VelfærdsTeknologiVurdering for afprøvning af FitLight Trainer Børn og Unge Forvaltningen

Relaterede dokumenter
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

Pilotprojekt Motorisk Observation gennem leg I Holbæk kommune AKTIV HELE LIVET

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn juni 2013

Side 2

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Overordnet plan for overgang daginstitution / skole

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE NOVEMBER 2014

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut)

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn maj 2013

K-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet

Resultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg

Forslag til reorganisering af inklusionspædagogerne på dagtilbudsområdet

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Kommissorium. Sammenhængende borgerforløb i BUF. Ungeforvaltningen

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Dialogbaseret aftale mellem

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Evalueringsdesign. Projekt Hirtshals. Lige muligheder for alle børn og unge

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Forårs SFO for dit barn

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Fredericia Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Idræt, leg og bevægelse i kommunens daginstitutioner

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Rævestuens målsætning og profil

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

Mål og Midler Dagtilbud

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Børnehuset Mariendal AFTALE NOVEMBER 2014

Motorik og Bevægelse for børn 0-10 år

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Projekt Selvhjulpenhed og selvregulering fra børnehave til skole

VelfærdsTeknologiVurdering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Samlet varig ændring

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

Temamøde for Børneudvalget og Undervisningsudvalget 15. maj Fællesrådgivningen for Børn og Unge Virksomhedsplan 2017

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI TIL BØRN OG UNGE

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Transkript:

VelfærdsTeknologiVurdering for afprøvning af FitLight Trainer Børn og Unge Forvaltningen Udarbejdet af Rikke Falgreen Mortensen, Center For Velfærdsteknologi

Introduktion FitLight Trainer anvendes i danske kommuner bl.a. i specialundervisning, genoptræning og som et aktivt indslag i den daglige skoleundervisning. Systemet er trådløst og består af et antal farverige sensorlamper, der frit kan placeres i hele rummet. Når en lampe lyser op, slukker brugeren den så hurtigt, som muligt, ved at berøre den pågældende lampe, og en ny lampe lyser op. Dette stimulerer den rumlige opmærksomhed og reaktionsevne, og ved højere intensitet, såvel balance som kondition og bidrager med motorisk og kognitiv træning. Baggrund for indstilling om afprøvning En demonstration af teknologien for pædagoger fra almenområdet og terapeuter fra specialområdet i BUF, børnehuse og Børneterapien, har været meget positiv. Teknologien vurderes umiddelbart velegnet og brugervenlig og foreslås afprøvet på begge områder. På almenområdet forventes den at understøtte: Sammen om de Yngste: Børn i dagtilbud i Odense Kommune skal have 45 min. leg med høj puls dagligt og sved på panden. Odense Kommunes inklusionsstrategi ift. at motivere motorisk og/eller kognitivt udfordrede børn, der ikke selv søger fysisk aktivitet, leg, læring eller fællesskab. Opretholdelse af Odense Kommunes børnehuse med idræts-profil Odense kommunes strategi for velfærdsteknologi ift. at inddrage teknologi der fremmer leg, læring og aktivitet. På specialområdet forventes den at understøtte: Rehabiliteringsforløb for børn med fysiske og psykiske funktionsevnenedsættelser gennem motivation og meningsfuldhed Særlige behov for tilpasning af aktiviteter og samspil for børn med fysiske og psykiske funktionsevnenedsættelser Inklusionsstrategiens målsætning om at fremme børns deltagelse i betydningsfulde fællesskaber Skolereformens målsætning om fremme af bevægelsesaktiviteter for skolebørn med særlige behov, gennem tilpassede bevægelsesaktiviteter kombineret med sundhed og læringsparametre. Formål og målgrupper i afprøvningen På almenområdet foreslås teknologien afprøvet i børnehusene x og x, som er udfordrede ift. at opretholde idrætsprofilen pga. normering og øvrige målsætninger på dagtilbudsområdet. Teknologien forventes at: 1) skabe flere muligheder for at kunne fastholde større grupper af børn i fysisk aktivitet med brug af færre pædagogiske ressourcer end uden teknologi 2) motivere den gruppe af børn (ca.20%), der i dag kræver ekstra pædagogisk opmærksomhed og motiverende indsatser for at de involverer sig i fysisk aktivitet og fællesskab 3) være et redskab i tilrettelæggelse af aktiviteter der giver børnene høj puls. I børneterapien foreslås teknologien afprøvet i skolegruppen på x og børnehavegruppen på x. Det overordnede formål er at øge variation og kvalitet af fysio- og ergoterapi til børn med vidtgående sensoriske, kognitive og motoriske funktionsevnenedsættelser, så deres forudsætninger for at deltage aktivt øges. For x foreslås teknologien afprøvet for børn med multible funktionsevnenedsættelser (2-3 elever) så de svageste børn kan få mulighed for fysisk aktivitet. Dernæst foreslås afprøvning for børn med lettere motoriske forstyrrelser, som er mobile (6-8 elever) for at motivere til idræt, socialt samspil, balance, koordination og kondition. For x foreslås teknologien afprøvet for børn med autisme ift. at styrke sansemotorisk udvikling samt til støtte og fremme af socialt samspil børnene i mellem, via leg. Uddybning af afprøvningsforløb og mål findes i bilag 1. 1

Omfang og ansvar Teknologien, 2 sæt FitLight, foreslås afprøvet i profil-børnehusene x og x, hvor alle ansatte involveres i afprøvningen. Projektejer i børnehusene er institutionsleder x. Projektledelsen i børnehuset x varetages af en konsulent i BUF og 2 pædagoger i børnehusene. I børneterapien foreslås teknologien afprøvet, 2 sæt FitLight, samtidigt, med afprøvning i skolegruppen på x og børnehavegruppen i x børnehave. Projektejer i børneterapien er funktionsleder x, samt teamleder x. Projektledelse i børneterapien varetages af konsulent i BUF og en ergo- eller fysioterapeut fra hver specialskole. Se endvidere bilag 1. Fremdrift og evaluering De tre vigtigste handlinger inden afprøvning er 1) accept og prioritering fra beslutningstagere i BUF, 2) indkøb af FitLight Trainer og 3) beskrivelse af baseline ift. evaluering af Fitlight. Afprøvningen i børnehusene foretages i perioden august til november, med anvendelse af Fitlight minimum 2 gange ugentligt i fastlagte aktiviteter i henholdsvis institutionernes fællesrum og gymnastiksale. Afprøvningen i børneterapien foregår parallelt i samme periode med struktureret aktivitet mindst 2 gange ugentligt i klasser, aktivitetsrum og skolens motorik/idrætslokale, samt i øvrige aktiviteter efter behov. Sidstnævnte evalueres kun overordnet ift. fremtidig anvendelse og inspiration. Se bilag 2 for foreløbig tids- og aktivitetsplan for afprøvningen. Denne kvalificeres af projektlederne umiddelbart inden afprøvning iværksættes. Evalueringen danner grundlag for eventuel implementering i øvrige institutioner og skal derfor bidrage med mere præcis viden om kvalitative og kvantitative omkostninger og gevinster ved brug af teknologien. Med afsæt i parametrene borger, organisation, teknologi og økonomi, udarbejdes et evaluerings-design, hvor der etableres en baseline for hver målsætning og udvikles evalueringsmetode og redskaber i samarbejde med projektledere. Baseline etableres gennem dialog og observationer. Evaluering forventes at inkludere løbende skriftlige registreringer umiddelbart efter brug af Fitlight, enkelte afgrænsede observationer og korte fokusgruppeinterview, udført af projektlederne. Efter endt afprøvning i BUF vurderes det om teknologien har et potentiale samt om yderligere afprøvning er nødvendig for at vurdere teknologiens tværgående potentiale og anvendelse i hhv. ÆHF og SAF. Vurdering ift. VTVens temaer Teknologi FitLight sensorerne kan anvendes både ude og inde og er meget robuste ift. slag, fugt mm. og brugervenligt ift. simpelt design og funktionalitet, hvilket imødekommer daglige problematikker inden for både almen- og specialområdet. Afprøvningen skal bidrage med kvalificeret viden om teknologiens brugervenlighed og effektivitet i institutionerne. Borger Erfaringer fra skoleområdet, i Aalborg, Aarhus, Herning, Randers, København og Kalundborg, viser at teknologien i sin udformning med form, lys og farve er indbydende og motiverende for børns aktivitet. Afprøvningen skal bidrage med viden til afgrænsning af målgrupper ift. negative konsekvenser såsom angst, utryghed mm., samt krav til forudsætninger hos børnene. Derudover evalueres hvordan relationer og barnets mulighed for aktivitet og deltagelse påvirkes. Organisation Børnehusene vurderes teknologiparate, da de allerede anvender forskellige teknologier i aktiviteterne f.eks. Sphero og i introduktionen fik deltagerne umiddelbart mange ideer til anvendelse af Fitlight. Ligeledes er terapeuter fra specialområdet vant til at arbejde med teknologier f.eks. ift. mobilitet, læring og kommunikation. Efter en kort instruktion kan det umiddelbart anvendes af terapeuter, lærere eller pædagoger og overleveres ved sidemandsoplæring. Teknologien tænkes ind i allerede eksisterende aktiviteter og bliver på den måde et udviklingsredskab som på sigt 2

indgår i værktøjskassen omkring arbejdet med børnenes udvikling. Afprøvningen skal bidrage med kvalificeret viden om, hvordan teknologien kan integreres i eksisterende organisering og kombineres med allerede anvendte værktøjer, samt udfordringer og behov for uddannelse. Afprøvningen skal gennemføres uden ekstra ressourcetildeling til de involverede institutioner. Gevinster Indirekte/afledte gevinster i forbindelse med afprøvningen/teknologien Det forventes at teknologien kan bidrage til at styrke idrætsprofilen i børnehusene, hvilket har afgørende betydning for tiltrækning af forældre og børn til institutionen, som alternativt søger en privat institution. Styrkelse af idrætsprofilen har desuden betydning for fastholdelse af medarbejdere, da profilen er tæt forbundet med medarbejdernes arbejdsglæde. Teknologien giver kun mening i en pædagogisk tilrettelagt ramme og erstatter derfor ikke ansattes timer, men kan i værktøjskassen omkring fysisk aktivitet bidrage til bedre ressourceudnyttelse, hvilket kan have økonomiske gevinster ift. anvendte ressourcer til vikarer og mindre sygefravær pga. et fagligt inspirerende og fleksibelt arbejdsmiljø. Teknologien kan bidrage til børnenes erfaringer og læring om egen krop i fysisk aktivitet, hvilket har betydning for deres, trivsel, sundhedsadfærd og opbygning af motionsvaner, som ikke giver direkte gevinster i børnehusene, men har samfundsmæssig gevinst og kan lette overgangen til skolens systematiske tilrettelæggelse af fysisk aktivitet. Teknologien bidrager desuden til indsatser omkring inklusion ift. at være adgangen ind i et fællesskab ved tilrettelagt fællesleg, hvor der i situationen skal bruges færre pædagogiske ressourcer og barnet kan få erfaringer med fællesskab, hvilket, sammen med andre indsatser, kan få betydning for barnets behov for støtte fremadrettet. For børneterapien antages at teknologien bidrager til at øge motivation hos børnene ift. at deltage i rehabiliteringen, hvilket både kan mindske terapeutens motiverende opgave og øge børnenes oplevelse af autonomi og selvhjulpenhed og dermed føre til bedre ressourceudnyttelse samt kvalitetsløft i opgaveløsningen. Børn med særlige behov er i højere grad udfordret på at kunne indgå i bevægelsesaktiviteter. FitLight udvider mulighederne for individuelt tilpassede bevægelsesaktiviteter og fremmer dermed børnenes muligheder for deltagelse. Økonomi Udgifterne i forbindelse med afprøvningen udgør Anlægsinvestering til indkøb af 2 sæt FitLight á 26.500 kr. (CFV afholder anlægsudgiften) VTV, projektbeskrivelse og evalueringsdesign - 75 timer á 350 kr. 1 Koordinerende projektledelse ved konsulent i BUF ca. 20 timer á 350 kr. pr institution 2 Lokal projektledelse pr. børnehus ca. 26 timer og ca. 34 timer á 250 kr. pr. specialskole 3 53.000 kr. 29.750 kr. 28.000 kr. 30.000 kr. Samlede udgifter for afprøvningsforløbet ved køb af 2 FitLight Trainer 140.000 kr. Heraf afholder BUF 58.000 kr. i form af arbejdstimer til projektledelse og bidrag til udformning af projektbeskrivelse og evalueringsdesign. 1 Er leveret af CFV og BUF 2 Se specificering af timer i bilag 2. 3 Lokal projektledelse er afstemt med projektejere og indeholdes i eksisterende budget. 3

CFV bidrager med 62.750 kr. CFV tilbyder at finansiere anlægsudgifter til 2 FitLight Trainer og understøtte projektledere i BUF med 10 timers sparring f.eks. 1 time til overlevering af materiale, 3 timer til projektbeskrivelse og 6 timer til evaluering. Indstilling Med denne VTV er givet en kvalificeret vurdering af teknologiens relevans, værdi samt økonomiske og tidsmæssige perspektiver forbundet med afprøvningen. Indstillingen til afprøvning er fremsendt til x, med henblik på en vurdering af om BUF prioriterer projektets igangsætning. 4