2010 Musikøen Amager Rapport til Amager Vest og Amager Øst Lokaludvalg, december 2010 22-12- 2010 1
Indholdsfortegnelse Indledning...3 Sammenfatning og anbefalinger...4 Problematikker 7 fokusområder...4 Anbefalinger...5 Begrebsafklaring og metode...7 Generelt om Amager...8 Ekspertinterviews...12 Amager Bio/5øren...12 Ungehuset i Norgesgade...14 Kulturhuset Islands Brygge...15 Etniske minoriteter...17 Sønderbro Skole Københavns Musisk kreative skole...18 Musikskoler...19 Kirker Amager musikfestival...21 Øvelokaleforeningen RUSK...22 Undergrunden...23 Og hvad så med Ørestaden...25 Bilag...26 Bilag 1 Kommissoriet...26 Bilag 2 Referat af styregruppemøde...30 Bilag 3 Spørgeguide...33 Bilag 4 Databasen...35 2
Indledning Formålet med denne rapport er at foretage en afdækning af tilbuddene inden for musikområdet på Amager. Ved Amager forstås den Københavnske del af øen, nærmere betegnet Amager Øst og Amager Vest. Vi har i rapporten lavet en række interviews med nøglepersoner i musiklivet på Amager. Krydret med statistik samt kvantitativ research ønsker vi at give Jer læsere en bedre fælles forståelse af de særlige forhold, der gør sig gældende for musiklivet på Amager. Det er således ikke rapportens mål at komme med færdige løsninger, men at skabe et godt og solidt fundament for den videre proces i udvalget. Vi vil derfor i rapporten, jf. aftalen med Styregruppen, pege på områder, der med fordel kan afdækkes yderligere og også give bud på, hvordan det skal ske. Ifølge Einstein er musikken den største af alle kunstarter. Denne rapport viser mangfoldigheden og nuværende status i musiktilbud og - udbud på Amager. Der er et meget stort potentiale til stede på øen - indenfor hele musikpaletten. Et potentiale der kalder på at blive koordineret og videreudviklet til gavn for de udøvende, arrangørerne, undervisningsområdet og ikke mindst publikum. Rapporten og de affødte drøftelser i lokaludvalgene skal munde ud i, at der udvikles en samlet vision og strategi for videreudvikling af musiklivet på Amager. Desuden skal det vurderes hvilken rolle og funktion hhv. Amager Vest og Amager Øst lokaludvalg skal spille i udviklingen af visionen: Musikøen Amager. 3
Sammenfatning og anbefalinger De gennemførte interviews i rapporten rejser en række problematikker og giver også bud på anbefalinger. Anbefalingerne er ikke prioriteret, da kriterierne for en eventuel prioritering først skal drøftes i lokaludvalgene. Herunder opsummeres, jvf. den indgåede aftale, de væsentligste problematikker og vi giver en række anbefalinger for det videre forløb. Problematikker 7 fokusområder Det er tydeligt at Amager er et stort geografisk område. Samtidig spænder området fra bondegårde i syd til tæt bebyggede traditionelle boligområder i nord og futuristiske byområder i Ørestaden. Aktiviteterne har hidtil været polariserede og ukoordinerede. Hvordan sikrer vi at ALLE aktiviteter uanset om de udspringer fra folkeoplysningsudvalget, lokaludvalget, kvarterløftsprojekter eller lignende trækker på fælles hammel og skaber den størst mulige effekt til gavn for borgerne på Amager. 1. Amager fremstår ikke som et musikalsk brand. a. Der eksisterer ikke en samlet musikalsk vision for Amager. 2. Der findes ikke formaliserede netværk for udvikling af kulturlivet på Amager. a. Det koster videntab og Amager risikerer at miste momentum sammenlignet med andre bydele. 3. Der er for få scener til upcoming musikken. a. Amager Bio har gennemgået en professionalisering og fremstår i dag som et godt og seriøst alternativ til de regionale spillesteder i city. Det giver lokal stolthed, men har også gjort det sværere for de lokale bands at få et spillejob. Hvor skal vækstlaget optræde på Amager og gennem fremførelse/koncerter styrke deres udvikling og position? 4. Amager taber musikalske talenter på gulvet fordi mulighederne for at gå til undervisning er for begrænsede. a. Der er langt til undervisningsstederne og for få musikalske undervisningstilbud. Der er ikke etableret en højprofileret musikskole på Amager. For eksempel har Rytmisk Center afdelinger på Nørrebro, Vesterbro, Østerbro men ingen på Amager. Undersøgelser viser at børn og unge max rejser 2 km for at gå til fritidstilbud. Amager taber musikalske talenter på gulvet fordi mulighederne for at gå til undervisning er for begrænsede. 5. Manglende synlighed af eksisterende rådgivningstilbud og tilskudsmuligheder a. Den tilgængelige viden og rådgivning er ikke klar og effektiv nok til at kunne servicere øens musik- og kulturbrugere hvor er døren til Amager? og er den proaktiv nok? Der mangler midler til en professionalisering af den digitale formidling, herunder styrkelse af web- identitet og direkte brugerkommunikation. b. Ansøgningsprocedurer virker for nogle som en bremse på den kunstneriske aktivitet. Det bør overvejes at afbureaukratisere ansøgningsprocesserne. Der mangler midler til kunstproduktion hvad kunne lokaludvalget få ud af at der kom flere midler til området? 6. Hvor er erhvervslivet henne i udviklingen af Musikøen Amager? 4
a. Virksomhederne og de store institutioner er usynlige i det kulturelle og musikalske udviklingsbillede. 7. Operaen og Koncerthuset er nationale spillere uden samspil med lokalmiljøet. a. Er det overhovedet muligt at tænke disse institutioner ind som lokale dynamoer? Anbefalinger På baggrund af ovenstående vil vi komme med følgende anbefalinger: 1. Lokaludvalgene bør vælge at facilitere netværksdannelsen på følgende områder: Koncertforeninger og spillestedsledere Øvelokaleforeninger Musikskolelærere og musiklærere i folkeskolerne Publikumsnetværk Et wild card udvalg/advisory board (hvor der ikke nødvendigvis er et tilknytningskrav) Målet er: videndeling bytte ydelser erfaringsudveksling metodeudvikling fællesarrangementer Den opgave kan lokaludvalgene ikke løse med de nuværende ressourcer. Det kræver engagement fra miljøet. Som en del at øvelsen skal lokaludvalget afdække incitamentsstrukturen: Hvad får aktørerne til at træde ind i et netværk what s in it for them? Det kan være viden, inspiration, indflydelse, produktudvikling, profilering eller penge. Der bør også være fokus på hvordan kirkerne kobles tættere til musikmiljøet. Kirkerne har midler og gode rum, men er isoleret rent musikpolitisk. 2. Der bør etableres flere koncertforeninger der er spredt geografisk i hele området for at fremme koncertmulighederne i f.eks. Tårnby og Ørestaden, hvor der pt. ikke sker noget. Lokaludvalgene bør tilskynde til oprettelsen af disse foreninger og evt. tilbyde hjælp og rådgivning til opstart. Målet er: Stimulering af de decentrale netværk Lige adgang til fremførelsestilbud der kan stimulere lokalt 3. Der mangler scener, især til upcoming bands. Lokaludvalget kan med fordel starte med at afdække vilkårene for at kunne benytte de scener/lokaler, der pt. står tomme, f.eks. Klub 47 og Under Vand. Dernæst skal dette kommunikeres klart og tydeligt til miljøet så potentielle brugere får et overblik over benyttelse af de allerede eksisterende muligheder. Målet er : Gulerods - effekt for de nye/unge orkestre 5
Skabe mulighed for publikum for at tilegne sig viden og kendskab til den nyere musik 4. Musikskoletilbud ser ud til at være et svagt led i fødekæden på Amager. Vi anbefaler at området afdækkes yderligere med hensyntagen til øens særlige demografiske og befolkningsmæssige sammensætning. En dialog med rytmisk center og AFUK kan være et godt sted at starte med henblik på at etablere satellitter på Amager Målet er: Lige geografisk adgang til undervisningstilbud for børn og unge At skabe bedre koncertgængere via øget musikforståelse Stimulere indlæring generelt via musikalsk aktivitet 5. Der bør laves en yderligere afdækning af mulighederne for Musiktorvets funktion herunder hvordan det bedst kan understøtte den musikalske fødekæde på øen. Denne opgave kan evt. forankres i netværket for koncertforeninger og spillesteder. Målet er: Afdækning om hensigtsmæssigheden i hvilke led i fødekæden Musiktorvet skal/kan tage sig af 6. Der bør laves en benchmark- analyse hvem kan Amager sammenligne sig med, hvor er, og hvor stort er det uforløste potentiale for Amager som Musikø og hvordan kan de hjælpe og inspirere os? Målet er: At sikre at der sættes ind der, hvor effekten er størst og samtidig få brudt med lokal vanetænkning. Udveksle ideer med byer/bydele, der er nået længere og tag ud og besøg dem for at få et større perspektiv på mulighederne for Musikøen Amager. 7. Der bør nedsættes en tænketank af lokale erhvervsaktører på Amager for at få erhvervslivets tanker og ideer til hvordan erhvervslivet, kulturlivet og administrationen kan samarbejde om udviklingen af Musikøen Amager. Målet er: At sikre stadig udvikling af brand Stadig inspiration og videreudvikling af opdaterede løsninger til musiklivet Åbne for potentialet i krydsfeltet mellem kunst/kultur og erhverv på 4 niveauer a. Underholdende element b. Dekoration c. Teambuildende aktiviteter d. Strategisk innovation med kunsten som værktøj 6
Begrebsafklaring og metode Rapportens indhold er baseret på både kvantitative og kvalitative data, som enten er skaffet af Wischmann Innovation gennem egne undersøgelser (primære data) eller fra eksisterende tidligere udarbejdede rapporter (sekundære data). Primære data vil i denne undersøgelse bestå af: Telefonisk kontakt til kontaktpersoner hos organisationer, foreninger mv. Ca. 10 ekspertinterviews Research og dataindsamling på web Sekundære data vil i denne undersøgelse bestå af uddrag og sammenfatning: Refshalen rapport, anbefaling om øvelokaleudvidelse 2010. Musikkens Amatører bør behandles professionelt 2009. Strategioplæg til KK Musikudvalg 2009. Danskernes kulturvaner 2004. Danmarks Statistik Definitioner og afgrænsninger I denne undersøgelse er det valgt at opdele de forskellige organisationer, institutioner, foreninger mv. i følgende kategorier: Foreninger, Øvelokaleforeninger, Aftenskoler, Musikskoler, Uddannelsesinstitutioner, Daginstitutioner, Ungdomsklubber, Kultur- og Medborgerhuse, Biblioteker, Spillesteder og Midlertidige spillesteder. Genredefinitioner: Vi arbejder med musiklivet i bredeste forståelse og undersøgelser omfatter derfor alle genrer indenfor: Rock, pop, metal, rap, klassisk musik, kor, etnisk/folk mm. Geografisk opdeling bliver foretaget så undersøgelsen alene omfatter institutioner, organisationer, foreninger mv., som ligger i det geografiske område under Amager Øst og Amager Vest. Dvs. at den resterende del af København City, Tårnby kommune og Dragør Kommune ikke er medtaget i undersøgelsen. Enkelte undtagelser kan dog forekomme hvis det vurderes at have relevans for undersøgelsen. 7
Generelt om Amager Herunder følger en hurtig opsummering af demografiske fakta om beboerne, foreninger og institutioner i det geografiske område der hører til Amager Øst og Amager Vest. Antal beboere i området: Amager Øst = 49.705, heraf 8.911 af anden etnisk oprindelse 1 Amager Vest = 55.082, heraf 12.104 af anden etnisk oprindelse 2 Totalt antal indbyggere i området = 104.787 indbyggere Information om de bosiddende i området og deres musikvaner. Nedenstående data er taget fra den landsdækkende undersøgelse Danskernes Kultur- og Fritidsaktiviteter 2004 3. Tallene fra undersøgelsen er derfor ikke specifikke for beboerne på Amager og der kan forekomme afvigelser fra disse. Der er i undersøgelsen en opdeling i to aldersgrupper. For de 16+ årige gælder det at: 12% spiller musik, 8% synger selv og 2% laver deres egen musik. 83% hverken spiller, synger eller laver egen musik. Der er lidt flere mænd end kvinder, der spiller musik. Til gengæld er der flere kvinder, der synger, end mænd. Det er stort set kun blandt mændene, at man finder personer, der laver egen musik. De yngste aldersgrupper er de mest aktivt spillende, mens de 30-39- årige er dem, hvoriblandt færrest spiller musik. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem alder og lyst til at synge, dog er det igen gruppen af de 30-39- årige, der er mindst aktiv. Det er primært de yngste aldersgrupper, der laver egen musik, mens der stort set ikke er nogen over 30 år, der laver egen musik. Genrefordeling: Klassisk (42), Jazz (17), Rock, pop (52), Soul, Funk, blues (23), Folkemusik og viser (31), Techno (2) og Verdensmusik (9) 4. For de der er 15 år eller yngre gælder det at: Der er ca. 23% af alle børnene, som spiller et instrument. Der er ca. 3%, som laver deres eget musik, og 13%, som synger i sangkor eller i band. Dog er det de færreste (5%) drenge, som synger i sangkor eller band. Det er mere populært blandt piger, hvor der er 20%, som synger i kor eller band. 1 Folketal og boliger I bydele og roder samt folketal I skoledistrikter 1. januar 2009 2 Samme kilde som ovenfor 3 Danskernes Kultur- og Fritidsaktiviteter 2004 4 Samme person kan godt spille flere genrer 8
Der er lige mange drenge og piger, som spiller et instrument, og der er generelt flere af de ældste børn (28%), som spiller et instrument, end der er blandt de yngste (17%). Der er en signifikant positiv sammenhæng mellem de børn, som spiller et instrument, og dem, som oftere går til koncerter og musikfestivaler. Der er flere drenge end piger som spiller rytmisk musik. Omvendt er der lidt flere piger end drenge, som spiller klassisk musik. Genremæssigt fordeler det sig på: Klassisk musik (23), rytmisk musik (72), både klassisk og rytmisk (14) og andet (43) 5. Det er vigtigt at notere sig, at rap/hiphop ikke fremtræder, som en genre i denne undersøgelse, og at det er en national undersøgelse. Fra ekspertinterviews er det blevet understreget at Amager er en rap- ø og derfor er dette et punkt der med fordel kan undersøges nærmere. Der kunne med fordel laves en egentlig undersøgelse af kulturvaner og tilgangen til musik både som udøver og som forbruger specifikt for Amager. Andre facts om de musikudøvende i området 6 Nedenstående information er taget fra undersøgelsen Strategioplæg til Københavns Kommune og tallene omfatter alene København Kommune. Der er her ikke nogen aldersopdeling. Musikalsk retning for musikerne: Kammermusik (3%), Rytmisk Musik (44%), Ensemble- musik (10%), fritidsmusiker (8%), kor (31%) og solomusiker (4%). Typer af instrumenter de spiller: Strygeinstrument (4%), andre strengeinstrumenter (22%), Tangentinstrument (8%), Slagtøj (14%), blæser (11%) og sang (41%). Hvilke typer øvelokaler anvender musikerne: Medborgerhus/kulturhus (11%), kommunale øvelokaler (26%), privat udlejede øvelokaler (28%), folkeskole (9%) eller andet/hjemme (26%). Fordeling på køn: Mænd (61%) og Kvinder (39%) Andelen der prøver at tjene penge på at spille: Ja (36%), nej (60%) og ved ikke (4%). Antal koncerter musikerne medvirker i årligt: Har endnu ikke spillet koncert (6%), 1-5 koncerter (48%), 5-10 koncerter (17%), 10-20 koncerter (20%), over 30 koncerter (6%), har ikke lyst til at optræde (3%). Andelen af personer, der ud over at være musiker også deltager i organisering (lokalebooking, administration, bestyrelsesarbejde eller lignende 29%). Antallet af professionelle kunstnere, der er bosat på Amager er: 167 der er medlemmer af Dansk Artist Forbunds (fra database på hjemmeside) ud af de I alt 1500 medlemmer i forbundet. Det er ikke muligt at indhente information fra Dansk Musiker Forbund, da de desværre ikke deler disse informationer. Dansk Musiker Forbund tæller 6.800 medlemmer. Større kulturelle attraktioner, kulturelle knudepunkter og andre kraftcentre: 5 Hver enkelt person kan godt spille flere genrer 6 Taget fra undersøgelsen Amatørmusiklivet i København 9
DR Byen (Herunder også diverse kor, ensembler mm.) Operaen Amager Strandpark Universitet IT Universitetet Fields Bella Center Amager Centret Udbydere af øvelokaler i området Der er rigtigt mange udbydere af øvelokaler i området. Herunder er de største: Musikforeningen Rusk Bandhotel Larmcentralen Rock Island RMK Refshalen Schulstads gamle fabrik Strandparkens Øvelokaler Aps Øvelokaleforeningen ALT Music Island Øregas Musikforeningen Musikværftet 2010 Dertil kommer en stribe mindre private øvelokaler spredt rundt om i området. Spillesteder og andre scener i området (udvalg, se komplet liste i bilag 4) Herunder fremgår et udpluk af de spillesteder der findes i området. Derudover er der er stribe spillesteder, der grænser op til området. Større spillesteder der udbyder musik regelmæssigt Danmarks Radios Koncertsal Amager Bio Kulturhuset Islands Brygge Beta Loften Ungehuset Mogens Dahl Koncertsal Private spillesteder, der udbyder musik regelmæssigt Den lille Cafe Cafe Ingolf Mulata Social Club Spillesteder og andre scener der grænser op til området Loppen Operaen 10
Nemoland Større events, begivenheder og festivaler i området: (udvalg, se komplet liste i bilag 4) Kulturdag i Holmbladsgade Markedsdage på musiktorvet Musikalske onsdagskrydderier. d. 1. onsdag i hver måned i Prismen Musikarrangementer på Amager Strandpark Årlige musikarrangementer på Femøren Kulturdage på skolerne Copenhagen Jazzfestival Copenhagen Bluesfestival Kirkefestivalen (amagerfestivalen) Copenhell Distortion Facts om de ikke- bosiddende på Amager, der udøver musik på Amager: Der er mange der øver på Amager, som ikke er bosiddende på Amager 7. Det kan indikere, at Amager har nogle rammer, der tiltrækker musikere fra hele københavner- området. Det kan f.eks. være fordelagtige priser eller måske at der er ledige lokaler. 7 Jf. interview med Zilla Skou 11
Ekspertinterviews Amager Bio/5øren Interview med Per Abilstrup. Bookingchef på Amager Bio. Formand for musikforeningen 5øren. Har arbejdet med musik på Amager siden 1979 medlem af 5øren siden da. Bosiddende på Amager siden 1958. Jeg kunne godt tænke mig et sted, der minder om Klub47. Det kan være, at Ungehuset omfavner det, men jeg ved det faktisk ikke. Lokalerne fra Klub47 ligger der stadig og står ubrugt hen. Der kunne være muligheder heri. Hvad er din vurdering af musikmiljøet på Amager generelt? Amager Bio fungerer godt på Amager, som én af de få ting. En af de få scener på Amager - desværre. Ud over et par småcafeer, så er der ikke meget siden Rock Amager lukkede. Nu har de så skabt Beta, som er en lille klub med plads til 100 gæster. Der afvikles 25-80 egne koncerter i Amager Bio samt 25 koncerter fra andre arrangører. Derudover også andre arrangementer som f.eks. julefrokoster. Kvantiteten og kvaliteten er blevet højere med tiden og priserne ligger fra 100-600 kr. pr. billet alt efter hvem der spiller. Vi holder skindet på næsen også efter krisen satte ind. Det er 5ørens frivillige der er med til at afvikle koncerterne på Amager Bio. Når der er hiphop på Amager Bio så kommer dem fra Urban Planen. Der er ligeledes techno- fester hvert år, som arrangeres af Janus Skou. Generelt så tiltrækker nogle af deres shows de slemme drenge. Bryggen er blevet et trendy sted med mange øvelokaler og godt miljø. Hvorfor går det godt? 5øren har 780 medlemmer, som er en af de største foreninger på Amager. Det er en livsstil at være med her. De har derfor en unik lokalbevågenhed. Og de har et godt program på Amager Bio, lavet med respekt for de forskellige segmenter de tiltrækker. Foreningen 5øren har eksisteret i 32 år hvilket er en præstation i sig selv og alle regningerne er betalt. Det startede i miljøet omkring Klub47 og de øvelokaler der var i kllubben. Klub47 var en af de førende i musikmiljøet. Per har ikke nogen i egne rækker der kan tage over når de gamle må trække sig tilbage så de påtænker at hyre ind udefra. Kan du pege på andre initiativer som har betydning for musiklivet på Amager? Beta: Skal klare de små upcoming bands og undergrundsting hvor Amager Bio er for stort. De hjælper hinanden med forskellige ting og Per mener de får et fornuftigt år. Børnekulturhuset som bl.a. afholder musikkens dag fremviser kommende talenter fra Rusk, ungdomsklubber og skoler. Stjerneparade engang om året i midten af marts, hvor ungdomsklubberne optræder for hinanden. Det er blevet meget mere pædagogisk end det var med Klub47, som var en 12
undergrunds- alternativ- institution og på den måde er det ved at blive lidt for overpædagogisk pænt, hvor man ikke tiltrækker de hardcore rødder fra Urban planen. Ghetto Gourmet er et af initiativerne i Urban Planen. Der laver de bl.a. små koncerter. Lucy Love bor også i Urban Planen. Ingolfs Kaffebar: Det er et helt privat initiativ, og det giver lidt ekstra liv. Han er en af de få der gør noget. Ørestaden: Cafe ude bag ved Fields. Der er sjældent nogle gæster ifølge Pers søn. Michael CUP (Turbo Niels lærling). Nu ejer han Primo Entertainment. Organiserer HipHop, som f.eks. Fight Night. En af de få fra Amager der har drevet det til noget. Der afholdes Jazz Klub i Beta engang om måneden med honorarstøttede. Der kommer ca. 80 mennesker pr. koncert og der er udsolgt hver gang. 1 koncert pr. måned. Traditionel swing jazz. Samarbejder engang imellem med dem om koncerter i Amager Bio. Loyalt og fint netværk. Musiktorvet vil være med til at lave nogle ting, men nok ikke mere end nogle små koncerter, akustisk og et par markedsdage pga. naboerne. Miljølovgivningen sætter ofte grænser. Der er heller ikke noget budget for den scene, så det er de omkringliggende initiativer der kan lave noget dernede. Amager Strand: Nogle Dj events om sommeren. I gamle dage kom folk på 5øren hvis der bare var noget sådan er det ikke i dag for folk har 1000 tilbud. Hvad kan blive endnu bedre? Jeg kunne godt tænke mig et sted, der minder om Klub47. Det kan være, at Ungehuset favner det, men jeg ved det faktisk ikke. Det er ærgerligt at der ikke sker mere på 5øren og at man i den ombygning man lavede ikke honorerede de foreningens ønsker. Nu skal alt flyttes frem og tilbage, hvilket i praksis umuliggør koncerter da det koster en formue. Nu laver de kun et par arrangementer om året. Hvad skal til for at det lykkes? For at kunne få en udendørs scene, skal der enten stilles noget relevant materiale til rådighed eller gives noget støtte. Midler, viden o.lign. er en nødvendighed. Tårnby og Dragør er komplet dødt! Der sker intet! Det hjælper heller ikke på musiklivet på resten af Amager. Der er kommet mange nye konkurrenter til som f.eks. Tivoli, som udfordrer markedet. Og så indfører festivalerne eksklusivitet med deres kunstnere så de ikke kan spille andre steder i København. Kender du til steder hvor man er kommet længere med lignende tanker? 13
Når man taler Amager, så er Christiania også en del af det. Her skal nævnes Nemoland (Kim Wilhelm). Her tiltrækkes de mere flippede typer fra Amager. Loco (Jazz klub) Rave som er et jazzspillested nede på Strandgade (Mads og Jakob). Her kan man måske hente noget inspiration? Vega laver nogle inspirerende initiativer rent kunstnerisk set. 5øren har planer om at lave frivillig udveksling af ideer og inspiration med Fermaten i Herning. Musikcafeen har en skarp profil og har en lang eksistens bag så. Fakta om Amager Bio 100+ koncerter om året Andre arrangementer som julefrokoster o.l. Alle genrer repræsenteret Samarbejder med Beta og Jazz Klubben Fakta om 5øren 780 medlemmer af 5 ren, men målet er 1000 medlemmer indenfor en 2- årig ramme. Medlemskab af klubben er en livsstil Har stort og godt renommé på Amager 2/3 fra Amager Gennemsnitsalder er 40+, men fra 15-70 år. Rigtigt mange fra 50-60, som var med da det startede. 60% mænd Mest af dansk afstamning det interesserer ikke dem der ikke er af dansk afstamning. Ungehuset i Norgesgade Interview med Rasmus Schmidt, leder af Ungehuset i Nogesgade siden 2001 Vi vil gerne have institutionaliseret Musikøen Amager så alle kan se hinanden som samarbejdspartnere og få dannet basis for netværksdannelsen Hvad er din vurdering af musikmiljøet på Amager generelt? Amager er generelt godt forsynet med øvelokaler. Men musiklivet er lidt endimensionelt. Der er meget fokus på rapmusikken blandt de unge. Det er attitude frem for den traditionelle musikudøvelse og sammenspil. Der bør fokuseres mere på musikundervisningen og musikskolerne. De unger har brug for nogle andre forbilleder for at få dem til at trække i retning af regulær instrumentundervisning og for at få dem til at lave bands. Hvad fungerer godt musikalsk for Ungehuset? Vi har lykkedes med at etablere et lydstudie i kælderen med det udstyr vi arvede fra Klub47. Det giver os mulighed for at stimulere og inspirere de unge på Ungehuset i en mere musisk retning. Vi har ansat en tekniker og vi underviser i rapmusik. Vi har muligheden for at præge de unge i en musiks retning, men må slippe dem igen når de bliver semi- professionelle. Hvad har været afgørende for Jeres resultater? 14
Vi lykkes med vores ting fordi vi arbejder meget netværksorienteret. Grænserne mellem Ungehuset og vores samarbejdspartnere er meget flydende. Fordi vi entrerer med andre aktører bliver vi mere tydelige og får den seriøsitet som oftest udløser projektmidler. Blandt andet samarbejdet med Ghetto Gourmet har været givende og peger fremad. Hvad kan blive bedre og hvad vil det kræve? Vi kan som sted godt få en større symbiose mellem øvning, lydoptagelse og koncertvirksomhed. Hvis vi kan få afviklet flere koncerter i Ungehuset, kan vi styrke brandet og få cementeret Ungehuset som musikalsk rugekasse. Vi vil også gerne lave flere turnéer til andre spillesteder og ungdomsklubber. Det vil kræve at vi får ansat en musiktekniker på fuld tid. Det vil også kræve at vi får nogle andre brugergrupper ind i huset. Vores kernebrugere er temmelig socialt belastede. Hvis vi kan få nogle flere velfungerende brugere ind til arrangementer, er det vores erfaring, at det giver nogle bedre rollemodeller at spejle sig i. Fakta om Ungehuset i Norgesgade 40 i juniorklubben,100 i ungdomsklubben 90 % af brugerne bor på amager 10 % kommer udefra, primært pga. breakdanceundervisning Ungdomsklubben har 95 % brugere med anden etnisk baggrund Kulturhuset Islands Brygge Interview med Jakob Kwéderis, leder af Kulturhuset Islands Brygge siden 2002 Det er en væsentlig kilde til udviklingen af vores samfund at borgerne i deres fritid kan være en del af den fælles fortælling på scenen eller på gulvet Hvad er din vurdering af musikmiljøet på Amager generelt? Musiklivet på Amager er spændende og mangfoldigt. Det er et kæmpe geografisk område og i mange år har aktiviteterne været polariserede og ukoordinerede. Der har været godt gang i øvelokalerne siden starten af 1990 erne med Stuhrladsgade som centralt omdrejningspunkt. Amager Bio var i mange år en musikalsk rodekasse men har de senere år fået en væsentlig klarere profil og er derfor også blevet nemmere at få øje på. De har fået de støre koncertbureauer til i nogle tilfælde at søge væk fra Vega og Pumpehuset og rette blikket mod Amager. Hvad fungerer godt musikalsk for Kulturhuset Islands Brygge? Kulturhuset Islands Brygge har valgt at koncentrere den musikalske profil om 4 hovedområder: Folkemusikken (den nordiske tone) Sing&Song- writers Jazzmusik 15
Børnemusik De fleste arrangementer laves som co- produktioner fordi der satses afgørende på lokal brugerinvolvering. Således er folkemusikken initieret af Klub Koldbrand, Sing&Song- writer aktiviteterne af Klub Geyser og jazz/rock via Bryggens Musikforening. Det er lykkedes at skabe et solidt publikumsunderlag ved at arbejde målrettet med ovenstående genrer og især gennem den aktive brugerinvolvering. Involveringen er et bevidst valg for at sikre den lokale forankring. Så frem for at se sig som musikbooker, fungerer Jakob Kwedéris som rådgiver og facilitator af et musikmiljø med Kulturhuset som ramme. Og han har i dag Københavns suverænt mest besøgte kulturhus. Hvad kan blive endnu bedre? Kulturhuset finansierer kulturdriften ved at afholde konferencer for dansk erhvervs- og foreningsliv. Så typisk er der en dagskonference og en aftenkoncert. Huset kan blive bedre til at kunne omstille sig fra de forskellige aktiviteter dels ved at få flere stagehands men i høj grad ved at omtænke indretning af koncertsalen. Desuden kan der arbejdes mere målrettet med brugerinvolvering. Der mangler midler til kunstproduktion og Jakob hylder en afbureaukratisering af ansøgnings- /bevillingsprocesserne hvis vi vil have borgerne mere aktivt involveret altså kortere vej fra idé til bevilling. Der mangler penge til en professionalisering af den digitale formidling. Kulturhuset bør have sin egen web- identitet og dermed målrette og professionalisere sin kommunikation med brugerne. Der bør nedsættes et advisory- board bestående af væsentlige musikalske aktører på Amager, der kan hjælpe og vejlede lokaludvalgene med en virksom støttepolitik. Vi har brug for en samlet dialog om hvordan vi stimulerer musikmiljøet og hjælper hinanden bedre Kender du til steder hvor man er kommet længere med lignende tanker? Barcelona har en meget stærk kulturpolitik, der omfatter både meget aktiv borgerinvolvering samt integrering ifht. det lokale erhvervsliv. Fakta om Kulturhuset Islands Brygge 400 kulturarrangementer om året/100 koncerter 1.200 brugerarrangementer om året Ca. 500.000 besøgende (heraf ca. halvdelen lokale amager- borgere) 200 honorarklip fra Københavns Kommunes musikudvalg og Statens Kunstråd 100.000 kr til musik fra Amager Vest lokaludvalg ca. 440.000 kr fra fonde og puljer til alle kulturarrangementer 16
Etniske minoriteter Interview med Niels Balling, Cultør, mangeårig kultur- og boligsocial projektleder i Urbanplanen. Man burde have flere undervisningstimer i musik i folkeskolen. Og når vi nu alligevel smider vores unger i institutioner lige fra de bliver født, så har jeg en klar fornemmelse af, at det musikpædagogiske arbejde der foregår i førskolealderen slet ikke er fokuseret. Hvordan vil du beskrive musiklivet på Amager? Der sker meget. Dog nedlagde man spillestedet Klub47 for nogle år siden, men om det har haft nogen indflydelse ved jeg ikke. Der sker en masse ovre på Bryggen og så har man gjort en del via område løftet omkring Øresundsvej, det var meningen at det skulle være Musikøen Amager. Der er ikke så forfærdeligt mange spillesteder, men Amager har fået Amager Bio. Så det er lykkes at få et ordentligt spillested på øen. Der er mange grupper og bands der spiller på Amager. Men problemet er øvefaciliteter. Man har snakket om at lave øvecontainere bl.a. i Hørgården (Urbanplanen). Ingolfs kaffebar har lavet et koncept der hedder Musik bag baren. Holder bl.a. børnejazz arrangementer. Jazz klub loco og børnejazz klubben holder arrangementer der. Ghetto Gourmet er et kulturtilbud, men også et socialt og integrationstilbud. Det seneste man har sat i gang er børnekulturpiloterne. Kultur på børnenes præmisser. Hvilke tiltage kan der udføres for at forbedre vilkårene for den musikalske fødekæde? Man skyder sig selv lidt i foden med det uddannelsessystem som vi er ved at køre frem med. Selve musikundervisningen er skåret væsentligt ned. Hvis børnene ikke stifter bekendtskab med musikken, så vil der være færre, der udvikler deres talent og bliver musikere både professionelt og på amatørplan. De vil have sværere ved at gå ud og høre live- musik fordi de kun er vant til MTV og musik på nettet. Når man ikke selv har haft føling med levende musik, så er det svært at forholde sig til. Fødekæden lider fordi folkeskolen prioriterer de boglige fag og lader de kreative fag i stikken. Man burde have flere undervisningstimer i musik i folkeskolen. Når vi nu alligevel smider vores unger i institutioner lige fra de bliver født, så har jeg en klar fornemmelse af, at det pædagogiske arbejde der foregår i førskolealderen slet ikke er struktureret. Dansk design og dansk musik er en væsentlig eksportvare i disse år, derfor er det vigtigt at pleje den musikalske fødekæde. I den sammenhæng er musikundervisning i musikskolen utrolig vigtig. Det er dog problematisk at musikundervisningen i folkeskolen i den grad er blevet beskåret. Førskoleundervisningen burde også have en højere prioritet. På nuværende tidspunkt ligger der ingen læringsplaner for førskoleundervisningen, man har simpelthen ingen overordnet struktur. Selvfølgelig skal børn lege og være 17
børn, men hvorfor så ikke lege musik med dem. Det vil ikke nødvendigvis koste flere penge at lave mere målrettet leg med førskolebørnene. Man skal have nogle visioner for at de ikke kun skal kunne skrive og regne, det bliver de ikke nødvendigvis mere kreative af. Vi skal mere i en retning af at kunne skabe noget sammen end bare at kunne aflæse. Sønderbro Skole Københavns Musisk kreative skole Interview med Henrik Vesterløkke, profilkoordinator på Sønderbro skole. Henrik er født, opvokset og bosat på Amager. Vi mangler et fælles netværk på Amager. Vi er for lukkede om vores egne aktiviteter og mangler en fokusering af alle de mange musikalske tilbud på Amager Sønderbro skole er i gang med at kvalificere sig som Københavns Musisk kreative profilskole. Skolen er en dynamoskole for alle Københavnske skoler indenfor udvikling af musisk/kreative initiativer, og forventes ligeledes at binde kontakter mellem skolen og erhvervslivet. Pt. samarbejdes der med Apple, Lego og Betty Nansen teatret. Som sådan fungerer skolen som udviklingslaboratorium og skal på sigt være inspirationskilde og forbillede på musikpædagogikken i skoleundervisningen i hele Københavns kommune. Hvad er din vurdering af musikmiljøet på Amager generelt? Der har altid været godt gang i musiklivet på Amager. De seneste 5 år har især Amager Bio fået en mere markant profil og har derfor kunne tiltrække flere store navne til øen. Det har måske i nogen grad betydet at de lokale bands og upcoming bands har fået sværere ved at finde steder at optræde på Amager. Amager er velforsynet med øvelokaler, men det er som om at vi på musikskolefronten er lidt underforsynede. Hvad er lykkedes for Jer på Sønderbro skole? Vi har været gode til at afholde koncerter på skolen, som har givet vores elever nogle musikalske oplevelser, de ellers ikke ville have fået. Vi har afholdt School Rocks i samarbejde med øvelokaleforeningen ORA. Endelig laver vi årligt en musical der inkluderer alle børnene fra 7-9 klassetrin. Vi forsøger derigennem at brede børnenes musikalske univers lidt ud og håber samtidigt på at få inspireret dem til at gå i gang med egentlig musikundervisning. Samtidig lærer vi dem at gå til koncerter. Vi bor i et socialt belastet område og det booster børnene at få lov til at stå på en scene vi tager dem alvorligt. Hvad kan blive endnu bedre? Vi kan sagtens blive bedre til at samarbejde med de andre kulturinstitutioner på Amager. Vi bør synliggøre hvor mange kulturtilbud, der virkelig er på Amager, og vi bør f.eks. reklamere for Amager Bios koncerter på vores digitale skærme på skolen. Vi har også en stor udfordring i at fastholde børnenes motivation og koncentration i en meget udbredt zapper- kultur. Det ville være til stor gavn hvis musikken blev profileret yderligere i børnehaverne. Vi vil rigtig gerne lave en minimusikfestival for skolens børn og invitere bands fra de øvrige skoler på Amager til at deltage. Helt grundlæggende er der behov for et musiklærerforum hvor vi kan inspirere hinanden og indvi hinanden i de aktiviteter vi hver især har gang i. Og der er brug for et generelt musiknetværk bestående af musikskolerne, øvelokaleforeningerne, Amager Bio, 18
børnekulturskolen, de andre skoler og DR hvis de vil være med. Vi er alle sammen for lukkede om os selv og der mangler fokus på alle de mange tilbud. Kan du pege på andre steder, hvor vi kan hente inspiration? Jeg mener at vide at de er langt fremme med at inddrage musik og kultur i undervisningen i England. Blandt andet under mottoet Creativity for All. Musikskoler Interview med Ebbe Lund Nielsen, leder af Københavns Kommunes Musikskole. Ebbe Lund Nielsen har ingen personlig relation til Amager, men musikskolen har en filial / distriktsskole i hver bydel. Med hensyn til Amager drejer det sig om Skolen ved Sundet. Vi er stærkt begrænset i økonomi. Vi er reelt kun i tilskud for cirka halvdelen af kommunens børn og unge. Og ser vi på hvordan vi ligger i forhold til landsgennemsnittet, burde Københavns Kommunes musikskole være 8 gange så stor, både målt på elevantal og undervisningstilbud. En distriktsskole er en skole, hvor der samles lidt mere undervisning, ofte på to dage med flere lærere, så der er mulighed for sammenspil. Københavns Kommunes musikskole har et godt samarbejde med Skolen ved Sundet. Skolen er meget aktiv mht. musikaktiviteter. Musikskolen holder i hvert fald 4 koncerter om året på Skolen ved Sundet. Nogle gange op til 6-8. Indtil 3.og 4. kl. modtager man kun undervisning på sin egen skole eventuel på naboskolen. Københavns Kommunes musikskole har reelt kun musiktilbud til halvdelen af kommunens børn, fordi det kun er ca. halvdelen, der har den nærhed til en filial af musikskolen. Det sammen er tilfældet især på Amager. Musiklivet på Amager set fra musikskolens perspektiv. Jeg vil beskrive det på den måde, at vi er stærkt begrænset i økonomi. Vi er reelt kun i tilskud for cirka halvdelen af kommunens børn og unge. Og ser vi på hvordan vi ligger i forhold til landsgennemsnittet, burde Københavns Kommunes musikskole være 8 gange så stor, både målt på elevantal og undervisningstilbud. Men vi har været nødt til at sige at vi har den økonomi som lige akkurat kan tilgodese en filial i hvert distrikt. Skolen på Islands Brygge har været rigtig meget på banen mht. at tilbyde plads. Det kunne der være en mening i, men musikskolen har bare ikke penge til det. Så har Amager Kulturhus også henvendt sig mht. samarbejde, og det er man ved at undersøge hvordan man kan få til at hænge sammen. Blandt andet skal det vurderes, om det skal hænge sammen med profil skolen, eller om der er andre muligheder. Man har også i et samarbejde med Sønderbro Skole, som er musisk kreativ profilskole. De skal være en forgangsskole, for de andre skoler i kommunen og der hjælper musikskolen med at bygge noget op. De får nogle fordele ved at kunne komme ind på musikskolen og lave klasseprojekter, og musikskolen skal til også, at lave det ude hos dem. 19
Vi lægger normalt undervisningen ud på skoler, ikke på medborgerhuse eller andre steder. Omvendt kan man sige at der er nogle fine faciliteter med Amager Bio osv. til at lave rytmiske aktiviteter, og vi er ved at undersøge, hvordan vi kan få det til at hænge sammen. Igen skal vi se på hvad vi har penge til, vi kan ikke sprede vores aktiviteter på både Sundskolen og Kulturhuset for så bliver der for lidt begge steder. Begge steder har nogle gode ideer og nogle gode tilbud om samarbejde, men vi så gerne at vi kan koncentrere vores aktiviteter, så det var ét sted vi lagde vores kræfter. Hvordan ser du generelt musiklivet på Amager? Der sker noget i forbindelse med Amager Kulturhus og Amager Bio. Og så tror jeg også nok på at det skal lykkes at få bygget profilskolen op som et bidrag til noget musik derude mht. det tværgående samarbejde. Vi har også et vældigt godt samarbejde ude på Skolen Ved Sundet. Hvor vi faktisk har flere og flere elever. Men igen er vi begrænset af økonomien. Vi har en del fag derude, men vi kunne have meget mere. Vi får en sum penge fra kommunen og den sum penge kan jeg dividere med gennemsnitslønnen, så kan jeg se hvor mange timer vi har til rådighed og det giver så og så mange børn. Så det er sådan set meget enkelt. Vi kan sige at ud over det tilskud vi får fra kommunen, så får vi jo også en elevbetaling som er procentvis afhængig af vores kommunale støtte. Det samme er statstilskuddet vi får, som lige nu kun ligger på en 13-14 procent. Så det handler helt konkret om kommunalstøtte, så hvis vi skal udvide. Vi har lærerne og eleverne til det. Vi har faciliteterne til det, så det er kun et spørgsmål om penge. Hvilke tiltag kan der udføres for at forbedre vilkårene for den musikalske fødekæde? Vi skal starte før skolen med musikalsk legestue, men primært i skolen, hvor vi kan være med til at få nogle børn til at spille i en tidlig alder. Vores område er fra 0-25 år. Så vi kan sige at vi bygger til at de når op i teenagealderen, hvor de lærer at håndtere instrumenter og spille sammen, og kommer til evt. at spille i bands, eller slagtøjsorkestre. Vores opgave er at give dem nogle færdigheder, så de kan komme ud og være med. Kender du andre steder i Danmark eller i udlandet, hvor du ved at det fungerer og hvor vi kan søge inspiration? Hvis vi ser på vores nabo Malmø, så får de væsentligt mere i tilskud. Vi er den kommune der giver færrest kroner per elev under 25 år. Vi ligger på ca. 1/6. Fakta om musikskolen 361 medlemmer på Amager. Deraf ca. 1/3 del på venteliste (120) og det svarer meget til hvad der står på venteliste andre steder. Der bor 5 Mgk elever på Amager Blandt musikskolens betalere er der 15-20% med anden etnisk baggrund. 4-6 koncerter om året. 20
Kirker Amager Musikfestival Interview med Niels Henrik Jessen, formand for foreningen Amager Musikfestival Svarende til hvad der er andre steder på Sjælland, er Amager et kulturelt u- land, da befolkningen ikke er særligt nysgerrig. Så man burde måske opdrage på folk, lære dem at komme andre steder end det de er vant til Musiklivet på Amager set fra kirkernes perspektiv. Det går godt for musiklivet på Amager, men publikumsgrundlaget er ikke så stort, som man kunne ønske sig. I den sammenhæng er god markedsføring og PR utrolig vigtigt. Problemer med dette kunne evt. skyldes at Amagerbladet ikke er særlig interesseret i kirkelig musik og klassisk musik. Ydermere gælder det for kirkerne om at variere programmet så meget som muligt. At de enkelte gør en del i at lave gospelkoncerter og alternative rytmiske koncerter trækker også en del publikum til. Hvis man laver noget som er populært så kommer folk også. I år var Amager Musikfestival meget besøgt pga. et par populære koncerter som trak publikumsgennemsnittet op. Det som er vigtigt for en festival på Amager er, at man også kan få folk inde fra København med. Det har det tidligere knebet lidt med, men det er blevet bedre efter at metroen er kommet. De kirker som ligger tæt på metroen, eller bare er let tilgængelige med offentlig transport midler har nemmest ved at trække et publikum til. Hvilke tiltag kan der udføres for at forbedre vilkårene for den musikalske fødekæde? Det ville være godt hvis man lavede mere samarbejde og havde mere viden om hinanden. Det ville være en god ide at have et fælles musikråd for Amager, hvor man mødtes et par gange om året og udvekslede erfaringer. Det lader ikke til at der er særligt mange klassiske tilbud på Amager, hvis man ser bort fra Mogens Dahl og Koncerthuset i DR byen. Eller klassiske musikforeninger for dens sags skyld. Meget af det klassiske musikliv foregår i kirkerne med organisterne som ildsjæle, der leder de fleste af de lokale kor. Trygve Dreier er meget aktiv som korleder og som musiklærer. Det kan godt være at flere af de kor der er på Amager hører til Tårnby, men derfor trækker de stadig folk inde fra resten af Amager. Så det virker lidt dumt at man skiller kommunalt i denne undersøgelse. Støtte til den klassiske musik på Amager er nødvendig. Lokaludvalget kunne bidrage til at der blev lavet nogle flere lokale musikforeninger udover Amager Musikfestival. Vi mangler nogle gode lokaler. Eksempelvis kan Amager Bio overhovedet ikke bruges til klassiske koncerter pga. akustikken. Vi mangler nogle fysiske rammer til at lave kammermusik, da det på nuværende tidspunkt udelukkende er kirkerne der bliver brugt til det. Fakta om Amager Musikfestival Deltagere ved festivalen er hovedsagligt professionelle, dog med nogle lokale Amagerkor. Festivalen har eksisteret i ca. 35 år. Festivalens bestyrelse består af organisterne fra de involverede kirker. De enkelte kirker har deres eget koncertbudget. Hver kirke skal lave mellem 7 og 8 koncerter. Budget på ca. 45.000 kr. De fleste kirker har et rimeligt stort eget koncertbudget. Modtager fondsstøtte, kommunalstøtte fra alle tre kommuner samt kontingent betaling fra de tilknyttede menighedsråd. Festivalen laver hvert år 13 koncerter, en i hver kirke på Amager 21
Øvelokaleforeningen RUSK Interview med Zilla Raun, daglig leder af Øvelokaleforeningen RUSK og selv udøvende musiker. Bosiddende i København, arbejder på Amager og bruger en del af fritiden på Amager. Det kunne være fedt med vores egen scene i Rusk hvor vi kunne præsentere koncerter løbende. Så kunne vi åbne op og vise Amager hvad der sker inde hos os. Og de forskellige bands kunne møde hinanden og bryde de økosystemer, de mest går i. Hvordan vil du beskrive musiklivet på Amager generelt og for øvelokalerne? Kulturlivet på Amager er ikke voldsomt synligt. Det er Amager Bio der er kendt og mest spiller de sikre navne for det mere modne publikum. Så er der Beta, som ikke er så kendt endnu. Og så er der Kvarterhuset, men det er måske lidt for fint til nogle. Det er ikke mit indtryk at folk fra København kommer til Amager for at få kultur endnu. Der er dog mange ting der spirer. F.eks. er der Amager Strandpark, som helt klart gør værdien af at bo på Amager meget federe, både målt på beliggenhed og pris i forhold til det øvrige København. Hvordan er øvelokalemiljøet på Amager? I den seneste tid har det været noget sværere at afsætte øvelokalerne og det kan dels skyldes finanskrisen, men også at Refshalen er åbnet med deres nye øvelokaler. Musikforeningen RUSK har aldrig gjort ret meget for at få bands ind. Det har dog i de sidste par år være nødvendigt at skrue op for indsatsen. Pt. arbejdes der på en model hvor de forskellige institutioner omkring det nye Musiktorv ved Øresundsvej 4-6 præsenteres under én palet, bl.a. med god skiltning. Det kunne godt hjælpe på efterspørgslen. I Rusk fungerer de mange bands mest som små økosystemer som ikke har så meget med hinanden at gøre. Rusk laver dog arrangementer i samarbejde med forskellige huse i København, da de ikke har egen scene og det er der stor opbakning til fra de forskellige bands. Der har også været forslag oppe om at lave koncerter i samarbejde med Cafe Cornelius, men der har ikke været opbakning. Det er mest rock/metal der spiller i huset og det passer dårligt til en cafe. Prismæssigt ligger Rusk i den lave ende af skalaen og det er absolut en styrke. Desuden er foreningens nyåbnede studie en force for stedet. Studiet er udstyret med topprofessionelt udstyr og er et tilbud til foreningens medlemmer om at indspille i et fedt studie for næsten ingen penge. Zilla kender ikke så meget til de andre øvelokaletilbud på Amager ud over Refshalen. Hvad kan blive endnu bedre og hvad skal der til? Det kunne være fedt med vores egen scene i Rusk, hvor vi kunne præsentere koncerter løbende. Så kunne vi åbne op og vise Amager hvad der sker inde hos os. Og de forskellige bands kunne møde hinanden og styrke musiklivet internt i området og i foreningen. Musiktorvet giver også nye muligheder, men pga. støjniveau så bliver der nok ikke mange koncerter fra deres kunstnere. Amager er dog i en forandringsfase. Det er allerede ret fedt herude, men det kræver tid til at modnes og folde sig ud. 22
Kender du andre steder i Danmark eller udlandet hvor du ved det fungerer og hvor vi kan søge inspiration? Mono fra Århus er et godt sted med egen scene og det fungerer rigtigt godt derude. Desuden er Refshalen også fedt. De har et stort areal også udendørs hvor de kan lave koncerter og festivaler. Det er i det hele taget et mega spændende område helt generelt med et vildt stort potentiale. ORA s bestyrelse var i Berlin i år for at besøge ORWO - et kæmpe øvelokalekompleks og kulturcentrum i Berlin. Fakta om Rusk 227 aktive medlemmer og nogle passive. 16 øvelokaler 2 er indspilningsstudie Medlemmerne er fortrinsvist ikke fra Amager. Meget få af anden etnisk baggrund end dansk. Genremæssigt er det mest i den hårde ende med rock og metal. Aldersmæssigt varierer det fra 15-40, men klart centreret omkring 24-32 år. Fokuserer mest på unge under 25, da de giver mest i tilskud. Laver ca. 4-5 arrangementer om året. Har gear som de låner ud til andre foreninger. 90 % mænd der spiller i lokalerne. Fint frivilligt engagement. Pris på ca. 200 kr. pr. måned Undergrunden Interview med Kim Jezus. Musiker, performer, underviser, koncertarrangør m. Verdensklubben mm. I stedet for at fokusere på musiklivet på Amager bør man omfavne hele kulturlivet. Musikken skal anskues sammen med de andre kunstarter, da de hænger sammen på kryds og tværs. Hip- hop er et godt eksempel: De kombinerer scratch, dans, graffiti, rap og beatbox i stilarten. Hvad er din vurdering af musikmiljøet på Amager generelt? Amager Bio fungerer godt økonomisk. Men Kim er ikke enig i den måde hvorpå man styrer huset, som Amager Bio er en del af. Fokus er for meget på Amager Bio frem for husets andre aktiviteter. Kim kunne godt tænke sig, at det i højere grad var et lokalt forankret medborgerhus. Hvis du som ung vil i byen, vil du tage til Christiania i stedet for et sted på Amager. Det er mere der det sker end på Amager. Hvad fungerer godt musikalsk på Amager? 23
I Amager Kulturpunkt er Børnekulturhuset en stor succes. Der måtte dog kæmpes meget for det i opstarten. Nu får de deres eget hus, som bl.a. Allerslev har været med til at give. Det samarbejder bl.a. med biblioteket på Rhodosvej om Børnerytmik hver lørdag året rundt. Ghetto Gourmet er meget vigtige når vi snakker rap og hiphop. De sælger deres cd i Tigerbutikkerne og de sælger tonsvis af dem. På Kofoeds skole er der et fedt Mellemøstorkester, som bliver ledt af Kenan Tekin. I medlemslokalerne i Urban Planen sker der en række koncerter/events, som bl.a. arrangeres af Verdensklubben (hvor Kim er leder). Der er også god opbakning til disse events. Ude i Urban Planen kører desuden et projekt, der hedder Børnekulturpiloter med projektleder Ruth Lerche. Det er også et cool projekt, der giver børn gode muligheder for udfoldelse. Rappolitics laver rap- arrangementer ude i Urban Planen, men man ser hiphop på Loppen. Der er også en forening på KIB, der arrangerer nogle etniske koncerter i ny og næ hvilket også er cool. Af tilbud til børn og unge er der Lines musikskole, men hun flytter til Christianshavn i det nye år og så er der trommeorkestret Slagkraft, som har en stor Amagerafdeling. Heidi laver Verdensfestival med mavedans men lavede den ikke i år. Der er også et fedt Salsaband, som hedder Suvalskis Worldclub ved Peter Suvalski. Hvad kan blive endnu bedre? Skolerne er centrale for at det kan blive bedre: Musikskolerne skal være til stede for at musikken har udviklingsmuligheder. Det er en skam, hvis de er forsvundet fra Amagers skoler, hvilket jeg fornemmer, at de er. Og musikken skal hænge sammen med de andre kunstarter som f.eks. i hiphoppen hvor scratch, graffiti, rap, dans og beatbox skaber god sammenhæng. Familieskolen er et projekt, hvor indvandrerne lærer at være en del af det danske samfund. Det blev sidst afholdt i Norgesgade. Der var alle mulige deltagere fra forskellige etniciteter. Der blev danset salsa og et pakistansk par udtalte, at de aldrig havde set danskere danse før. Kim oplever en opdeling af øen i Amager Øst og Amager Vest ved Amagerbrogade. Dem fra øst har ikke brug for at komme til vest og dem fra Vest kommer kun til øst for at tage til Amager Strandpark. I Ørestaden sker der ikke noget, ud over at der er et gymnasium. Der er en forening i Ørestaden som laver nogle gode projekter og nord for Fields ligger der et kultursted. De laver arrangementer. Men det kunne være fedt at få lidt mere samling og sammenhold på Amager. Forholdene på Amager er blevet klart bedre siden 1985. Bl.a. Islands Brygge klarer sig super godt og der er kommet en masse gode initiativer. Holmbladsgade har også udviklet sig meget positivt. Flere tiltag løfter stedet meget. Områdeløft tager nogle gode initiativer. Sundholm kommer til at rykke utroligt meget i den kommende tid. Der skal laves små niche- initiativer, som kan inddrage de lokale. I stedet for at fokusere på musiklivet på Amager bør man omfavne hele kulturlivet. Musikken skal anskues sammen med de andre kunstarter, da de hænger sammen på kryds og tværs imellem arterne. Hip- hop er et 24