Dato for tilsyn: 16 September 2009 ANMELDT TILSYN STEDETS NAVN: Kikhøj TILSYNSANSVARLIG: SOCIALCENTRET, HOLBÆK KOMMUNE 1
Tilbuddet Beskrivelse af tilbuddet, lovgrundlag, rammer og vurderingsterminologi Navn og adresse: Kikhøj Kikhøjparken 1 4300 Holbæk Leder: Kurt Petersen Fysiske rammer, antal og beliggenhed: Kikhøj er opført i 1985, huset er bygget som 5 sammenhængende parcelhuse. Der er 4 selvstændige grupper med egen opholdsstue, køkken og badeværelser, hver gruppe har 6 værelser. Kikhøj er opdelt i 2 bo-grupper og 2 aflastningsgrupper. Kikhøj er bygget i et plan, er handicapvenligt indrettet, placeret tæt på Ladegårdsskolen som er en specialskole, svømmehal og natur grønne områder. Målgruppe. Kikhøj bo er et tilbud til udviklingshæmmede børn og unge med autistiske træk, infantil autisme, forskellige former for hjerneskader, svær behandling epilepsi og hyperaktiv adfærd. Kikhøj aflastning er et tilbud til familier med hjemmeboende børn, unge og voksne med fysiske /psykiske handicap. Udover aflastning på Kikhøj har Kikhøj 2 lejligheder på det gamle sygehusområde i Holbæk Normering: På Kikhøj er der ansat ca. 70 pædagogiske personaler incl. vågne nattevagter, køkken, rengøringsassistenter, kontorpersonale, pedel og ledelse Dato og tidspunkt for tilsyn 16 september 2009 Tilsynsmedarbejder Else Marie Kristiansen 2
Anvendt tilsynsmetode Observation og dialogbaseret tilsyn Samtalerne er foregået ud fra en interview guide med aftalte fokuspunkter På baggrund af samtalerne og observationerne er der foretaget en samlet vurdering i rapporten. Indledning Tilsynet sker på baggrund af retssikkerhedslovens 16 og i henhold til Holbæk Kommunes retningslinjer for til syn med dag og bo tilbud for børn, unge, og voksne. Fokusområderne i dette tilsyn er: Magtanvendelse Omgangstone mellem beboere og personale og personale imellem Handleplaner Kompetenceudvikling Dokumentation Målgruppebeskrivelse Rapporten er et øjebliksbillede af forholdene på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De oplysninger der ligger til grund for rapportens vurdering og anbefalinger, fremgår af vedlagte beskrivelse af tilsynsbesøgt. Tilsynets samlede vurdering er foretaget på baggrund af tilsynsbesøget og de vedtagne servicemål og servicekvaliteter på området. Samlet vurdering Kikhøj er en institution som efter en turbulent periode med en del medie omtale nu opleves som en godt fungerende institution. Det har været en lang proces gennem de sidste par år at håndtere de problemstillinger og den kritik der har været rejst fra forskellig side. Processen er fortløbende, hvor Kikhøj fortsat arbejder med diverse omstillingsproblematikker via en Styregruppe. Omdrejningspunktet i denne proces har været en meget synlig ledelse og åbenhed. På Kikhøj arbejdes der aktivt med sygefravær og velfærdssamtaler. For øjeblikket arbejder man med Samarbejdsetik, som omhandler bl.a. ytringsfrihed og aftaler om hvordan man løser konflikter personalet imellem. 3
Observation: Tilsynet observeres ved besøget afslutning, 2 medarbejdere og 2beboere der skulle til ridning. På parkeringspladsen begynder det ene barn at slå på sig selv og gå væk fra bussen. Medarbejderen fulgte efter og efter 2-3 minutters stille snak, holdt barnet op med at slå på sig selv og fulgte roligt med ind i bussen. Det er Tilsynets oplevelse, at der blev arbejdet professionelt, velovervejet og i øjenhøjde med barnet. Magtanvendelse: På Kikhøj har der i løbet af 2009 været en lang række tilfælde at magtanvendelse, disse indberetninger på magtanvendelse er primært koncentreret omkring 3 børn/unge: Barn A: Der er igangsat en VISO udredning der skal danne grundlag for den fremtidige pædagogiske strategi og dermed også det pædagogiske arbejde. Barn B: Der arbejdes med Marte Meo og psykolog, som igen danner grundlag for den pædagogiske strategi og det daglige arbejde. Barn C: Der er tæt samarbejde med psykolog i forhold til pædagogisk strategi og arbejdsmetode. Magtanvendelse er fast til drøftelse i såvel den enkelte gruppe, som i den faglige supervision. Det er tilsynets oplevelse at der arbejdes bevidst og koncentreret med at mindske indgrebene. Omgangstone: Der er udarbejdet materiale til medarbejderne omhandlende blandt andet etik overfor beboerne/brugerne, og som konkret beskriver hvordan man agerer professionelt i arbejdet med den enkelte beboer. Derudover er omgangstonen også til drøftelse i den faglige supervision. Dokumentation: Der dokumenteres dagligt i Kardex system. De udfyldte sider fra Kardex opbevares i det enkelte barns sag. Tilsynet vurderer at Kikhøj burde have et lukket elektronisk system i lighed med ældreområdet. Dog skulle et sådant system tilpasses området. Handleplaner: Der udarbejdes Handleplan på det enkelte barn. Handleplanen udmøntes i et behandlingsoplæg, hvor de ydelser som Kikhøj leverer omkring det enkelte barn er beskrevet. 4
Omkring det enkelte barn er der desuden et struktureret samarbejde mellem Ladegårdsskolen, Allerupgård, CSU og Kikhøj. Samarbejdet er formelt med 3 mdrs status på det enkelte barn og med møder personalestabene imellem. Behandlingsoplægget for det enkelte barn opbevares på et USB stik, som det kun er uddannede pædagoger der har adgang til.. Kompetenceudvikling: Der arbejdes med kompetenceudvikling af medarbejderne på forskellige måder. Der er faglig supervision fra ekstern superviser månedlig til alle grupper. Der er endvidere etableret et 3 dages kursusforløb for alle medarbejdere på Kikhøj, kursusforløbet afvikles i efterår 2009/ vinter 2010. Kursusindholdet er håndtering af problemskadende adfærd efter Low-arousal metoden.det er en målrettet metode til at håndtere problemskadende adfærd på institutioner for børn, unge og voksne for at nedsætte brugen af magtanvendelser Medarbejderne tilbydes endvidere medicinkursus etc. Organisation: Kikhøj har 2 afdelinger, 1 afdeling til aflastning og 1 afdeling som er fast boenhed for børnene. Der er afdelingsleder knyttet til hver af de 2 afdelinger. Mødeaktivitet: Der er fast møde i hver af de afdelinger hver onsdag af ca. 3 timeres varighed. Mødet bruges også til faglig supervision. Der er fællesmøde 1x månedlig for alle ansatte på Kikhøj. Ledermøde 1 time ugentligt. MED-udvalg er et samlet udvalg for Børnespecialcenter 2. På Kikhøj opleves der i organisationen en klar arbejdsfordeling med en klar ansvarsfordeling af hvem der har ansvar for hvilke opgaver og hvem der løser dem. Kikhøj har en bodel og en aflastningsdel. Arbejdet i aflastningsgruppen, er karakteriseret ved at gruppen kun har børnene i et kortere tidsinterval, for at forældre kan få et pusterum. Bodelen har en anderledes mulighed for kontinuitet i det pædagogiske arbejde, da man har børnene hele tiden. Kikhøj har en udfordring i få medarbejderne fra begge grupper til at føle sig som en helhed i den opgaveløsning som Kikhøj har til daglig. Aflastningsdelen løser pt. 3 akutte opgaver for Holbæk Kommune. En del af de borgere der kommer i aflastningen er voksne, selvom Kikhøj kun er for børn. 5
Anbefaling Tilsynet anbefaler at der indføres et elektronisk journalsystem til den daglige fortløbende dokumentation. Samtale med ledelsen: Samtalen omhandlede den proces som Kikhøj har været igennem de sidste par år. Derudover var der en lang drøftelse af magtanvendelse og de tiltag som Kikhøj gør for at mindske indgrebene. Samtale medarbejder Boenheden: Medarbejderen gav udtryk for stor glæde og entusiasme ved at arbejde på Kikhøj Medarbejdergruppen blev oplevet som meget homogen og sammentømret. Medarbejderen gav endvidere også udtryk for at efter en turbulent periode så er arbejdsglæden kommet tilbage blandt medarbejderne. Der blev også givet udtryk for at Ledelsen var god til at få alle med eks. nattevagterne til at være en del af huset. Samtale med medarbejdere Aflastningsdelen: Medarbejderne syntes det var svært at være en aflastningsdel knyttet så tæt ind til en Boenhed som man er på Kikhøj, Medarbejderne oplevede dog der er faldet mere ro på gennem de sidste 3 år. Samtale med pårørende: Fra pårørendeside oplevede man at tingene har flyttet sig meget efter kommunesammenlægningen. Der har været 3 forskellige ledere på 10 år og det opleves som meget. Fra pårørendes side oplever man at Kikhøj gerne vil gøre en ekstra indsats i forhold til det enkelte barn, og der laves gode strukturerede planer, som der set fra forældreside desværre ikke altid er ressourcer til opfølgning. Pårørende har også oplevet støtte og opbakning fra Kikhøj efter en voldsom episode i hjemmet, hvor et barn under besøg hos forældre blev voldsom udad reagerende. Efter forældrenes udsagn reagerede Ledelsen på Kikhøj prompte og professionel, og familien blev tilbudt støtte og professionel hjælp. 6
7