Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Regionshospitalet Hammel Neurocenter afd. H11 Volbyvej 15 8450 Hammel Telefon: 87623321 Organisatorisk placering Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN) er et højtspecialiseret neurorehabiliteringshospital som har ansvaret for rehabilitering af patienter med pådraget hjerneskade for hele Vestdanmark. Region. RHN er en del af Regionshospitalet Silkeborg. RHN er opdelt i 4 klinikker med hver sit speciale: Klinik for tidlig neurorehabilitering Kognitiv klink Sensomotorisk klinik Børn og Unge klinik Afsnit H11 er en del af kognitiv klinik RHN har ca. 84 behandlingspladser og behandler årlig 700 patienter. Læs mere om Hammel Neurocenter på hjemmesiden: www.neurocenter.dk Samarbejdsrelationer Som elev er din primære samarbejdsrelation praktikvejlederen samt den klinisk vejleder i afsnittet. I din praktik vil du opleve et tæt samarbejde med det sundhedsfaglige personale, der i det daglige 1
udgør kontakten i de patientforløb og situationer du skal indgå i. Patient/borger kategorier Centrale problemstillinger Patientgrundlaget er personer med erhvervet hjerneskade, som ofte har en kombination af sensomotoriske, kognitive og emotionelle forandringer. Størstedelen af patienterne behandles og rehabiliteres for følger efter blodprop, hjerneblødning, kranietraumer og andre sygdomme i centralnervesystemet herunder hjerneskader efter hjertestop. RHN har patienter i alle aldre. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 4 8 uger enkelte forløb kan være længerevarende. Neurorehabilitering omfatter pleje og behandling af følger efter erhvervet hjerneskade og hjælp til at genetablere manglende aktivitetsmuligheder. Det kan ske ved genoptræning af tidligere funktion eller ved støtte til kompensation for ændret eller nedsat funktion. Desuden består neurorehabilitering i at hjælpe og støtte patienten til at prioritere og udvikle sine aktivitetsmuligheder under hensyntagen til det ændrede funktionsniveau. Neurorehabilitering omfatter også hjælp til bearbejdning af følelsesmæssige reaktioner på ændringerne. Neurorehabilitering tager på Hammel Neurocenter udgangspunkt i WHO klassifikation af funktionsnedsættelser ICF, og inddrager såvel kropslige som følelsesmæssige, kognitive og samfundsmæssige komponenter. Vores indsats og fokus retter sig mod ændringer af kropsfunktioner samt i forhold til aktiviteter og deltagelse i samfundslivet. Rehabiliteringsaktiviteterne tager udgangspunkt i patientens ønsker, behov og muligheder for fremtidigt liv og handlekompetence. Mødet med patient og pårørende er derfor forbundet med støtte og vejledning samt et ligeværdigt samarbejde med respekt for den enkeltes værdighed, selvbestemmelsesret og livsværdier. 2
Praktikstedets værdigrundlag De overordnede værdier på RHN er: Høj faglig kvalitet Respekt Ansvarlighed Engagement Tryghed Værdierne har betydning for vores tilgang til neurorehabiliteringen og for vores menneskesyn. Mennesket er et tænkende, følende og handlende individ. Du kan læse mere om hele værdigrundlaget på www.neurocenter.dk Beskrivelse af social- og sundhedsfaglige forhold Patient/borger forløb og situationer Klinikkens speciale er i særdeleshed neurorehabilitering af patienter med kognitive forstyrrelser, dvs. patienter med problemstillinger i relation til nedsat hukommelse, manglende initiativ, nedsat evne til problemløsning, nedsat indsigt, apraksi og andre skjulte handicaps Patienterne i kognitiv klinik er indlagte med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Typisk forekommende patientsituationer er: Apopleksipatienter med følgende problemstillinger: Hypertension, forhøjet kolesterol, diabetes, respiratorisk og cirkulatoriske problemer, vægttab med undernæring til følge, inkontinens med fæces og urin, smerter i forbindelse med paretisk skulder, forstyrret døgnrytme og manglende mestring i forhold til ændret livssituation, manglende kommunikation relateret til ekspressiv og impressiv afasi, og manglende evne til at klare ADL funktioner. Traume patient med følgende problemstillinger: respiratoriske og cirkulatoriske problemer, stressmetabolisme og underernæring, inkontinens med fæces og urin, PTA fase med svingende vågenheds og bevidstheds tilstande, kommunikations problematikker, dysfagi og vægttab med 3
underernæring til følge, immobilitet og i risiko for at udvikle decubitus, manglende evne til at klare ADL funktioner og smerteproblematikker relateret til brud, kirurgisk indgreb m.m. Social og sundhedsfaglige opgaver Bearbejdning af sorg og krise er ofte en stor del af den enkelte patient og de pårørendes hverdag og rehabiliterings forløb. Sygeplejefunktionerne kan have sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende karakter. Da patientens fysiske og psykiske funktionsevne er afgørende for rehabiliteringspotentialet, er der fokus på patientens grundlæggende behov. Patienternes egenomsorgskapacitet kan være forskellig. Pleje og behandling til patienterne tilrettelægges ofte ud fra en helt eller delvist kompenserende tilgang, og hos andre, med udgangspunkt i en støttende og undervisende tilgang. Der er sygeplejeopgaver knyttet til de fysiologiske behov f.eks hjælp til: indtagelse af sufficient kost og væske; f.eks i form af sondeernæring støtte til patienten med respiratoriske problemer mobilisering af patienten og hjælp til ADL funktioner udredning og behandling af vandladnings og afføringsproblemer planlægning af plejen i forhold til at etablere en hensigtsmæssig døgnrytme udredning af smerteproblematikker Samt: observation/dokumentation ift den specielle neurorehabiliterende sygepleje f.eks: neuropædagogisk strategi, respiratorisk dysfunktion og sensibilitetsforstyrrelser. medicinadministration Der er sygeplejeopgaver tilknyttet både monofaglig dokumentation f.eks plejeplaner og tværfaglig dokumentation samt f.eks udarbejdelse af rehabiliteringsplaner og tværfaglig status. Samarbejdet med de pårørende er prioriteret højt og indgår som en væsentlig del af neurorehabiliteringen og derfor ønsker vi et respektfuldt samarbejde med patient og pårørende uanset etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund. Der er desuden sygeplejeopgaver knyttet til psykosociale og eksistentielle aspekter f.eks mestring af ny livssituation og misbrugsproblematikker. Social og sundhedsfaglige metoder I den daglige rehabilitering fokuserer vi på at øge patientens evne til at engagere sig i og udføre almindelige dagligdags aktiviteter, afhængigt af hvilke vanskeligheder patientens har. Der anvendes specifikke træningstiltag, som er målrettet forstyrrelser af f.eks. opmærksomhed, hukommelse, sprog eller den overordnede regulering af adfærden. 4
Som udgangspunkt for rehabiliteringen udarbejdes blandt andet en rehabiliteringsplan samt en neuropædagogisk strategi. Dataindsamlingen til patientens rehabiliteringsplan foregår dels på baggrund af patientens og de pårørendes fokusområder og dels ud fra data fra fx ernæringsscreening, screening i.f.t. udskillelse af affaldsstoffer, sygdomsspecifikke observations /dataregistreringsskemaer, tværfaglige scoringsredskaber og teamets faglige vurdering. I klinikkerne er der fastlagte tidspunkter for såvel monofaglige som tværfaglige konferencer. Personale Personale sammen sætning og antal På afsnit H11 er der ansat læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, 1 sygehjælper, fysioterapeuter, ergoterapeuter, serviceassistenter samt en sekretær. Vi er ca. 40 mennesker i alt. Vi samarbejder desuden tæt med diætister, talepædagoger, neuropsykologer, socialrådgiver samt eksterne konsulenter. På RHN uddannes der udover social og sundhedsassistenter sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykologer, socialrådgivere og serviceassistenter. Beskrivelse af ansvarsog kompetencefordeling mellem praktikvejlederen og andre personer der er medansvarlige for elevernes praktikuddannelse Afdelingssygeplejersken har det overordnede ansvar for, at du som elev får mulighed for at opfylde dine mål i praktik 1. I praksis er det hovedsagligt din praktikvejleder i samarbejde med den kliniske vejleder, som er ansvarlig for, at du får relevante læringstilbud. Praktikvejlederen samarbejder ligeledes med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, så faglige og pædagogiske ressourcer anvendes og udvikles bedst muligt. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Praktikperiodens organisering og tilrettelæggelse Praktikforløbet vil blive tilrettelagt efter elevens individuelle studieplan, men altid starte med introduktion og oplæring. Der kan evt. arbejdes med uge mål og/eller patientsituationer. Der vil være tværfaglig introduktion og der er mulighed for at følge med i træningssituationer. Eleven vil blive tilknyttet et tværfagligt team. 5
Læringsmiljø Vejlednings og evalueringstilbud RHN kan tilbyde studiemiljø, med flere studierum, hvor der er mulighed for at anvende IT og for at lave evt. studiegrupper. Studietid planlægges i samarbejde med praktikvejleder. Der forefindes litteratur til brug på afdelingen. For at yde dig en kvalificeret vejledning skal din individuelle uddannelsesplan være tilgængelig for din praktikvejleder. Daglig vejledning Du bliver tilknyttet praktikvejleder og klinisk vejleder. Når de har fri/ferie eller vagter mm, så er en anden person i plejegruppen behjælpelig med vejledning. Hele personalegruppen er i det daglige arbejde tilgængelige for spørgsmål eller kortere vejledning. Under forløbet med hver enkelt patient vil der være en oplæringsperiode med førunder og efter vejledning og en selvstændighedsperiode med overvejende før og efter vejledning. Til dagligt vil eleven være tilknyttet en daglig vejleder eller praktikvejleder. Samtaler Planlægningssamtale: Der stiles mod at holde samtalen i slutningen af din første praktik uge. Her taler vi gensidige forventninger, og det vil være en god hjælp, hvis du skriver nogle stikord om din faglige/personlige forudsætninger og læringsmål. Ugesamtale: Du vil blive tilbudt samtale med praktikvejleder ca. 1. gang ugentlig, hvor der kan tages temaer eller problematikker op, eller der kan tales om specifik patient situation. Midtvejssamtale Samtalen holdes midtvejs i din praktik Slutsamtale Samtalen afholdes i slutningen af din praktik. Du og din praktikvejleder gør status over dit læringsudbytte i forhold til praktikmålene i social og sundhedsuddannelsen. Praktikvejledernes social og sundhedsfaglige samt pædagogiske kvalifikationer Praktikvejlederen har en praktikvejlederuddannelse. Hertil kommer at alle praktikvejledere besidder et velfunderet erfaringsgrundlag inden for neurorehabilitering samt et initiativ til løbende at videre uddanne sig med henblik på at udvikle såvel faglige som pædagogiske kompetencer. 6