Udkast til Beredskabsplan for XXX skole Indhold Indledning Organisation Krisesituationer Brand Instruks ved bombetrussel Instruks ved vold/trusler Instruks ved ulykke/akut sygdom Signalements blanket Indledning Når en uønsket hændelse indtræffer, kan det ofte være forbundet med store konsekvenser, både menneskelige og økonomiske. På trods af forebyggelser og forebyggende indsats, så sker der ulykker og tragiske hændelser, og derfor er det altafgørende at der findes et godt og robust beredskab, der er i stand til at håndtere disse hændelser. Ideen med en beredskabsplan er ikke at udarbejde planer for alle tænkelige hændelser, men at udarbejde en plan der er så fleksibel at den kan anvendes i mange forskellige situationer. Eksempler på hændelser: Brand Ulykke Dødsfald blandt de ansatte Pludselig Livsfarlig Og Voldelig handling, PLOV (herunder skoleskyderi) Ulykke ifm forureningsuheld som har store økonomiske/miljømæssige konsekvenser m.m. For at kunne håndtere disse hændelser bedst mulig skal der være et netværk blandt nøglefunktioner (herunder, ledelse, kommunikation og infrastruktur) på @. Det er vigtigt at netværket ikke bygger på enkeltpersoner, da dette vil gøre det meget sårbart, hvis denne person er involveret i hændelsen. Der skal derfor være mindst 3 personer til at dække en funktion. En kriseplan vil typisk være meget praktisk orienteret, da det bliver lettere at fungere hvis alle de basale forhold er i orden (i stil med Maslows behovspyramide).
Områder der skal være besluttet på forhånd: Hvilke lokaler skal vi anvende til kriseledelsen Hvor skal vi være, hvis lokalerne på @ ikke kan bruges Hvordan indkalder vi kriseledelsen Hvordan underretter vi pårørende Er der tilknyttet økonomi både til kaffe/ te og lign. Hvem taler med pressen Udarbejdelse af ambulancekort for ansatte Hvem vil typisk være vores tætteste samarbejdspartnere? Musikskolen, SFO`en, overnattende gæster, foreninger, og andre som har adgang til skolen. Disse grupper bør indtænkes i beredskabsplanen. Organisation @ = navnet på skolen/institutionen Beredskabsplan er et ledelsesmæssigt ansvar. NB.NB. Her bør man tænke i funktioner frem for personer: Hvad skal udføres. Kriseledelsen på @ består af: Titel: Navn: Tlf.: @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ Nøglepersoner i Assens Kommune Direktør for børn og undervisning: Vilhelm Halgreen. 64 74 64 01 Beredskabschef: Lars Evald Jensen 64 74 72 39 /24 86 20 40 Brandinspektør: Jens Chr. Thorsen 64 74 72 03 /23 43 33 69 PPR Leder: Marianne Kyed 64 74 67 73 / 51 36 59 06 Dagtilbud - og skolechef: Esben Krægpøth 67 74 64 46 / 20 69 18 19 Kommunikation: Rikke Storm 64 74 73 77 / 30 59 43 24 Psykologbistand: hjælp til elever og ansatte Psykologisk bistand til børn kontakt Assens Kommune, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) på: 64 74 67 71 eller 51 36 59 08, så vil Assens Kommune sende psykolog som vil assistere og være til rådighed. Side 2 af 15
Psykologbistand til ansatte Assens kommune(akut krisehjælp Kontakt Psykologhuset i Odense. Frederiksgade 67., 5000 Odense Telefon: 66 11 13 12 Krisesituationer: Der udarbejdes retningslinjer og instrukser i forbindelse med: Brand Bombetrussel Dødsfald, sygdom, Ulykke Dødsfald, sygdom, Ulykke i udlandet Ulykke til/fra skole (skolebus) Vold/ trusler. PLOV (Herunder skyderi) Brand. Beredskabet har udarbejdet et Paradigme til en brand og evakueringsinstruks, der skal klippes ind her under Brand Hvis en skole mod forventning ikke har en brand og evakuerings instruks, kan der hentes et paradigme på assens.dk Det er de enkelte skoleleders ansvar at udarbejde en brand og evakueringsinstruks og sørge for at alle medarbejder til hver en tid er bekendt med brand og evakueringsinstruksen. Side 3 af 15
Instruks til personale ved bombetrussel 1. Forsøg at være imødekommende og bevar telefonforbindelsen. Tilkald om muligt en kollega og sæt medhør på 2. Gentag den fremsatte trussel, og notér om muligt ord for ord 3. Virker trusselsgiveren lokalkendt 4. Stil så mange af de nedenstående spørgsmål som muligt uden at afbryde den person, der ringer. Notér nr. der ringes fra Hvor er bomben anbragt Hvornår vil bomben sprænge Hvor stor er bomben Er vedkommende alene eller er der en organisation bag Spørg til motiv - hvorfor Har vedkommende overvejet konsekvenserne tab af liv Hvordan kan vi redde folk 5. Ring først til Alarmcentralen på 112: Hvem du er Hvor du ringer fra (telefon nr. og post nr.) At du har modtaget en bombetrussel 6. Ring der næst til kontoret og meddel Hvem du er Hvor du ringer fra At du her modtaget en bombetrussel At du har alarmeret 112 Såfremt at kontoret modtager en bombetrussel rette direkte mod en afdeling eller person, skal disse underrettes. Udfyld evt. signalements blanketten. Side 4 af 15
GENERELT Instruks ved død, sygdom eller tilskadekomst Husk!!! at have fokus på funktionerne som skal udføres og af hvem ikke navnet med funktionen eks. viceskoleleder så ved man til hver en tid hvem der gør det. Mange af opgaverne kræver at man har besluttet sig inden hændelsen sker. Følgende punkter behøver ikke blive udført af samme person, flere kan samarbejde om opgaven. Kontakt @ så snart meddelelsen om et dødsfald/alvorlig sygdom/tilskadekomst @ afgør om kriseplanen skal iværksættes. Underret @ om den døde/alvorligt syge eller tilskadekomne er: Elev Lærer Anden ansat Pårørende Samt navnet/navne på den/de ramte person/personer Kriseledelsen samles på skolens kommandocentral som tidligere er valgt Kontakt til pårørende (hvem kontakter de pårørende træf beslutning om dette på forhånd). Opret et kriserum til pårørende (brug evt. et klasseværelse og husk evt. forplejning). Skab rum for eftertanke/refleksion/sorg og savn. Et stille hyggehjørne på skolen, (husk evt. forplejning). Husk tavshedspligten. Opret/udpeg et telefonnr. som er bemandet af personale som kan give oplysninger om situationen. Lav en orientering internt til alle ansatte i lærerværelset (ikke direkte berørte af hændelsen). Vurdér om pressen kan/må være tilstede. Lav en orientering internt til eleverne i @ eller i @. Husk at tage højde for elevernes alder (ikke direkte berørte). Der afholdes en pressekonference. Underret relevante myndigheder, politi/arbejdstilsynet/miljøkontrollen m.m. Underret Skoler og Dagtilbud Side 5 af 15
Ved dødsfald på ansatte husk at anmelde til arbejdsskadestyrelsen tlf. 2042 6397 eller check på www.ask.dk Ved henvendelse fra pressen henvis til @. Udarbejd evt. en pressemeddelelse som også kan lægges på hjemmesiden, (udpeg evt. en fra forvaltningen, der kan hjælpe med dette) Pressemeddelelsen bør indeholde følgende punkter: En kort beskrivelse af hændelsen Uddannelsesstedets reaktion og håndtering af hændelsen Myndighedernes reaktion og håndtering af hændelsen. Kontaktoplysninger på den/de personer der kan rettes henvendelse til. Der laves en skriftlig evaluering af hændelsen evt. i samarbejde med brandvæsen, sundhedsberedskab, politi m.fl. Til erfaring for fremtidige hændelser. Iflg. vejledning fra BUF orienteres forvaltningen og Dansk Center for Undervisningsmiljø om denne evaluering. Side 6 af 15
INSTRUKS VED PERSONSKADE Stands ulykken Red Alarmér Oplys Stop maskiner og arbejdsprocesser. Afspær om muligt området. Giv livreddende førstehjælp. - Sikre vejrtrækning a. Skab fri luftveje b. Giv kunstigt åndedræt - Sikre blodcirkulationen c. Stands blødninger d. Giv hjertemassage. Ring til alarmcentralen. Tryk (0) 1-1-2 Fortæl, at der er brug for en ambulance, - hvem du er, - at du ringer fra @ (Adresse, Tlf. nr. post nr.) - tlf.nr. du ringer fra, - hvad der er sket, - og hvor mange tilskadekomne, der er tale om. Red Hjerte starter Giv almindelig førstehjælp. - Fortsæt med den livreddende førstehjælp. - Skaf tæpper o.a. mod klimaet (udendørs). - Hent forbindsstoffer og tildæk sår og læsioner. - Giv psykisk førstehjælp tal beroligende med den/de tilskadekomne. Findes der en hjertestarter på skolen hvor er den placeret Side 7 af 15
VED DØDSFALD, ALVORLIG SYG- DOM/TILSKADEKOMST PÅ REJSE TIL UDLANDET Rejselederen skal drage omsorg for at følgende bliver udført: Kontakt skolen så snart meddelelsen om et dødsfald/alvorlig sygdom/tilskadekomst (KONTAKTNUMMER PÅ SKOLEN) Ved skader på lærere og andre ansatte: Kontakt rejseforsikringen. Ved skader på elever kontakt den offentlige sygesikring Hjemtransport er undtaget den offentlige sygesikring. Beslut hvem der skal kontakte de pårørende ved hhv. ulykke og dødsfald (behøver ikke at være samme person) Bliver hos eleven/ansat eller få en anden til det Samler de øvrige elever væk fra den døde/syge/tilskadekomne og underretter om hvad der er sket Kontakt hurtigst muligt den danske ambassade/konsulat i det pågældende land, husk at have telefonnr. med til ambassaden/konsulatet i det pågældende land, samt de lande man rejser igennem. Sørg for jævnlig kontakt til rejselederen. Planlæg hjemrejse for alle de rejsende. i samarbejde med rejseforsikringen Planlæg evt. transport for pårørende m.m. til det pågældende land. Bør også ske i samråd med rejseforsikringen og ambassaden i det pågældende land. Selvmord Sørg for at kontakte en psykolog hurtigst muligt for rådgivning m.h.p. særlige forholdsregler ved samtale med eleverne om dette, da der kan forekomme kraftige psykiske reaktioner hos de efterladte. Instruks ved uønskede hændelser generet iværksættes i det omfang det er nødvendigt. Side 8 af 15
Instruks - SKOLESKYDERI Ved observation af skoleskyderi hændelse: Advar alle i nærheden og følg nedenstående instrukser. Alarmér politiet ved (0) 1-1-2. Beskriv hændelsen kort, adressen samt lokalitet og hvad der er iværksat. Hvis det er muligt fortæl hvor mange gerningsmænd der er tale om. Ring til kontoret. Meddel hvor på @ hændelsen foregår og hvilken hændelse samt hvad der er iværksat. Kontoret vil da iværksætte beredskabsplanen. Ved melding om et skoleskyderi hændelse: Meldingen kan komme over samtaleanlægget eller mundtligt (i nogle tilfælde via telefon) eller man kan selv observere hændelsen. Saml eleverne i undervisningslokalet el.lign. Undgå støj så vidt det er muligt. Lås døren/erne Barrikadér dørene med borde/stole el.lign. Sæt evt. en stoleryg mod dørhåndtaget. Luk vinduerne. Træk gardiner for vinduerne. Placer alle i lokalet så man ikke er synlig fra vinduerne/gange e.l. Udbyg evt. et rum af borde og stole man kan gemme sig i. Forbliv i lokalet til politi eller ansatte fra @ kalder jer ud. Hvis muligt vil kontoret informere over samtaleanlægget eller/og via mobiltelefon. Hvis en medarbejder eller en elev udsættes for vold eller trusler kan signalements blanketten på side XX udfyldes. Side 9 af 15
Instruks Vold & PLOV Vigtige telefonnumre: Leder Arbejdsmiljørepræsentanten Pårørende (se mappe over pårørende på lederens kontor) Politi: Akut: 112 ellers 114. Vagtlæge: Akut psykologbistand: (kun til ansatte) Psykologhuset i Odense: 6611 1312 (hverdage mellem 7.30-13.30), 66 11 21 12 (hverdage mellem 13.30-16.00) eller 7026 1312 uden normal kontortid Procedure 1. En kollega, evt. den voldsramte selv, tilkalder den voldsramtes kontaktperson (listen over kontaktpersoner findes i mappen på lederens kontor eller på medarbejderens ambulancekort). 2. Når kontaktpersonen kommer, tager hun eller han ansvar for den voldsramte og giver psykisk førstehjælp. 3. Tommelfingerregler for psykisk førstehjælp Vis nærvær og accept Spørg til situationen og lyt Vis omsorg (kaffe, knus, og sørge for det praktiske) Forklar at det er normale reaktioner Følg den voldsramtes behov Side 10 af 15
Undgå at Tale selv, styre samtalen Fortælle om egne oplevelser Analysere, forklare eller bagatellisere episoden Give gode råd Lade den voldsramte være alene Stoppe gråd eller vrede Bebrejde eller kritisere den voldsramte 4. Nærmeste leder underrettes umiddelbart efter voldsepisoden. Han eller hun sørger for at arbejdsmiljøgruppen og den øverste ledelse informeres inden for 24 timer. 5. Nærmeste leder sørger for at indkalde en afløser for den voldsramte, hvis det er nødvendigt. 6. Kontaktpersonen, den voldsramte og nærmeste leder vurderer, om den voldsramte har behov for lægehjælp eller psykologhjælp. Hvis der har været flere kollegaer involveret i episoden, besluttes det, om der skal laves en debriefing. Nærmeste leder har ansvaret for at arrangere en eventuel debriefing senest tre døgn efter hændelsen. Ved grovere voldstilfælde er det væsentligt at få en lægelig vurdering på skadestuen af den voldsramtes skader inden for 24 timer efter hændelsen. Skadestuerapporten er en forudsætning ved en efterfølgende politianmeldelse og/eller erstatningssag ved Erstatningsnævnet for voldsofre. 7. Kontaktperson og leder sikrer sig kontakt til pårørende, så den voldsramte ikke skal være alene ved hjemkomst. Der skal også tages stilling til, hvordan den voldsramte kommer sikkert hjem. 8. Den voldsramte udfylder hurtigst muligt inden for det første døgn registreringsskemaet om vold og trusler. Skemaet afleveres til nærmeste leder, som har ansvaret for, at det kommer til arbejdsmiljøgruppen. 9. Nærmeste leder sikrer, at der følges op på hændelsen - for eksempel ved samtaler med lederen. 10. Arbejdsmiljøgruppen vurderer episoden og tager initiativ til anmeldelser til de rette instanser: Willis (Assens Kommunes forsikringsmægler) og politi Side 11 af 15
Signalements blanket udfyldes efter en bombetrussel, vold og trusler. Sprog Dialekt Hudfarve nationalitet Alder < 19 20-25 26-30 36-50 50 > højde 160 165 170 175 180 185 190 195 > Mistænkt mand kvinde Kropsbygning Beklædning Mager normal Kraftig kropsegenskaber beskrives oppefra og ned og udefra og ind Maskering Transport - middel Flugtvej udformning art farve m.m. type Art Fabrikat Kendetegn reg. nr. Retning Bevæbning pistol Revolver gevær spray kniv andet Udseende Ansigtsform Rundt ovalt Aflangt Andet Hudfarve m.m. rød Brun bleg Normal ar ell. lign. Tatoveringer Hår sort Mørkt blond Gråt skaldet Andet Andre kendetegn Frisure / skægvækst pande Næse mund læber Tænder Ører hage Andet glat højt strit krøllet andet Fuldskæg Overskæg ubarberet Andet Øjne blå Grå brune anden farve skeløjet glasøje Andet Hænder ar, tatoveringer vorter Amputeringer Handsker Andet Holdning / gang Tale / stemme Rank bøjet Haltende Andet forceret Rolig lys Mørk accent/dialekt stammende specielle udtryk Øvrige oplysninger Beskrivelse af hændelses- forløbet ( hvad gjorde eller sagde gerningsmanden, bar han noget, hvad tog han med? m.m. ) Dato: Kl.: Navn: Jsa05/05 Side 12 af 15
Bilag Efterfølgende tiltag: Der skal evt. følges op dagene efter med informationsskrivelser. Kan undervisningen fortsætte på @ eller skal der findes andre lokaler. Planlæg evt. skema andre steder til undervisning. Aflysning/ændring af undervisning til ansatte/elever. Godt at have fokus på den efterfølgende drift aftalevt. på forhånd med anden lokaltion om drift efter en krise/hændelse. Skal der indkaldes ekstra vikardækning Forplejning mad og drikke til ansatte/elever/pårørende Evt. overnatningsmuligheder for ansatte/elever/pårørende Blomster til begravelsen Hospitalsbesøg Aftale med pårørende om lærer/elever må deltage i begravelsen Aftale med pårørende om lærer/elever må foretage besøg på hospitalet. Ved familier med en anden kulturel baggrund undersøges, hvordan @ bedst kan udtrykke medfølelse overfor familien. Ved dødsfald på ansatte husk anmelde skaden som arbejdsulykke selvom der tidligere er sket oplysning om dødsfaldet. Husk at alle ulykker på ansatte skal anmeldes som arbejdsulykke Ved dødsfald på elever, husk at informere forsikringsafdelingen, da kan være både ansvarsforsikring og kollektiv ulykkesforsikring på spil og der kan anmeldelsesfrister. Evaluerer hændelsen Side 13 af 15
PLOV (Pludselig Livsfarlig Og Voldelige handlinger) Her under skoleskyderi Nedenstående er et uddrag af Vejledning om sikkerhed og kriseberedskaber på uddannelsesinstitutionerne udgivet af Undervisningsministeriet. Sikringen af et godt og sikkert undervisningsmiljø er helt central, når uddannelsesinstitutioner skal forebygge mod ulykker og krisesituationer, idet et godt undervisningsmiljø kan medvirke til at forhindre og begrænse unødvendige kriser og konflikter. Det følger af undervisningsmiljøloven, at elever og studerende har ret til et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt undervisningsmiljø. Et godt undervisningsmiljø kan medvirke til at forhindre og begrænse unødvendige kriser og konflikter, herunder mobning, social isolation og eksklusion fra fællesskabet. Uddannelsesinstitutionerne har et godt udgangspunkt i forhold til at yde en præventiv indsats over for udviklingen af voldelig og kriminel adfærd, da de fleste børn og unge i Danmark har haft eller stadig har en tilknytning til uddannelsessystemet. Forebyggelse Det er vigtigt at prioritere et godt undervisningsmiljø, herunder elevernes trivsel. Sandsynligheden for at identificere mistrivsel, usunde undervisningsmiljøer og elever med problemer skal forøges. Det kan f.eks. ske ved at @ Opbygger en infrastruktur Benytter indikatorer til at skærpe opmærksomheden Opbygning af en infrastruktur Organisering af personale og opgavefordeling: @ skal undersøge og sikre, at den eksisterende interne organisering af underviserstab, klasselærere, vejledere mv. kan opfange og støtte elever med alvorlige problemer. Værktøjer og metoder: Der bør anvendes flere forskellige værktøjer og metoder til at opfange tegn på et usundt undervisningsmiljø, faresignaler og anden usædvanlig adfærd. Det kan eksempelvis ske ved spørge-skemaundersøgelser, registrering af fremmøde og opgaveaflevering, forældremøder, diskussioner i klassen, undervisningsmiljøvurderinger m.m Dialog: Der skal være mulighed for, at eleverne i fortrolighed kan henvende sig til en person med deres problemer. Generelt forudsættes en kontakt og dialog mellem de enkelte elever og ansatte på @, så det er muligt at gribe ind på et tidligt tidspunkt. Side 14 af 15
Eksternt netværk: @ kan etablere eller udbygge et eksternt netværk bestående af politi, sociale myndigheder, andre skoler og lokale hjælpeorganisationer. Der findes eksempler på forskellige indikatorer på usundt undervisningsmiljø, social udstødelse og andre former for indikatorer, dette kan man læse mere om på Undervisningsministeriet, Sikkerhed og Kriseberedskab råd og vejledning til skoler og uddannelsesinstitutioner på f.eks. www.uvm.dk/sikkerhed, her kan man også downloade den i PDF format. Instruksen ved PLOV på @ kan kopieres til f.eks. lommeformat og/eller ophænges på lærerværelse e.l. Side 15 af 15