Antallet af enmandsvirksomheder stiger i Danmark

Antallet af enmandsvirksomheder stiger i Danmark Antallet af enmandsvirksomheder er i vækst i Danmark. Det kan umiddelbart lyde som en positiv udvikling, da iværksættere ofte bliver hyldet som vækst- og jobskabere. Erfaringer fra Tyskland viser dog, at tendensen også kan afsløre et arbejdsmarked under forandring, hvor større virksomheder i højere grad benytter enmandsvirksomheder som nutidens form for løsarbejdere også kaldt arme og ben virksomheder. Over de sidste 10 år fra 2003-2013 er antallet af enmandsvirksomheder i Danmark steget med 20.300. Siden 2002 er antallet af enmandsvirksomheder steget kraftigt i Danmark og er nu knap 1.5 gange flere end antallet af virksomheder med ansatte som vist i figur 1. Sammenlignet med 90 erne, hvor der kun var mindre udsving i antallet af virksomheder med ansatte overfor enmandsvirksomheder, har udviklingen siden 2002 været ganske ekstraordinær (jf. figur 1). Som det fremgår i figur 1 er der et markant fald i antallet af virksomheder med ansatte efter krisen i 2008 samtidig med at antallet af enmandsvirksomheder stiger betydeligt. Stigningen i antallet af enmandsvirksomheder i Danmark tyder på et arbejdsmarked under forandring, hvor flere virksomheder benytter enmandsvirksomheder til arbejdsopgaver, som traditionelt har været varetaget af medarbejdere internt i virksomheden. I disse tilfælde har enmandsvirksomheder også tidligere været benævnt som falske selvstændige, solo-selvstændige og arm- og benvirksomheder. FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ENMANDSVIRKSOMHEDER I DANMARK (I TUSINDE) 135 130 125 Enmandsvirksomheder 120 115 110 105 100 95 90 Virksomheder med ansatte 85 1992 1997 2002 2007 2012 Kilde: Eurostat Forfatter Jens Jonathan Steen, Analysechef 41774571 E. jjs@cevea.dk Maj Baltzarsen Analytiker E. mab@cevea.dk Notat Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 15-07-2014 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

Betegnelsen skyldes at enmandsvirksomheder i visse sammenhænge reelt set kun sælger deres arme og ben ligesom en hvilken som helst anden lønmodtager 1. En mulighed forklaring på stigningen i enmandsvirksomheder over de sidste ti år kunne være den globale økonomiske krise, hvor virksomhederne på grund af faldende efterspørgsel har været mindre villige til at fastansætte nye medarbejdere. Et typisk eksempel på en enmandsvirksomhed finder man indenfor brancher, som logistik og pakkedistribution. Når du eksempelvis modtager en pakke fra et firma som GLS (General Logistic System), så bliver den ikke altid leveret af en fastansat GLS medarbejder. GLS og andre tilsvarende virksomheder anvender i stigende grad selvstændige vognmænd, som bliver aflønnet pr. pakke, mens de selv skal betale for leje af bil, udgifter til benzin og løn under sygdom, samt betale for brug af GLSlogo er og betale for brug af officielt GLS-arbejdstøj. Disse selvstændige vognmænd kan risikerer således at komme til at arbejde på væsentlig dårligere arbejdsvilkår i forhold til hvad der er bestemt i overenskomsterne 2. Enmandsvirksomheder er nemme at starte i Danmark og kan oprettes uden større startkapital eller lovmæssige krav 3. De kan have en mere udsat position på arbejdsmarkedet end traditionelle lønmodtagere, fordi enmandsvirksomheder formelt set er virksomhedsejere, mens de reelt set kan benyttes af store virksomheder som traditionel arbejdskraft. Større virksomheder kan have økonomisk incitament til at erstatte fastansatte med enmandsvirksomheder fordi de derved kan undgå at betale en lang række overenskomstmæssige rettigheder såsom feriepenge, pension, mindsteløn og barsel mv. De nye selvstændige - et produkt af det fleksible arbejdsmarked? Nogle enmandsvirksomheder skubber til vores traditionelle opfattelse af, hvad selvstændige erhvervsdrivende er. Typisk bliver selvstændige såsom håndværkere eller iværksættere fremstillet som nogle, der starter med en lille produktion for derefter at udvide og siden hyre medarbejdere. Det samme gælder også de mange danskere iværksættere, som naturligvis udgør en vigtig forudsætning for udviklingen og innovationskraften i dansk erhvervsliv. Men desværre fungerer en del af de nye enmandsvirksomheder ikke altid i overensstemmelse med den traditionelle forestilling. Den stigende konkurrence i de vestlige samfund har medført en stadig stigende efterspørgsel efter fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Samtidig har den teknologiske udvikling gjort det muligt for enkeltpersoner at tilbyde en lang række serviceydelser, som ikke tidligere var muligt. Disse strukturelle faktorer fordrer opstart af flere virksomheder. Enmandsvirksomheder, der udelukkende sælger deres arbejdskraft til andre virksomheder, kan i højere grad end traditionelle fastansatte lønmodtagere give større Fortrængningseffekter bør medregnes idet tidligere ansatte bliver erstattet med enmandsvirksomheder, snarere end at enmandsvirksomheder skaber nye arbejdspladser virksomheder den fleksibilitet, som de efterspørger. Det kan dog blive på bekostning af enmandsvirksomheden, som må acceptere ringere vilkår end de overenskomstmæssige bestemte 1 Arme og ben er en selvstændig i skattemæssig forstand, som ikke har ansatte medarbejdere, og som kun leverer arbejdskraft til en arbejdsopgave for en entreprenør/ underentreprenør. Se http://www.batkartellet.dk/pictures_org/vikarerogarmebenibyggebranchenmarts2004.pdf 2 3F og brancheorganisationen Dansk Transport og Logistik har dokumenteret og sat fokus på GLS brug af enmandsvirksomheder, og enmandsvirksomhedernes arbejdsvilkår. 3 Begrebet enmandsvirksomheder dækker ikke over en juridisk virksomhedsform, men hentyder udelukkende til en virksomhed med én ejer, som ligeledes er den eneste ansatte. En enkeltmandsvirksomhed er en virksomhed, som er personligt ejet. Enmandsvirksomheder er dermed ikke ensbetydende med enkeltmandsvirksomheder, som godt kan have flere ansatte. 2

vilkår 4. Flere fagforeninger oplever et arbejdsmarked under forandring og advarer mod, at væksten i enmandsvirksomheder potentielt kan erstatte veletablerede arbejdspladser 5. Stor forskel på løn og arbejdsvilkår for enmandsvirksomheder i Tyskland Tyskland har over længere tid oplevet en tilvækst i antallet af enmandsvirksomheder, og tilvæksten har samtidig været endnu kraftigere end i Danmark (jf. tabel 1). Tyskland har dermed et stærkere grundlag for at undersøge konsekvenserne af udviklingen mod flere enmandsvirksomheder, hvorfor det er oplagt at trække på de tyske erfaringer i lyset af den danske udvikling. Som det fremgår af tabel 1 er antallet af enmandsvirksomheder steget voldsomt i Tyskland i hele den observerede periode, mens fremvæksten i Danmark hovedsageligt tiltager i de seneste ti år. Den absolutte tilvækst i Danmark slår først igennem på andelen af den samlede beskæftigelse i årerne 2008-2013. Det kan skyldes at den lange højkonjunktur og den lave arbejdsløshed i nullerne neddæmpede effekten af stigningen af enmandsvirksomheder i Danmark. En effekt der meget tydeligt fremtræder med krisen i 2008, hvor andelen af den samlede beskæftigelse for enmandsvirksomheder tiltager med 0,6 procentpoint mellem 2008 0g 2013. TABEL 1: NØGLETAL FOR FREMVÆKSTEN AF ENMANDSVIRKSOMHEDER I DANMARK OG TYSKLAND Årstal DK: Antal DK: Vækst ift. Sidste periode DK: Andel af samlet beskæftigel se DE: Antal DE: Vækst ift. Sidste periode DE: Andel af samlet beskæftigel se 1993 101.800 na 4,4 pct. 1.365.800 na 4,0 pct. 1998 107.100 5,2 pct. 4,3 pct. 1.646.100 20,5 pct. 4,9 pct. 2003 108.500 1,3 pct. 4,3 pct. 1.834.500 11,5 pct. 5,3 pct. 2008 119.500 10,1 pct. 4,6 pct. 2.163.800 18,0 pct. 5,9 pct. 2013 128.800 7,8 pct. 5,2 pct. 2.215.000 2,4 pct. 5,8 pct. Kilde: Eurostat De tyske enmandsvirksomheder har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end lønmodtagere, hvor andelen af deltidsbeskæftiget er markant højere for enmandsvirksomheder relativt til fastansatte lønmodtagere 6. Tyskland har generelt oplevet en vækst i antallet af deltidsbeskæftiget, men særligt for enmandsvirksomheder. Mens andelen af fastansatte lønmodtagere i deltid steg med 33 pct. i perioden fra 2003 til 2012, steg andelen af deltidsbeskæftigede enmandsvirksomheder med 85 pct som vist i figur 2. 4 Undersøgelser af brugen af vikarer problematiserer ligeledes vikarernes ringere vilkår. Se bl.a. FAOS analyse Vikarer mellem fleksibilitet og sikkerhed (2007), http://faos.ku.dk/pdf/artikler/videnskabelige_artikler/2007/vikarer_mellem_fleksibilitet_og_sikkerhed.pdf 5 3F, Dansk Journalistforbund, BAT-kartellet, Blik- og Rørarbejderforbundet o.a. har sat fokus på området. Der er i dag ingen samlet opgørelse over arm- og ben virksomheder i Danmark, men der har ifølge 3F været en stigning i antallet af selvstændige i RUT-registeret. 6 Deltid defineres her som selvstændige, der ikke har flere opgaver, end at det rækker til en deltidsbeskæftigelse. Denne distinktion varierer fra land til land i kraft af varierende længder af en normal arbejdsuge. 3

FIGUR 2: UDVIKLINGEN I FULDTIDS- & DELTIDSANSÆTTELSER I TYSKLAND FOR HENHOLDSVIS FASTANSATTE OG ENMANDSVIRKSOMHEDER (INDEXTAL) 190 180 170 160 150 140 130 120 110 100 90 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Deltid: Enmandsvirksomhed Deltid: Fastansatte Fuldtid: Enmandsvirksomhed Fuldtid: Fastansatte Kilde: Eurostat Eftertragtede enmandsvirksomheder vil lønmæssigt typisk ligge bedre end tilsvarende fastansatte. Den gennemsnitlige løn for enmandsvirksomheder ligger derfor også over gennemsnitslønnen for lønmodtagere (jf. tabel 2). Det betyder dog ikke, at enmandsvirksomheder generelt tjener mere i løn end lønmodtagere. Lønspredningen for enmandsvirksomheder er meget højere end for lønmodtagere. De 10 pct. bedst betalte enmandsvirksomheder tjener hele 6,5 gange mere end de 10 pct. dårligst betalte lønmodtagere. For lønmodtagere er der kun 2,8 gange forskel mellem de højest og lavest betalte (jf. tabel 2). 35 pct. af enmandsvirksomheder har en løn, der placerer dem i lavtlønssektoren. Dette gælder kun for 23 pct. af lønmodtagere. Som det fremgår i tabel 2 tjener de 10 pct. dårligst lønnede enmandsvirksomheder tjener kun 4,58 euro per time. Til sammenligning tjener de nederste 10 pct. af lønmodtagere 6,85 euro per time. De 10 pct. højest betalte enmandsvirksomheder tjener 29,76 euro i timen, hvilket er en del højere end de tilsvarende lønmodtagere, der tjener 25,06 euro i timen. Der er altså en markant lønspredning indenfor de tyske enmandsvirksomheder. Denne lønspredning er i høj grad et udtryk for den sociale og økonomiske heterogenitet indenfor gruppen af enmandsvirksomheder, der ifølge DIW udgøres af 44 pct. universitetsuddannede, 49 pct. personer med mellemlang uddannelse, mens 7 pct. ingen uddannelse har 7. 7 DIW (2013) DIW Wochenbericht: Solo-Selbständige, http://www.diw.de/documents/publikationen/73/diw_01.c.415654.de/13-7.pdf 4

TABEL 2: BRUTTOLØN PER TIME FOR UDVALGTE GRUPPER PÅ ARBEJDSMARKEDET (I EURO) Nederste 10 pct. Nederste 25 pct. Median Øvre 25 pct. Øvre 10 pct. Gennemsn it Enmandsvirksomheder 4,58 7,74 12,7 19,84 29,76 18,55 Selvstændige med ansatte 4,96 10,48 17,86 31,75 52,91 26,73 Lønmodtagere 6,85 9,52 13,86 18,71 25,06 15,48 Kilde: DIW 2013 Der er flere indikatorer på, at enmandsvirksomheder har en mere skrøbelig økonomisk situation end lønmodtagere. Udover en meget høj lønspredning og den høje andel af deltidsbeskæftiget for gruppen af enmandsvirksomheder i Tyskland, er der ligeledes en forskel på, hvor meget enmandsvirksomheder, selvstændige med ansatte og lønmodtagere sparer op. En markant andel af enmandsvirksomheder sparer intet af deres indkomst op, mens selvstændige med ansatte og lønmodtagere i højere grad formår at spare op som vist i figur 3. Hele 45 pct. af enmandsvirksomhederne svarer, at de intet sparer op af deres indkomst. Set i forhold til at gruppen af enmandsvirksomheder samtidig er meget udsatte for fluktuationer på markedet i kraft af deres svage tilknytning til fast beskæftigelse, er den lille opsparingsgrad bekymrende. FIGUR 3: OPSPARINGSANDEL AF INDKOMST (I PCT.) For lønmodtagere, selvstændige med ansatte og enmandsvirksomheder Kilde: DIW (2013) 2,900.0 2,700.0 2,500.0 Antal solo- selvstændige i service og industri 5

Enmandsvirksomheder en ny gruppe af udsatte på arbejdsmarkedet I Tyskland er der modsat i Danmark forsket i virkningerne ved tiltagende brug af enmandsvirksomheder for løn og arbejdsvilkår. Ved hjælp af paneldata Sozio-ökonomische Panel (SOEP) har Deutsches Institut für Wirtschaftsforschung (DIW) udført en større undersøgelse af enmandsvirksomheders vilkår på arbejdsmarkedet, samt grundene til den store tilvækst i enmandsvirksomheder (se faktaboks 1 nedenfor) 8. På baggrund af undersøgelsen forholder DIW sig skeptisk overfor den beskæftigelsesmæssige effekt ved det øgede brug af enmandsvirksomheder, idet de ser enmandsvirksomheder som en ny lavtlønsgruppe snarere end et udtryk for tiltagende entreprenørskab. De skriver blandt andet: Stigningen i antallet af enmandsvirksomheder med omtrent 700.000 personer siden 2000 kan ikke umiddelbart sidestilles med en lige så stor effekt på erhvervsaktiviteten. Fortrængningseffekter bør medregnes idet tidligere ansatte bliver erstattet med enmandsvirksomheder, snarere end at enmandsvirksomheder skaber nye arbejdspladser (DIW 2013, Ceveas fremhævning) SOEP data viser at enmandsvirksomheder i Tyskland i stigende grad udgøres af velkvalificerede personer. Mellem 2003 og 2008 steg andelen af universitetsuddannede indenfor enmandsvirksomheder fra 39 til 44 pct. og var dermed den gruppe med den højeste tilvækst. Ifølge DIW er stigningen i enmandsvirksomheder en indikator på, at det normale arbejdsmarked for fastansatte krymper og dermed presser flere og flere personer ud i alternative beskæftigelsesformer. FAKTABOKS 1: DIW KONKLUSIONER BASERET PÅ SOEP Det offentligt finansierede DIW, er en af de største analyseinstitutter i Tyskland, og har som en af sine opgaver at fremstille SOEP surveyen, der bygger på interviews med knap 6000 tyskere 9. I 2013 undersøgte de fremvæksten af enmandsvirksomheder i Tyskland ved hjælp af datasættet. Undersøgelsen konkluderede følgende omkring enmandsvirksomhederne: Antallet af selvstændige med ansatte er stagneret, mens antallet af enmandsvirksomheder er tiltaget med knap 700.000 siden 2000. Kvinder udgør 37 pct. af enmandsvirksomheder, men blot 24 pct. af arbejdstagere 50 pct. af kvindelige enmandsvirksomheder arbejder deltid. Dette gælder kun for 20 pct. af mandlige enmandsvirksomheder. Kun 9 pct. af enmandsvirksomheder har ansatte efter fem år. Det er altså ganske få af de grundlagte virksomheder der er i vækst. 35 pct. af enmandsvirksomheder har en løn, der placerer dem i lavtlønssektoren. Dette gælder kun for 23 pct. af lønmodtagere. Kvindelige enmandsvirksomheder tjener 20 pct. mindre end mænd i enmandsvirksomheder Kilde: DIW (2013) Mellem 2003 og 2005 gennemførte Tyskland en stor reformpakke af det tyske arbejdsmarked, der senere blev kendt som Hartz-reformerne. Målet med reformerne var at øge den enkeltes økonomiske 8 Paneldata er statistisk data der følger den samme gruppe gennem flere perioder. På den måde kan man følge personer over flere år. Det er for eksempel muligt at følge enmandsvirksomheder i flere år og dermed se hvordan deres beskæftigelsessituation, løn og arbejdstid udvikler sig. Med paneldata får man altså en retning for udviklingen og ikke blot et øjebliksbillede af situationen. 9 DIW (2013) Was ist das Sozio-ökonomische Panel?, http://www.diw.de/sixcms/detail.php/286849 6

incitament for at finde arbejde, mens jobcentrenes primære rolle blev at få folk i arbejde. Til dette formål medførte reformerne en række jobtyper der skulle fungerer som overgangsbeskæftigelse. En af disse er de såkaldte opstartsbevillinger for selvstændige, der understøtter iværksættere i op til tre år efter grundlæggelsen af deres virksomhed (Ich-AG). En række stemmer såsom, Institut für Zukunft Arbeit (IZA), samt beskæftigelsesministeriet i Bayern har kritiseret beskæftigelsesindsatsen i forlængelse af Hartz-reformerne for deres manglende evne til at skabe varige jobs 10. Desuden viser undersøgelser at opadgående mobilitet blandt de nye jobtyper er begrænset i forhold til den nedadgående mobilitet fra det konventionelle jobmarked mod usikker beskæftigelse 11. Ifølge DIW er stigningen i enmandsvirksomheder en indikator på at det normale arbejdsmarked for fastansatte krymper og dermed presser flere og flere personer ud i alternative beskæftigelsesformer Ifølge beregninger på data fra det socioøkonomiske panel stammer den store vækst i enmandsvirksomheder fra Ich-AG ordningen. Tiden op til ordningen var præget af en stagnation i oprettelsen af enmandsvirksomheder, men da denne ordning indførtes i 2003 steg antallet af grundlæggelser til 220.000 på blot et år 12. Det er altså politiske reformer der i stigende grad for folk til at grundlægge egen enmandsvirksomhed. Som svar på det voksende brug af enmandsvirksomheder debatteres mulige reformtiltag der kan hæmme den negative effekt ved enmandsvirksomheder indenfor Tyskland. Den tyske fagforening Verdi foreslår en mindstebetaling for ydelser, der skal fungerer som en mindsteløn for enmandsvirksomheder, da disse ikke vil nyde godt af den mindsteløn på 8,5 euro som indføres i Tyskland fra 2017. Derudover efterspørges en reguleret adgang til a-kassesystemet, samt faste former for ferie- og pensionsopsparing, så sådanne essentielle men komplicerede ordninger ikke skal afhænge af den selvstændiges forhandlingsevner og initiativ. Desuden foreslås at myndighederne bør føre tilsyn med enmandsvirksomhedernes Det er altså politiske reformer der i stigende grad for folk til at grundlægge egen enmandsvirksomhed regnskaber for at afsløre pseudo-selvstændighed, altså situationer hvor den selvstændige er regelmæssigt knyttet til en virksomhed, ligesom en arbejdstager, dog uden at være formelt ansat. Et arbejdsmarked med eller uden faldgrubber? Det tyske eksempel tydeliggør, hvordan der kan opstå nye grupper på arbejdsmarkedet, der arbejder under vilkår, som adskiller sig markant fra resten af arbejdsmarkedet. Enmandsvirksomhederne i Tyskland er ofte i en sårbar situation, hvor de oplever lavere løn og er oftere beskæftiget i deltidsstillinger. Enmandsvirksomhederne udgør i Tyskland såvel som Danmark en stadigt større andel af de beskæftigede, hvorfor de potentielt udgør en stigende undergravende faktor for det regulerede arbejdsmarked. Brugen af enmandsvirksomheder er ved at få fodfæste i Danmark. Den ekstraordinære udvikling i antallet af enmandsvirksomheder i Danmark aktualiserer debatten om, hvad der skal være kendetegnet ved regulerede forhold for alle beskæftigelsesgrupper uanset kontrakttype. Set i lyset af de tyske erfaringer og den danske udvikling er der behov for politisk handling og et fornyet samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter. 10 Se, Schäfer, Holger (2010) Sprungbrett oder Sackgasse? Entwicklung und Strukturen von flexiblen Erwerbsformen in Deutschland, samt Eichhorst, Grienberger-Zingerle & Konle-Seidl (2010) Activating labour Market and Social Policies in Germany: From Status Protection to Basic Income Support 11 Schank, T., Schnabel, C., Stephani, J., Bender, S. (2008) Niedriglohnbeschäftigung. Sackgasse oder Chance zum Aufstieg?, IAB Kurzbericht 8/2008, http://doku.iab.de/kurzber/2008/kb0808.pdf 12 DIW (2013) DIW Wochenbericht: Solo-Selbständige, http://www.diw.de/documents/publikationen/73/diw_01.c.415654.de/13-7.pdf 7

I Tyskland har beslutningstagere fordret fremvæksten af enmandsvirksomheder, som svar på arbejdsløshed. Resultatet har midlertidigt været skabelsen et nyt og voksende lavtlønssegment. Disse erfaringer er aktuelle i den danske beskæftigelsesdebat, hvor flere faggrupper og ufaglærte oplever stigende pres på deres tilknytning til arbejdsmarkedet, og forskellige løsningsmodeller bliver diskuteret. 8