Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats Udenlandsk arbejdskraft juni 2012 1
Figur 1: Fuldtidsledige i Randers (brutto) Tabel 1 Randers jun-11 maj-12 jun-12 Faktisk antal 2.736 2.711 2.666 Pct. Af arbejdsstyrken 6,2 6,2 6,1 Kilde: Danmarks Statistik Figur 1 og tabel 1: Fuldtidsledige i Randers i bruttotal. Der er fra maj til juni sket et lille fald, og ledigheden er lavere end for et år siden. Antallet af aktiverede kontanthjælpsmodtagere er lidt højere end i 2011, mens dagpengemodtagerne er på niveau med 2011. Figur 2: Fuldtidsledige i Østjylland (brutto) Tabel 2 Østjylland jun-11 maj-12 jun-12 Faktisk antal 20.951 21.347 21.240 Pct. Af arbejdsstyrken 5,3 5,4 5,3 Kilde: Danmarks Statistik Figur 2 og tabel 2: Fuldtidsledige i Østjylland i bruttotal. Der har fra maj til juni været et lille fald i ledigheden, og niveauet er lavere end i marts 2011. Kilde: Danmarks statistik Bruttoledigheden juni 2012 2
Figur 3: Fuldtidsledige i Midtjylland (brutto) Tabel: 3 Midtjylland jun-11 maj-12 jun-12 Faktisk antal 31.738 31.740 31.545 Pct. Af arbejdsstyrken 5,3 5,3 5,3 Kilde: Danmarks Statistik Figur 3 og tabel 3: Fuldtidsledige brutto. Ledigheden er faldet fra maj til juni. Ledigheden i Midtjylland er lavere i juni 12 end i juni 2011 Figur 4: Fuldtidsledige i Danmark (brutto) Tabel 4 Hele landet jun-11 maj-12 jun-12 Faktisk antal 157.101 158.001 157.694 Pct. Af arbejdsstyrken 6 6 6 Kilde: Danmarks Statistik Figur 4 og tabel 4: Fuldtidsledige brutto. Ledigheden er faldet lidt fra maj til juni 2012, men den er højere end i juni 2011. Kilde: Danmarks statistik Bruttoledigheden juni 2012 3
Figur 5: Udviklingen i bruttoledigheden endelige tal 2007 november 2011 Kilde: Danmarks statistik Figur 5: figuren viser udviklingen i bruttoledigheden i Randers, Midtjylland og Hele landet. Indekset er beregnet på baggrund af de endelige ledighedstal fra Danmarks Statistik. Disse tal kommer med nogle måneders forsinkelse, og grafen har derfor kun til og med november 2011. Bruttoledigheden september 2011 4
Figur 6: Bruttoledigheden i Randers fordelt på køn Figur 8: Bruttoledigheden i Randers fordelt på matchgrupper Figur 7: Bruttoledigheden i Randers fordelt på alder Figur 6: Ledigheden har fra krisens start ramt mændene hårdest. I en kort periode i efteråret 2011 var der flere ledige kvinder end mænd. I 2012 har der igen været flest ledige mænd. Ledigheden har været faldende for både mænd og kvinder i 2012 mest for mændene, Figur 7: Ledigheden er er faldende for alle aldersgrupper, men mest for de midaldrende. Opgjort i procent er faldt nogenlunde lige stort for ung og seniorer. Figur 8: Der har været et fald i antallet af a-dagpengemodtagere, mens der har været en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere samlet set. Kontanthjælp match 1 og 3 er faldet mens der har været en stigning i match 2. Bruttoledigheden juni 2012 5
Figur 9: Antal langtidsledige i Randers Figur 10: Udviklingen i langtidsledigheden i Randers, Midtjylland og Landet som helhed. Figur 11: Langtidsledige som andel af bruttoledige i de enkelte a-kasser i Randers oktober og november 2011 Figur 9 og 10 viser udviklingen i langtidsledigheden i Randers. Der var sidst i 2011 en let stigning i antallet, men fra starten af 2012 falder langtidsledigheden igen. Figur 11 viser andelen af langtidsledige i forhold til bruttoledige i de enkelte a-kasser. Nogle kasser har fra maj til juni fået en lidt større andel, og andre en lidt mindre. For Randers samlet set er der sket en lille stigning i andelen fra maj til juni Langtidsledigheden juni 2012 6
Figur 12 Tilgang og afgang forsikrede ledige Figur 12 viser påbegyndte og afsluttede a-dagpengeforløb, samt status ultimo måneden. Fra april til majhar tilgangen af forsikrede ledige svagt stigende, og afgangen faldende, så der ved periodens slutning er en lille stigning i antal ledige dagpengmodtagere. Figur 13: Tilgang og afgang arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Figur 13 Viser tilgang og afgang af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Der har på det seneste været et fald i tilgangen og stigning i afgangen. Ved periodens slutning er der et fald i antallet arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Tilgang og afgang af ledighedsforløb maj 2012 7
Figur 14 Bruttoledige fordelt på a-kasser i Randers Figur 14 viser de forsikrede ledige i Randers opgjort i fuldtidspersoner brutto fordelt på udvalgte a-kasser. Billedet er overordnet set præget af mindre fald i ledigheden i de fleste a-kasser. De største fald er sket i byggefagene (28,6 %), Danske Sundhedsorganisationer (8,7 %) og ASE /DANA (7,6 %) Brutto ledige fordelt på udvalgte a-kasser juni 2012 8
Figur 15: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med bopæl i Randers Figur 16: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med arbejde i Randers Figur 15: Figuren viser antal personer med en lønindkomst og med bopæl i Randers omregnet til fuldtidsbeskæftigede (160,33 timer / månedligt). 2012 er opgjort som år til dato (juni). Fra 2008 til juni 2012 er antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere faldet med 9 %. Årsagerne kan være både mindre aktivitet på arbejdspladserne og netto afgang fra arbejdsmarkedet som følge af alder. Figur 16: Figuren viser indekseret antal personer med en lønindkomst fra en arbejdsplads beliggende i Randers Kommune omregnet til fuldtidspersoner (160,33 timer / måned) og sammenlignet med Midtjylland og hele landet. Der er en usikkerhed i tallene, da løn der udbetales fra en virksomheds centrale lønkontor placeres efter lønkontorets geografiske placering. Problemet vil blive mindre efterhånden som flere virksomheder oplyser lønoplysninger med p-nummer (underopdeling af CVR registret.) Der er blevet færre arbejdspladser i Randers. Beskæftigelsen 2012 9
Figur 17 Det gennemsnitlige daglige antal stillinger på jobnet i Randers 2005-2011 Figur 17: Viser det gennemsnitlige antal ledige stillinger i Randers opslået på jobnet. Jobnet er ikke et fuldstændigt billede af efterspørgselen på arbejdskraft, men må ses som en indikator for udviklingen på arbejdsmarkedet. Figuren viser en meget lav efterspørgsel på arbejdskraft, som efterhånden har stået på i mere end et år. I 4. kvartal 2011 ligger niveauet på det hidtil laveste punkt for hele periode siden 2005. I første kvartal 2012 var der i gennemsnit 100 stillinger, hvilket er en stigning i forhold til de to foregående kvartaler. I andet kvartal 2012 er der et mindre fald i forhold til første kvartal, men niveauet er under andet kvartal 2011. Efterspørgselen på arbejdskraft 2. kvartal 2012 10
Figur 18: Antal personer på arbejdsfordeling i Randers 2009-2011 Figur 18 viser samtlige personer på arbejdsfordeling i Randers. I 2009 var der mange på fordeling. I 2010 skete der et betydeligt fald og i 2011 har der kun været få på fordeling. Fra starten af 2012 har der været en forholdsvis kraftig stigning frem til april, hvor der er 129 personer på fordeling. Det er det største antal siden starten af 2010. I juni er antallet faldet til 57. Der er dog væsentligt flere på fordeling i 2012 end på samme tid i 2010 og 2011. Arbejdsfordelinger juni 2012 11
Figur 19 Ministermål 1 Figur 19: viser udviklingen i ministermål 1. Målet drejer sig om at begrænse antallet af ledige i arbejdskraftreserven til 1.845 fuldtidspersoner i december 2012. De første måneder har der været en stigning i arbejdskraftreserven. Men i foråret er udviklingen vendt. Reserven ligger dog over målet. Figur 20 Ministermål 2 Figur 20: Viser udviklingen i ministermål 2. Målet drejer sig om at begrænse tilgangen til de permanente offentlige forsørgelsesydelser til 475 i december 2012. Tilgangen til de permanente ydelser er i foråret begyndt at falde Kraftigst fald er der for tilgangen til førtidspension. Målet opgøres løbende som antal nytilkomne i den aktuelle måned og de foregående 11 måneder. Tallet for december 2012 vil således rumme den samlede tilgang i 2012. Ministermål maj 2012 beskæftigelsesplan 2012 12
Figur 21 Ministermål 3 Figur 21: viser udviklingen i ministermål 3. Målet drejer sig om at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse. Målet er at begrænse antallet til 1.869 unge i december 2012. Antallet af unge på offentlig ydelse toppede i april. Antallet på kontanthjælp stiger fortsat, mens der er faldende tendenser for a-dagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere og førtidspensionister. Figur 22 Ministermål 4 Figur 22: Viser udviklingen i ministermål 4. Målet drejer sig om at få indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund i beskæftigelse, så antallet på offentligforsørgelse kan begrænses mest muligt. Målet er at antallet i december 2012 skal være på 999. Antallet på offentlig ydelse toppede i april og er begyndt at falde svagt. Der kommer fortsat flere på kontanthjælp, mens der er blevet færre på førtidspension, a-dagpenge og sygedagpenge. Ministermål maj 2012 beskæftigelsesplan 2012 13
Figur 23 Udviklingen i det gennemsnitlige antal sygedagpenge sager over 52 uger Figur 23 viser udviklingen i det gennemsnitlige antal sygedagpengesager over 52 uger. Det er jobcentrets mål, at antallet i 2012 er under 220 sager i gennemsnit. Antallet har i en periode været faldende i foråret, men igen steget hen over sommeren til niveauet først på året. Kilde: jobcentret Figur 24 Udviklingen i sygedagpengesager 5 52 uger uger Figur 24 Viser antallet af sygedagpenge mellem 5 og 52 uger. Det er jobcentrets mål, at antallet af sager skal ligge under 1.200 2012. Udviklingen har fra starten af året været positiv, og målet har i en længere periode været opfyldt. Kilde: jobcentret Jobcentrets mål uge 31 2012 14
Figur 25: Det gennemsnitlige antal ledighedsydelsessager over 18 måneder Figur 25 viser det gennemsnitlige antal ledighedsydelsessager over 18 måneder. Jobcentret Hvde som udgangspunkt et mål om, at det gennemsnitlige antal sager skal være under 75. Dette mål er fra juni blevet opjusteret til 90 sager. Der har gennem det første halvår været en jævn stigning i antallet af sager, og der er i juli 107. Kilde: Økonomi og Analyse Jobcentrets mål marts 2012 15
Figur 26 Den udenlandske arbejdskraft i Randers fordelt på geografisk baggrund. Figur 26 viser den udenlandske arbejdskraft i Randers i april fordelt på geografiske områder. Opgørelsen omfatter udenlandske statsborgere med en arbejdsindkomst i Danmark (Randers). 43% kommer EU/EØS/EFTA og 38% kommer fra 3. lande. 8 % kommer fra nordiske lande. Blandt borgere fra 3. lande er det især borgere fra Ukraine, Bosnien-Hercegovina og Thailand. Tabel 5 Top 10 over beskæftigede udenlandske borgere i Randers. Top 10 Antal beskæftigede udenlandske borgere Polen 173 Rumænien 77 Ukraine 59 Litauen 58 Tyskland 58 Bosnien- Hercegovina 57 Storbritannien 52 Thailand 46 Norge 44 Sverige 34 Tabel 5 viser top 10 over udenlandske borgere med beskæftigelses i Randers. Polske borgere udgør den største enkeltgruppe. Udenlandsk arbejdskraft april 2012 16
Tabel 6: Udenlandske borgeres opholdsgrundlag apr-11 apr-12 Opholdsgrundlag i alt 1.129 1.095 Erhverv 413 427 Lønarbejde og selvst. erhv. (EU) 240 255 Lønarbejde og selvst. erhv. (Udenfor EU) 41 40 Positivlisten og jobkortordningen 9 7 Specialister 0 0 Trainee 0 0 Green Card 4 8 Beløbsordningen 28 25 Koncernopholdstilladelse 4 0 Øvrige ophold til erhverv 87 92 Opholdsgrundlag til studie 56 49 Uddannelse 16 13 Praktikanter 30 26 Øvrige ophold til studier 10 10 Øvrige med lønindkomst 660 619 Tabel 6 viser opholdsgrundlaget for de udenlandske borgere i Randers. Udenlandsk arbejdskraft april 2012 17
apr-11 apr-12 ændring Branche i alt 1.129 1.095-3% Landbrug, skovbrug og fiskeri 94 109 16% Råstofindvinding 0 0 0% Industri 160 156-3% Energiforsyning 1 1 0% Vandforsyning og renovation 1 1 0% Bygge og anlæg 79 64-19% Handel 61 69 13% Transport 20 31 55% Hoteller og restauranter 68 75 10% Information og kommunikation 3 30 900% Tabel 7 Udenlandsk arbejdskraft i Randers fordelt på brancher Tabel 7 viser hvilket brancher den udenlandske arbejdskraft i Randers er beskæftiget i. Fra april 2011 til april 2012 har der været et fald i beskæftigede personer på 3 %. Tallet dækker dog over variationer inden for de enkelte brancher. Finansiering og forsikring 3 3 0% Ejendomshandel og udlejning 8 8 0% Videnservice 140 97-31% Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 229 166-28% Offentlig administration, forsvar og politi 2 29 1350% Undervisning 63 60-5% Sundhed og socialvæsen 164 180 10% Kultur og fritid 34 40 18% Andre serviceydelser mv 17 14-18% Uoplyst aktivitet 25 1-96% Udenlandsk arbejdskraft april 2012 18