Når landmanden møder uvarslet kontrol af dyrevelfærd - Kommunikation om dyrevelfærd

Relaterede dokumenter
Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer

Dyrevelfærd i landbruget de vanskelige dilemmaer

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport

Update på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

Altid klar til kontrol

HAR ROSENKÅL VÆRET I. tørretumbleren?

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

SUNDHEDSSTYRING. Dyrevelfærd 2018

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Ledelse på staldgangen. Ved Pernille Sloth Christensen og Lars Olsen.

I en stald på ejendommen er der 3 bokse af træ, og i den ene ligger der en død hest.

Prædiken til 2. s. i fasten kl i Engesvang

Information til unge om depression

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

Kontrol af dyrevelfærd

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion

Thomas Ernst - Skuespiller

Økologi og dyrevelfærd

Gør jeg det godt nok?

Kattelov og mærkning af katte

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans

IDEKATALOG BRUGEN AF VIRTUAL REALITY I LANDBRUGET

Viden, værdi og samspil

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? : Elena Sørensen Skytte

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

KENDER DU DEN NYE GENERATION AF HUNDEEJERE?

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.

God kommunikation og godt kollegaskab

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

Udvidet Behandlingsvejledning VET-TEAM

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

DEN PERFEKTE DANISH-BESÆTNING

Fra min faglighed - til din forretning

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Opmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

BEKYMRENDE IDENTITETER

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

Medierne kan blive bedre til at nedbryde fordomme om psykisk sygdom

Udvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin

Behandlingsinstitutionen Hald Ege

Danske børn: Mor er den tredjestørste inspirationskilde til læsning

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Kvægdyrlægerne Kronborg, Thisted. Dyrlægerne Univet.

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

Transkript:

Når landmanden møder uvarslet kontrol af dyrevelfærd - Kommunikation om dyrevelfærd Inger Anneberg, phd-studerende, Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab Baggrund: Journalist, Master i Sundhedsantropologi Phd-emne: Kommunikation om dyrevelfærd i forbindelse med myndighedskontrol og i hverdagen

Oversigt Kort om mit feltarbejde Eksempler på hvad der sker under en kontrol af dyrevelfærden i svinebesætninger 3 cases samt opsamling af konflikter i kontrollen af dyrevelfærd Hvad kan rådgiverne gøre i forhold til at snakke dyrevelfærd, lovgivning og kontrol med landmændene?

Phd-studiet, mit datamateriale 1) Deltagerobservation på fire gårde, to med malkekvæg, to med svineproduktion (1 måneds arbejde hvert sted) 2) Deltagerobservation på 22 kontrolbesøg, uvarslet kontrol af dyrevelfærd hos svin, kvæg og lidt mink og høns 3) Interviews med alle parter på gårdene samt med 12 landmænd og 12 kontrollører 4) Interviews med landmænd der har haft alvorlige sager om vanrøgt

Case 1: Det enkelte dyrs lidelser MAJ 2011 Landmand har en meget syg gris gående i en tom mellemgang. Den skal aflives Kontrolløren observerer, at han kommer inde fra stuehuset. Hun mener, han burde have handlet på det med grisen omgående samme morgen. Hun påpeger at grisen lider psykisk og fysisk. Landmanden tier men er vred, føler sig talt ned til

Case 2 : Syge grise, mangelfulde sygestier, management MAJ 2011 Landmand har flere syge grise gående på gangen. I sygestier går en del grise, som er raske I weekenden blev grisene passet af en afløser. Nu er det mandag morgen, han har ikke selv nået at rydde op Sygestierne er mangelfulde, varme mangler, for få sygestier Landmand mener, at når han har 400 fine grise gående, så bør det kompensere for nogle få syge

Case 3 : Viden der er hele tiden nyt at forholde sig til MAJ 2011 Gris med udskudt endetarm går i sti uden at være i behandling Kontrollør peger på ny anbefaling fra det veterinære sundhedsråd som anbefaler at de smertebehandles Landmanden har ikke hørt om det. Dyrlægen heller ikke. Pålægges at lave en handleplan sammen med dyrlægen usædvanligt tiltag skal sendes ind til godkendelse

Opsamling Nogle landmænd oplever ofte kontrol som overgreb de har mange fjendebilleder af kontrollørerne, mange myter om dem. (det omvendte er også tilfældet) Nogle landmænd oplever at loven og deres egne erfaringer i hverdagen er i modstrid med hinanden Nogle landmænd foretrækker at se på hele flokken tror at 400 gode grise kompenserer for 2 der lider. Det er ikke sådan dyreværnsloven taler. Landmænds ansvar for enkeltdyr hvor er det på vej hen? Problem med viden fordeling af viden ansvaret for dyrevelfærd i forhold til de ansatte, måske især østeuropæerne men kan også være generelt

Hvad med rådgiverne - 1 Afliv myter myter og fortællinger går begge veje. Fjendebilleder skaber nul kommunikation (De emsige mokker fra Plantedir., de kloge Kjøbenhavnerdyrlæger Bodega-agtige landmænd) Tal med landmanden om det hvis han er bange for kontrol, søg ind bagved få nuancerne frem Søg oplysninger, giv information videre om reglerne, forklar hvorfor de findes Meld ærligt ud, både om det gode og det mindre gode Få landmanden til at tilkalde rådgiver hvis han er bekymret i selve kontrol-situationen Anbefal dialog åbenhed at spørge og vise interesse i kontrolsituationen

Hvad med rådgiverne 2? Det er sjældent nogen god idé ingenting at sige - en rolle kan være at optræde som brobygger mellem lov og praksis Det hjælper sjældent landmanden, at rådgiveren kun agerer rygklapper MEN der er brug for anerkendelse af at kontrol (af alle slags) er krævende Det sker jævnligt, at rådgivere/dyrlæger blive indkaldt som sandhedsvidner på at alt er i orden, også selv om det ikke er (i de efterfølgende klagesager)

TAK FOR NU SPØRGSMÅL?? Kontakt Inger.anneberg@agrsci.dk Mobil 21 74 57 08