Produktive solceller DjH s blå solceller på Teknisk Akademi og ved hovedindgangen er ikke kun til pynt

DjHpunkt den jydske Haandværkerskole. oktober 2010 Siden sidst. Pioneruddannelsen og LC DjH til kontaktseminar i finland. Marselisløbet. To kolleger Administrationen til hest. Plastafdelingen samarbejder med virksomheder om maskinkøb. Skolehjemmet og Learning Center. Nyt fra personaleforeningen Navne nyt. solceller Produktive solceller DjH s blå solceller på Teknisk Akademi og ved hovedindgangen er ikke kun til pynt Den bedste placering af et solcelleanlæg er på taget i retning stik syd og med en hældning på 45 grader, men trods den lodrette placering er DjH s solceller produktive. Anlæggene har totalt ydet ca. 14.000 kwh siden de blev idriftsat. Anlægget ved hovedindgangen er størst og fra 2005 og yder derfor mest. De mindre anlæg på akademiet er fra 2003 og yder naturligvis også mindre. Sammenlagt yder anlæggene ca. 3.000 kwh pr. år eller svarende til en mindre husholdnings elforbrug. Her et det vigtigt at huske, at store dele af anlæggene vender mod øst og vest, og i forhold til elproduktion er det ikke optimalt men smukt ser det ud! Ellemosevej 25 8370 Hadsten Tlf: 89 37 01 00 Fax: 86 91 52 40 djh@hadstents.dk www.hadstents.dk energi som fællesnævner det kildrer i maven... Teknologuddannelser på DjH Industrirobotternes fremmarch kræver efteruddannelse

Indhold 3 Siden sidst 5 Industrirobotternes fremmarch kræver efteruddannelse 7 Pioneruddannelsen og LC 9 DjH til kontaktseminar i Finland 10 Teknologuddannelser på DjH 11 Marselisløbet 2010 12 To kolleger 14 Administrationen til hest 14 Det kildrer i maven... 16 Energi som fællesnævner 18 Plastafdelingen samarbejder med virksomheder om maskinkøb 20 Skolehjemmet og Learning Center Siden sidst Finanslovsforslaget for 2011 er offentliggjort, der har været møde om erhvervsakademiernes fremtid og elevtilfredshedsundersøgelsen på DjH for første halvår er dannet. Og jo, der er en klar sammenhæng mellem de tre emner. Af Henrik Øelund Finansloven er en stor del af vores økonomiske markedsvilkår. Derfor er det altid spændende læsning, når finansministeriet offentliggør resultatet af de ofte mange og lange forhandlinger. Efter en første skimning af 2011 forslaget var reaktionen Ikke så god som håbet, men heller ikke så slem som frygtet. Efter få timer meldte Undervisningsministeren ud at Det har været afgørende for mig at friholde ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser, der bidrager til opfyldelse af 50- og 95-procentmålsætningerne, for selektive tiltag. Så måtte jeg lige tilbage igen, og se om der var nogle plusser, jeg havde overset. Det var der ikke. Når man politisk melder ud, at der ikke er besparelser er det ud fra en politisk logik. Puljer der ikke forlænges, er ikke besparelser, reduktioner begrundet i effektiviseringskrav, uanset hvor urealistiske, er ikke besparelser. Som det fremgår af skemaet, er den reelle besparelse på EUD godt 2.000 kr. pr. årselev og på AMU/VEU ca. 5.000 kr. pr. årselev. I den sammenhæng virker det lidt ukoordineret, at vi samtidig har fået besked på at opprioritere indsatsen på AMU. Det er de økonomiske markedsvilkår for DjH i 2011, og dem takler vi selvfølgelig som vanligt. I regi af erhvervsskolernes bestyrelsesforening har der netop været afholdt møde om erhvervsakademiernes fremtid. Her kom undervisningsministeren med et indlæg, som i tonefald og retorik var ret aggressivt. Skolerne gjorde det ikke godt nok, og nu måtte vi tage os sammen ellers Eksempelvis blev salen spurgt, om der bare var én, der synes, status quo var godt nok nu skal man ikke være ret gammel for at vide, at status quo kun er godt nok, når man ønsker at afvikle, så ingen svarede selvfølgelig ja det blev taget til indtægt for, at det vi gør i dag, ikke er godt nok. Politisk har man nok glemt den historiske sammenhæng i 90erne blev vi bedt om at udvikle nye uddannelser. På DjH blev der lagt hjerte i eksporttekniker, plasttekniker, innovation og entrepreneurship. I år 2000 synes man, der var for mange vildskud af nye uddannelser, så man kvaste hele sektoren ved at nedlægge alle uddannelser og skabe helt nye. Dette på trods af advarsler fra både organisationer og skoler. Heldigvis for os var installatørområdet det eneste, der ikke blev lavet om. I 2007 ændrede man så systemet med virkning fra 2009, men nu hed det sig, at skolerne ikke havde løftet opgaven. Man lavede den nye akademilov, som alle på forhånd var enige om er håbløs, og gav os frem til 2013 til at få den til at fungere. Fortsættes side 3 22 Nyt fra personaleforeningen 23 Navne 24 Solceller Redaktion: Henrik Øelund (Ansvarlig) Anne Hansen Aamand Layout: Byro A/S Deadline for næste nummer: 08.11. 2010. Forsidebillede: Solceller. 2 DjH punkt 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Besparelser i 2011 pr. elev 1% besparelsen FFL2011 hhx/htx eud veu ea i alt i 2011 DjH punkt 3

10-skala 8,6 8,4 8,2 8,0 7,8 7,6 7,4 7,2 7,0 6,8 6,6 6,4 6,2 6,0 Nu skriver vi 2010, og man er allerede begyndt evaluerings- og trusselsprocessen. Det er ikke rimeligt. I vores akademisamarbejde er vi eninge om, at vi godt kan nå målene med den organisering, vi har. Lægger man oveni, at man i 2007 også fjernede de fleste puljemidler fra KVU, reducerede i taksametrene, og finansierede de nye akademier via reduktion i erhvervsskolernes grundtilskud, svarer det til at nyplante samtidig med at man giver round up. På trods heraf har vi bygget nye fysiske rammer, gennemført akkreditering og opstart af 2 nye uddannelser og arbejdet med pædagogiks udvikling. Derfor er det drønirriterende at opleve et unuanceret sektorbillede dannet på baggrund af, hvad en skole i København gør eller ikke gør, ønsker eller ikke ønsker. Der blev også henvist til, at det jo går godt i professionshøjskolerne og dog er det kun kort tid siden, de studerende i VIA Århus nedlagde studierne i protest over kun at Evaluering - DjH totalt 2008-09-10 8,0 7,7 7,6 7,7 7,9 7,8 7,6 7,6 7,5 8,2 7,8 7,7 8,3 8,0 8,0 7,9 7,8 7,8 7,5 7,6 7,4 7,3 Evalueringsområder have 4-6 timers undervisning pr. uge - men det er måske, hvad der er tilbage til kerneydelsen, når alle øvrige målkrav er opfyldt. Det er ikke kvalitet. Da de sidste DjH-elever havde evalueret med udgangen af juni, kunne første halvårs resultat af ærligt talt dannes. Med et samlet gennemsnit på de 12 spørgetemaer på 8,0 på en 10 skala er resultatet ikke kun godt det er fremragende godt. Derfor vil jeg også godt overfor hvilken som helst minister vedgå, at medarbejderne på DjH og dermed DjH yder ikke kun en god indsats men den ypperste, der kan ydes i de rammer, politikerne stiller til rådighed via finansloven. Man burde måske lave en klub af skoler, der har dette resultat- og ambitionsniveau, for at påvirke det sektorbillede der både på politisk og embedsmandsniveau synes alt for unuanceret. På trods af besparelser, uanset begrundelser, vil vi fortsætte med at udvikle vore uddannelser, deres gennemførelse og rammer. Derfor arbejder vi med LC, Videncenter Energi og i efteråret opstart på ny mål og strategiplan og meget meget mere. 6,3 6,2 7,8 8,2 7,9 7,8 7,5 7,3 7,7 8,1 7,5 8,0 8,2 8,1 Gns 2010 Gns 2009 Gns 2008 8,0 7,6 7,5 Industrirobotternes fremmarch kræver efteruddannelse... Koncentrationen og spændte forventninger til resultatet af arbejdet fik næsten luften til at sitre, da DjH holdt kursus i grundlæggende robotteknik i maj med nye robotter. Kurset var populært og gentages til efteråret. Af Anne Hansen Aamand Dip, dip, lyden kommer fra it-lokalet på Teknisk Akademi, der i nogle dage er omdannet til robot-rum. Pennen stryger henover en touch screen på bordet og markerer viapunkter på skærmen. Der diskuteres, og pauser og drejning af led vurderes. Robotarmen kører. Programmet justeres. Pennen er igen aktiv og resultatet testes. Denne gang er det helt perfekt. Armen svinger, leddet drejer, og tuschen lander i plastikkruset som planlagt! DjH s kursus i grundlæggende robotteknik er populært, som en afspejling af at antallet af industrirobotter i virksomheder er stigende, og teknikken til at betjene dem skal mestres. På DjH lærer kursisterne grundlæggende robotteknik på skolens tre Universalrobotter. Principperne er stort set ens for alle robotter, og de er forholdsvis enkle: Robotarmen skal bevæge sig fra A til B, og undervejs skal den gøre forskellige ting, som lægges ind som viapunkter. Det er nemt og logisk. Ligesom en GPS, forklarer Niels Peter Tang. 4 DjH punkt undervisere på lærerseminar Vidste du at: Alle undervisere på Teknisk Akademi er hvert år på et to-dages lærerseminar for installatørakademierne i Danmark. På programmet er der en blanding af erfaringsudvikling, orientering fra diverse udvalg: censorformandskab, uddannelsesnetværk og undervisningsudvalg og foredrag. I år var der foredrag om Problembaseret læring. Robotterne kommer Niels Peter Tang og Jakob Willumsen fra virksomheden Wavin i Hammel, der producerer plastrør, er efter eget ønske på kursus. De arbejder til daglig i en intern vedligeholdelsesafdelingen, og er altid klar til at rykke ud, når der er fejl på virksomhedens anlæg. Fortsættes side 6 DjH punkt 5

Virksomheden har endnu ikke så mange robotter, men Niels Peter Tang og Jacob Willumsen har en klar forventning om, at allerede om fem år, ser det anderledes ud, og antallet af robotter er fordoblet. Indtil nu har vi bare ringet efter folk udefra, når der var brug for hjælp til en af virksomhedens robotter, uden helt at vide, hvad der var galt, og om det kunne laves. Det har vi mere kendskab til nu, siger Jakob Willumsen. Vigtige viapunkter Kurset har gjort det hele mere simpelt, og en vigtig erkendelse er, at en industrirobot kun arbejder, når den er programmeret. Den har tre handicaps, fortæller Niels Peter Tang, der har slået op på en vigtig side i lærebogen. Den er dum, den er blind og den er enarmet. Bliver den ikke programmeret med de rigtige viapunkter, kører den simpelthen ind i sig selv. Så afhængigheden robot og mand imellem er gensidig, når virksomhederne i fremtiden lægger flere og flere arbejdsopgaver ud til moderne robotteknologi. Og netop her føler Niels Peter Tang og Jakob Willumsen sig nu godt rustet til at være sparringspartnere, når virksomheden fremover køber nye anlæg ind. Vi kan komme med et forslag til, hvad vi tror, det vil være en god ide at anskaffe, og vi ved også fremover, hvad vi skal bestille hjem, hvis der er noget, der går i stykker, siger Niels Peter Tang. Robotteknik er sjov Kurset i robotteknik har været en leg. Sammenligningen med juleaften, hvor det er legomodellen under juletræet, der tager kegler, ligger lige til højrebenet. Det er tydeligvis to topmotiverede medarbejdere virksomheden Wavin får hjem til vedligeholdelsesteamet efter tre spændende dage med en enarmet, dum robot. DjH har fire robotter Skolen har nu fire robotter. Tre af dem er af typen Universal Robots, der er dansk designet, udviklet og produceret. Robotterne bruges i undervisningen i forbindelse med el- (styring og regulering), akademi- (automationsteknolog) og som noget nyt plastuddannelsen. Derfor deltog Heine R. Jensen fra plastafdelingen i kurset for at få lidt erfaring og samle gode ideer før han gik i gang med planlægning af robotundervisning i egen afdeling. 6 DjH punkt Populært kursus gentages Den jydske Haandværkerskoles kursus i grundlæggende robotteknik var så populært, at det gentages i efteråret. Derefter er det planen at det skal udbydes et par gange om året, afhængigt af interesse. Elev på kursus Jens Erik Gaba, H3, styring og regulering er sammen med sin gruppe ved at lave et projekt, hvor en robotarm indgår. En af eleverne blev tilbudt at deltage i kurset, og Jens Erik vandt den lodtrækning. Det må formodes, at de to andre gruppemedlemmer stiller nysgerrige spørgsmål, når han kommer tilbage. nyt logo og brevpapir på djh Vidste du at: Der er nu lavet skabeloner til brevpapir med det nye logo på, så det er godt på vej ud i verden. Afdelingerne på DjH er i gang med at bruge det på undervisningsmaterialet. Logoet og historien bag det er beskrevet på www.hadstents.dk, hvor du også kan læse den pressemeddelelse, der er sendt til lokalpressen og dermed var grundlag for eksponering i de lokale ugeblade. Pioneruddannelse og LC På en pædagogisk dag i elafdelingen blev pioneruddannelsens metode prøvet af på Learning Center (LC). Resultatet sendte LC og afdelingen i retning af en mere helstøbt campus. Af Rita Nissen. Pioneruddannelsen, som Pernille Stidsen og Per Guldmann netop har færdiggjort i foråret, handler om nytænkning. Uddannelsen bygger på en svensk forskers arbejde med at videreudvikle begreber om nybrud og ny læring i praksis. Han bruger ordene sidelæns tænkning til at forklare, hvad kreativitet er, og hvor det nye kommer fra. I praksis er arbejdet udmøntet i en undervisningsmodel, KIE-modellen, der har tre faser: en Kreativ, en Innovativ og en Entreprenant. Idéudvikling af LC Da spørgsmålet Hvordan kan DjHs Learning Center tiltrække endnu flere elever blev rejst på et storgruppemøde i elafdelingen, slog Per og Pernille til. De ville afprøve deres nye uddannelse og med det levere nogle bud på svar. En formiddag blev sat af, og Pernille og Per guidede faglærerstaben gennem en idéudviklingsproces. - Sidelæns tænkning afprøvet i praksis Med udgangspunkt i skostørrelser blev deltagerne placeret i grupper, hvor de ud fra én enkelt overskrift blev bedt om at finde på alle mulige og umulige idéer til aktiviteter i LC. Ideerne blev samlet, og hver gruppe udvalgte én idé, de ville arbejde videre med. Der var overvældende mange ideer og alle var med på at prøve, og sprang bare ud i det uden at vide, hvor det bar hen, siger Pernille bagefter, og er overrasket over, at det kunne lade sig gøre at få så mange ideer ud fra de sparsomme oplysninger, der blev givet. Obama og Bin Laden blander sig I den følgende fase, da hovederne var tømte for ideer, tog Pernille og Per såkaldte tools i brug. Grupperne fik udleveret kort med spørgsmål, der skulle tricke og tilte hjernerne: Hvad vil Præsident Obama sige til jeres idé? og Hvad vil Osama Bin Laden byde ind med?, lød det blandt andet. Fortsættes side 8 DjH punkt 7

På vej mod en helstøbt campus Da pionermetodens tre faser var arbejdet igennem, var skolehjemsleder Frank Gotfredsen særdeles tilfreds med udbyttet. Jeg synes, det var hammer godt. Det vigtigste var, at vi overordnet satte fokus på LC i en undervisningsafdeling. Dermed blev LC til et fælles skoleprojekt for både undervisning og fritid. Med Pernille og Pers oplæg blev der lagt medansvar for LC ud i afdelingen, og det er det, jeg ønsker, siger Frank. KIE-modellen Pioneruddannelsen arbejder med en helt ny undervisningsmodel KIE-modellen - hvor der er udvidet fokus på kreativiteten, fortæller Per Guldmann. Den deler den kreative proces op i faser. Den første fase er en brainstorm med fokus på at finde på. Derefter sorteres og analyseres ideerne i en innovativ fase, og til slut i den entreprenante fase betones det, at arbejdet skal vises for nogen, så eleverne oplever, at deres arbejde har værdi. Og de mennesker, der var med, var dybt engagerede. Så jeg vil egentlig håbe, at vi kan få lavet det sådan, så vi også kører en seance for de andre afdelinger på skolen, slutter Frank og peger på, at sidegevinsten var alle de konkrete ideer, der kom frem lige til at bruge. Creative mind capacity er Danmarks vigtigste konkurrenceparameter Hvis Danmark skal kunne begå sig i den nye globale økonomi også i fremtiden, er det væsentligt at udvikle en bred og kreativ innovationskultur. Den skal præge hele uddannelsessystemet og give eleverne en vanthed med at tænke nyskabende og se muligheder samt lyst til at sætte ideerne i værk! Sådan skriver uddannelsens ophavsmænd i bogen KIE-modellen. (Kilde: KIE-modellen af Irmelin Funch Jensen og Ebbe Kromann-Andersen, Erhvervsskolernes Forlag) Grundforløb og pionermetode Pioneruddannelsen er et forsøg på at finde en vej eller en metode til at nå ned, hvor vi kan starte en proces med eleverne, forklarer Per Guldmann. Den almindelige tavleundervisning, som vi kender den, fanger ikke altid lige an. Der er et skel mellem den verden, vi selv står i, og den verden eleverne er i. Både pioneruddannelse og læringsstile er forsøg på at knytte an til elevernes verden. DjH til kontaktseminar i Finland Af Allan Rasmussen Et mål på DjH er, at vores afdelinger altid deltager i internationale projekter. Plastafdelingen afsluttede et Leonardoprojekt i foråret 2010, og vi er derfor nu på udkik efter et muligt nyt projekt. I juni var der arrangeret kontaktseminar i Finland med deltagelse af 21 forskellige europæiske lande. Fra DjH deltog Peter Kjærsgaard, Troels N. Pedersen og Allan B. Rasmussen. Formålet med seminaret var at finde mulige partnere med samme interesser især inden for kvalitetssikring af undervisning, som er den overordnede overskrift for kommende Leonardo EU-projekter. Resultatet af seminaret var umiddelbart givtigt, og vi arbejder videre på flere områder, hvor vi forventer at deltage. Et ønske er en videreførelse af vores tidligere projekt IVOL- VE, som vi deltog i sammen med partnere fra Sverige, Bulgarien, England og Spanien. IVOLVE handlede om planlægning og sammensætning af optimale undervisningsmetoder i forhold til bestemte målgrupper. Undervisningsinstitutioner fra blandt andet Island, Skotland, Belgien og Holland viste på seminaret i Finland stor interesse for at deltage i en videreførelse af projektet. Desuden arbejder vi nu videre, sammen med institutioner fra de øvrige skandinaviske lande, på at realisere en 24-timers camp for elever med det primære formål at højne interessen for innovation og entrepreneurship. Målet er at sende det første hold elever fra DjH til Finland i efteråret 2011. 8 DjH punkt DjH punkt 9

Der er brug for medarbejdere med den viden en teknologuddannelse giver ude i virksomhederne, de er allerede efterspurgte, siger Agner Nielsen, inspektør el eud og Teknisk Akademi. 10 DjH punkt Teknologuddannelser Den 16. august lød startskuddet for to nye teknologuddannelser på DjH, og de første studerende trådte ind af døren. 14 studerende har valgt at læse til energiteknologer, og otte automationsteknologer er nu godt i gang. Af Anne Hansen Aamand Der er brug for medarbejdere med den viden en teknologuddannelse giver ude i virksomhederne, de er allerede efterspurgte, siger Agner Nielsen, inspektør el eud og Teknisk Akademi. På den anden side har vi også brug for nogle ambassadører, der kan brede kendskabet til uddannelserne ud, og på sigt styrke interessen for at læse til energi- eller automationsteknolog. Vi er startet med små hold, men hvis vi vil i gang skal det være nu og det vil vi, fastslår han. DjH er endnu det eneste sted i landet, der uddanner automationsteknologer. Teknisk Akademi tilbyder i kraft af mange erfarne KVU-undervisere på installatøruddannelserne et godt fundament for de nye teknologuddannelser. Automationsteknologen læner sig op ad elinstallatøruddannelsen, og indeholder specialer, der tidligere var en del af elinstallatørstudiet. Energiteknologen er en meget bred uddannelse, der læner sig op ad vvs-installatøruddannelsen. I begyndelsen af studiet er det derfor muligt at samlæse enkelte fag, som for eksempel jura og matematik, på tværs af alle fire uddannelser, men efterhånden som uddannelsesforløbet skrider frem, bliver skellene større og større, fortæller Agner. I alt er der 70 studerende på 1. semester på alle KVUuddannelser på DjH. Nye undervisere med nye profiler For at styrke energiteknologuddannelsen er der ansat to nye undervisere på Teknisk Akademi. Uddannelsen optager studerende med baggrund i en bred vifte af eud-uddannelser, så derfor har de nye undervisere en lidt utraditionel baggrund set i forhold til de øvrige undervisere på KVU. Trine Bindslev Tree, der er uddannet civilingeniør i Arkitektur & Design, kommer med viden om byggeri, og hun underviser i bygningsteknik og teknisk dokumentation. Leo Libak Hansen er uddannet maskinmester og har erfaring med kraftværker. Han underviser i geometri, matematik og teknisk beregning. Sammen med de andre undervisere, der er på akademiet, har de udarbejdet masterplanerne, der ligger til grund for undervisningen og er derfor allerede godt inde i stoffet. på DjH Marselisløbet Af Anne Hansen Aamand 2010 Det vanlig crew havde sørget for at teltet var på plads, og at de medbragte køleskabe bugnede af lækkerier, da vi mødte på pladsen til cykelløbet lørdag formiddag. Igen var der god opbakning til arrangementet fra medarbejdere og deres familie. 32 var klar til cykelturen på 28 km efterfulgt af hygge omkring grillen. Det lykkedes for de fleste at undgå bygerne, og komme tørskoede i mål. Søndag havde 79 tilmeldt sig walk eller løb. Teltet var udvidet med et halvtag, så arealet under tag blev fordoblet. En ganske god effekt, der holdt bygerne på afstand indtil om aftenen, da alt var pakket væk og alle hjemme igen. Flere af deltagerne var af sted både lørdag og søndag, og selvom kroppen måske værker lidt efter al den motion, er det med en god fornemmelse og behagelig form for træthed, man lægger sig om aftenen. Næste motionsevent er kampagnen arbejdspladsen motionerer i ugerne 38, 39 og 40. DjH punkt 11

To kolleger Hanne og Agner boede tilfældigvis samtidig i det samme område af USA i en periode af deres liv. De mødte dog aldrig hinanden derovre, men har opdaget at de har fælles bekendte. Af Anne Hansen Aamand Agner Nielsen, 51 år, er inspektør på EUD el og Tek-nisk Akademi. En stilling han tiltrådte den 1. juni i år. Agner er uddannet elektriker og elinstallatør i Århus, og dimitterede tre år før uddannelsen flyttede til DjH. Agner kommer fra en stilling i Suzlon Wind Energy en indisk virksomhed, der producerer vindmøller. Virksomhedens EU/internationale kontor ligger i Århus, hvor Agner som Head of training udviklede træningskoncepter til brug rundt omkring i verden. Træningsafdelingen havde han selv opbygget fra bunden ud fra tidligere erfaring med lignende arbejde i den svenske virksomhed Tetra Pak, hvor han i mange år var ansat som Agner kompetenceudviklingschef. Gennem hele sit arbejdsliv, der også inkluderer Danida projekter, har Agner haft stor berøringsflade med udlandet og har i lange perioder været udstationeret. Blandt andet ½ år i Tyskland, fire år i USA, fire år i Kina og et år i Brasilien. Han har i alt rejst i 66 lande i forbindelse med sit arbejde, så efter ansættelsen på DjH omtaler hans kone ham som sin hjemmegående mand. Lige siden Agner var elektrikerlærling, har han haft et mål om at arbejde med undervisning på en teknisk skole. Han føler nu, han har aftjent sin værnepligt ude i verden, og nyder at være hjemme i Danmark, hvor han for første gang i mange år har mulighed for at gå på aftenskole. Nu glæder han sig til det kursus i madlavning, som han har meldt sig til. Privat bor Agner i Krogsager sydøst for Randers, på et nedlagt landbrug indrettet til to familier, sammen med sin kone, deres søn og svigerdatter og to af i alt 11 børnebørn. Agner er gift med Anne, der er socialpædagogisk konsulent i Randers Kommune. I alt fem børn, der alle nu er voksne, hører til familien, der sammen med deres ægtefæller og børn er så stor, at familien for at være samlet til familieweekend en gang om året lejer tre huse i Skallerup Klit. At familien er glad for dyr kommer til udtryk gennem 10 emuer, en nandu, tre æsler, 20 skildpadder, tre marsvin, en surikat, fem chinchillaer, et antal katte, en hund og fem høns, der også har adresse i Krogsager. Det er ene og alene hobby og kæledyr, bedyrer Agner, men de trækker dog besøg af lokale skoleklasser til. I fritiden brygger Agner lidt øl, pusler med sit sommerhus og spiller i en kortklub, hvor spillerne sparer sammen til udlandsrejser i ferierne. Hans holdning er klar: Gør det du vil i dag for du kender ikke i morgen. Hanne Bisgaard Hansen, 39 år, har arbejdet på DjH siden 15. maj 2009, hvor hun begyndte som barselsvikar for direktionssekretær Anne Sørensen. Nu er Anne tilbage fra orlov, og Hanne er blevet ansat i en nyoprettet stilling som projektkoordinator og SPS-ansvarlig. Som projektkoordinator holder hun blandt andet styr på Videncenter Energi og LC. Hun har også redaktionelle opgaver på hjemmesiden og intranettet. Hanne er uddannet korrespondent i spansk og engelsk, og har tidligere arbejdet med sprog og markedsføring i en 10-årige periode på Kop og Kandes kædekontor. Hun har boet tre år i USA, i staten Wisconsin, hvor hun arbejdede med marketing og salg for Bodum. Det var ikke første gang Hanne slog sine folder i landet mod vest. Som 16-årig var hun udvekslingsstudent et år i Seattle, hvor hun mellem 1. og 2. g tog et senior year på highschool. Et år, hun selv betegner som et dannelsesår, der formede hende og gav hende selvtillid. Hanne er Hadstenbarn. Hun voksede op i Hadsten sammen med sin tvillingesøster Lene, men er nu bosat i Hinnerup. Sammen med sin mand Jacob, der har egen virksomhed, byggede hun i 2004 hus, som de flyttede i sammen med Sofie der nu er 12 og tvillingerne Anna og Astrid nu på 8 år. Hele familien er sportsaktiv i fritiden. 4/5 af familien dyrker fodbold, Jacob som træner for døtrene. Hanne har holdt fast i ridesporten en interesse, der er grundlagt fra barnsben. Hun rider to heste to aftener om ugen og er medlem af bestyrelsen for det lokale ridecenter i Hinnerup. Her har hun en stor berøringsflade med unge mennesker, noget hun også tidligere har søgt i forbindelse med lektiehjælp for unge i gymnasiet, der gerne ville lære at tale spansk. Når Hanne ikke rider, er der tid til lidt løb, og hun deltog i august i Marselisløbet. Familien nyder gerne rejselivets glæder. Årligt er de på skiferie i Østrig, Italien eller Schweiz, og om sommeren går turen samme vej. En sommerferie gik rejsen dog naturligvis til USA. Det var også der, i Seattle som ung udvekslingsstuderende, Hanne lærte at stå på ski. Alle hendes lommepenge gik til liftkort for skisæsonen er lang dér ni måneder om året! Hannes samarbejde med Agner Nielsen på DjH har afsløret, at de faktisk var bosat i USA samtidig og ikke særligt langt fra hinanden. Så vidt vides, krydsede deres veje ikke hinanden, men de har fundet ud af, at de har fælles bekendte i området. Hanne 12 DjH punkt DjH punkt 13

Administrationen til hest Af Anne Hansen Aamand Et af målene i DjHs politik handler om sundhed og trivsel, og til begrebet trivsel hører også gode sociale relationer med sine kolleger. Det er en glimrende ide at pleje det gode kollegaskab med aktiviteter, der foregår i uvante rammer. Administrationen valgte at tage på en ridetur på islandske heste i Mols Bjerge. For de, der ikke ønskede at ride, var der gode muligheder for hygge og gåtur i smukke omgivelser. Vi sluttede samlet med at nyde en medbragt madkurv. Det kan kun anbefales at prøve noget lignende, og måske kan historien herunder inspirere afdelinger på DjH til et aktivt fællesskab med mulighed for at lære hinanden at kende på en anden måde end vanligt. Videre går det gennem skoven ad endnu en spændende eventyrsti. At heste har et gear mere, vil vi snart erfare. Vil I alle prøve at galoppere?, vil Karoline vide. En rytter er helst fri. Hende efterlader vi i en lysning men forsikring om, at vi kommer tilbage, hun skal bare nyde pausen, mens hesten får lov til at græsse. Vi andre gør klar til galop. En behagelig gangart, der sagtens kan styres. Bare driv lidt på hesten, instruerer Karoline. Vi driver som vi bedst formår, og tempoet stiger fremad i galop og blandede gangarter. Tilbage ved lysningen er det tid til en pause. Både for heste og ryttere, og vi lærer igen noget nyt: At sidde af. Begge ben ud af bøjlerne, sving højre ben over hestens bag og glid ned på jorden. Det sker uden større dramatik, og hestene nyder synligt at blive fri for byrden, der i en lille time har bumpet på deres rygge. det kildrer i maven... Kalenderen viser den 20. maj 2010. Spændte er vi på vej mod Vinkærgård på Djursland, hvor otte islandske heste venter på os. De er måske mere parate end vi er. Modsat os befinder de sig nemlig i en vant arbejdssituation. Forventningsfulde stiger vi ud af bilerne. Alle har iført sig egnet tøj til turen, og ridehjelme udleveres lige før vi sidder op. De første minutter vænner vi os til hestens bevægelser i ridehuset. Heste er flokdyr og følger efter hinanden endog nogle gange så tæt, at mulen hviler på rumpen af hesten foran. Karoline er aftenens guide, hun rider forrest. Som en lang slange snor gruppen sig af sted ad asfaltvej, grusveje, skovstier, små og endnu mindre stier, der virker ufremkommelige. Godt hesten selv har styr på, hvor den skal sætte hovene. Vi rider forbi marker med nysgerrige græssende kvier og heste, der tiltrukket af den passerende slange, stopper med deres foretagende og løber os i møde, som om de gerne vil med på tur. På grusveje skal I ride i midten, lyder det fra Karoline og når det går opad, læner I jer lidt frem i sadlen. Vi lytter til instruksen og lærer. Det lykkes næsten at blive på midten. Hestene ved det jo også godt på forhånd. Rytmen forplanter sig i vores kroppe. Vi kan efterhånden slappe lidt af, åbne for sanserne og nyde de blomstrende mirabelletræer og engene vi passerer. Terrænet er afvekslende. Mols Bjerges tørre, sandede, solrige bakker og skrænter byder os velkommen og åbner for skatkammeret af skovens dufte, farver og lyde. Er der mon en nattergal i pilekrattet dernede ved engen, eller er det en sangdrossel? Vi bestemmer farten Skal vi skifte gear og sætte tempoet lidt op?, råber Karoline, og vender sig i sadlen. Bestemmer vi selv det?, kommer det undrende fra et sted i slangens krop. Og ja det gør vi. Kort tøjlerne lidt op, så hesten vågner, og ved at der skal ske noget nyt og spark den så i siden, er beskeden fra guiden. Så hårdt at den kan mærke det gennem fedtlaget. Vi skal tölte. En behagelig gangart islandske heste mestrer, hvor hestens ryg er så rolig, at rytteren kun mærker en lille vippende bevægelse i bækkenet. Måske rammer vi ikke lige den ønskede gangart i første forsøg, men det går hurtigere, og vi har fundet andet gear. Ih hvor er det sjovt, det kilder i maven, hviner en af rytterne og glemmer alt om, at inden for ridningen er en af teknikkerne at bevare en rolig, sænket hånd og tøjleføring. Stå op når hesten tisser En hest skal tisse, og stiller sig med skrævende bagben. Stil dig op i bøjlerne, det letter for trykket på hestens ryg, mens den tisser, instruerede Karoline. Tisseriet smitter, og snart står en håndfuld ryttere i bøjlerne, mens hestene forretter deres nødtørft. Kroppen ømmer sig Det er tid at vende hjemad, og en ny udfordring viser sig. Kroppen gør opmærksom på sig selv med en begyndende ømhed koncentreret om det sted, der er højest, når man plukker jordbær. Vi bliver opmærksomme på muskler, vi ikke tidligere anede, vi havde, og udfordringen er nu at sidde nogenlunde naturligt i sadlen trods en stadig stigende ømhed. Hjemvejen går ad nye skovstier gennem mere kuperet terræn, og så dukker Ulvedal op en langstrakt, lys, grøn græsklædt dalsænkning, som en smal trampet sti fører hen over. Men først går det nedad. Læn jer lidt tilbage i sadlen, lyder instruksen. Stien svinger skarpt til højre, og går derefter lidt opad igen. Her husker vi at læne os lidt frem i sadlen. Snart er vi på kendt område: Grusvejen forbi den hyggelige gård med skiltet, der venligt henviser til at ride i skridt og på midten af vejen; folden med de nysgerrige græssende heste, og det sidste stykke asfaltvej før Vinkærgård er i sigte. Vi sidder af her og går op af bakken. Husk at holde i tøjlen, så hestene ikke træder i den, siger Karoline. Det er mest for hestenes skyld, vi skal gå. De bevæger sig stille og roligt op af den sidste lille bakke i modsætning til rytterne, hvis bevægelser leder tankerne i retning af Monty Pythons gakkede gangarter. Vinderfølelser Vi sadler hestene af og lukker dem på en fold, hvor der venter hø og frisk vand. Tak for turen små seje gangere. Det er fantastisk hvad vi udsætter jer for, og I bliver troligt ved. Tilbage står rytterflokken med resterne af en god oplevelse i kroppen. Det kilder stadig lidt i maven, og de kommende dage vil vores ømme muskler minde os om, at vi virkelig gjorde det. Vi har oplevet hinanden på slap line og i en uvant situation. Vi grinede sammen, og vi udforskede sammen. Det var dejligt og befriende. Vi tog udfordringen op, og vi vandt. Islandske heste kan tölte Foruden de tre grundgangarter, har islandske heste anlæg for yderligere to gangarter, tölt og pas. Tölt er en firtakts gangart, der giver en rolig ryg, som er behagelig for rytteren at sidde på. Pas er en totakts gangart, hvor hesten flytter forog bagben på samme side samtidigt. Den mest eftertragtede form for pas er flyvende pas, hvor hastigheden ligger omkring 40 km/time og rides over korte stræk brugt i konkurrencer. 14 DjH punkt DjH punkt 15

Energi I fremtiden vil ordet energi hænge naturligt sammen med DjH. Videncenter Energi er en realitet, og de første aktiviteter er allerede i gang. Af Anne Hansen Aamand som fællesnævner At Videncenter Energi kommer på banen nu, skal ses i lyset af, at behovet for energi er stadig stigende. Det afføder endnu et behov; viden om nye ressourcer, der kan supplere allerede kendte ressourcer, deres miljøpåvirkning og deraf -hensyn, lovgivning, besparelsesmuligheder etc. Emnet berører os alle fra borgere til fagfolk, og det er nødvendigt med et større kendskab til, hvordan det stigende energiforbrug påvirker vores omgivelser i positiv og ikke mindst negativ retning, og hvordan vi kan styre det. Som uddannelsesinstitution skal DjH være på forkant med viden på området, så vi til stadighed kan udbyde topaktuelle uddannelser. Vi har et fantastisk godt afsæt, da alle vores uddannelser allerede i dag i høj grad involverer energitekniske overvejelser. Målet med Videncenter Energi er at skabe et netværk med det omliggende samfund i form af relevante virksomheder lokalt, nationalt og internationalt. Et netværk med basis for erfaringsudveksling og samarbejde omkring udvikling, undervisning og udstyr. Her kan skolen ses i en konsulent- og formidlerrolle samtidig med, at vi knytter trådene mellem uddannelserne og virksomhederne sammen. Et stigende samarbejde mellem virksomheder og DjH i form af projekter skaber synergi og styrker begge parter. Aktiviteter Den første kontakt til omverdenen og virksomheder, der arbejder med energi, er allerede godt etableret. I 2009 blev fagmessen Energiinnovation i boligen holdt for første gang med omkring 20 udstillere. Messen gentages den 30. oktober i år, denne gang med dobbelt så mange udstillere. Rammerne omkring messen er det store rum, hvor bowlingcenteret har haft hjemme. Lokalet er nyrenoveret og klar til at tage imod udstillere og de mange gæster der forhåbentligt bakker op om messen. Den vil blive annonceret i ugepressen og alle interesserede er naturligvis velkomne. I begyndelsen af september blev Videncenter Energi profileret på hestemarkedet i Hammel, hvor vi i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening havde en stand på markedets klimaudstilling. Derudover er arbejdet med at kortlægge de forskellige områders ressourcer og etablere arbejdsgrupper godt i gang. Henrik Øelund og Hanne Bisgaard Hansen udgør projekt- og ressourcestyringsgruppen for Videncenter Energi. Solceller Ole Bønlykke Lars Dam BR10 Trine Bindslev Tree Videncenter energi tovholdere Varmepumper Peter Wittendorff Ib Bæk Jensen Vindenergi Agner Nielsen Belysning Jan Friis Michael Sørensen Biobrændsel Leo Libak Nielsen Solfanger Peter Korsgaard Brændselsceller Georg L. Kristensen Målet med Videncenter Energi er at skabe et netværk med det omliggende samfund i form af relevante virksomheder lokalt, nationalt og internationalt. Indeklima Peter Korsgaard Gas Georg L. Kristensen Passive energi forbedringer Per Rasmussen Leif Torp Energi optimering Proces og produktion Allan B. Rasmussen Ib Bæk Jensen Projekt og ressource styring Henrik Øelund Hanne Bisgaard Hansen 16 DjH punkt DjH punkt 17

Plastafdelingen samarbejder med virksomheder om maskinkøb Plastafdelingen fornyr maskinparken. Et samarbejde med eksterne virksomheder har gjort det økonomisk muligt nu at kunne tilbyde undervisning i omkostningskrævende processer. Af Allan Rasmussen Plastafdelingen har de senere år været i gang med en fornyelse af afdelingens sprøjtestøbemaskiner, og er nu oppe på at have udskiftet ni af de oprindelige maskiner. Senest er der kommet to nye sprøjtestøbemaskiner, hvoraf den ene er 2-komponent. Det er en proces, hvor der kan støbes et emne med to forskellige materialer eller farver i samme form. 2-komponente emner kendes blandt andet fra håndtag på en tandbørste, hvor der kan være et stift grundmateriale og en blød overflade på bestemte områder. En af de store udfordringer ved denne nyinvestering er, at en form til at støbe plastemnerne i kan være næsten lige så dyr som selve maskinen. Det er stadig en forholdsvis ny proces, og vi har ikke haft held med at skaffe brugte forme, da disse endnu ikke er afskrevet hos plastvirksomhederne. I netop den situation har vores maskinleverandør Arburg været behjælpelig med at lave et koncept og en aftale med en række virksomheder omkring sponsorat af et nyt 2-komponent sprøjtestøbeværktøj. Virksomhederne der er gået ind i projektet er en industriel designervirksomhed, som står for idéen til emne og tegningerne hertil, en leverandør af formkasser, som leverer materialerne til formen, en formkonstruktør der sponsorerer drejemekanismen i formen og en stor dansk plastvirksomhed, der vil udføre værktøjsbearbejdningen. Med disse velvillige aktører og samarbejdspartnere bliver det muligt for os, at få et værktøj til maskinen, og vi kan på denne måde få en omkostningskrævende proces ind i plastmageruddannelsen. 18 DjH punkt DjH punkt 19

Skolehjemmet og Learning Center Vidste du, at du nu kan tage TRAILERKØREKORT mens du er på skole? Skal du have trailerkørekort i forbindelse med dit arbejde eller har du brug for det privat, så kom og hør mere om hvordan du kommer på kursus... Tirsdag den 10. august kl. 16.00-17.00 i auditoriet, Teknisk Akademi ved Learning Center Der vil være kage og sodavand. Af Frank Gotfredsen Både før og gennem sommerferie måtte vi holde tungen lige i munden. Jeg tror aldrig vi har haft større indtag af grundforløbselever end i år. Det gav lidt udfordringer i forhold til skolehjemmet med at have plads nok, og stadigvæk sørge for at eleverne synes, det er godt at være her. Det var nødvendigt at etablere ekstra nye dobbeltværelser for at kapaciteten var ok i forhold til vores tilmeldinger. Det viste sig, da eleverne mødte ind, at enkelte ikke mødte, så i sidste ende gik kabalen op. Efteråret er planlagt, og hvis det holder, har vi aldrig haft flere elever inde på skolehjemmet. LC er startet efter ferien med nye tutorer, der påtager sig opgaven med stor iver. Der er afholdt flere arrangementer i LC: En elev startede et DjH barskethold, med træning hver mandag og torsdag. Første spring En anden elev er bidt af faldskærmsudspring. Han samlede omkring 25 elever i auditoriet på Akademiet, hvor han informerede om teorien bag faldskærmsudspring understøttet af billeder og film. I nær fremtid drager 20 elever til faldskærmsudspringsklubben i Års, hvor de i en weekend først får teori, som de senere prøver af i praksis ved deres første spring. Kørsel med trykflasker Der har været afholdt ADR kursus for de elever, der i arbejdsregi kommer ud for at skulle køre med farligt gods i form af trykflasker. Et område som er blevet opprioriteret hos lovens håndhævere, hvor der gives store bøder, hvis man ikke er i besiddelse af et certifikat. Fortrinsvis interessant for køleteknikere og tømrere, men generelt for alle vores elever. Trailerkørsel med kørelærer Vi har også lavet en aftale med en kørelærer om at tilbyde trailerkørekort til vores elever. Mange har behov for dette i forbindelse med deres arbejde, så det er en god ide at tage det, medens de er på skole. Fremadrettet forventes det at blive obligatorisk for alle, der skal køre med trailer over 750 kg total. Intelligent Hus Installation Her ud over er der tilbudt IHC begynder kursus for alle elever, hvor man får kendskab til Intelligent Hus Installation, så man selv kan arbejde lidt videre med det. Sundhedscafe har vi afholdt, med fokus på kost, motion, alkohol og tobak, hvor eleverne blandt andet kunne få målt deres kondital, blodtryk og kulilte i deres udåndingsluft. En god aften hvor en del af de elever der har fokus på deres krop og sundhed mødte op for at få gode ideer eller blive bekræftet. Er du trafiksikker? Vi har endvidere tilbudt en aften med trafiksikkerhed for de 18 til 25 årige, især med fokus på hastighed, selen og alkohol. Alle statistikker viser, at vores elevgruppe er blandt de mest udsatte i trafikken, og det vil vi gerne være med til at gøre noget ved. Aftenen har fokus på TRAFIKSIKKERHED med baggrund i alt for mange trafikdræbte på de danske veje. Sikker Trafik besøger skolehjemmet på DjH mandag den 30. august kl. 18.00 til 20.00 i auditoriet, LC Program En trafikpilot fortæller om TRAFIKSIK- KERHED og svarer på spørgsmål. En pårørende til en trafikdræbt fortæller om oplevelsen af at miste et kært menneske. Hvilke konsekvenser det har - både personligt og familiært. Kaffe/sodavand og kage til alle. Sundhedscafé Tirsdag den 24. august kl. 18.00-20.00 i auditoriet, Teknisk Akademi ved LC Hvor sund er du? Prøv forskellige test: Måling af kondital, fedtprocent, blodtryk, taljemål og kulilte i lungerne Kost Motion Alkohol Livet er fedt - hva syn s du? Arbejdsskader En af de ting, som håndværkerne kan blive udsat for, er arbejdsskader på kroppen ved forkerte arbejdsstillinger. Det prøver vi at forebygge ved at invitere en fysioterapeut, der fortæller lidt om sener, muskler og kroppens opbygning. Han fortæller om, hvordan man kan forebygge slidskader gennem rigtige arbejdsstillinger- og vedligeholdelse af kroppen, og om hvordan man optimalt bruger og udnytter maskinerne i vores motionscenter. 20 DjH punkt DjH punkt 21

Nyt fra personaleforeningen Navne NYT Sæt kryds i kalenderen til personaleforeningens næste arrangement. Af Peter Kjærsgård Personaleforeningen tilbyder dig at slippe for madlavningen Mortensaften og inviterer til Mortensaften onsdag den 10. november kl. 18.00 i restauranten. Kom med og lad os få en hyggelig aften i gode kollegers selskab. Tilmelding senest den 15. oktober til Helle: hj@hadstents. VELKOMMEN TIL: Ole Mogensen, underviser Elafdelingen, 14. juni Karsten Tügel, underviser Køleafdelingen, 1. august Sofie Louise Cramer, kontorelev Administrationen, 16. august MENU And med hvide og brune kartofler og rødkål. Ris a la mande med kirsebærsauce. TILLYKKE TIL: 65 år Jubilæum 25 år Mortens aften den 10. november Der vil være ½ fl. rødvin pr. mand (+mulighed for evt. tilkøb af mere) Man kan også bestille børnemenu med en sodavand. Karsten Tügel 23. december 2010 60 år Bjørn Rønde Anthonsen 1. november 2010 Prisen er kun kr. 100,- for voksne og kr. 50,- for hjemmeboende børn. Flemming Jensen 18. oktober 2010 Leif Peter Jensen 20. november 2010 Niels Søndergaard 28. december 2010 praktiksted til plastelever Vidste du at: Der på plastmageruddannelsens grundforløb startede 32 elever i august, hvilket er det største hold i flere år. 20 af eleverne havde ingen uddannelseskontrakt, da de startede, men et nyhedsbrev rundsendt til landets plastvirksomheder har allerede resulteret i, at otte virksomheder har henvendt sig med interesse i at ansætte én af de nye grundforløbselever. 50 år Julefrokost den 3. december Jette Wahl 29. november 2010 40 år Årets sidste arrangement i personaleforeningen er Julefrokost den 3. december. Nærmere udsendes senere, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Hanne Bisgaard Hansen 22. november 2010 22 DjH punkt DjH punkt 23