AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I Februar 1998 Senest revideret marts 2007 1
Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i filosofi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Filosofi, Studienævnet for Filosofi. 2. Den humanistiske magisterkonferensuddannelse skal kvalificere de studerende til at beherske fagets videnskabelige metoder med henblik på at gennemføre selvstændige studier inden for dets problemområder og udføre opgaver i tilknytning hertil, der i særlig grad er baseret på selvstændig forskning. 3. En magisterkonferensuddannelse i faget filosofi skal - sætte kandidaten i stand til selvstændigt at formulere og gennemføre forskningsopgaver inden for filosofiske emneområder. - sætte kandidaten, hvis speciale gør det nærliggende, i stand til selvstændigt at indgå i et forskningssamarbejde med forskere fra andre fag eller med andre relevante grupper af ikke-filosofisk uddannede. - kvalificere kandidaten til selvstændigt at varetage undervisning ved universiteter og højere læreanstalter samt andre undervisningsinstitutioner, hvor der udbydes undervisning i filosofi. - kvalificere kandidaten til at varetage fagligt relevante opgaver inden for anden offentlig eller privat virksomhed. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En magisterkonferensuddannelse i filosofi er normeret til 3 årsværk. 5. Adgangskravet til magisterkonferensuddannelsen i filosofi er en bestået 3 årig etfaglig bacheloruddannelse i filosofi eller alternativt en bacheloruddannelse bestående af 2 år inden for filosofi suppleret med 1 års beståede studier i et andet videnskabeligt fagområde, som studienævnet ved filosofi efter individuel vurdering finder relevant og supplerende for magisterstudiet. 6. Studerende, der er indskrevet som magisterkonferensstuderende, kan ikke samtidigt være indskrevet som ph.d.-studerende 2
7. Magisterkonferensuddannelsen er tilrettelagt således, at en eventuel efterfølgende indskrivning som ph.d.-studerende ved en humanistisk forskeruddannelse kun sker for 2 år. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 8. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve beståes for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 9. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for filosofi kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 10. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator og en intern censor. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og én ministerielt beskikket censor. 11. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. 12. Ved prøver, der forudsætter undervisningsdeltagelse, kræves aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. 13. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator og den studerende. 14. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli og ved vintereksamen senest 1. februar. 15. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, meritoverføres som dele af uddannelsen. Ved meritoverførsel af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 16. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 17. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 3
4) de enkelte uddannelseselementers andel af uddannelsen, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 18. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 1400 typeenheder (tegn + mellemrum). 19. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 20. Studienævnet for filosofi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 21. Det kræves, at eksaminanden kan udvise: - færdighed i præcisering, formulering og bearbejdning af filosofiske problemstillinger, eventuelt i tilknytning til andre fagområder - sikker beherskelse af fagets vidensområder og metoder - færdighed til dybtgående og kritisk argumentation - videnskabelig modenhed - færdighed i at stave og at formulere sig i et klart, præcist og grammatisk korrekt sprog. Studienævnet kan dispensere fra dette krav, såfremt den studerende kan dokumentere relevant specifik funktionsnedsættelse. Kapitel 5: Undervisningsformer 22. Magisterkonferensuddannelsen i filosofi er i stort omfang baseret på selvstudium. Som supplement til selvstudierne udbydes seminarer. Desuden gives der individuel vejledning i forbindelse med konferensspecialet. 4
Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 23. Prøver prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Disciplinprøve 2 ekstern 30 7-trinsskala 1. semester Udvidet emneprøve ekstern 30 7-trinsskala 2. semester Selvvalgt emneområde intern 15 7-trinsskala 3. semester Specialets hovedområde ekstern 45 7-trinsskala 4. semester Konferensspeciale ekstern 60 bestået/ikke bestået 6. semester 24. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge med følgende undtagelser: Prøverne i Disciplinprøve 2, Udvidet emneprøve og Selvvalgt emneområde skal være aflagt før prøven i Specialets hovedområde. Prøven i Specialets hovedområde skal endvidere være aflagt før prøven i Konferensspecialet. 25. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). Kapitel 7: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 26. Disciplinprøve 2: Der er valgmulighed mellem disciplinerne: (i) Erkendelsesteori & metafysik, (ii) Etik & politisk filosofi samt (iii) Videnskabsteori. Hvis der tidligere er aflagt prøve i Disciplinprøve 1, må den valgte disciplin under Disciplinprøve 2 ikke være sammenfaldende med den valgte disciplin under Disciplinprøve 1. stk. 1. Faglige mål Eksaminanden må på grundlag af et førstehåndsstudium af klassiske og moderne hovedværker have et sådant indgående kendskab til den valgte disciplins grundlæggende problemer, begrebsog teoridannelser, at han eller hun ved prøven kan behandle de opgivne emner i historiske og systematiske sammenhænge og vise selvstændighed i formuleringen og behandlingen af de tilknyttede problemstillinger. Til prøven i den valgte disciplin opgives 14 hovedværker (et hovedværk kan erstattes af artikler, hvor typisk 3-4 artikler udgør 1 hovedværk). Blandt de opgivne hovedværker kan være værker, der ved tidligere prøver har været opgivet helt eller delvis. De opgivne værker vælges i samråd med faglæreren, således at disciplinen dækkes såvel historisk som systematisk. Desuden afleveres, efter samråd med faglæreren, en beskrivelse (1-2 sider) af to klart forskellige emner, 5
som har været gjort til genstand for et særligt studium. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke hovedværker (mindst 7 af de 14 opgivne værker) og hvilken sekundærlitteratur, der er indgået i dette særlige studium. Højst 25 % af de opgivne værker må være indgået i tidligere eksamensopgivelser. stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøveform: Individuel, mundtlig prøve med materiale. Eksaminanden har 20 dage til udarbejdelse af en hjemmeopgave på højst 20 sider om et bundet emne. Opgaven formuleres af eksaminator på grundlag af eksaminandens eksamensopgivelser, angivelse af emner og motivering herfor. Ved afhentningen af opgaven har eksaminanden mulighed for at gøre indsigelse mod opgavens formulering, såfremt han eller hun finder, at formuleringen ikke kan begrundes ud fra boglisten, emnevalget og motiveringen. Eksaminator kan tage indsigelsen til følge og formulere en ny opgave. Afviser eksaminator indsigelsen, kan eksaminanden kræve sagen forelagt studielederen til afgørelse snarest muligt. I tilfælde af sammenfald mellem eksaminator og studieleder forelægges sagen for den stedfortrædende studieleder. Indsigelsen skal gøres senest 4 timer efter opgavens afhentning. Senest 7 dage efter opgavebesvarelsens indlevering afholdes den mundtlige prøve, der former sig som en dialog med udgangspunkt i eksaminators generelle bemærkninger til det skriftlige materiale. Hjælpemidler: Forberedelsestid: Varighed: Censur og bedømmelse: Vægtning: Til den mundtlige eksamination medbringes hjemmeopgaven samt relevante opgivne tekster. Til den mundtlige eksamination: Ingen Den mundtlige eksamination: 60 min. (inkl. censur) Ekstern censur, 7-trinsskala 30 point. 27. Udvidet emneprøve stk. 1. Faglige mål Det fordres, at eksaminanden kan dokumentere færdighed i at arbejde selvstændigt og dybtgående med filosofiske problemstillinger i forbindelse med et selvvalgt emne. Emnet, som 6
skal godkendes af en faglærer, kan omhandle gængse filosofiske problemstillinger eller filosofiske problemstillinger i tilknytning til et ekstern fagområde. Emnet i den udvidede emneprøve skal være klart adskilt fra den studerendes opgaver og emner i Disciplinprøverne, i Emneprøve 1 og 2 samt i Selvvalgt emneområde. Der opgives i samråd med en faglærer værker og artikler, således at opgivelsernes omfang er på mindst 2000 normalsider. Højst 25% af de opgivne sider må være indgået i opgivelserne ved tidligere prøver. Emne/opgaveformulering skal godkendes af faglæreren og indleveres sammen med pensumopgivelserne. stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøveform: Hjælpemidler: Forberedelsestid: Varighed: Censur og bedømmelse: Vægtning: En mundtlig prøve med materiale. Materialet består af en fri hjemmeopgave på højst 25 sider. Eksaminationen former sig som en dialog med udgangspunkt i eksaminators generelle bemærkninger til det skriftlige materiale. Til den mundtlige eksamination medbringes hjemmeopgaven samt relevante opgivne tekster. Til den mundtlige eksamination: Ingen Den mundtlige eksamination: 60 min. (inkl. censur) Ekstern censur, 7-trinsskala 30 point. 28. Selvvalgt emneområde stk. 1. Faglige mål Der kræves en selvstændig behandling af en ikke for snævert afgrænset filosofisk problemstilling i tilknytning til et eksternt fagområde eller et samfundsaktuelt problemfelt. Den valgte problemstilling må være klart adskilt fra problemstillinger og opgavebesvarelser i de øvrige overbygningseksaminer. Problemstillingen skal godkendes af en faglærer. Der opgives i samråd med faglærer filosofiske værker og artikler i et samlet omfang på mindst 1000 sider. Højst 25% af de opgivne sider må være indgået i opgivelserne ved tidligere prøver. Det angives endvidere hvilke ikke-fagfilosofiske værker og artikler, som benyttes. Den af faglæreren godkendte problemstilling/ opgaveformulering skal indleveres sammen med pensumopgivelserne. 7
stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøveform: Hjælpemidler: Forberedelsestid: Varighed: Censur og bedømmelse: Vægtning: En mundtlig prøve med materiale. Materialet består af en fri hjemmeopgave på højst 20 sider. Eksaminationen former sig som en dialog med udgangspunkt i eksaminators generelle bemærkninger til det skriftlige materiale. Til den mundtlige eksamination medbringes hjemmeopgaven samt relevante opgivne tekster. Til den mundtlige eksamination: Ingen Den mundtlige eksamination: 45 min. (inkl. censur) Intern censur, 7-trinsskala 15 point. 29. Specialets hovedområde stk. 1. Faglige mål Eksaminanden må på grundlag af et førstehåndsstudium af såvel klassiske og moderne filosofiske hovedværker som moderne videnskabelig artikellitteratur have erhvervet sig et sådant indgående kendskab til hovedområdets grundlæggende problemstillinger og teoridannelser samt en sådan fortrolighed med de dominerende moderne debatter, at han eller hun ved prøven kan behandle sit emne i såvel historiske som systematiske sammenhænge på en både dybtgående og kritisk måde. Eksaminanden må samtidig vise kendskab til relevante historiske udviklingsforløb, f.eks. inden for videnskabshistorie eller økonomisk historie, og eventuelle tekniske discipliner, f.eks. formel logik. Ved hovedområder forstås i denne sammenhæng følgende: Erkendelsesteori, metafysik, etik, politisk filosofi, videnskabsteori, filosofiens historie. Der opgives mindst 18 værker (et antal artikler kan erstatte et værk). Mindst 10 af disse værker skal være værker, som ikke har været opgivet ved tidligere prøver. Opgivelserne, der udarbejdes i samråd med en faglærer og forelægges studielederen til godkendelse, skal have en rimelig spredning i såvel historisk som systematisk henseende. stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøveform: Individuel, mundtlig prøve med materiale. Materialet består af en 4-ugers hjemmeopgave på højst 30 sider til besvarelse af én ud af tre bundne opgaver, som formuleres af eksaminator på grundlag af 8
eksaminandens opgivelser og den motivering, som skal ledsage disse. Senest 7 dage efter opgavebesvarelsens indlevering afholdes den mundtlige prøve, der indledes med eksaminators kritik af besvarelsen og derefter former sig som en dialog. Hjælpemidler: Forberedelsestid: Varighed: Censur og bedømmelse: Vægtning: Til den mundtlige eksamination medbringes hjemmeopgaven samt relevante opgivne tekster. Til den mundtlige eksamination: Ingen Den mundtlige eksamination: 60 min. (inkl. censur) Ekstern censur, 7-trinsskala 45 point. 30. Konferensspecialet stk. 1. Faglige mål Eksaminanden må i sit speciale vise tydelig videnskabelig modenhed, herunder en sikker beherskelse af fagets videnskabelige metoder og evne til at gennemføre selvstændig og dybtgående analyse og argumentation. stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøveform: Censur og bedømmelse: Vægtning: Prøven består i en individuel udarbejdelse af en afhandling, som normalt skal være af et omfang på højst 150 sider. En prisopgave, der har fået guldmedalje ved et dansk universitet, kan godkendes som speciale, hvis dens emne efter Studienævnets skøn falder inden for faget filosofi. Eksaminanden kan indlevere en offentliggjort afhandling til bedømmelse med henblik på erstatning af konferensspecialet. Konferensspecialet forsynes med et resumé affattet på et af følgende fremmedsprog: Engelsk, tysk eller fransk. Resumeet indgår i den samlede bedømmelse. Ekstern, bestået/ikke bestået. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest 3 måneder efter den fastsatte afleveringsdato. 60 point. 9
Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 32. Ordningen træder i kraft 1.2.1998. 33. Oversigt over meritoverførsel fra Overgangsordningen af februar 1991 eller 91- ordningen af august 1991 til denne ordning. Prøver, som er meritoverført til studieordningen Bache-loruddannelsen 1996, kan ikke overføres til nærværende studieordning. De enkelte prøver meritoverføres som følger: 85-bekendtgørelsen 95-bekendtgørelsen Disciplinprøve A eller B Disciplinprøve 2 *Emneprøve *Formidlingsprøve *Cand. Phil. Speciale Selvvalgt emneområde 3/8 Selvvalgt emneområde Selvvalgt emneområde 4/8 Udvidet emneprøve Specialets hovedområde 5/8 Specialets hovedområde Specialets hovedområde 7/8 Specialets hovedområde *Offentlig forelæsning Konferensspeciale Konferensspeciale De med * mærkede prøver kan kun overføres efter konkret vurdering. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD JANUAR 1998. Ændringer ( 25 og 30, stk. 2) godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar 1999. Ikrafttræden 1. februar 1999. Ændring af 30, stk. 2 godkendt af Dekanen august 2003. Ikrafttræden 1. september 2003. Ændring af 11, 23, 25, 26 stk. 1 og 2, 27 stk. 1 og 2, 28 stk. 1 og 2, 29 stk. 1 og 2 og 30 stk. 1 godkendt af Dekanen marts 2007. Ikrafttræden 1. september 2007. 10