Rødder under vand. Foredraget i hovedpunkter: Økogrammet dyrkning af træer på grundvandspåvirket jord i skoven og i byen 23/11/2016

Relaterede dokumenter
Påvirker ekstremnedbør sundheden i stilkeg? Larsen, Hanne Marie Ellegård; Callesen, Ingeborg; Jørgensen, Bruno Bilde; Thomsen, Iben Margrete

Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab

Værdisætning af træer

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Nitratudvaskning fra skove

ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.

Røde nåle i nordmannsgran - projektideer

Grundvand og terrestriske økosystemer

Udredning om grødeskæring

Ådalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

Overgangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2

Mulige fremtidige projekter

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

Landmanden som vandforvalter flere problemer eller nye forretningsmuligheder

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Ansøgning modtaget 14. marts 2017

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Plantetalskrav, hjemmehørende arter og fladefaldsarealer Larsen, Jørgen Bo; Jørgensen, Bruno Bilde; Johannsen, Vivian Kvist

De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene?

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016

Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden

IPM bekæmpelse af honningsvamp

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Brancheindsats mod Neonectria

Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer

Open-ended restaurering af Øle Å - de første resultater

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter

Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Bytræseminar Hvem er vi?

Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?

Fremtidens bytræer. Bytræseminar Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d. Torsdag den 15.

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

Side 1 af 5. Efterkommere af: Nielsen. 1st Generationer. 2nd Generationer (Børn) 3de Generationer (Børnebørn)

Nyt om skadevoldere på bytræer

Dendrokronologisk undersøgelse af stolpehus fra Greipsland, Mandal kommune, Vest-Agder fylke, Norge

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Moser og enge. Højtstående grundvand

1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie

Landmandstræf 2019 DEKALB

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Kim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen.

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land Side 1

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Beplanting omkring kunstgræsbaner. Temadag om kunstgræs Torsdag, d. 3. Oktober 2013 Oliver Bühler

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS

RESUME. Hydrologisk forundersøgelse Gjesing Mose Norddjurs Kommune LIFE14 NAT/DK/ LIFE Raised Bogs

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

2. Skovens sundhedstilstand

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

Naturnær skovdrift i statsskovene

Revideret juli Nedsivning af husspildevand

TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

1. Indsigelse fra Jørgen Bælum Jensen (Nibevej 190, 9200 Aalborg SV) og Jan Pedersen (Bygaden 98, 9200 Aalborg SV)

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

CHEC BGG - The Biomass Gasification Group

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran II. Røde nåle (CSNN) i nordmannsgran

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008

Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan

Baggrundsnotat om vådområdeprojekt til udvalgsmødet d

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Rodudvikling og vand

MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389)

Klimatilpasning i praksis. Vintermøde om jord og grundvandsforurening marts 2010 Vingstedcentret

Analyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene)

Beskrivelse af projektet. Berørte beskyttede naturtyper BY & MILJØ NOTAT

OG KAN VI DET? HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN AARHUS

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

grundvandskort i Kolding

Regnvandsledning gennem Stenløse by

Skadevoldere i nordmannsgran

Lærevejledning til klimaplanteskolen

Nye afvandingsforsøg i korn

V/Simon Grünfeld

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

GRØNNE TAGES HYDROLOGI MEKANISMER OG BEGREBER.

Baggrundsnotat om vådområdeprojektet i den tidligere Røddinge, Askeby og Lind Sø.

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

HVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018

Åstrupparkens Grundejerforenings generalforsamling 2019

De nye klimaudfordringer

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Transkript:

Rødder under vand - hvad kan træer holde til? Ingeborg Callesen, forsker Hanne M. Larsen, Ph.D. studerende Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Sektion for Skov, Natur og Biomasse Bytræseminar 2016, 17. november, Frederiksberg campus, KU Foredraget i hovedpunkter: Økogrammet dyrkning af træer på grundvandspåvirket jord i skoven og i byen Hvordan ser en grundvandspåvirket jord ud? Stilk-eg, Quercus robur L. Nye nedbørsmønstre og svingende grundvandsspejl. Master projekt Hanne Marie Larsen Eksperimenter med unge egetræer Hvad sker der i jorden og planten under oversvømmelse? 1

Grøftet og drænet Naturlig vandstand Danmarks Natur, 2012. Bd 6. Skovene, kap 2 fattig rig Højtstående grundvand i vækstsæson, Økogram 0-40 cm under terræn Tørt - fugtigt - vådt Optimale: Pil, Rød-El, Thuja, Lind (?) (ikke for næringsfattigt) Egnede: Ask, Asp, Avnbøg, Birk, Stilkeg, Skovfyr, Ædelgran Grundvandspåvirket jord Morænelerjord Hævet havbund Fluvialt sand 2

Egedyrkning på lerjord 3

Undersøgelseshold og lokaliteter Forskere fra IGN: Ingeborg Callesen Iben Margrete Thomsen Bruno Bilde-Jørgensen Lene Fischer Jesper Riis-Christiansen Hans Peter Ravn Erik Schou (orlov) Per Bjerager Andre involverede Shofiqul Islam Erik Kjær Morten Alban and Allan Overgaard, NFI team Hanne N Rasmussen Carsten Tom Nørgaard SVANA Specialestuderende Hanne Marie Larsen, stud. agro Stinna Susgaard, stud. geogr Partnere: Svenstrup Giesegaard Bregentved Vemmetofte Jeres observationer: Send billeder med koordinater til ica@ign.ku.dk Egeskov på Bregentved skovdistrikt Eksempel fra et egehugstforsøg. høj vandstand om sommeren giver hurtig vandmætning ved høj nedbør - Mange døde træer i årene efter 2011 4

Average secondary growth per year (1/100 mm) 23/11/2016 23-11-2016 9 Årringsanalyser og sommernedbør, SØ Sjælland 2007 2011-13 Callesen m.fl. Egesundhed, projektrapport, in prep. 23-11-2016 10 Årringsanalyser og sommernedbør, SØ Sjælland Average secondary growth per year divided into state of health 1000 100 10 2007 2011-13 Year Healthy Dying Dry H. M. Larsen, M.Sc. thesis 5

Relief fladt landskab. Er det vandmætning pga. grundvand eller overfladevand, der giver iltmangel? Lys grøn = sund med enkelte døde Rød = syge bevoksninger Giesegaard Svenstrup Vemmetofte Færdsel i lave områder med våd jord giver dybe kørespor 6

Mange træer i den drænede by - tænk på hvor vandet siver hen, når I undlader at bruge drænene Sort= høj vegetation Høj vegetation på Frederiksberg (Geosmart cities, MUDP 2015-17, Kortforsyningen.dk, punktsky-data, 2015) Oversvømmelse af stilkeg og rødeg - Speciale af Hanne M. Larsen 7

Redox potential (mv) 23/11/2016 23-11-2016 15 Metode 14-dages oversvømmelseseksperiment Gentagne målinger af jordens redox potentiale, træernes fotosyntese aktivitet og deres optag af nitrogen 20 toårige planter af hhv. stilkeg og rødeg Oversvømmet september 2015 HYPNOS III Datalogger med Pt elektroder og Ag/AgCl reference-elektrode CIRAS-1 Portable Photosynthesis System 23-11-2016 16 Resultater: Redox potentialet Signifikant forskel mellem kontrol og oversvømmede baljer (p < 0.0001) Moderat reducerede jordbundsforhold ca. 150 mv (interval mellem + 400 mv til + 100 mv) 900 Soil redox potential over time 800 700 600 500 400 300 200 Jord med godt luftskifte Anaerob jord 100 0 Date of measurement Flooding begins Flooding ends Control Flooded 8

Stomatal conductance (mmol/m^2/s) Stomatal conductance (mmol/m^2/s) 23/11/2016 23-11-2016 17 Resultater: Fotosynteseaktiviteten Tre faktorer Stomata-konduktans (GS) Netto fotosyntese (Pn) Transpiration (E) Stilkeg. Eget foto 23-11-2016 18 Stilkeg 325 300 275 250 225 200 175 150 125 100 75 50 25 0 Q. robur - Stomatal conductance over time Rødeg 200 175 150 125 100 75 50 25 0 Date of measurement Flooding begins Flooding ends Control Flooded Q. rubra - Stomatal conductance over time Date of measurement Flooding begins Flooding ends Control Flooded 9

Stomatal conductance (mmol/m^2/s) Stomatal conductance (mmol/m^2/s) 23/11/2016 23-11-2016 19 Q. robur - Stomatal conductance and soil redox potential Stilkeg 600 550 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0-200 -100 0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 Soil redox potential (mv) Control Flooded Q. rubra - Stomatal conductance and soil redox potential Rødeg 400 350 300 250 200 150 100 50 0-200 -100 0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 Soil redox potential (mv) Control Flooded 23-11-2016 20 Resultater: Fotosynteseaktiviteten Andre mulige dominerende faktorer Vækst stress Meldug Dagslængde Oversvømmelsesperiode Stilkeg. Eget foto 10

Nitrogen content (%) 23/11/2016 23-11-2016 21 Resultater: Optag af kvælstof Intet optag af kvælstof over tid Tidspunkt: sent på vækstsæsonen Jordbund rig på næringsstoffer (C/N forhold 12) Kvælstofindhold i bladene Signifikant forskel (p < 0,05) Denitrifikation pga. reducerede jordbundsforhold Døde rødder 3 2,5 2 Content of nitrogen in the leaves * * 1,5 1 0,5 0 Q. robur Q. rubra Control Flooded 23-11-2016 22 Konklusion Oversvømmelse forårsager en reduktion i jordens redox potentiale Reduktion i redox potentialet havde ingen signifikant påvirkning på fotosynteseaktiviteten i stilkeg og rødeg. Tendens til nedsat fotosyntese mod slutningen og efter Andre studier har påvist en sammenhæng Signifikant lavere kvælstofindhold i blade fra oversvømmede stilkeg og rødeg sammenlignet med kontroltræer fra begge. 11

23-11-2016 23 Tænk på bytræers dræningsforhold, når I planlægger. Både jordmiljø og træer skades af oversvømmelse også kortvarige TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Særlig tak til Jan Olsen, Suså Planteskole for donation af forsøgstræer 12