1. april 2009
Indholdsfortegnelse Page 1 Personskat m.v. 1 2 Erhvervsbeskatning 8 3 Moms 13 4 Afgifter 20
Sektion 1 Personskat m.v.
Sektion 1 - Personskat m.v. Kort overblik - Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Hvornår Fra 2010 Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 Fra 2010 kr. og/ til 2011 409.100 kr. (2010-niveau) i 2011. Bundskatten sænkes med 1,5%. Fra 2010 Beskæftigelsesfradraget øges gradvist fra 4,25% Fra (max. 2012 13.600-2019 kr.) til 5,6% (max. 17.900 kr.) i 2019. Skatteloftet sænkes fra 59% til 51,5% (ekskl. AM-bidrag og kirkeskat). Fra 2010 Der indføres et bundfradrag på 80.000 kr. for ægtepar Fra 2010 for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget Fjernelse af bundfradrag på 500 kr. ved gaver til velgørende foreninger. Fra 2012 Kompensationen fastholdes for daglig befordring ved Fra indkomst 2012 under 248.700 kr. samt for lang befordring. Aldersgrænsen for hævning af kapitalpension forhøjes med 5 år. 48.300 kr. nedsættes til 42%. Kildeskatten på udbytte og den begrænsede skattepligt på udbytter nedsættes fra 28% til 27%. Når lovforslaget fremsættes i 2009 2010 (42%) / 2012 Skattesatsen (27%) på aktieindkomst på indtil Fra den 1. januar 2012 2
Sektion 1 - Personskat m.v. Kort overblik - Skærpelser Fradragsværdien på nettorenteudgifter, der overstiger 100.000 kr. for ægtepar sænkes fra 33 til 25%. Hvornår Gradvist fra 2012 til 2019 Gradvist fra 2012 til Fradragsværdien 2019 for ligningsmæssige f Der indføres en kompensationsordning, der sikrer mod tab i forbindelse med reduktion i skatteværdien af rentefradrag og ligningsmæssige fradrag. Kompensationsordningen opgøres samlet for ægtepar. Fra 2012 reglen ved individuelle aktieordninger. Loft over fradrag for indbetalinger til rateopsparing og til ophørende livrenter på 100.000 kr. pr. år (2010-niveau), men ikke for livsvarige livrenter. Bortfald af skattebegunstigelse for visse personalegoder, Fra 2010herunder medarbejderobligationsordninger og 15% Fra 2010 En midlertidig udligningsskat på store pensionsudbetalinger. Fra 2010 De nærmere detaljer herom fastlægges først s En multimediebeskatning på 5.000 kr. pr. person. Fra 2010 Fradraget for rejseudgifter begrænses til 50.000 kr. Fraom 2010 året (2010-niveau). Miljøtillæg på firmabiler. Fra 2010 Beløbsgrænserne fastfryses i et år, hvilket betyder, I 2010 at beløbssatserne for 2010 er de samme som for 2009. 2011 sker der igen en regulering af beløbssatserne. Resultatet er, at reguleringen fra 2009 til 2010 mistes permanent. 3
Sektion 1 - Personskat m.v. Loft over indbetalinger til ratepensionsordninger og ophørende livrenter på 100.000 kr. pr. år samt udligningsskat på indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger som f.eks. rateordninger, livrenter og tjenestemandspensioner. I aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti omfattede loftet på 100.000 kr. kun indskud på ratepensionsordninger; men begrænsningen er nu udvidet til også at omfatte ophørende livrenter. Loftet gælder samlet for pensionsordninger i og uden for ansættelsesforhold. Loftet på de 100.000 kr. omfatter fortsat ikke livsbetingede ydelser, hvorfor der fortsat kan indbetales på sådanne ordninger ud over grænsen på 100.000 kr. om året. Denne mulighed anvendes som en del af overgangsreglerne, for de personer som enten har foretaget engangsindskud i tidligere år eller har indgået aftaler om løbende indbetalinger, hvor fradragene fordeles over en periode på indtil 10 år, idet der fortsat vil kunne opnås fradrag ud over 100.000 kr. om året, hvis den overskydende del overføres til en ordning med livsbetingede ydelser pr. den 1. januar 2010. Herudover er der to muligheder for allerede indgåede aftaler, enten at forsøge at få en ordning med pensionsselskabet eller banken om udbetaling af de indbetalte beløb eller det overskydende beløb uden afgiftsmæssige konsekvenser eller lade de overskydende beløb blive i ordningen eller indbetale de resterende aftalte beløb uden fradragsret for de beløb, som overstiger loftet. Sådanne beløb vil ikke blive beskattet ved udbetalingen, når der ikke er opnået fradrag. Afkastet vil dog fortsat blive beskattet, både løbende og ved udbetalingen. Loftet på 100.000 kr. skal også gælde for selvstændige erhvervsdrivende; men først fra og med 2015. Til og med 2014 kan der fortsat indbetales indtil 30% af virksomhedens overskud. Herefter kan de selvstændige også kun indbetale ud over 100.000 kr. om året, hvis indbetalingen sker til en livrente med livsbetingede ydelser. Reglerne om ophørspension, som giver selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for med fradragsret at anbringe op til ca. 2,5 mio. kr. på en ophørende livrente, en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed ved ophør af virksomhed, opretholdes. Fradragsfordelingsreglerne ophæves for ophørende livrenter, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed. I Skattekommissionens udspil til en skattereform blev der foreslået en udligningsskat på 8% af de indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger, der overstiger 284.000 kr. årligt. Ved forliget med Dansk Folkeparti var der enighed om der skal indføres en udligningsskat på store pensionsudbetalinger; men udformningen af udligningsskatten er endnu ikke forhandlet på plads, hvorfor høringsforslaget heller ikke indeholder detaljer om udligningsskatten. 4
Sektion 1 - Personskat m.v. Loft over fradrag for rejser m.v. Mulighederne for fradrag for rejseomkostninger efter rejsereglerne begrænses til 50.000 kr. både for lønmodtagere og selvstændige. Det er stadig ønsket, at der skal være et incitament til at arbejde over større afstande, men medarbejderen forventes at kunne indrette sig efter forholdene og dermed begrænse rejseudgifterne. Mulighederne for udbetaling af skattefri godtgørelse ændres ikke. Reglerne om, hvornår en ny rejse starter, således at en ny 12 måneders periode kan begynde, præciseres således, at der fremover kræves skift til et nyt midlertidigt arbejdssted mindst 8 km væk. Ændring af projekt samme sted eller arbejdsgiver uden skift af arbejdssted vil ikke længere være nok. Reglerne om arbejdsstedsskifte og tilbagevenden til samme midlertidige arbejdssted skærpes, således at der fremover skal gå 40 dage i stedet for 20 dage for, at en ny 12 måneders periode kan begynde. Medarbejderobligationer og individuelle aktieordninger Miljøtillæg på firmabiler. Skattefordelen ved deltagelse i medarbejderobligationsordninger afskaffes. De generelle medarbejderaktieordninger i form af køb af aktier til favørkurs/tildeling af gratisaktier opretholdes. Baggrunden er, at det medvirker til at fremme aktiekultur og motivation. Det gælder også ordningen med individuelle medarbejderaktieordninger i form af tildeling af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier indtil 10% af lønnen. Ordningen, hvor medarbejderne skattefrit kan modtage køberetter og tegningsretter til aktier, når udnyttelseskursen højst er 15% lavere end markedskursen for aktierne, afskaffes under hensyn til, at der ikke ønskes opretholdt en ordning, hvor der i øvrigt ikke er nogen begrænsninger beløbsmæssigt i forhold til lønnen. Beskatning af firmabil ændres ved, at grundlaget for beskatningen af bilen forøges med et miljøtillæg, enten i form af ejerafgiften for bilen eller vægtafgiften. Hensigten er at give et yderligere incitament for medarbejderen til at vælge en firmabil med lavt brændstofforbrug. Dette opnås, fordi ejerafgiften er fastlagt ud fra bilens brændstofforbrug. 5
Sektion 1 - Personskat m.v. Multimedieskat, der omfatter telefon, computer og adgang til internet. Hvis en medarbejder får stillet multimedier det vil sige en telefon, en computer eller adgang til internettet til rådighed for privat benyttelse, skal medarbejderen beskattes af et årligt beløb på 5.000 kr. (2010-niveau). Medarbejderen bliver således beskattet, hvad enten arbejdsgiveren stiller én telefon til rådighed, eller arbejdsgiveren stiller flere multimedier til rådighed for medarbejderens private benyttelse. Medarbejderens private rådighed dækker, at andre personer i husstanden også har mulighed for at anvende de pågældende goder. Multimediebeskatningen forudsætter, at medarbejderen har privat rådighed over et af de pågældende goder, hvilket betyder, at blot det at medarbejderen har mulighed for at bruge godet privat, er tilstrækkeligt til at udløse beskatning. I praksis betyder det, at hvis medarbejderen én gang tager et af goderne med hjem, er der en formodning om, at der er privat rådighed over godet og derfor udløses beskatningen. Det er op til medarbejderen at dokumentere, at telefon eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt. Bemærkningerne til lovforslaget giver ikke nærmere en løsning på, hvorledes en sådan bevisbyrde kan løftes. Vi må derfor forvente, at medarbejdere, som i dag kun anvender sin computer til erhvervsmæssigt brug og bringer denne ind i hjemmet, bliver beskattet heraf. Hvis begge ægtefæller får stillet et eller flere af de pågældende goder til rådighed af hver af deres arbejdsgiver, bliver begge ægtefæller beskattet af 5.000 kr.. Den nuværende mulighed for at reducere den skattemæssige værdi på fri telefon med private afholdte udgifter foreslås ophævet. Reglen forventes at træde i kraft den 1. januar 2010, således at medarbejdere, der allerede har et eller flere af goderne til rådighed omfattes af multimedieskatten, hvis goderne opretholdes. 6
Sektion 1 - Personskat m.v. (Fortsat) Multimedieskat, der omfatter telefon, computer og adgang til internet. (Fortsat) For computere med tilbehør, hvor der inden den 20. marts 2009 er indgået aftale om, at medarbejderen skal betale arbejdsgiveren for at stille det pågældende gode til rådighed, og arbejdsgiveren afholder 25% af udgifterne, foreslås det, at reglerne om multimedieskat først har virkning fra indkomståret 2013. Medarbejderen vil dog blive omfattet af multimedieskatten, hvis denne har et andet multimedie stillet til rådighed af arbejdsgiveren til privat benyttelse. 7
Sektion 2 Erhvervsbeskatning
Sektion 2 - Erhvervsbeskatning Kort overblik Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Hvornår Indkomståret 2010 (aktieavancer) 1. januar 2010 (udbytter) Der indføres forøget beskatning af udbytter og avancer Indkomståret på såkaldte 2010porteføljeaktier. Porteføljeaktier og obligationer ejet af selskaber skal beskattes efter lagerprincippet. Indkomståret 2010 Kapitalfondspartnere og visse andre aktionærgrupper Indkomståret bliver lønbeskattet 2010 af overnormalt afkast. Muligheden for fradragsret for renter ved køb af udenlandske aktier bliver afskaffet. Gradvist over perioden fra 2010-2017 bliver herefter fradragsberettigede. Mulighed for omkostningsgodtgørelse i forbindelse 1. med januar visse 2010 skatte- og afgiftssager bortfalder. Omkostnin Beløbsgrænsen for bl.a. småaktiver (2009: 12.300 kr.) samt bundgrænsen, som anvendes ved beskæring af nettofinansieringsudgifter (2009: 21,3 mio. kr.), fastfryses for både 2009 og 2010. Indkomståret 2010 nye markeder bortfalder. Afdrag på koncerninterne fordringer kan ikke længere anses som udbytte. Muligheden for at tage fradrag for visse advokat-indkomståret og revisoromkostninger, 2010 samt omkostninger til undersøge Indkomståret 2010 9
Sektion 2 - Erhvervsbeskatning Skattefrihed for avancer på og udbytter fra aktier i datterselskaber og koncernforbundne selskaber. Som bebudet foreslås skattefrihed for avance på og udbytter fra aktier i datterselskaber, hvori aktionæren ejer minimum 10% af aktiekapitalen. Tilsvarende foreslås skattefrihed for aktieavancer og udbytter fra koncernforbundne selskaber, selv om sælger henholdsvis udbyttemodtager ikke direkte ejer minimum 10% af aktiekapitalen. Det nye er dog, at for datterselskabsaktier, hvor selskaberne ikke samtidig er koncernforbundne, gælder skattefriheden kun for aktier i datterselskaber, der er beliggende i EU, eller et land, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dermed indeholder lovudkastet en skærpelse, idet øvrige aktieavancer på og udbytter fra datterselskaber fremover beskattes løbende efter et lagerprincip, se nedenfor. For både datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier gælder endvidere, at skattefriheden ikke gælder, såfremt moderselskabet er indsat med henblik på at opnå mindst 10% af aktiekapitalen. Også i disse tilfælde vil der blive tale om lagerbeskatning, se nedenfor. Bestemmelsen i lovudkastet er så bredt formuleret, at den må forventes at skabe store uklarheder for mange aktionærer. I begge de nævnte undtagelser vil der forekomme reel dobbeltbeskatning, idet indkomsten både beskattes i selskabet og hos aktionæren. Porteføljeaktier. Avancer på og udbytter fra aktier, der ikke er omfattet af ovenstående skattefrihed, skal beskattes efter et lagerprincip. Beskatning efter et lagerprincip betyder, at aktionæren beskattes løbende af forskellen i aktiernes værdi ultimo og primo indkomståret, uanset om aktierne er afstået. Værdiansættelsen skal ske ud fra handelsværdien af aktierne. For børsnoterede aktier anvendes den aktuelle børskurs. For aktier i unoterede selskaber anvendes det største beløb af aktiernes skattemæssige anskaffelsessum og selskabets indre værdi. Dette betyder reelt, at værdistigninger baseret på indre værdi beskattes, mens værdifald ned under den skattemæssige anskaffelsessum ikke kan fratrækkes. Det er betænkeligt at anvende regnskabsmæssige værdier, da disse kun sjældent (eller aldrig) afspejler handelsværdier. Endvidere bør valg af regnskabsmæssige principper ikke kunne påvirkes af eventuelle skattemæssige interesser. 10
Sektion 2 - Erhvervsbeskatning (Fortsat) Porteføljeaktier. (Fortsat) Ved overgang til lagerbeskatning ved begyndelsen af indkomståret 2010 skal der fastsættes en indgangsværdi. Denne værdi afhænger af, om aktierne har været ejet i over eller under 3 år. Har aktierne været ejet i under 3 år, anvendes den skattemæssige anskaffelsessum, hvorved der reelt sker beskatning af urealiserede avancer med tilbagevirkende kraft. Hvis handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 er lavere end anskaffelsessummen, skal denne reduceres med skattefrie udbytter, som tidligere er modtaget. Har aktierne været ejet i over 3 år, anvendes handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret. For unoterede aktier, hvor indgangsværdien fastsættes ud fra den regnskabsmæssige indre værdi, vil det som udgangspunkt også betyde beskatning med tilbagevirkende kraft, idet indre værdi ofte afviger fra markedsværdien. Ud fra de lande, som Danmark normalt sammenlignes med, må man sige, at Danmark vælger at gå enegang, da ingen af disse lande beskatter lignende aktieavancer efter et lagerprincip. Faktisk er der en hel del af disse lande, der slet ikke beskatter gevinster på unoterede aktier ud fra det korrekte synspunkt, at den underliggende indkomst allerede er beskattet i selskabet. 11
Sektion 2 - Erhvervsbeskatning Beskatning af kapitalfondspartnere For kapitalfondspartnere m.fl., der investerer personligt, indføres et beskatningssystem med to niveauer. Gevinster på investeringer, der ikke overstiger et fast defineret niveau for merafkast, defineret som en standardrente på 6,5% (reguleres årligt), beskattes som aktieindkomst. Gevinster, der overstiger standardrenten, beskattes som personlig indkomst. For kapitalfondspartnere, der investerer via et personligt holdingselskab, vil gevinster på investeringer i kapitalfonde blive beskattet som aktieindkomst i selskabet med 25%. Beskatningen sker efter lagerprincippet. Derudover beskattes partneren, når pengene udloddes fra selskabet. Beskatningen sker som aktieindkomst. Beskatningen praktiseres ved, at der sker en skyggebeskatning af indkomsten i selskabet hos kapitalfondspartneren. Skyggebeskatningen vil ske efter komplicerede regler med mulighed for credit for den af selskabet betalte skat. Bestemmelsen er så indviklet, at der næsten med sikkerhed kan forekomme beskatning af de samme beløb mere end én gang. 12
Sektion 3 Moms
Sektion 3 - Moms Kort overblik - Moms Moms på egen og fremmed administration af fast ejendom. Hvornår 1. januar 2011 Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver 1. momspligtigt. januar 2011 Rejsebureauer bliver momspligtige (omfattet af TOMS). 1. januar 2011 Turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed 1. januar bliver 2011 momspligtig. Ingen samtykke fra lejer i forbindelse med anmodning om frivillig registrering for momspligtig udlejning. 1. juli 2009 Finansielle virksomheder skal betale mere i lønsumsafgift. 1. januar 2013 Punktet fra skatteforliget omkring renter på efterangivelse af moms er ikke nævnt i lovforslaget. Det er usikkert om det helt er bortfaldet, eller om Skatteministeriet vender tilbage på dette punkt. 14
Sektion 3 - Moms Momsfritagelsen for ejendomsadministration ophæves. Også her vil det bringe de danske regler på linje med de bagvedliggende EUregler. Dog indføres der samtidig pålægsmoms på virksomheders egen administration af fast ejendom. Dette kræver dog godkendelse fra EU Kommissionen. Efter lovforslaget bliver egen og fremmed administration af fast ejendom momspligtigt. Momspligten på administration til eget brug (dvs. intern administration) har ikke tidligere været nævnt. At det nu er indeholdt i lovforslaget skyldes et ønske om at forhindre, at der sker en momsmæssig konkurrenceforvridning mellem intern og ekstern administration. Vi forstår argumentet omkring konkurrenceforvridning, men stiller spørgsmålstegn ved, om konkurrenceforvridningen er så konkret netop inden for denne branche, at der bør lægges moms. Problemet om, at visse ydelser er billigere, fordi momsen undgås, hvis man selv udfører dem, er velkendt på momsområdet og uundgåelige i brancher, der har delvist momsfrie aktiviteter. Efter vores opfattelse er det ikke hensigtsmæssigt at løse dette problem ved at lægge moms på ydelser, der i princippet ikke sælges til nogen. Det er ikke i overensstemmelse med momsens natur. Vi mener derfor også, at det er tvivlsomt, om EU Kommissionen vil godkende det danske forslag på dette området. Som vi tidligere har kommunikeret, så er konsekvenserne af en momspligt for fremmed administration i en nøddeskal, at administratorerne nu også bliver berettigede til at fradrage momsen på deres udgifter, og samtidigt slipper de for at betale den famøse lønsumsafgift. Det ændrer dog ikke ved det forhold, at det alt andet lige bliver dyrere for ejerforeninger, sociale boligbyggerier og øvrige boligorganisationer at få foretaget ejendomsadministration af eksterne. Modsat forventer vi, at ændringen medfører, at administrationen af erhvervsejendomme bliver billigere, da aftagerne af disse administrationsydelser normalt vil kunne fratrække momsudgiften. 15
Sektion 3 - Moms Parterne bag forliget er blevet enige om at ophæve den særlige danske momsfritagelse for rejsebureauer. Dermed bliver de danske regler ensrettet med reglerne i de øvrige EU-lande. Så blev det lidt tydeligere, hvordan rejsebranchen skal beregne momsen efter den foreslåede ændring. Efter lovforslaget skal rejsebranchen beregne moms af deres fortjenstmargin. Som vi skrev i et af vores tidligere nyhedsbreve, ligger der et ganske kompliceret momsteknisk system bag denne helt særlige beregningsmetode. I al sin korthed lægger forslaget op til, at der for rejser inden for EU skal betales moms af rejsebureauets fortjenstmargin (bruttoavance) for den enkelte rejse, mens rejser til destinationer uden for EU kan sælges uden dansk moms (nulsats). Lovforslaget betyder endvidere, at rejsebureauerne får momsfradrag for deres generelle omkostninger. Lovforslaget lægger dog op til, at rejsebureauerne ikke kan få momsfradrag eller momsgodtgørelse for udgifter, der direkte kommer den rejsende til gode. Vi er kede af at konstaterer, at skatteministeren tilsyneladende har valgt ikke at kigge over hækken til nabolandet Sverige. I Sverige har man implementeret denne momspligt på en administrativ langt simplere måde. I Sverige gælder der nemlig to metoder, som rejsebureauerne frit kan vælge imellem til opgørelse af momsgrundlaget. I metode 1 (standard metoden) betaler rejsebureauet 2,6% af bruttoomsætningen (svarende til 25% moms af en på forhånd aftalt fortjenstmargin på 13%). Den anden metode er meget lig det danske forslag, hvor man beregner momsen på grundlag af den faktiske fortjenstmargin. Samtidigt er de svenske rejsebureauer bedre stillet på fradragssiden, hvor de ikke skelner på samme måde mellem generelle omkostninger og udgifter, der direkte kommer den rejsende til gode. Den svenske model er et gennemprøvet og administrativt fornuftigt system. Så hvorfor skal vi ikke bare arve det? Det danske forslag er unødigt tungt administrativt. 16
Sektion 3 - Moms Momsfritagelsen for levering af fast ejendom ophæves for så vidt angår af byggegrunde og nye bygninger. Dette sker i overensstemmelse med de bagvedliggende EUregler og betyder, at der i fremtiden skal betales moms af byggegrunde og nyopførelser. Definitionen af nye bygninger bliver bred og omfatter også tilog ombygninger i visse situationer. Vi forudser, at momspligt på dette område vil betyde en væsentlig fordyrelse af prisen på nybyggeriet af privatboliger. Ændringen vil også fordyre byggeriet af erhvervsejendomme, som skal anvendes af virksomheder og institutioner (fx OPPprojekterne) med begrænset momsfradragsret. Samtidigt bliver det utroligt teknisk (tungt) at håndterer reglerne i praksis. er nye bygninger? Af lovforslaget fremgår, at nye bygninger (nyopførsler) defineres som bygninger, der ved førstegangs salg, ikke har været færdiggjort i fem år. Men det stopper ikke her. Efter lovforslaget, er nye bygninger også eksisterende bygninger, hvor der er udført til- og ombygningsarbejde i væsentligt omfang. Definitionen på væsentlig omfang er efter lovforslaget, om værdien af til- og ombygningsarbejdet overstiger 50% af salgssummen ved det efterfølgende salg. Efter vores opfattelse medfører disse regler, særligt for så vidt angår ombygning af eksisterende ejendomme, en væsentlig administrativ byrde for virksomheder, der nu skal til at lave beregninger opgjort efter kostprisen på værdien af til- og ombygningsarbejde. Herved skal der samtidig sondres mellem til- og ombygning i modsætning til reparation og vedligehold, da det alene er værdien af førstnævnte, der medregnes. Værdien skal opgøres i forbindelse med enhver væsentlig til- og ombygning, da værdien i de efterfølgende år, alene nedskrives med 10% om året. Det vil sige, at hvis en ombygget ejendom sælges i år 3 efter ombygningen og ejendommen har været i brug, er det altså alene 70% af værdien, der skal sættes i forhold til salgsprisen. Denne sidste del af lovforslaget rammer ikke kun byggevirksomheder, men samtlige virksomheder, der ejer fast ejendom og foretager til- og ombygning heraf. Med andre ord, skal disse virksomheder efterfølgende momse et salg af ejendommen, hvis de nævnte betingelser er opfyldt. I lyset af den aktuelle krise i byggesektoren, de administrative udfordringer, og ikke mindst de økonomiske konsekvenser for igangværende byggerier, er det ikke bare glædeligt, men også nødvendigt, at datoen for ikrafttrædelse er skudt til primo 2011. 17
Sektion 3 - Moms Bestemmelsen om samtykke fra lejer i forbindelse med anmodning om frivillig momsregistrering ophæves Som noget nyt i forhold til de tidligere udmeldinger foreslås der også en forenkling af reglerne vedrørende momsregistrering for udlejning af fast ejendom til erhvervsformål. Dette forslag er ikke en del af aftalen om Forårspakken 2.0, men er en del af Skatteministeriets systematiske regelforenkling. Et Projekt der er søsat på baggrund af den såkaldte AMVAB måling af Skatteministeriet. Ved gennemgangen af momsloven er Skatteministeriet tilsyneladende blevet opmærksomme på, at lovens krav om indhentelse af samtykkeerklæringer fra lejerne i forbindelse med momsregistreringen for erhvervsmæssig udlejning, tidsmæssigt udgjorde en stor administrativ byrde. Vi er faktisk af den opfattelse, at dette problem er blevet løst i praksis for mange år siden. Det har været almindeligt anerkendt af registreringsmyndighederne, at kravet om indhentelse af samtykkeerklæringer i praksis er opfyldt ved lejerunderskrift på lejeaftalen. Derfor ser vi denne del af lovforslaget, alene som værende en praktisk tilpasning til, hvordan praksis har fungeret i en årrække. Skatteministeriet skal dog have point for at visse vilje til administrative forenklinger for erhvervslivet. 18
Sektion 3 - Moms Grundlaget for betaling af lønsumsafgift i den finansielle sektor øges. I fremtiden skal lønsumsafgiften beregnes som 9,13% af lønsummen plus 1,25% af virksomhedens overskud opgjort efter reglerne for skattepligtig indkomst. Dette gælder dog kun selskaber omfattet af selskabsskatteloven. Selskaber, der ikke er omfattet af selskabsskatteloven skal derimod betale 10,5%. Initiativet træder i kraft to år senere end flertallet af de øvrige ændringer på moms- og afgiftsområdet, og må betegnes som en meget betydelig merudgift for den finansielle sektor. Nogle vil måske endda være fristet til ligefrem at kalde dette forslag for en særlig ekstra beskatning af den finansielle sektor. Efter lovforslaget lægges der op til, at f.eks. banker og forsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven i fremtiden skal betale lønsumsafgift med 9,13% af lønsummen +1,25% af overskuddet. I den forbindelse er det værd at bemærke, at der tales om positiv indkomst i lovforslaget. Med andre ord kan de finansielle virksomheder ikke fratrække et eventuelt underskud i lønsumsafgiftsgrundlaget. Det ville ellers virke logisk. Særligt i lyset af, at de øvrige sektorer, som efter de gældende regler betaler lønsumsafgift af overskud, netop har mulighed for at modregne eventuelle underskud. Det er helt sikkert et punkt, som brancheorganisationerne i sektoren med fordel kan fremhæve i høringsprocessen. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at lønsumsafgiften kan fratrækkes i skattebetalingen, og at lønsumsafgiften ikke skal reducere beregningen af skatten. Vi er ikke nødvendigvis enige i, at dette følger af lovens ordlyd (!) Vi fortolker lovforslaget således, at banker, forsikringsselskaber m.fl., der skal anvende 9,13+1,25-metoden, med fordel kan lave en separate opgørelser af den skattepligtige indkomst for den finansielle del den del som er lønsumsafgiftspligtig. Den øvrige del (overskuddet fra momspligtige aktiviteter), skal der nemlig ikke betales lønsumsafgift af. Det er klart, at dette er en kæmpe administrativ byrde for selskaber. Selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskatteloven, f.eks. pensionskasser, skal anvende en anden metode. Her bliver der alene tale om en forhøjelse af den hidtil gældende sats fra 9,13% til 10,5%. 19
Sektion 4 Afgifter
Sektion 4 - Afgifter Kort overblik - Afgifter Spildevandsafgiften på forurenende stoffer i spildevand forhøjes med 50%. Kravene for måling justeres ligeledes. Endvidere sker der en forhøjelse af bundfradraget med 50% for visse virksomheder. den samme som ved udledning af CO2. Den volumenbaserede afgift på emballage til vin og spiritus nedsættes med 50%. Hvornår Tidligst 1. januar 2011 Tidligst 1. januar 2011 Der indføres en afgift på 150 kr. pr. ton 1. januar 2010 Afgiften på chokolade og andre sukkervarer forhøjes 1. januar med 25%, 2010fra 14,20 øre pr. kg til 17,75 øre pr. kg. De forskellige satser for råstofafgift på nødder, fx hasselnødder og mandler, stiger generelt også med 25%. Afgiften på såkaldt konsum-is forhøjes med 25% fra 3,40 kr. til 4,25 kr. pr. liter. Det omfatter stort set alle typer af is, der sælges til forbrug. 1. januar 2010 pr. kg. Afgiften på sodavand omlægges. Omlægningen består i, at sukkerholdige sodavand får en afgiftsstigning på 24 øre pr. liter, mens afgiften på sukkerfrie sodavand nedsættes med 34 øre pr. liter. vægtafgiften. Registreringsafgiften for hyrevogne forhøjes fra 20% til 70%, men samtidig forhøjes bundgrænsen for registreringsafgiften fra 12.100 kr. til 230.000 kr. Ændringen vil tilskynde hyrevognsbranchen til at anskaffe mindre miljøbelastende vogne. Lovforslag om afgift på mættet fedt i mejeriprodukter (undtagen mælk) og olier bliver fremsat senere, sandsynligvis senere i år. Lovforslag om ændringer af forskellige energiafgiftslove er endnu ikke sendt i høring, men det forventes, at Skatteministeriet udsender lovforslagene i næste uge. Når der foreligger lovforslag, udsender vi information herom. Afgiften på en 20 stk. cigaretpakke forhøjes med 31. kr. januar (inkl. 2010 moms), og afgiften på røgtobak forhøjes med 1 1. januar 2010 Der indføres en brændstofforbrugsafhængig grøn1. ejerafgift januar 2010 for nye varebiler ikke over 3.500 kg i stedet for 1. januar 2010 Vægt- og ejerafgiften for dieselbiler uden partikelfiltre 1. januar øges2010 med et tillæg på 1.000 kr. pr. år. 21
Sektion 4 - Afgifter Kort overblik - energiafgifter Generelt forhøjes afgifterne på brændsler til rumvarme med ca. 15%, mens afgiften på el til rumvarme stiger 5%. Hvornår 1. januar 2010 Virksomhedernes mulighed for at få godtgjort energiafgifter 1. januar 2011 af brændsler til procesforbrug nedsættes med 1 pr. GJ brændsel. Der indføres en tillægsafgift på 6 øre pr. kwh elektricitet, som virksomhederne ikke kan få godtgjort. Der skal betales afgift af brændsler og elektricitet, der anvendes til aircondition/køling af komforthensyn. 1. januar 2010 Der genindføres en afgift på smøreolier på ca. 601. kr. januar pr. GJ. 2010 Det svarer til en afgift på ca. 2,50 kr. pr. liter. H sidestilles beskatningen af smøreolie - ud fra energiindholdet - med beskatning af brændsler. Hvornår træder de forskellige bestemmelser træder i kraft? Og hvad med overgangsordninger? Private forbrugere samt ikke-momsregistrerede virksomheder bliver også ramt af de forhøjede energiafgifter. Almindelige virksomheder, der i dag får godtgjort energiafgifter, bliver belastet med højere afgifter på både elektricitet og brændsler. 1. januar 2010 og 1. januar 2011 1. januar 2010 og 1. januar 2011 Liberale erhverv, som fortsat ikke kan få godtgjort afgiften på elektricitet, bliver belastet af højere energiafgifter på elektricitet. 1. januar 2010 og 1. januar 2011 Virksomheder, der i dag få godtgjort CO 2 -afgift ud fra reglerne om tung proces, bliver belastet med højere afgifter på både elektricitet og brændsler. 1. januar 2010 og 1. januar 2011 22
Sektion 4 - Afgifter Kort overblik - energiafgifter Hvornår for at betale afgift på det forbrug, der anvendes til mineralogiske processer, metallurgiske processer, elektrolyse eller kemisk reduktion. Forventes 1. januar Virksomheder 2011 der i dag er omfattet af r Landbrug, skovbrug, frugtavlere mv. får lempeligere regler, så de ikke bliver fuldt ud belastet af de højere energiafgifter. Forventes 1. januar 2011 Forventes 1. januar Væksthuse 2011 får lempeligere regler, så d Centrale kraftvarmeværker skal fremover anvende samme fordelingsnøgler som decentrale og industrielle kraftvarmeværker, når de skal fordele brændselsforbruget mellem el og varme. Pris på varme leveret fra kraftvarmeværker og fjernevarmeværker stiger derfor med 2% til 5%. 1. januar 2010 Varme fra affaldsselskaber bliver fremover belastet med yderligere 15% til 17% i afgift. Det skyldes, at affaldsvarmeafgiften stiger med 15%, og der kommer en yderligere afgift på elforbruget. Varme fra affaldsselskaber bliver derfor dyrere. Det er ikke længere muligt at undgå betaling af elafgift for elektricitet, der anvendes til belysning. Dette rammer i høj grad kommunernes vejbelysning. 1. januar 2010 Reglerne justeres, således at virksomheder, der anvender 1. januar energi 2010 til produktion af køling, kan få godtgjort en afgifterne for både egen kuldefremstilling og for købt kulde, der anvendes til procesformål. Virksomheder kan ikke få godtgjort afgifter på energi, der er anvendt til komfortkøling. 23
Sektion 4 - Afgifter Generelt om lovforslaget, herunder hvornår de forskellige bestemmelser træder i kraft og overgangsordninger Ud fra det politiske forlig, der er indgået, har det været en meget stor opgave for Skatteministeriet at få ændret afgiftslovene, så betingelserne i forliget bliver opfyldt samtidig med, at afgiftsændringerne ikke rammer alt for skævt og uhensigtsmæssigt. Derfor har det lovforslag Skatteministeriet har sendt i høring også en række mangler. Bl.a. er der i lovforslaget ikke satser og beregninger over de økonomiske konsekvenser. Dette bevirker, at det er svært helt klart at vurdere, hvad Regeringen og Skatteministeriet konkret har ment og har haft til hensigt. Når der tidligere har været store lovændringer, hvor virksomheder belastes meget med yderligere afgiftsbetalinger, har der normalt været overgangsordninger, hvor afgiftsstigningerne implementeres over en række år. Ud fra lovforslaget i høring ser det ikke umiddelbart ud til, at Regeringen mener, at der er behov for gradvis implementering af afgiftsstigningerne. De overordnede konsekvenser står dog efter vores vurdering helt klart: Der er tale om store generelle afgiftsstigninger for privatpersoner. Der er store stigninger i afgiftsbelastningen for de fleste virksomheder. Der er stor forskel i fordelingen af afgiftsbelastningen, idet visse erhverv helt slipper for at betale de yderligere afgifter, mens andre erhverv får en kraftig stigning i afgiftsbelastningen. Afgiftsændringerne vil medføre, at virksomheder vil være tvunget til at tænke i andre baner end man plejer. Ændringerne vil medføre forøgede administrative belastninger for virksomhederne. Der vil opstå en række fejl de kommende år. Skatteministeriet har lagt op til, at bestemmelserne træder i kraft 1. januar 2010 og 1. januar 2011. En række af forslagene skal godkendes i EU, før de kan træde i kraft, ligesom nogle af forslagene er betinget af, at lov 462 fra 2004 og lov 528 fra 2008 bliver godkendt i EU. Derfor kan ikrafttrædelsestidspunktet blive ændret mange gange, ligesom det kan være nødvendigt at justere lovændringerne, hvis EU ikke kan godkende ændringerne. 24
Sektion 4 - Afgifter Private forbrugere samt ikke-momsregistrerede virksomheder bliver også ramt af de forhøjede energiafgifter Elektricitet der anvendes til andet end rumvarme Der indføres en tillægsafgift på elektricitet. Tillægsafgiften udgør 6 øre pr. kwh elektricitet. Afgiften lægges oven i det afgiftsbeløb, der betales i dag. For en familie, der bruger ca. 5.000 kwh elektricitet om året til belysning mv., betyder dette en yderligere afgiftsbelastning på ca. 300 kr. om året. Til dette tillægges 75 kr. i moms. Elektricitet og brændsler der anvendes til rumvarme Afgifterne på brændsler til rumvarme forhøjes med 15%, og afgiften på el til rumvarme stiger 5%. For en familie, der bruger ca. 2.500 m 3 naturgas om året til rumvarme, betyder dette en yderligere afgiftsbelastning på ca. 800 kr. om året. Til dette tillægges 200 kr. i moms. For en familie, der bruger ca. 15.000 kwh elektricitet til opvarmning om året, betyder dette en yderligere afgiftsbelastning på ca. 400 kr. om året. Til dette tillægges 100 kr. i moms. Grøn check For at kompensere privatpersoner for den øgede afgiftsbelastning indføres en "grøn check" på 1.300 kr. årligt til personer over 18 år. Beløbet er skattefrit. Familier med børn tildeles endvidere 300 kr. pr. barn, dog maksimalt for 2 børn. Den grønne check til personer over 18 år aftrappes hos den enkelte modtager med 7,5% af den del af indkomsten, der overstiger 360.000 kr. Den grønne check til børn aftrappes efter samme principper hos den voksne modtager i forlængelse heraf. 25
Sektion 4 - Afgifter Almindelige virksomheder, der i dag får godtgjort energiafgifter, bliver belastet med højere afgifter på både på elektricitet og brændsler Elektricitet og brændsler der anvendes til andet end rumvarme Der indføres yderligere energiafgifter for virksomheder, der anvender brændsler, der anvendes til andet end rumvarme. Afgiften udgør 15 kr. pr. GJ brændsel. Afgiftsbelastningen indføres ved, at det beløb virksomhederne kan få godtgjort nedsættes. Dette gælder dog ikke biobrændsler, som stadig friholdes for afgifter. Der indføres en tillægsafgift for virksomheder, der anvender elektricitet. Tillægsafgiften udgør 6 øre pr. kwh elektricitet. Afgiften lægges oven i den afgift, virksomhederne betaler i dag. Virksomhederne ikke kan få godtgjort tillægsafgiften. Elektricitet og brændsler der anvendes til rumvarme Afgifterne på brændsler til rumvarme forhøjes med 15%, og afgiften på el, der anvendes til rumvarme, stiger 5%. Elektricitet og brændsler der anvendes til aircondition (komfortkøling) Der indføres en afgift på energi, der anvendes til aircondition/køling af komforthensyn. Det sker ved, at virksomhederne ikke kan få godtgjort afgifter af energi, der anvendes til aircondition/køling af komforthensyn. Overskudsvarme Lovforslagene ændre desuden afgiftssatserne for overskudsvarme. De nye afgiftssatser for overskudsvarme er endnu ikke fastsat. Liberale erhverv som fortsat ikke kan få godtgjort afgiften på elektricitet bliver belastet af højere energiafgifter Liberale erhverv, som f.eks. advokater, bureauer mv., vil fortsat ikke kunne få godtgjort afgifterne på elektricitet, som anvendes i forbindelse med momspligtige aktiviteter. Disse erhverv vil således også opleve en øget afgiftsbelastning på elektricitet, når der indføres en tillægsafgift på 6 øre pr. kwh. Endvidere vil disse erhverv ligesom andre virksomheder opleve en øget afgiftsbelastning vedrørende brændsler og elektricitet anvendt til rumvarme. 26
Sektion 4 - Afgifter Virksomheder, der i dag få godtgjort CO 2 - afgift ud fra reglerne om tung proces, bliver belastet med højere afgifter på både på elektricitet og brændsler Der indføres forhøjede energiafgifter for virksomheder, der anvender brændsler til procesformål. Afgiften udgør 15 kr. pr. GJ brændsel. Afgiftsbelastningen indføres ved, at det beløb virksomhederne kan få godtgjort nedsættes med 15 kr. pr. GJ. Der indføres en tillægsafgift for virksomheder, der anvender elektricitet. Tillægsafgiften udgør 6 øre pr. kwh elektricitet. Afgiften lægges oven i den afgift, virksomhederne betaler i dag. Virksomhederne kan ikke få godtgjort tillægsafgiften. Virksomheder med tung proces, der ikke er omfattet af CO 2 -kvoteordningen, mister bundfradraget for CO 2 -afgift af brændsler. Dette bundfradrag blev indført ved lovændringen i 2008 (som endnu ikke er godkendt i EU). Reglerne for udfasning af bundfradraget fremsættes i et senere lovforslag. Se desuden beskrivelsen vedrørende almindelig virksomheder. Virksomheder der foretager mineralogiske processer, metallurgiske processer, elektrolyse eller kemiske reduktion kan evt. slippe for de højere afgifter Virksomheder der foretager mineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse eller metallurgiske processer slipper helt for at betale den forhøjede energiafgift på elektricitet og brændsler. Friholdelsen kan dog kun ske i samme omfang, som virksomhedernes produktion er omfattet af reglerne for tung proces. Det vil sige, at virksomheder der har mineralogiske processer mv., men som i dag ikke er omfattet af reglerne for tung proces, slipper ikke for at betale afgift. Af lovforslaget fremgår det ikke, hvad der forstås ved kemisk reduktion, elektrolyse eller metallurgiske processer, hvorfor det ikke er muligt præcist at afklare, hvilke virksomheder der friholdes for de forhøjede afgifter. I lovforslaget er der en beskrivelse af mineralogiske processer, som er fremstilling af glas, slibemidler, gips, kalk, keramiske teglsten, mursten, cement mv. Friholdelsen for de forhøjede energiafgifter forventes at få virkning fra 1. januar 2011. 27
Sektion 4 - Afgifter Der indføres lempeligere regler for landbrug, jordbrug, skovbrug mv., så de ikke bliver fuldt ud belastet af de højere energiafgifter For den del der vedrører landbrugene, er der ikke sammenhæng mellem lovbemærkningerne og lovforslagene. Af lovbemærkningerne til lovforslagene fremgår det, at landbrug mv. kun skal belastes med EU s minimumsafgifter. Mens det af lovforslagene fremgår, at landbrug belastes med EU s minimumsafgifter på energiafgiften samt CO 2 -afgiften. Der er således ikke sammenhæng i lovtekst og bemærkninger. Der indføres en yderligere energiafgift på 15 kr. pr. GJ brændsel for virksomheder, der anvender brændsler til procesforbrug. Afgiften betales ved, at virksomhederne får nedsat det beløb, som virksomheden kan få godtgjort i afgift. For landbrug nedsættes det beløb, som kan godtgøres i stedet med 1,8%, svarende til EU s minimumsafgift. Landbrugsvirksomheder mv. kan på nær 0,4 øre få godtgjort tillægsafgift på 6 øre pr. kwh elektricitet, hvilket svarende til EU s minimumsafgift. Hvis landbrugene mv. nyttiggør overskudsvarmen, skal de betale en lavere overskudsvarmeafgift end andre virksomheder. Det beløb, landbrugene skal betale i overskudsvarmeafgift, er endnu ikke fastsat. Disse særlige regler gælder udover landbrug også lignende erhverv. Lovforslagene uddyber ikke nærmere, hvilke lignede erhverv dette omfatter. Det er uklart, om man ved lignende erhverv også mener slagterier og mejerier mv. Det er vores vurdering, at det vil passe fint i tråd med de henvisninger, der er i lovteksten, intetioner mv., hvis mejerier og slagterier er omfattet. 28
Sektion 4 - Afgifter Væksthuse får lempeligere regler, så de alene skal betale EU s minimumsafgift For væksthusene og gartnerier er der heller ikke sammenhæng mellem lovbemærkningerne og lovforslagene. Af lovbemærkningerne til lovforslagene fremgår det, at væksthusene kun skal belastes med EU s minimumsafgifter. Mens det af lovforslagene fremgår, at væksthuse belastes med EU s minimumsafgifter samt en del af CO 2 -afgiften. Dette virker efter vores opfattelse ulogisk. Den yderligere afgiftsbelastning på 15 kr. pr. GJ brændsel, der anvendes til proces, rammer ikke bændsler, der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m 2 i gartnerier bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg. Det afgiftsbeløb væksthusene kan få godtgjort nedsættes i stedet med et beløb, svarende til EU s minimumsafgift. Der indføres en tillægsafgift for virksomheder, der anvender elektricitet. Tillægsafgiften udgør 6 øre pr. kwh elektricitet. Afgiften lægges oven i det beløb, virksomhederne betaler i dag. Gartnerier kan delvis få godtgjort denne tillægsafgift på 6 øre pr. kwh elektricitet. Det beløb, som gartnerierne kan få godtgjort, nedsættes alene med 0,4 øre pr. kwh, hvilket svarende til EU s minimumsafgift. Hvis væksthusene nyttiggør overskudsvarme, skal de betale en lavere overskudsvarmeafgift end andre virksomheder. Det beløb, væksthusene skal betale i overskudsvarmeafgift, er endnu ikke fastsat. 29
Sektion 4 - Afgifter Centrale kraftvarmeværker skal fremover anvende samme fordelingsnøgler som decentrale og industrielle kraftvarmeværker, når de skal fordele brændselsforbruget mellem el og varme I dag er der forskel på, om kraftvarmeværkerne er et centralt (stort) kraftvarmeværk eller et decentralt/industrielt kraftvarmeværk, når værkerne - der anvender fossile brændsler - skal foretage en fordeling af brændselsforbruget mellem elektricitet og varme. Fremover skal de centrale kraftvarmeværker fordele brændselsforbruget mellem elektricitets- og varmefremstilling efter de samme fordelingsnøgler, som decentrale og industrielle kraftvarmeværker. Kraftvarmeværker har tidligere kunnet anvende 4 metoder til at opgøre, hvordan afgifterne på brændselsforbruget skal fordeles. Dette ændres nu til 2 metoder: A) en varmevirkningsgradsformel 1,25 B) en elvirkningsgradsformel 0,65. Kraftvarmeværker og fjernvarmeværker, der anvender fossile brændsler, vil blive belastet med yderligere afgifter, idet der sker en generel stigning i energiafgiftssatserne på brændsler med 15%. Endvidere sker den en stigning af afgiftsbelastningen på 6 øre pr. kwh elektricitet, der anvendes til produktion og distribution af varme, idet værkerne ikke kan få godtgjort den nye tillægsafgift på elektricitet. Samlet set bevirker det en stigning af varmeprisen til forbrugerne på mellem 2% til 5%. Ovenstående ændringer gør, at det bliver endnu mere væsentligt for decentrale kraftvarmeværker at tilrettelægge produktion, så værkerne i fuldt omfang kan benytte de reglerne, der gør det muligt at få godtgjort afgifter på energiforbruget i spidslastkedler. 30
Sektion 4 - Afgifter Varme fra affaldsselskaber bliver fremover belastet med yderligere 15% til 17% i afgift Regeringen har tidligere på året fremsat et andet lovforslag, hvor der sker en markant ændring af afgiftsreglerne for affaldsforbrændingsanlæg. I dag bliver der afregnet en affaldsafgift på 330 kr. pr. ton affald, der afleveres til forbrænding. Fremover skal afgiften ved modtagelse af affald til forbrænding beregnes ud fra brændværdien - eller populært sagt ud fra hvor meget varme affaldet kan generere. Afgiften bliver en tillægsafgift, som pålægges ud fra den producerede mængde varme. Denne afgift pålægges ud over den affaldsvarmeafgift, der allerede i dag er på varme, der leveres fra affaldsforbrændingsanlæg. Varme fra affaldsselskaber bliver derfor dyrere for forbrugerne Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at affaldsvarmeafgiften ligesom afgiften på fossile brændsler skal forhøjes med 15%. Det er vores opfattelse, at tillægsafgiften på varmen fra affald ikke bør stige, idet afgiften erstatter affaldsafgiften. Ud over stigning på 15% af affaldsvarmeafgiften sker der også en stigning på 15% for de fossile brændsler, som mange affaldsforbrændingsanlæg anvender som supplerende brændsel. Endelig bliver affaldsforbrændingsanlæg også belastet med en stigning i afgiften på elektricitet med 6 øre pr. kwh. Samlet set betyder det en stigning i prisen på leveret varme fra affaldsforbrændingsanlæggene. Modsat for nogle år siden er affald ikke affald - nej i dag er affald et vigtigt brændsel, som anvendes til produktion af el og varme. Desværre er det således, at affaldsselskaberne - modsat andre varmeproducenter - ikke kan gemme brændslerne. Det bevirker, at mange affaldsforbrændingsanlæg producere for meget varme i sommerhalvåret. Det er jo nærliggende at anvende denne varme til køling på sygehuse, indkøbscentre, kontorer mv. Med regeringens forslag vil også komfortkøling, som er fremstillet af overskudsvarme fra affaldsforbrændingsanlæg, blive belastet med affaldsvarmeafgift. Det vil sikkert medføre, at en del overskudsvarme ikke vil blive udnyttet. Se også afsnittet om køling. 31
Sektion 4 - Afgifter Der er ikke længere mulighed for at undgå betaling af elafgift af elektricitet, der anvendes til belysning, herunder vejbelysning De gældende regler vedrørende energiafgift på elektricitet har hidtil bevirket, at husholdninger, ikke-momsregistrerede virksomheder og liberale erhverv i princippet kan organisere sig ud af at skulle betale afgift af forbrug af elektricitet til belysning f.eks. i form af udlicitering af belysningsopgaven. Dette bevirker bl.a., at landets kommuner har et kraftigt incitament til at outsource opgaven med levering af vejbelysning mv. til en momsregistreret virksomhed, som herefter vil kunne få godtgjort energiafgiften på elektricitet. Lovforslaget ændrer elafgiftsloven, således at husholdninger, ikke-momsregistrerede virksomheder, liberale erhverv og andre afskæres fra at foretage en konstruktion, så man kan få godtgjort elafgiften på elforbruget til belysning mv. Det rammer i høj grad de kommuner, der har lagt aktiviteterne vedrørende vejbelysning over i et kommunalt selskab eller til 3. mand. Præciseringen omfatter endvidere elektricitet, der er medgået til fremstilling af andre driftsydelser, som omfatter elforbrugende anlæg, apparater eller installationer - f.eks. drift af festival udstyr. Der er således ikke kun tale om elektricitet til belysning. 32
Sektion 4 - Afgifter Godtgørelse af afgifter af energi anvendt til produktion af kulde til produktionsformål (fjernkøling) Kulde af komforthensyn Der indføres en afgift på energi, der anvendes til aircondition/køling af komforthensyn. Det sker ved, at virksomhederne ikke kan få godtgjort afgifter af energi, der anvendes til aircondition/køling af komforthensyn. Kulde til andre formål end komfort Virksomheder, der anvender elektricitet til fremstilling af kulde, som skal anvendes andre formål end komfort, kan få godtgjort elafgiften på dette forbrug. Man kan dog ikke få godtgjort tillægsafgiften på 6 øre pr. kwh elektricitet. Virksomheder, der anvender brændsler til fremstilling af kulde, som skal anvende til andre formål end komfort, kan få godtgjort afgiften af brændselsforbruget til dette. Dog skal der også her ske en reduktion med 15 kr. pr. GJ i det beløb, som virksomheden kan få godtgjort. Denne godtgørelse gælder både virksomheders egen produktion af kulde, og kulde der leveres fra en kuldeproducent. Dette bevirker, at virksomheder, der producere kulde med videresalg for øje, kan viderefakturere afgiften til den virksomhed, der forbruger kulden. Hvis virksomheden bruger kulden til procesformål, kan denne virksomhed få godtgjort afgiften. Hvis kulden anvendes til komfortkøling, kan virksomheden ikke få godtgjort afgiften. 33
Sektion 4 - Afgifter Kort overblik Andre afgifter Spildevandsafgiften på forurenende stoffer i spildevand forhøjes med 50%. Kravene for måling justeres ligeledes. Endvidere sker der en forhøjelse af bundfradraget med 50% for visse virksomheder. den samme som ved udledning af CO 2. Den volumenbaserede afgift på emballage til vin og spiritus nedsættes med 50%. Hvornår Tidligst 1. januar 2011 Tidligst 1. januar 2011 Der indføres en afgift på 150 kr. pr. ton 1. januar 2010 Afgiften på chokolade og andre sukkervarer forhøjes 1. januar med 25% 2010fra 14,20 øre pr. kg til 17,75 øre pr. kg. De forskellige satser for råstofafgift på nødder, f.eks. hasselnødder og mandler stiger generelt også med 25%. Afgiften på såkaldt konsum-is forhøjes med 25% fra 3,40 kr. til 4,25 kr. pr. liter. Det omfatter stort set alle typer af is, der sælges til forbrug. 1. januar 2010 pr. kg. Afgiften på sodavand omlægges. Omlægningen består i, at sukkerholdige sodavand får en afgiftsstigning på 24 øre pr. liter, mens afgiften på sukkerfrie sodavand nedsættes med 34 øre pr. liter. vægtafgiften. Registreringsafgiften for hyrevogne forhøjes fra 20% til 70%, men samtidig forhøjes bundgrænsen for registreringsafgiften fra 12.100 kr. til 230.000 kr. Ændringen vil tilskynde hyrevognsbranchen til at anskaffe mindre miljøbelastende vogne. Lovforslag om afgift på mættet fedt i mejeriprodukter (undtagen mælk) og olier bliver fremsat senere, sandsynligvis senere i år. Afgiften på en 20 stk. cigaretpakke forhøjes med 31. kr. januar (inkl. 2010 moms), og afgiften på røgtobak forhøjes med 1 1. januar 2010 Der indføres en brændstofforbrugsafhængig grøn1. ejerafgift januar 2010 for nye varebiler ikke over 3.500 kg i stedet for 1. januar 2010 Vægt- og ejerafgiften for dieseldrevne varevogne 1. ogjanuar personbiler 2010 uden partikelfiltre øges med et tillæg på 1.0 pr. år. Tillægget gælder alle personbiler uanset alder, mens tillægget udelukkende gælder varevogne ikke over 3.500 kg, som er indregistreret efter 18. marts 2009. 34
Kontaktoplysninger Person- Sektion 4 -og Afgifter erhvervs/selskabsskat Susanne Nørgaard Tlf.: 3945 9415 sun@pwc.dk Charlotte Dohm Tlf.: 3945 9428 cdo@pwc.dk Daniel Noe Harboe Tlf.: 3945 9582 dnh@pwc.dk Steff Fløe Pedersen Tlf.: 3945 9467 sfp@pwc.dk Bo Sponholtz Tlf.: 3945 9487 bsp@pwc.dk Personalegoder Søren Bech Tlf.: 3945 3343 sbc@pwc.dk Afgifter Torben Wolsted Tlf.: 3945 9402 two@pwc.dk Moms Jørgen Rønning Pedersen Tlf.: 8932 5577 jrp@pwc.dk Benedicte Wiberg Tlf.: 3945 3327 bew@pwc.dk Ivan Ibsen Tlf.: 8932 5676 iib@pwc.dk Jan Huusmann Christensen Tlf.: 3945 9452 jhc@pwc.dk Betri Pihl Schultze Tlf.: 3945 9443 bps@pwc.dk Joan Faurskov Rasmussen Tlf.: 3945 9463 jof@pwc.dk Claus Bohn Jespersen Tlf.: 3945 9427 cbh@pwc.dk Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler. 2009 PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed. *connectedthinking er et varemærke tilhørende PricewaterhouseCoopers LLP. 35