Rudersdal Bibliotekerne Kassationspraksis Kultur- og Fritidsudvalget den 13. januar 2016
Rudersdal Bibliotekerne - Kassationspraksis Materialerne på Hovedbiblioteket i Birkerød og lokalbibliotekerne i Holte, Nærum og Vedbæk betragtes som én fælles bestand Biblioteket tilbyder et bredt udvalg af medier og ydelser, der afspejler tiden, borgernes fordringer og bibliotekslovens krav om kvalitet, alsidighed og aktualitet Rudersdal Bibliotekernes Vision jf. Bibliotekspolitikken: Rudersdal Bibliotekerne er inspirationskilder og unikke mødesteder, der beriger og understøtter borgernes livslange læring samt kulturelle og demokratiske dannelse. Biblioteket er åbent og frit tilgængeligt, fysisk og virtuelt for alle, som vil deltage, søge viden/kundskab, ha oplevelser eller bare være.. Biblioteket er en eksperimenterende, innovativ og professionel kultur- og kundskabsvirksomhed, der spejler borgernes og tidens fordringer Biblioteket er et aktiv for kommunen og varetager opgaverne i samspil med interessenter og øvrige institutioner, foreninger m.fl. - Biblioteket er, hvor borgerne er.
På Hovedbiblioteket i Birkerød er der et åbent magasin med adgang for publikum. Her er et mindre udvalg af materiale af noget ældre dato, som ud fra en kvalitetsmæssig betragtning skønnes at kunne have en vis interesse. Målet med at kassere i bibliotekets samling af bøger, cd er, dvd er og tidsskrifter er, at borgerne i Rudersdal til stadighed møder en aktuel, relevant og indbydende bestand, som kan rummes, præsenteres og formidles på en god måde i bibliotekerne
Den løbende materialepleje, herunder beslutning om kassation, foretages af fagligt ansvarlige bibliotekarer Udtjent og ødelagt materiale kasseres Uaktuelt og forældet materiale kasseres Ældre udgaver af titler, hvor nye udgaver indgår i stedet, kasseres - fx rejseguides Overskydende materiale fx eksemplarer af en tidligere efterspurgt bog/roman, hvor interessen er aftaget, kasseres eller anvendes i f. m. Verdens Bogdag og lignende tiltag
Bibliotekarerne anvender 0-lister, dvs. lister over materiale, der ikke har været udlånt fx de sidste 2-4 år. (fx indkøbt frem til og med 2011 men ikke udlånt de sidste fire år 2011-2015). Ud fra en faglig vurdering afgøres, hvorvidt hvert enkelt materiale på listen skal bevares eller kasseres. Titler i fysisk form, der erstattes af nye udgaver/titler, som biblioteket kan tilbyde via e-biblioteket (eksempelvis: EDB-bøger via Safari, faglitteratur på engelsk via e-brary)
Titler som Centralbiblioteket eller Statsbiblioteket er interesseret i at overtage, overføres dertil. Det betyder, at materialet er til rådighed for landets biblioteker Vedr. musik cd er er efterspørgslen drastisk faldende. Derfor gennemgår bibliotekarer med særlig musikfaglighed bestanden med henblik på, at biblioteket også her skal kunne tilbyde en aktuel, relevant og indbydende samling, under hensyntagen til, hvad borgerne har let adgang til via streaming tjenester
På musikområdet tager Statsbiblioteket mod dansk musik, så de har et eksemplar, som landets biblioteker kan trække på, hvis det bliver aktuelt Centralbibliotekerne (CB) har netop indgået en ny 4årig aftale med Slots- og Kulturstyrelsen, hvor CB s opgave bl.a. er at anskaffe og vedligeholde en overbygningssamling af faste og elektroniske materialer, herunder cd er
Bortkomne materialer Biblioteksbasen trimmes sådan, at der er overensstemmelse med den fysiske beholdning og biblioteksbasen. Kassationsstatistikken indeholder således bortkomne materialer, som er slettet fra biblioteksbasen Materialer, der vurderes at have værdi for borgerne, og som borgerne erfaringsmæssigt er interesseret i at købe, sælges løbende eller ved særlige kampagner