Metal Hovedstaden. Kontingentet ned og aktiviteten op

Metal Hovedstaden NR. 2 JUNI 2013 ILLUSTRATION: NIELS POULSEN Kontingentet ned og aktiviteten op Han fik drømmekurset gennem overenskomsten Brug du også dine efteruddannelsesmuligheder Hej lærling, vi er fra Metal

Kontingentrabat 864 kr. til dig uden dagpengeret Du kan bevare dine medlemsrettigheder for et fagligt kontingent på 151,75 kr. om måneden Er du en af dem, der har opbrugt dagpengeretten og nu står uden dagpenge, så kom ind i Metal Hovedstaden, Nyropsgade 25 og få nedsat dit kontingent til Metal, opfordrer kasserer Kaj Nielsen. Vi kan give dig en rabat på 400 kr. om måneden. Du kan beholde dine medlemsrettigheder med et fagligt kontingent på 151,75 kr. om måneden, oplyser han. Det er en krone mere end lærlingekontingentet. Et fagligt kontingent på 151,75 kr. om måneden er uden fritidsulykkesforsikring. Vi giver dig det billige kontingent for et halvt år ad gangen, så kom herind og lad os få en snak, siger Kaj Nielsen. Hvis du er med i efterlønsordningen, er du nødt til at fortsætte med at betale kontingent til arbejdsløsheds - forsikringen og efterlønnen. Men hvis du ikke er med i efterlønsordningen, bør du tage stilling til, om du ikke lige så godt kan melde dig ud af a-kassen og spare kontingentet til a-kassen og arbejdsløshedsforsikringen på 464,50 kr. om måneden. Det vil give dig en samlet kontingentrabat på 864,50 kr. om måneden. Men inden du ILLUSTRATION: NIELS POULSEN beslutter dig for at melde dig ud, bør du komme ind og få en samtale med os, siger Kaj Nielsen. Når du har fundet arbejde, skal du igen melde dig i a-kassen for på ny at genoptjene ret til dagpenge. Genoptjeningskravet er nu et års arbejde, har Folketingets flertal bestemt. Dansk Metal Hovedstaden søger 2 organizere Dansk Metal Hovedstaden er en fagforening for mennesker med mekanisk, teknisk, elektronisk eller informationsteknologisk forståelse. Vi er en lokal fagforening, der dækker hele Storkøbenhavn og har i dag 14.000 medlemmer. Vi søger to engagerede organizere, som kan være med til at øge kendskabet til Dansk Metal og kender til vigtigheden af at være organiseret og stå sammen på arbejdspladsen. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år fra september 2013. Du bliver en del af et uformelt team, som arbejder med at videreudvikle Metal Hovedstaden som en moderne fagforening, hvor medlemmer og organisering er omdrejningspunktet i hverdagen. Vi tror på den organiserende fagforening. Vi mener, at nuværende og potentielle medlemmer skal kunne mærke, at fagligt fællesskab betaler sig. Sammenhold er vejen til at vinde styrke og få skabt bedre forhold på arbejdspladsen - vil du med på holdet? Samarbejde, engagement og tillid er nøgleord. HAR DU: engagement for at organisere? let ved at komme i kontakt med nye mennesker? gode lytte egenskaber? KAN DU: arbejde selvstændigt og struktureret? analysere det du hører og handle ud fra det? motivere og engagere folk du møder? SÅ KAN VI TILBYDE DIG: et attraktivt job med udfordringer og ansvar og mulighed for løbende udvikling. en velfungerende fagforening i stærk udvikling med en travl hverdag. en positiv arbejdspladskultur med gode, dygtige og engagerede medarbejdere. ANSØGNINGSFRIST: Fredag den 14. juni kl. 12.00 på hovedstaden@danskmetal.dk Vi forventer at holde jobsamtaler i uge 25 og evt. uge 26. 2

Styrket Metal Hovedstaden Metal Hovedstadens generalforsamling i april måned tog igen nogle store skridt frem mod en styrket lokal fagforening, som var ønsket ved sammenlægningen tilbage i 2007 mellem de 10 tidligere Metalafdelinger i København. Det var ønsket, at sammenlægningen skulle kunne ses på kontingentet, og at afdelingen skulle styrkes via bedre faglig service og bedre organisering. Hvad angår kontingentet, så har det stået stille nu på syvende år, og på generalforsamlingen i april blev det besluttet at sætte kontingentet ned med yderligere 20 kr., således at det nu svarer til, at» Vi skal blive bedre til at komme ud og lytte på jeres bekymringer og udfordringer. Det fokuserer vi på igennem målrettede arbejdspladsbesøg. afdelingskontingentet samlet set er faldet med ca. 50 kr. siden fusionen. Allerede i 2007 var der enighed om, at lavere kontingent ikke i sig selv er et succeskriterium. Faglig service skulle også være i højsædet, derfor har vi i afdelingen arbejdet målrettet på at fastholde brancherelateret viden, således at ligegyldigt om det er it, transport, offentlig, industri eller byggebranchen medlemmerne er ansat inden for, så har afdelingen faglige, der kommer fra området og således har specielt kendskab til netop disse overenskomster. sammen i et fagligt fællesskab ude på arbejdspladserne. Se jobopslaget på side 2 måske er det dig, fællesskabet har brug for? Udover at få en stærkere dialog med vores potentielle medlemmer ønsker vi også at øge kommunikationen med alle jer, der udgør fagforeningen i dag. Vi skal blive bedre til at komme ud og lytte på jeres bekymringer og udfordringer. Det fokuserer vi på igennem målrettede arbejdspladsbesøg. Derudover ønsker vi også at opprioritere kommunikation via vores Facebook side. På siden kan alle løbende følge med i de daglige aktiviteter, og ikke mindst komme med kommentarer til afdelingens arbejde. I skrivende stund har vi over 500, der følger afdelingen, men også her har vi langt større ambitioner, så opfordringen herfra skal lyde til alle, der gerne løbende vil følge med i afdelingen, gå ind og Synes godt om Metal Hovedstaden. Til sidst et stort ønske til alle medlemmer og deres familier om en god sommer. En sommer der kan holdes i bevidstheden om, at fællesskabet holder styrken, når arbejdet efter ferien igen kalder. Ønsket om bedre organisering har haft svære kår de seneste år, og denne målsætning kræver øget fokus i Metal Hovedstaden. Bestyrelsen har derfor besluttet at ansætte 2 medarbejdere på en tidsbegrænset kontrakt, med det ene formål at komme ud til alle de potentielle medlemmer, der er i afdelingens område. Der er ikke nogen tvivl om, at en vigtig forudsætning for medlemskab af fagforeningen er, at man rent faktisk får tilbuddet om medlemskab og en god snak om, hvad vi i fællesskabet står for, og hvilke muligheder fællesskabet giver. Alt for mange vælger fællesskabet fra, uden at vide hvad konsekvenserne er, og hvorfor det er vigtigt at stå LEDER Af René Nielsen, formand, Metal Hovedstaden

Foto: Kim HVOR TROR DU, DIN RET TIL FERIE KOMMER FRA? Vi behøver ikke afsløre for dig, at du ikke har fået den i en lille pakke med rødt bånd en kold aften i december. Din ret til 5 ugers ferie og de ekstra 5 feriefridage er en af de ting, som Dansk Metal har kæmpet for og været med til at få gennemført gennem hårdt arbejde og et stærkt fagligt fællesskab. Og vi kæmper stadig for at forsvare dine rettigheder i en global verden, hvor de konstant er under pres. Så vi kan www.danskmetal.dk forbedre dine løn og arbejdsvilkår, dit arbejdsmiljø, din uddannelse og efteruddannelse. Og ikke mindst forsvare din ret til at holde fri. I dag og i morgen. Derfor er det vigtigt for dig at være medlem af en fagforening, der har indflydelse og kan skabe resultater, der gør dit arbejdsliv bedre. Vil du derimod hellere spare penge på fagforeningen, så må du sørge for at få lavet en ordentlig ønskeseddel til jul.

Der findes ingen mindsteløn i Danmark Der findes heller ingen lov men der er Metals overenskomster, og det er dem, der sikrer, at du ikke bliver presset ned i løn og tvunget til at arbejde uden pension og feriefridage DER FINDES INGEN MINDSTELØN i Danmark. Der findes heller ikke nogen lov om, hvor meget eller hvor lidt en arbejds giver kan nøjes med at give dig i løn. Men der er Metals overenskomster, og det er dem, der sikrer, at du ikke bliver presset ned i løn og tvunget til at arbejde uden pension og feriefridage. En overenskomst er en aftale mellem Metal og en arbejds - giverorganisation eller en enkeltvirksomhed (se side 7). Den overenskomst, de fleste Metalmedlemmer arbejder efter, er Industriens Overenskomst. Den er indgået mellem forhandlingsfællesskabet CO-industri med Metals formand i spidsen og arbejdsgiverorganisationen DI. INDUSTRIENS OVERENSKOMSTER skal forhandles igen til januar-februar. Gennem de sidste fire gange, hvor overenskomsten er blevet forhandlet, har DI presset på for at få fjernet tillæg fra overenskomsten og dermed fra din løn seddel. Hidtil har Metal og CO-industri været stærk nok til at afvise nedskæringskravene, men enhver, der melder sig ud af Metal, yder sit personlige bidrag til at gøre arbejds - giver siden stærkere og Metal svagere ved de kommende forhandlinger om, hvad dine rettigheder skal være fra marts 2014. Overenskomsten fastlægger dine rettigheder for den periode, overenskomsten aftales til. Det kan være 2, 3 eller 4 år. Rettig heder kan tages fra dig. Det er det, arbejdsgiversiden forsøger med henvisning til den globale konkurrence. Eller du kan få flere rettigheder, Det er det, Metal/CO-industri for - søger. Resultatet afhænger af styrken mellem de to parter. Det er det, der kaldes Den danske Model: At dine løn og arbejdsvilkår fastsættes ved forhandling mellem din faglige organisation og arbejdsgiverens organisation. TILLIDSREPRÆSENTANTEN er en væsentlig del af din faglige organisation. Nogen tror, at nu kan fagforeningerne ikke gøre mere. Forkert. Dels kan du gennem det faglige fællesskab fastholde dine rettigheder, dels kan du få nye. Således fik du for fem måneder siden en ny rettighed: Hvis du i 2012 og 2011 ikke brugte din ret til to ugers frihed til selvvalgt uddannelse, har du nu ret til fri i seks uger til selvvalgt uddannelse, og du kan søge støtte til uddannelsen gennem overenskomstens kompetenceudviklingsfond. Det kan du læse mere om side 8-9. Metal værner om at få overenskomsten overholdt. Det kan du se en række sager om side 14-15. Det faglige fællesskab og overenskomsten sikrer din frihed. Det er derfor, så mange med stolthed bærer det grønne OKmærke. 5

»Vore goder forsvinder uden det faglige fællesskab«tillidsrepræsentanter: Godt med OK-kampagnen, for alt for mange tror, at fagforeningerne har udspillet deres rolle Flemming Andersen, fælles -» tillidsrepræsentant, Aasted Vi er flere, der går rundt med et OK-badge på arbejdstøjet. Det alene har været et godt værktøj, for mange har spurgt hvad er det? Så er samtalen kommet i gang, og man kan så forklare omkring overenskomsterne. Jeg har fortalt om kampagnen til vores klubmøde. Kampagnen er vigtig, specielt blandt unge der ikke er klar over vores aftalesystem her i Danmark. Der er også mange, der overhovedet ikke ved, hvad overenskomsterne er for noget. Det er et kæmpe problem, både for fagbevægelsen, men bestemt også for aftalesystemet i sig selv. Flemming Andersen, fællestillidsrepræsentant på Aasted, bruger også sin bil til at fortælle om vigtigheden af aftaler og overenskomster. Steen Søger Mogensen, arbejdsmiljørepræsentant, Struers For at sætte fokus på kampagnen har jeg valgt at sætte plakater op ude på arbejdspladsen samt delt badges ud. Jeg har ført gode samtaler med mine kollegaer om, hvad kampagnen går ud på og samlet de tillidsvalgte, så vi kom ud til OK-kampagnemøde i Glostrup. Derudover har jeg før mine møder i det lokale uddannelsesudvalg på TEC Ballerup (finmekanikere & låsesmede) sat plakater op og lagt badges og foldere på værkstedet. Jeg synes, at kampagnen har super vigtighed, så den brede befolkning får en forståelse for den betydning, fagforeningen har. Ikke mindst hvor vigtigt det er at stå i en fagforening inden for LO-familien, da det er os, der kæmper kampene for fællesskabet. Det fællesskab der er bygget op igennem 100 år og det fællesskab, der styrker den danske model. Jeg mener det er tragisk, at hele 70 pct. af den danske befolkning tror, at det er regeringen der laver overenskomsten. Nej, det er arbejdsmarkedets parter. Det er os og arbejds - givere. Derfor er det vigtigt at»» udbrede budskabet om OKkampagnen via facebook, plakater, badges, foldere og ikke mindst de mange tillidsvalgte rundt omkring på arbejdspladserne. Det er vores ansvar overfor de næste generationer af arbejdere. Søren Svendsen, tillidsrepræsentant, Skibby Jensen Smedie Jeg er rigtigt glad for, at vi kører den her OK-kampagne. Jeg synes, vi i rigtigt mange år har manglet fokus på, hvorfor vi har fagforeningerne og hvad deres formål er. Jeg har mødt folk, der mener. at fagforeningerne har udspillet deres rolle, og at de ikke kan gøre mere for deres medlemmer. Sludder. Godt at de folk får noget oplysning om, at vore gode arbejdsforhold med pension, fuld løn under sygdom, barsel og meget mere kun er der, hvis vi i fællesskab støtter op om de overenskomstbærende fagforeninger. Flemming Rasmussen, tillidsrepræsentant, Audi Gladsaxe» Mit fokus ligger som det også gjorde før på, at vi som tillidsvalgte skal være synlige på arbejdspladsen. Her har jeg brugt OK-plakaterne. Hvis vi ikke fortæller, holder info møder osv., ved vores kollegaer jo ikke, hvad vi laver, og hvordan vi skaffer resultaterne hjem. Det er alt fra ting som gør, at dagen går lettere, eller at firmaet overholder lovene og overenskomsten. For mig at se er info og synlighed ge- 6

Aftale om + 3,8 pct. i løn Ny overenskomst 2013 2015 mellem medarbejderne og Teracom A/S, der driver TV-sendemasterne nerelt vores største opgave som tillidsvalgte og fagforening. David Rosenqvist, fællestillidsrepræsentant, Alfa Laval» På min arbejdsplads bringer jeg tit de goder frem, som vi har igennem vores overenskomst. Det er vigtigt, at det kommer frem i dagligdagen. Får vi først vores kollegaer til at forstå, hvor fantastisk vores overenskomst er, og at alle de goder vi har, ikke er faldet ned fra himlen, men er ting der er kæmpet for igennem mange år, ja, så er det nemmere for de selvsamme kollegaer at forstå vigtigheden i at stå i en overenskomstbærende fagforening. Jacob Fog-Petersen, lærlingeformand, DSB Vedligehold» Jeg bærer synligt min OKbadge, og der hænger en OK-plakat i vores kaffestue. Videoen Hvad har fagforeningen nogensinde gjort for jer? med Ulf Pilgaard er blevet vist på et af svendenes faglige møder, og den præciserer jo ret godt, hvad fagforeningerne har gjort for os i tidens løb, og hvorfor det er vigtigt at være medlem: Løn, ferie, pauser, barsel osv. listen er lang. Teracom A/S hed oprindeligt Broadcast Service Danmark. Det er et selskab dannet af DR og TV2 med den opgave at drive de to stationers sendenet. I 2010 solgte DR og TV2 selskabet til Teracom Group og navnet ændredes til Teracom Danmark. Vi er omkring 65 ansatte, heraf er ca. 40 dækket af en overenskomst med Metal. Til at repræsentere medlemmerne er vi to tillidsrepræsentanter, som er medlemmer af Metal Hovedstaden. Da Teracom ikke er medlem af en arbejdsgiverorgani - sation, har vi vores egen overenskomst, der senest blev fornyet i 2010. Dette er derfor vores første overenskomst med den nye ejer, efter at vi blev frasolgt, og vi var spændte på, hvilke krav vi kunne blive stillet over for. Forud var et forløb med afholdte personalemøder med os tillidsrepræsentanter samt Preben Christensen og Michael Antonsen fra Metal for igennem dialog at give medlemmerne lejlighed til at fremkomme med forslag til forbedring af overenskomsten. Forhandlingerne blev skudt i gang den 19. marts, og efter kun to møder kunne vi den 2. april underskrive en ny overenskomst, hvor vi godt nok havde måttet give indrømmelser på en mere fleksibel arbejdstid. Til gengæld har vi fået mulighed for, at ældre medarbejdere kan gå på nedsat tid og bevare den fulde pensionsindbetaling. En mere fleksibel overførsel af ferie samt et genetillæg for mastearbejde var også med i aftalen. Hertil kommer en lønstigning på 1,9 % pr. år i de næste 2 år. Alt i alt en meget fornuftig aftale. En stor tak skal lyde for den bistand, som Preben og Michael ydede i for - bindelse med forhandlingerne. Henrik Elm og Jens Christian Seeberg Tillidsrepræsentanter i Teracom A/S 7

Han fik drømmekurset gennem Jeg har altid godt kunnet tænke mig at lære at blive billedskærer. For tre-fire år siden fandt jeg tilfældigt en internetside om en billed - skærerskole i Østrig. Det så uoverkommeligt dyrt ud, så det måtte blive ved drømmen. Men så opfordrede tillidsmanden mig til at søge penge fra Industriens Kompetenceudviklingsfond. Selv da jeg havde sendt ansøgningen, tænkte jeg det kursus får du aldrig. Det er alt for dyrt. 30.000 kr. De spurgte, om det var mig, der ville på det kursus, eller om det var Georg Jensen, der ville have mig afsted for i så fald skulle virksomheden betale Brug din ret til efteruddannelse Metals overenskomster giver dig ret til to ugers frihed om året til selvvalgt efteruddannelse, når du har ni måneders anciennitet i virksomheden. Du kan søge økonomisk støtte til din selvvalgte efter uddannelse gennem overenskomstens kom - petence udviklings fond. De fleste Metalmedlemmer er ansat på industriens overenskomstområde, og her gælder Industriens Kompetenceudviklingsfond, IKUF. Se www.ikuf.dk Ved du ikke, hvilken overenskomst du er ansat efter, så spørg din tillidsrepræsentant eller din afdeling, Metal Hovedstaden. Emil Borregaard (tv.) og Michael Birkefeldt (i midten): Det giver en træning i at se 3-dimensionalt at skære disse figurer ud af en træblok. Til højre tillidsrepræsentant Adnan Hadzihasanovic. kurset. Kurset med ophold og transport blev bevilget, jeg kom afsted og det er bare så fedt, fortæller korpussølvsmed hos Georg Jensen, Michael Birkefeldt og beretter: Det er en fantastisk skole med tid til fordybelse. Der er undervisning fra kl.8.30 til 18 og efter aftensmaden kan man se tysk tv eller arbejde videre, og det gør de fleste af os. Skolen ligger på et bjerg og der bliver hurtigt mørkt. Jeg lærte enormt meget af at være på kursus i 14 dage helt væk fra alting, hvor jeg virkelig kunne koncentrere mig. Så kom du hjem, var begejstret over hvad du havde lært og inspirerede Philip og mig til også at komme på det østrigske billedskærerkursus med støtte fra Industriens Kompetenceudviklingsfond, siger Emil Borregaard, også korpussølvsmed og forklarer: Der er elever fra hele verden, USA, Dubai, Australien, og lærerne er personligt til Michael Birkefeldt har hamret en fod til en skål op fra en flad plade. stede. Du bliver set som en person, der kommer for at lære noget. Man kan hurtigt mærke forskel på skoler og lærere. På EUC i Fredericia var lærerne mere engageret i at lære mig faget end på teknisk skole i København. De hjalp os også til at komme på designskole i Birmingham. Design er desværre ikke en del af den danske uddannelse. 3D-FORNEMMELSE Billedskæring er ikke på IKUFs positivliste, men det er modelsnedkeri og modelsnedkeri og billedskæring er meget tæt på hinanden. På den østrigske billedskærerskole skulle de tre korpussølvsmede snitte figurer ud af en træblok. Derved lærer du at se ting 3-dimensionalt, og det er virke- 8

overenskomsten FOTO: FINN SVENSSON Korpussølvsmed Mikkel Frederiksen hamrer en sølvskål op ud fra en sølvplade lig brugbart i dagligdagen, hvor vi ud fra 2D-tegninger skal lave sølvting i 3D. Når du snitter en figur ud af en klump træ, skal du være sikker på, at du gør det rigtige, før du fjerner et stykke materiale. Man kan hurtigt se, når man laver noget forkert, men man kan ikke nødvendigvis se, om man gjorde det rigtige. Det er ligesom et sym - fo niorkester. Når alle spiller rigtigt, kan du ikke høre det men spiller én forkert, hører du det med det samme. Efter mine ophold på billedskærerskolen har jeg fået en helt anden 3D-fornemmelse, siger Michael. Philip deltog ikke i samtalen. Han var i Japan ved et Georg Jensen-salgsfremstød, hvor korpussølvsmeden viser kunderne, at Georg Jensens sølvting er håndværk, som tager tid. Det tager fx 30 timer at lave seks sølvgafler. Derfor den høje pris. Emil har været på et lignende salgsfremstød i Hongkong. GULD VÆRD Kompetenceudviklingsfonden er guld værd for os, der vil lære noget, siger Michael Birkefeldt og fortæller: Men jeg var aldrig kommet afsted, hvis ikke tillidsmanden havde fortalt mig om overenskomsten og Industriens Kompetenceudviklingsfond. Tillidsrepræsentant og bestiksølvsmed Adnan Hadzihasanovic oplyser, at der er 23 i produktionen hos Georg Jensen. Mange er interesserede i en selvvalgt uddannelse, men det er også et spørgsmål om at få det til at passe med familielivet, så foreløbig har kun de tre korpussølvsmede og Adnan søgt og fået støtte gennem IKUF. De tre skal afsted igen til efteråret. Brug dine efteruddannelses muligheder Metals overenskomster giver dig mulighed for selvvalgt betalt efteruddannelse Metals overenskomster giver dig ret til to ugers frihed om året til selvvalgt efteruddannelse, når du har ni måneders anciennitet i virksomheden. Du kan søge økonomisk støtte til din selvvalgte efteruddannelse gennem overenskomstens kompetenceudviklingsfond. Efteruddannelse styrker din karriere og giver dig flere mu lig - heder på arbejdsmarkedet. Metal og arbejdsgiverorganisationerne er enige om at virke for, at medarbejderne får den fornødne efter- og videreuddannelse for herigennem at styrke konkurrenceevnen både virksom - hedens og din egen evne til at sikre dig arbejde. Har du ikke benyttet dig af din overenskomstmæssige ret til fri til to ugers efteruddannelse de seneste to år, har du nu ret til seks ugers fri til efteruddannelse. De seks uger skal placeres med fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold og det gælder også de to årlige uger. Du skal vide, hvilken overenskomst du arbejder på for at vide hvilken kompetenceudviklingsfond, du skal søge støtte fra. Spørg din tillidsrepræsentant. Han/hun ved det. Eller få hjælp i din afdeling, Metal Hovedstaden. De fleste Metalmedlemmer arbejder på Industriens Overenskomst, indgået mellem DI og CO-industri med Metal i spidsen. Industriens arbejdsgivere betaler 520 kr. pr. ansat pr. år til Industriens Kompetenceudviklingsfond, IKUF. Se www.ikuf.dk Metal har også aftalt kompetenceudviklingsfonde med andre arbejdsgiverorganisationer på det private område: Sammenslutningen af Køre tøjsbyggere og Auto oprettere i Danmark, SKAD, der organiserer autopladeværksteder Autobranchens Arbejds giver forening, ABAF DS Håndværk og Industri Tekniq-overenskomsten med Blik og Rørarbejderforbundet og Metal Metals og Blik og Rørarbejderforbundets overenskomst med arbejdsgivere, der ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening. I årets overenskomstforlig på statens, kommunernes og regionernes område har parterne aftalt, at der skal sættes ekstra fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling. 9

Hej lærling, vi er fra Metal En rapport fra lærlingepatruljens besøg hos lærlingene på chokoladebranchens Bentley Metal har besluttet at opsøge lærlinge på deres praktiksted og få en snak med dem om deres uddannelse og arbejdsvilkår. Lærlingepatruljens første besøg gjaldt et velrenommeret lærested som maskinfabrikken Aasted ApS i Farum, en af verdens førende leverandører af chokolade- og kagemaskiner. Kald os chokoladebranchens Bentley, siger David Stæhr Nielsen, i lære som automatiktekniker. Han tog grundforløbet til elektriker og får derfor uddannelsestiden forlænget med 11 uger. Ricki er også i lære som automatiktekniker. Han kommer fra skolepraktik på TEC Ballerup og siger, at det er rigtigt 10 Netværk for dig Som lærlinge-medlem af Metal har du et netværk til rådighed. Brug Metalnetværket, hvis du har ønsker om at få ændret noget. Dit Metal-netværk består af tillidsrepræsentanten, af lærlingeklubben hvis I er seks og dermed nok til at lave en lærlingeklub, af ungdomsudvalget i Metal Hovedstaden, Nyropsgade 25 og af Metals repræsentanter i de lokale uddannelsesudvalg på den enkelte tekniske skole. fedt at komme ud på en rigtig virksomhed. Vi lavede mange ting i SKP, og det er godt, men gjorde vi noget forkert, var der ingen, der sagde noget. Her får vi at vide, når vi gør noget forkert. Det er meget bedre at få en tilbagemelding. Aasted blev i sin tid godkendt til otte maskinarbejderlærlinge, men havde slet ingen i lære for fire år siden, og det ærgrede Flemming Andersen, som året før var blevet valgt som tillidsrepræsentant. Men så fusionerede vi 2010 med A.E. Nielsen, og de havde en lærling, og nu har vi heldigvis seks lærlinge: fem i lære som automatiktekniker og en som industritekniker, fortæller Flemming Andersen. VED DU HVORFOR DU FÅR MERE I LØN? Hvad får I i løn? Ricki: 5-6 kr. over tariffen. Hvorfor? Tavshed. Det er tillidsrepræsentanten, der har sikret jer det. Det kan Flemming, fordi Dansk Metals overenskomst med arbejdsgiverorganisationen DI giver tillidsrepræsentanten den mulighed, forklarer Dansk Metals ungdomskonsulent Rune Albertsen og uddeler en pose med bl.a. Den lille hjælper, som han kalder jeres bibel i læretiden. Flemming Andersen: Vi har aftalt med ledelsen, at man på 5. læreår får + 16 kr. i timen og på 4. + 11 kr. Han bruger tre timer på at Den lille hjælper her står alt hvad en lærling kan få brug for at vide i forhold til sin uddannelse, sin løn og sine rettigheder. vise virksomheden frem for en ny lærling og introducere lærlingen til sit nye sted. Så har vi en rigtig god fornemmelse af det sted, vi skal være, siger David, der finder det spændende at være med til at bygge kvalitetsmaskiner og superspændende med alle de værktøjer, jeg skal lære at bruge. Vi laver maskinerne tilpasset den enkelte kundes ønsker, så det er nye tegninger hver gang. Der er ikke noget med, at så kan jeg det udenad. BRUG JERES METAL- NETVÆRK I har et netværk til rådighed, hvis I har ønsker om at få ændret noget. Brug jeres Metal-netværk. Det består af tillidsrepræsentanten, af lærlingeklubben hvis I laver en og af Tim her med kontakt til teknisk skole rapporterer Rune. Tim Abild Christensen, faglig sekretær i Metal Hovedstaden: Overenskomsten skal forhandles i 2014. Har I lærlinge nogle ønsker? Det holder vi et møde om onsdag 12. juni i Nyropsgade 25 (se side 11). Kom endelig til det møde. Vi har også et ungdoms - udvalg i Metal Hovedstaden. De laver fx spændende ture som til IC4-værkstedet i Århus 6-7. juni. Her skal vi høre om

Danmarksmester søger job hele IC4-historien og se, hvad de laver på værkstedet. Var det ikke noget for jer at være med til? Har I nogle ideer? Har I lyst til at deltage i et møde? Fællestillidsrepræsentant Flemming Andersen: Jeg kunne tænke mig at tage alle vore lærlinge med ind i Nyropsgade 25 og vise dem Metal Hovedstadens hus og således få brudt en barriere. GRATIS A-KASSE Ungdomskonsulenten fortæller, at alle lærlinge, der er med i Metal, får et brev fra Metal om gratis arbejdsløshedsforsikring i Metal a-kasse. Brevet kommer 14 måneder før I bliver udlært. I skal bare udfylde brevet og sende det ind til os, så melder vi jer automatisk ind i arbejdsløshedsforsikringen, og så har I ret til dagpenge fra den første dag, hvis I bliver ledige. Folketinget har fastsat, at betingelsen for gratis a-kasse er, at man er i gang med en kompetencegivende uddannelse, og det er I og så må man heller ikke have nogen indtægt udover lærlingelønnen. Du skal ansøge om gratis a-kasse. Derfor sender vi brevet, fortæller Rune Albertsen og oplyser, at du også kan søge online på danskmetal.dk Du kan også komme ind i Metal Hovedstaden i Nyropsgade 25 og få hjælp til at søge om gratis a-kasse. Det opfordrer kasserer Kaj Nielsen dig til at gøre. Det er jo altid en dejlig dag, når man kommer ud på toppen, siger Jan Michael Petersen. Torsdag før pinse blev han guldsmedenes Danmarks - mester. 15. marts fik han svendebrev som guldsmed hos Ruben Svart og søger nu job. Ved danmarksmesterskaberne fik vi udleveret en støbning, som vi skulle lave en depotring eller duftering af med to depoter, hvori man kan lægge velduftende urter eller blomsterblade. Overfladen skulle pudses med smergel, men behøvede ikke at være helt blank. Vi havde otte klokketimer til rådighed. Vi skulle selv lave bund i de to depoter, som skal være helt vandtætte, og lave låg til de to depoter. Det er vigtigt, at låget kan åbnes rigtig meget og pænt. Jeg var den eneste, der også nåede at lave en lille lukkeanordning til lågene. Ved sådan en konkurrence handler det både om, hvad man kan, men også om hvor man kan vinde noget tid. Jeg ved, at materialer har en tendens til at blive deformeret, når man bukker, så jeg brugte kun halvt så meget rør til at lave bunden som de andre bortset fra hende, der blev nr. 2. Derved vandt vi begge noget tid, fortæller Jan og tilføjer: Nu glæder jeg mig til de nordiske mesterskaber i lokomotivhallerne i slutningen af august og til forhåbentlig at finde et job trods de svære tider i branchen. Overenskomstforhandlinger 2014 Møde onsdag den 12. juni kl. 17.00 19.00 HVEM KAN DELTAGE? Alle lærlinge/skp elever, der er medlem i Metal Hovedstaden. TILMELDING: På mail til ung@danskmetal.dk eller SMS til 1919 (alm. sms takst) med UNGDOM NAVN. STED: Metal Hovedstaden, Nyropsgade 25, 3. sal lærlingelokalet. DAGSORDEN: Velkomst Kort introduktion til lærlingeoverenskomsten Diskussion om forslag, samt prioritering af 3 hovedforslag for lærlingene Hvordan kan du forhandle løn på din virksomhed? Afslutning og det videre forløb indtil overenskomstforhandlingen 2014 Der vil blive serveret mad og drikke under mødet. Jan Michael Petersen, Danmarks mester i guldsmedehåndværk. KOM MED DINE FORSLAG HVAD VIL DU GERNE HAVE ÆNDRET? Overenskomsterne på det private arbejdsmarked skal forhandles i begyndelsen af 2014. Det betyder, at også lærlingenes løn og arbejdsforhold skal genforhandles.og her kommer du ind i billedet! I Metal Hovedstaden Ungdom har vi mulighed for at stille krav til, hvad VI gerne vil have ændret. Du kan blandt andet få indflydelse på lærlinge lønsatserne, pension, fritvalgs lønkonto, ferie/ ferie fridage m.m. Vi har stadig meget at kæmpe for endnu, så mød op og kom med dine forslag! 11

Vi lærlinge har fordele af vores fællesskab, siger lærlingeformand Jacob Fog-Petersen, DSB Vedlige - hold El-Teknik»Vi har markante fordele af vores lærlingeklub«fortæller lærlingeformanden ved DSB Vedligehold, El-Teknik Elektronikfagteknikerlærling Jacob Fog-Petersen er lærlingeformand ved DSB Vedligehold, El-Teknik på Otto Busses Vej. Han kan fortælle om et par markante fordele, som lærlingene har af deres lærlingeklub: Vi tog for nyligt til Århus for at se IC4-værkstedet. Dette kunne foregå i arbejds tiden, da det er fagligt relevant for os, og vores klubkasse gav morgenmad, så det eneste det kostede os var en smule fritid, da vi ikke kunne nå turen inden for normal arbejdstid. Vi diskuterer pt. hvordan vi oplevede vores første dage på værkstedet og kommer med forslag til, hvordan man kan gøre en virkelig god velkomst til en perfekt velkomst. Der er nedsat en fokusgruppe, som jeg sidder med i, hvor vi diskuterer hvilke ekstra fagområder, vi lærlinge ville have godt af at lære lidt om, når man starter som lærling. Vi skal i korte perioder lånes ud til andre værksteder i DSB for at øge vores kompetencer og derved højne vores chance for ansættelse i fremtiden. Derfor udarbejder vi lærlinge, i fællesskab, en liste over hvilke områder, der kunne være relevante for os at kende til i hverdagen, og hvilke evner der kunne gøre hverdagen lidt nemmere f. eks, noget så simpelt som at bore en bolt ud, der har sat sig fast, at skære et gevind og hvad for noget værktøj man bruger til hvad. Disse eksempler er med til at vise fordelen ved at have et fagligt fællesskab; vi har mulighed for at påvirke arbejdspladsen og sætte vores præg, siger han. El-Teknik har 86 ansatte, heraf syv lærlinge og en voksenlærling. Tre lærlinge er ved at uddanne sig til elektronikfagteknikere, og fem er i gang som automatikteknikere. Elektronikfagteknikerne reparerer og udfører revisioner af elektronikken fra togene: Computeren i førerhuset, relæ styringskort, sikkerhedssystemet ATC, radioer, side - rudeskilte på S-togene, som fortæller hvor de kører hen, telefonerne i togene og meget andet. Automatikteknikerne arbejder bl.a. med fejlfinding, reparation og revision af el-motorer, generatorer, relætavler, styringsteknik og vikling af motorer og generatorer. SKÆGT AT VÆRE MED TIL MEGET Der skal være seks lærlinge, før man kan danne en lærlingeklub. 12

Først student, så lærling FOTO: FINN SVENSSON Jacob fortæller: Vi holder et møde om måneden, alternativt et socialt og et fagligt møde, og vi prøver at lægge dem, så alle kan være med. Det er lidt af en opgave, for der er næsten altid nogen på skole. Som lærlingenes talsmand er jeg med i forskellige fokusgrupper. Afdelingen El-Teknik mangler lærlinge, så jeg er med i en fokusgruppe om at skaffe lærlinge. Jeg var med til at skrive opslag på praktikpladsen.dk og skal snart ud på en teknisk skole sammen med en svend og fortælle eleverne om det at være lærling hos DSB Vedligehold. Jeg tror, flere bliver inspireret af at lytte til en jævnaldrende, end hvis det kun er en ældre svend, der kommer. Vi har også en gruppe om gårdmiljøet her. Hvor skal pallerne stå? Skal der plantes ny hæk? Der skal være pænt og præsentabelt. Mester vil gerne have, at vi byder nye lærlinge velkommen på en ordentlig måde i El-Teknik. Derfor spørger han os lærlinge, om der er noget, vi synes kunne have været bedre fra den dag, vi kom her første gang. Jeg synes, det er skægt at være med til alle disse ting og på vores faglige møder i lærlingeklubben drøfte med de andre, hvad vi skal fremføre af ønsker og synspunkter i fokusgrupperne, fortæller lærlingeformand Jacob Fog-Petersen, der er medlem af Metal Hovedstadens ungdoms - udvalg. Det gav mig tre år mere til at finde ud af, hvad jeg ville, siger Jacob Fog-Petersen Jacob Fog-Petersen tog en studentereksamen, før han gik i lære som håndværker. Efter 10. klasse vidste jeg ikke, hvad jeg ville være, så da jeg havde karaktererne til det, gik jeg i gymnasiet. Det gav mig tre år mere til at finde ud af, hvad jeg ville. Jeg blev student med musik og matematik på højt niveau og vidste nu, at jeg ville være hånd værker. Jeg overvejede først at blive elektriker og var på grundforløbet 5 ugers grundværksted i Strøm, Styring og It, hvor vi fik lov at snuse til forskellige ting. Elektronikken trak, her skal vi beregne en masse, og det er lige mig med matematik. Grundforløbets fagværksted er undervisning under eget ansvar. Vi skal på minimum 10 uger og max 60 uger igennem opgave-listen. Kan man tage det seriøst, er undervisning under eget ansvar godt, og man kommer hurtigt igennem men det fører også til, at nogle bare spilder tiden. De er ikke seriøse. Man Lærlingeklub Det driver mig at kunne se resultater af mit arbejde, siger Jacob Fog-Petersen, der her reparerer et printkort kan nemt se, hvem der er på teknisk skole for at lære noget, og hvem der mest er der for at få SU. Efter grundforløbet havde jeg to tilbud på hånden og valgte El-Teknik hos DSB Vedligehold, da det virkede som en social arbejdsplads, fordi flere mødte mig med håndtryk, da jeg var til samtale og blev vist rundt. Det virker åbent og imødekommende. Jeg var færdig med grundforløbet fredag 1. april 2011 og kunne få lov til at begynde her mandag 4. april, og jeg Er I seks lærlinge på en virksomhed, har I mulighed for at oprette en lærlingeklub til at sikre, at I lærlinge får nogle gode og alsidige uddannelser under ordnede løn- og arbejdsforhold på virksomheden. Ønsker du at stifte en lærlingeklub, så kontakt Metal Hovedstaden for at få hjælp hertil. blev modtaget meget fornemt med morgenmad og rundvisning i alle afdelingerne af værkstedet. Jeg fik udleveret arbejdsbukser og t-shirt, fik et rullebord med værktøj og fik at vide, hvor jeg skulle sidde og så kunne jeg sætte mig og gå i gang. Vi får noget defekt ind på bordet, bruger hovedet til at finde fejlen og hænderne til at reparere. Det er tilfredsstillende at få noget til at virke igen. Det er fedt, når man kalder op på en radio, der ikke virkede før. Det driver mig at kunne se resultater af mit arbejde. Det er vigtigt, at vi modtager nye så fornemt som jeg blev modtaget, siger Jacob, der som lærlingeformand stiler efter at lave et socialt arrangement, der lukker en ny lærling ind i flokken få dage efter, at hun eller han er begyndt som ny lærling. 13

FAGLIGE SAGER 11.000.000 kr. 10.500.000 kr. Metal Hovedstaden har i år indtil nu hentet 2.608.129 kr. hjem til medlemmerne i faglige sager 10.000.000 kr. 9.500.000 kr. 9.000.000 kr. 8.500.000 kr. 8.000.000 kr. 7.500.000 kr. 7.000.000 kr. 6.500.000 kr. 6.000.000 kr. 5.500.000 kr. 5.000.000 kr. 4.500.000 kr. 4.000.000 kr. 3.500.000 kr. 3.000.000 kr. 2.500.000 kr. 2.000.000 kr. 1.500.000 kr. 1.000.000 kr. 500.000 kr. 0 kr. HOUGAARD VVS APS Pensionssag for et medlem. ISHØJ MEKANISKE A/S Opsigelse ændret. BYGG/EL A/S LG sag. AIR TEAM Manglende feriefridage udbetalt. ALFA LAVAL Supervisor tillæg sagen er afsluttet på mæglingsmøde der betales 1000 kr. til hver af de 4 medlemmer. LÅSEPARTNER A/S HERLEV Ophævelse af uddannelses - forhold. FÆLLESDRIFTEN GLADSAXE Overenskomstforhandling, Overenskomsten fornyet. ISOPLUS Opsigelse uden begrundelse, fritvalgskonto, feriefridage m.m. udbetalt. THYSSENKRUPP Bortvisning. Erstatning for uberretiget bortvisning. JB METALINDUSTRI Pension til 3 lærlinge. W-VENTILATION Usaglig afskedigelse pga. manglende arbejde. Særlig fratrædelsesgodtgørelse. W-VENTILATION Psykisk arbejdsmiljø. Særlig fratrædelsesgodgørelse. BOAS DENTAL LABORATORIUM Pension og fritvalgskonto. AUTOHUSET VALBY APS Ophævelse af uddannelses - aftale. Firmaet betaler en særlig fratrædelsesgodtgørelse på 11.000 kr. BYMAN CYKLER Ophævelse af uddannelses - aftale. Firmaet har skaffet en ny læreplads og betaler løn frem til den 30-03-13. SKJULHØJ AUTO Forkert opsigelse af medlem: Sagen forhandledes, og der var enighed om, at medlemmet blev genansat under funktionærlignende forhold. Hermed sluttede sagen. MLA MICHAEL LASSEN AUTOMOBILER Overenskomsten blev tilpasset fra Metal Hovedstaden Transport til Dansk Industri og følgende paragraffer videre - føres: 1-2-4-8-13-15 som lokalaftaler. TAARNBY KAROSSERIFABRIK Manglende feriepenge. Firmaet indbetaler 11.196 kr. DAUGAARD BILER Manglende uddannelses aftale. Firmaet udfylder Uddannelsesaftaler samt ophævelse i prøvetiden. HOLTE AUTO CENTER Manglende feriepenge. Firmaet indbetaler 25.437 kr. GROME AUTOMOBILER A/S Ophævelse af uddannelses - aftale. Enighed kunne opnås. KPT BUS APS Manglende pension og feriepenge: Sagen forhandledes, og virksomheden anderkendte, at der skulle betales 33.200,00 kr. AUTOHUSET GLOSTRUP A/S Virksomheden opsagde bonusaftale: Der har været afholdt flere mæglingsmøder og organisationsmøde i sagen, som endte med at bonusaftalen bortfaldt. Efter en periode med temponedsættelse er sagen nu løst lokalt med indgåelse af ny aftale. DAUGAARD BILER Skriftlig advarsel til lærling: Sagen forhandledes, virksomheden fastholdt advarslen og Metal fastholdt protest af alle punkter. Hermed sluttede sagen. SØKILDE AUTODELE Manglende løn og feriepenge til vort medlem. Der var enighed om, at sagen sluttede med de på mødet faldne bemærkninger. Hermed sluttede sagen. 14

DAMHUS AUTO US. AUTOVÆRKSTED EBBE ELMER JAGTVEJ APS AF 3. DECEMBER 2013 Manglende løn og feriepenge: Sagen forhandledes og der var enighed om, at virksomheden betaler de manglende beløb i alt 26.445,00 kr. Hermed sluttede sagen. FRI BIKESHOP GRIFFENFELDSGADE Ophævelse af uddannelses - aftale. Sagen blev drøftet, og lærlingen bliver i virksomheden. AUTOSPECIALISTEN APS Ophævelse af uddannelses - aftale samt manglende løn og feriepenge. Der er enighed om, at firmaet opsiger uddannelsesaftalen ensidigt og betaler manglende løn samt feriepenge 20.247,00 kr. Ophævelse af uddannelses - aftale samt manglende løn og feriepenge. Der er enighed om, at uddannelsesaftale ophæves ensidigt og firmaet betaler manglende løn samt feriepenge 26.042,00 kr. APPLUS BILSYN Indførelse af etiske regler i hele virksomheden, som skulle gælde i hele Europa. Der er efter forhandling opnået enighed om, at virksomheden undersøger, om der kan være særlige regler for Danmark. LK AUTOSERVICE Manglende løn til vort medlem. Sagen blev løst med et beløb på 3000,00 kr. til vort medlem. Til fuld og endelig afgørelse. Virksomheden havde afgivet en skriftlig advarsel til en lærling. Det blev tilkendegivet, at den ikke ville blive trukket tilbage. Afdelingen protesterede mod den afgivne advarsel efter en intern drøftelse af problemstillingen. FORTROLIGT Afskedigelse af medlem med særlig lang anciennitet, afskedigelsen blev annulleret. Fortroligt. IT STEWIE A/S LG sag for et medlem. Udbetalt 103.500 kr. MINERVA FILM A/S LG sag for et medlem. Udbetalt 141.868 kr. LG-sag for et medlem. Udbetalt 46.524,75 kr. WINBERG TRANSPORT LG-sag for et medlem. Manglende feriepenge udbetalt 25.238 kr. SECUNIA APS Lærlingesag: Omhandlende to medlemmer. Ophævelse af uddannelsesaftale fra virksomhedens side. Der udbetales en godtgørelse svarende til tre måneders løn inkl. feriepenge. Lærlingene forsætter i virksomheden indtil deres skoleophold ophører. 75.648 kr. Metal Hovedstaden Nyropsgade 25, 1780 Kbh. V Tlf: 3363 2800 Fax: 3363 2951 hovedstaden@danskmetal.dk www.metalhovedstaden.dk www.facebook.dk/ metalhovedstaden Formand: René Nielsen Tlf: 3363 2810 renenielsen@danskmetal.dk Kasserer: Kaj E. Nielsen Tlf: 3363 2854 0800kni@danskmetal.dk Åbningstider Metal Hovedstaden Faglig afdeling Mandag torsdag kl. 8.30 16.30 Fredag kl. 8.30 12.00. Eller efter aftale. A-kassen Mandag, tirsdag og torsdag kl. 9.00 12.00 og 14.00 16.30 Fredag kl. 9.00 12.00. Onsdag lukket. Telefonen er åben i Metal Hovedstadens åbningstider. Faglige sekretariater Industri & Byg Brancheformand: Henrik Stilling industri@danskmetal.dk Det Offentlige Sekretariat Brancheformand: Lars Andersen offentlige@danskmetal.dk Transportsekretariatet transport@danskmetal.dk Sekretariatet for Teknologi & Kommunikation: Brancheformand: Preben Christensen tk@danskmetal.dk Bladet Metal Hovedstaden udgives af Metal Hovedstaden i marts, juni, september og december. Deadline for indlæg til næste blad er 2. september 2013. Redaktion: René Nielsen (ansv.) Lars Andersen Preben Christensen Tim Christensen Gorm Christiansen Eyvind Nielsen Annette Odgaard Morten Skov Christiansen Jens Holmsgaard Layout: Karen Hedegaard Tryk: Kailow Graphic Tilmeld dig Metal Hovedstadens nyhedsbrev: www.metalhovedstaden.dk/nyhedsbrev.aspx 15

BA SIDEN G PP»Uden en stærk fagbevægelse går det ikke«medlem af Borgerrepræsentationen, Lars Weiss, var en af dem, der trak i trådene for at sikre, at det nedslidte Amagerforbrænding bliver til Amager Ressource Center. Der er ingen tvivl om, at det bliver verdens mest effektive og miljørigtige for - brændings -» Der er ingen sociale klausuler ved metrocityringen til et to - cifret milliard beløb, fordi davæ rende indenrigs minister Bertel Haarder sagde blankt nej. anlæg. Der er meget dansk teknologi i det nye værk, og det bliver et show room for, hvad Vølund og dansk miljøteknologi kan præstere. Der er allerede megen interesse fra det store udland for, hvad vi er på vej til at bygge, siger han og fortæller: Men gennem et år blev en teoretisk diskussion om fremtiden en prop for den rigtige løsning. Det blev symbolpolitik, hvor al sund rationel tænkning forsvandt. Ingen kan jo i dag sige noget om, hvad vi har af dansk teknologi om 20 år. Det blev et langt og tumultarisk politisk forløb, som endte på den rigtige måde med hjælp fra ARC, Christiansborg, Rådhuset, fagbevægelsen og industrien. Heldigvis er det sådan, at det gode ar - gument til sidst vinder i langt de fleste diskussioner, siger Lars Weiss, der er So - cialdemokraternes ordfører for miljø, byplanlægning, arkitektur, trafik og teknik. Borgerrepræsentant Lars Weiss BEHOV FOR EN STÆRK FAGBEVÆGELSE Hvordan sikrer man så, at det bliver en god arbejdsplads uden social dumping? Lars Weiss: Det er ARC-bestyrelsens opgave. ARC er ikke en kommunal virksomhed, men et interessentskab. Vi kan pålægge Københavns Kommunes medlemmer af ARC-bestyrelsen, at sociale klausuler skal indgå som en helt naturlig del af udbuds materialet. Der er ingen sociale klausuler ved metrocityringen til et tocifret milliardbeløb, fordi daværende indenrigsminister Bertel Haarder sagde blankt nej. Men efterfølgende fik vi en frivillig aftale med entreprenørerne om at oprette et antal lære- og elevpladser. I 2010 besluttede Københavns Kommune at udfordre indenrigsministeriet, og det viser sig, at Bertel Haarder tog fejl. Kommunen kan som indkøber stille sociale krav ved udbud. Så længe vi har lov om virksomhedsoverdragelse og en stærk fagbevægelse, så sikrer de to ting i forening, at arbejdet bliver efter en dansk overenskomst med lokal - aftale. Love og regler gør det ikke alene. Uden en stærk fagbevægelse går det ikke, siger Lars Weiss. Maskinel magasinpost ID: 42546 Al henvendelse: Metal Hovedstaden, Nyropsgade 25, 1780 København V