VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1
Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere i Neurologisk afdeling er, at skabe et sundt arbejdsmiljø, hvor der tages hånd om de individuelle oplevede belastninger. Det, der er stressende for den ene, er måske ikke stressende for den anden. Stress opleves individuelt. Men alle på arbejdspladsen - både medarbejdere, arbejdsgrupper og ledere - har et ansvar for at tage hånd om stressen. En åben dialog kan være første skridt på vejen til mindre stress og mere trivsel på arbejdspladsen. Folderen er udarbejdet med basis i Hospitalsenheden Vests opslagsmappe: Medarbejdertrivsel samt identifikation, forebyggelse ogg håndtering af stress. Mappen findes i alle afsnit og faggrupper - spørg din arbejdsmiljørepræsentant. 2
Hvad gøres der i Neurologisk Afdeling for at bidrage til trivsel og undgå at medarbejderne bliver stressede: Dialog mellem ledere og medarbejdere mindsker eksisterende risikofaktorer Kendskab til symptomer på stress Fokus på et godt arbejdsmiljø Anerkendende kultur Forøge evnen til at håndtere arbejdsbelastninger Afslapning/meditation/trivselsoaser Reducerer belastninger Prioritere mellem krav Øge modstandskraften Mestring (at tackle belastninger) 3
Hvad gøres der, hvis du som medarbejder i Neurologisk afdeling oplever negativ stress? Selvom vi som arbejdsplads forsøger at have øje for trivsel og stressforebyggelse, så kan vi alle havne i en situation - oftest over tid og med flere faktorer, der er medvirkende til at man bliver syg af stress. Som arbejdsplads er vi ikke interesseret i at dække over dette - åbenhed og dialog med din nærmeste leder eller en god kollega, hvis man er bekymret for sin helbredstilstand er væsentlig. Lige så vigtigt er det at vi er opmærksomme på hinandens velbefindende, så både kolleger og leder tager medansvar. Det kan derfor være en betydningsfuld hjælp at kende de mangeartede symptomer, der kan være på stress. 4
Symptomer på stress Stress kan vise sig på mange forskellige måder. Der findes ikke bestemte typer af oplevelser, der giver bestemte typer af stressreaktioner. De fleste oplever både fysiske og psykiske symptomer. Andre kolleger, familie og venner kan bemærke ændringer i adfærden. Psykiske symptomer: Følelsen af at være uoplagt Hukommelses - og koncentrationsbesvær Følelse af utilstrækkelighed Forøget sårbarhed overfor kritik Tab af initiativ og interesse Rastløshed Fysiske symptomer: Anspændthed - indre følelse af uro i kroppen Spændinger eller smerter i nakken eller i øverste del af ryggen Træthed eller smerter i øjnene Smerter, stikken eller trykken i brystet Spændingshovedpine Adfærdsændringer: Irritabel eller aggressiv Humørsvingninger f. eks. gråd Stille / social tilbagetrækning Ustabil arbejdsindsats Glemsom og ukoncentreret Opgivende, ligegyldig holdning 5
Hvordan bidrager lederen til trivsel Al forskning viser at lederens signaler er af afgørende betydning. Kompetenceudvikling for lederne i forhold til at kende sig selv, sine reaktioner er meget væsentlig. Nogle af årsagerne til den positive virkning af lederuddannelse er, at det i høj grad er lederen, der er med til at skabe kulturen i den enkelte afdeling eller gruppe. Situationsbestemt ledelse og én-til-én-ledelse har vist sig at være sunde ledelsesformer, når det gælder stress. Her tages der bestik af den enkelte situation og den enkelte medarbejders evner i stedet for overordnede regler og kontrol (Steffensen, 2004; www.dhs.dk). Der er 6 centrale dimensioner, man som leder kan være opmærksom på i forhold til medarbejdernes psykiske velbefindende (Netterstrøm, 2002). Lederen skal: Definere kravene og opgaverne tydeligt i forhold til, hvad og hvor meget der skal laves Sørge for forudsigelighed gennem den overordnede planlægning i forhold til, hvem der laver hvad, hvor og hvornår Hjælpe medarbejderne med at skabe kontrol og indflydelse over arbejdssituationen ved at uddanne dem og gøre det klart, hvordan arbejdet skal udføres Hjælpe medarbejderne med at opnå mening med arbejdet gennem at informere dem om formålet med deres arbejde Give medarbejderne gode rammer, der giver mulighed for social støtte Give medarbejderne feedback og anerkendelse, så de hele tiden véd, om de udfører arbejdet tilfredsstillende. 6
Hvordan medarbejderen lærer at tackle stress Ikke gå med det alene. Fortæl det til en kollega eller din leder. Arbejdsbelastninger i hverdagen - når elastikken er ved at springe. Selv eller kolleger foreslår timeout, så man kan få delt og prioriteret opgaver påny, evt. over en kop kaffe. prioriteringer af dagens opgaver - se prioriteringstrekant. skulderklap, anerkendelse kan eksempelvis være: Du gør det rigtig godt ud fra de omstændigheder, der er i dag. Hvad kan jeg/vi hjælpe med for at det letter dig? Skal vi tage din kalder/telefon lidt? Korte meditations-/afslapningsstunder, powernap, frisk luft, frokostpause i kantinen. Loyalitet mono- og tværfagligt. 7
Prioriteringstrekant Hvert afsnit/gruppe er i færd med at definere grønne, gule og røde opgaver 1. Grøn = optimale forhold. Overensstemmelse mellem ressourcer og krav 2. Gul = færre ressourcer i forhold til opgaver. 3. Rød = stærkt faldende ressourcer i forhold til opgaver 8
Opgaver på rødt niveau skal udføres. På gult og grønt niveau kan beskrevne opgaver udelades. Afslutning på arbejdsdagen er vigtig - gå ikke hjem med bekymringer. Leder/medarbejder/kolleger får snakket vagten/arbejdsdagen igennem. Kolleger ved vagtskifte lytter, evt. viderebringer til ledelsen. Opfordre medarbejderen til at ringe ind til lederen, hvis det fortsat fylder. Hvordan følges op på arbejdsrelateret stress? (se side 66-88 i stressmappen) Arbejdsmæssig hjælp hvis du oplever dig stresset Kollegial supervision og/eller sparring på prioriteringer eller løsningen af arbejdsopgaverne. Fortælle lederen, at der er et problem. Udøv almen omsorg for din kollega At være sparringspartner for den stressede kollega. Hvis du bliver syg af stress Sammen med din leder, din praktiserende læge og evt. tillidsmand afdækkes og tages konstruktiv hånd om dig og din situation. 9
Hvor kan du henvende dig, hvis du føler dig ramt af stress eller trivselsproblemer: - din nærmeste leder og / eller din sikkerhedsrepræsentant står altid til rådighed N1: Sikkerhedsrepr. sygeplejerske Gitte Christiansen N2: Sikkerhedsrepr. sosu Jonna Lykke N3: Sikkerhedsrepr. sygeplejerske Anne-Dorte Hedegaard Jensen Sekretærgruppen: Malene Kiel Lægegruppen: Sikkerhedsrepr. afdelingslæge Petya Hykkelbjerg 10
Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 7843 3700 7843 7233 Udarbejdet af arbejdsgruppe under LU, Neurologisk Afdeling: Lægesekretær Gitte Prang Sygeplejerske Anne-Dorthe H. Jensen Sygeplejerske Ellen Madsen Ledende oversygeplejerske Gitte Kjær Nielsen Folderen tager udgangspunkt i stressmappen - Vi tager hånd om hinanden 1. udgave, juni 2009 11