Børns rettigheder hvordan lever vi med dilemmaerne? Tyrifjord Per Schultz Jørgensen 21. august 2013
Børn har rettigheder Flere end nogensinde tidligere i historien Derfor dilemmaer, for vi voksne har jo også ansvar for børn Hvad handler rettigheder om? Kan børn udnytte deres rettigheder? Hvilke krav stiller det til vi voksne? til vores børnesyn? og til det pædagogiske miljø?
Børns rettigheder Politiske skoleråd, børneråd, råd i fritidsinstitutionen Sociale beskyttelse Retlige ytringsfrihed, medbestemmelse Pædagogiske inddragelse og relationsorientering Etiske hvor er grænsen for børns ansvar, børn skal ikke fritstilles
Hvad ligger der bag? En betydelig humanisering også af børn Demokratisering, hvor børn opfattes som medborgere Familiemæssigt, hvor børn er inddraget og hvor opdragelsen har skiftet karakter Børn opfattes som små selvstændige personer FNs konvention om Barnets rettigheder: Børnekonventionen
Børnekonventionen 1924: Geneve-erklæringen om barnets rettigheder 1954: Erklæringen om børns rettigheder 1989: Konventionen om børns rettigheder 1981: ombudsmand for børn i Norge!
Hvilken slags dokument er børnekonventionen? mere end en hensigtserklæring, retlig forpligtende men åben for fortolkning Global politisk konstruktion af den gode, ideelle eller etisk ønskværdige barndom, en slags barndommens utopia formuleret i et juridisk eller kvasi-juridisk sprog (King, 1997)
Børnekonventionen er et redskab Tine Egelund, dansk socialforsker FN s konvention om barnets rettigheder er det mest ambitiøse og politisk autoritative forsøg på at give barnets bedste en substans og formidle den herskende opfattelse af, hvordan den gode barndom bør se ud. Relativt få af de ideelle fordringer til børns opvækst er imidlertid så præcist udformede, at de kan være direkte handlingsanvisende for børneforsorgens arbejde og tjene som kriterier for evaluering af indsatsen. Måske med undtagelse af artikel 12: børns ret til at blive hørt
Derfor handler børns rettigheder om Vores indsigt Vores loyalitet Vores holdninger Og engagement
Dagsorden Børnekonvention og dens indhold Dilemmaer omkring barnets bedste og barnets beskyttelse Børns inddragelse børneperspektivet
Børnekonventionen Værdigrundlag Portalartikler Status Børns inddragelse Konventionens betydning
Værdigrundlag Respekt for barnet som ligeværdigt menneske barnets behov for omsorg og beskyttelse Der er en overvægt af artikler om beskyttelse frem for individrettigheder barnets rettigheder og integritet barnets meninger, som skal høres og tillægges passende vægt
Portal-artikler Artikel 2 - diskrimination: alle børn skal behandles lige uden hensyn til race, hudfarve, køn, sprog mv. Artikel 3 barnets bedste interesse: i alle foranstaltninger skal barnets bedste interesse komme i første række Artikel 6 ret til livet: børn skal sikres overlevelse og udvikling Artikel 12 børneperspektiv: børns skal høres
Diskrimination Artikel 2 Deltagerlandene skal respektere og sikre de rettigheder, er er fastsat i denne konvention for ethvert barn uden forskelsbehandling af nogen art og uden hensyn til barnets race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse, national, etnisk eller sociale oprindelse, formueforhold, handicap, fødsel eller anden stilling.
Diskrimination? Begrænset direkte diskrimination af børn i de nordiske lande Men indirekte som manglende lige muligheder Børn i asylcentre, børn med handicap Børn med adfærdsforstyrrelser, fx ADHD og pædagogisk tilbud Som marginalisering og stigmatisering af børn, der er anderledes (etnisk fx) eller udsatte
Salamanca erklæringen af 1994 I 1994 mødets ca. 300 repræsentanter fra 92 lande og 25 internationale organisationer i Salamanca, Spanien, her vedtog man principerklæring kendt som Salamancaerklæringen. Det centrale i dette dokument er princippet om, at alle børn også dem med særlige behov har ret til uddannelse, på lige vis. Skolerne skal derfor tage hensyn til den forskellighed der findes hos børn, de forudsætninger og de potentialer, der er i den forskellighed. I erklæringen påpeges det, at den inkluderende orientering er det mest effektive hjælpemiddel til at skabe bedste miljøer og til at realisere uddannelse og læring for alle. Der er tale om et dokument, der har stor indflydelse på skolepolitikken i mange lande.
Lige muligheder hvordan? Integration handler om den enkelte og det sociale fællesskab Inklusion handler om miljøet og rummeligheden i forhold til eleverne Sommetider til barnets bedste at blive udskilt
dilemmaer En række hensyn, der ikke uden videre kan afgøres Barnets bedste Forældres forpligtelse Den aktuelle situationer her og nu Barnets udvikling på længere sigt
Barnets bedste interesse Artikel 3 I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.
En pige på11 år og hendes lillesøster på 9år Begge forældre er misbrugere Hjemmet fungerer elendigt Storesøster klarer at få sig selv og lillesøster i skole hver dag Lærerne roser hende men ingen gør noget I dag som 40 årig har hun et dårligt liv
Brev fra hende som voksen.. Jeg dækkede over misbruget børn er solidariske jeg forsøgte at være perfekt jeg fik ros for at ære så dygtig I dag:handicappet, kroniske smerter og forringet livskvalitet vi skal lære at turde skride ind Overfladetilpasning!
Hvad er dilemmaerne? Børnene skal beskyttes om overgreb De skal have en tryg og udviklende barndom De skal også sikres tilknytning til forældrene Børn er parter i deres egen sag og har selvstændige partsrettigheder (CRC) Men forældrene har retten til at varetage børnenes partsrettigheder artikel 9 (og forældreansvarsloven)
Artikel 9 Deltagerlandene skal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre med deres vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelse er underlagt retlig prøvelse. at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv.
Hvad er tilknytning? Et psykologisk og følelsesmæssigt bånd mellem fx barn og voksen Der er to teorier Attachment dannes i de første 24 mdr. i en irreversibel proces Et relationsforhold er baseret på nærhed og empati og de er sociale processer der er reversible Kan man bytte forældre svensk bog
Bo Vinnerljung Fosterbarn som vuxna (1996) Undervejs i sit afhandlingsarbejde møder han en kvinde, der fortæller At hun vokser op hos sin dybt alkoholiserede mor. Hun har en søster som tidligt kom i plejehjem og blev der. Først senere har de mødt hinanden igen. Kvinden beretter om sin elendige barndom og om sin misundelse af søsteren, der fik en normal opvækst. Men du, siger hun, det er mærkeligt,. Når vi mødes nu, er det hende, der er misundelig på mig og siger, at det i al fald fik lov til at være hos min egen mor.
Børn skal høres artikel 12 Deltagerstaterne skal sikre, at et barn, der er i stand til at udforme sine egen synspunkter retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed
En pige bliver hørt En pige er vokset op i en plejefamilie da hun er 10 år får faderen tillagt forældremyndighed og kræver pigen hjemtaget Hun bliver hørt og nægter, og plejefamilien påstås ikke at have en retlig interesse i sagen Retten: det er faderens opgave at varetage hendes interesse men han varetog sin egen
Dilemmaerne står i kø er det en aldersdiskrimination fordi der ikke er saglig begrundelse, derfor ulovlig? Hvorfor tillægges hendes ord ikke vægt? Hvor er tilknytningen den er vel til plejeforældrene? Ved barnet ikke sit eget bedste på længere sigt?
Hvad kan vi handle efter? Bygge på børns oplevelse Et børnesyn En holdning En dannelses synsvinkel
Børneperspektiv Børneperspektivet handler konkret om, hvordan verden ser ud fra barnets synsvinkel hvad de ser, oplever og føler (Per Olav Tiller) 29
Børns oplevelse Når børn ved bedst Børn skal høres uanset alder Mange metoder til at nå frem til børns oplevelse Oplevelser skal altid tolkes Børnesamtalen
Børnesamtalen Børn er altid både subjekt og objekt invitere barnet til selv å tenke rundt egne opplevelser, sin egen situation i trygg relasjon til en anerkjendende voksen (Emilie Klinge) Styret eller mere åben form for samtale
Et moderne børnesyn Børn er aktive, kompetente deltagere Mestring og modstandskraft Børn skal have ansvar Anerkendelse
Holdning Loyalitets-hierarki (Øyvind Kvello) Voksenorientering - børneorientering hvem bliver inddraget mest i børnesager: forældrene eller børnene? I Danmark: 88 pct. af sagerne er forældrene inddraget tilstrækkeligt børnene i 63 pct.
Dannelses-synsvinkel Børn udvikles gennem inddragelse I et fællesskab Hvor de har et ansvar Forventninger til børn Karakterudvikling Hvorfor et det vigtigt i dag?
Børn vokser op i en opbrudstid Opbrud fra en gammel verden De store paraplyer er borte Nye familiemønstre Individualisering som vilkår Selvrealisering Social kompetence Åben barndom
Opvækstnetværk arena arena arena BASE arena arena arena
Pædagogiske perspektiver Relationsorientering Anerkendende, bekræftende og ressourceorienteret tilgang Børns inddragelse at arbejde med processen mellem barn og voksen ud fra en principiel ligeværdighed Dialog-orienteret
Relationstilgangen konkret Vis positive følelser Juster dig i forhold til barnet Find ind til barnets optagethed Giv ros og anerkendelse Hjælp barnet med at samle opmærksomheden Giv mening til barnets oplevelse Hjælp barnet til at kontrollere sig selv (Henning Rye)
Roger Harts trappe Børn inddrages ikke børn inddrages på voksnes betingelser Børn har reel indflydelse
Hart: børn inddrages på voksnes betingelser Manipulation: voksne beslutter, børn spørges om de er enige Udsmykning: voksne beslutter, børn synger og danser, Symbolsk: voksne beslutter de vigtige ting, børn småtingene
Hart: børn har reel indflydelse Konsultation: børn spørges og deres ord har vægt i afgørelse Fælles beslutning: voksne og børn træffer beslutning sammen Børn beslutter med voksenhjælp: børn tager initiativet og støttes af voksne Børn bestemmer selv:voksne inddrages, hvis børnene spørger om hjælp
Advokatorisk etik Immanuel Levinas (1906-1995) Ansigtet, øjnene og nærværet At være advokat for børn Børn har et ansvar Men de skal ikke gøres ansvarlige for de beslutninger vi voksne skal træffe