TekSam Nyt September 2012 Spillet om arbejdspladserne - robotter kan hente arbejde tilbage til Danmark Side 7 Nye tider for efteruddannelse hos AAO steel
Leder Side 2 leder AAOsteel Side 3 En million emner hjem fra Kina Side 7 Robotter kan hente arbejdet til Danmark Side 10 TekSam årsdag Side 14 Værd at vide Side 15 Sæt fokus på kompetenceudvikling Danmark har de seneste år mistet mange tusinde traditionelle industriarbejdspladser til lande med en lavere omkostningsstruktur. Som det fremgår af dette nummer af TekSam Nyt, er der stor bevægelse i markedet for industrirobotter. Robotterne bliver billigere og bedre. Virksomhederne anvender allerede robotter, og fokuserer på produktivitetsstigning og dermed lavere fremstillingspriser, samtidig med bedre og mere ensartet kvalitet. Det er især operatøren, der erstattes. For at håndtere robotten skal medarbejderen typisk have højere tekniske kompetencer end operatøren havde. Dette skaber behov for at opkvalificere nuværende medarbejdere, så de matcher de kompetencer, der efterspørges af virksomhederne. Gennem opkvalificering bliver medarbejderen mere attraktiv i sin nuværende virksomhed. Samtidig forbedres chancen for ansættelse i andre virksomheder. Beskæftigelsesmulighederne forbedres altså for medarbejdere, der har tilegnet sig de kvalifikationer, som virksomhederne i større grad får brug for. Øgede kompetencer giver fleksibilitet og muligheder for den enkelte medarbejder i virksomheden og mellem virksomheder. Det handler om at gøre sig attraktiv og øge konkurrenceevnen for både medarbejder og virksomhed. Industriens Overenskomst giver netop adgang til at arbejde målrettet med systematisk uddannelsesplanlægning og kompetenceudvikling. Behovet er der, og det er vigtigt for både medarbejdere og virksomhed at være parate. Det gøres bedst gennem en grundig forberedelse. På gensyn og god læselyst. Kim Graugaard Mads Andersen ansvarshavende Udgiver: TekSam sekretariat, DI/CO-industri REDAKTION: Samarbejdskonsulenter Dion Danekilde, DI Peter Dragsbæk, CO-Industri JOURNALIST: Ingrid Pedersen Grafisk tilrettelæggelse: Jannie Jalloh Foto: Tina Hvolby RoboCluster Istockphoto 2
Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Tina Hvolby Jane Hougaard: Tidligere var der ikke meget kompetenceudvikling i vores virksomhedskultur. - Vi kunne det, Sonja Stokholm: Alle skal tage ansvar for egen læring En unik produktion og dygtige medarbejdere betød, at der ikke var nogen udviklingskultur i AAO steel. Nye krav sender medarbejderne på efteruddannelse 3
Medarbejderne på virksomheden AAOsteel i Horsens, der indtil for nylig hed Aage Østergaard A/S Steel Pressing, er dygtige. Så dygtige, at de før i tiden ikke har været på kursus og efteruddannelse, for den tidligere ledelse havde tillid til, at de kunne lære det fornødne af kollegerne. Denne sidemandsoplæring har hidtil fungeret godt. Virksomheden er underleverandør til bl.a. bilindustrien og procesindustrien. Blandt kunderne er Alfa Laval, Claas mejetærskere, Volvo m.m. Bilindustrien kræver meget dokumentation, og AAOsteel arbejder på at blive certificeret til at levere den standard, TS 16 949, som bilindustrien kræver i fremtiden. På sigt vil de kunne leve op til bilindustriens krav om World Class Performance. - Så gik det op for os, at vi ikke havde det fuldkomne overblik over, hvad medarbejderne kan, siger HR manager Sonja Stokholm, og den viden, man havde om medarbejdernes kompetencer, kom aldrig i spil. Det skal den. Ny direktør nye tider De nye tider kom sammen med en ny direktør sidste år. Kort tid efter tog virksomheden fat på en systematisk planlægning af uddannelsesaktiviteter, så al medarbejdernes viden og erfaring kan komme i brug. - Men tanken er, at der skal arbejdes mere systematisk med det, bl.a. ved MUS-samtaler, og laves en kortlægning af kompetencerne samt en uddannelsesplan for hver enkelt medarbejder, siger Sonja Stokholm. Tillidsrepræsentant Jane Hougaard, Dansk Metal, glæder sig over ændringen. Virksomheden har brugt TekSams konsulenter for at høre om de forskellige uddannelsesmuligheder. - Vi har jo ikke den store erfaring, fordi vi har en virksomhedskultur uden tradition for efteruddannelse, siger hun. 4
En kugleventil til Alfa Laval eller Tetra Pak skal gennem 11-15 processer, før den er færdig. Kompetencebærere AAOsteel er specialist i avancerede tekniske løsninger inden for pladebearbejdning og har speciale i produktion af komponenter fremstillet af stålplade eller rustfrit stål. Produktsortimentet spænder fra pumpe- og ventilhuse til fødevareindustrien, over emner til andre industrier, og til en egenproduktion af kileremskiver og Poly-V skiver af stålplade til dieselmotorer og landbrugsmaskiner. Alt sammen elementer, der er udviklet af medarbejderne på stedet gennem årene. Sonja Stokholm kalder medarbejderne kompetencebærere. Medarbejderne har spidskompetencer inden for deres specielle områder, men nu skal arbejdsmetoderne dokumenteres og formidles. Det betyder, at indstilling af maskinerne ikke bare er noget, den enkelte medarbejder selv kan gøre. Jane Hougaard tilføjer, at det er en behagelig arbejdsplads, hvor 40-års jubilæer ikke er sjældne, så der ligger meget viden og erfaring hos medarbejderne. Beskrivelserne af maskinopstillinger og procedurer er også nødvendige, når der kommer nye folk eller vikarer. - I stedet for, at de hele tiden skal spørge andre, hvad de skal gøre, kan de bare tage en arbejdsinstruktion, siger Jane Hougaard og fremhæver, at de nedskrevne procedurer udover at være et krav for certificeringen også er med til at minimere fejl og spild. Medarbejderne skal også lære at føre logbøger over produktionen, så man kan finde tilbage, hvis der opstår fejl ude hos kunden. Arbejdet bliver mere og mere teambaseret, og afdelingslederne skal være opmærksomme på, om teamet har de kompetencer, der er brug for. Med tiden skal medarbejderne gøres mere fleksible. I dag forekommer det, at maskinen står stille, fordi den eneste, der kan betjene den, er syg. Det er for dyrt, så det vil ikke forekomme i fremtiden. AAOsteel Navnet AAOsteel opstod sidste år, da Aage Østergaard Steel Pressing og Scan Press blev fusioneret 1. oktober. Virksomheden, der er fondsejet, ejer desuden 60 procent af Brdr. Madsens Maskinfabrik A/S og EJ Værktøj A/S. Virksomheden har omkring 300 ansatte i Horsens og har ingen produktion i udlandet. Ny funktion Et eksempel på oversete kompetencer drejer sig om en nyansat produktionsmedarbejder, der havde en akademisk uddannelse. Han kunne se, hvordan nogle produktionsprocesser kunne gøres bedre, og i dag er hans funktion at være konceptudvikler. Han har bl.a. fået ansvaret for at systematisere sidemandsoplæring og udarbejde arbejdsinstruktioner. - Det er et godt eksempel på, at der findes en masse skjulte kompetencer blandt medarbejderne. Dem skal vi have kortlagt, siger Sonja Stokholm. Vi var frustrerede Jane Hougaard og hendes kolleger havde længe været fortalere for, at der skulle ansættes en HR-ansvarlig, som de kunne henvende sig til med bl.a. uddannelsesønsker. Tidligere har virksomheden faktisk haft et uddannelsesudvalg, men Jane Hougaard fortæller, at det kuldsejlede, fordi den tidligere direktør ikke havde tid til at tage sig af det. Derfor er hun glad for, at der er kommet en person, der prioriterer uddannelse og kompetenceudvikling. 5
- Vi var faktisk somme tider lidt frustrerede, tilføjer hun. Der var dog andre kolleger, der ikke savnede uddannelse. - Mange fremhæver, at de har gjort tingene på en bestemt måde i 25 år eller mere, så det behøver man ikke at lave om på, tilføjer hun. Jane Hougaard fremhæver, at vejen mod uddannelse og kompetenceudviklingen er belagt med toppede brosten, men nogle kolleger er udpeget som forandringsagenter. De skal bl.a. sælge uddannelsestanken til kollegerne. Samtidig er der indført lean, og det betyder, at en del af de nye krav bliver synliggjort bl.a. på tavlemøderne. Tillidsrepræsentanten er godt klar over, at det ikke er modvilje, der holder kollegerne på afstand af uddannelsestilbud. - Det kan også være utryghed og frygten for, at de ikke kan følge med i forandringerne, indrømmer hun. Uigennemskueligt lønsystem Det er i dag temmelig tilfældigt, hvilke titler folk er registreret med. Hidtil har virksomheden ikke fået koblet viden om, hvor folk har deres styrker, og hvad de ikke er så gode til, sammen. Det betyder, at de ikke har fået tilbud om at udvikle sig på de områder, hvor de ikke er så gode. Til MUS-samtalerne har der hidtil ikke været en systematisk indsamling af viden om folks kompetencer. I fremtiden skal alle komme frem med ønsker om kurser og videreuddannelse. Alle skal tage ansvar for deres egen læring. - Hvis vi skal i gang med at lave et kompetencebaseret lønsystem, er det jo nødvendigt at vide, hvad folk kan og vi skal vide, hvad vi skal bygge ovenpå, når folk skal efteruddannes, understreger Sonja Stokholm. Lønsystemet er i dag fuldkommen uigennemskueligt, og der er et stort lønspænd. - Det er mange utilfredse med, siger Jane Hougaard. Ingen kommer til at gå ned i løn, når det nye lønsystem bliver indført. De første kurser, medarbejderne bliver tilbudt, kan være tegningsforståelse, måleteknik, kvalitetsmåling og andet, som uformelt allerede er en del af hverdagen. En del kolleger er allerede i gang med at dygtiggøre sig i at bruge en computer, som nogle få af dem slet ikke havde noget kendskab til, og det er et problem på en moderne arbejdsplads. De kolleger, der ikke tror, de kan bruge en computer og siger, de ikke har forstand på it, har dog ingen problemer med at surfe rundt og lede efter brugte biler på Bilbasen. - Ordet it får det til at lyde sværere, end det er, siger Sonja Stokholm. På sigt er det sandsynligt, at omkostningerne til kurser betyder mindre spild og færre fejl. - For det er dyrt, når en fejl først bliver opdaget ude hos kunden, erklærer Sonja Stokholm. Enkelte kolleger har også taget kurser for at vedligeholde deres certifikater til lastbilkørsel og sikkerhedskurser til off-shorebranchen ved hjælp af midlerne i IKUF, Industriens Kompetenceudviklingsfond. Medarbejderne har ofte skjulte kompetencer. De skal synliggøres og gerne bruges. 6
Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Tine Hvolby Micro Matic En million emner hjem Tillidsrepræsentant Anne- Marie Kjellesvik og hendes kolleger har været med til at indrette arbejdspladsen. Det gør den mere konkurrencedygtig. Men supplychain direktør Jørn Jensen siger, at Micro Matic ikke har opgivet outsourcing. Medarbejderne på Micro Matic i Odense var selv med til at bygge fabrikken om, og kan nu hente arbejde hjem fra virksomheden i Kina 7
Anstikkeren I 80 procent af verdens cirka 60 millioner fadølsanlæg bliver øllet hentet op i hanen ved hjælp af en anstikker fra Micro Matic. Anstikkeren er den komplicerede indretning, der stikkes ned i fadølsankret under bardisken. Via en ventil og tryk transporteres øllet gennem en slange op til hanen. Anstikkeren er Micro Matics kerneprodukt, men i samarbejde med bryggerierne designer de også koblinger, fonte, haner og en række andet udstyr til fadølsanlæg. Desuden har Micro Matic netop indrettet et Innovation Lab, hvor bryggerierne kan hente inspiration til forsat produktudvikling. Micro Matic i Odense har ikke opgivet produktionen i udlandet, men en ombygning af fabrikken i Odense betyder, at der er økonomi og sund fornuft i at hente nogle arbejdsopgaver hjem fra Kina. Der er tale om en produktion på en million emner, men den udgør kun omkring én procent af produktionen. - Og der er ikke tale om, at vi har opgivet outsourcing. Det har vi ikke! Vi har altid fokus på produktivitet og ser altid på, hvor det bedst kan betale sig at fremstille emnerne. Det er glædeligt, at vi ved ombygning nu kan være konkurrencedygtige på vores fabrik i Danmark, siger supply chain direktør Jørn Jensen. Ombygget fabrik I forbindelse med en stor investering i ombygning af fabrikken og opsætning af fire robotceller, viste det sig, at det kunne betale sig at producere huse til anstikkere, som tidligere var outsourcet, i Odense. Vi har behov for at være yderst fleksible i forhold til vores kunder, som er de store bryggerigrupper, så med denne produktion i Danmark, er vi tættere på kunderne. - Hvis en kunde bestiller 5.000 emner, kan vi have dem klar i løbet af få dage, hvis de produceres i Danmark, mens han skal vente i op til 12 uger, hvis de bliver produceret i Kina. De kan dog leveres i løbet af 4-6 uger, hvis de transporteres med fly, men så forsvinder fortjenesten, siger Jørn Jensen. - Vi vinder ofte en ordre, fordi vi har et produktionsapparat, som er meget fleksibelt selv ved meget store seriestørrelser, fortæller Jørn Jensen. Tømte alt I forbindelse med ombygning af virksomheden og indkøb af den nye robot, blev alt flyttet ud af produktionslokalet, og medarbejdernes viden og erfaring blev brugt til at indrette lokalet. Micro Matic mente, at de kunne gøre det bedre end en ingeniør ved et skrivebord kunne. - Vi kunne se, hvordan maskinerne kunne placeres bedst, siger tillidsrepræsentant Anne-Marie Kjellesvik, 3F. Medarbejdergrupperne udarbejdede en layout-tegning over, hvordan maskinerne kunne placeres. Med ganske få ændringer blev disse forslag også gennemført. - Det er klart, at både jeg og mine kolleger er glade for det. Vi føler virkelig, at vi tager ejerskab for forandringen og indretningen, understreger Anne-Marie Kjellesvik. En af medarbejderne foreslog at sætte et rundt bord i forlængelse af robotanlægget. På den måde kan medarbejderne nemmere og mere sikkert foretage en visuel kontrol af alle emner, inden de lægges i kasser. Der er desuden investeret otte millioner kroner i et nyt lasersvejseanlæg. Også sikkerhedsgrupperne var inddraget i hele ombygningen. Sådan sikrede man sig, at arbejdsgangene blev hensigtsmæssige fra starten, så der ikke senere skulle bygges om. Ambitionen er, at produk- 8
Supplychain direktør Jørn Jensen tionen af anstikkere skal være verdens bedste, og der er konstant fokus på minimering af fejl i processen. En mere hensigtsmæssig indretning betyder også, at lagerbeholdningen kan bringes ned. Produktionen er blevet meget mere effektiv blandt andet ved, at funktionerne er blevet placeret i klynger, som naturligt hører sammen. Med hele vejen Anne-Marie Kjellesvik siger, at da ombygningsplanerne blev offentliggjort på et fællesmøde, og de blev opfordret til at deltage i projektarbejdet, meldte mange af kollegerne sig til disse arbejdsgrupper og har deltaget yderst aktivt med at komme med idéer til indretningen. - Det er vist meget dansk, at man på den måde inddrager medarbejderne, siger Jørn Jensen og tilføjer, at på fabrikken i Kina er det på nuværende tidspunkt utænkeligt, at medarbejderne kan arbejde i selvstyrende grupper. Det kræver, at der arbejdes med kulturforståelse og uddannelse omkring formålet med medarbejderinvolvering. - Det har vi øvet os på i mange år i Danmark, siger han. Hele ombygningen er sket uden nævneværdig hjælp udefra, og mens produktionen har kørt. De tre robotter blev flyttet én ad gangen, så hele produktionen ikke skulle ligge stille, mens det skete. En høj og stabil kvalitet er afgørende, for der produceres til levnedsmiddelbranchen, og der stilles store krav til, at alle tolerancer bliver overholdt. - Ombygningen betyder, at vi er blevet bedre til at styre kvaliteten, og der er investeret mange penge i materiel til kvalitetsmåling, siger Jørn Jensen og fortæller, at kvalitet og sikkerhed er meget afgørende for, at de også kan komme i betragtning til den næste ordre. Fleksibilitet og kvalitet gør det ikke alene. Micro Matic er nødt til at være konkurrencedygtig. - Vi bliver aldrig verdens billigste. Ofte ser indkøberen på prisen, og hvad vores produkt koster sammenlignet med konkurrentens, konstaterer han. - Det er vores opgave med den bedste produktkvalitet og stor fleksibilitet alligevel at overbevise vores kunder om, at vi er det rette valg, siger han og erklærer, at Micro Matic vil være det firma, der ved mest om udstyr til servering af fadøl. 9
kan hente arbejdet til Danmark Robotterne er blevet så billige, at små og mellemstore virksomheder kan være med. Det betyder et alternativ til outsourcing til lavtlønslande, siger Bjarke Nielsen, Robo- Cluster Tekst: Ingrid Pedersen Foto: RoboCluster 10
I løbet af nogle få år vil virksomhederne igen lægge produktionen i Danmark i stedet for at outsource til Kina og andre lavtlønslande. Det forudser sekretariatschef i RoboCluster, Bjarke Nielsen, der jævnligt bliver kontaktet af små og mellemstore virksomheder, som føler sig lidt rådvilde omkring investeringer i en robot. Han forudser, at robotterne kommer til at udkonkurrere den billige arbejdskraft i Asien. - Lego, Danfoss, Grundfos og andre virksomheder i den kategori har jo haft robotter i årevis, siger han, og konstaterer, at de endnu ikke i stor skala er kommet til de mindre virksomheder. Han vurderer, at det dels skyldes, at de har været for dyre, dels at ejerne eller lederne af virksomheden er usikre på, hvad robotterne kan. - Den fornuftige mand anede intet om robotter. Han anede ikke, hvem han skulle ringe til, og var bange for at blive prakket noget på, han ikke kunne overskue. Han googlede industrirobotter og fandt frem til os. Vi kender de robotleverandører, der kunne være interessante for ham, så jeg kunne sende ham en liste med et antal seriøse leverandører, siger han. Bjarke Nielsen vurderer, at en robotcelle som den, virksomheden har brug for, koster under en million kroner og er ganske nem at installere og programmere. - Det, som mange viger tilbage for, er, om robotten er vanskelig at betjene, så man ikke får det fulde udbytte af den, siger han og understreger, at en fejlinvestering på en million kroner kan være en katastrofe for en lille virksomhed. Bliver billige Han forventer, at prisen på små industrirobotter er på vej ned, så de kan købes for 150.000 kroner og være installerede og køreklar for yderligere 100.000 kroner. Bjarke Nielsen, RoboCluster Fra 5.000 til fem millioner Han nævner en mindre, fynsk virksomhed, som i flere år har leveret 5.000 plastikcoatede metaldele til en tysk bilfabrik. Coatingen bliver foretaget af en studerende med deltidsjob. Pludselig lød bestillingen på fem millioner stykker om året, og der var hverken tid eller plads til at ansætte flere folk. 11
- Når det sker, og de små og mellemstore virksomheder bliver mere fortrolige med brugen af dem, så rykker det virkelig, forventer han. For den pågældende virksomhed kan det godt betyde, at der kommer flere arbejdspladser. - Men generelt må man nok indrømme, at selv om arbejdet bliver indsourcet, fordi virksomhederne ser store fordele i at producere i Danmark i stedet for Kina, skaber det ikke mange nye arbejdspladser. - Om 20-30 år vil der være meget få mennesker i industrien, siger han og nævner, at funktioner, der primært består i at flytte produkter fra et sted til et andet, vil forsvinde. De findes stadig, og han fortæller, at der også findes masser af mindre virksomheder, hvor mennesker i dag foretager tunge løft og meget rutinemæssige opgaver. - Disse funktioner er der ingen grund til at kæmpe for at bevare. Derfor er det så vigtigt, at medarbejderne hele tiden bliver opkvalificeret, så de kan overtage de andre arbejdsopgaver, der opstår, når robotterne overtager dem, de har nu, siger Bjarke Nielsen. - De job, der kommer, vil være mere krævende, spændende og indholdsrige, siger han. Der skal være folk til at lave support, programmere robotterne, planlægge arbejdsgangene og den slags. - Men man skal være klar over, at robotterne kan klare mere og mere komplicerede funktioner, siger han og beskriver det ved at lægge en kuglepen lidt skævt på bordet. - I begyndelsen kunne en robot kun samle denne kuglepen op, hvis den lå på en bestemt måde. I dag er robotterne meget mere intelligente, kan finde kuglepennen, selv om den ligger forkert, og koble mange funktioner sammen, siger han. Han forestiller sig også, at der kan opstå nicheproduktioner med at producere ekstraudstyr til robotterne, men selve robotterne, forventer han ikke, vil blive produceret i Danmark, da nogle få, store virksomheder sidder på produktionen. Til gengæld vil der opstå en underskov af virksomheder, der skal servicere robotterne. Og der er tale om job, der kræver masser af viden. Tæt på kunden Der er store fordele ved at producere i Danmark. Først og fremmest sparer man tid og transportomkostninger ved at producerere tæt på kunden hvis 12
RoboCluster RoboCluster samler kompetencer, viden og design af robotteknologi. Interessenterne er Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Designskolen i Kolding. Sekretariatet ligger på SDU i Odense. Læs mere på www.robocluster.dk kunden er i Europa. - Men det er desuden en kæmpe fordel at producere tæt på udviklingsafdelingen. Masser af viden og erfaring går tabt, hvis en udviklingsafdeling i Danmark skal kommunikere med en produktion i Kina, understreger han. Produktion i Danmark betyder også hurtigere produktion. Vola, der producerer badeværelsesarmaturer og som producerer alt i Danmark har købt en robot, der kan samle vandhanerne. Det betyder, at gennemløbstiden er faldet fra 38 dage til én dag. - En anden fordel ved at producere i Danmark er, at medarbejderne i en dansk virksomhed er opdraget til at tænke selv. Opdager de et problem, lader de ikke bare stå til men sørger for, at det bliver løst, siger han. Denne vilje og evne til at tage ansvar i produktionen har hidtil ikke kunnet opveje den højere timeløn i Danmark. - Men det vil have stor betydning, hvis det tidligere manuelle arbejde bliver udført af en robot, der koster det samme uanset om den står i Danmark eller i Kina, fremhæver han. Han forstår godt, at danske industriarbejdere er bange for, at deres arbejdspladser forsvinder. - Men dem, der automatiserer, er dem, der overlever. Og selv om der forsvinder mange arbejdspladser, opstår der også mange nye, siger han. 13
Veje til viden - vilje til udvikling Det er en gammel talemåde, at man skal lære så længe man lever men den er så aktuel som nogensinde. TekSams årsdag har i år overskriften Veje til viden vilje til udvikling. På årsdagen møder samarbejdsudvalgene en række virksomheder og eksperter, der fortæller, hvad kompetenceudvikling og uddannelse betyder for virksomhedens og Danmarks fremtid. Nille Juul-Sørensen, Dansk Design Center, fortæller hvordan udvikling og innovation skal være med til at skabe fremtidens arbejdspladser. Fra Rynkeby fortæller uddannelsesleder Dorte Schmeltz, tillidsrepræsentant Villy Christiansen og logistikdirektør Lars Petersen hvordan det generelle uddannelsesniveau er blevet hævet for alle i virksomheden. Morten Rask, fabrikschef og Jan Olsen, tillidsrepræsentant Jensen Denmark A/S fortæller om de særlige udfordringer med at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft, når medarbejderne skal krydse Østersøen for at uddanne sig. Knudsen Plast har flyttet en del af produktionen til Slovakiet. Dorte Andersen, produktionschef, Lene Paepke, tillidsrepræsentant og Susanne Tønder, HR Konsulent, fortæller hvordan den danske afdeling herefter blev omdannet til et udviklingsog kompetencecenter. Pia Stevn, Udviklingskonsulenterne, fortæller, hvordan man tager fat på kompetenceudvikling i praksis og i virkeligheden. Til slut fortæller Huxi Bach, der har prøvet lidt af hvert bl.a. at være TV- og radiovært i Danmarks Radio og derefter arbejdsløs i en kort periode, hvad det vil sige at blive kompetenceudviklet. TekSams årsdag er 3.oktober på Odense Congress Center. Der er 800 pladser, deltagelse er gratis, men erfaringer viser, at der hurtigt bliver udsolgt. Læs hele programmet og tilmeld samarbejdsudvalget her.
Værd at vide Ny TekSam konsulenttjeneste på Kompetenceudvikling I forbindelse med den seneste fornyelse af Industriens Overenskomst 2012 2014, er der indgået aftale om at styrke uddannelsesarbejdet i virksomhederne. Uddannelses-, samarbejdsudvalg eller tillidsrepræsentant/ledelse kan kontakte TekSam sekretariatet for rådgivning om de mange muligheder der er for kompetenceudvikling. Rådgivningen er gratis. KONTAKT TIL TEKSAM Samarbejdskonsulenterne kan kontaktes via TekSams sekretariat: Dion Danekilde, DI: did@di.dk Telefon: 3377 3622 Peter Dragsbæk, CO-industri: pd@co-industri.dk Telefon: 3363 8013 www.teksam.dk