EFFEKTEVALUERING AF BRUG FOR ALLE UNGE KAMPAGNEN 2003-2006
Effektevaluering af Brug for alle unge kampagnen - 2003-2006 Udarbejdet af: LXP Consulting Bredgade 25A, 1. sal 1260 København K. Tlf.: 96 330 340 Fax: 96 330 341 E-mail: info@lxp.dk Redaktion: Chefkonsulent Peter Rosendal Frederiksen Kommunikationskonsulent Mette Gregersen Redaktionen er afsluttet den 20. august 2007. Udarbejdet for: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K. Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39 E-mail: inm@inm.dk ISBN: 978-87-91850-79-0 Elektronisk ISBN: 978-87-91850-80-6 1. udgave. Trykt i august 2007. Oplag: 300 stk. Tryk: arden+kommunik Rapporten kan hentes i elektronisk udgave på www.brugforalleunge.dk/bfau Til rapporten hører en bilagsrapport, der kan rekvireres ved henvendelse til ministeriet. Gengivelse af indhold i rapporten skal ske med tydelig kildeangivelse. Afrunding kan medføre, at tallene i rapportens tabeller og figurer ikke summer til totalen. Desuden er nogle af beregningerne i rapporten foretaget på baggrund af afrundede tal. Brug for alle unge er støttet af Den Europæiske Socialfond og statslige midler på finansloven.
FORORD Denne rapport er udarbejdet af LXP Consulting for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Integrationsministeriet). Rapporten er en effektevaluering af ministeriets Brug for alle unge kampagne i årene 2003-2006. Kampagnen blev lanceret i december 2002 og er foreløbig på finansloven frem til 2010. Midlerne i 2009 og 2010 er betinget af, at Folketingets satspuljepartier på baggrund af en evaluering beslutter, at kampagnen skal fortsætte. Hovedformålet med denne evalueringsrapport er at redegøre for resultater, effekt og tilfredshed med Brug for alle unge kampagnen med henblik på at danne beslutningsgrundlag for Folketingets satspuljepartier og samtidig give Integrationsministeriet anbefalinger til mulige fremadrettede tiltag og fokusområder. Evaluator vil gennemgå de væsentligste indsatser og aktiviteter og drage såvel afledte som direkte effekter frem samt undersøge status på kampagnens formål. Det overordnede formål med kampagnen er at sikre, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk påbegynder og fuldfører en erhvervskompetencegivende uddannelse med henblik på varig tilknytning til arbejdsmarkedet. 1 Hvis det viser sig at være indfriet, kan Brug for alle unge kampagnen ikke alene tilskrives al æren. Konjunkturudviklingen i samfundet, ændret lovgivning, forbedrede indsatser på uddannelsesinstitutioner og i virksomheder, eventuelle kulturelle holdningsændringer og andre integrationstiltag vil også have betydning i den forbindelse. Evalueringen er blevet til på baggrund af en række kvantitative og kvalitative undersøgelser. LXP Consulting har udarbejdet og behandlet spørgeskemaer fra elleve interessentgrupper for kampagnen, og analyseinstituttet Catinét A/S har gennemført en repræsentativ undersøgelse baseret på telefoninterview. Derudover har såvel unge, undervisere, mentorer/kontaktlærere, vejledere, UU-centre, skoleledere, chefer, faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer, frivillige organisationer, ministerier og ministre været inddraget i kvalitative interviewundersøgelser. En stor tak skal lyde til de personer, der har bidraget til evalueringen. Peter Rosendal Frederiksen LXP Consulting August 2007 1 Kilde: Integrationsministeriet og finansloven 2006, afsnit 18.32.26, pkt. 20 www.oes-cs.dk/bevillingslove/doctopic?book=bevpubl.fl06a&topic=18.32.26&searchtype=3
INDHOLD 1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION 1 1.1 EVALUATORS ANBEFALINGER 2 2 EVALUERINGENS METODE OG FORMÅL 3 3 KAMPAGNEN I KORTE TRÆK 4 4 MULIGE AFLEDTE EFFEKTER AF BFAU 6 4.1 FLERE I ERHVERVSUDDANNELSE 6 4.2 FRAFALDSPROCENTER OG ANTAL FULDFØRTE 7 4.3 PRAKTIKPLADSSITUATIONEN SER LYSERE UD 8 5 EFFEKTER AF KAMPAGNENS AKTIVITETER 9 5.1 BRUG FOR ALLE UNGE KONSULENTKORPS 9 5.2 ROLLEMODELLER 10 5.3 HOLDNINGS- OG REKRUTTERINGSKAMPAGNER 12 5.4 TASK FORCE 16 5.5 TEATER OG DIALOG OM UDDANNELSE 18 5.6 BAZAARER 18 5.7 DEN FRIVILLIGE INDSATS LEKTIEHJÆLP OG MENTOR 19 5.8 OVERBYGNINGSUDDANNELSE FOR KONTAKTLÆRERE 21 5.9 LÆRE- OG PRAKTIKPLADSKURSUS 21 5.10 HJEMMESIDEN BRUGFORALLEUNGE.DK 22 5.11 INDSATSEN FOR AT NÅ UD TIL MÅLGRUPPEN 23 5.12 SAMARBEJDET MED KAMPAGNENS INTERESSENTER 24 6 INDFRIELSE AF KAMPAGNENS FORMÅL 25
1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION Danmark har en national målsætning om, at mindst 85 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 % i 2015. I dag påbegynder 95 % en ungdomsuddannelse, men kun knap 82 % gør den færdig. Især på erhvervsuddannelserne og hos gruppen af unge indvandrere og efterkommere er frafaldet stort. Kun 63 % af de unge med indvandrerbaggrund får en ungdomsuddannelse. 2 Integrationsministeriet har siden december 2002 gennemført kampagnen Brug for alle unge (BFAU), der fokuserer på erhvervsuddannelser og unge med indvandrerbaggrund og har som mål at få flere til at gennemføre en uddannelse. Denne evaluering viser, at kampagnen har effekt, og at der også i de kommende år er brug for at forbedre de unges uddannelsessituation. Fremgangen i antallet af uddannelsesaftaler og praktikpladser samt den øgede tilgang af unge med indvandrerbaggrund til erhvervsuddannelsen indikerer, at der sker noget på området. Konjunkturerne er formentlig hovedårsagen hertil, men også Brug for alle unge kampagnen vurderes at have en direkte og en afledt effekt på tallene. Imidlertid er der stadig problemer med de unges frafald på erhvervsuddannelserne. Paradoksalt nok er højkonjunkturen formentlig medvirkende til, at flere tager et godt betalt arbejde i stedet for at færdiggøre uddannelsen på SU. 3 Brug for alle unge kampagnen understøtter aktivt uddannelsesinstitutioner, virksomheder, faglige organisationer, frivillige organisationer og ministerier i indsatsen for at øge unges tilgang til og gennemførelse af en erhvervsuddannelse. Brug for alle unge er trendsættende på flere områder, f.eks. med hensyn til bazaarer, rollemodeller og lektiehjælp på biblioteker, og kampagnen gør en forskel for mange mennesker. De væsentligste direkte effekter af kampagnen er: 4 Der er stor tilfredshed med kampagnen hos de unge med indvandrerbaggrund samt lærere og vejledere på uddannelsesinstitutionerne Erhvervsskolerne, der er omfattet af Task Forcens arbejde, fortæller, at en øget indsats er med til at begrænse frafald hos gruppen af unge med indvandrerbaggrund 32 % af målgruppen af unge med indvandrerbaggrund mener, at Brug for alle unge i høj eller i meget høj har forbedret deres muligheder for at færdiggøre en uddannelse 50 % af målgruppen af unge med indvandrerbaggrund vurderer, at rollemodelbesøgene i høj eller i meget høj har inspireret dem til at påbegynde eller færdiggøre en uddannelse Fra 2003 til september 2006 har Brug for alle unge iværksat 80 lektiehjælpscaféer og støttet ca. 900 frivillige, der hver uge hjælper ca. 1.600 børn og unge. I 2007 er disse tal vokset 27 % af de unge i målgruppen vurderer, at deres deltagelse i lektiehjælp eller en pigeklub har forbedret deres muligheder for at færdiggøre en uddannelse Kampagnen har medvirket til at skabe praktikpladser (over 100 pladser i direkte effekt) Over 8.000 har besøgt uddannelses- og virksomhedsbazaarerne, og det har i høj eller i meget høj inspireret 44 % af målgruppen af unge til at påbegynde eller gennemføre en uddannelse Udviklede kurser for henholdsvis kontaktlærere og Lære- Og Praktikplads-konsulenter (LOP) har skabt innovative forløb med gode værktøjer og metoder, som forankres og udbydes kommercielt fremadrettet 2 Kilde: stm.dk/publikationer/reggrund05/nye_%20maal_web.pdf, uvm.dk/07/skridt.htm?menuid=641015 og www.uvm.dk/statistik/profilmodel2007.htm?menuid=55 3 Kilde: www.dk-arbejdsmarked.dk/voksenuddannelse/sket_i_ugen/?print=1&id=23692&id=23692 4 Bemærk, at de i punktopstillingen angivne procentsatser er fra evaluators spørgeskemaundersøgelser Effektevaluering af BFAU Sammenfatning og konklusion LXP Consulting 1
Integrationsministeren og undervisningsministeren udtaler følgende om kampagnen: Den her kampagne har en stor værdi, og den har politisk opbakning fra allerhøjeste sted. I forhold til formålet skal vi være vedholdende. For mig er BFAU en dynamisk kampagne, der både udvikler sig og fastholder fokus hele tiden. Jeg vil værne om den. Integrationsminister Rikke Hvilshøj. Juni 2007 Kampagnen skal fortsætte for fulde sejl. Vi har så store problemer, at vi ikke kan tillade os at afvise et eneste initiativ, hvis bare det har en chance for at have effekt. Bl.a. mentorordninger, rollemodeller og lektiehjælp. Det vil være helt vanvittigt ikke at fortsætte kampagnen. Der bliver dobbelt så mange i målgruppen på ti år, så skal man ikke reducere. Man skulle nærmere fordoble kampagnen. Undervisningsminister Bertel Haarder. Juni 2007 1.1 EVALUATORS ANBEFALINGER LXP Consulting anbefaler Brug for alle unge at fortsætte som en udviklende og nytænkende kampagne. Konkret har evaluator følgende anbefalinger, som er uddybet i løbet af rapporten: 1. Fortsæt det gode arbejde. Der er brug for Brug for alle unge 2. Fokus. Øg fokus på fastholdelsesproblematikken, og fasthold fokus på praktikpladser og uddannelsesoptag. Erhvervsskoler har stadig brug for støtte, men også grundskoler, andre ungdomsuddannelser og evt. videregående uddannelser kan støttes yderligere. Brug for alle unge kampagnens fokus bør dog stadig være klart og præcist 3. Slå navnet fast. Brug for alle unge anbefales at sikre et endnu større kendskab til kampagnen og budskabet (nyhedsbreve, pressemeddelelser, medier, alternative kanaler til at nå forældrene og de unge etc.). Desuden kan en øget kontakt med beslutningstagere via erfa-grupper videreudvikle kampagnens eksponering samt strategi og fokus. Inddrag evt. KL og kommunerne i øget, måske om en fælles kampagne om at få flere ledige i uddannelse 4. Forankring. Undersøg mulighederne for yderligere at sikre, at igangsatte succesfulde aktiviteter forankres og kører videre efter udvikling og kampagnestøttens ophør, som det er sket ved uddannelse af praktikpladsopsøgende konsulenter og kontaktlærere på erhvervsskoler 5. Rollemodeller. Overvej at øge fokus på lokale rollemodeller og at mindske fokus på centrale rollemodeller. Undersøg mulighederne for samarbejde om fælles rollemodelkorps med UVM. 6. Lektiehjælpscaféer. Brug for alle unge bør fortsat støtte lektiehjælpscaféer. 20.000 kroner er nok til hver café. Kommuner og etniske foreninger kan evt. hjælpe med at få flere brugere til lektiehjælpscaféerne. Overvej at øge lektiehjælpsfokus på de udsatte grupper med indvandrerbaggrund, og mød målgruppen, hvor den er, f.eks. online eller i sportsklubberne. 7. Mentor. Overvej større fokus på frivillige mentorordninger. Udarbejd evt. et mentorkursus 8. Kampagner. Det giver stadig mening at gennemføre holdnings- og rekrutteringskampagner. De bør have en vis tyngde, og der bør udarbejdes kontrakter med samarbejdspartnerne 9. Bazaarer. Overvej nytteeffekten af bazaarerne. Læg måske driften ud til UU-centrene. Og tænk dem evt. sammen med uddannelsesmesser for alle elever, uanset etnisk baggrund 10. Task Force. Fasthold halvårlige møder i Task Force-samarbejdet, hvori der stadig indgår få skoler, som modtager hele pakken i stedet for mange skoler, der får lidt af pakken. Undersøg mulighederne for at fortsætte Task Force-indsatsen, som vurderes at have en effekt 11. Konsulenter. Overvej en ny fastholdelsespolitik for Brug for alle unge konsulenterne og revurder ressourcefordelingen og ansvarsområderne (længere kontrakter, jobrotation, værktøjer til prioritering af tid, bedre overlevering mv.) 12. Brugforalleunge.dk. Overvej en gennemgang af siden og sørg for løbende opdatering. Det anbefales, at Brug for alle unge kampagnen fortsat støttes økonomisk i 2009 og 2010, fordi der stadig er et stort behov for en indsats for målgruppen, og fordi kampagnen har vist resultater. Effektevaluering af BFAU Sammenfatning og konklusion LXP Consulting 2
2 EVALUERINGENS METODE OG FORMÅL Metoden til denne evaluering er summativ. Det er en resultatmåling, der hovedsageligt er baseret på et kvantitativt grundlag, men er suppleret med kvalitative data. Formålet med evalueringen er at afdække resultater, effekt og tilfredshed med Integrationsministeriets Brug for alle unge kampagne i perioden 2003-2006. Der vil blive set på både direkte og afledte effekter af kampagnens aktiviteter og formål, og evaluator vil give ministeriet anbefalinger til fremadrettede tiltag og fokusområder. Det er aftalt mellem Integrationsministeriet og LXP Consulting, at evalueringen omfangsmæssigt skal være kort og præcis. Det har været begrænsningens kunst. Statistikken kommer dels fra spørgeskemaundersøgelser, der er udarbejdet af LXP, og dels fra offentligt tilgængelig statistik. Følgende parametre er anvendt i udtrækket af offentlig statistik til rapporten: 1. Fokus er på årene 2002/2003 og 2006, med henblik på at vise udviklingen siden kampagnens start 2. Målgruppen er primært unge i alderen 16-24 år. Ved Brug for alle unges holdnings- og rekrutteringskampagner er det dog de unge under 30, som statistikken er trukket på 3. Udviklingen hos unge med dansk baggrund samt unge indvandrere og efterkommere 4. Der ses både på udviklingen i hele Danmark, og hvor muligt også i de ni kommuner, som Brug for alle unge kampagnen har haft flest aktiviteter i (København, Albertslund, Høje- Taastrup, Ishøj, Slagelse, Odense, Vejle, Århus og Aalborg) Overordnet er der enkelte fejlkilder til effektevalueringen af Brug for alle unge. 1. Først og fremmest er det et problem, at der ikke er lavet en før-måling ved kampagnens opstart. Det besværliggør effektmålingen. Samtidig har der været relativ stor udskiftning i konsulentkorpset hos ministeriet, hvilket har resulteret i mistet viden 2. På nogle områder er offentlig statistik for 2006 endnu ikke tilgængelig 3. Spørgeskemaet til målgruppen af unge er af forskellige årsager blevet udsendt for sent. Alligevel er det lykkes at få svar fra 206 personer, hvilket er tilfredsstillende 4. For få unge forældre og forældre fra målgruppen har besvaret spørgeskemaet En lang række datakilder og undersøgelser er blevet gennemført som grundlag for effektevalueringen. Ud over statistiktræk, dokumentstudier og desk research er der gennemført 12 forskellige kvantitative spørgeskemaundersøgelser med blandt andre målgrupperne unge, forældre og unge forældre, alle med indvandrerbaggrund, UU-centre, vejledere/undervisere på involverede uddannelsesinstitutioner, Task Force-skoler, den frivillige indsats (Ildsjæletræf i 2007), deltagere og udstillere på udvalgte bazaarer, unge rollemodeller, unge forældrerollemodeller, forældrerollemodeller, samt en undersøgelse på brugforalleunge.dk og en repræsentativ undersøgelse udført af Catinét A/S med i alt 1.002 respondenter. 817 respondenter fra målgruppen 15-25 år har svaret på spørgsmål om Brug for alle unge i Catinét-undersøgelsen. Der er ydermere gennemført kvalitative interviews med kampagnens eget bagland, dvs. kampagneledelse, konsulenter, administrative funktioner og integrationsminister Rikke Hvilshøj. Kampagnens strategiske samarbejdspartnere er blevet interviewet, herunder undervisningsminister Bertel Haarder, Skolestyrelsen, Dansk Metal, DA, Skolelederforeningen for Tekniske Skoler, Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors. Også skoleledere, undervisere/vejledere og elever fra erhvervsskoler og grundskoler med mange tosprogede er inddraget. Endelig er unge rollemodeller, unge forældrerollemodeller og forældrerollemodeller blevet interviewet. Effektevaluering af BFAU Evalueringens metode og formål LXP Consulting 3
3 KAMPAGNEN I KORTE TRÆK Grafik: Kilde: Integrationsministeriet Brug for alle unge kampagnen kom til verden i december 2002, fordi det dengang nyoprettede Integrationsministerium med Bertel Haarder i spidsen ønskede at gøre noget aktivt ved det faktum, at omkring 60 % af indvandrere og efterkommere på en årgang falder fra ungdomsuddannelserne. Den primære målgruppe for kampagnen er unge danskere med indvandrerbaggrund, som skal påbegynde eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Kampagnens sekundære målgrupper er forældre med indvandrerbaggrund, vejledere og undervisere på skoler samt UU-centre. Den første kampagneaktivitet var en Base Camp, hvor ministeriet indbød ca. 300 unge fra målgruppen til at udveksle erfaringer omkring udfordringen med frafald og manglende optag på ungdomsuddannelserne. Kort tid derefter lancerede kampagnen sit rollemodelkorps og hyrede to freelancekonsulenter til at styre begivenhederne. Desuden inviterede man arbejdsmarkedets parter, de frivillige organisationer og andre strategiske interessenter til et baggrundspanel, som var med til at udtænke og søsætte kampagnen. Den første større aktivitet i Brug for alle unge var en holdnings- og rekrutteringskampagne, hvor man forsøgte at få flere unge med indvandrerbaggrund ind på socialog sundhedsuddannelserne. Brug for alle unge har i 2007 otte fuldtidskonsulenter samt en løst tilknyttet medarbejder ansat på kampagnen. Kampagnen er finansieret af satspuljemidler frem til og med 2010. Midlerne er fordelt efter aftale mellem Folketingets satspuljepartier. Udmøntningen af midler til 2009 og 2010 er betinget af satspuljepartiernes godkendelse. Satspuljepartierne vil træffe beslutning herom på baggrund af nærværende evaluering. I 2006 og 2007 modtager kampagnen desuden tilskud fra Den Europæiske Socialfond til en række konkrete aktiviteter. Af finansloven for finansåret 2007 fremgår følgende bevilling til kampagnen i årene 2007 til og med 2010: 2007: 9 mio. kr. 2008: 9,9 mio. kr., 2009: 10,8 mio. kr., 2010: 8 mio. kr. De væsentligste indsatser og aktiviteter på BFAU I er: 1. Rollemodeller (centralt forankrede unge rollemodeller og forældrerollemodeller) 2. Frivillig indsats (pigeklubber og lektiehjælp på folkeskoler og biblioteker) 3. Hjemmesiden brugforalleunge.dk 4. Holdnings- og rekrutteringskampagner 5. Job- og uddannelsesbazaarer Effektevaluering af BFAU Kampagnen i korte træk LXP Consulting 4
De væsentligste indsatser og aktiviteter på BFAU II er: 1. Lokale rollemodeller (decentralt hos UU-centre) 2. Unge forældrerollemodeller (centralt forankret) 3. Frivillig indsats (studieværksteder på erhvervsskoler) 4. Task Force-enhed for erhvervsskoler 5. Virksomhedsbazaarer 6. Rekrutteringskampagner Disse aktiviteter vil senere i denne rapport blive beskrevet og evalueret. Næste afsnit er evaluators vurdering af Brug for alle unges afledte effekter, dvs. de effekter, som man ikke med sikkerhed kan sige hænger sammen med kampagnen. Effektevaluering af BFAU Kampagnen i korte træk LXP Consulting 5
4 MULIGE AFLEDTE EFFEKTER AF BFAU Evaluator vurderer, at Brug for alle unge kampagnen er en medvirkende faktor til udviklingen inden for ungdomsuddannelsesområdet, når det drejer sig om tilgang til uddannelserne, fuldførelsesprocenter og praktikpladssituationen. Andre påvirkende faktorer er i høj samfundets konjunkturudvikling og øvrige tiltag på uddannelsesområdet og i virksomhederne. Afsnittet er primært baseret på statistik fra Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet. Evaluator kan konstatere, at befolkningsandelen af indvandrere og efterkommere er øget i perioden 2003-2006. For hele landet er andelen øget med 0,5 %, mens den i de ni kommuner, som kampagnen specielt har fokuseret på, i gennemsnit er øget med 1,1 % i samme periode. Og antallet af unge indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande i alderen 16-24 år vil fortsætte med at stige de næste år. Det vil antallet af danske unge i øvrigt også. I gennemsnit vil der ifølge Danmarks Statistik være 2,5 % flere indvandrere og 1,7 % flere danskere i denne aldersgruppe hvert af de næste otte år. Udfordringen for Brug for alle unge kampagnen vil derfor fortsat eksistere og måske endda vokse de kommende år. 4.1 FLERE I ERHVERVSUDDANNELSE En del af formålet med Brug for alle unge kampagnen betragtes som opfyldt, idet der siden 2002/2003 er kommet flere unge med indvandrerbaggrund i gang med en erhvervsuddannelse. Antal 16-24-årige indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, hele landet for skoleåret 02/03 og 05/06 Erhvervsfaglige Skoleår 2002/2003 Skoleåret 2005/2006 Ændringer i % fra 02/03 til 05/06 uddannelser Indvandrere og Indvandrere og Indvandrere og Danskere efterkommere Danskere efterkommere Danskere efterkommere Pædagogisk 634 40 581 29-8,4 % -27,5 % Handel og kontor 24.067 2.430 25.353 2.987 5,3 % 22,9 % Bygge og anlæg 18.069 740 19.413 1.157 7,4 % 56,4 % Jern og metal 15.555 1.141 14.667 1.160-5,7 % 1,7 % Grafisk 1.394 74 1.176 90-15,6 % 21,6 % Teknik og industri 1.495 157 1.221 125-18,3 % -20,4 % Service 2.830 327 3.210 437 13,4 % 33,6 % Levnedsmiddel og husholdning 7.619 329 7.392 429-3,0 % 30,4 % Jordbrug og fiskeri 2.966 74 4.034 210 36,0 % 183,8 % Transport mv. 1.740 101 1.635 120-6,0 % 18,8 % Sundhed 3.748 453 4.779 865 27,5 % 90,9 % Erhvervsuddannelser i alt (16-24-årige) 80.117 5.866 83.461 7.609 4,2 % 29,7 % Samlet målgruppe (16-24-årige) 477.611 58.144 473.573 65.073-0,8 % 11,9 % Tabel 4.1. Kilde:Udd28 i INM s udlændingedatabase samt U13 og BEF3 på statistikbanken.dk, 2007 Samlet set er der i perioden kommet 29,7 % flere indvandrere og efterkommere i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, hvor 4,2 % færre unge med dansk baggrund har startet en erhvervsfaglig Effektevaluering af BFAU Mulige afledte effekter LXP Consulting 6
uddannelse. Disse tal skal dog ses i sammenhæng med det faktum, at antallet af unge danskere i alderen 16-24 år er faldet fra 2003-2006, mens antallet af indvandrere og efterkommere i samme aldersgruppe og samme periode er steget. I de ni kommuner, som er i fokus i Brug for alle unge, er antallet af indvandrere og efterkommere, som er i uddannelse, i gennemsnit gået frem med 27,2 %, mens antallet af danskere er øget med 2,6 %. 5 4.2 FRAFALDSPROCENTER OG ANTAL FULDFØRTE Det er lykkedes at få flere indvandrere og efterkommere i gang med en erhvervsuddannelse, men fastholdelsen af eleverne i uddannelsen er stadigvæk en udfordring. Frafaldsprocenterne understreger behovet for kampagner som Brug for alle unge. Frafaldsprocenter, alle aldre, indvandrere og efterkommere samt danskere 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Indvandrere og efterkommere Gymnasiale uddannelser 32,7 34,5 33 30,9 35,2 33,5 32,6 32,3 Erhvervsfaglige uddannelser 53,7 53,9 58,4 58,4 57,1 60,2 61,3 61,2 Korte videregående uddannelser 39 36,3 40,8 43,5 48,9 43,8 38,7 41,2 Mellemlange videregående uddannelser 41,7 37,1 31,8 35,3 35,3 34,5 32,5 33,3 Lange videregående uddannelser 35,1 40,6 37,8 35,9 36,6 36,5 35,8 35,6 Danskere Gymnasiale uddannelser 15,3 16,3 16,5 16,6 19,2 16,8 16,9 16,5 Erhvervsfaglige uddannelser 32,3 36,3 39,6 42,5 42,4 44,9 48 47,2 Korte videregående uddannelser 25,5 25,1 27,3 30,7 32,5 26,5 25,1 26,6 Mellemlange videregående uddannelser 21,5 21,4 22,4 23,6 24,8 24,3 24 24,1 Lange videregående uddannelser 24,5 23,1 23,1 23,2 23,5 24,9 24,8 24,8 Samlet, danskere og indvandrere/efterkommere Erhvervsfaglige uddannelser 34,1 37,7 41,4 44,1 44,0 46,6 49,5 48,8 Tabel 4.2. UNI-C Elevtal fordelt på udd. uvm.dk/statistik/erhverv/eud.htm?menuid=55101505, 2007 6 Procentuelt er frafaldet på erhvervsuddannelserne stadig alt for højt. Det er i årene 2002-2005 vokset med 4,1 % hos personer med indvandrerbaggrund, mens det er steget 4,8 % hos etniske danskere. Det skal bemærkes, at et meget stort frafald på blandt andet landbrugsuddannelserne er med til at hive den gennemsnitlige frafaldsprocent i vejret. Evaluator anbefaler, at Integrationsministeriet fremadrettet øger fokus på formålet om at få flere unge med indvandrerbaggrund til at gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder erhvervsuddannelse. Øget fokus på lektiehjælp, rollemodeller og mentorordninger er tre af de mulige løsninger til den problemstilling. Evaluator vil senere i rapporten konkretisere de mulige løsningsforslag. 5 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/bef3 6 Tallene er fremkommet ved at tage fuldførelsesprocenterne, som vi kender, og subtrahere dem med 100 procent. Data for 2006 er desværre ikke tilgængelig på evalueringstidspunktet. Grå felter er estimerede tal Effektevaluering af BFAU Mulige afledte effekter LXP Consulting 7
4.3 PRAKTIKPLADSSITUATIONEN SER LYSERE UD Anderledes lyst ser det ud med praktikpladssituationen. Der er indgået langt flere aftaler om praktik i 2006 i forhold til i 2003. Praktikpladssituationen er forbedret for både elever med dansk og anden etnisk baggrund end dansk på erhvervsuddannelserne. Praktikpladsstatistik på erhvervsuddannelser, indvandrere og efterkommere samt danskere Erhvervsuddannelser Ændring 2003 2006 i procent Indvandrere og efterkommere Igangværende aftaler ultimo perioden 36.611 44.305 21,0 % Indgåede aftaler i perioden 1.601 2.675 67,1 % Igangværende elever i skolepraktik ultimo perioden 15.230 9.961-34,6 % Igangv. skolepraktikelever i virksomhedsforlagt undervisning ultimo periode 1.730 995-42,5 % Praktiksøgende elever i alt 22.547 13.313-41,0 % Praktikpladssøgende elever mere end 2 mdr. efter afsluttet grundforløb (netto) 20.151 14.075-30,2 % Danskere Igangværende aftaler ultimo perioden 648.809 692.357 6,7 % Indgåede aftaler i perioden 24.569 33.404 36,0 % Igangværende elever i skolepraktik ultimo periode 70.702 30.908-56,3 % Igangv. skolepraktikelever i virksomhedsforlagt undervisning ultimo periode 10.724 3.615-66,3 % Praktiksøgende elever i alt 110.176 50.398-54,3 % Praktikpladssøgende elever mere end 2 mdr. efter afsluttet grundforløb (netto) 95.130 51.390-46,0 % Tabel 4.3. UNI-C Uddannelsesstatistik.dk, praktikpladssituationen (erhvervsuddannelser), 2007 Brug for alle unges kampagne 100 praktikpladser 100 dage og det efterfølgende fokus på praktikpladsopsøgende arbejde vurderes at have en effekt på fremgangen og den lysere situation. Indvandrere og efterkommere har en større andel i stigningen end etniske danske unge. Effektevaluering af BFAU Mulige afledte effekter LXP Consulting 8
5 EFFEKTER AF KAMPAGNENS AKTIVITETER Brug for alle unge har iværksat en række større såvel som mindre aktiviteter og indsatser. I dette afsnit evalueres de væsentligste elementer af kampagnen. Generelt er aktiviteterne blevet godt modtaget hos kampagnens interessenter og samarbejdspartnere. Især de unge med indvandrerbaggrund og uddannelsesinstitutionerne har haft stor nytte af aktiviteterne. Hvad synes du generelt om Brug for alle unge kampagnen? Alle tal er i procent god (5) God (4) Middel (3) Dårlig (2) dårlig (1) Ved ikke (0) Målgruppe (15-25 år) Catinét (n=817) 1 3 11 6 2 76 Målgruppe (alle aldre) Catinét (n=1.002) 5 4 9 4 2 76 BFAU målgruppe, unge (n=165) 25 34 21 2 1 18 BFAU målgruppe, unge forældre (n=9) 22 67 0 0 0 11 BFAU målgruppe, forældre (n=8) 25 0 0 0 0 75 Lærere og vejledere i stikprøve (n=95) 34 46 14 0 1 5 Besøgende, brugforalleunge.dk (n=82) 15 26 11 1 1 46 Frivillige (Ildsjæletræf 2007) (n=55) 44 45 4 4 0 4 Task Force-skolernes rep. (n=10) 40 60 0 0 0 0 UU-centre (n=22, ét skema/center) 41 45 14 0 0 0 Unge rollemodeller (n=15) 47 47 7 0 0 0 Unge forældrerollemodeller (n=5) 40 60 0 0 0 0 Forældrerollemodeller (n=11) 45 55 0 0 0 0 Tabel 5.1. Kilde: LXP Consulting og Catinét A/S, 2007. 7 Tre ud af fire unge med indvandrerbaggrund fra den adspurgte gruppe i den repræsentative undersøgelse fra Catinét A/S kender ikke Brug for alle unge. Bemærk dog også den store tilfredshed med kampagnen hos lærere/vejledere, frivillige, Task Force-skoler, UU-centre og rollemodeller. 5.1 BRUG FOR ALLE UNGE KONSULENTKORPS Omdrejningspunktet i Brug for alle unge kampagnen er konsulenterne hos Integrationsministeriet. De igangsætter og faciliterer møder, besøg, kurser og sparring med uddannelsesinstitutionerne og kampagnens samarbejdspartnere. Hovedparten af konsulentkorpset har en anden etnisk baggrund end dansk. Brug for alle unge fuldtidskonsulenter fra Integrationsministeriet 2003 2004 2005 2006 2007 Antal konsulenter 4 6 6 8 8 Tabel 5.2. Kilde: Integrationsministeriet, 2007 7 Bemærk, at n = antal besvarelser, og tallet ved svarkategorien angiver en intervalskaleret skala, dvs. der kan udregnes gennemsnit. Kategorien ved ikke omfatter også har ikke kendskab til BFAU i Catinét-undersøgelsen. Bemærk, at Catinét-undersøgelsen kan betegnes som repræsentativ for indvandrere og efterkommere i Danmark, mens de øvrige kvantitative data er indsamlet hos BFAU s interessenter. Bemærk også det lave antal besvarelser fra unge forældrerollemodeller, målgruppen forældre, unge forældre Effektevaluering af BFAU Effekter af kampagnens aktiviteter LXP Consulting 9
Der bliver ved rekrutteringen af konsulenter til kampagnen lagt vægt på faglig kompetence såvel som indsigt i forhold, der er relevante for målgruppen. Konsulenterne er ofte valgt ud fra over hundrede ansøgninger. Konsulenterne har hver deres ansvarsområder, inden for hvilke de har relativt frie tøjler. De fleste er tynget af en stor arbejdsbyrde. Der har været en relativ stor udskiftning i Brug for alle unges konsulentkorps og kampagneledelsen, og det er en barriere for kampagnens effektivitet og samarbejde med interessenterne. Et par konsulenter har været gennemgående i næsten hele kampagneperioden, og de må i dag betegnes som nøglemedarbejdere. Evaluator anbefaler, at Integrationsministeriet overvejer en ny fastholdelsespolitik for konsulenterne og revurderer ressourcefordeling og ansvarsområder. Konkret foreslås følgende tiltag: 1. Længere kontrakter end 1-årige, evt. ubegrænsede, da alle jo har opsigelsesvarsel 2. Jobrotation i konsulentkorpset, så konsulenterne får bedre kendskab til alle områder 3. Mere fælles opgaveløsning, så konsulenterne øger samarbejdet på tværs af områder 4. Ansæt en sekretær til at hjælpe med det administrative driftsarbejde, der tager meget tid 5. Løbende opfølgning og videndeling, f.eks. via halvårligt seminar om status på strategiplan 6. Konsulenterne skal fortsat tilbydes kompetenceudvikling 7. Øget ledelsesmæssig sparring om konsulenternes opgavefokus og prioritering af tid 8. Sikring af, at der sker en bedre overlevering fra den afgående konsulent til den tiltrædende 9. Årlige eller halvårlige medarbejderudviklingssamtaler med personligt og fagligt sigte Integrationsministeriet har allerede gjort sig tanker om flere af disse tiltag. Der gennemføres allerede i dag en række aktiviteter for konsulentkorpset. Der er interne kampagnemøder cirka hver fjortende dag og løbende sparring med kampagnelederen. De fleste konsulenter udtrykker tilfredshed med den støtte, de modtager fra ledelsen. 5.2 ROLLEMODELLER Et af de første og vigtigste tiltag i kampagnen var at oprette et korps af rollemodeller, som er unge, der har klaret sig godt i uddannelsessystemet. Senere er også kommet unge forældre- og forældrerollemodeller til, som er integreret i samfundet og kan hjælpe flere til at gennemføre en uddannelse. I 2006 har kampagnen i samarbejde med landets UU-centre oprettet lokale rollemodelkorps rundt om i landet. Antal rollemodeller tilknyttet Brug for alle unge kampagnen, opgjort i juli 2007 Antal piger/kvinder Antal drenge/mænd Total Unge rollemodeller 12 20 32 Unge forældrerollemodeller 14 1 15 Forældrerollemodeller 14 6 20 Lokale rollemodeller (UU) 29 24 53 I ALT 64 56 120 Tabel 5.3. Vejledende cirkatal. Kilde: Integrationsministeriet, 2007. 8 8 Vejledende liste. Det er ikke muligt at registrere samtlige rollemodeller siden kampagnens start i 2002 Effektevaluering af BFAU Effekter af kampagnens aktiviteter LXP Consulting 10
Cirka halvdelen af rollemodellerne har enten tyrkisk eller pakistansk baggrund, og omkring 80 % af de centrale rollemodeller har bopæl på Sjælland. De centrale rollemodeller har siden 2003 været i kontakt med over 10.000 unge. Målgruppen unge Hvordan vurderer du generelt det (eller de) rollemodelbesøg, du har deltaget i? 34% godt 43% Godt 14% Middel 0% Dårligt 1% dårligt 7% Ved ikke Målgruppen unge Har rollemodellerne inspireret dig til at tage en uddannelse eller at færdiggøre din uddannelse? 21% I meget høj 29% I høj 23% I nogen 3% I ringe 8% Slet ikke 16% Ved ikke Tabel 5.4 og 5.5. Kilde: Spørgeskema til målgruppen unge (n=146). LXP Consulting, 2007 Formålet med rollemodellerne er at inspirere flere med indvandrerbaggrund til at tage en uddannelse. Det mål er ifølge spørgeskemaundersøgelsen indfriet i høj. Evaluator konstaterer, at rollemodellerne virker og har effekt. 50 % af de unge med indvandrerbaggrund vurderer, at rollemodellerne i meget høj eller i høj har inspireret til at færdiggøre uddannelsen. Lige siden kampagnens opstart har indsatsen med rollemodeller fået særdeles positive tilbagemeldinger fra de unge, lærerne og vejlederne. Rollemodellerne viser kampagnens målgruppe, at det kan lade sig gøre at få en uddannelse og et godt job. Hvordan vurderer du generelt det (eller de) rollemodelbesøg, du har deltaget i? Alle tal er i procent godt (5) Godt (4) Middel (3) Dårligt (2) dårligt (1) Ved ikke (0) BFAU målgruppe, unge (n=146) 34 43 14 0 1 7 BFAU målgruppe, unge forældre (n=19) 42 53 0 5 0 0 BFAU målgruppe, forældre (n=4) 50 25 0 0 0 25 Lærere og vejledere i stikprøve (n=76) 46 42 11 0 1 0 UU-centre (n=15, ét skema pr. center) 53 47 0 0 0 0 Unge rollemodeller (n=16) 6 81 13 0 0 0 Unge forældrerollemodeller (n=5) 0 40 60 0 0 0 Forældrerollemodeller (n=11) 27 55 18 0 0 0 Tabel 5.6. Kilde: LXP Consulting, 2007 Rollemodellerne er for mig en meget, meget vigtig del, fordi de gør et arbejde, som et em- og jeg som minister ikke kan gøre. Min oplevelse er, når jeg taler med de bedsmandssystem unge, at det gør en kæmpe forskel, når de møder en rollemodel. Jeg kan lave masser af para- og lovgivning, men det her kan vi ikke lave lovgivning om. graffer Integrationsminister Rikke Hvilshøj. Juni 2007 I sommeren 2007 introducerede Bertel Haarder et rollemodelkorps i Undervisningsministeriet, der skal øge søgningen til læreruddannelsen. Korpset samarbejder med Brug for alle unge og består af rollemodeller med både dansk og anden etnisk baggrund end dansk. Effektevaluering af BFAU Effekter af kampagnens aktiviteter LXP Consulting 11
Integrationsministeriet anbefales at overveje sammensætningen af rollemodelkorpset. Både internt og hos samarbejdspartnerne er der en holdning om, at ministeriet bør satse på de lokale rollemodeller og nedtone de centrale rollemodeller. Evaluator anbefaler ministeriet at bibeholde en gruppe centrale rollemodeller og etablere flere lokale rollemodelteams med henblik på organisatorisk og senere økonomisk forankring i for eksempel UU-centrene. Integrationsministeriet anbefales desuden at øge det i forvejen gode samarbejde med Undervisningsministeriet til at omfatte fælles rollemodelkorps rettet mod forskellige uddannelser. 5.3 HOLDNINGS- OG REKRUTTERINGSKAMPAGNER Grafik: Integrationsministeriet, brugforalleunge.dk Integrationsministeriet har i løbet af Brug for alle unge kampagnens første fire år gennemført en række underkampagner inden for forskellige områder, hvor der er behov for flere hænder. Der er forskellige holdninger til kampagnernes fremtid. Denne evaluering viser imidlertid, at flere af kampagnerne har haft en effekt, og at interessenterne generelt er tilfredse med dem. Brug for alle unge anbefales at fortsætte med at gennemføre kampagner, men fremtidige kampagner bør dog have en god størrelse, så budskabet kommer frem i medierne og til målgruppen. Her følger en kort gennemgang af effekterne og tilfredsheden med de igangsatte kampagner. 5.3.1 Fremtidens helte er klædt i hvidt (SOSU) (foråret 2004) Kampagnens outdoor-annoncering er testet på et panel bestående af 501 personer i alderen 15-24 år fra hele landet. Testen viste, at 59 % af de adspurgte klart tilkendegav at have set og husket reklamekampagnen, hvilket er en særdeles høj procent. Kampagnens formål var at trække flere unge med indvandrerbaggrund til social- og sundhedsområdet. Tilgang til SOSU-uddannelserne, 16-29-årige. Indvandrere/efterkommere og danskere I parentes er udviklingen i % fra året før 2002 2003 2004 2005 Indvandrere og efterkommere Social- og sundhedshjælper 281 (13,9) 384 (26,8) 382 (-0,5) 447 (14,5) Social- og sundhedsassistent 64 (-20,3) 79 (19,0) 127 (37,8) 135 (5,9) Danskere Social- og sundhedshjælper 2.750 (2,2) 2.889 (4,8) 2.793 (-3,4) 2.753 (-1,5) Social- og sundhedsassistent 921 (-33,2) 1.147 (19,7) 1.232 (6,9) 1.236 (0,3) Tabel 5.7. Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/u24, 2007 Effektevaluering af BFAU Effekter af kampagnens aktiviteter LXP Consulting 12
Formålet er indfriet. Statistikken viser, at der er kommet flere ind på SOSU-uddannelsen i perioden, og stigningen er markant større hos indvandrere/efterkommere end hos etniske danskere. Hvor tilfreds var du med kampagnen for Social- og sundhedsuddannelserne? Alle tal er i procent tilfreds (5) Tilfreds (4) Hverken eller (3) Utilfreds (2) utilfreds (1) Ved ikke (0) BFAU målgruppe, unge (n=60) 8 18 23 5 2 43 Lærere, vejledere i stikprøve (n=31) 19 29 19 0 3 29 UU-centre (n=11 ét skema/center) 0 45 45 0 0 9 Tabel 5.8. Kilde: LXP Consulting, 2007 5.3.2 100 praktikpladser 100 dage (efterår 2004) Formålet med praktikpladskampagnen blev indfriet. Der blev skabt 101 praktikpladser på de 100 dage. Hos interessenterne og samarbejdspartnerne er der delt tilfredshed med kampagnen. Undervisningsministeriet og brancheorganisationerne mener, de blev inddraget for sent i kampagnen. Efterfølgende er samarbejdspartnerne blevet inddraget fra starten af de forskellige kampagner. Et andet problem var, at virksomhederne kom på banen, inden de unge praktiksøgende elever meldte sig. Det burde have været omvendt. Kampagnen modtog tilbud fra 88 virksomheder om 186 praktikpladser i den periode. 67 af virksomhederne gik forgæves, mens andre virksomheder trak følehornene til sig, da muligheden for at få en praktikant med indvandrerbaggrund indfandt sig. Efterfølgende er flere praktikpladser blevet besat, og området er stadig i fokus og udvikles. Praktikpladskampagnen viste, at der er behov for en yderligere indsats i forhold til virksomhederne og de unge, herunder i forhold til at motivere de unge til at gøre en aktiv indsats for at finde en praktikplads. Integrationsministeriet gennemførte en spørgeskemaundersøgelse med svar fra 53 erhvervsskoler, og den viser, at 29 % af respondenterne var tilfredse og 33 % godt tilfredse med de informationer, de fik om kampagnen, mens 19 % fandt informationerne for dårlige. Flere skoler og politiske og faglige interessenter og organisationer nævner, at kampagnen burde fokusere på mere langsigtede løsninger i stedet for kortsigtede kampagner og projekter. Hvor tilfreds var du med kampagnen 100 praktikpladser 100 dage? Alle tal er i procent tilfreds (5) Tilfreds (4) Hverken eller (3) Utilfreds (2) utilfreds (1) Ved ikke (0) BFAU målgruppe, unge (n=63) 6 32 17 3 5 37 Lærere, vejledere i stikprøve (n=54) 11 41 33 2 0 13 UU-centre (n=16, ét skema/center) 0 38 50 6 0 6 Tabel 5.9. Kilde: LXP Consulting, 2007 Kun få af de unge, lærerne og vejlederne samt UU-centrene er utilfredse med praktikpladskampagnen. Et af de håndgribelige resultater af denne praktikpladskampagne er en meget anvendt publikation med værktøjer til praktikpladssøgning. Desuden var udviklingen af et kursus for Lære- Og Praktikpladskonsulenter en direkte udløber af kampagnen. Praktikpladssituationen ser lys ud. Flere af de unge får praktikpladser, og faget praktikpladssøgning gøres måske obligatorisk. Derfor anbefales Brug for alle unge at øge fokus på andre områder, f.eks. fastholdelsesproblematikken, som ikke er forbedret i kampagneperioden. Fokus bør dog ikke fjernes fra praktikområdet. Effektevaluering af BFAU Effekter af kampagnens aktiviteter LXP Consulting 13
5.3.3 En uniform mange muligheder (start i november 2004) Uniform-kampagnens formål er at trække flere unge med indvandrerbaggrund til en uddannelse inden for politiet, forsvaret, beredskabet, rednings- eller sikringstjenesten. Det har ikke været muligt at finde statistik for tilgangen til alle uddannelserne, men der er fremgang at spore på nogle af områderne. Tilgang til udvalgte uddannelser, 16-29-årige. Indvandrere, efterkommere og danskere I parentes er udvikling i % fra året før 2002 2003 2004 2005 Indvandrere og efterkommere Redder (Erhvervsuddannelse, EUD) 8 (62,5) 7 (-14,3) 7 (0,0) 12 (41,7) AMU-kursus, service vagtservice (< 30 år) 0 0 269 235 (-14,5) Danskere Redder (Erhvervsuddannelse, EUD) 268 (26,9) 272 (1,5) 295 (7,8) 324 (9,0) AMU-kursus, service vagtservice (< 30 år) 0 0 970 1.150 (15,7) Tabel 5.10. Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/eud1 og VEU11, 2007 9 Andelen af betjente med indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande er øget de senere år. I 2004 var der 2,4 % betjente med indvandrerbaggrund, mens der i 2005 var 3,3 % og i 2006 4,1 %. Også antallet af ansøgere med indvandrerbaggrund til politikskolen øges. I 2004 havde 5,5 % af ansøgerne indvandrerbaggrund, 6,7 % i 2005 og 7,9 % i 2006. 10 Hvor tilfreds var du med kampagnen for politi, forsvar, sikrings- og redningstjeneste? Alle tal er i procent tilfreds (5) Tilfreds (4) Hverken eller (3) Utilfreds (2) utilfreds (1) Ved ikke (0) BFAU målgruppe, unge (n=67) 21 30 9 6 4 30 Lærere, vejledere i stikprøve (n=36) 22 39 19 0 0 19 UU-centre (n=13, ét skema/center) 8 62 31 0 0 0 Tabel 5.11. Kilde: LXP Consulting, 2007 Der er relativ stor tilfredshed med kampagnen hos de unge, lærere/vejledere og UU-centre, som har hørt om kampagnen. 5.3.4 Bibliotekskampagnen Bliv bibliotekar.nu (2006) Bibliotekskampagnen var en mindre kampagne, som relativt få har kendskab til. Formålet er at trække flere unge med anden etnisk baggrund end dansk til bibliotekaruddannelsen. I slutningen af 2006 konstaterer en af Integrationsministeriets samarbejdspartnere, at der er kommet ni nye biblioteksskolestuderende med indvandrerbaggrund, hvor der de tidligere år har været ingen eller maksimalt to studerende med indvandrerbaggrund. 9 Et træk fra Danmarks Statistiks statistikbanken.dk (U25) viser, at tilgangen til uddannelserne til politi, fængsel og sikkerhedsvagter hos indvandrere og efterkommere i alderen 16-29 (og 17-30) år og i årene 2002-2005 ligger på omkring eller under fem personer, hvorfor statistikken ikke medtages i denne rapport 10 Tallene er et skøn fra Politiet artikel i Politiken, juni 2007 Effektevaluering af BFAU Effekter af kampagnens aktiviteter LXP Consulting 14
Hvor tilfreds var du med bibliotekskampagnen? Alle tal er i procent tilfreds (5) Tilfreds (4) Hverken eller (3) Utilfreds (2) utilfreds (1) Ved ikke (0) BFAU målgruppe, unge (n=52) 4 12 21 4 2 58 Lærere, vejledere i stikprøve (n=20) 5 15 10 0 0 70 UU-centre (n=6, ét skema/center) 0 17 17 0 0 67 Tabel 5.12. Kilde: LXP Consulting, 2007 5.3.5 Mesterlærekampagnen Praktiske indgange (start i august 2006) Formålet med mesterlærekampagnen Praktiske indgange er at lave en oplysningsindsats over for virksomheder og øge kendskabet til praktiske indgange, herunder trainee/forpraktikforløb og mesterlære. Integrationsministeriet samarbejder med blandt andre Undervisningsministeriet om kampagnen, og området har stor vigtighed hos undervisningsminister Bertel Haarder, der har lanceret den ny mesterlære. 121 uddannelser deltager i mesterlære-ordningen, som Undervisningsministeriet er tovholder på. 11 Mesterlærekampagnen i Brug for alle unge har fungeret fint. Der er endnu ikke en evaluering af effekten og statistikken for optaget på de praktiske indgange, men ifølge Undervisningsministeriet er der nu skabt omkring 600-700 uddannelsesaftaler, som Brug for alle unge kan siges at have en afledt effekt på. Der har været holdt møder med over 1.000 deltagere fra kommuner, UU-centre, skoler, arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanter. 5.3.6 Byggefagene har Brug for alle unge (start i november 2006) Formålet er at inspirere flere unge med indvandrerbaggrund til at søge uddannelse og beskæftigelse inden for byggebranchen, hvor der generelt er mangel på arbejdskraft. Målet kan endnu ikke effektevalueres. Omkring halvdelen af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen udtrykker tilfredshed med byggekampagnen. Hvor tilfreds er du med byggekampagnen? Alle tal er i procent tilfreds (5) Tilfreds (4) Hverken eller (3) Utilfreds (2) utilfreds (1) Ved ikke (0) BFAU målgruppe, unge (n=62) 18 27 16 2 2 35 Lærere, vejledere i stikprøve (n=35) 9 43 14 3 0 31 UU-centre (n=13, ét skema/center) 8 46 31 15 0 0 Tabel 5.13. Kilde: LXP Consulting, 2007 Byggekampagnen blev gennemført af Integrationsministeriet i samarbejde med Dansk Byggeri. Ressourceforbruget hos de to parter har ikke været aftalt på forhånd. Det er en generel tendens for Brug for alle unges kampagne. Integrationsministeriet kan overveje at udarbejde kontrakter med samarbejdspartnerne i fremtidige kampagner. På den måde sikres de formelle retningslinier og ressourceforbruget. 11 nyidanmark.dk/bibliotek/publikationer/nyhedsbreve/2006/i_job_nu_3_2006/html/full_publication.htm Effektevaluering af BFAU Effekter af kampagnens aktiviteter LXP Consulting 15
5.3.7 Tag hånd om fremtiden / Brug hovedet tag en læreruddannelse Brug for alle unges lærerkampagne er først blevet lanceret i 2007 og er endnu ikke evalueret. Formålet er at få flere unge med indvandrerbaggrund ind på læreruddannelsen, og samarbejdspartnerne er Undervisningsministeriet, Danmarks Lærerforening, Lærerstuderendes Landskreds, Foreningen af Modersmåls- og Tosprogede Lærere og Rektorforsamlingen. Mellem 29 og 45 % af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen har ikke hørt om lærerkampagnen. Hvor tilfreds er du med lærerkampagnen? Alle tal er i procent tilfreds (5) Tilfreds (4) Hverken eller (3) Utilfreds (2) utilfreds (1) Ved ikke (0) BFAU målgruppe, unge (n=53) 11 17 15 8 4 45 Lærere, vejledere i stikprøve (n=32) 9 34 19 3 3 31 UU-centre (n=7, ét skema/center) 0 14 57 0 0 29 Tabel 5.14. Kilde: LXP Consulting, 2007 5.3.8 Andre kampagner og projekter Integrationsministeriets Brug for alle unge kampagne arbejder sammen med og støtter en række andre kampagner og projekter. Det er for eksempel Brøndby Kommune og fodboldklubben Brøndby IF s projekt Fra bænken til banen, som siden 2003 har fået 400 nydanskere i job eller praktikplads. 12 Brug for alle unge støtter også vagt-projektet Minoriteter på vagt, der gennemføres af Fagligt Internationalt Center (FIC) og indtil videre har hjulpet ca. 15 af 35 personer med indvandrerbaggrund ind i vagtbranchen. 13 Desuden har Integrationsministeriets kampagne i 2004-2005 støttet et trainee-projekt, som blev gennemført i samarbejde med Dansk Metal og DS Håndværk & Industri. Ca. 200 trainee-pladser er oprettet i den forbindelse. 5.4 TASK FORCE Integrationsministeriet har sammen med Undervisningsministeriet etableret en Task Force-enhed, som har til formål at styrke og kvalificere erhvervsskoler med mange elever med indvandrerbaggrund. 14 Et vigtigt element af Task Force-indsatsen er udvælgelsen af otte skoler, som har høje koncentrationer af tosprogede unge. Task Force-skoler i Brug for alle unge kampagnen De fire erhvervsskoler med opstart i 2006 De fire erhvervsskoler med opstart i 2007 1. EUC Nordvestsjælland 2. Niels Brock 3. Aarhus tekniske Skole 4. BEC Business 5. Københavns Tekniske Skole 6. CPH WEST 7. Tietgenskolen 8. EUC Syd Tabel 5.15. Kilde: Integrationsministeriet, 2007 12 Kilde: www.fbtb.dk 13 Kilde: FIC, juli 2007 14 Først i november 2007 er der statistik for erhvervsskolernes frafaldsprocenter mv. for 2006. I evalueringen af Brug for alle unge II vil der være statistik, der viser, om frafaldet på de fire skoler er i bedring. Effektevaluering af BFAU Effekter af kampagnens aktiviteter LXP Consulting 16
Skolerne tilbydes en ekstra indsats i form af kompetenceudvikling til de ansatte og værdifuld sparring med ministerierne og andre erhvervsskoler om de problemstillinger, de møder i dagligdagen. Populært sagt får de otte skoler tilbudt hele pakken af muligheder. Det er blandt andet kurser i konflikthåndtering og kommunikation, coaching, LOP-kursus, udvidet kontaktlæreruddannelse, lektie- og jobsøgningscaféer, minikurser i gråzonedansk og kursus i interkulturel kompetence. Derudover har de fleste af Task Force-skolerne uddannelsesguide- og mentorordninger og kører forsøg med forældrekontakt og SMS til udeblevne elever. Erfaringsudveksling er essentielt i samarbejdet om Task Force-skoler. Brug for alle unge anbefales at fortsætte netværksmøderne og afholde dem mindst halvårligt. Datoer udmeldes i god tid. Både Integrationsministeriet og Undervisningsministeriets repræsentanter i Task Forcen værdsætter samarbejdet på trods af, at det er ressourcekrævende arbejde. De fremhæver især hurtige resultater på erhvervsskolerne som en succes. Flere af de involverede Task Force-skoler har ifølge egne undersøgelser haft rigtig gode resultater med hensyn til fastholdelse af de unge med indvandrerbaggrund på uddannelsen. Det er Task Forcens vurdering, at aktiviteterne er blevet forankret og vil fortsætte på skolerne efter EU-projektets udløb. Task Force-skoler Hvad synes du generelt om Task Forcens indsats på jeres skole? 30% god 60% God 0% Middel 0% Dårlig 0% dårlig 10% Ved ikke Task Force-skoler I forhold til for tre år siden (2003), er der en større procentdel af unge med indvandrerbaggrund, som fastholdes og færdiggør en uddannelse hos jer i dag? 0% I meget høj 33% I høj 22% I nogen 11% I ringe 0% Slet ikke 33% Ved ikke Tabel 5.16 og 5.17. Kilde: Spørgeskema til Task Force skoler (n=10 og n=9). LXP Consulting, 2007 Formålet med initiativet om Task Force-skoler er, i hvert fald for de fire skoler i 2006, indfriet i høj. Skolerne er meget tilfredse med at indgå i samarbejdet, og de iværksatte tiltag har ifølge skolerne selv en effekt. Ifølge integrationsminister Rikke Hvilshøj er der noget, der tyder på, at aktiviteterne ikke bliver fastholdt og forankret på skolerne, når støtten fra ministeriet stopper. Generelt fungerer Task Force-støtten dog godt i forløbet, hvor skolerne også gennemfører andre aktiviteter for tosprogede end dem, der støttes af Brug for alle unge. Task Force-indsatsen er støttet af socialfondsprojektet Brug for alle unge II, og samarbejdet stoppes med udgangen af 2007, hvis ikke der findes finansiering til en fortsættelse. Brug for alle unge kampagnen anbefales at undersøge mulighederne for yderligere at sikre sig, at igangsatte aktiviteter generelt set forankres og kører videre efter kampagnens støtte og udvikling. Integrationsministeriet anbefales at forsøge at finde midler til en fortsat indsats omkring Task Force-skoler efter 2007, når socialfondsprojektet Brug for alle unge II stopper. Hvis der fremadrettet stadig er en Task Force-indsats, anbefales kampagnen at vedholde fokus på at støtte få skoler massivt i stedet for at støtte mange skoler med få midler. Det vurderes ikke nær så effektivt, hvis ikke de får hele pakken. Effektevaluering af BFAU Effekter af kampagnens aktiviteter LXP Consulting 17