for helårsturisme 2009-2015
Indholdsfortegnelse 1. 2. 3. 4. 4.1 5. 5.1 5.2 6. 7. 8. 8.1 8.2 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 15.1 15.1.1 15.1.2 15.1.3 15.1.4 15.2 15.2.1 15.2.2 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 INDLEDNING Forord Helårsturismeprojektet STRATEGI Problemstilling Vision Vision 2015 Mål og strategi Målsætning for 2015 og frem Strategi IMPLEMENTERINGSPLAN En DMO i Nordsjælland Projektets dogmeregler Mulige Aktiviteter Rejsebeskrivelse fra Kongens Nordsjælland 2015 Aktiviteter og ture Målgrupper Udviklingsplan Handlings- og tidsplan Organisation Økonomi og finansiering Opfølgning og evaluering ANALYSE OG STATUS Status for turismen i destinationen Kommercielle turister Efterspørgsel Privatturisme Mødeturisme Udbud Kommercielle og ikke-kommercielle turister Danskernes ferier i Danmark Analyse af sæsonforlængelse i Gribskov BILAG Tilfredshed med Nordsjælland Sammenhæng med andre planer Udviklingsplan for de første 12 måneder Den optimale helårsturisme Fyrtårne 01 02 03 05 06 07 07 08 10 12 13 13 15 16 19 20 22 23 23 24 25 25 28 31 33 35 35 38 39 40 41 42 43 Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 Bilag
Indledning DEL 1: INDLEDNING 1. Forord Pragtfuld natur, spændende attraktioner og seværdigheder, gode overnatningsfaciliteter, effektiv infrastruktur og spisesteder for enhver smag. Nordsjælland har rigtig meget at byde på, og det mærker vi i dagligdagen. Men vi er ikke så gode til at fortælle om områdets mange kvaliteter og oplevelser. Nordsjællands turisme er i tilbagegang, og det betyder mindre indtjening og færre arbejdspladser. Det er en udvikling, vi naturligvis ikke kan lade fortsætte. Derfor har vi udarbejdet denne implementeringsplan, som indeholder vores foreløbige arbejde med at skabe vækst og udvikling for turismen i Nordsjælland. Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem Helsingør, Hillerød og Gribskov Kommuner, men det er vores håb, at den i løbet af kort tid vil samle hele Nordsjælland, til glæde for turismeaktører, erhverv og borgere. Del 1: Indledning 1. Forord 2. Helårsturismeprojektet Kirsten Jensen Borgmester Hillerød Kommune Per Tærsbøl Borgmester Helsingør Kommune Jannich Petersen Borgmester Gribskov Kommune Side 01
Indledning 2. Helårsturismeprojektet VisitDenmark (VDK) udpegede i sommeren 2007 kommunerne Helsingør, Hillerød og Gribskov til i fællesskab at være udviklingspartner i helårsturismeprojektet for Danmark 2007-2015. Blandt 25 ansøgere blev Destination Nordsjælland, som området foreløbig kaldes, valgt som en ud af syv destinationer. I planlægningsperioden 2007-2008 har styregruppen for Destination Nordsjælland deltaget i et intensivt VDK- forløb med seminarer og studieture i Danmark og udlandet. Lærings- og udviklingsforløbet har medvirket til, at styregruppen har rettet fokus på de faktorer, der er afgørende for en positiv turismeudvikling. Forløbet har også givet styregruppen et velfungerende netværk til de øvrige udviklingsdestinationer. Denne implementeringsplan er afslutningen på planlægningsperioden. Planen indeholder forslag til, hvordan Destination Nordsjælland i perioden 2009-2015 kan implementere tiltag, som vil hæve antallet af kommercielle turistovernatninger med 260.000 pr. år. Wonderful Copenhagen (WoCo) peger i en analyse fra august 2008 på, at der i Nordsjælland er et stort udviklingspotentiale i oplevelsesøkonomien. Den regionale turisme-økonomi kan blive styrket med akkumuleret 1,2 mia. kr. Analysen viser, at dette resultat kan nås med en ambitiøs og strategisk satsning på oplevelsesprodukter og helårsturisme i årene 2009-2015. Satsningen vil sammenlagt skabe ca. 1.775 nye årsværk og offentlige indtægter på ca. 390 mio. kr. Men det kræver, at der udvikles "fyrtårne" i verdensarkitektur, som f.eks. Sommarivaområdet i Helsingør indbyder til. De syv destinationer i helårsturismeprojektet: 1. Nordsjælland 2. Toppen af Danmark 3. Ringkøbing 4. Djursland 5. Sønderborg 6. Odsherred 7. Bornholm Side 02
Strategi DEL 2: STRATEGI 3. Problemstilling En række analyser, der bliver gennemgået i implementeringsplanens del 4, tegner et statusbillede for Destination Nordsjælland. Dette statusbillede er sammenfattet i SWOT på næste side, som danner grundlag for Destination Nordsjællands vision, mål og strategi. Del 2: Strategi 3. Problemstilling 4. Vision 4.1. Vision 2015 5. Mål og strategi 5.1. Målsætning for 2015 og frem 5.2. Strategi Side 03
Strategi Styrker Svagheder 26 % af overnatningerne finder sted i vinterhalvåret loyale turister turismen repræsenterer stor omsætning historiske byer og slotte kulturarv og kongelighed naturen kunst og kreativitet nærhed til København og Sverige turismen er i tilbagegang lav kapacitetsudnyttelse dårlig udnyttelse af slottene manglende samarbejde manglende synlighed manglende totalvision og -strategi gab mellem udbud og efterspørgsel ikke ensartet modtageapparat Muligheder potentiale for vækst destinationsselskab udarbejdelse af totalvision og strategi produktudvikling med idégrundlag (koncept) identitet og branding forbundet med kongelighed målrettet markedsføring mod prioriterede målgrupper udnyttelse af områdets kulturarv udvikling af slottenes besøgspotentiale bedre kapacitetsudnyttelse Trusler fortsætte som status quo yderligere tilbagegang i kommerciel turisme lavere omsætning - færre jobs lavere markedsandel i et voksende marked faldende besøgstal på attraktioner ingen identitet negativ afsmitning på bosætning og erhverv lavere beskatningsgrundlag. SWOT Side 04
Strategi 4. Vision Visionen er at videreføre og udvide det tværkommunale samarbejde mellem Helsingør, Hillerød og Gribskov Kommuner til at omfatte helårsturisme i hele Nordsjælland. Formålet er at skabe vækst og udvikling for turismen i Nordsjælland - til glæde for turismeaktører, erhverv og borgere. Samarbejdet formaliseres ved at oprette en organisation, VisitNordsjælland, som får ansvaret for udvikling og markedsføring af helårsturisme i området. VisitNordsjælland skal have et godt kendskab til turisternes efterspørgsel og deres værdier, behov, drømme og identitet. Udbuddet i Nordsjælland skal tilpasses turisternes efterspørgsel. VisitNordsjælland skal initiere og være omdrejningspunktet for samarbejde mellem offentlige virksomheder, kulturinstitutioner, erhvervet og turismeaktører med henblik på at indgå kreative alliancer for produkt- og kompetenceudvikling. VisitNordsjælland skal arbejde for, at oplevelser anvendes strategisk. Der skal arbejdes konsekvent og systematisk med oplevelser i hele værdikæden, bl.a. ved at udvikle forretningsmodeller, der kan tilføre de traditionelle produkter og service merværdi. VisitNordsjælland skal udvikle et idegrundlag (koncept), som er så attraktivt for aktørerne, at de vil deltage i samarbejdet og indskyde midler til udvikling og markedsføring. VisitNordsjælland skal markedsføre helårsturismen målrettet mod prioriterede målgrupper og følge op på markedsudviklingen med henblik på løbende optimering af produktudvikling, kompetenceudvikling og indtjening. Side 05
Strategi 4.1. Vision 2015 Nordsjælland er langt i omstillingsprocessen fra en sovende turismedestination til en moderne og kreativ oplevelsesdestination. Den historiske kulturarv og nationalparken Kongernes Nordsjælland bliver anvendt åbent, kreativt og kraftfuldt som drivkraft for turismeudviklingen. Områdets attraktioner har i samarbejde, inspireret af Esrum Klosters succes, gennemgået en forvandling til at blive nogle af Nordeuropas bedste oplevelsessteder, der med base i autenticitet aktiverer alle de besøgendes sanser. VisitNordsjælland er kendt for sit gennemtænkte, sammenhængende oplevelses-udbud, som er let tilgængeligt. Destinationens virksomheder, attraktioner og kommuner har i fællesskab skabt og udviklet rammerne for en moderne turismeudvikling. Der er skabt en kompetent forretningsorienteret Destination Management Organization (DMO). Via turismen udvikler VisitNordsjælland regionens erhvervsstruktur. Virksomhederne og organisationerne har organiseret sig i stærke samarbejdende netværk, som har repræsentanter i VisitNordsjællands bestyrelse. VisitNordsjælland er omdrejningspunkt for den fælles sammenhængende produktudvikling, kompetenceudvikling og markedsføring. Udviklingen sker i et tæt og koordineret samarbejde med regionens hovedturismeorganisation, WoCo. Side 06
Strategi 5. Mål og strategi 5.1. Målsætning for 2015 og frem De besøgende Nordsjælland opleves som en destination, hvor der er: autenticitet kreativitet kvalitet sammenhængende oplevelsesudbud oplevelsestilbud tilpasset årstiderne Deltagelse kan ske enten passivt eller aktivt for elementerne underholdning, læring, æstetik og eskapisme - mange af oplevelsestilbuddene indeholder alle fire elementer. De besøgende er det nordsjællandske oplevelsesprodukts "ambassadører". De deltagende virksomheder og organisationer Samarbejdet skal tilføre deltagerne: kompetence produktudvikling helhedsforståelse samarbejde på tværs bedre økonomi. Målsætning i hårde data Kommercielle overnatninger stiger med 260.000 persondøgn pr. år. Den relaterede omsætning i området stiger med 241 millioner pr. år - fordelt på forskellige erhverv. Side 07
Strategi 5.2. Strategi For at få Nordsjælland til at blive en velfungerende helårsdestination, hvor alle parter og interessenter arbejder sammen, skal der fokuseres på en række hovedområder: 1. Turismen skal ses som en forretning - markedsorienterede og sammenhængende oplevelsestilbud skal optimere regionens muligheder. 2. Samarbejde på tværs af regionen - relevante tværgående erhvervs- og attraktionsnetværk skal udvikle unikke elementer til produktstrategien. Eksempler på sådanne netværk kan fx være: mødemarkedet * attraktionsnetværket kultur- og kunstnetværket. Den fælles turismeorganisation støtter netværkene i forhold til planlægning og administration. I netværkene skal der arbejdes med at øge kompetenceniveauet hos interessenterne. Regionens kommuner udvikler i fællesskab langsigtede rammebetingelser for den optimale turismeudvikling. 3. Den fælles turismeorganisation VisitNordsjælland (DMO) oprettes - VisitNordsjælland skal sørge for at, alle regionens overordnede turismeplaner og aktiviteter bliver gennemført. Det betyder f.eks., at VisitNordsjælland har ansvar for at markedsføre Nordsjælland over for de segmenter, der øger vækst samt sikrer opkvalificering af modtageapparatet. Turismeorganisationen vil - ud over den lokale forankring - være i tæt samarbejde med WoCo for optimering af ressourcer og kompetencer herunder WoCo s leverandører af markedsføringsmæssige ydelser. Organisationen kan f.eks. se således ud: FIGUR 1 Udviklingsområder Events Udvikling Modtagelse Kompetence Basisorganisation Turistinformation Medarbejdere Kontorhold Normal drift Etc... Det er forventningen, at de deltagende interessenter og fonde finansierer opgaverne i turistorganisationen. * MICE-aktørerne (Meeting Incentive Conference Events) i Nordsjælland har planer om et tættere samarbejde og øget netværk. Side 08
Strategi 4. Produktudvikling - oplevelses- og produktudviklingen skal baseres på kundernes behov. Ved at basere produktudviklingen på oplevelsesøkonomiens præmisser vil Nordsjællands attraktionsværdi øges. Under et gennemgående og sammenhængende tema skal regionens historiske og kulturelle skatte pakkes ud. Attraktionerne skal i sammenhæng udgøre et fantastisk "fyrtårn" med en meget høj attraktionsværdi. FIGUR 2 Attraktion A Attraktion B Man er allerede i gang med at vurdere, hvordan Sommariva-området i Helsingør kan udvikles til blandt andet at skabe oplevelser for turister. Et spaog wellness-resort er ligeledes på vej i Gilleleje (se bilag 5). Attraktion D Attraktion C Side 09
DEL 3: IMPLEMENTERINGSPLAN 6. En DMO i Nordsjælland Analyser bekræfter løbende, at destinationer med en DMO klarer sig bedre end dem uden. Jo mere effektiv en DMO er, jo større er chancen for en bæredygtig turismeudvikling, højere fortjenester, større synlighed, større markedskendskab, innovation i erhvervslivet, større økonomisk belønning og kvalitetsoplevelser for turisterne. Hvad betyder en DMO for erhvervet? En DMO: øger antallet af turister og dermed omsætning og fortjeneste for erhvervet øger vækstgrundlaget for eksisterende og nye virksomheder initierer samarbejde om produktudvikling for at øge destinationens konkurrenceevne markedsfører destinationen målrettet og effektivt forsyner erhvervet med relevant markedsanalyse og information om turisme-trends er erhvervets talerør udfører destinationens marketing- og promotionarbejde samarbejder for vækst og problemløsninger i erhvervet tiltrækker velegnede events vejleder og træner aktører fundraiser hjælper aktører til at kunne koncentrere sig om deres forretning Non profit organisation. Interessenternes indskud vil gå til udvikling og markedsføring. Hvad kan en DMO gøre for Nordsjælland? VisitNordsjælland kan: sikre, at turismeindsatsen i Nordsjælland samles, så den drives på en mere rationel og effektiv måde løfte markedsføringen til et gennemslagskraftigt niveau udvikle konkurrenceevnen og udnytte de muligheder, der ligger i en bæredygtig turismeudvikling på lang sigt samarbejde med WoCo i forhold til at løfte turismen i området. Del 3: 6. En DMO i Nordsjælland 7. Projektets dogmeregler 8. Mulige aktiviteter 8.1. Rejsebeskrivelse fra Kongernes Nordsjælland 2015 8.2. Aktiviteter og ture 9. Målgrupper 10. Udviklingsplan 11. Handlings- og tidsplan 12. Organisation 13. Økonomi og finansiering 14. Opfølgning og evaluering Side 10
Hvordan kan VisitNordsjælland agere? VisitNordsjælland vil udvikle konceptet "Kongernes Nordsjælland" som idégrundlag for turismeaktører og turister i Nordsjælland. Det vil give området identitet og et brand med de værdier, der kan styrke markedsføringen af VisitNordsjælland. Kongernes Nordsjælland har de kvaliteter, der kendetegner et godt brand. Det er unikt, selvforklarende og svært at kopiere. Brandets værdier og løfter (pay-offs) kan målrettes prioriterede målgrupper. Målet er, at alle, der har med turisme at gøre, vil agere under konceptet "Kongernes Nordsjælland", fordi de kan se, at det betaler sig. Konceptets kommercielle bæredygtighed skal testes både over for turister og aktører. Resultatet skal være 'høj accept', for at konceptets levedygtighed kan sandsynliggøres. Konceptet kan være med til at gøre Nordsjælland til det oplevelsesrum, hvor man oplever historiens vingesus med nutidig relevans. Kongernes historier bliver konkretiseret og fortalt, og der bliver udvalgt kernefigurer og historier med perspektiv til nutiden. Oplevelsesrummet omfatter forskellige temaer og ruter - og hver location er en del af helheden. Der udvikles events og benyttes interaktive sanseoplevelser med brug af moderne formidlingsteknologi. Det hele får identitet (brand) ved hjælp af et designkoncept, der underbygger autenticitet. Alle aktører, transportører, spisesteder, overnatningssteder, attraktioner og seværdigheder bliver tilbudt konceptet. Det er tanken, at de alle kan komme med under paraplyen og få inspiration og læring til, hvordan de kan udnytte konceptet gennem udvikling af produkter og oplevelser. VisitNordsjælland ansvarsområder VisitNordsjælland skal: udarbejde konceptmanual, som bl.a. skal pege på løsninger for miljømæssig bæredygtighed og fysisk tilgængelighed sælge konceptet til aktører og træne deres personale overvåge responsen i markedet sikre, at udbuddet holdes på et højt niveau udarbejde mål og strategi for markedsføring, herunder løbende produktudvikling og optimering af konceptet. Side 11
7. Projektets dogmeregler I planlægningsfasen har en fokusgruppe arbejdet med at oversætte visionen til dogmeregler: 1. Nordsjælland skal være et oplevelsesrum Der bliver udviklet et designkoncept, der underbygger autenticitet. Oplevelsesrummet omfatter forskellige temaer og ruter. Hver location er en del af helheden. 2. Hér oplever man historiens vingesus med nutidig relevans Kongernes historier bliver konkretiseret og fortalt. Historier og kernefigurer bliver valgt. Historier bliver perspektiveret til nutiden. 3. Her oplever man med alle sanser Events fortæller historien. Events engagerer publikum ved interaktive aktiviteter. Sanseoplevelser, der passer til historien, bliver skabt. Moderne formidlingsteknologi bliver brugt. Sammen med den produktudvikling, der skal finde sted, kan disse dogmeregler blive stærkt medvirkende til at imødekomme turisternes ønsker. Rapporten "De 7 Danmarksoplevelser" fra VisitDenmark inddeler turister i Danmark i syv segmenter. Turisterne i Nordsjælland tilhører især segmenterne: "I ro og mag ved vandet" "Sjov i sommerlandet" "Det gode liv" (Læs mere om segmenterne i del 4, s. 28). Arbejdsgruppens dogmeregler skal sammen med de tre segmenters efterspørgsel danne grundlaget for den fremtidige produktudvikling af VisitNordsjælland konceptuelle produkter; det vil sige, at områdets produkter, serviceydelser og attraktioner skal sammensættes på en ny og spændende måde som oplevelsestilbud. Temaer for den fremtidige produktudvikling i VisitNordsjælland: natur afslapning mad historie kunst og kultur sport danskhed maritimt oplevelser for børn og voksne. Som en del af produktudviklingen skal der rettes fokus på modtagerapparatets kvalitet. Tiltag i forhold til indkvartering, service, information og aktiviteter skal være med til at øge turisternes tilfredshed. Turismeaktørerne i området vil blive inddraget i produktudviklingen med henblik på at sikre deres ejerskab over produkterne. Side 12
8. Mulige aktiviteter Produkter, serviceydelser, aktiviteter og attraktioner skal kædes sammen i oplevelser. Både oplevelser, som produceres af enkelte aktører, og oplevelser, som flere aktører producerer i samarbejde. Oplevelserne skal knytte sig til de temaer, målgrupperne efterspørger og det koncept, området agerer under. Oplevelserne skal indarbejdes i hele værdikæden omfattende transport, bespisning, overnatning, aktiviteter og attraktioner. Oplevelserne skabes ved at mixe kendte elementer med nye og ved at synliggøre dem. Et eksempel er gengivet i følgende rejsebeskrivelse. De ord, der står med hvidt, markerer ting og aktiviteter, der ikke eksisterer i dag. 8.1. Rejsebeskrivelse fra Kongernes Nordsjælland 2015 Kære venner. Vi er på ferie i Danmark, i den østlige del nord for København, som kaldes Kongernes Nordsjælland. Danmark er verdens ældste monarki, og her i Nordsjælland ligger en hel del af de slotte, monarkerne har boet i, og de skove, de har drevet jagt i. Kongefamilien holder stadig til hér. På Fredensborg Slot bor kronprinseparret, og dronningen holder mange af sine middage på slottet, som man kan se i de perioder, hun ikke selv bruger det. Vi tog derop med veterantoget fra Hillerød. Vi sad i den kongelige salonvogn, og det var ikke til at se, om den var original eller en kopi. På Fredensborg station lejede vi en kapervogn, som i astadigt tempo bragte os til slottet. Her så vi underskrifterne fra de berømtheder, som har ridset dem ind i ruderne, havestuen og den store kuppelsal, hvor festerne holdes. Vi kørte videre ud i parken og så den store have med orangeriet og de mange statuer i Normansdalen. Som noget nyt har de også lavet statuer af de danske konger og dronninger. Turen gik videre ned til Skipperhuset, hvor båden til Esrum ventede. Det er en kopi af den dampdrevne chalup, kongen brugte til sine fisketure. På vejen op gennem Esrum Sø lagde vi til et par steder i Gribskov og endte med at sejle op ad den kanal, som går helt op til Dronningmølle. Kanalen blev i sin tid brugt til at fragte træ på pramme, og vi så det lille kanalmuseum ved indsejlingen til kanalen. Kort efter lagde vi til ved Esrum Kloster, hvor vi spiste frokost, som kongen plejede at gøre det. Dér kan man få mange forskellige kongelige måltider, og man kan også købe ingredienserne og tilberede hjemme. Vi så staldene med Frederiksborghestene og de mange hestevogne, der er blevet brugt af de forskellige konger. Man kan få en køretur i Gribskov i en diligence, som man selv styrer. Men det havde vi nu ikke tid til, da vi skulle videre med båden til Dronningmølle. Undervejs kom vi igennem den sluse, der er lavet dér, hvor man tidligere måtte omlade træet fra kanalens øvre løb til det nedre. I Dronningmølle stod vores bil, som vi efterlod i Hillerød. Vi skulle overnatte i Gilleleje Wellness Resort, og de havde sørget for at hente bilen i Hillerød. På vejen var vi på besøg på Nakkehoved Fyr, hvor vi var oppe i tårnet, så museet og fyrmester Fabers have og det lille, diskrete værested, hvor Fr. VII og Louise hyggede sig. Efter en spændende dag, med megen storytelling - både levende og elektronisk, var det meget afslappende at læne sig tilbage i de forskellige bade på wellnesscentret med udsigt til en god middag og en solnedgangstur på havnen. Side 13
Tidsforløbet for udviklingen af oplevelser afhænger af hvor mange af elementerne der eksisterer i dag, og hvor mange der er nye. Tidsforløbet afhænger også af, hvor parate de eksisterende elementer er til at indgå i oplevelser, og hvor kompliceret det er at udvikle nye. Jo mindre parate og jo mere komplicerede elementerne er, jo længere tid må det forventes at udvikle dem. Det kan anskues i skemaet til højre med førnævnte rejsebeskrivelse som eksempel. Skemaet viser, at en oplevelse, som førnævnte rejsebeskrivelse, kan udvikles over tid og blive bedre. Der findes f.eks. allerede veterantog, men måske ikke en kongelig salonvogn. Båden til Esrum er måske ikke dampdreven fra starten, men kan blive det senere. At udgrave Esrum Kanal og bygge en sluse er selvfølgelig et stort og langsigtet projekt, men ikke nødvendigvis en hindring for at udvikle oplevelsen. I starten må man så befordre turisterne på anden vis. Det viser, at der skal udarbejdes detaljerede planer for hver oplevelse, da det bliver det muliges kunst, og meget afhænger af den kreativitet, ildhu og økonomi, der lægges i udviklingen. Nr. Elementer Eksist. parat Nye, ej komplic. Eksist. ej parat Nye komplic. 1 Kongernes Nordsjælland (som koncept) 2 Fredensborg Slot, hyppigere åbent 3 Veterantog 4 Kongelig salonvogn 5 Kapervogn 6 Statuer af konger og dronninger 7 Båd til Esrum 8 Dampdreven chalup 9 Esrum Kanal udgravet 10 Kanalmuseum 11 Esrum Kloster 12 Kongefrokost 13 Kongelige måltider/ingredienser 14 Hestestalde 15 Hestevogne 16 Diligence 17 Sluse i Esrum Kanal 18 Gilleleje Spa & Wellness Resort 19 Hente bil service 20 Fyrmester Fabers have 21 Fr. VII s værested 22 Storytelling, levende 23 Storytelling, elektronisk Side 14
8.2 Aktiviteter og ture Nedenstående er en oversigt over de aktiviteter og ture, man eksempelvis kunne sætte i værk. Ud fra de nævnte muligheder, vil der, i kombination med kongehistorier, kunne udvikles mange oplevelser, som sammen med en pragtfuld natur, historie og kultur vil danne den perfekte ramme for et vellykket ophold, både for mødeturisten, børnefamilien og voksne par. Jagt og fiskeri Prøveskydning Tilberedning Smagsprøver Krybskytteri Jagtmusik Rideruter Hestevogne Kongevejen Skt. Helene Kilde Kildevandet Historien om den svenske kongedatter Graven Herberget med badstue Skt. Hans Tisvilde Thorup tilsandet Bønderne flytter Tibirke flyttes Kirken udgraves Arkæologi (Prøv selv) Frederiksborg Slot Rollespil Ghostwalking Parken Søen Fantasiens Ø - lyststed genopført Springvand Badstuen Gurre Slotsruin Valdemar leder efter amulet på natteridt Arkæologi (Prøv selv) Kongeskib Sejlads til byerne: Frederiksværk, Hundested, Tisvildeleje Pier, Gilleleje, Hornbæk og Helsingør Krudtværket i Frederiksværk Knud Rasmussens hus i Hundested Tisvildeleje Pier efter engelsk model Gilleleje med havn og fyrtårn Hornbæk med havn og badehotel Helsingør med Kronborgsalut Helsingør Kronborg Hamlet Holger Danske Kulturværftet Handels- og Søfarts museet Sommariva Færgen til Sverige Museer Tegners Museum Munkeruphus Louisiana Teknisk Museum Jagt- og skovbrugsmuseet Skovskolen Diverse bymuseer Side 15
FIGUR 3 En gennemgående model 9. Målgrupper God markedsføring handler om at udnytte markedets muligheder. I dette tilfælde turisternes ønsker. Figur 3 viser bevægelsen, der sikrer, at man løbende kan optimere sit produkt og markedsføre det mod de mest givtige målgrupper. Markedsføringen skal foregå på forskellige tidspunkter af året afhængig af målgruppernes informationssøgning og købsadfærd. Kilde: ODA Side 16
De kommercielle turister, VisitNordsjælland, vil målrette sin markedsføring mod, er inddelt i tre målgrupper: 1. mødeturister 2. børnefamilier 3. voksne uden børn Nedenstående fakta fra undersøgelser og analyser viser nøgleord om de tre målgrupper: 1. Mødeturister er den største målgruppe målt på omsætning overnatter på hoteller og feriecentre er allerede helårsturister. 2. Børnefamilier tegner sig for de fleste overnatninger kommer primært fra Danmark og Tyskland, sekundært fra Sverige og Norge overnatter i feriehus, feriecenter eller camperer tilhører segmenterne "I ro og mag ved vandet" og "Sjov i sommerlandet" er informationssøgende og aktive efterspørger børnevenlighed, aktiviteter og attraktioner. Danmarks stærke position på aktivitetsorienterede børnefamilieferier - understøttet af internationalt stigende opmærksomhed på tryghed, fællesskab og samvær - understreger segmentet som et af dansk turismes stærkeste kort. Segmentets samlede forbrug pr. ophold gør det endvidere til det mest attraktive efter mødeturisme. 3. Voksne uden børn kommer bl.a. fra Danmark overnatter typisk på hotel tilhører segmentet "Det gode liv" er også til "Sjov i sommerlandet" (når de er 40+) tilhører alle aldersgrupper, inkl. unge og 60+ er potentielle sæsonforlængere søger information bredt efterspørger natur, mad, kunst og kultur, golf og wellness. Det er målet at fastholde loyale og tiltrække nye kommercielle turister, der er potentielle sæsonforlængere eller helårsturister. Ved at udvikle aktiviteterne i forhold til interesserne hos de tre målgrupper, skal markedsføringen bidrage til denne udvikling. En ønsket sideeffekt ved markedsføringen er at understøtte den betydelige ikke-kommercielle turisme i området. De ikke-kommercielle turister er: danskere fra hovedstadsområdet feriehusejere, deres familie og venner del af segmentet "I ro og mag ved vandet" sæsonforlængere. De personer, der viser interesse for Danmark, er delt i to lejre: Gengangere - personer, der har været i Danmark tidligere (48 %) - vælger at komme tilbage til Danmark pga. trygheden/fred og ro, let adgang, natur og børnevenlighed, men også pga. specifikke tilbud om aktivitetsmuligheder, kvalitet og service på overnatningsstedet. Personer, der ikke har været i Danmark før (52 %) - men som udviser forventning om at besøge Danmark - gør det udelukkende pga. deres interesse for basisprodukterne: Man forventer historiske og kulturelle attraktioner, natur og venlighed. Og så er man i øvrigt motiveret af at besøge et nyt sted. I forbindelse med målrettet markedsføring skal målgrupperne gøres operationelle. Side 17
En målrettet markedsføring mod de tre målgrupper forventes at have den effekt, der skal til for at nå målet om yderligere 260.000 overnatninger pr. år i 2015. Målet er at nå fra 900.000 overnatninger i 2007 til 1.160.000 overnatninger i 2015. Det resultat skal opnås med følgende fordeling på målgrupperne: Børnefamilier: Her skal nås en stigning fra 400.000 til 500.000 overnatninger. Voksne uden børn: Her skal nås en stigning fra 345.000 til 460.000 overnatninger. Mødeturister: Her skal nås en stigning fra 155.000 til 200.000 overnatninger. Figur 4 viser den forventede udvikling. En acceleration i overnatningstallet forventes først fra 2011, hvor aktørtilslutningen bør være optimal, og hvor Gilleleje Centret og Nationalparken er opstartet. FIGUR 4 1200 1100 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 Overnatninger 2007-2015 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Mødeturister Børnefamilier Voksne i alt Kilde: Internt estimat Side 18
10. Udviklingsplan Skemaet nedenfor viser de planlagte aktiviteter trin for trin. I bilag 3 er der en mere udførlig tidsestimering af de enkelte aktiviteter. Bemærk, at månederne i bilaget ikke er navngivet. TABEL 1 1 2 3 4 Godkendelse af implementeringsplan forventes i 1. måned. Bevilling til udvikling af destinationsselskabet forventes i 2. måned. Herefter iværksættes forarbejdet til etablering, omfattende selskabsform og jura. Etablering forventes senest i 6. måned. Dogmeregel 2 (side 12) er et væsentligt grundlag for produkt- og konceptudvikling. Kongernes historier skal opspores. Det forventes at ske i samarbejde med Esrum Kloster, som planlægger at oprette et formidlingscenter for Kongernes Nordsjælland. Tidsperspektivet er 2. og 3. måned. I 2. måned inviteres aktører til en konference. Formålet er at knytte kontakt med aktive aktører, som kan bidrage til produkt- og konceptudvikling og dermed få ejerskab.et middel til at være i kontakt med aktørerne er en hjemmeside og database, hvor de kan følge med i udviklingen og blive ansporet til at deltage. Den bør etableres samtidig med konferencen. 5 6 7 8 9 Herefter starter produktudviklingen. Nøglepersoner udvikler en råskitse, der indeholder mulige kongehistorier og efterspørgselstemaer. Selv om det overordnede koncept hedder Kongernes Nordsjælland, er det ikke alt, der behøver at være kongeligt.udvalgte aktører arbejder videre med at definere nogle produktmuligheder. Begge dele forventes at ske i 3. måned. Ovennævnte produktudvikling fortsætter i en udvikling af konceptuelle produkter/oplevelser. Det kan enten være oplevelser, den enkelte aktør kan levere, som leveres af flere aktører i fællesskab, eller som udvikles til bestemte målgrupper. Dette arbejde forventes udført i 3. og 4. måned. Herefter skal konceptet testes blandt turister og evt. rettes til i 4. måned. Konceptet, som er accepteret af turisterne, skal testes blandt aktører og evt. rettes til, også i 4. måned. Der skal nu udarbejdes en konceptmanual i løbet af 5. og 6. måned. Manualen skal gennemgå konceptet udførligt med hovedvægt på, hvordan aktører kan udnytte det. Herunder udvikling af kompetencer og det designprogram, som understøtter konceptet og aktører visuelt. 10 11 12 13 14 15 16 I 6. måned lanceres en hjemmeside og database for turisterne. Sideløbende, i 5. og 6. måned, udarbejdes en markedsføringsplan, som kan sættes i værk trinvis - afhængig af aktørtilslutning. I 7. måned starter samarbejdet med aktører. Destinationsselskab, konceptmanual, hjemmesider og markedsføringsplan skal bruges til at synliggøre gevinsterne ved samarbejdet. I takt med salget til aktører skal deres medarbejdere tilbydes kompetenceløft. Når et tilstrækkeligt antal aktører har tilkendegivet interesse, kan markedsføringen sættes i værk. Valg af målgrupper og budget afhænger af, hvilke aktører der har tilmeldt sig. Markedsudviklingen overvåges løbende hver anden måned i form af analyser af omsætningstal. Konceptet optimeres løbende i form af justering af oplevelser og udvikling af nye. Side 19
11. Handlings- og tidsplan Tidslinjen viser - med et eksempel fra Gribskov Kommune - den første fase af helårsturismeprojektet. Modellen viser forløbet fra politikergodkendelser over finansiering og opstart af destinationsselskab. Det er håbet, at finansieringen af destinationsselskabet er på plads, så selskabet kan starte op senest medio 2009. Projektet føres indtil da videre af den styregruppe, der har stået for planlægningsfasen. FIGUR 5 Helårsturismeprojekt Destinationsselskab Side 20
Her er for helårsturisme 2009-2015 overordnet skitseret: 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Opstart Analyse DMO-opstart Sommariva DMO i dynamisk drift i samarb. med aktørerne Spa-hotel i drift Sommariva hotel i drift DMO: Produktudvikling DMO: Produktudvikling DMO: Produktudvikling DMO: Produktudvikling DMO: Produktudvikling Tilgang Omsætning 19 mio. Jobs 28 Tilgang Omsætning 146 mio. Jobs 146 Tilgang Omsætning 165 mio. Jobs 248 Tilgang Omsætning 184 mio. Jobs 277 Tilgang Omsætning 203 mio. Jobs 305 Tilgang Omsætning 222 mio. Jobs 334 Tilgang Omsætning 241 mio. Jobs 363 Bilag 3 viser de første måneder af implementeringsplanen. Der kan dog opstå forsinkelser - f.eks. hvis: konceptet ikke accepteres i tilstrækkelig høj grad og skal revurderes finansieringen af destinationsselskabet trækker ud salget til aktører ikke går som forventet. Bilag 4 viser den optimale helårsturisme bestående af forskellige målgrupper på forskellige tidspunkter af året. Side 21
12. Organisation Det er planen at etablere VisitNordsjælland som et offentligt/privat samarbejde. Det forventes, at de deltagende kommuner yder et basistilskud. Behovet for tilskud vil være størst i opstartfasen. Nedenstående diagram viser organisationens opbygning, som en forening, med repræsentation af politikere, erhvervslivet og WoCo. Bestyrelsesmedlemmer vælges fra repræsentantskabets midte. VisitNordsjælland skal drives kommercielt. Organisationen skal beherske discipliner som markedsføring, herunder analyse, strategi, planlægning, gennemførelse og kontrol. Medarbejderne skal også have forståelse for og erfaring med planlægning, salg og optimering af konceptuelle produktgrupper. Dertil kommer økonomi og administration samt kompetenceudvikling af aktørmedarbejdere. Nedenstående diagram viser en projektorienteret organisation, som kan være hensigtsmæssig i en udviklingsperiode. I takt med udvikling af produkter vil det blive aktuelt at gøre organisationen mere produktorienteret, således at ansvaret for ét eller flere oplevelsesprodukter, lige fra produktion til forbrug, påhviler bestemte personer. VisitNordsjælland Organisation VisitNordsjælland Administrativ projektorganisation Bestyrelse Leder Sekretariat WoCo Repræsentantskab Turist- og erhvervsrepræsentation Koordinering Videnopsamling Produktudvikling Projektorganisering Side 22
13. Økonomi og finansiering 1. Økonomien i destinationsselskabet vil bestå af faste omkostninger til basisorganisation, jvf. figur 1 s. 8. Der vil også være variable omkostninger til udvikling og markedsføring. 2. Til udviklingsområder vil der blive søgt særlige bevillinger fra fonde etc. 3. Omkostninger til markedsføring finansieres i samarbejde med erhvervet. 14.Opfølgning og evaluering Destinationsselskabet vil løbende følge markedsudviklingen. Og med henblik på markedsog konceptoptimering vil de også tilse kvaliteten og responsen på de udbudte produkter. Destinationsselskabet vil få en bestyrelse, som har ansvar for at følge op og evaluere de planer, selskabet udfører. Det vil foregå på bestyrelsesmøder og generalforsamling. Budget, 1. år 1. Faste omk. i destinationsselskabet: Faste omk. til lønninger og husleje: ca. 5 mio. kr. årligt. Finansiering: De deltagende kommuner fra 2010. 2. Variable omk. i destinationsselskabet: Omk. til udvikling vil være størst i opstartsfasen, mens omkostningerne til markedsføring vil stige i takt med aktørtilslutningen. a. Konceptudvikling af "Kongernes Nordsjælland" med tilhørende oplevelsesprodukter. Foretages i samarbejde med nøgleaktører og testes blandt såvel turister som aktører med krav om høj accept. Anslåede omk. i alt kr. 0,5 mio. b. Udvikling af konceptmanual med udførlig omtale af konceptets kommercielle idé, inklusive beskrivelse af services fra destinationsselskabet. Anslåede omk. i alt kr. 0,4 mio. c. Udvikling af hjemmesider rettet både mod aktører og turister. Hjemmesiden til aktører udvikles først og skal følge konceptudviklingen og dermed løbende understøtte aktørtilslutningen. Anslåede omk. i alt kr. 0,4 mio. d. Udvikling af salgs- og turismebetjeningskompetencer blandt aktørerne, i takt med aktørtilslutning. Anslåede omk. i alt kr. 0,2 mio. e. Etablering af hard- og software til central database omfattende forudbestillinger, salg, nøgle- og markedstal. Anslåede omk. kr. 0,8 mio. Anslåede udviklingsomkostninger i alt kr. 2,3 mio. Omkostninger til markedsføring forventes dækket af aktørbidrag, der rækker ud over det etablerede budget for destinationsselskabet. Side 23
Analyse og status DEL 4: ANALYSE OG STATUS 15. Status for turismen i destinationen Tabel 2 viser den totale turisme i kommunerne Hillerød, Helsingør og Gribskov i 2007. Tallene inkluderer ikke endags-turister. TABEL 2 Overnatninger i destinationen: Omsætning: 900.000 kommercielle 617 mio. overnatninger 3 mio. ikke-kommercielle 664 mio. overnatninger 3,9 mio. overnatninger 1,3 mia. Kilde: VisitDenmark I næste afsnit vil de kommercielle overnatninger blive uddybet. De ikke-kommercielle vil blive behandlet i et senere afsnit. Del 4: Analyse og status 15. Status for turismen i destinationen 15.1. Kommercielle turister 15.1.1 Efterspørgsel 15.1.2 Privatturisme 15.1.3 Mødeturisme 15.1.4 Udbud 15.2. Kommercielle og ikke-kommercielle turister 15.2.1 Danskernes ferier i Danmark 15.2.2 Analyse af sæsonforlængelse i Gribskov Kommune Side 24
Analyse og status 15.1. Kommercielle turister 15.1.1 Efterspørgsel I 2003-2007 er antallet af kommercielle overnatninger i Danmark steget med 6,1 %. I samme periode er antallet faldet med 1,1 % i Helsingør, Hillerød og Gribskov Kommuner. Udviklingen dækker over et uændret antal danske overnatninger, en stigning i tyske overnatninger og et fald i svenske og norske overnatninger. Overnatningsformer Fordelingen af de kommercielle overnatninger på overnatningsformer fremgår af tabel 3: TABEL 3 Overnatningsform Antal % Camping 289.622 32 Hotel 228.396 25 - kystturisme (50%) (114.198) - mødeturisme (50%) (114.198) Feriehus 211.869 23 Feriecenter og vandrehjem 141.612 16 - kystturisme (70%) (99.128) - mødeturisme (30%) (42.484) Lystbåd 33.392 4 I alt 904.891 100 Kilde: VisitDenmark Camping tegner sig for det største antal overnatninger efterfulgt af hotel og feriehus. Overnatningstallet for hoteller er det totale for kystturisme og mødeturisme. De to turistformer estimeres at udgøre halvdelen hver. Overnatningstallet for feriecenter og vandrehjem er også det totale for kystturisme og mødeturisme. Hér estimeres det, at kystturisme udgør 70 %, og at mødeturisme udgør 30 % af overnatningerne. Side 25
Analyse og status Overnatningsformer fordelt på nationaliteter Overnatningernes fordeling på nationaliteter fremgår af tabel 4. Danskere dominerer alle overnatningsformer. Den største repræsentation af udlændinge er tyskere i feriehus. Omsætning fordelt på overnatningsform og nationalitet I tabel 5 kan man aflæse omsætningen i de tre kommuner fordelt på overnatningsform og nationalitet. Omsætningen er i alt estimeret til 617 mio. kr. TABEL 4 Nationalitet i % DK S N T Andre I alt Camping 86 4 2 3 5 100 Hotel 78 8 2 2 10 100 Feriehus 46 6 9 31 8 100 Feriecenter og 75 8 3 7 7 100 vandrehjem Lystbåd 70 13 1 12 4 100 Kilde: VisitDenmark TABEL 5 Omsætning i 1000 kr. DK S N T Andre I alt % Camping 72.232 4.738 2.392 2.468 4.344 86.174 14 Hotel - kystturisme 99.230 10.470 2.745 2.024 13.704 128.173 21 - mødeturisme 133.613 13.704 3.426 3.426 17.130 171.297 28 Feriehus 60.718 6.280 8.905 25.549 6.780 108.232 18 Feriec. og vandrehjem - kystturisme 36.058 4.639 2.037 3.893 3.816 50.443 8 - mødeturisme 47.795 5.099 1.913 4.461 4.461 63.726 10 Lystbåd 6.311 1.150 152 1.038 334 8.985 1 I alt 455.957 46.080 21.570 42.859 50.569 617.030 100 % 74 7 3 7 8 100 Kilde: VisitDenmark Side 26
Analyse og status Selv om camping er den største overnatningsform, tegner den sig kun for 14 % af omsætningen på grund af et lavt døgnforbrug. Omvendt er det for hoteller, der tegner sig for 25 % af overnatningerne, men hele 49 % af omsætningen på grund af et højt døgnforbrug. Døgnforbruget for mødeturister er estimeret til 1.500 kr. på overnatningsstedet. 1000 kr. forbruges udenfor overnatningsstedet. Danskere dominerer omsætningen efterfulgt af svenskere og tyskere. Fordelingen af mødeturister på nationalitet er hér estimeret til at være den samme som øvrige turister. I figur 6 kan man se sæsonudsving i overnatningsformer i de tre kommuner i 2007. Største sæsonudsving findes med camping, feriehus og lystbåd som overnatningsform, mens hoteller og feriecentre har mindre sæsonudsving. 26 % af overnatningerne finder sted i vinterhalvåret oktober til marts. FIGUR 6 Sæson i overnatningstyper 75000 70000 65000 60000 55000 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Hotel Camping Lystbåde Feriecentre Feriehuse Baseret på analyse fra Wonderful Copenhagen, kan der konstateres en stor uudnyttet kapacitet også i højsæsonen (Wonderful Copenhagen, 2008; 37ff). Kilde: VisitDenmark Side 27
Analyse og status 15.1.2 Privatturisme De 7 Danmarksoplevelser I VDK's analyse "De 7 Danmarksoplevelser", som omfatter kommercielle overnatninger af alle nationaliteter, ekskl. mødeturisme, opdeles turisterne i syv segmenter. Turisterne i Nordsjælland tilhører især segmenterne: "I ro og mag ved vandet" (37 % = 335.000 overnatninger) "Sjov i sommerlandet" (29 % = 262.000 overnatninger) "Det gode liv" (11 % = 100.000 overnatninger) "I ro og mag ved vandet" er det største segment og repræsenterer et klassisk kystferieophold med natur, ro og afslapning i centrum. Aktivitetsniveauet er derfor relativt lavt og kunne f.eks. være samvær med (børne)børn, en god bog eller en gåtur. "Sjov i sommerlandet" er det næststørste segment og omfatter primært besøg på attraktioner i en kystferie og/eller byferie. Segmentet har derfor et middelhøjt kulturelt indhold. Der foregår flere ting under ferien, f.eks. attraktioner, vandring og shopping. Aktivitetsniveauet er derfor relativt højt. "Det gode liv" er en ferie med et relativt lavt aktivitetsniveau. Naturen er udgangspunktet, og denne form for ferie er for dem, der vil forkæle sig selv og hinanden med f.eks. golf eller wellness. Segmentet kan også finde på at slappe af med en tur langs en hyggelig havn, på museum eller over en god middag. Side 28
Analyse og status Segmenterne fordeler sig forskelligt på familieformer blandt turisterne i Nordsjælland. Nogle segmenter knytter sig til bestemte familieformer, mens andre går på tværs. Figur 7a, b og c viser tre diagrammer med segmenternes fordeling på familieformer. Segmentet "I ro og mag ved vandet" har 41-44 % af alle tre familieformer. Det kan dermed konstateres, at segmentet ikke tilhører bestemte familieformer, men går på tværs af dem. "Sjov i sommerlandet" tilhører især børnefamilier, men også i nogen grad voksne over 40 år uden børn. I den forbindelse skal det understreges, at "Sjov i sommerlandet" også omfatter attraktioner og seværdigheder for voksne. "Det gode liv" tilhører gæster uden børn. FIGUR 7a Unge FIGUR 7b Børnefamilier FIGUR 7c Voksne 40+ u. børn Kilde: VisitDenmark Kilde: VisitDenmark Kilde: VisitDenmark Side 29
Analyse og status TABEL 6 I ro og mag ved vandet Sjov i sommerlandet Det gode liv Efterspørgslen i summarisk form Tabel 6 viser de tre segmenters efterspørgsel i summarisk form. Ved en sammenligning mellem udbuddet i området og segmenternes efterspørgsel er udbuddet især velegnet til at dække efterspørgslen fra segmentet "I ro og mag ved vandet". Der er dog også her flere emner, der kan videreudvikles. Til gengæld er der større afstand mellem udbuddet og efterspørgslen fra de to andre segmenter. Naturen og muligheden for at slappe af Kyststrækningerne De rene sandstrande Rent og ugenert Ligge og dase Solbade Solnedgang Gå tur langs stranden Samle sten og muslingeskaller Skt. Hans-bål Den danske befolkning Dansk mad Gamle kroer Egnsretter Gårdbutikker, stalddørssalg Nyfanget fisk på havnen Plukke bær i skoven Samle svampe Samle kastanjer Lækker madkurv Medbragt kaffe Glas vin i sandet Gode bøger Sejlture på søer og havet Skovture Parker En tur ud i det grønne Gamle skibe Lystbådehavne Fiskerlejer Lidt informationssøgning på internettet Aktiv ferie med børnene Kulturelle aktiviteter af folkelig karakter Tivoli, sommerland, dyreparker Attraktioner og forlystelser Naturen, strand, børnevenlighed Is Mulighed for aktiviteter Den danske mentalitet Rent og sikkert land To informationssøgestrategier: - generel intensiv søgning - fokus på specifikke attraktioner Relativt højt informationssøgeniveau Appel til både børn og voksne Fælles oplevelser Forældre kunne se en mening med oplevelsesproduktet Sjove og lærende elementer Museer med børneafdeling Museer med aktiviteter for hele familien Rejse i tiden Historiske oplevelsescentre Sejltur med et vikingeskib Hvad handlede vikingerne med? Spise som i middelalderen Zooer og dyreparker Klap en ged Kæl med en kanin Rør ved en fisk Naturen Ture ved stranden Kulturelle oplevelser Gallerier og events Kunstmuseer Udstillinger i det fri Arbejdende værksteder Museumsbesøg Museers særudstillinger Klassisk koncert i det fri Golf Hyggelige havne Luksus, nydelse, afslapning Forkælelse, afstressning, opladn. Vandreture Kur og spa Wellness Skønhedspleje Dansk mad Rent og sikkert Informationssøgning: Enten lav, tekstfokuseret søgeaktivitet eller høj og bredspektret Friske hummere Nye kartofler Grønne asparges Rødspætter Godt værtskab Uhøjtidelig stemning Badepensioner Kilde: VisitDenmark Side 30
60+turisterne i Danmark Da turister på 60 år og derover er et voksende segment, har VDK foretaget en analyse af denne gruppe turister i Danmark. Konklusionerne fra undersøgelser viser, at: Halvdelen af 60+erne holder ferie i Danmark i skuldersæsonerne (fra påske frem til skoleferien og fra skolestart indtil efterårsferien). Derfor er de en vigtig målgruppe for helårsdestinationer. 60+erne bruger lidt flere penge end øvrige turister. 60+erne holder længere ferier end andre turister. Andelen af personer over 60 år øges kraftigt globalt - og i endnu højere grad i Danmark og på dansk turismes hovedmarkeder. 60+turisten findes især blandt par uden børn. De er især danskere og tyskere, og de tilhører især segmenterne "I ro og mag ved vandet" og "Det gode liv". 15.1.3 TABEL Mødeturisme 5 Mødeturisme består af møder med overnatning og dagmøder. Mødeturisme har sin sæson i de traditionelle arbejdsmåneder med et relativt jævnt forbrug hen over året i disse måneder. Mødemarkedet er derfor relevant at inddrage i helårsturisme. FIGUR 8 Analyse og status I figur 8 er sæsonudsving for mødeturisme og kystturisme sammenlignet. Det fremgår, at forretningsrejsende i grupper og individuelle feriegæster er de største delmarkeder, og at feriegæsterne nærmest erstatter de forretningsrejsende i sommermånederne. Overnatninger hoteller/feriecentre, Nordsj. 2007 65000 60000 55000 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Forretning - Individuelt Forretning - gruppe Ferie - individuelt Ferie - gruppe Andet Kilde: Danmarks Statestik Side 31
Møde og overnatningsfaciliteter i Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland har i dag en bred vifte af udbydere med møde- og overnatningsfaciliteter: 13 hoteller med mødefaciliteter (>40 sengepladser) 1 feriecenter med mødefaciliteter 3 vandrehjem med mødefaciliteter 2 attraktioner med mødefaciliteter 1 konferencecenter uden overnatningsfaciliteter En analyse TABEL 5af kriterier for valg af kursussted viser, at brugerne lægger vægt på forskellige ting. I figur 9 ses de fem kriterier, som offentlige og private virksomheder lægger størst vægt på, når de skal vælge kursussted. Det ses, at offentlige virksomheder lægger størst vægt på pris, mens private virksomheder lægger størst vægt på undervisningsfaciliteter. Aktørernes succes vil derfor være afhængig af deres evne til at opfylde disse kriterier. Analyse og status I forbindelse med helårsturismeprojektet har der været nedsat en arbejdsgruppe med fokus på mødeturisme (MICE). De største aktører har deltaget, og man er nået frem til, at der ligger gode muligheder for øget indtjening i et mere formaliseret samarbejde i Nordsjælland. Der findes yderligere 2 hoteller med >40 sengepladser, men uden mødefaciliteter. Der har blandt aktørerne ikke tidligere været taget initiativ til i fællesskab at fremme efterspørgslen fra mødemarkedet. Syv af aktørerne er medlem af DKBS (Danske Konferencecentres Booking-Service A/S), som har som mål at sælge medlemmernes mødeprodukt. Seks af aktørerne er medlem af Mødecenter Sjælland, og to af aktørerne er medlem af Meetingplace Wonderful Copenhagen - de to sidstnævnte organisationer er netværk administreret af WoCo. FIGUR 9 Kriterier for valg af kursussted Det danske kursusmarked 2005 marts 2005 Kilde: IFKA - Institut for Konjunktur-Analyse Side 32
Analyse og status 15.1.4 Udbud Fra product resort til marketing resort I en analyse af potentialet for sæsonforlængelse og helårskystturisme fra 2006 foretaget af NIRAS Konsulenterne A/S fremgår det, at området har potentiale for sæsonforlængelse. Til gengæld er det vanskeligere at realisere et potentiale for udvikling af helårsturisme. For at udvikle helårsturisme er det nødvendigt for området at bevæge sig fra et såkaldt product resort til et marketing resort. Disse begreber dækker over områdets evne til at imødekomme turisternes efterspørgsel. Ved et product resort kan områdets udbud kun i et vist omfang dække efterspørgslen, mens der ved et marketing resort er god overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. "Hvor TABEL har 5I meget at byde på" De britiske destinationsudviklere Terry Stevens og Yvonne Crook besøgte i april 2008 de syv danske udviklingsdestinationer. Om Nordsjælland sagde de: "Hvor har I meget at byde på, men det er usynligt". Blandt de mange ting, Nordsjælland har at byde på, nævnte de: historiske byer slottene Kronborg, Frederiksborg og Fredensborg forbindelsen til Hamlet og Shakespeare nærhed til København og lufthavn nærhed til Sverige Louisiana Museum of Modern Art kunst og kunsthåndværk landskabet og kysterne eventprogram kulturarv forbundet med den kongelige familie nationens historiske vugge. De to britiske destinationsudviklere pegede på, at der er mange muligheder for at arbejde videre med at: udarbejde en strategi for turismen i destinationen etablere et DMO og udvikle samarbejdet udnytte områdets kulturarv samarbejde med Helsingborg (herunder færgerne) udvikle slottenes besøgspotentiale promovere nationalparken udvikle ferieprodukter til korte ferier og mødeturisme udvikle events, som er kendetegnende for området skabe identitet og branding forbundet med kongelighed udvikle kvalitetsspisesteder, detailhandel, kunsthåndværk og kunstoplevelser som appellerer til borgere og turister træne servicepersonale udnytte Sommariva-grundens potentiale for wellbeeing-center udvikle overnatningsfaciliteter af høj kvalitet udvikle aktivitetsområde for kunst og kunsthåndværk opfordre hoteller til at investere i opgradering udvikle potentialet for kortere ferier for svenskere. Side 33