Aftale med Voksen Bo området 2013-2014



Relaterede dokumenter
Ladegården udgør et alternativt botilbud i henhold til Servicelovens 108, 85 og med tilhørende aktivitetstilbud

Aftaler for Det matrikelløse område

Formål med aftalen. Politiske visioner, mål og krav. Lovgrundlag og målgruppe

Aftaler for Rusmiddelcenter Randers for

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Velfærd gennem digitalisering

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Overblik over handleplaner i Social Strategi

Program for velfærdsteknologi

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Aftale med Voksen Bo omr det

Handleplan for de socialpsykiatriske bosteder i Randers kommune, Nørrebrogade, Sjællandsgade og Infanterivej

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Handleplan for de socialpsykiatriske bosteder i Randers kommune, Nørrebrogade, Sjællandsgade og Infanterivej

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi

Ung og familie udførerområdet

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Randers Krisecenter Aftalemål Januar 2019

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

NOTAT. Velfærdsteknologi

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Temaplan for psykisk sundhed

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Aftaler for det specialiserede dagområde

Grundelementerne i forvaltningens fremadrettede anbefalinger

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Målbillede for socialområdet

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed

Børn og familie udførerområdet Aftalemål November 2016

Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af magtanvendelser

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Børnehuset Mariendal AFTALE NOVEMBER 2014

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi

Den Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Udvalg: Socialudvalget

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Digitaliseringsstrategi

Børnehaven Glentevej AFTALE NOVEMBER 2014

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE NOVEMBER 2014

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Kristrup Børnehus AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Dokumentation, Effekt og Resultatmåling

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Helsted Børnehus. Læring og bevægelse AFTALE NOVEMBER I uderummet

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

De 9 strategiske pejlemærker

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

BDO har fra december 2013 og til begyndelsen af januar 2015 gennemført tilsyn på følgende tilbud på socialområdet:

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten Lyngby tlf.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENE. Hjemmevejledning til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne fra Åhusenes støttecenter

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget Motivation og hovedbudskab

Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Transkript:

Aftale med Voksen Bo området 2013-2014 Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed mulighederne for strategisk planlægning skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder for 2013-2014, og aftalen indgås mellem socialområdet og Randers Byråd. Politiske visioner, mål og krav Randers Kommunes overordnede socialpolitiske målsætning er at sikre et socialt sikkerhedsnet, der er så fintmasket, at ingen falder igennem. Det betyder på kort sigt, at ingen med behov for hjælp efterlades nødlidende. På lang sigt er målet, at alle med særligt behov får støtte til at forbedre deres situation. Lovgrundlag og målgruppe Socialpolitikken henvender sig til borgere med et særligt behov for hjælp. Hvem, der har et sådant behov, afhænger både af den konkrete situation og af den enkeltes personlige ressourcer. Politikken skal ses som en paraply over kommunens samlede sociale indsats. Socialpolitikken baserer sig mål- og værdimæssigt på Randers Kommunes Vision 2017. Beskrivelse af aftaleenheden Voksen Bo Voksen Bo dækker botilbud (efter Lov om social service 107, 108, 110) og boliger (efter Lov om almene boliger, hvor støtten gives efter Lov om social service 85). Indsatsen vedrører pædagogisk støtte, pleje og omsorg til borgere med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Indsatsen ydes til voksne med et mere varigt og omfattende behov end den indsats, der ydes i Det matrikelløse område. Tilbuddene til de enkelte målgrupper fordeler sig på: Botilbud til udviklingshæmmede, multihandicappede og autister Botilbud til sindslidende Botilbud til udsatte i kommunalt regi 1

Aftaler voksen BO For perioden 2013 2014 indeholder aftalen med Socialudvalget og med Randers Byråd aftalemål på flere niveauer. Fælles for socialområdet er der udvalgt 4 centrale mål. Foruden de centrale mål har man på områdeniveau og flere steder på tilbudsniveau udvalgt et eller flere aftalemål for perioden. Nedenstående aftaletekst er opbygget efter denne model og evalueringen af aftalerne for 2011 2012 følger herefter. Socialområdets fælles mål Fælles mål A - Den danske kvalitetsmodel på det sociale område At sikre systematisk dokumentation vi gør det, vi siger, at vi gør Den Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er et resultat af de senere års øgede fokus på kvalitet, dokumentation og kvalitetsudvikling i den offentlige sektor. Den danske kvalitetsmodel på det sociale område består af følgende elementer: 1. Standardprogram, hvor 6 standarder er udvalgt og implementeres. 2. SIP (De sociale indikatorprogrammer), der dokumenterer indsatser på de sociale botilbud. 3. Bruger- og pårørendeundersøgelser. Den Dansk kvalitetsmodel på det sociale område handler om at forbedre kvaliteten på de sociale tilbud ved at indsamle og formidle viden om, hvad der virker i praksis. Randers Kommune deltager i modellen i samarbejde med 4 andre kommuner samt alle regionale institutioner i hele landet. Der sikres, at de lokale tilføjelser til de fælles kommunale retningslinjer er kendte og anvendes af både ledere og medarbejdere, og at der arbejdes kontinuerligt med kvalitetscirklen (planlægge, udføre, måle, evaluere) i modellen. Implementering af de 3 nye standarder - medicinhåndtering, utilsigtede hændelser og magtanvendelse - vil ske i perioden. At der er udarbejdet fælleskommunale retningslinjer og lokale tilføjelser til de 3 nye standarder, og at de er kendte og anvendes på tilbuddene At de 6 eksisterende fælleskommunale retningslinjer er revideret, og at de lokale tilføjelser på tilbuddene er revideret At resultaterne fra den eksterne evaluering af Randers Kommunes arbejde er indarbejdet i de fremtidige planer. At arbejdet med kvalitetsmodellen er i stadig bevægelse på tilbuddene og beror på kvalitetscirklen At kvalitetsmålene og hvordan de anvendes er kendt af min. 90 % af det faste personale. af målet Der vil foregå en opfølgning og evaluering af målet på følgende måder: Der vil være løbende opfølgning af den kommunale koordinator og af styregruppen vedrørende den Dansk kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommune. Der laves en undersøgelse 2

af arbejdet én gang om året på tilbuddene. Der er årligt ekstern evaluering på tilbuddene fra andre kommuner. Hvis standarderne ikke følges, vil det indgå i det fælles evalueringsråds bemærkninger. Der vil årligt blive foretaget en undersøgelse af, i hvor høj grad de ansatte kender og bruger kvalitetsstandarderne. Fællesmål B - Implementering af IKT og velfærdsteknologiske løsninger Implementere IKT (informations- og kommunikationsteknologi) og velfærdsteknologiske løsninger på socialområdet for derigennem skabe en bedre velfærd for borgerne - i form af selvhjulpethed og afinstitutionalisering samt bedre arbejdsmuligheder for medarbejdere i form af mere effektive arbejdsgange. Udviklingen af IKT og velfærdsteknologiske løsninger til det sociale område er i rivende udvikling i disse år. Området har arbejde med IKT i en del år og vi ønsker, fortsat at igangsætte IKT projekter lokalt såvel som på tværs af områderne. Randers Byråd har endvidere vedtaget, at der fra 2013 udmøntes besparelser, som skal hentes ved anvendelse af IKT og velfærdsteknologiske løsninger. Områderne styrker implementeringen ved at ansætte en fælles medarbejder til denne funktion. Dette skal også sikre sammenhæng og fremdrift af lokale og tværgående IKT- projekter samt velfærdsteknologiske løsninger Deltagelse i tværkommunale projekter. Området har pt. samarbejder med Århus og Skanderborg kommuner. Samarbejde med Metodecentret for at fremme innovation samt deltage i udvikling og afprøvning af nye metoder i forhold til IKT Konkrete tiltag er beskrevet under de enkelte områder og projekter. At området har gennemført væsentlig tiltag på dette felt At der udarbejdes business case forud for et projekt At området samlet set opnår en besparelse ved indførelse af IKT At borgerperspektivet spiller en væsentlig rolle At der er udarbejdet succeskriterier for de enkelte projekter af målet Der vil være to former for evaluering Evaluering af om de overordnede succeskriterier er overholdt. Dette foregår ved en gennemgang af projekterne. Hvert enkelt projekt vil blive evalueret i forhold til den evalueringsplan, der er beskrevet for projektet. 3

Fællesmål C - Implementering af Psykiatriplan 2012 Psykiatriplanen 2012 iværksættes og implementeres på socialområdet. Socialudvalget har besluttet, at der skal udarbejdes en sammenhængende psykiatriplan for Randers Kommune. Planen skal være en udviklingsplan, der omfatter bostøtte-, bo- og aktivitetsområdet. Formålet med Psykiatriplan 2012 er at sikre, at borgere med psykiske lidelser også i fremtiden får den bedst mulige hjælp og støtte inden for de økonomiske rammer det socialpsykiatriske område er gearet til at kunne udvikle sig og tilpasse sig til kommende udfordringer for området området stadig er en god arbejdsplads med trivsel og motivation Psykiatriplanen 2012 forventes endeligt godkendt af byrådet i december måned 2012. At arbejde systematisk og kontinuerligt med rehabilitering At udviklet et område, der er fleksibelt og dynamisk i forhold til borgernes aktuelle behov og de økonomiske rammer At udarbejde en handleplan, der kan realisere psykiatriplanen på boområdet At flere borgere opnår hel eller delvis recovery/rehabilitering. At flere borgere kan klare sig i eget hjem At der er et mere fleksibelt boområde At aktiviteter på boområderne har et sigte vedr. rehabilitering. af målet Arbejdet med implementering af Psykiatriplan 2012 er en langsigtet proces over de kommende 5 år, hvorfor der ud over evalueringsformer også skal tages hensyn til tidsfaktoren. Overordnet evaluering vil indgå i selve vedtagelsen af den samlede psykiatriplan. På bo boområdet vil der blive evalueret gennem de brugerundersøgelser, som bliver foretaget hver andet år. Med de ændringer, der vil være på området, er det nødvendigt, at tage evalueringsredskaber - så som fokusgruppe interview, socialministeriets BIKVA model samt screeningsværktøjer i brug. Med disse værktøjer kan de specifikke udviklingstræk undersøges. Der skal gøres opmærksom på, at de enkelte værktøjer kun anvendes på et repræsentativt udsnit af tilbuddene. Fællesmål D - Spredning af viden fra rotationsprojektet Implementering af de opnåede nye kompetencer fra rotations- og kompetenceudviklings projektet. Med udgangspunkt i, at beskæftigelsessituationen har udviklet sig negativt i de seneste år, har det været 4

nødvendigt at lave løntilskudsjob til en lang række ledige borgere. En af måderne har været at lave jobrotationsforløb, som betyder, at de ledige gennem jobbet opkvalificeres, samtidig med at de faste medarbejdere opkvalificeres gennem et kompetenceudviklingsforløb. Kompetenceudviklingsdelen er bestemt ud fra en undersøgelse af socialområdets kompetencebehov Projektet er desværre afhængigt af dårlige konjunkturer, og det bedst tænkelige vil være, at beskæftigelsessituationen blev således, at det ikke var nødvendigt med projektet. Gennemførelse af nedenstående er derfor under forudsætning af, at der er brug for projektet. Tanken er at skabe et grundlag for fælles sprog og metodetilgang i arbejdet med områdets målgrupper. Rotationsprojektet løber fra efteråret 2012 og frem til 2014, og det er tænkt, at alle pædagogiske medarbejdere på socialområdet skal deltage i forløbet. I alt skal 450 medarbejdere undervises inden for to hovedspor: - Neuropædagogik - Pædagogisk sociologi & udvikling Der laves forventningsafstemninger mellem ledere og medarbejdere inden opstart på uddannelsen omkring den enkeltes, arbejdspladsens og organisationens forventninger til læring Der laves en plan for spredning af viden med krav til den enkelte, arbejdspladsen og ledelsen som en del af uddannelsen. Den nye viden sættes på dagsordenen til tema- og personalemøder Der oprettes netværk for de medarbejdere, der har været af sted på uddannelse Den nye viden arbejdes ind i områdets andre metoder og værktøjer Der afholdes løbende ledertræf, der skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den nye viden medarbejderne får og ledernes forventninger til undervisningens indhold Der er spredt viden fra rotationsprojektet ind i organisationen. Medarbejdere tilkendegiver betydningen af den nye viden som et kompetenceløft. Den nye viden er integreret i organisationens andre pædagogiske metoder. En egentlig tilbundsgående evaluering af et sådant område vil koste utroligt mange ressourcer. Folkeskolen har prøvet det på elevsiden med deres elektroniske prøveformer, og det har været et mangeårigt udviklingsarbejde. Det er derfor nødvendigt at bruge indirekte evaluering. Områdelederne skal have løbende fokus på målet og skal lave en årlig opfølgning og endelig evaluering i 2014. Dette skal foregå ved at beskrive de spor og tegn, der er på, at den nye viden har spredt sig til det konkrete arbejde. Emnet tages op i forbindelse med MUS og i forbindelse med udfyldelse af IKU-skema. 5

Voksen bo områdets egne mål Udviklingsmål 1 udvikling af pædagogikken og driften gennem teknologiske værktøjer Opnå en besparelse på 0,5 mio. kr. ved indførelsen af relevante IKT og velfærdsteknologier. Opnå en besparelse på 0,5 mio. kr. ved indførelsen af relevante IKT og velfærdsteknologier. Byrådet vedtog ved budget 2013, at der skal laves en besparelse på 0,5 mio. kr. ved indførelsen af IKT og velfærdsteknologier på voksenboområdet Der nedsættes en tværgående arbejdsgruppe bestående af områdelederen, ledere og IKT- medarbejdere. Arbejdsgruppen har til formål at undersøge og afprøve mulige IKT og velfærdsteknologier, der kan have relevans for området. Der vil i aftaleperioden start blive afprøvet minimum to større IKT og/eller velfærdsteknogier på området. Der vil forud blive udarbejdet business cases i samarbejde med driftsområdet, der skal redegøre for forventede faglige og økonomiske gevinster ved teknologien. Ud over de to større projekter vil der være en række mindre projekter, hvilket fremgår af denne aftale. Disse kan også bidrage til besparelserne. At der er indført teknologi, der som minimum medfører en besparelse på 0,5 mio. kr. i 2013 At teknologierne videreudvikles i perioden for forsat implementering Der vil blive nedsat en projektgruppe, der løbende følger op - herunder også til Socialudvalget. Ved projektafslutning vil der blive lavet en evalueringsrapport, der konkluderer på mål og succeskriterier. At der med udgangspunkt i arbejdet med projekterne udarbejdes MED-retningslinjer for det videre arbejde. Digitalisering af arbejdsgange på botilbuddene Digitalisere arbejdsgange på botilbuddene. et er en del af voksenboområdets samlede handleplan i forhold til at opfylde budget 2013-vedtagelsen om, at der skal ske en samlet besparelse på 0,5 mio. kr. ved ibrugtagen af IKT- og velfærdsteknologier. Botilbuddene har indkøbt et antal tablets, der skal medvirke til en effektivisering og lette tilgængeligheden til dokumentation i det pædagogiske arbejde. Det betyder, at arbejdsgange og procedurer for dokumentation skal tilpasses, således man får det optimale ud af den øgede it-tilgængelighed. Der nedsættes en arbejdsgruppe i hvert tilbud, der har til opgave at analysere arbejdsgangene og 6

udarbejde nye procedurer for brugen af dokumentation. Arbejdsgruppen skal udarbejde handleplan for implementeringen. Arbejdsgruppen skal endvidere udarbejde nyt digitalt materiale, der skal erstatte de opslag og oversigter, der på nuværende tidspunkt hænger fysisk i eksempelvis hygiejnerum. Den pædagogiske forberedelsestid er reduceret og medarbejderen anvender en større del af arbejdstiden til borgerrettet tid. Fysiske opslag er væk De nye arbejdsgange er udarbejdet og implementeret Tablets anvendes i det daglige pædagogiske arbejde. Der kan foretages rationalisering som konsekvens af projektet Der laves en skriftlig evaluering af målene hver 3. måned til internt brug. Personalemøder vil blive anvendt til en fælles drøftelse blandt medarbejderne om optimering af de digitale tilgange har givet en effekt ift. øget gennemsigtighed og lettere arbejdsgange. Der vil ved aftaleperiodens afslutning blive målt på, hvorvidt arbejdsgangsprocedurer mm. er blevet digitalt tilgængelige. Der vil ved aftalemålets afslutning blive lavet fokusgruppeinterview med medarbejdere og ledere med henblik på en evaluering af målet - herunder effektiviseringsgevinster ved indførelsen af tablets. Der vil blive lavet stikprøvekontrol af, hvorvidt arbejdsgangsprocedurer mm. er kendt for alle medarbejdere. Der vil også være erfaringsudveksling mellem botilbuddene. Digitalisering af al dokumentation på Paderuphus og Støttecentrene Digitalisering af al dokumentation på Paderuphus og Støttecentrene Arbejdet med den Danske Kvalitetsmodel, individuelle planer og det sociale indikatorprogram (SIP) medfører behovet for at samle dokumentations- og vidensredskaberne på en smart og sammenhængende måde i it-systemet, Bosted. De socialpsykiatriske bosteder er startet senere med den Danske Kvalitetsmodel og har derfor behov for at effektivisere arbejdet. Digitaliseringen foregår samtidig med, at bostederne indførelser det sociale indikatorprogram Ressourcepersoner og leder skal i samarbejde med den kommunale koordinator implementere SIPprogrammet. System bosted tilrettes, så de retningsgivende dokumenter bliver en del af systemet. Udarbejdelse af vejledning i anvendelsen af Bosted til dokumentation. Oplæring i anvendelsen At der er indberettet SIP på alle beboere ved udgangen af 2014. At resultaterne fra SIP anvendes i det daglige arbejde og bruges som et grundlag for de årlige opfølgningsmøder mellem borger og myndigheder. Alle medarbejdere anvender Bostedsystemet til dokumentationsarbejdet ved udgangen af 7

aftaleperioden. Mapper og papirer er fjernet fra kontorerne ved udgangen af aftaleperioden. Den pædagogiske forberedelsestid er mindsket, og der er skabt større sammenhæng i opgaveløsningen - herudover er kvaliteten af dokumentationen forbedret. Der kan foretages rationalisering som konsekvens af projektet Tovholder for den Danske Kvalitetsmodel og lederen af tilbuddene vil følge op på mål og succeskriterier minimum hver halve år. Der udarbejdes egne kontrolskemaer for at have målepunkter på, hvor langt man er i processen. Der vil ved aftalemålets afslutning blive lavet fokusgruppeinterview med medarbejdere og ledere med henblik på en evaluering af målet - herunder effektiviseringsgevinster. Der vil blive lavet stikprøvekontrol af, hvorvidt de aftalte mål bliver efterlevet. Der vil også være erfaringsudveksling mellem botilbuddene Afprøvning af spiserobotter på bosteder for handicappede Afprøvning af spiserobotter med henblik på at øge borgerens selvstændighed samt spare personaleressourcer Byrådet vedtog ved budget 2013, at der skal laves en besparelse på 0,5 mio. kr. ved indførelsen af IKT og velfærdsteknologier på voksenboområdet Servicestyrelsen har sammen med 8 bosteder gennemført et pilotprojekt om brugen af spiserobotter. Voksenbotilbuddene vil igangsætte et projekt om brugen af spiserobotter for fysisk handicappede borgere. Markedet for spiserobotter skal undersøges - herunder de enkelte spiserobotters relevans for fysisk handicappede borgere med psykisk funktionsnedsættelse. På baggrund af ovenstående, skal der på Marienborgvej og Harridslev laves pilotprojekt, hvor spiserobotter afprøves i relation til en borger hvert sted. Pilotprojektet skal afdække relevansen af en fuld implementering af spiserobotter - herunder borgertilfredshed og effektiviseringsgevinster Borgeren opnår større selvstændighed Der anvendes færre personaleressourcer under måltiderne Projektet kan udbredes i større skala Der vil blive nedsat en projektgruppe, der vil lave løbende opfølgninger. Opfølgningerne skal have en praktisk karakter. Ved projektafslutning vil der blive lavet en evalueringsrapport, der konkluderer på mål og succeskriterier - herunder en plan for udbredelse i større skala. 8

Implementering af informations- kommunikationsteknologi (IKT) for brugere på udsatteområdet Sikre at brugere af værestedet Perron 4 samt bostederne Åbo og Blommevej har adgang til offentlig information og korrespondance. Fra 2015 skal kommunikationen med det offentlige system som udgangspunkt foregå digitalt. Fra 2014 stiller Folketinget krav om, at alle borgere skal have en digital postkasse. Der vil blive oprettet en Net-baseret adgang på værestedet og botilbuddene, hvor medarbejderne vil hjælpe borgerne med anskaffelse af Nem ID og i brugen af nettet. At 50 % af borgeren har Nem ID og offentlig postkasse ved udgange af 2013 og alle har det medio 2014. Leder og medarbejdere vil løbende følge op på målet. Der ved blive endelig evalueret medio 2014 gennem spørgeskema/interviewundersøgelse. Udviklingsmål 2 Yderligere inddragelse af borgere og pårørende Implementering af retningslinjer for inddragelse af frivillighed på bostederne for handicappede Bostederne for handicappede ønsker at arbejde med inddragelsen af frivillige i det sociale arbejde. Inddragelsen af frivillige skal højne den enkelte beboers livskvalitet og muligheder. Voksen Bo har i foråret 2012 udarbejdet retningslinjer for inddragelse af frivillige på området. Området ønsker nu at implementere retningslinjerne og sikre, at der inddrages frivillige i det sociale arbejde på området. Retningslinjerne udmøntes gennem MED, og der skal laves beslutninger om, hvilke områder og hvilke opgaver det er relevant at tænke frivillige ind i. Brugen af frivillige - herunder hvilke områder og opgaver de skal varetage - skal drøftes på beboermøder. At der er udvalgt min. to områder, hvor der kan tænkes frivillige ind, og at disse er iværksat. At brugen af frivillige har højnet borgerens livskvalitet og muligheder. Status for målet opgøres minimum hvert halve år. Social og Arbejdsmarked afholder med udgangen af 2013 og 2014 et stormøde om frivillige projekter og muligheder for spredning af viden og projekter 9

Oprettelse af pårørenderåd på botilbuddene for handicappede Oprettelse af pårørenderåd på tilbuddene for handicappede. Der har igennem flere år været forsøgt at oprette pårørenderåd på døgntilbuddene. Dette er ikke lykkedes alle steder. På alle botilbud for handicappede vil der nu blive særlig fokus på oprettelse af pårørenderåd og udvikling af disse. Mange af bostederne er sammensat i grupper, hvorfor der også er mulighed for, at pårørenderådene afspejler denne organisering. Der vil blive udarbejdet vedtægter for arbejdet i pårørenderåd, og de pårørende vil blive inviteret til orienteringsmøder vedr. arbejdet med pårørenderåd. At der ved udgangen af 2013 er oprettet pårørenderåd, og at de er i reel funktion Der vil blive lavet en opfølgning på målet ultima 2013 og efterfølgende en evaluering i 2014. Information gennem hjemmesider på handicapområdet til pårørende Information gennem hjemmesider til pårørende. Handicapområdet har i efteråret 2012 gennemført en pårørende-tilfredshedsundersøgelse. Undersøgelsen viste en høj grad af tilfredshed - dog var der et ønske om mere information omkring, hvad der sker på tilbuddene. Formidlingen af disse informationer ønsker områderne at kommunikere på hjemmesider. Hjemmevejlederteamet skal i den forbindelse have oprettet en hjemmeside. Dette gøres i samarbejde med Randers Kommunes Kommunikationsafdeling og Drift- og udviklingsafdelingen. De øvrige tilbud i områderne vil målrettet arbejde med at ajourføre deres eksisterende hjemmesider. De vil udarbejde en procedure for, hvordan aktiviteter og nyheder bliver lagt på hjemmesiderne løbende. At Hjemmevejlederteamet ved udgangen af 2013 har fået lavet en hjemmeside, og at den er fuldt udbygget ved udgangen af 2014. At den nye procedure for kommunikation følges. At de pårørende ved næste tilfredshedsundersøgelse svarer, at de oplever at informationsniveauet er steget. At der laves en scanning af status for hjemmesidernes omfang og kvalitet i 2013 og 2014. 10

Scanningen foretages i samarbejde mellem Randers Kommunes Kommunikationsafdeling og Drift- og udviklingsafdelingen Fastholdelse og styrkelse af processen omkring brugerinddragelse og brugerdemokrati på perron 4 Fastholde og styrke processen omkring brugerinddragelse og brugerdemokrati I november 2011 blev der startet en proces med Landsforeningen af Væresteder for at minimere konflikter ml. brugerrepræsentanterne i brugerrådet og inddrage et større antal af brugerne omkring beslutninger på Perron 4. Brugerrådsmøderne blev afskaffet og afløst af månedlige demokratiske værestedsmøder, hvor så mange brugere som muligt har indflydelse på tiltag og aktiviteter. I begyndelsen af 2012 blev der nedsat en aktivitetsgruppe, som tilrettelægger aktiviteter. I juni 2012 startede man med at holde brugeråbent to søndage om måneden. Aktiviteter Fastholdelse af værestedsmøder én gang månedligt og fastholdelse af brugeråbent to søndage om måneden samt faste møder med brugeråben-gruppen og aktivitetsgruppen. At brugeråben bliver udvidet til eks. søn- og helligdagsåbent. At så mange brugere som muligt får indflydelse på tiltag og aktiviteter. Løbende opfølgning og status for arbejdet minimum hver halve år. Resultaterne af arbejdet samles i en rapport i efteråret 2014. Udviklingsmål 3 Udvikling af pædagogiske metoder og indsatser målrettet Voksen Bo området. Deltagelse i sundhedsfagligt projekt At fremme sundheden og forebygge nye kronisk livsbetingede sygdomme blandt psykisk syge i socialpsykiatriske tilbud. Socialområdet i Randers Kommune deltager i projektet Sundere liv i socialpsykiatrien i samarbejde med 4 regionale socialpsykiatriske tilbud og 4 andre kommuner i Midtjylland. en for projektet er, at psykisk syge har signifikant flere livsstilsbetingede sygdomme end den øvrige befolkning. 76 % har mindst én somatisk sygdom, 52 % har to eller flere sygdomme og mere end hver anden har været behandlet for en somatisk sygdom inden for det seneste år. Personalekurser som støtter personalet i at gennemføre forandringer i organisationen, der gør det nemmere at leve sundt. 11

Deltagelse i tværfagligt og tværsektorielt netværk En livsstilsvejlederuddannelse for 12 medarbejdere. En uddannelse til sundhedsvejleder for psykiatribrugere Der er implementeret 1-2 sundhedspakker med praksisforandringer med forebyggende tiltag Der er min. 30 deltagere fra Randers Kommune At der er opnået et målbart sundere liv i socialpsykiatrien for de borgere, der har deltaget i projektet Der vil blive foretaget før- og eftermålinger af borgernes sundhedstilstand i projektet. Der er løbende registrering af tilsigtede og utilsigtede effekter. Der er i projektperioden løbende opfølgninger fra CFK (Center for folkesundhed og kvalitetsudvikling) og socialområdet vil udarbejde rapport om deltagelse i projektet ved projektets afslutning. Etablering af en fælles nattevagtsfunktion, på tværs af voksenboområdet Etablering af en fælles nattevagtsfunktion på tværs af voksenboområdet. Ud over at være en fysisk nattevagt, skal der anvendes webbaseret teknologi, der muliggør websamtaler med borgeren. Området har erfaret, at der er borgere, der har et behov for periodisk kontakt med personale om natten. gruppen er psykisk sårbare borgere, der ikke bor på et døgntilbud og hjemmeboende borgere med handicap. Der vil være tale om en flyvende nattevagt efter vagtlægeprincippet. Nattevagtfunktionen vil også være indrettet som en elektronisk virtuel nattevagt. Oprettelsen af en nattevagt-ordning vil have en tryghedsskabende funktion. et skal også ses i relation til Psykiatriplan 2012, hvor målsætningen er, at borgere fremadrettet opholder sig i kortere tid på botilbud og dermed hurtigere kommer ud i eget hjem. For at sikre, at ingen bliver tabt i den proces, oprettes en nattevagt-ordning. Der skal undersøges, hvor nattevagt-ordningen fysisk placeres bedst, og der skal udarbejdes funktionsbeskrivelse for nattevagten Der skal indkøbes teknisk udstyr og websamtaleprogram, der overholder persondataloven. Ordningen forudsætter, at borgerne selv har det nødvendige udstyr. Der kan som hovedregel ikke tilbydes it-udstyr til borgeren, idet dette ikke er et anerkendt hjælpemiddel. Borgere skal informeres om ordningen og instrueres i den tekniske brug af den. At borgere får mulighed for at få støtte i akutsituationer At 50 borgere efter et års drift benytter sig af nattevagt-ordningen At funktionen hovedsagelig er tryghedsskabende og ikke handlende Der er tale om et pilotprojekt, hvor behovet ikke er kendt på forhånd. Ordningen, herunder hvor mange der benytter sig af den, vil derfor blive fulgt tæt af områdeleder og ledere på området. 12

Der vil blive lavet en evaluering tre måneder efter opstart af funktionen. Ordningen vil samlet set blive evalueret midt i 2014 mhp. på at vurdere den videre brug af nattevagtordningen Fastholdelse af recovery- tankegangen med fokus på Case Management (CM) på udsatteområdet At er at alle beboere får tilknyttet en Case Management koordinerende kontakt person for at skabe sammenhæng og helhed i borgerens liv. Dette skal understøtte recovery- tankegangen. Udsatteområdet har været en del af hjemløsestrategien, hvor der b.la skulle arbejdes målrettet med Case Management. Hjemløsestrategien ophører med udgangen af 2012. Området ønsker imidlertid fortsat at udvikle og have fokus på Case Management. I Hjemløsestrategien var der udviklet en metode og et indberetnings system til at udvikle Case Management. Denne metode vil det forsat blive arbejdet med. CM- opgaven er i samarbejde med borgeren at have den koordinerende funktion i indsatsen omkring beboeren. Opgaven er at informere samarbejdsparterne, indkalde til møder vedr. beboeren og at have bisidder- og ledsagerfunktioner. Man er ansvarlig for, at de mål, der er sat op for borgeren, forsøges opfyldt. At der for borgeren er skabt sammenhæng mellem de leverede ydelser. At alle beboer ved udgangen af 2014 har tilknyttet en Case Management koordinerende kontakt person At der er lavet beskrivelser på CM, og at arbejdet dokumenteres Evaluerings- og opfølgningsmetoderne vedrørende CM, som bliver brugt ved evaluering af hjemløsestrategien, anvendes. Opfølgningen foretages også ved det årlige handleplansmøde. Sikre et godt fagligt miljø gennem et struktureret arbejdsmiljø på udsatteområdet. At sikrer tydelighed, ensartethed og rummelighed overfor borgere med tunge og komplekse problemstillinger - heraf mange med misbrugs- og dobbeltdiagnoser. Dette sikres af et godt fagligt arbejdsmiljø i tilbuddene. gruppen som frekventerer tilbuddene er borgere, som er psykisk ustabile, har misbrugsproblemer og mange har dobbeltdiagnoser. Det er vigtigt, at medarbejdere løbende bliver klædt på til at kunne varetage en kompleks opgave og kunne håndtere konflikt situationer samt pludseligt opståede problemstillinger. Dette har vital betydning for både borgerens og medarbejdernes trivsel og tryghed. 13

Aktiviteter Udarbejdelse af skriftlige retningslinjer/dokumentation, der giver mulighed for at have den rigtige information og beslutningsgrundlag. Afholdelse af faglige læringsdage og konflikthåndteringskurser. Løbende faglig supervision og kollegial sparring i det daglige. At der på alle tilbuddene er udarbejdet retningslinjer/dokumentation for introduktion til arbejdet i 2013 At der har været afholdt min. to supervisions forløb på hvert sted ved udgange af 2013 og to ved udgange af 2014. At der har været afholdt et konflikthåndteringskursus i området. Emnet er en integreret del sikkerhedsarbejdet. Emnet tages op på alle sikkerheds- og personalemøder. Opfølgningen på aftalemålene sker løbende. Der vil derudover blive gjort status over aftalemålene halvårligt i forbindelse med et områdeledermøde. Den endelige og afsluttende opfølgning og evaluering fremgår af de enkelte projekter. Økonomi Der er ikke nogen af aftalemålene, som kræver ressourcer ud over det generelle budget Gensidige aftaleforhold Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 14