Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole

Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 5 METODE 6 Analysens struktur 7 SKOLEVEJSANALYSE FOR IKAST NORDRE SKOLE 8 Transport til skole 10 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 11 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 12 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 13 Aktivitet efter skole 14 Transport fra skole 15 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 16 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 17 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 18 Transport til hjemmet 19 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 20 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 21 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 22 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest 23 Benyttede buslinjer 25 Sammenfatning 26 UTRYGGE LOKALITETER VED IKAST NORDRE SKOLE 27 Besigtigelse 28 Kommentarer fra Ikast Nordre Skole 32 3

4

INDLEDNING Ikast-Brande Kommune har med assistance fra Grontmij A/S gennemført en skolevejsanalyse på samtlige af kommunens folkeskoler og friskoler. Skolevejsanalysen blev gennemført i perioden fra mandag den 2. september til fredag den 4. oktober 2013. Formålet med skolevejsanalysen er: at gennemføre en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af eleverne til skole, fra skole til fritidshjem / fritidsaktivitet og fra fritidshjem / fritidsaktivitet til hjem at udpege evt. lokaliteter, som eleverne vurderer, er farlige eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / fritidsaktivitet at kortlægge elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsaktivitet. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, ligesom det har været op til skolerne at afgøre hvilke klassetrin, der skulle deltage i undersøgelsen. Dog har der fra Ikast-Brande Kommunes Drift- og Anlægsafdeling og Skoleafdelingen været udmeldt et stort ønske om, at skolerne skulle deltage. På baggrund af skolevejsanalysen er der foretaget besigtigelser på hver skole. Her har kontaktpersonerne på skolerne og færdselslæreren deltaget i besigtigelsen sammen med repræsentanter fra kommunen og politiet. Besigtigelserne er foregået på den måde, at der ved hver skole indledningsvist er drøftet, hvilke lokaliteter skolerne opfatter som utrygge for eleverne samt hvilke lokaliteter eleverne selv har angivet som utrygge. Besigtigelserne er et vigtigt grundlag for senere udarbejdelse af løsningsforslag til forbedring af lokaliteten, idet de er foretaget på baggrund af skolernes lokalkendskab. Alle skoler har deltaget aktivt i besigtigelserne, hvilket Ikast-Brande Kommune gerne vil takke for. 5

METODE Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne i kommunen. Skolevejsanalysen er gennemført via Internettet. Her har eleverne i et spørgeskema angivet deres transportmiddelvalg, indtegnet deres rute til og fra skole samt angivet hvor på vejnettet de føler sig utrygge. Indledningsvist har hver elev angivet deres bopæl, skole og klassetrin. Herefter er eleverne blevet spurgt om, hvilket transportmiddel de benyttede den pågældende dag spørgeskemaet blev udfyldt: fra hjem til skole fra skole til eventuel fritidsaktivitet fra skole / fritidsaktivitet til hjem Derudover var der en række tillægsspørgsmål om brugen af cykelhjelm og lys på cyklen samt brugen af refleksvest. Efterfølgende har eleverne indtegnet deres rute til og fra skole samt eventuelle fritidsaktiviteter. På kortet var den enkeltes hjem og skole markeret. Afslutningsvist er hver elev blevet bedt om at udpege eventuelle utrygge steder på vej til og fra skole, enten et kryds eller en strækning. Ved hver udpegning af et utrygt sted blev eleven bedt om at kommentere, hvorfor eleven føler sig utryg på netop dette sted. Til angivelse af årsagen til utryghed havde eleverne følgende foruddefinerede valgmuligheder at vælge imellem Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage 6

Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært sted at krydse vejen Andet Eleverne har udfyldt spørgeskemaet på klassen og har derfor haft mulighed for at få hjælp og vejledning fra en lærer. Nogle skoler har benyttet sig af at lade de ældste elever hjælpe de yngste, hvilket erfaringsmæssigt giver gode resultater. Som udgangspunkt blev skolerne bedt om at lade alle klassetrin deltage i undersøgelsen, men det var op til de enkelte skoler at vurdere hvilke ressourcer, der var til undersøgelsen. Analysens struktur I det følgende vises resultaterne for Ikast Nordre Skole. De indsamlede data gengives og skolevejene for de gående og cyklende samt knallert er vist på et kort. Endvidere er de lokaliteter, hvor eleverne føler sig utrygge ved færdsel, vist på kort. Ved lokaliteterne er det opgjort, hvor mange bemærkninger om utryghed, der er til en given lokalitet. En elev kan godt angive mere end en bemærkning pr. lokalitet. Ved den generelle beskrivelse af elevernes adfærd er eleverne blevet opdelt i tre aldersgrupper: Yngste elever, 0. kl. 3. kl. Mellemste elever, 4. kl. 6. kl. Ældste elever, 7. kl. 9. kl. 7

SKOLEVEJSANALYSE FOR IKAST NORDRE SKOLE Ikast Nordre Skole er beliggende i det nordlige Ikast på Hagelskærvej, se figur 1. Figur 1 Skoleveje for gående og cyklende elever ved Ikast Nordre Skole Ikast Nordre Skole har 358 elever fordelt på årgange fra 0. klasse til og med 9. klasse. Der er 231 elever som har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 65 %, se tabel 1. 8

Ikast Nordre Skole Alle deltagende skoler i Ikast-Brande Kommune Klasse Deltagende Andel af Deltagende Andel af Elevtal Elevtal elever elever elever elever 0. Klasse 33 29 88% 485 279 58% 1. Klasse 33 0 0% 492 166 34% 2. Klasse 32 14 44% 518 225 43% 3. Klasse 42 32 76% 507 403 79% 4. Klasse 36 27 75% 530 320 60% 5. Klasse 33 14 42% 500 349 70% 6. Klasse 41 39 95% 537 405 75% 7. Klasse 40 36 90% 507 416 82% 8. Klasse 38 17 45% 492 318 65% 9. Klasse 30 23 77% 395 233 59% I alt 358 231 65% 4963 3114 63 % Tabel 1 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Næsten alle klasser har deltaget i undersøgelsen, med undtagelse af 1. klasse. Den laveste svarprocent er i 5. klasse med kun 42% og den højeste er fra 7. klasse med 90%. Det vurderes at resultatet er repræsentativt for alle skolens elever, da mange klasser har en høj svarprocent. Den samlede svarprocent for skolen er på 65%. 9

Transport til skole Der er hele 55 % af eleverne som benytter cykel/knallert til at komme i skole. 28 % bliver kørt i bil, 11 % går til skole og kun 6% benytter bus/tog, se tabel 2 og figur 2. Hermed er 61 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse 4 14% 3 10% 0 0% 22 76% 29 100% 1.klasse 0 0 0 0 0 2.klasse 0 0% 5 36% 2 14% 7 50% 14 100% 3.klasse 0 0% 19 59% 4 13% 9 28% 32 100% 4.klasse 1 4% 16 59% 5 19% 5 19% 27 100% 5.klasse 0 0% 12 86% 1 7% 1 7% 14 100% 6.klasse 2 5% 27 69% 1 3% 9 23% 39 100% 7.klasse 2 6% 25 69% 6 17% 3 8% 36 100% 8.klasse 0 0% 7 41% 4 24% 6 35% 17 100% 9.klasse 4 17% 14 61% 3 13% 2 9% 23 100% I alt 13 6% 128 55% 26 11% 64 28% 231 100% Tabel 2 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 2 Elevernes transportmiddel til skole 10

På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre Hele 85 % af de ældste elever går eller cykler alene, hvorimod hhv. 55 % og 53 % af de yngste og mellemste elever går eller cykler alene. Kun hhv. 2 % og 0 % af de mellemste og ældste elever følges med deres forældre, hvor det er 35 % af de yngste elever. 45 % af de mellemste elever følges med en kammarat, hvor hhv. 10 % og 15 % af de yngste og ældste elever følges med en kammarat. Der ses en tydelig tendens til, at de ældre elever går og cykler mere alene og at de ældre elever ligeledes går og cykler mindre med deres forældre, se figur 3. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 3 Andel af elever der går eller cykler med andre 11

I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle Hele 57 % af de elever i 0.-3. klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole, har mulighed for at gå eller cykle. Af eleverne fra 4.-6. klasse er dette tal 64 % og for eleverne i 7.-10. klasse er det 83 %. Således er der samlet set 66 % af eleverne der har mulighed for at gå eller cykle, se figur 4. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 4 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 12

I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 5. 30 25 20 15 10 5 0 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 5 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 90 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 11 % angivet en årsag, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 61 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 28 % har angivet andre årsager. 13

Aktivitet efter skole Figur 6 viser, hvad eleverne skal efter skole. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Besøg kammarat Sport eller fritidsaktivitet På fritidshjem Direkte hjem Figur 6 Elevernes aktivitet efter skole Der ses en tendens til, at jo yngre eleverne er, jo flere går på fritidshjem og jo ældre eleverne er, jo flere tager direkte hjem efter skole. 14

Transport fra skole Der er 41 % af eleverne, der er gående fra skole, 46 % er på cykel/knallert, 12 % bliver kørt i bil og 1 % er med bus/tog, se tabel 3 og figur 7. Hermed er 87 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 12 86% 0 0% 0 0% 2 14% 14 100% 1. klasse 0 0 0 0 0 2. klasse 7 58% 4 33% 0 0% 1 8% 12 100% 3. klasse 6 40% 9 60% 0 0% 0 0% 15 100% 4. klasse 3 33% 4 44% 0 0% 2 22% 9 100% 5. klasse 0 0% 3 100% 0 0% 0 0% 3 100% 6. klasse 0 0% 8 89% 0 0% 1 11% 9 100% 7. klasse 2 13% 10 63% 0 0% 4 25% 16 100% 8. klasse 3 60% 2 40% 0 0% 0 0% 5 100% 9. klasse 4 50% 2 25% 1 13% 1 13% 8 100% I alt 37 41% 42 46% 1 1% 11 12% 91 100% Tabel 3 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 7 Elevernes transportmiddel fra skole 15

På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre Et næsten ligeligt antal på mellem 37 % og 39 % af eleverne går eller cykler alene. 8 % af de yngste elever følges med deres forældre, mens ingen af de ældre elever gør det. Et næsten ligeligt antal på mellem 55 % og 61 % af eleverne følges med en kammerat, se figur 8. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 8 Andel af elever der går eller cykler med andre 16

I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle Hele 67 % af de elever i 0.-3. klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog fra skole, har mulighed for at gå eller cykle. For eleverne i 4.-6. klasse er dette tal kun 33 % og for eleverne i 7.-9. klasse er det ligeledes 33 %. Samlet set har 42 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur 9. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 9 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 17

I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 10. 6 5 4 3 2 1 0 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 10 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 12 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 17 % angivet årsager, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Bilerne kører for hurtigt og Der er for mange biler. 42 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 42 % har angivet andre årsager. 18

Transport til hjemmet På turen hjem kører 56 % på cykel/knallert og 24 % bliver kørt i bil. 15 % går fra skole og 5 % kører med bus/tog, se tabel 4 og figur 11. Således er 71 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse 4 14% 3 10% 0 0% 22 76% 29 100% 1.klasse 0 0 0 0 0 2.klasse 3 21% 4 29% 0 0% 7 50% 14 100% 3.klasse 4 13% 19 59% 0 0% 9 28% 32 100% 4.klasse 6 22% 16 59% 1 4% 4 15% 27 100% 5.klasse 0 0% 12 86% 1 7% 1 7% 14 100% 6.klasse 5 13% 28 72% 0 0% 6 15% 39 100% 7.klasse 3 8% 26 72% 4 11% 3 8% 36 100% 8.klasse 4 24% 7 41% 4 24% 2 12% 17 100% 9.klasse 6 26% 14 61% 2 9% 1 4% 23 100% I alt 35 15% 129 56% 12 5% 55 24% 231 100% Tabel 4 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 11 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 19

På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 70 % af de yngste elever går eller cykler alene, hvorimod hhv. 52 % og 88 % af de mellemste og ældste elever går eller cykler alene. 22 % af de yngste elever følges med deres forældre, hvor hhv. 3 % og 2 % af de mellemste og ældste elever følges med deres forældre. 8 % af de yngste elever følges med en kammarat og hhv. 45 % og 50 % af de mellemste og ældste elever følges med en kammarat. Der ses en tendens til, at de ældre elever følges mere med kammarater end de yngste elever, se figur 12. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 12 Andel af elever der går eller cykler med andre 20

I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 53 % af de yngste elever, der bliver kørt i bil eller er med bus/tog, har mulighed for at gå eller cykle. For de mellemste elever er det lavere på 31 % og for de ældste elever er det 69 %. Samlet set har 52 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur 13. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 13 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 21

I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller tager bus/tog til hjemmet, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 14. 25 20 15 10 5 0 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 14 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 67 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 12 % angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 67 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. 21 % har angivet andre årsager. 22

Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest Samlet set har 88 % af eleverne lys på cyklen/knallerten når der er mørkt. De yngste elever benytter kun lys på 70 % af deres ture og de ældste benytter lys på hele 94 % af turene, se figur 15. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 15 Andel af elever der benytter lys på cyklen, når det er mørkt, fordelt på aldersgrupper De yngste elever benytter hjelm på 92 % af turene, mens det samme kun er gældende for 90 % af de mellemstes ture og kun 29 % af de ældstes ture. Således er der en tendens til, at der bruges hjelm på en lavere andel af turene, jo ældre eleverne er. Samlet set benytter eleverne hjelm på 69 % af turene, se figur 16. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 16 Andel der benytter hjelm 23

Samlet set benytter 18 % af eleverne refleksvest. Hhv. 20 % og 23 % af de yngste og mellemste klasser og 12 % i de ældste klasser, se figur 17. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 17 Andel der benytter refleksvest 24

Benyttede buslinjer Tabel 5 viser, hvilke buslinjer eleverne benytter til skole, fra skole og til hjemmet. Det er primært linje 171, der benyttes. Bus linje Til skole Fra skole Til hjem I alt 77 2 0 0 2 171 4 0 4 8 175 2 0 4 6 176 1 0 0 1 176 eller 171 0 0 1 1 178 0 0 1 1 Blåbusser 1 0 0 1 Fra Faurholt 1 0 0 1 Fra Hedegårdsvej til Faurholt 1 0 1 2 Ikast ruten 1 0 0 1 Skolebussen 1 0 0 1 Ved ikke/ Ikke svaret 12 1 1 14 I alt 26 1 12 39 Tabel 5 Buslinjer som eleverne benytter 25

Sammenfatning Transportvanerne for de deltagende elever på Ikast Nordre Skole er opsummeret i tabel 6, hvor de også er sammenlignet med gennemsnittet for alle deltagende skoler. Transportmiddel til skole Ikast Nordre Skole Antal elever Andel af elever Ikast-Brande Kommune Antal elever Andel af elever Gående 13 6% 396 13% På cykel/knallert 128 55% 1575 51% I bus/tog 26 11% 268 9% I bil 64 28% 875 28% Transportmiddel fra skole Gående 140 61% 659 49% På cykel/knallert 46 20% 450 33% I bus/tog 24 10% 49 4% I bil 21 9% 186 14% Transportmiddel til hjemmet Gående 35 15% 503 16% På cykel/knallert 129 56% 1589 51% I bus/tog 12 5% 297 10% I bil 55 24% 725 23% Transportvaner Cykel/knallert, lys på cyklen 264 88% 3262 90% Cykel/knallert, brug af hjelm 206 69% 2310 64% Cykel/knallert, brug af refleksvest 55 18% 726 20% I bus, mulighed for at gå eller cykle 23 59% 341 56% I bil, mulighed for at gå eller cykle 76 58% 1082 61% Tabel 6 Oversigt over transportmiddelvalg og vaner i forhold til gennemsnittet 26

UTRYGGE LOKALITETER VED IKAST NORDRE SKOLE På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Ikast Nordre Skole, som eleverne har udpeget som utrygge eller farlige at færdes på. Figur 18 Udpegede utrygge lokaliteter ved Ikast Nordre Skole 27

I nedenstående tabel er de mest utrygge lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. Lokalitet Kryds/strækning Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigstforhold Ingen cykelsti Andet Svært sted at krydse vejen Udpegninger i alt Ilskovvej K 5 0 2 1 6 3 0 0 3 20 Jens Holdgårds Vej/Rugtoften K 0 2 0 2 0 2 0 0 0 6 Ved Grønningen/Sti K 0 0 0 1 0 4 0 1 0 6 Stenbjerg Allé /Viadukt K 1 3 0 1 0 0 0 1 0 6 Stenbjerg Allé/Tulstrupvej K 2 1 0 3 0 0 0 0 0 6 Stensbjerg Allé/Stadion Allé K 0 0 2 0 1 0 0 0 1 4 Nørregade K 0 2 0 0 0 1 0 1 0 4 Hagelskærvej/Ved Grønningen K 0 0 0 0 0 0 0 1 2 3 Jens Holdgårds Vej/Stadion Allé K 2 0 0 0 0 0 0 0 0 2 Vestre Allé K 0 0 2 0 0 0 0 0 0 2 Vestre Allé K 0 1 0 0 1 0 0 0 0 2 Stensbjerg Allé K 0 0 0 0 0 0 2 0 0 2 Ved Banen K 0 0 0 0 0 0 0 2 0 2 Broholmvej/Søbjergvej K 0 0 0 0 1 1 0 0 0 2 Bangsvej/Søbjergvej K 0 0 1 0 1 0 0 0 0 2 Hagelskærvej K 1 0 0 0 0 1 0 0 0 2 Tabel 7 Mest utrygge lokaliteter i nærheden af Ikast Nordre Skole. Årsager til utryghed er angivet. Tabellen er sorteret efter, hvor mange forskellige elever, der har angivet en lokalitet som utryg. Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse ved Ikast Nordre Skole mandag den 28. oktober 2013 kl. 8.30 9.30. Nedenfor er de kryds og/eller strækninger, der er besigtiget, angivet med beskrivelse af det oplevede problem samt løsningsforslag. 28

Stenbjerg Allé / Tulstrupvej Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 6 elever pga. høj hastighed, mange biler og farligt kryds. Beskrivelse af kryds: Krydset Stenbjerg Allé / Tulstrupvej er et større, signalreguleret F kryds. Der er etableret fodgængerfelt i alle 4 ben. Der er ikke separat cykelsignal i krydset. Der er kantbaner i begge sider langs Stenbjerg Allé og dobbeltrettet cykelsti langs Ilskovvej. Der er fornylig etableret blåt cykelfelt fra Tulstrupvej til Hagelskærvej. Løsningsforslag: Der foreslås ingen ændringer af krydset, idet krydset vurderes at være et sikkert krydsningssted. Krydset Stenbjerg Allé / Tulstrupvej set mod syd. Krydset Stenbjerg Allé / Tulstrupvej set mod øst. 29

Ved Grønningen / Sti Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 6 elever pga. farligt kryds, dårlige oversigtsforhold og andet. Beskrivelse af kryds: Krydset er en belyst viadukt under banen med et smalt stiforløb. Stien er etableret med en flisebelægning. Der er ringe oversigtsforhold på begge sider af viadukten. Der er opsat hegn ind mod banens areal. Stien benyttes af mange lette trafikanter, der bl.a. skal til og fra Ikast-Hallen. Løsningsforslag: Det vurderes umiddelbart at være svært at ændre på de eksisterende forhold, idet viadukten ligger under banen og i øvrigt er afgrænset af hallens bygninger mod syd. Det vurderes ikke, at spejle vil have en effekt på trygheden. Det kan evt. overvejes at flytte hegnet, så stien afrundes i en mere blød bue, hvorved tilkørselsforholdene forbedres. Denne løsning skal dog undersøges nærmere, idet det måske slet ikke er muligt at flytte hegnet pga. afstanden til banen. Det kan overvejes at male en hvid midterlinje på stien for at markere stiforløbet. Stiforløb under ved viadukten under banen. Hegn op mod stiforløb. 30

Stenbjerg Allé ved viadukt Problem: Strækningen er udpeget som utryg af 6 elever pga. høj hastighed, mange biler, farligt kryds og andet. Beskrivelse af strækning: Strækningen er en belyst strækning med smalle kantbaner og fortov i hver side af vejen. Løsningsforslag: Ikast-Brande Kommune har planlagt at etablere cykelbaner med en bredde på 1,20 m incl. 30 cm stribe på Stenbjerg Allé i 2014. Der foreslås derfor ikke yderligere tiltag på Stenbjerg Allé. Stenbjerg Allé set mod syd. 31

Kommentarer fra Ikast Nordre Skole Der er ikke modtaget kommentarer fra skolebestyrelsen ved Ikast Nordre Skole. 32