PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm
Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek
Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier af piger med ADHD Publicerede forskningsstudier er primært eller udelukkende baseret på drenge Usikkert at overføre resultater fra forskning vedrørende drenge med ADHD
Piger med ADHD - prognose Højere risiko for adfærdsforstyrrelser Lavere uddannelsesniveau set i forhold til IQ Øget risiko for tidlig graviditet Øget risiko for misbrug Øget risiko for skole drop-out Øget risiko for alvorlig angst og depression i ungealder (andre piger) I voksenalderen høj risiko for antisocial adfærd, angst, misbrug, depression og spiseforstyrrelser Piger med ADHD med adfærdsproblemer har flere og mere sammensatte sociale problemer end drenge Mikami & Hinshaw 2006, Miller et al 2010; Lee et al 2006; Biedermann et al 2010, Owens et al 2009
Piger med ADHD Vedvarende neuropsykologiske vanskeligheder Specifikke eksekutive mangler Højere grad af intellektuelle og akademiske vanskeligheder Der antages at der er en kompleks interaktion mellem variable såsom familie, skolepræstationer, social funktion og neuropsykologiske variable Få piger med ADHD viser positiv tilpasning i puberteten Piger har flere og mere sammensatte sociale problemer end drenge
Piger med ADHD Usikkert hvorledes de bedst undersøges Behandles Hvilke piger der er i særlig risiko hvorvidt den belastning ADHD udgør for barnet og for familiens daglige liv er forskellig for drenges og pigers vedkommende Og vores viden om beskyttende, risiko- og prognostiske faktorer er begrænset. (Landgraf et al 2002).
De adfærdsforstyrrede piger med ADHD Foreløbig begrænset forskning: Tendenser: Har en dårlig prognose med Svære impulsstyringsproblemer Selvskadende adfærd Voldelige episoder
Formål med studiet - overordnet Prospektivt at beskrive kliniske symptomer, social funktion og komorbiditet hos piger med ADHD. Piger med ADHD hhv. med og uden adfærdsforstyrrelser (oppositionel adfærdsforstyrrelse eller regulær adfærdsforstyrrelse, F90.1, F91) sammenlignes mhp. forskelle i socio-økonomiske data, familiebelastning, IQ, social funktion, tilstedeværelse af emotionelle symptomer samt eksekutiv dysfunktion målt ved neuropsykologisk undersøgelse. Belysning af forskelle mellem piger og drenge med ADHD Belysning af forskelle mellem piger med og uden ADHD
Metode. Population: Alle piger henvist til ADHD ambulatoriet i 2 år (ca 100) alder 7-14 år. Alle piger som opfylder DSM- samt ICD-10-kriterierne for ADHD (hyperkinetisk forstyrrelse) dækkende alle subtyper (med og uden hyperaktivitet) inkluderes i studiet. Piger med IQ under 70 ekskluderes
Udredningsparametre Henvisningsdiagnose Anamnese Dispositioner Komorbiditet Faglig funktion (skole) Social kompetence Neuropsykologisk beskrivelse Funktionsneurologisk beskrivelse
Udredning Klinisk interview: DAWBA (Development and Well-being Assessment) Spørgeskemaer til skole, hjem og SFO 5-15 ADHD-RS; SDQ (Strength and Difficulties Questionaire) AIM (ADHD Impact Module) SRS (Social Responsivesness Scale) BRIEF (Behavioral Rating of Eksekutive Function).
Neuropsykologisk undersøgelse: Eksekutive funktioner: Arbejdshukommelse (TEA-CH) Set shifting (CNT) Responskontrol (TEA-CH, BRIEF, Cantab) Planlægning (TOL, Rey O; Brief) Varme eksekutive funktioner (delay aversion) Social kompetence: Social bevidsthed Social kognition Social motivation
Kontrolgruppe - drenge med ADHD Den samlede gruppe af piger med ADHD sammenlignes med en kontrolgruppe på 100 drenge i alderen 7-14 år med ADHD til belysning af samme parametre som oven for beskrevet.
Kontrolgruppe Almindelige piger Alle piger med ADHD sammenlignes med en normal kontrolgruppe bestående af 100 piger i alderen 7-14 år undersøgt med SDQ og S.R.S.
Symptomer Indhente DSM symptomer Indhente kliniske symptomer på ADHD hos piger fra forskergruppe => udvidet symptomliste der skal valideres. Disse symptomer spørges der ind til Opsummere kliniske symptomer fra journaler
Formål - Symptom checkliste Opnå mere specifik viden om Kønsspecifikke diagnostiske faktorer Er det de samme symptomer der gør sig gældende? Er der samme grad af tværsituationalitet/symptomer? Er det de samme kriterier f.eks starttidspunkt? Er der andre symptomer der klinisk antages at karakterisere piger?
Behandling Alle de inkluderede børn og unge med ADHD modtager behandling som treatment as usual. Behandlingspakken består i følgende: psykoedukation, medikamentel behandling (alle medicinændringer registreres med samtidig udfyldelse af ADHD-RS, dosisbivirkninger mv.), samtaleforløb med familien (omfanget af denne registreres), forældregruppe (standardforløb på 4 gange).
Præ behandlings sammenligning Drenge m ADHD vs Piger m ADHD Post behandlings sammenligning Intragruppe piger m ADHD TAU Psykoedukation Medicin Forældregruppe Samtaler Vejledning 1 år ADHD-RS AIM 2 år ADHD-RS AIM SRS SRS SDQ SDQ
Metode - opfølgning Opfølgning efter udredning og behandling Spørgeskemaer gentages efter 1 år og 2 år Familiens funktion Skolefunktion Barnets funktion Kernesymptomer Komorbiditet specielt fokus: internalisering og eksternalisering Social funktion
Follow-up metode Spørgeskemaundersøgelse med skemaer til belysning af ADHD symptomer, Forældrebelastning (AIM), Social funktion (SRS) Generel funktion (SDQ) Pigerne med ADHD vil indbyrdes blive sammenlignet afhængig af, om de har komorbid adfærdsforstyrrelse Gruppen af piger med ADHD vil blive sammenlignet med drenge med ADHD.
Follow-up formål Det ønskes undersøgt, om behandlingen som oven for beskrevet er tilstrækkelig målrettet i forhold til piger med ADHD og komorbiditet i form af adfærdsforstyrrelser. Med henblik på at vurdere effekten af interventionen evalueres forløbet ved en follow-up-undersøgelse efter hhv. et og to år af samtlige piger (med og uden adfærdsforstyrrelser) og disse sammenlignes med kontrolgruppe af drenge.
Hypoteser drenge >< piger Symptombilledet hos piger adskiller sig fra drenge med ADHD. piger med ADHD har generelt større sociale og større emotionelle vanskeligheder end drenge med ADHD. pigers vurdering af egne kompetencer vil være mere negativ Depression og negativ vurdering vil være mest karakteristisk for den gruppe af piger med ADHD der har komorbid adfærdsforstyrrelse.
Hypoteser piger med ADHD Piger med eksekutive vanskeligheder i forhold til emotionel regulering, tidsfornemmelse og overblik og samtidig nedsat social forståelse, vil klare sig dårligt uafhængigt af IQ piger med ADHD samlet set vil have større sociale vanskeligheder målt på Social Responsiveness Scale end en kontrolgruppe af normaltfungerende piger At virkning af Treatment as Usual er mindre for gruppen af piger med komorbid adfærdsforstyrrelse end for gruppen af piger uden komorbid adfærdsforstyrrelse.
Hypoteser familie og lærere Belastningen på familien vil opleves alvorligere af forældre til piger med ADHD end for drenge med ADHD. lærernes vurderinger af pigernes eksekutive funktioner og tilpasning vil være mere positiv end forældrenes og pigernes egen vurdering.
Overvejelser Studiepopulationens størrelse? Belastning (spørgeskemaer) Antal parametre?