Lille land Store ideer

Lille land Store ideer 6 virksomheder fortæller, hvorfor de anbefaler et ja til en ny fælles europæisk patentdomstol den 25. maj. PATENTDOMSTOL DI OG CO-INDUSTRI 1

Indhold 3 FORORD 4 MAN DIESEL & TURBO 6 UNIVERSAL ROBOTS 8 GRUNDFOS 10 EPOKE A/S 12 FERTIN PHARMA 14 SCAN A/S 16 FEM GODE GRUNDE TIL AT STEMME JA Jens D. Andersen, adm. direktør i brændeovns-virksomheden Scan A/S: Vi søger et-to patenter om året for at beskytte de ressourcer, vi propper i vore produkter. Det betyder rigtig meget for os med et ja til et europæisk enhedspatent, for så skal vi kun søge et sted. En fælles patentdomstol vil også have en større afskrækkende virkning over for et land som Kina end domstolen i et enkelt land. Med et enhedspatent og en fælles domstol kan vi forhindre kinesiskproducerede kopier af vores ovne i at blive markedsført og solgt i Europa. TEKST: JENS HOLMSGAARD/ LASSE PERRILD-MATHIASEN LAYOUT: DANSK METAL FORSIDEFOTO: LØBER/IMPELLER I PUMPE FRA GRUNDFOS

Forord Kære læser Den 25. maj skal vi stemme om, hvorvidt Danmark skal være med i en ny fælles europæisk patentdomstol. Men hvad betyder en fælles patentdomstol egentlig for Danmark, og hvilken interesse har vi i at gå med? I bund og grund handler det om at beskytte de gode ideer, der giver vækst og arbejdspladser i Danmark. De nye fælles patentregler vil nemlig gøre det nemmere og billigere for danske virksomheder at tage patent på deres ideer og produkter. I denne folder fortæller repræsentanter for seks virksomheder, der dagligt arbejder med at opfinde, producere og forsvare patentbeskyttede produkter, hvad en fælles europæisk patentdomstol betyder for deres virksomhed. Deres historier er med til at forklare, hvorfor både ledelserne og lønmodtagerne på danske industrivirksomheder anbefaler et ja ved afstemningen den 25. maj. For os er valget enkelt. Vi skal passe på de gode danske ideer. Så lad os stå sammen om at støtte vores opfindere. I sidste ende er det deres ideer, der skaber grundlaget for vores fremtidige velstand og velfærd. Derfor stemmer vi ja den 25. maj. Vi håber, at du vil gøre det samme. God læsning. KARSTEN DYBVAD ADM. DIREKTØR I DANSK INDUSTRI DANSKE VIRK- SOMHEDER MED PATENTER STÅR I DAG FOR: Over 200.000 danske arbejdspladser plus samme antal hos underleverandører En tredjedel af vores samlede eksport Over 15 procent af Danmarks BNP. CLAUS JENSEN FORMAND FOR CO-INDUSTRI Et patent giver en virksomhed eller en opfinder mulighed for at forhindre andre i at kopiere en nyudviklet opfindelse. PATENTDOMSTOL DI OG CO-INDUSTRI 3

MAN DIESEL & TURBO Udvikling og patenter driver fremtidens søfart FAKTA MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn med 450 ansatte, heraf 120 metal lere, udvikler og samler skibspropeller og reparerer skibsmotordele. 75 pct. af produktionen eksporteres til Europa og 16 pct. til øvrige lande. MAN Diesel & Turbo er en koncern med 2.100 ansatte i Danmark (København/ Teglholmen, Holeby, Ishøj og Frederikshavn) og i alt 14.800 ansatte på verdensplan med hovedkvarter i Augsburg, Tyskland. Her er fællestillidsmand Jonny Jacobsen medarbejdervalgt medlem af koncernbestyrelsen. Koncernen er netop blevet købt af folkevognsfabrikkerne med en halv million ansatte. Set fra VW-chefens skrivebord er Frederikshavn blot én promille men altså nu også europæisk testcenter. POUL KNUDSGAARD DIREKTØR JONNY JACOBSEN FÆLLESTILLIDSMAND, SKIBSMONTØR Patenter er det, vi i bund og grund lever af, også vi 450 medarbejdere hos MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn. Vi har tre patenter vedrørende skibspropeller, og det er en klar strategi at øge vores evne til at udvikle nye produkter og udtage patent på vores nye ting. Vi har 35 medarbejdere i udviklingsafdelingen, og skal være flere, og vi forventer at skulle udtage et nyt patent hvert kvartal, erklærer direktør Poul Knudsgaard og siger: Derfor vil vi gerne have et ja ved folkeafstemningen 25. maj om en europæisk patentdomstol og et enhedspatent for 25 lande. Tilslutter Danmark sig patent reformen, bliver det klart billigere for os at få hele Europa patentdækket og fremfor alt administrativt lettere. Men selv om Danmark måtte stemme nej og holde sig uden for patentdomstolen, kan vi og andre danske virksomheder blive slæbt for patentdomstolen med tre dommere. Derfor er det bedre, at Danmark bliver en del af patentreformen, for så vil der også være en dansker blandt de tre dommere. Jo mere vi er inde i det, desto bedre. 4 DI OG CO-INDUSTRI PATENTDOMSTOL

OMGIVET AF PIRATER Fællestillidsmand Jonny Jacobsen: Vi er en vidensvirksomhed. Kan man bare stjæle vores viden, så ryger vores arbejdspladser. Vi er ligesom bilfabrikkerne omgivet af pirater. Hvis alle kan stjæle alt, får vi heller ikke noget at reparere. Gennem patenter skal vi beskytte os mod at få vores viden, og dermed vores job, stjålet. Derfor skal vi stemme ja 25. maj. Lidt over halvdelen af de 120 metallere hos MAN i Frederikshavn arbejder i PrimeServafdelingen på havnen med at reparere dele til skibsmotorer. Direktør Poul Knudsgaard siger, at et patent jo også kan være en smart reservedels- eller serviceløsning. EUROPÆISK TESTCENTER MAN investerer nu 110 millioner kroneri et euro pæisk testcenter, der placeres i Frederikshavn, hvor MAN indtil 2009 selv byggede skibsmotorer. Motoren på 60-100 tons samles i Tyskland eller Frankrig og køres til Frederikshavn. En gene rator på 20-50 tons køres også til Frederikshavn. Her samles motor og generator og testes. I testcentret kan man skabe forhold både som i Sahara og Grønland og teste, om motoren lever op til de høje sikkerhedskrav for arktisk sejlads, herunder at den bliver ved at fungere, når skibet og dermed motoren hælder op til 25 grader. Derpå køres motor og generator samlet ned til havnen og løftes ombord på et skib. Frederikshavn blev valgt pga. tætheden til havnen, lave maritime afgifter i Danmark, og fordi danskere er gode til at arbejde på tværs af faggrænser, oplyser testchef Kim Nørgaard. Maskinarbejder Per Enevoldsen monterer navet, hvor propellerbladene boltes fast. Bladene er stilbare, kan pitches med et hydraulisk tryk og dermed regulere skibets hastighed. Et af patenterne går netop ud på at sikre, at olien ikke løber ned og vender bladene til fuldt bak, hvis et eller andet går galt. Maskinarbejder Brian Henriksen borer boltehuller i flangen på en ny propelleraksel. FOTO: MICHAEL BO RASMUSSEN / FINN SVENSSON PATENTDOMSTOL DI OG CO-INDUSTRI 5

UNIVERSAL ROBOTS Robotter som håndværktøj FAKTA Universal Robots blev grundlagt i 2005 af tre ingeniørstuderende ved Syddansk Universitet i Odense. Nu er virksomheden et moderne eksporteventyr med over 100 ansatte. Virksomheden blev hjulpet økonomisk i gang af Syddansk Innovation, nu Syddansk Teknologisk Innovation A/S, og af Vækstfonden, statens finansieringsfond for iværksættere. Grundlæggerne så et behov for en ny måde at lave robotter på og har patentbeskyttet deres idé i Europa, USA, Australien, Kina, Japan, Indien, Thailand, Singapore, Rusland, Tyrkiet, Brasilien, Chile og Mexico. Patentbeskyttelsen har kostet 3-4 millioner kroner. ESBEN ØSTERGAARD GRUNDLÆGGER OG TEKNISK DIREKTØR RENÉ KRISTENSEN METALS TILLIDS- REPRÆSENTANT Esben Østergaard, fhv. verdensmester i robotfodbold, var i 2005 med til at grundlægge en moderne dansk eksportsucces: Universal Robots i Odense med nu over 100 medarbejdere og en eksport i fjor på 120 millioner kroner. 90 procent af produktionen eksporteres. Virksomheden er hvert år vokset til det dobbelte og er netop flyttet til nye lokaler med god plads til fortsat vækst. Vores idé er, at en robot skal være som et håndværktøj. Den skal hjælpe folk og være nem at omstille, og det skal operatøren selv kunne gøre. Enhver skal kunne finde ud af at betjene vores robotter, forklarer Esben Østergaard, ph.d. i robotteknologi og nu teknisk direktør. Vi har et produkt, der er værd at beskytte, og derfor har vi brugt 3-4 millioner kroner på patenter. Vi har netop i dag indleveret en ny patentansøgning. For os vil det være en stor fordel med et europæisk enhedspatent og en patentdomstol. Det vil give os en stor enkelhed i patenteringsfasen. Så skal vi kun søge ét sted for at dække hele Europa-området, og vi får færre udgifter, fordi vi slipper for dyre 6 DI OG CO-INDUSTRI PATENTDOMSTOL

oversættelser til mange europæiske sprog. Med patentdomstolen opnår vi større retssikkerhed. Ved en tvist i fx Rumænien skal vi ikke stå i en rumænsk retssal og føre vores sag på rumænsk. I stedet kan vi føre sagen ved en af Patentdomstolens regionale domstole på et processprog, vi forstår, nemlig engelsk. Derfor håber jeg på et ja ved folkeafstemningen 25. maj om den fælles patentdomstol, siger Esben Østergaard. Metals tillidsrepræsentant René Kristensen: Patenter er ikke noget, jeg nogensinde har spekuleret på, udover at et patent er noget, man har eneret på. Når Esben siger, vi skal stemme ja, og Dansk Metal også gør det, vil jeg stemme ja 25. maj og anbefale alle andre også at stemme ja. René er udlært klejnsmed, arbejdede som rørlægger på Lindøværftet og monterer nu små robotter. GEAR, MOTOR OG STYRING I EN HÅND FULD Universals robotter har et integreret design med gear, motor og styring i én kompakt enhed. De monteres på en firefod, der boltes fast i gulvet, skal have 220 V, og så er de klar til at arbejde. De stopper, hvis man rører ved dem. De programmeres via en lille skærm, hvor operatøren kan vælge sprog, der foruden dansk, tysk og engelsk også inkluderer bl.a. kinesisk, russisk, tyrkisk og portugisisk. Gear købes i Tyskland, motorer i USA, mens de øvrige enkeltdele kommer fra fynske og andre danske underleveran dører. Styringen bygges på Universal Robots på Energivej i Odense, og her samles robotterne også. Groft set er en tredjedel af medarbejderne beskæftiget med udvikling, en tredjedel med produktion og montage og en tredjedel med salg over hele verden. Esben Østergaard viser, hvordan man kan programmere robotten ved at trykke på skærmen. Automekaniker Thomas Frets måler på den centrale enhed, om tolerancerne ligger inden for 0,3 mm. FOTO: ALEX TRAN PATENTDOMSTOL DI OG CO-INDUSTRI 7

GRUNDFOS Mere patent for de samme penge FAKTA Grundfos er verdens førende producent af cirkulationspumper. De laver 17 millio ner pumper om året. Grundfos er en fondsejet virksomhed med 4.179 ansatte i Bjerringbro (2.140 funktionærer, 739 faglærte, 1.270 ufaglærte) og 18.000 globalt. Virksomheden venter at have 25.000 ansatte i 2025. Årsomsætningen er 23 mia. kroner. En Grundfos-værdi lyder: Utrætteligt ambitiøs. I Grundfos holder vi aldrig op med at udfordre os selv for at skabe bedre løsninger hurtigere. Der er ca. 500 ansatte i udviklingsafdelingen, og Grundfos indleverer årligt ca. 35 patentansøgninger. FRANK PETERSEN PATENTCHEF ROLAND LINIGER FORMAND FOR DE FAGLÆRTES KLUB Lige fra begyndelsen har Grundfos udtaget patenter på sine banebrydende ideer til at lave pumper, især cirkulationspumpen. De patenterede ideer er grundlaget for 18.000 menneskers daglige arbejde, heraf 4.179 i Bjerringbro. Man kan sagtens tjene penge uden at tage patent. Det gør bageren hver dag. Men hvis Grundfos ikke patenterer, får vi en stor ulempe, fordi andre gør det og dermed forbyder os at bruge deres gode ideer, mens de ville kunne bruge vores, hvis vi ikke patenterede. Derfor patenterer vi. Det fylder meget på Grundfos. Vi har patent på 450 opfindelser og i alt et par tusinde patenter, fortæller patentchef Frank Petersen og forklarer: Et patent er en forbudsret. Med et patent har vi retten til at forbyde andre at lave det, vi har patenteret. Det kan nemt koste en kvart million kroner at udtage patent i fem-seks lande, så patentering i stor stil er for de store drenge. Og opretholder man så patentet i 20 år, koster det 600-800.000 kroner. I 50 år har man diskuteret et enhedspatent for hele Europa. Det vil være en kæmpe for 8 DI OG CO-INDUSTRI PATENTDOMSTOL

del for små og mellemstore virksomheder, for så får de også råd til at tage patent for et stort område. Grundfos siger ja til enhedspatentet og til patentdomstolen. I dag kan vi tabe en patentsag i ét land, men vinde den samme sag i et andet land. Med patentdomstolen får vi større kvalitet i afgørelserne og en hurtigere dom. Enhedspatentet vil også være en stor lettelse for Grundfos. Med den europæiske patentreform får vi mere patent for de samme penge. Derfor stemmer vi ja til patentdomstolen ved folkeafstemningen 25. maj, siger Frank Petersen, ingeniør med en tillægsuddannelse som European Patent Attorney. DRUKKET AF NATPOTTEN Formand for de faglærtes klubber, værktøjsmager Roland Liniger: Vi skal stemme ja, for det er afgørende for vores beskæftigelse at patentbeskytte vores ideer og forsvare patentet og det bliver meget, meget nemmere med et enhedspatent og patentdomstolen. Dansk Folkeparti og Enhedslisten må have drukket af natpotten, når de siger nej. Det er rent og skært politisk kandestøberi, som rammer de små virksomheder. Den enkelte lille virksomhed med en industriel produktion, hvis patentrettigheder bliver krænket af en af de store, har jo ikke råd til at føre sag i fx Frankrig og Tyskland. Man vil bedre have råd til at forsvare sin ret, hvis der kun skal føres én sag ved patentdomstolen. Roland Liniger nævner som eksempel, at Grundfos har udviklet sensorer, som kan måle direkte i væskestrømmen. Det kan andre ikke. Vores beskæftigelse afhænger af, at vi er foran. Det er ikke billigt at udvikle. Derfor betyder det meget, at vi kan tjene de penge, vi skal for at dække alle vore omkostninger. Det er det, folkeafstemningen om patentreformen handler om og ikke, om man kan lide EU eller ej. En løber/impeller montage- og svejseautomat. Det røde lys sikrer ensartet belysning ved kamerakontrollen af svejsningen, så kontrollen hverken generes af genskin eller ændring af lysstyrken i fabrikshallen. Driftstekniker Finn H. Pedersen sørger for, at maskinerne er klar til operatørerne i afd. CR Large, der laver komplicerede dele til kamre. Produktionslayoutet er udviklet over lang tid. FOTO: JACOB LERCHE PATENTDOMSTOL DI OG CO-INDUSTRI 9

EPOKE A/S Patentdomstolen åbner døre for os JØRN CHRISTENSEN ADM. DIREKTØR NIELS AASTED FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT FAKTA Epoke A/S i Askov udvikler og monterer GPS-styrede saltspredere. Selve sprederen bliver klippet, bukket, svejset og malet i Vejen. Mange komponenter kommer fra underleverandører. Epoke har 200 ansatte, heraf 86 metallere. Omsætningen er på 300 mio. kroner, og 80 pct. eksporteres. Udviklingsafdelingen består af fem ingeniører og konstruktører til det mekaniske, tre softwareingeniører og to faglærte til at lave prototyper. Epoke ejes af kapitalfonden Erhvervsinvest. Virksomhedens for handlinger om en russisk ordre på 45 mio. kroner er i øjeblikket ramt af de politiske spændinger mellem Rusland og Europa-USA. Epoke A/S i Askov udvikler og producerer GPS-styrede saltspredere til præcisionssaltning på vintervejene og har netop anmeldt to nye patenter i Danmark og på sine største markeder, Tyskland og Holland. Det koster op mod 100.000 kroner pr. patent pr. land. For os vil det være en kæmpe fordel med et europæisk enhedspatent og den fælles europæiske patentdomstol. Der er en stor værdi i at have patenter. Hvis det var billigere at patentere, ville vi ikke begrænse os til de tre lande, vi nu gør, siger adm. direktør Jørn Christensen. Patentdomstolen åbner døre for mindre virksomheder som vores. Derfor skal vi stemme ja til den fælles europæiske patentdomstol 25. maj, siger fællestillidsrepræsentant Niels Aasted. Udviklingschef Klaus Kjær Hansen: Vi går på messer og skilter med, at vi har patentsager under behandling. Det er et godt salgsargument. Vi patenterer rent mekaniske løsninger. 10 DI OG CO-INDUSTRI PATENTDOMSTOL

De to aktuelle sager drejer sig om: Saltkammeret, hvor salt og saltvand skal blandes, så det er klar til at blive spredt. Spredeskiven, hvor vinger griber om saltet og spreder det ud. Vingerne står opad, men jo hurtigere lastbilen kører, desto mere sænkes vingerne, og jo lavere kastes materialet for at salte præcist. Saltet skal spredes med 5 grams nøjagtighed på 9 meter, mens lastbilen kører 60 km/t for at kunne bestå en certificeringstest på præcisionsspredning i Danmark og Tyskland. FIND PÅ ELLER DØ Vi skal udvikle, ellers dør vi. Vi hører til blandt de to-tre største i Europa, og vi skal hele tiden være på forkant, forklarer direktøren. Vi skal have pengene tjent ind, så vi har penge til at lave det næste, vi skal udvikle for at være med i markedet. Derfor er vi nødt til at patentbeskytte vores gode, mekaniske løsninger, fortæller fællestillidsmanden og oplyser, at salt ikke er noget, der bare bliver smidt ud. Unøjagtig saltning er unødvendige penge ud af kommunekassen og en miljøbelastning. Klaus Kjær Hansen: Vi lavede en test på en 40 kilometer lang strækning i København, og her skulle saltspredningen ændres 470 gange. En chauffør kan umuligt præcisionssalte med 60 km/t og samtidig holde øje med trafikken. Epoke arbejder nu på, at køberne om sommeren kan lægge vinterens rute ind på GPS. Så kan chaufføren koncentrere sig om kørslen og trafikken og GPS styre saltspredningen. Hvis der fx er en bus lomme, skal teknikken sørge for, at salt spredningen udvides med to meter. Klejnsmed Flemming Petersen laver doseringsprøver med den patenterede saltspreder, han har arbejdet med i to år, for at tjekke om den vil bestå certificeringstesten i Bygholm, Horsens. Automekaniker Jack Andersen laver montage på en stor spreder. Dem laver Epoke 1.000 af om året. PATENTDOMSTOL DI OG CO-INDUSTRI 11

FERTIN PHARMA Jeg vidste ikke, patenter betyder så meget for min hverdag FAKTA Tyggegummifabrikken Fertin Pharma er en familieejet business- to-businessvirksomhed, der producerer for andre. Der er 550 ansatte, heraf 80 i udviklingsafdelingen. Der er 18 metallere. 98 pct. af årsomsætningen på 675 mio. kroner eksporteres. Virksomheden har patent til at producere nikotintyggegummi til USA, Canada, Mexico, Kina, Indien, Japan, Tyskland, Frankrig, England og naturligvis Danmark. Virksomheden har også en række patenter til en fremtidig produktion af funktionelt tyggegummi, idet mange forbrugere hellere vil have tyggegummi end en pille. NICOLAI KANVED EUROPEAN PATENT ATTORNEY OG MIKROBIOLOG STEEN EGHOLM METALS TILLIDS- REPRÆSENTANT Fertin Pharma på Dandyvej i Vejle har 90 patentfamilier med ca. 450 patenter til at beskytte sin nuværende og de kommende års produktion, som 550 mennesker lever af. Patenteringen er en investering på ca. 45 millioner kroner. Dertil kommer den årlige afgift til at forny hvert enkelt patent. Så det betyder rigtig meget for os med et europæisk enhedspatent. Hvis det bliver et nej ved folkeafstemningen 25. maj om den fælles europæiske patentdomstol, får vi en ekstraomkostning, som ikke danske virksomheder ikke får, og så bliver vi stillet ringere i konkurrencen, siger Nicolai Kanved, European Patent Attorney. Jeg var slet ikke klar over, at patenter betyder så meget for vores hverdag, siger tillidsrepræsentant for virksomhedens 18 metallere, Steen Egholm. Jeg er servicetekniker, og i min hverdag fylder robotterne i produktionen meget. Dem skal jeg holde i gang. Vi har alle en vag baggrund, når vi 25. maj skal tage stilling til patenter. Det er ikke noget, vi i produktionen 12 DI OG CO-INDUSTRI PATENTDOMSTOL

spekulerer på. Vi skal bakke op om det, der kan gøre vores konkurrenceevne og dermed vores eksistensvilkår bedre og derfor stemme ja, siger Steen Egholm. LÆGEMIDDELREGULERET TYGGEGUMMI Fertin Pharma producerer lægemiddelreguleret tyggegummi, primært nikotin tyggegummi. Andre sælger det under forskellige navne. Virksomheden udvikler nye måder at bruge kendte aktivstoffer på og tager patent på de nye metoder. Nicolai Kanved: Vore kunders første spørgsmål er: Hvem har de intellektuelle rettigheder til dét, I kan? Vi er nødt til at have patentet og dermed rettigheden for at kunne producere for andre. Vi vil altid beskytte det hjemlige marked, så vi er nødt til at søge patent i Danmark. Derudover søger vi, som mange andre, patent i Tyskland, Frankrig og England for at få mest muligt marked for pengene. Man søger ikke patent til fx Ungarn. Bliver det et nej ved folkeafstemningen, vil de andre ikke søge patent til det lille danske marked, mens vi fortsat vil søge patent i Danmark foruden det europæiske enhedspatent. Derved bliver vi pådraget en meromkostning. Dansk Folkeparti siger, at det er en fordel for Danmark, at store globale virksomheder holdes ude. De tager fejl. Prisen er, at vi vil opleve færre investeringer, at vores langsigtede konkurrenceevne falder, og at det vil koste os arbejdspladser. Investeringerne var lave i Danmark i det tiår, hvor vi tøvede, før Danmark 1990 gik med i den europæiske patentorganisation, siger Nicolai Kanved. Fertin Pharma har uden held kørt retssager mod en patentovertræder ved en domstol i Milano og en anden i Tyrkiet. Vil den fælles europæiske patentdomstol give jer en markant bedre retsstilling? Ja, absolut, svarer Nicolai Kanved. Servicetekniker Steen Egholm tjekker teknikken på coateren, der lægger et smagsstof yderst på tyggegummistykkerne. Produktionsområdet er en fabrik i fabrikken, med overtryk til at holde området frit for indtrængende støv og bakterier. Her køres nyblandet nikotintyggegummimasse væk fra mixeren. FOTO: ALEX TRAN PATENTDOMSTOL DI OG CO-INDUSTRI 13

SCAN A/S Vi arbejder med stål som modellervoks JENS D. ANDERSEN ADM. DIREKTØR PIA STÆRMOSE JØRGENSEN METALS TILLIDS- REPRÆSENTANT FAKTA Brændeovnsvirksomheden Scan A/S i Vissenbjerg på Vestfyn begyndte med to mand i en garage i 1978 og har nu 125 ansatte, heraf 47 metallere. 10 pct. af bemandingen er ansat i udviklingsafdelingen. Over 90 pct. af produktionen eksporteres til især Vesteuropa og Norge. Scan laver brændeovne af pladestål og er nu ejet af den norske virksomhed Jøtul, som laver støbejernsbrændeovne. Scan designbeskytter sine ovne og har udtaget tre patenter til en ny ovn, som kommer på markedet næste år. Designbeskyttelse hed tidligere mønsterbeskyttelse. Alle kan lave masseproduktion, men det unikke ved Scan er vores produktions setup, hvor medarbejderne selv er med til at planlægge den daglige produktion, og hvor vi kan tjene penge, selv om vi producerer få styk af hver variant. Alle besøgende er fascineret af vores system, men det er svært at kopiere personafhængige processer, siger Jens D. Andersen, adm. direktør for brændeovnsvirksomheden Scan A/S i Vissenbjerg på Vestfyn. Produktionssystemet er lavet af to metallere. Medarbejderne kan på ugeplanen se, hvad der skal laves og laves først og har ansvar for at flytte sig derhen, hvor behovet er. Derimod kan man kopiere brændeovne, så vi søger et-to patenter om året for at beskytte de ressourcer, vi propper i vores produkter. Det betyder rigtigt meget for os med et ja til et europæisk enhedspatent, for så skal vi kun søge ét sted, og jo nemmere, desto flere patenter tager man. En patentdomstol for Europa vil have en større afskrækkende virkning for fx Kina end domstolen i et enkelt land. Med et 14 DI OG CO PATENTDOMSTOL

Maskinarbejder Ole Hansen har i 15 af sine 29 år på Scan A/S arbejdet med forbrændingsoptimering. Her testes forbrændingen i en ny prototype. Forbrændingen testes på ti forskellige parametre. Maskinarbejder Ole Hansen med sin forbrændingsidé, det har taget lang tid at perfektionere: De tre huller, der tilfører ilt i selve forbrændingen. enhedspatent og den fælles europæiske patentdomstol kan vi forhindre producenter fra lavtlønslande i at kopiere vores ovne og markedsføre dem, siger direktøren. Scan har haft en sag mod et amerikansk firma, der markedsførte en kinesisk produceret Scan-kopi i Norge. Dagen før dommen trak amerikanerne kopien væk fra markedet. Tillidsrepræsentant Pia Stærmose Jørgensen: Skal vi kun betale patenter ét sted, vil vi have flere penge til udvikling, og det vil bevare vores arbejdspladser. Derfor skal vi stemme ja 25. maj til den fælles europæiske patentdomstol. FORBRÆNDINGSTEKNIK Direktøren siger, at en brændeovn handler om et perfekt billede med lav udledning af partikler, et designbevidst møbel til hjemmet og gerne tekniske gadgets til glæde for manden. Forbrændingsteknikken forbedres til stadighed. Nu er Scan-ovnene nede på 1-2 gram partikler pr. kilo træ mod før 10, og vi arbejder på at få partikeltallet endnu længere ned. Det har fx taget lang tid og mange timers brændetest at finde den rigtige placering til de tre huller, der ses på billedet, så der tilføres ilt nede i selve forbrændingen, og man ikke længere behøver at åbne askeskuffen eller døren for at få luft ind. Dette er både til gavn for omgivelserne og brugervenligheden af ovnen. Scan har lige lanceret den hvide brændeovn. Det har taget to år, da malingen skal kunne holde til den høje temperatur. Samtidig har vi lanceret brændeovnslågerne med en soft close-lukkemekanisme, som man kender fra køkkenlåger. PATENTDOMSTOL DI OG CO-INDUSTRI 15

Fem gode grunde til at stemme ja NR. 1 PATENTER SKABER ARBEJDS PLADSER Vores velfærd og arbejdspladser afhænger af vores evne til at udvikle nye produkter, som vi kan sælge til resten af verden. Danske virksomheder, der fremstiller produkter beskyttet af patenter, står i dag for en tredjedel af Danmarks samlede eksport og beskæftiger over 200.000 medarbejdere i Danmark. Mindst lige så mange arbejder i virksomheder, der er underleverandører til de virksomheder, der har patenter. Patentreformen gør det lettere at beskytte de ideer og opfindelser, der skaber arbejdspladser, vækst og velstand. Derfor siger både fagforeninger og arbejdsgivere ja til patentreformen. NR. 2 DANMARK TILHØRER PATENT- ELI TEN I EUROPA Danskerne er dygtige til at udvikle nye produkter, og Danmark ligger i top blandt de europæiske lande, når det gælder at søge patenter. Uanset om man som iværksætter har taget lån og risikeret store dele af sin opsparing for at bringe en idé til live, eller om man er en virksomhed med tusinder af ansatte, har det katastrofale konsekvenser, hvis ideen bliver kopieret af en konkurrent. Både store og små virksomheder har brug for et effektivt europæisk patentsystem, der beskytter dem mod kopiering og sikrer, at der er en gevinst ved at investere i nytænkning. NR. 3 VIRKSOMHEDERNE FÅR BEDRE OG BILLIGERE PATENTBESKYTTELSE Et af de vigtigste formål med patentreformen er at gøre det lettere for mindre virksomheder at få adgang til en billig og effektiv beskyttelse af deres opfindelser. I dag lader mange mindre danske virksomheder være med at beskytte deres opfindelser i alle de europæiske lande, fordi det er for dyrt. Faktisk har næsten ni ud af ti danske virksomheder, der har patenter, færre end 250 medarbejdere. For dem vil patentreformen være en særlig stor hjælp. De kan spare tid og penge, som de i stedet kan bruge på at udvikle virksomheden, investere i nye maskiner og ansætte flere medarbejdere. NR. 4 VIRKSOMHEDER KAN FORSVARE DERES RETTIGHEDER I DANMARK I dag kan danske virksomheder blive trukket rundt i opslidende retssager i flere europæiske lande på samme tid, hvis de vil forsvare en opfindelse mod kopiering. Et ja til patentreformen vil betyde, at danske virksomheder kan nøjes med at føre én sag, der kan klares i Danmark og på dansk. Dermed bliver det lettere for virksomhederne at undgå årelange retssager i fremmede retssale og på lokale sprog. Den mulighed får vi ikke, hvis Danmark ikke tilslutter sig. NR. 5 VIRKSOMHEDER KAN STADIG SØGE OM DANSKE PATENTER For de virksomheder og opfindere, som fortsat ønsker kun at bruge det danske patentsystem, ændrer patentreformen ikke noget. De vil have præcis de samme muligheder som i dag. Det betyder, at de stadig kan få udstedt deres patenter fra danske myndigheder, og de vil fortsat kunne forsvare deres opfindelser ved danske domstole. Tillidsrepræsentant Pia Stærmose Jørgensen fra Scan A/S: Når vi kun skal betale for patenter ét sted, vil vi have flere penge til udvikling, og det vil bevare vore arbejdspladser. Derfor skal vi stemme ja til en fælles patentdomstol 25. maj.