Sodavand, kager og fastfood



Relaterede dokumenter
5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Sodavand, slik, chokolade og fastfood

6 Sociale relationer

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

5.6 Overvægt og undervægt

4.4 Alternativ behandling

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

2.3 Fysisk og mentalt helbred

Den Nationale Sundhedsprofil

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Del 2. KRAM-profil 31

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

Boligmiljø. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Anne Illemann Christensen

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Det handler om din sundhed

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Sundhed og sygelighed. i Danmark

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Mad- og måltidspolitik

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra?

Danskernes fuldkornsindtag

Udfordringer for sundhedsarbejdet

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Kostpolitik i Dagmargården

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Inspiration til fagligt indhold

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Den nationale sundhedsprofil 2010

Danskernes fuldkornsindtag

Transkript:

Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013

Sodavand, kager og fastfood. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Copyright 2015 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Grafisk design: Trefold Gengivelse af uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig gengivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Elektronisk udgave: ISBN 978-87-7899-293-2 Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K www.si-folkesundhed.dk Rapporten kan downloades fra www.si-folkesundhed.dk Sodavand, kager og fastfood. Statens Institut for Folkesundhed 1

Sodavand, kager og fastfood Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Sammen med fysisk aktivitet spiller sunde kostvaner en vigtig rolle i forhold til opretholdelse og fremme af et godt helbred og i forhold til forebyggelse af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme, type 2- diabetes, kræft samt muskel- og skeletsygdomme. Kostvaner spiller ligeledes en central rolle i forhold til overvægt og tandsundhed (1). En rapport fra 2006 konkluderer, at 2.200 dødsfald hvert år kan relateres til indtagelse af for meget mættet fedt. Det svarer til 4 % af alle dødsfald i Danmark. Et utilstrækkeligt indtag af frugt og grønt kan relateres til et tilsvarende antal dødsfald (2). Endvidere er det anslået, at 17 % færre danskere ville dø af hjerte-karsygdomme, hvis befolkningens indtag af frugt og grønt øges til 500 gram pr. dag, og 9 % færre, hvis befolkningen nedsatte indtaget af fedt i kosten til anbefalingen om højst 30 % af energiindtaget (1). I Danmark anbefaler Fødevarestyrelsen følgende 10 kostråd (3): Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grøntsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand Kostundersøgelser gennemført af DTU Fødevareinstituttet viser, at der overordnet er sket en positiv udvikling i danskernes gennemsnitskost. Generelt er indholdet af fedtstoffer i kosten faldet, og der er sket en stigning i indtaget af frugt, grønt, fisk samt postevand. Endvidere er indtaget af sukkersødede sodavand faldet. Der ses dog en negativ udvikling i form af en stigning i indtaget af fuldfed ost samt sukker og slik og et fald i kostens indhold af kartofler (4). Mad og måltider er ligeledes et tema i en af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Forebyggelsespakken om mad og måltider skal hjælpe kommunerne i arbejdet med at gennemføre indsatser til fremme af sund mad og gode måltidsvaner for hele befolkningen (5). Denne temarapport omhandler befolkningens indtag af sodavand, læskedrikke eller frugtsaft, kager, chokolade, is eller slik samt snacks og fastfood. Fastfood er defineret som kost med et højt indhold af energi og fedt. Det drejer sig om burgere, shawarma, toasts, pølser, pizza og lignende. Tabel 1 viser svarfordelingen for spørgsmålene vedrørende sodavand, læskedrikke eller frugtsaft, kager, chokolade, is eller slik samt snacks og fastfood. Det fremgår, at én ud af otte danskere (12,3 %) drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst 5-7 gange om ugen. I alt 41,2 % drikker det sjældent eller aldrig. Det ses endvidere, at 12,8 % spiser kager, chokolade, is eller slik mindst 5-7 gange om ugen. I alt 11,1 % spiser det sjældent eller aldrig. Derudover angiver mere end hver fjerde (26,6 %), at de ugentligt spiser snacks (chips, popcorn m.m.). I alt angiver fire ud af 10, at de spiser det sjældent eller aldrig. Desuden angiver 13,3 %, at de ugentligt spiser fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.), mens 39,9 % angiver, at de spiser det sjældent eller aldrig. Sodavand, kager og fastfood. Statens Institut for Folkesundhed 2

Tabel 1. Indtag af sodavand, kager, snacks og fastfood. Procent Mere end 5-7 3-4 1-2 1-3 1 gang gange om gange om gange om gange om om dagen ugen ugen ugen måneden Sjældnere/ aldrig I alt Antal svarpersoner Sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker 5,8 6,5 8,4 18,4 19,7 41,2 100,0 13.890 Sodavand, læskedrik eller frugtsaft uden sukker 6,3 6,4 7,3 13,3 14,8 52,0 100,0 13.887 Kager, chokolade, is, slik 3,0 9,8 19,6 36,4 20,2 11,1 100,0 13.884 Snacks (chips, popcorn m.m.) 0,6 1,1 3,9 21,0 32,6 40,7 100,0 13.890 Fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.) 0,3 0,4 1,2 11,4 46,8 39,9 100,0 13.890 I de følgende opslagstabeller gives en mere detaljeret beskrivelse af andelen, der mindst; fem gange om ugen drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker én gang om ugen spiser fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.) fem gange om ugen spiser kager, chokolade, is eller slik. Referencer 1. Groth M, Fagt S. Kost. I: Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F. Folkesundhedsrapporten Danmark 2007. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2007. 2. Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2006. 3. Tetens I, Andersen LB, Astrup A, Gondolf UH, Hermansen K, Jakobsen MU et al. Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. Søborg: DTU Fødevareinstituttet, 2013. 4. Pedersen AN, Fagt S, Groth MV, Christensen T, Biltoft-Jensen A, Matthiessen J et al. Danskernes kostvaner 2003-2008. Søborg: DTU Fødevarestyrelsen, 2010. 5. Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke - Mad og måltider. København: Sundhedsstyrelsen, 2012. Sodavand, kager og fastfood. Statens Institut for Folkesundhed 3

Tabel 2. Drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gange om ugen Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År 2013 12,3 13.890 16-24 år 24,9 2,30 (1,78;2,98) 739 25-34 år 21,2 1,87 (1,42;2,46) 638 35-44 år 16,5 1,37 (1,05;1,80) 840 45-54 år 12,6 1,00 1.103 55-64 år 10,7 0,83 (0,63;1,09) 1.278 65-74 år 11,4 0,89 (0,67;1,18) 1.133 75 år 16,3 1,35 (1,00;1,82) 567 Alle mænd 16,1 6.298 16-24 år 10,8 2,09 (1,49;2,93) 927 25-34 år 12,7 2,51 (1,78;3,54) 791 35-44 år 8,8 1,65 (1,18;2,31) 1.130 45-54 år 5,5 1,00 1.432 55-64 år 5,2 0,94 (0,64;1,37) 1.382 65-74 år 4,8 0,86 (0,59;1,26) 1.245 75 år 15,4 3,14 (2,26;4,38) 685 Alle kvinder 8,6 7.592 Uddannelse Under uddannelse 15,9 1.203 Grundskole 18,3 3,51 (2,70;4,55) 1.175 Kort uddannelse 14,4 2,23 (1,82;2,73) 5.011 Kort videregående uddannelse 9,2 1,15 (0,83;1,60) 989 Mellemlang videregående uddannelse 7,2 1,00 2.788 Lang videregående uddannelse 5,8 0,67 (0,49;0,92) 1.476 Anden uddannelse 14,1 2,12 (1,48;3,02) 584 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 11,3 1,00 6.880 Arbejdsløs 18,3 1,69 (1,21;2,36) 519 Førtidspensionist 15,4 2,12 (1,54;2,91) 450 Andre uden for arbejdsmarkedet 19,8 2,00 (1,43;2,81) 361 Efterlønsmodtager 5,7 518 Alderspensionist 11,1 3.630 Samlivsstatus Gift 9,6 1,00 7.907 Samlevende 15,4 1,32 (1,09;1,60) 1.714 Enlig (separeret, skilt) 10,0 1,21 (0,93;1,58) 842 Enlig (enkestand) 13,9 1,50 (1,14;1,98) 834 Enlig (ugift) 16,5 1,28 (1,05;1,57) 2.593 Etnisk baggrund Dansk 12,2 1,00 13.052 Anden vestlig 9,5 0,73 (0,50;1,07) 400 Ikke-vestlig 17,0 1,36 (1,02;1,80) 438 Region Hovedstaden 10,8 0,80 (0,71;0,89) 4.038 Sjælland 14,1 1,17 (1,02;1,33) 1.930 Syddanmark 12,4 0,97 (0,87;1,09) 3.137 Midtjylland 11,6 0,87 (0,78;0,98) 3.333 Nordjylland 15,7 1,27 (1,10;1,46) 1.452 Sodavand, kager og fastfood. Statens Institut for Folkesundhed 4

Sodavand, læskedrik eller frugtsaft Køn og alder: I alt 12,3 % af den voksne befolkning angiver, at de drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gange om ugen. Andelen er markant større blandt mænd (16,1 %) end blandt kvinder (8,6 %). I alle aldersgrupper er andelen større blandt mænd end blandt kvinder. Andelen er størst i de yngste aldersgrupper og i den ældste aldersgruppe for både mænd og kvinder. Uddannelse: Der ses en klar sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og forekomsten af personer, der drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gange om ugen. Jo højere uddannelsesniveau desto lavere forekomst. Erhvervsmæssig stilling: Andelen, der drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gange om ugen, er mindre blandt beskæftigede (11,3 %) end blandt arbejdsløse (18,3 %), førtidspensionister (15,4 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (19,8 %). Etnisk baggrund: Andelen, der drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gange om ugen, er større blandt personer med ikke-vestlig baggrund (17,0 %) end blandt personer med anden vestlig (9,5 %) og dansk (12,2 %) baggrund. Region: I forhold til landsgennemsnittet er der en større andel, der drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gange om ugen, i Region Sjælland og Region Nordjylland, mens der er en mindre andel i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland. Udvikling: Spørgsmålet er ikke medtaget i de tidligere Sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gange om ugen, er lavere blandt gifte (9,6 %) end blandt samlevende (15,4 %), enlige (enkestand) (13,9 %) og enlige (ugifte) (16,5 %). Figur 1. Andel, der drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gange om ugen, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent % 30 25 20 15 10 5 0 Sodavand, kager og fastfood. Statens Institut for Folkesundhed 5

Tabel 3. Spiser fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.) mindst én gang om ugen Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År 2013 13,3 13.890 16-24 år 36,3 3,18 (2,51;4,02) 739 25-34 år 30,3 2,43 (1,89;3,11) 638 35-44 år 24,4 1,79 (1,41;2,29) 840 45-54 år 15,2 1,00 1.103 55-64 år 8,4 0,51 (0,38;0,68) 1.278 65-74 år 5,0 0,29 (0,21;0,41) 1.132 75 år 5,9 0,35 (0,24;0,53) 569 Alle mænd 19,0 6.299 16-24 år 19,0 3,88 (2,85;5,27) 927 25-34 år 12,3 2,33 (1,64;3,29) 791 35-44 år 9,5 1,73 (1,23;2,43) 1.130 45-54 år 5,7 1,00 1.432 55-64 år 2,4 0,41 (0,26;0,64) 1.382 65-74 år 1,4 0,24 (0,13;0,44) 1.245 75 år 2,0 0,33 (0,17;0,63) 684 Alle kvinder 7,7 7.591 Uddannelse Under uddannelse 25,0 1.203 Grundskole 8,7 1,32 (0,95;1,85) 1.174 Kort uddannelse 12,9 1,36 (1,11;1,65) 5.010 Kort videregående uddannelse 11,7 1,06 (0,78;1,43) 989 Mellemlang videregående uddannelse 9,3 1,00 2.789 Lang videregående uddannelse 14,3 1,19 (0,93;1,52) 1.476 Anden uddannelse 14,3 1,89 (1,30;2,76) 585 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 14,5 1,00 6.880 Arbejdsløs 15,4 0,91 (0,62;1,36) 519 Førtidspensionist 13,6 1,74 (1,22;2,47) 449 Andre uden for arbejdsmarkedet 16,7 1,18 (0,80;1,74) 361 Efterlønsmodtager 2,9 519 Alderspensionist 3,3 3.630 Samlivsstatus Gift 8,8 1,00 7.909 Samlevende 15,3 1,04 (0,85;1,27) 1.713 Enlig (separeret, skilt) 9,7 1,53 (1,14;2,05) 841 Enlig (enkestand) 4,1 1,79 (1,08;2,97) 835 Enlig (ugift) 25,2 1,66 (1,38;2,01) 2.592 Etnisk baggrund Dansk 12,4 1,00 13.052 Anden vestlig 15,0 1,19 (0,85;1,66) 400 Ikke-vestlig 25,1 1,87 (1,43;2,44) 438 Region Hovedstaden 14,6 1,09 (0,97;1,21) 4.039 Sjælland 11,3 0,93 (0,80;1,08) 1.931 Syddanmark 12,5 0,95 (0,84;1,07) 3.136 Midtjylland 12,7 0,92 (0,81;1,03) 3.330 Nordjylland 14,7 1,14 (0,97;1,33) 1.454 Sodavand, kager og fastfood. Statens Institut for Folkesundhed 6

Fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.) Køn og alder: I alt 13,3 % af befolkningen spiser fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.) mindst én gang om ugen. Blandt mænd er andelen 19,0 % mens den er 7,7 % blandt kvinder. I alle aldersgrupper er andelen større blandt mænd. Andelen falder overordnet med stigende alder. Uddannelse: Når der tages højde for køns- og aldersforskelle mellem grupperne er forekomsten af personer, der spiser fastfood mindst én gang om ugen, højest i grupperne med en kort uddannelse og anden uddannelse. Erhvervsmæssig stilling: Procentvist er der færrest, der spiser fastfood mindst én gang om ugen, blandt førtidspensionister, men tages der højde for køns- og aldersforskelle mellem grupperne, er forekomsten højest i denne gruppe. Etnisk baggrund: Andelen, der spiser fastfood mindst én gang om ugen, er størst blandt personer med ikke-vestlig baggrund (25,1 %). Blandt personer med dansk baggrund er andelen 12,4 %, og blandt personer med anden vestlig baggrund er andelen 15,0 %. Region: Der ses ikke forskel i andelen, der spiser fastfood mindst én gang om ugen, mellem regionerne. Udvikling: Spørgsmålet er ikke medtaget i de tidligere Sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Samlivsstatus: Når der tages højde for køns- og aldersforskelle mellem grupperne, er forekomsten af personer, der spiser fastfood mindst én gang om ugen, højest blandt enlige. Figur 2. Andel, der spiser fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.) mindst én gang om ugen, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent % 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Sodavand, kager og fastfood. Statens Institut for Folkesundhed 7

Tabel 4. Spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År 2013 12,8 13.884 16-24 år 10,2 0,81 (0,60;1,10) 739 25-34 år 12,6 1,03 (0,76;1,40) 638 35-44 år 14,0 1,17 (0,88;1,54) 840 45-54 år 12,3 1,00 1.103 55-64 år 9,7 0,77 (0,58;1,02) 1.278 65-74 år 11,2 0,90 (0,68;1,19) 1.132 75 år 14,7 1,23 (0,91;1,68) 568 Alle mænd 12,0 6.298 16-24 år 13,1 0,96 (0,74;1,25) 927 25-34 år 17,8 1,38 (1,07;1,78) 791 35-44 år 16,4 1,25 (0,99;1,57) 1.130 45-54 år 13,6 1,00 1.432 55-64 år 9,6 0,68 (0,53;0,87) 1.381 65-74 år 10,0 0,71 (0,55;0,91) 1.244 75 år 14,0 1,04 (0,78;1,37) 681 Alle kvinder 13,5 7.586 Uddannelse Under uddannelse 11,3 1.203 Grundskole 11,8 0,89 (0,70;1,14) 1.172 Kort uddannelse 11,8 0,87 (0,75;1,02) 5.008 Kort videregående uddannelse 10,5 0,77 (0,59;1,00) 989 Mellemlang videregående uddannelse 13,8 1,00 2.787 Lang videregående uddannelse 17,4 1,30 (1,07;1,57) 1.476 Anden uddannelse 14,0 0,99 (0,73;1,35) 585 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 13,9 1,00 6.880 Arbejdsløs 10,7 0,73 (0,51;1,06) 519 Førtidspensionist 12,6 1,04 (0,76;1,42) 449 Andre uden for arbejdsmarkedet 15,4 1,12 (0,80;1,58) 361 Efterlønsmodtager 7,0 518 Alderspensionist 12,1 3.625 Samlivsstatus Gift 12,4 1,00 7.905 Samlevende 14,0 1,08 (0,90;1,29) 1.713 Enlig (separeret, skilt) 10,5 0,86 (0,66;1,11) 842 Enlig (enkestand) 14,0 1,20 (0,95;1,52) 832 Enlig (ugift) 13,0 1,09 (0,90;1,32) 2.592 Etnisk baggrund Dansk 12,8 1,00 13.046 Anden vestlig 13,6 1,03 (0,75;1,42) 400 Ikke-vestlig 12,2 0,90 (0,66;1,23) 438 Region Hovedstaden 14,7 1,21 (1,10;1,33) 4.042 Sjælland 13,5 1,14 (1,00;1,29) 1.930 Syddanmark 12,2 1,00 (0,89;1,11) 3.133 Midtjylland 11,3 0,91 (0,81;1,01) 3.327 Nordjylland 10,1 0,81 (0,69;0,94) 1.452 Sodavand, kager og fastfood. Statens Institut for Folkesundhed 8

Kager, chokolade, is eller slik Køn og alder: I alt 12,8 % af den voksne befolkning angiver, at de spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen. Overordnet ses der ingen nævneværdig forskel i andelen blandt mænd (12,0 %) og blandt kvinder (13,5 %). Andelen er relativ stor blandt kvinder i aldersgrupperne 25-34 år (17,8 %) og 35-44 år (16,4 %). Uddannelse: Forekomsten af personer, der spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen, er relativt høj i gruppen med en lang videregående uddannelse. Erhvervsmæssig stilling: Der ses ingen nævneværdig forskel i andelen, der spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen, mellem de forskellige grupper af erhvervsmæssig stilling. Etnisk baggrund: Der ses ingen nævneværdig forskel i andelen, der spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen, mellem de forskellige grupper af etnisk baggrund. Region: I forhold til landsgennemsnittet er der en større andel, der spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen, i Region Hovedstaden og en mindre andel i Region Nordjylland. Udvikling: Spørgsmålet er ikke medtaget i de tidligere Sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Samlivsstatus: Der ses ingen nævneværdig forskel i andelen, der spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen, mellem de forskellige grupper af samlivsstatus. Figur 3. Andel, der spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. % 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Sodavand, kager og fastfood. Statens Institut for Folkesundhed 9