af disse spørgsmål suppleret med relevante eksempler baseret på beregninger i binomialmodellen. Litteratur (forslag): Kulatilaka, N. og A. J. Marcus (1994). Valuing Employee Stock Options, Financial Analysts Journal, Nov-Dec, 46-56. Flor, C. R. og C. Munk (2003). Værdiansættelse af optioner i aflønningskontrakter, finans/invest 4, 22-32. Flor, C. R. og H. Frimor (2005). Incitamenter og aktiebaseret aflønning. Kapitel 11 i bogen Udviklingslinier i finansiering redigeret af M. Christensen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Core, J.E., Guay, W. R., og D. F. Larcker (2003). Executive compensation and incentives: A survey, FRBNY Economic Policy Review, 27-50. Lambert, R (1986). Executive Effort and the Selection of Risky Projects, RAND Journal of Economics, 17: 77-88. Hall, B. J. og K. J. Murphy (2002). Stock Options for Undiversified Executives, Journal of Accounting and Economics 33, 3-42. Side 3

A 7. Værdifastsættelse af gældskontrakter og finansielle vanskeligheder Hvad er værdien af en virksomheds gæld, hvis aktionærerne (ledelsen) handler strategisk med henblik på at overføre værdi fra kreditorerne til dem selv, dvs. hvis aktionærerne aktivt bruger deres konkurstrussel til at få kreditorerne til at acceptere midlertidige nedsatte ydelser på gælden? Hvordan kan en virksomheds finansielle vanskeligheder påvirke aktionærernes investeringsvalg og derved medføre efficienstab? Hvordan afhænger størrelsen af disse tab af virksomhedens muligheder for at genforhandle sin gæld? Litteratur (forslag): Myers, S. (1977). Determinants of Corporate Borrowing, Journal of Financial Economics 9, 147-176. Gertner R. og D. Scharfstein (1991). A Theory of Workouts and the Effects of Reorganization Law, Journal of Finance 46, 1189-1222. Anderson, R. og S. Sundaresan. (1996). Design and Valuation of Debt Contracts, Review of Financial Studies 9(1), 37-68. Mella-Barral, P. og W. Perraudin (1997). Strategic Debt Service, Journal of Finance 52, 531-556. Leland, H. (1998). Agency Costs, Risk Management, and Capital Structure, Journal of Finance 53, 1213-1243. Fan H. og S. M. Sundaresan (2000). Debt Valuation, Renegotiation, and Optimal Dividend Policy, Review of Financial Studies, 13, 4, 1057-1099. A 8. Signalværdien af finansielle beslutninger Hvordan kan en virksomheds finansielle beslutninger afsløre dele af ledelsens insiderviden til aktiemarkedet? Belys f.eks. hvorledes en iværksætter kan signalere kvaliteten af iværksætterens projekt til det finansielle marked i forbindelse med finansiering af projektet. Alternativt kan studerende med interesse indenfor spilteori forsøge at knytte en sammenhæng mellem en af nedenstående modeller til signaleringsmodeller. Litteratur (forslag): Leland, H.E. og D.H. Pyle. (1977). Informational asymmetries, Financial Structure, and Financial Intermediation, Journal of Finance 32, 371-387. Myers S.C. og N.S. Majluf. (1984). Corporate Financing and Investment Decisions when Firms have Information that Investors do not have, Journal of Financial Econonmics 13, 187-221. Christensen, P.O. og G.A. Feltham (2003). Economics of Accounting, Volume 1, Kluwer. kap. 13. Koracjzyk, R., D. Lucas og R. McDonald (1992). Equity issues with time-varying asymmetric information, Journal of Financial and Quantitative Analysis 1992, vol. 27, no. 3, 397 417. A 9. Tests of CAPM (in time series or in cross-sectional regression) This topic requires students to be able to collect and clean data: the daily, weekly or monthly stock prices from any available source. Students should be familiar with the OLS regression. They should be familiar with the theory of CAPM. They can run time-series regression for an individual asset and test the significance of estimators for alpha and beta. They can also run crosssectional regression to test for the joint significance of estimators for a system of N assets. They should also be able to explain the economic intuitions for the given test statistics. Literature (suggestions): Campbell, J. Y., Lo, A. W. and MacKinlay, A. C., 1997, The Econometrics of Financial Markets, Princeton University Press, Chapter 5 Sharpe, W., 1964, Capital Asset Prices: A Theory of Market Equilibrium under Conditions of Risk, Journal of Finance 19, 425-442 Note: This topic requires that you have already had a course in econometrics. Moreover, you should expect to hand in the report in English. Side 4

A 10. Hedging performance comparison between the OLS regression and more complicated volatility/covariance models This topic requires students to collect and clean data: the daily prices for futures and the underlying assets. Students should be familiar with the OLS regression and have some knowledge in modeling volatility (like GARCH models). They should also be able to explain the economic intuitions for the given test statistics. Literature (suggestions): Hull, J., 2009, Options, Futures and other Derivatives, 7 th Edition, Prentice Hall, Chapter 3 Bollerslev, T., 1986, Generalized Autoregressive Conditional Heteroskedasticity, Journal of Econometrics 31, 307-327. Note: This topic requires that you have already had a course in econometrics. Moreover, you should expect to hand in the report in English. A 11. Venturekapital. Venturekapital handler om finansiering af virksomheder, der stadig er i den begyndende udviklingsfase. Et centralt problem er, hvorledes den, der stiller risikovillig kapital til rådighed, kan sikre sig, at den, der skal udføre arbejdet, yder en optimal indsats. Hvis der desmere er flere investorer involveret, kan de mindre aktive investorer også blive nødt til at overveje muligheden af, at den aktive investor og entreprenøren danner en gruppe imod dem. Udover en analyse af disse problemer, vil det være naturligt at se på venturekapitalmarkedet i f.eks. Danmark, EU eller USA. Litteratur (forslag): Casamatta, C. (2003), Financing and Advicing: Optimal Financial Contracts with Venture Capital, The Journal of Finance, LVIII, 5, 2059-2085. Dessí, R (2005), Start-up finance, monitoring, and collusion, RAND Journal of Economics, 36, 2, 255-274. Side 5

B. REGNSKAB Ved spørgsmål til emnerne kontakt John Christensen, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, e-mail: jcn@sam.sdu.dk B 1. Transfereringspriser Mange virksomheder anvender interne afregningspriser, når produkter overgår fra en enhed til en anden. Lav en analyse af hensigtsmæssigheden af forskellige metoder til fastsættelse af transfereringsprisen. Relater til formål og omstændigheder. B 2. Revision af virksomhedens regnskab Der ønskes en redegørelse for og diskussion af formålene med revision af virksomhedens regnskab samt en beskrivelse af de metoder, som en revisor kan bringe i anvendelse ved sin undersøgelse. B 3. Shareholder value modeller og værdiansættelse Der ønskes en redegørelse for og diskussion af nogle af de modeller der foreslås anvendt til styring af virksomhedens indsats for skabelse af shareholder value. B 4. Ansvarlighedsprincippet I regnskabsvæsen er det en hovedsætning, at "en leder skal kun holdes ansvarlig for det, han kan kontrollere". Lav en analyse af, hvordan dette bør fortolkes. B 5. Aktivitetsbaseret omkostningsregnskab (ABC) Beskriv metoden ved aktivitetsbaseret omkostningsregnskab, samt forskelle og ligheder med andre systemer. Redegør for muligheder og vanskeligheder ved at anvende et sådant system. B 6. Anvendelse af regnskaber til præstationsvurdering Mange lønsystemer indeholder elementer, der afhænger af medarbejderens (lederens) præstation. Denne måles ofte ved hjælp af regnskabsdata. Lav en analyse af udformningen af sådanne aflønningssystemer enten analytisk eller ved at undersøge nogle eksisterende aflønningsformer. B 7. Regulering af regnskabsaflæggelse Der ønskes en redegørelse for og diskussion af nogle af de væsentligste argumenter for og imod regulering af virksomheders regnskabsaflæggelse. Redegørelsen og diskussionen ønskes relateret til den regulering af regnskabsaflæggelse som findes i Danmark. B 8. Værdiansættelse af anlægsaktiver i virksomheders eksterne regnskab Redegør for og diskuter forskellige metoder til værdiansættelse af en virksomheds anlægsaktiver. Diskuter metodernes betydning i relation til såvel balancen som resultatopgørelsen. Side 6

B 9. Opgørelse af en virksomheds overskud Der ønskes en redegørelse for og diskussion af de væsentligste indtægtskriterier, som kan anvendes ved opgørelsen af en virksomheds overskud for en given periode. B 10. Regnskabsmæssige skøn I forbindelse med måling af de enkelte regnskabsposter indgår der ofte et væsentligt element af regnskabsmæssig skøn. Der redegøres for, hvad regnskabsmæssige skøn er, hvorledes regnskabsmæssige skøn som udgangspunkt behandles i regnskabet, samt hvorledes det regnskabsmæssige skøn påvirker opgørelsen af de enkelte regnskabsposter, herunder hvorvidt forskellige målingsmetoder giver forskellig påvirkning af regnskabets resultat mv. Side 7

C. MARKETING Ved spørgsmål til emnerne kontakt Jan Møller Jensen, Institut for Marketing og Management, e-mail: jmj@sam.sdu.dk Nedenstående er et forslag til emner, dit bachelorprojekt kan tage udgangspunkt i. Ud fra den overordnede ramme i forslaget, skal der udarbejdes en problemformulering og afgrænsning. Denne kan f.eks. indeholde en afgrænsning i forhold til: Produkttype, marked, virksomhedstype eller i forhold til et teoretisk udgangspunkt. Der kan også ske en afgrænsning til en enkelt virksomhed, men kun efter aftale med vejlederen! Udformningen af problemformulering og afgrænsning skal ske i samarbejde med vejlederen og godkendes af denne. Emnet må ikke være sammenfaldende med seminaropgaven fra 5. semester. C 1. Markedsføringsplanlægningsprocessen At kunne udarbejde og gennemføre effektive markedsføringsplaner er forventningen og kravet til alle markedsførere. Hvordan forøger virksomheden effekten af sin markedsføring. Her kan arbejdes med at gennemgå markedsføringsplanlægningsprocessen på et taktisk/operationelt niveau for en konkret virksomhed med en aktuel markeds-udfordring, men emnet kan også angribes ud fra en strategisk synsvinkel, hvor der lægges vægt på, hvordan virksomheden opbygger sin marketing-funktion og tilrettelægger sine marketing-aktiviteter, så de bidrager til virksomhedens samlede værdiskabelse. Opgaven kan afgrænses enten til konsumentvare-markedet eller det industrielle marked. C 2. Markedsføring for iværksætter-virksomheder Flere og flere danskere starter egne små virksomheder. Det har skabt en udfordring og et potentiale for de virksomheder, der udfører marketing-arbejde på konsulent-basis.. Med udgangspunkt i de særegne karakteristika for iværksætter-virksomheder kan der arbejdes med iværksætteren som kunde, segment eller marked set fra en marketing- eller virksomhedskonsulents side. Hvad kan iværksætterne selv og hvad kan de ikke selv? Hvordan angribes dette segment, der lever og ånder for deres virksomhed? Hvad kræver iværksætteren og hvilket afledt forretningspotentiale er der af det stigende antal iværksætter-virksomheder? Og hvordan håndteres relationen til iværksætteren over tid efterhånden, som virksomheden udvikler sig og måske bliver mere kompleks. C 3. Kanalstrategi og interorganisatorisk ledelse At kunne strukturere værdikæde-aktiviteterne effektivt og efficient er vejen til konkurrencemæssige fordele. Men sjældent er det en enkelt virksomhed, der alene og uafhængigt kan træffe beslutningen om, hvordan der skal skabes værdi for kunden. Afhængighed af andre virksomheder er afgørende for kanalstrategiske overvejelser herunder, hvordan der i sidste ende leveres værdi til kunderne. Der kan arbejdes med kanalstrategi set fra den enkelte virksomhed i værdikædens synspunkt eller der kan arbejdes med kanalstrategi Side 8

C 4. Internationalisering Danske virksomheder bliver stadigt mere internationale. Hvilke konsekvenser får det for deres markedsføring og strategi og hvilke krav stilles der til virksomhederne?, kan være et emne for en opgave. En anden mulighed er at se på de virksomheder, der er født internationale de såkaldte Born Global virksomheder. Man kan også skrive om, hvordan virksomheder kommer ind på et nyt marked hvilke strategier der skal anvendes International Market Entry. Et andet muligt emne er outsourcing hvilken betydning har det for danske virksomheder, at de kan lægge en del af deres produktion ud og hvilke problemer kan de stå overfor? C 5. E-handel Handel via Internettet eller lukkede portaler har efterhånden fået en stor betydning for mange virksomheder. En opgave kan være at analysere de forskellige strategier indenfor e-handel og se på, hvordan forskellige typer af virksomheder har løst denne opgave. En anden mulighed er at gå i en enkelt eller få virksomheders løsninger indenfor e-handel og se på, hvad der skal til for at få succes. En tredje mulighed er at se på, hvilke motivationer og/eller barrierer forbrugerne oplever i forbindelse med køb på Internettet. C 6. Det industrielle Marked En meget stor del af de danske virksomheder arbejder primært med at sælge produkter og services til andre virksomheder. Her kan man arbejde med f.eks., hvordan markedsføringen af denne type af kunder kan tilrettelægges. Eller man kan arbejde med segmentering af kunder på det industrielle marked. Ofte vil man på dette marked bruge mange ressourcer på opbygning af relationer og netværk til kunder og leverandører en opgave vil kunne være at se på, hvordan virksomhederne arbejder med disse relationer og netværk (f.eks. også i forhold til Customer Relationship Management ). Det vil også være en mulighed at arbejde med branding på det industrielle marked. Opgaven kan afgrænses til en bestemt type af virksomhed/kunder eller til evt. kun én virksomhed. C 7. Kommunikation Hvordan kan en virksomhed styre sin kommunikation både i forhold til eksterne relationer som kunder og partnere og internt i forhold til f.eks. de ansatte? Der kan arbejdes med forskellige modeller til formulering af kommunikationsstrategier eller med konkrete eksempler på udarbejdelse af kommunikation. C 8. Segmentering på industrielle markeder Med udgangspunkt i segmenteringsteorien på B2B arbejdes der i dybden med en selvvalgt virksomhed og produkt C 9. Forbrugeradfærd på markeder, som er hurtigt skiftende Der kan arbejdes med en analyse af, hvordan man markedsfører produkter/services som er meget hurtigt skiftende (mode, trends, osv.). Herunder kan f.eks. inddrages modeller som PLC kurven. Side 9

C.10. Forbrugeradfærd og segmentering Der kan f.eks. arbejdes med, hvordan man generelt eller specifikt for en bestemt produkttype kan segmentere de private forbrugere. Herunder kan også inddrages forskellige modeller og teorier omkring segmentering. Med udgangspunkt i segmenteringsteorien kan der også arbejdes i dybden med et enkelt segment på forbrugermarkedet som f.eks. ældresegmentet, ungdomssegmentet eller tweens dem der ikke er blevet teenagere endnu. C 11. Forbrugeradfærd branding Man arbejder med branding både i forhold til produkter og som corporate branding. C 12. Forbrugeradfærd oplevelsesøkonomi Der arbejdes med en redegørelse for og analyse af markedsføring af oplevelsesprodukter. C 13. Forbrugeradfærd og sunde fødevarer Der kan f.eks. arbejdes med, hvordan sundhedsbegrebet indgår i forbrugeres informations- og beslutningsprocesser i forbindelse med fødevarekøb. Der kan også fokuseres på, hvordan forskellige mærkningsordninger kan hjælpe forbrugerne til at vælge mere ernæringsrigtige produkter. En tredje mulighed er at undersøge virksomhedernes anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger i markedsføringen, herunder hvilken indflydelse dette har på forbrugerens fødevarevalg C 14. Forbrugeradfærd og loyalitet Med udgangspunkt i en grundig redegørelse for loyalitetsbegrebet eksemplificeres og diskuteres den praktiske anvendelse af begrebet indenfor forskellige markeder. C 15. Kollektive beslutningsprocesser Som forbrugsenhed er familien/husstanden ofte genstand for både kvalitative og kvantitative forbrugsundersøgelser. I virksomhederne er det velkendt, at mænd, kvinder og børn -- afhængig af alder -- har forskellige roller i familiens beslutningsprocesser, såvel som der hersker mange forudindtagede opfattelser heraf. Med udgangspunkt i litteraturen ønskes der i opgaven en begrundet redegørelse for, hvordan kollektive beslutningsprocesser foregår, samt hvilke analytiske kompetencer og færdigheder, som virksomheden har brug for med henblik på at kunne planlægge og gennemføre sin marketing-indsats over for familien og dens enkelte medlemmer C 16. Mærkevare-opfattelse For at opnå succes med sit brand, investerer flere virksomheder i avancerede analyser, der kan måle forbrugerens opfattelse af virksomhedens brand. Alle medie- og reklamebureauer med respekt for sig selv udbyder disse værktøjer eller har en model, der kan beskrive brugernes relationer til et givet mærke. På den baggrund ønskes der med udgangspunkt i den kognitive forbrugeradfærdsteori en uddybende redegørelse for, hvordan virksomhederne kan analysere brugernes relationer til mærker/produkter/ydelser herunder, hvordan brugerne opfatter disse. Hovedformålet for opgaveløser er således at skabe indsigt i hvilke analytiske færdigheder og kompetencer, der er nødvendige at oparbejde for at kunne sælge, købe og anvende disse analyser i praksis. Side 10

C 17. Integreret kommunikation Integreret kommunikation handler om at sammentænke - og evt. strukturelt sammenlægge kommunikation, marketing og pr. m.m. Formålet er at få den interne og den eksterne kommunikation til at hænge sammen, og at få virksomheden til at tale med én stemme på tværs af kanaler og målgrupper. Emnet kan f.eks. rumme en analyse af konsistensen i en virksomheds forskellige kommunikative artikulationer, eller en undersøgelse af hvorledes virksomheder organiserer sig i bestræbelsen på at virkeliggøre integrationsidealet i praksis. C 18. Viral markedsføring Et stigende antal virksomheder forsøger at skabe markedskommunikation f.eks. i form af sjove eller småfrække filmklip eller billeder der er så fængende, at kunder og forbrugere selv frivilligt opsøger og sender dem videre til andre via internettet eller mobiltelefonen. Det handler om at gøre sine kunder til talerør eller måske ligefrem omvandrende reklamesøjler for brandet eller produktet. Som modtagere af markedskommunikation er vi på en helt anden måde end tidligere blevet en integreret del af markedsføringen. Fænomenet kaldes viral markedsføring. Viral markedsføring er word-of-mouth i en digitaliseret form og kendetegnet ved en mulig eksponentiel vækst i antallet af modtagere (og videreformidlere). Emnet lægger bl.a. op til en analyse af fordele og ulemper og muligheder og begrænsninger ved denne form for markedskommunikation. Ydermere kan man, hvis man har kreative evner, skitsere et bud på en mulig viral kampagne. C 19. Markedskommunikation og ideen om WEB 2.0 WEB 2.0 er internettets overgang til ægte interaktivitet og bruger-til-bruger kommunikation, og denne overgang forestiller mange sig som et uomgængeligt faktum, en nødvendig og god udvikling, men også som en vigtig udfordring af den traditionelle markedskommunikations logik. Der kan skrives flere projekter med udgangspunkt i denne logik, men det skal absolut ske med kritisk sans og stor reflexivitet. For eksempel: C 20. Blogging Blogging er nok det mest kendte udtryk for WEB 2.0 og nu noget store virksomheder (som f.eks. Arla) anvender som element i deres kommunikations strategi, men hvilken status har disse semiprivate dagbøger internt? Hvad kan man egentlig skrive og hvem gider egentlig at læse dem? Hvad er forskellen til klassisk PR? Find evt. selv et interessant spørgsmål om blogging/ PR /Corporate communication etc.man kan afgrænse projektet til at lave en intern undersøgelse af en virksomheds brug af blogging, eller man kan lave en undersøgelse af eksterne læseres oplevelser gennem en websurvey eller en mere kvalitativ undersøgelse med eller uden brug af internettet (hvis man altså kan finde nogen). Side 11

C 21. Internet communities Om 15 minutter er vi alle berømte (Andy Warhol s sene udgave af sit mantra). Grupper på nettet hvor brugerne (re)presenterer sig selv og møder ligesindede er blevet en vigtig virtuel markedsplads for langt mere end ideer. Eksempler er MySpace.com, YouTube.com, Arto.dk. Alle tre udnyttes ofte af unge musikere der vil i kontakt med et publikum, men også klassiske markedsførere af FMCG produkter bruge disse steder, f.eks. Sprite har sponsoreret en MySpace hjemmeside hos en person der var vild med sodvandet og kaldte sig selv Sprite. Flere interessante spørgsmål kan stilles i forbindelse med dette emne: Hvordan oplever brugerne disse kontakter i deres fællesskaber, som kommunikation fra ligesindede eller som markedsføring? Hvad er holdningen til blandingen af interesser? Hvad er der at hente her som ikke kan opnås bedre andre steder for en markedsfører/virksomhed? Kvalitativ eller kvantitativ empiri kan anvendes i forhold til den endelige problemstilling. Lidt nem litteratur om emner relateret til web 2.0: http://en.wikipedia.org/wiki/web_2 http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12269 http://www.firstmonday.org/issues/issue6_2/odlyzko/index.html C 22. Markedskommunikation og tweens Tween-begrebet dækker over opdyrkelsen af 8-12 årige børn som legitime mål for markedskommunikation. Disse børn forudsættes ofte at være en global homogen kultur med stærk sans for nye medier. Man kan vælge forskellige vinkler på dette fænomen, men for eksempel: Tweens som stakeholders Nogen virksomheder har besluttet at se på tweens som vigtige nøglepersoner når en families adfærd skal påvirkes, ikke blot som plagekraft/pester power af slik eller morgenmad, men for eksempel for miljørigtig brugeradfærd i forbindelse med vand og el. Mindre politisk korrekt er også markedet for ferierejser et marked hvor børn er en vigtig faktor i familiens beslutningsprocesser. Her kan projektet tage udgangspunkt i en bestemt kampagne som ser ud til at rette sig mod tweens og undersøge afsenders strategiske og etiske overvejelser og/eller undersøge tweens oplevelser af kampagnen. Tweens forbrug som vicarious consumption Tweens betragtes normalt som selvstændige forbrugere i deres egen ret og med egne penge, men i realiteten er de næsten 100% økonomisk afhængige af deres forældre. I hvor høj grad er tweens forbrug at betragte som forældrenes forbrug gennem stedfortræder (forstået som forbrug der drives af forældrenes trang til selvrealisering). Kvalitativt projekt, evt. med andre elementer. Litteratur: Martin Lindstrøm: BRANDchild. (Læs med kritisk distance!). Andersen, L.P. Rasmussen, J. & Tufte, B. Har du en tween derhjemme? kan hentes på: http://www.kommunikationsforum.dk/?articleid=12304. Side 12

C 23. Public Relations (Vejledes og skrives på engelsk!) Public relations er blevet en stadig vigtigere ledelsesfunktion i vor tids virksomheder og betragtes af mange som den mest afgørende kommunikationsdimension i en globaliseret verden. Hvordan identificerer og håndterer virksomheder (offentlige og private) relevante interessenter? Hvordan opbygges tillid og troværdighed mellem en virksomhed og dens interessenter? Hvornår bliver interessenter strategiske? Hvordan etableres og udvikles vedvarende relationer til sådanne interessenter? Hvordan sikres det, at relationerne er til gavn for begge parter i dialogen mellem virksomheder og dens omverden? Disse og relaterede spørgsmål kan besvares teoretisk og/eller empirisk via en selvvalgt case. C 24. Issues Management (Crisis Management) (Vejledes og skrives på engelsk!) Med et voksende antal kriser og konflikter i deres omverden er virksomheder nødt til at professionalisere deres syn på krisehåndtering. Hvordan reagerer virksomheder på kriser i deres interne og/eller eksterne omgivelser? Hvordan kan virksomheder forbedre deres kriseberedskab? Hvordan lærer virksomheder at identificere potentielt brændbare issues i deres omverden, før de udløser deciderede kriser? Disse og relaterede spørgsmål kan besvares teoretisk og/eller empirisk via en selvvalgt case. C 25. Valg af organisationsform For mange virksomheder er beslutningen om make or buy helt afgørende. Det vil sige beslutningerne om, hvorvidt man selv skal producere eller outsource til andre. Samtidig skal man også træffe beslutning om, hvordan en evt. outsourcing skal organiseres. Opgaven kan både besvares teoretisk ifht. disse overvejelser eller praktisk ifht. en konkret virksomhed. C 26. Produktudvikling Hvorfor produktudvikler virksomheder? Hvordan gennemfører virksomheder produktudviklingsprocessen? Hvad er et godt nyudviklet produkt eller rettere, hvad er kravene til produktudviklingsprocessen og produktudviklingsprocessen? Hvilke produktudviklinger har historisk haft succes? C 27. Alliancer og virksomhedssamarbejder Hvorfor gennemfører virksomheder alliancer? Hvordan gennemfører virksomheder alliancer, og hvordan gøres det konstruktivt? Er forskelle på alliancer alt efter hvilken aktivitet de foregår om, og hvordan påvirker omgivelserne alliancen? C 28. Markedsføring til virksomheder Hvordan indkøber virksomheder og hvordan sælger man til virksomheder? Hvordan påvirker en virksomheds størrelse og kompleksitet dens indkøb? C 29. Klustre Hvad er klustre, og hvorfor er det interessant for en virksomhed at lokalisere sig i et kluster. Hvad får virksomheden ud af at være i et kluster, er det lige vigtigt for alle typer af virksomheder, og hvad er bagsiderne ved det. Hvordan agerer virksomheden for at opnå fordelene ved at være i et kluster. Side 13

C 30. Velfærdsteknologi til ældreplejen Borgere på danske plejehjem har allerede nu, men vil i endnu højere grad i fremtiden, have mulighed for at få hjælp og støtte via forskellige former for velfærdsteknologier. Men hvordan forbrugs en teknologisk leveret service, som fx den der leveres af robotter? Med udbredelsen af nye tekniske hjælpemidler inden for ældreservice, er der brug for en analyse af disse velfærdsteknologiers anvendelsesmuligheder, set i et forbrugerperspektiv. C 31. Service marketing og offentlig service I takt med loven om det frie valg af offentlig service slår igennem og konkurrencen dermed gradvist øges blandt offentlige serviceudbydere, er der et behov for at undersøge muligheder og begrænsninger for at integrere marketingsdisciplinen centrale elementer i offentlige service. C 32. Kultur, teknologi og ældreservice Kulturen har stor betydning for, hvorledes folk udvælger og anvender teknologiske nyskabelser. Med udgangspunkt i ønsket om flere servicerobotter i plejesektoren skal der foretages en kulturanalyse af muligheder og hindringer for innovation i ældreplejen. C 33. Afsætningsmuligheder for velfærdsteknologi i Danmark I disse år opleves en stor interesse for udviklingen af nye teknologier til ældrepleje. Det grunder bl.a. i flere ældre og færre hænder til at pleje. Hertil kommer afledte arbejdsmiljøkonsekvenser samt muligheder for bedre at rekruttere og fastholde medarbejdere. Men hvordan kan man afsætningsøkonomisk analysere markedsforholdene for teknologiproducenter til ældreområdet? C 34. Kundeloyalitet på dagligvaremarkedet. Konkurrencen på dagligvaremarkedet er øget kraftigt i de senere år. Discountkæderne har presset priserne i bund og på den måde vundet betydelige markedsdele fra supermarkedskæderne. Sidstnævnte har svaret igen med indførelse af private label mærker, som udover at matche discountbutikkernes lavprisstrategi også har betydet en øget magt til supermarkederne i forhold til leverandører og producenter. Der ønskes en diskussion af begrebet kundeloyalitet i relation til køb af dagligvarer samt en efterfølgende redegørelse for situationen på dagligvaremarkedet i Danmark set i lyset af den nuværende finanskrise. Det forventes, at diskussionen tager afsæt i eksisterende teorier og modeller omkring kundeloyalitet samt at den efterfølgende redegørelse underbygges af sekundære og/eller primære datakilder. Den primære dataindsamling kan være i form af butiksobservationer, kvalitative interviews eller dataanalyser på et datasæt, som udleveres af vejleder. C 35. Forbrugernes anvendelse af Internet i forbindelse med køb af rejser Der ønskes en redegørelse for forbrugerens beslutningsproces i forbindelse med køb af rejseprodukter samt en efterfølgende diskussion af, hvilke motivationer og barriere den rejsende kan opleve i relation til at anvende Internettet til informationssøgning og bestilling af rejser. Redegørelsen skal tage afsæt i relevant forbrugeradfærdsteori samt eksisterende empiri på området og kan eventuelt suppleres med dataanalyser på et datasæt, som udleveres af vejleder. Side 14

D. ORGANISATION OG LEDELSE Ved spørgsmål til emnerne kontakt Bo Eriksen, Institut for Marketing og Management, e-mail: bo@sam.sdu.dk Karsten Boye Rasmussen, Institut for Marketing og Management, e-mail: kbr@sam.sdu.dk Hans Eibe Sørensen, Institut for Marketing og Management, e-mail: hes@sam.sdu.dk Udformningen af den endelige problemformulering og afgrænsning skal ske i samarbejde med vejlederen og godkendes af denne. Emnet må ikke være sammenfaldende med seminaropgaven fra 5. semester. D 1. Den ambidekstrale organisation (Bo Eriksen) Tilpasning til organisationens omgivelser er den måske største ledelsesudfordring, især når virksomheden står over for flere forskellige tilpasningskrav for eksempel på den ene side pres for at rationalisere og effektivisere og på den anden side pres for at skabe innovation og udvikling. En organisation, der evner at håndtere multiple tilpasningskrav kaldes ofte ambidekstral. (Ordet refererer til personer, der er lige gode til at anvende højre og venstre hånd, jf. Duncan 1976). Forskningen på området har identificeret en række strukturer og processer, der kan medvirke til at udvikle organisationens evne til at håndtere multiple tilpasningskrav og den studerende skal i denne opgave redegøre for disse samt diskutere fordele og ulemper ved at udvikle organisationens evne til at håndtere multiple tilpasningspres. Foreslået litteratur: Duncan, R. 1976. The Ambidextrous Organization: Designing Dual Structures for Innovation. In R. Kilman and L. Pondy (eds.), The Management of Organizational Design: 167-188. New York: North Holland. Ford, J. D., and Ford, L. W (1994). Logics of identity, contradiction, and attraction in change. Academy of Management Review, 19: 756 795 Gibson, C. B., J. Birkinshaw. 2004. The antecedents, consequences, and mediating role of organizational ambidexterity. Academy of Management Journal 47 209 229. Gresov, C., and Drazin, R., 1997, Equifinality: Functional equivalence in organization design, Academy of Management Review, 22(2), 403-428. Hambrick, D. C. 1994. Top management groups: A conceptual integration and reconsideration of the team label. In B. M. Staw & L. L. Cummings (Eds.), Research in organizational behavior, 16: 171-214. Greenwich, CT: JAI. He, Z. L. and P. K. Wong (2004). Exploration vs. Exploitation: An Empirical Test of the Ambidexterity Hypothesis Organization Science 15(4), 481-494. Jansen, J. P., F. A. J. van den Bosch, H. W. Volberda. 2006. Exploratory innovation, exploitative innovation, and performance: Effects of organizational antecedents and environmental moderators. Management Science 52 1661 1674. Leavitt, B., and March, J.G., 1988, Organizational Learning, Annual Review of Sociology, 14: 319-340. Lubatkin, M. H., Z. Simsek, Y. Ling, and J. F. Veiga (2006). Ambidexterity and Performance in Small-to Medium- Sized Firms: The Pivotal Role of Top Management Team Behavioral Integration. Journal of Management 32(5): 646-672. March, J.G., 1991, Exploration and exploitation in organizational learning, Organization Science, 21: 71-87. Tushman, M. L., & O Reilly, C. A. 1996. Ambidextrous organizations: Managing evolutionary and revolutionary change. California Management Review,38(4): 8 30. Side 15

D 2. Anvendelse af ledelses- og kontrolsystemer (Bo Eriksen) De fleste virksomheder har implementeret forskellige ledelses- og kontrolsystemer for at forbedre beslutningstagen. Ledelses- og kontrolsystemer kan defineres som de formaliserede rutiner og procedurer, hvor information anvendes til at forandre organisationens aktivitet (Simons 1987). Supply chain management systemer, budget- og kontrol systemer og forskellige planlægningssystemer er eksempler på ledelses- og kontrolsystemer. I forbindelse med virksomhedens strategiske beslutningsprocesser har ledelsen brug for information fra flere forskellige ledelses- og kontrolsystemer for at træffe effektive beslutninger. I denne opgave skal den studerende analysere betingelserne for, at ledelsen kan nyttiggøre og integrere flere forskellige ledelses- og kontrolsystemer. Foreslået litteratur: Ansoff HI. Critique of Henry Mintzberg s The design school: reconsidering the basic premises of strategic management. Strategic Management Journal 12: 449-461, 1991. Armstrong JS. The value of formal planning for strategic decisions: Review of the literature. Strategic Management Journal 3 197 211, 1982. Chenhall R. Management control systems design within its organizational context: findings from contingency-based research and directions for the future. Accounting, Organizations and Society 28: 127 168, 2003. Chenhall RH. Integrative strategic performance measurement systems, strategic alignment of manufacturing, learning and strategic outcomes: an exploratory study Accounting, Organizations and Society 30: 395 422, 2005. Fredrickson JW. Strategic Process Research: Questions and Recommendations. The Academy of Management Review, 8 (4), 1983, 565-575. Henri J. Management control systems and strategy: a resource-based perspective. Accounting, Organizations and Society 31: 529 558, 2006. Ittner C, Larcker D. Quality strategy, strategic control systems, and organizational performance. Accounting, Organizations and Society 22: 293 314, 1997. Ittner C, Larcker D. Coming up short on nonfinancial performance measurement, Harvard Business Review 81(11): 88 95, 2003. Miller CC, Cardinal LB. Strategic Planning and Firm Performance: A Synthesis of More than Two Decades of Research. Academy of Management Journal 37(6): 1649-1665, 1994. Miller D. The Architecture of Simplicity. The Academy of Management Review 18(1), 116-138, 1993. Miller D, Friesen PH. Strategy-Making and Environment: The Third Link. Strategic Management Journal 4(3): 221-235, 1983. Mintzberg, H. The Design School: Reconsidering the Basic Premises of Strategic Management. Strategic Management Journal 11(3): 171-195, 1990. Norreklit H. The balance on the balanced scorecard: a critical analysis of some of its assumptions, Management Accounting Research 11: 65 88, 2000. Otley DT. The contingency theory of management accounting: achievements and prognosis. Accounting, Organizations and Society 5: 413 428, 1980. Ouchi WG. A Conceptual Framework for the Design of Organizational Control Mechanisms. Management Science 25(9): 833-848, 1979. Simons R. Accounting control systems and business strategy: An empirical analysis. Accounting, Organizations and Society, 12(4): 357-374, 1987. Simons R. The role of management control systems in creating competitive advantage: new perspectives. Accounting, Organizations and Society, 15(1/2): 127 143, 1990. Simons R. Strategic orientation and top management attention to control systems. Strategic Management Journal 12: 49 62, 1991. Simons R. How new top managers use control systems as levers of strategic renewal. Strategic Management Journal 15: 169 189, 1994. Simons R. Levers of control: How managers use innovative control systems to drive strategic renewal. Boston: Harvard Business School Press, 1995. Widener SK. An empirical analysis of the levers of control framework. Accounting Organizations and Society 32: 757-788, 2007. Side 16

D 3. Internationalisering og organisation (Bo Eriksen) Stadig flere virksomheder konkurrerer internationalt for at udnytte mulighederne for at handle og investere internationalt. Udenlandske markeder kan afvige betragteligt fra hjemmemarkedet fx i forhold til regler og love, sædvaner, forbrugerpræferencer, arbejdsmarkedets organisering mv. Desuden skaber en øget spredning af virksomhedens aktiviteter forøgede koordineringsproblemer mellem afdelinger i forskellige lande. I denne opgave bedes den studerende redegøre for, hvorledes en virksomhed kan håndtere en forøget internationalisering gennem valg af strukturer og ledelsesprocesser. Foreslået litteratur: Bartlett, C. A. and Ghoshal S. (1989). Managing Across Borders. The Transnational Solution. Boston: Harvard Business School Press. Egelhoff, W. G. (1991). Information-Processing Theory and the Multinational Enterprise, Journal of International Business Studies 22(3): 341-368. Ghoshal S. and Nohria, N. (1993). Horses for Courses: Organizational Forms for Multinational Corporations. Sloan Management Review, 34(Winter): 23-35. Harzing A. W. (2000). An Empirical Analysis and Extension of the Bartlett and Ghoshal Typology of Multinational Companies Journal of International Business Studies 31(1), 101-120 Johanson, J. and Vahlne, J-E (1977). The Internationalization Process of the Firm-A Model of Knowledge Development and Increasing Foreign Market Commitments, Journal of International Business Studies 8(1). 23-32. Johanson, J. and Vahlne, J-E (1990). The Mechanism of Internationalization, International Marketing Review, 7(4). 11-24. Knight, G. A. and Liesch, P. W. (2002). Information internalization in internationalizing the firm, Journal of Business Research 55, 981-995. Kobrin, S. J. (1994). Is there a Relationship between a Geocentric Mind-Set and Multinational Strategy? Journal of International Business Studies, 25(3): 493-511. Liesch, P. W. and Knight, G. A. (1999). Information Internalization and Hurdle Rates in Small and Medium Enterprise Internationalization, Journal of International Business Studies 30(2). 383-394. Martinez, J. I. and Jarillo, J. C. (1989). The Evolution of Research on Coordination Mechanisms in Multinational Corporations, Journal of International Business Studies, 20(3). 489-514. Martinez, J. I. and Jarillo, J. C. (1991). Coordination Demands of International Strategies, Journal of International Business Studies, 22(3). 429-444. Roth, Kendall, David M. Schweiger & Allen J. Morrisson. 1991. Global Strategy Implementation at the Business Unit Level - Operational Capabilities and Administrative Mechanisms. Journal of International Business Studies, 22(3): 369-402. Stopford, John M. & Louis T. Wells. 1972. Managing the Multinational Enterprise. Organization of the Firm and Ownership of the Subsidiaries. New York: Basic Books. Side 17

D 4. Reale optioner og multinationale virksomheder (Bo Eriksen) Ledelsesteori om internationale virksomheder fokuserer i vidt omfang på, hvordan design af organisatoriske strukturer og processer kan hjælpe virksomheder til at håndtere usikkerhed om fremtidige vilkår (Egelhoff 1991). Det vil sige, at virksomheder tilpasser strukturer og processer til den grad af usikkerhed, der opleves. Tilsvarende anser internationaliseringsteori usikkerhed som en begrænsning på virksomhedens internationale udfoldelser (Johanson & Vahlne 1978, 1990). Teorien om reale optioner repræsenterer et brud med den traditionelle tankegang, idet internationalisering i sig selv medfører, at der skabes reale optioner for fx vækst, fleksibilitet i produktion og sourcing samt udvikling af kompetencer. I denne opgave bedes den studerende redegøre for, hvordan virksomheder kan bruge teorien om reale optioner til at designe deres internationaliseringsstrategi og hvilke problemer, der kan være forbundet med at følge teorien anbefalinger. Anbefalet litteratur: Allen, L., & Pantzalis, C. (1996). Valuation of the operating flexibility of multinational operations. Journal of International Business Studies, 27(4), 633 653. Brouthers KD, Brouthers LE, Werner S (2008). Real Options, International Entry Mode Choice and Performance Journal of Management Studies 45(5), 936-960. Buckley, A., & Tse, K. (1996). Real operating options and foreign direct investment: A synthetic approach. European Management Journal, 14(3), 304 314. Chi, T. (2000). Option to acquire or divest a joint venture. Strategic Management Journal, 21(6), 665 687. Chi, T., & McGuire, D. J. (1996). Collaborative ventures and value of learning: Integrating the transaction cost and strategic option perspectives on the choice of market entry modes. Journal of International Business Studies, 27(2), 285 307. Egelhoff, W. G. (1991), Information-Processing Theory and the Multinational Enterprise, Journal of International Business Studies 22(3): 341-368. Johanson, J. and J-E Vahlne (1977), The Internationalization Process of the Firm-A Model of Knowledge Development and Increasing Foreign Market Commitments, Journal of International Business Studies 8(1), 23-32. Johanson, J. and J-E Vahlne (1990), The Mechanism of Internationalization, International Marketing Review, 7(4), 11-24. Kogut, B. (1991). Joint ventures and the option to expand and acquire. Management Science, 37, 19 33. Kogut, B. and Kulatilaka, N. (1994). Operating flexibility, global manufacturing, and the option value of a multinational network. Management Science, 40, 123 39. Kogut, Bruce, Nalin Kulatilaka. (1994). Options thinking and platform investments: Investing in opportunity. California Management Rev. 36 52 71. Kogut, B., & Kulatilaka, N. (1994). Operating flexibility, global manufacturing and the option value of a multinational network. Management Science, 40(1), 123 139. Kulatilaka, N. and Perotti, E. C. (1998). Strategic growth options. Management Science, 44, 1021 31. Kulatilaka, N., & Perotti, E. C. (1998). Strategic growth options. Management Science, 44(8), 1021 1031. Kumar, M. V. S. (2005). The value from acquiring and divesting a joint venture: a real options approach. Strategic Management Journal, 26, 321 31. Leiblein, M. J. (2003). The choice of organizational governance form and performance: predictions from transaction cost, resource-based and real options theories. Journal of Management, 29, 937 61. Leiblein, M. J. and Miller, D. J. (2003). An empirical examination of transaction- and firm-level influences on the vertical boundaries of the firm. Strategic Management Journal, 24, 839 59. Li, J. (2007). Real options and international strategy: A critical review. Advances in Strategic Management, 24, 67 101. Miller, K., & Reuer, J. J. (1998). Firm strategy and economic exposures to foreign exchange rate movements. Journal of International Business Studies, 29(3), 493 513. Rugman AM; Li J (2007). Real options and the theory of foreign direct investment. International Business Review 16 (2007) 687 712. Tong, T. W., & Reuer, J. J. (2007). Real options in multinational corporations: Organizational challenges and risk implications. Journal of International Business Studies, 38(2), 215 230. Side 18

D 5. Konkurrence på multiple markeder (Bo Eriksen) Konkurrentanalyse er en af de centrale emner inden for strategisk analyse. Målene for konkurrentanalyser er at opnå en forståelse af rivalisering mellem konkurrenter samt at kunne forudsige, hvorledes konkurrerende virksomheder reagerer på hinandens strategiske tiltag. Når virksomheder møder hinanden i forskellige arenaer dvs. på multiple markeder, kan graden af overlap mellem virksomheder i forskellige arenaer være væsentlig for, hvordan rivaliseringen udspiller sig. I denne opgave ønskes en redegørelse for teorien om konkurrence på multiple markeder samt hvilke implikationer denne har for strategisk planlægning og ledelse. Anbefalet litteratur: Rose, EL; Ito, K. 2008. Competitive interactions: the international investment patterns of Japanese automobile manufacturers. Journal of International Business Studies, 39 (5): 864-879. Greve, HR. 2008. Multimarket contact and sales growth: Evidence from insurance Strategic Management Journal, 29 (3): 229-249. Yu, TY; Cannella, AA 2007. Rivalry between multinational enterprises: An event history approach Academy Of Management Journal, 50 (3): 665-686. Fuentelsaz, L; Gomez, J 2006. Multipoint competition, strategic similarity and entry into geographic markets. Strategic Management Journal, 27 (5): 477-499. Li, SX; Greenwood, R. 2004. The effect of within-industry diversification on firm performance: Synergy creation, multi-market contact and market structuration. Strategic Management Journal, 25 (12): 1131-1153. Ketchen, DJ; Snow, CC; Hoover, VL. 2004. Research on competitive dynamics: Recent accomplishments and future challenges. Journal of Management, 30 (6): 779-804. Baum, JAC; Li, SX; Usher, JM. 2000. Making the next move: How experiential and vicarious learning shape the locations of chains' acquisitions. Administrative Science Quarterly, 45 (4): 766-801. Varadarajan, PR; Jayachandran, S; White, JC. 2001. Strategic interdependence in organizations: Deconglomeration and marketing strategy. Journal of Marketing, 65 (1): 15-28. Greve, HR. 2000. Market niche entry decisions: Competition, learning, and strategy in Tokyo banking, 1894-1936. Academy of Management Journal, 43 (5): 816-836. Haveman, HA; Nonnemaker, L. 2000. Competition in multiple geographic markets: The impact on growth and market entry. Administrative Science Quarterly, 45 (2): 232-267. Sorenson, O. 2000. Letting the market work for you: An evolutionary perspective on product strategy Strategic Management Journal, 21 (5): 577-592. Shankar, V. 1999. New product introduction and incumbent response strategies: Their interrelationship and the role of multimarket contact. Journal of Marketing Research, 36 (3): 327-344. Gimeno, J; Woo, CY. 1999. Multimarket contact, economies of scope, and firm performance Academy of Management Journal, 42 (3): 239-259. Korn, HJ; Baum, JAC. 1999. Chance, imitative, and strategic antecedents to multimarket contact Academy of Management Journal, 42 (2): 171-193. Baum, JAC; Korn, HJ. 1999. Dynamics of dyadic competitive interaction Strategic Management Journal, 20 (3): 251-278. Gimeno, J 1999. Reciprocal threats in multimarket rivalry: Staking out 'spheres of influence' in the US airline industry. Strategic Management Journal, 20 (2): 101-128. Boeker, W; Goodstein, J; Stephan, J; et al.. 1997. Competition in a multimarket environment: The case of market exit. Organization Science, 8 (2): 126-142. Gimeno, J; Woo, CY. 1996. Hypercompetition in a multimarket environment: The role of strategic similarity and multimarket contact in competitive de-escalation. Organization Science, 7 (3): 322-341. Baum, JAC; Korn, HJ. 1996. Competitive dynamics of interfirm rivalry. Academy Of Management Journal, 39 (2): 255-291. Chen, MJ 1996. Competitor analysis and interfirm rivalry: Toward a theoretical integration. Academy of Management Review, 21 (1): 100-134. Side 19

D 6. Koordination og vidensdeling (Bo Eriksen) Et af hovedformålene med organisering er at opnå specialiseringsgevinster. Men hvor går grænserne for specialisering? Jo mere specialisering af opgaver, jo vanskeligere bliver det at koordinere opgaverne i en organisation. Et fundamentalt problem i denne sammenhæng er, hvor meget fælles viden individer i en organisation skal have for at kunne koordinere effektivt samt hvilke faktorer, der afgør behovet for fælles viden. Der ønskes en analyse af denne grundlæggende problemstilling samt anbefalinger til, hvorledes virksomheder kan afveje hensyn til specialiseringsgevinster mod hensynet til effektiv koordination under hensyn til den fælles viden i organisationen. Anbefalet litteratur: Adler PS. 1995. Interdepartmental Interdependence and Coordination: The Case of the Design/Manufacturing Interface. Organization Science 6(2): 147-167. Aldrich H, Herker D. 1977. Boundary spanning roles and organization structure. Academy of Management Review 2: 217-230. Brown JS, Duguid P. 1998. Organizing knowledge. California Management Review 40 (3), 90 111. Brusoni, S; A Prencipe; and K Pavitt (2001). Expertise, Organizational Coupling, and the Boundaries of the Firm: Why Do Firms Know More Than They Make? Administrative Science Quarterly 46(4), 597-621. Daft, R.L. & Lengel, R.H. (1984). Information richness: a new approach to managerial behavior and organizational design. In: Cummings, L.L. & Staw, B.M. (Eds.), Research in organizational behavior 6, (191-233). Homewood, IL: JAI Press. Daft, R.L. & Lengel, R.H. (1986). Organizational information requirements, media richness and structural design. Management Science 32(5), 554-571. Demsetz H. 1988. The theory of the firm revisited. Journal of Law, Economics and Organization 4: 141 161. Dougherty D. 1992. Interpretive barriers to successful product innovation in large firms. Organization Science 3(2): 179-202. Faraj S, Sproull L. 2000. Coordinating expertise in software development teams. Management Science 46(12): 1554-1568. Faraj S, Xiao Y. 2006. Coordination in fast response organizations. Management Science 52(8): 1155-1169. Grant RM. 1996b. Toward a Knowledge-Based Theory of the Firm. Strategic Management Journal. 17 (Special Issue: Knowledge and the Firm): 109-122. Joyce WF, McGee VE, Slocum JW 1997. Designing lateral organizations: An analysis of the benefits, costs, and enablers of nonhierarchical organizational forms. Decision Sciences 28(1), 1-25. Lenox, M. and A. King (2004). Prospects for Developing Absorptive Capacity Through Internal Information Provision. Strategic Management Journal 25, 331 345. Reagans R, Argote L, Brooks D. 2005. Individual Experience and Experience Working Together: Predicting Learning Rates from Knowing Who Knows What and Knowing How to Work Together Management Science 51(6): 869 881. Rico R, Sanchez-Manzanares M, Gil F, Gibson C. 2008. Team implicit coordination processes: A team knowledgebased approach. Academy of Management Review 33(1): 163-184. Sanchez, R. and J. T. Mahoney (1996). Modularity, Flexibility, and Knowledge Management in Product and Organization Design. Strategic Management Journal, Vol. 17(Special Issue: Knowledge and the Firm), 63-76. Zander U, Kogut B. 1995. Knowledge and the speed of the transfer and imitation of organization capabilities: An empirical test. Organization Science 6(1): 76-92. Side 20