Vedtaget af Viborg Byråd den 24. juni 2009 Politik for boligområdet
Indhold Forord Forord.......................................................... 2 Indledning..................................................... 3 Kort om politikken............................................. 3 Ydre rammebetingelser........................................ 4 Vision og overordnede mål for politikken....................... 6 Boligområdet Generelle tendenser........................................... 8 Tilflytning til Viborg Kommune................................. 9 Indsats i forhold til pendlergruppen........................... 10 Attraktive muligheder for de unge..............................11 Den demografiske udvikling på ældreområdet................. 12 Bolig Generelle tendenser.......................................... 14 Stigende antal ældre og nye boligbehov....................... 15 Boliger til et stigende antal unge.............................. 16 Almene boliger og andelsboliger - tilpasning af udbud........ 17 Sådan gennemføres politikken................................ 18 Viborg Kommune er en attraktiv bosætningskommune lige midt i Jylland. Centralt i kommunen ligger Viborg by, omgivet af pragtfuld natur og en perlerække af mindre byer med Bjerringbro som kommunens næststørste bysamfund. På grund af denne unikke sammensætning af by- og landområder, kan vi allerede i dag tilbyde en meget bred vifte af forskellige bosætningsmuligheder og boformer. Politik for boligområdet er en del af en samlet indsats, der skal bidrage til opfyldelsen Viborg Byråds vision om Vilje, Vækst og Velfærd. Politikken hænger derfor tæt sammen med bl.a. Udviklingsstrategien, Erhvervspolitikken og den tværgående markedsføringsstrategi. Desuden afspejles politikken i Kommuneplan 2009. Med politik for boligområdet ønsker Viborg Byråd at sikre, at Viborg Kommune også i fremtiden kan tilbyde attraktive bomuligheder - både for de nuværende borgere og for de mange potentielle tilflyttere. Vi sætter særlig fokus på at tiltrække de mange pendlere og de unge uddannelsessøgende to grupper, som allerede har vist en positiv interesse for at flytte til kommunen. Samtidig ligger der også en stor opgave i at skabe de rigtige rammer for det stigende antal seniorer, som stiller nye krav til boligmasse og boformer. Livskvalitet defineres forskelligt alt efter hvor i livet, vi befinder os. Sådan er det også med boligområdet. I Viborg Kommune kan vi tilbyde mange meget forskellige bomuligheder og boformer - og det er en kvalitet, som vi skal værne om og udvikle. God læselyst og god debat. Johannes Stensgaard Borgmester 2
Indledning Kort om politikken Viborg Kommune har et godt image og er et godt sted at bo. Det viser en større bosætningsundersøgelse, der er gennemført i 2008. Politik for boligområdet fokuserer på en række temaer, hvor de første især handler om boligområdet, mens de sidste især handler om boligforhold. Temaerne er: Det afspejler sig eksempelvis ved en gunstig befolkningsudvikling, hvor kommunen ved indgangen til 2009 havde knapt 93.000 indbyggere. Det svarer til en til vækst på 5,2 % i perioden 2002-2009. På landsplan var væksten 2,7% i denne periode. Befolkningstilvæksten er en væsentlig faktor i forhold til fortsat at skabe økonomisk vækst i Viborg Kommune. De kommende år består udfordringen derfor ikke mindst i at fastholde og udvikle kommunens kvaliteter og herigennem sikre, at det er attraktivt at bo i Viborg Kommune. En fortsat succes kræver en ambitiøs og langsigtet indsats. Byrådet tager med vedtagelsen af denne politik et af de næste skridt til at fastholde og videreudvikle den positive udvikling. Fakta Der er ca. 41.000 boliger i Viborg Kommune. Tilvæksten de senere år har ligget på knap 500 boliger årligt. Boligmarkedet er karakteriseret ved, at 75 % af boligerne er parcelhuse, rækkehuse og stuehuse. Viborg Kommune har en andel af almene boliger på 17,8 %. Boligselskaberne i Viborg Kommune råder således tilsammen over cirka 7.300 almene boliger. Boligområdet Generelle tendenser Tilflytning til Viborg Kommune Indsats i forhold til pendlergruppen Attraktive muligheder for de unge Den demografiske udvikling på ældreområdet Boliger Generelle tendenser Stigende antal ældre og nye boligbehov Boliger til et stigende antal unge Almene boliger og andelsboliger tilpasning af udbud 3
Ydre rammebetingelser I forhold til politik for boligområdet er der en række ydre rammebetingelser, som kommunen ikke har direkte indflydelse på. Det er eksempelvis de økonomiske konjunkturer, boligmarkedet samt udviklingen i de private servicetilbud. Herudover er der en række rammebetingelser, som kommunen har mere direkte indflydelse på, da politik for boligområdet hænger tæt sammen med andre politikker. Infrastruktur Vision samt udviklingsstrategi Økonomiske konjunkturer Erhvervspolitik Forhold som erhvervsudvikling og erhvervspolitik, uddannelsesudbud, byudvikling, fysisk planlægning, infrastruktur, natur og miljø, markedsføring, servicetilbud på kulturområdet samt børne- og ungeområdet, ældreområdet m.v. er vigtige rammebetingelser for boligområdet. De beskrives kort nedenfor. Samtidig har politik for boligområdet tæt sammenhæng med Viborg Kommunes Vision samt Udviklingsstrategi, hvilket beskrives nærmere i afsnittet Vision og overordnede mål for politikken. Natur og miljø Politik for boligområdet Offentlig service: Børn, unge, kultur, fritid, ældre m.v. Markedsføringsstrategi Uddannelse Kommuneplanlægning m.v. Boligmarkedet Privat service 4
Erhvervspolitik Uddannelse Markedsføringsstrategi Et internationalt erhvervsmiljø og et bredt udbud af arbejdspladser i kommunen er med til at gøre Viborg Kommune til et attraktivt sted at bo. Gennem de senere år er antallet af arbejdspladser steget markant. For at udnytte de fremtidige muligheder for vækst i kommunen, er der til stadighed behov for at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud af bomuligheder og boliger. Offentlig service Gode offentlige folkeskoler og pasningstilbud er af stor betydning for, om børnefamilier finder det attraktivt at bo i Viborg Kommune. På samme måde er et rigt kultur- og fritidsliv med museer, teater, musik, film og satsning på børnekultur en væsentlig rammebetingelse og videreudviklingen af kultur- og fritidstilbud samt væresteder er sammen med boliggarantien med til at gøre kommunen til et godt sted at bo for de yngre borgere. Udviklingen på ældre- og handicapområdet giver behov for en særlig indsats vedrørende den offentlige service herunder bomuligheder. Udbudet af uddannelsestilbud har stor betydning for de uddannelsessøgendes syn på Viborg Kommune, når der skal vælges bosted. Det er derfor vigtigt at videreudvikle og markedsføre tilbudene på uddannelsesområdet. Samtidig skal det internationale uddannelsesmiljø videreudvikles - blandt andet inden for det kreative område. Kommuneplanlægning m.v Kommuneplanens funktion er som udgangspunkt at sætte de overordnede rammer for den fremtidige udvikling af byer og landområder. Gennem kommuneplanlægningen fastlægges en række fysiske rammer for boligområdet. Her skabes grundlaget for etablering af nye, attraktive bomuligheder i forbindelse med udlæg af areal til boligformål, byomdannelse og byfornyelse. I kommuneplanlægningen tages der udgangspunkt i, at en indbyrdes rollefordeling mellem byerne i Viborg Kommune baseres på et bæredygtigt befolkningsgrundlag, der kan opretholde og udvikle en bred vifte af servicefunktioner decentralt. Byerne hænger således sammen i servicenetværk. Der er udarbejdet en markedsføringsstrategi, som skal synliggøre Viborg Kommune og tiltrække potentielle tilflyttere, studerende, virksomheder og gæster af alle slags. I forhold til boligområdet kan markedsføringen understøtte kendskabet til Viborg Kommune som et godt sted at bo, arbejde og uddanne sig. Natur og miljø Viborg er en grøn kommune, der værner om naturen og et rent miljø i bestræbelserne på at gavne befolkningens sundhed og de rekreative udfoldelsesmuligheder. Viborg Kommune har en række styrkepositioner i form af en varieret natur. I såvel eksisterende som nye boligområder er det vigtigt at udnytte, men også beskytte de landskabelige og naturmæssige kvaliteter. Infrastruktur Et veludbygget net af veje, stier og attraktive kollektive transporttilbud, er afgørende for fremkommeligheden blandt de borgere, der pendler til eller er bosat i kommunen. Mulighederne for at bo i de enkelte dele af kommunen hænger snævert sammen med infrastrukturen både i og udenfor kommunen. 5
Vision og overordnede mål for politikken Udviklingsstrategien Politik for boligområdet tager afsæt Viborg Kommunes vision og udviklingsstrategi, og er samtidig formuleret i et tæt samspil med kommuneplanlægningen. Visionen Viborg Kommune Vilje, Vækst og Velfærd markerer, at politik for boligområdet er et centralt element i kommunens udvikling. Her fremhæves det blandt andet, at: - Viborg er en kommune med gode muligheder for at bo, uddanne sig og arbejde. Derfor er kommunen også attraktiv for nye borgere og virksomheder. De overordnede målsætninger for politik for boligområdet er uddybet i Viborg Kommunes udviklingsstrategi: Fremme en fortsat tilflytning, der sikrer en befolkningstilvækst, der ligger over landsgennemsnittet. Sikre et varieret udbud af boliger og boligtyper i hele kommunen. Tilpasse udviklingen i de enkelte lokalsamfund, landsbyer og bydele i forhold til de lokale behov og muligheder, herunder sikre sammenhængen mellem byudviklingen og udviklingen af den offentlige og private servicestruktur. Imødekomme efterspørgslen efter boliger via nye, attraktive boligområder og ved omdannelse af eksisterende centrale byområder. Fremme Viborg som bosætningskommune blandt andet gennem forskønnelse af byer og landsbyer. 6 I forslag til hovedstruktur for kommuneplan 2009 fastslår Byrådet desuden, at alle kommunens byer betragtes som bosætningsbyer, der har mulighed for at imødekomme efterspørgslen efter byggegrunde og nye boligudstykninger.
Bosætningsanalyse Fundamentet for politik for boligområdet udgøres således af visionen, udviklingsstrategien og kommuneplanen. Bosætningsanalysen, som Viborg Kommune gennemførte i 2008, har ligeledes været central i politikudformningen, idet analysen skitserer nogle tendenser, som politikken løbende præsenterer. Bosætningsanalysen belyser 2.375 personers holdning til en række bosætnings- og boligrelaterede emner. Som led i analysen er der gennemført seks spørgeskemaundersøgelser, som retter sig mod henholdsvis tilflyttere, fraflyttere, pendlere, de kommende ældre, unge samt personer, der er flyttet internt i kommunen. Fokusgruppe Endelig har der været nedsat en fokusgruppe, hvis formål har været at give yderligere inspiration til politik for boligområdet. I fokusgruppen har der været repræsentanter fra de almene boligselskaber, Viborgegnens Erhvervsråd, Viborgegnens Uddannelsesråd, ejendomsmæglere samt kommunens forvaltninger og stabe. Bosætningsanalysen kan læses på www.viborg.dk/bosaetning. Analysen giver en bred viden om borgernes ønsker og præferencer i forhold til valg af bolig, og indgår i politikkens beskrivelse af status og udfordringer. Med hensyn til boligefterspørgslen viser bosætningsanalysen, at hovedparten af tilflytterne fra andre kommuner - i hvert fald i første omgang - tilflytter en eksisterende bolig snarere end en nyopført bolig. En forudsætning for nettotilflytning er derfor, at et tilstrækkeligt antal attraktive boliger i kommunen frigøres. 7
8 Boligområdet Generelle tendenser Status og udfordringer Et stigende antal indbyggere giver de kommende år en række udfordringer, dels med hensyn til at efterkomme efterspørgslen på bomuligheder, og dels med hensyn til at sikre et attraktivt udbud af boliger. Ændringer i befolkningssammensætningen skaber samtidig nye ønsker til og behov for øget fleksibilitet i boligudbuddet. Udviklingen med et stigende antal indbyggere er ikke ligeligt fordelt. Modsat udviklingstendenserne for en række af kommunens byer er udfordringerne for landområderne, at der alt andet lige forventes en nedgang i indbyggertallet på 5,7 % fra 2009-2024. Det svarer til at fald på mellem 1.100 og 1.200 personer. Bosætningsanalysen viser dog, at hver fjerde tilflytter til byer med under 200 indbyggere eller landområder kommer fra en by med over 100.000 indbyggere. Dette indikerer, at nogle unge efter endt uddannelse vender tilbage til det lokalområde, hvor de er opvokset. Nogle tilflyttere realiserer drømmen om at bo på landet. Kommuneplanlægningen Målsætninger og indsatsområder inden for dette tema fastlægges i kommuneplanlægningen i Viborg Kommune. Udgangspunktet i kommuneplanlægningen er princippet om, at alle byer betragtes som bosætningsbyer med mulighed for at efterkomme efterspørgslen efter byggegrunde og nye boligudstykninger. Det er samtidig intentionen, at alle kommunens borgere inden for en rimelig afstand fra deres bopæl har mulighed for at dyrke friluftsliv og rekreative aktiviteter, blandt andet ved at adgangen til naturen forbedres og tænkes ind ved udlægning af nye boligområder. Udviklingsperspektiverne for de enkelte byer i kommunen beskrives i Kommuneplanens byskitser, hvor byernes karakteristika, udviklingsmuligheder samt Byrådets planer for fremtiden er beskrevet. Heri indgår også byomdannelse og forskønnelse af byerne. I byskitserne er landsbyerne beskrevet under ét. I de afgrænsede landsbyer kan der ske beskedent nybyggeri under hensyntagen til landskabelige, kulturhistoriske, natur- og miljømæssige interesser i området.
Tilflytning til Viborg Kommune Status og udfordringer Målsætninger Indsatsområder Indbyggertallet i Viborg Kommune er de seneste syv år steget med cirka 4.600 personer. En af forklaringerne på denne udvikling er fødselsoverskuddet altså antallet af fødte minus antallet af døde. Fødselsoverskuddet udgør i perioden 2002-2009 ca. 1.850 personer. En anden væsentlig faktor er tilflytningen til Viborg Kommune. I samme periode er nettotilflytningen dvs. personer der er tilflyttet minus personer der er fraflyttet Viborg Kommune 900 personer. Endelig udgør nettoindvandringen i 2002-2009 ca. 1.900 personer. Nettoindvandringen kan ikke mindst tilskrives tiltrækning af arbejdskraft fra lande som Polen, Ukraine, Tyskland og Litauen. Fremadrettet forudses en vækst på næsten 7.400 indbyggere i Viborg Kommune i perioden 2009-2024. Det svarer til en vækst på 8,0 % og ligger dermed væsentligt over prognosen for landet som helhed, hvor der forudses en vækst på 4,0 %. Bosætningsanalysen viser, at de mest mobile befolkningsgrupper er borgere i 20 erne og 30 erne, herunder familier med børn under skolealderen. Denne gruppe borgere er sammen med pendlerne en vigtig målgruppe i forhold til at sikre en fortsat nettotilflytning kommunen. Det er Byrådets mål at: Understøtte et varieret udbud af boliger og bomuligheder, der gør det muligt, at sikre en fortsat nettotilflytning. Sikre bomuligheder for udenlandsk arbejdskraft og udenlandske studerende. Dermed understøttes dels et internationalt uddannelses- og erhvervsmiljø og dels et tilstrækkeligt udbud af velkvalificeret arbejdskraft i kommunen. Frigørelse af eksisterende boliger til tilflyttere ved at skabe gode alternativer til personer, der overvejer at flytte internt i kommunen. Det kan ske ved at udstykke nye boligområder eller tilskynde til at etablere eller omdanne efterspurgte bomuligheder. Indsats for, at udenlandsk arbejdskraft og udenlandske studerende, der i kortere eller længere tid har behov for bopæl i kommunen, tilbydes boliger og bomuligheder samt gode rammer omkring opholdet i kommunen herunder velkomstarrangementer, oplevelsestilbud m.v. 9
Indsats i forhold til pendlergruppen Status og udfordringer Målsætninger Indsatsområder Godt 15.000 personer pendler dagligt til Viborg Kommune for at arbejde, mens omtrent 11.000 personer pendler ud af kommunen. Nettoindpendlingen ligger dermed på omkring 4.000 personer. En central udfordring er i den henseende at få en større andel af indpendlerne til at flytte til Viborg Kommune. I bosætningsanalysen giver 12,6 % af de adspurgte pendlere udtryk for, at det er sandsynligt, at de vælger at flytte til Viborg Kommune. Det er typisk de yngre pendlere, der ikke er i parforhold, og med nuværende bopæl i Favrskov, Ikast-Brande, Vesthimmerlands eller Århus Kommune, som er flytbare. Analysen viser videre, at i husstande med flere voksne er en af barriererne for at få indpendlere til at flytte, at det skønnes at være vanskeligt at finde job til ægtefælle/samlever i Viborg Kommune. Pendlerne vurderer Silkeborg, Århus og Viborg kommuner, som de mest attraktive steder at bo. Det er Byrådets mål at: Tiltrække flest mulige pendlere, ikke mindst den gruppe af pendlere, der ifølge bosætningsanalysen er potentielle tilflyttere. Videreudvikling og profilering af boligudbudet, herunder de almene boligorganisationers tilbud om boliger for pendlere, der overvejer at flytte til Viborg Kommune. Særlige initiativer målrettet pendlerne f.eks. mobil messe med formidling af de varierede bomuligheder, ægtefællejob, det brede udvalg af kultur- og fritidstilbud m.v. Fakta Antallet af indpendlere til Viborg Kommune er steget med cirka 50 % i perioden 1997-2007. Den aktuelle nettoindpendling kan især forklares ved, at langt flere personer fra nabokommuner som Favrskov, Randers, Silkeborg og Vesthimmerland pendler til en arbejdsplads i Viborg Kommune end omvendt. 10
Attraktive muligheder for de unge Status og udfordringer Målsætninger Indsatsområder Selvom Viborg Kommune oplever en nettotilflytning, har antallet af fraflyttere været svagt stigende de seneste år. Det skyldes ikke mindst de unges fraflytning til Århus, Aalborg eller København. Ifølge bosætningsanalysen forventer en relativ stor andel af de uddannelsessøgende på gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune at fraflytte kommunen i forbindelse med den næste flytning og blandt disse forventer kun lidt over halvdelen at flytte tilbage til Viborg Kommune på et senere tidspunkt. En af forklaringerne kan være, at en relativ stor andel af unge ikke mener, at Viborg Kommune rummer et tilstrækkeligt udbud af uddannelsestilbud og på længere sigt relevante jobs. Det er Byrådets mål at: Sikre attraktive bomuligheder for unge Bomuligheder i tilknytning til uddannelsesinstitutionerne. Bomuligheder til de unge, der er i Viborg på kortere uddannelses- og praktikophold. Videreudvikling af netværk, miljøer og oplevelser for unge blandt andet målrettet de unge uddannelsessøgende. Dialog med de unge med henblik på at videreudvikle Viborg Kommune som et attraktivt sted at bo. Markedsføring tilpasset unge mht. Viborg Kommune som et attraktivt bosætningssted. Fakta Bosætningsanalysen viser, at hovedparten af de unge på gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune har planer om at flytte fra kommunen ved næste flytning. Af denne gruppe vurderer 41 %, at de måske flytter tilbage til kommunen på et senere tidspunkt. 11
Den demografiske udvikling på ældreområdet Status og udfordringer Målsætninger Indsatsområder Antallet af personer over 65 år forventes at stige med ca. 4.950 frem mod år 2024. Gruppen af yngre ældre (65-79 år) ventes at stige med ca. 4.000 personer, mens gruppen af personer på 80 år og derover forventes at stige med ca. 900 personer i perioden. I forbindelse med ønskerne om fremtidig bosted retter mange blikket mod Viborg By og væk fra især de mindste byer samt landområderne. I bosætningsanalysen lægger hovedparten af de kommende ældre vægt på følgende, uprioriterede forhold vedrørende det fremtidige sted at bo: Nærhed til offentlige transportmidler Stille og rolige omgivelser Bynær beliggenhed Nærhed til rekreative naturområder Det gode naboskab og fællesskab Det er Byrådets mål at: Sikre gode rammebetingelser for nye, varierede bomuligheder for det stigende antal ældre. Understøtte et fleksibelt og varieret boligmarked, der afspejler gruppens forskelligartede behov. Etablering af nye bomuligheder der tager højde for de ældres ønsker herunder bynær beliggenhed, adgang til offentlig transport, placering i rolige og rekreative omgivelser med gode rammer for det sociale liv. Reservation af arealer beliggende i tilknytning til offentlig og privat service - i områder, hvor der vurderes at være behov for fremtidige bomuligheder for ældre. Dialog og eksperimenter omkring udvikling af nye, fleksible boformer for gruppen af ældre herunder blandede boformer. Fakta Bosætningsanalysen viser, at 85,8 % af de 55-69-årige har boet i Viborg Kommune i 10 år eller derover. 69,5 % har boet på samme bopæl i mindst 10 år. 12
13
Generelle tendenser Status og udfordringer Målsætninger Bolig Parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse udgør en stor andel af den samlede boligmasse i Viborg Kommune (65 %). Disse boligtyper udgør nu, såvel som i fremtiden, en vigtig del af boligmarkedet. Derfor er det vigtigt, at såvel eksisterende boligområder som kommende boligområder til stadighed udvikles i overensstemmelse med de aktuelle ønsker og behov. Bosætningsundersøgelsen peger på, at natur samt stille og rolige omgivelser er to blandt flere faktorer, der har betydning for mange i forbindelse med valg af bolig og boligområde. Samtidig er der generelt samfundsmæssigt fokus på sundt miljø omkring boliger og dermed hensigtsmæssig placering af boliger i forhold til erhverv, vejanlæg m.v. Herudover er en af de generelle tendenser den øgede opmærksomhed på emner som klima- og miljøforhold. I forhold til boligerne drejer det sig eksempelvis om energibesparende foranstaltninger i forbindelse med eksisterende boliger og nybyggeri. Andre centrale tendenser på boligområdet er den aktuelle økonomiske situation med stigende udbud af boliger i Viborg Kommune samt faldende boligpriser ovenpå en årrække med betydelige prisstigninger. Det er Byrådets mål at: Opretholde et sundt miljø omkring boliger og dermed placere boliger hensigtsmæssigt i forhold til erhverv, vejanlæg m.v. Skabe by- og boligområder, hvor der er mulighed for varieret bebyggelse. Sikre bolignære rekreative områder samt sikre adgang til rekreative områder. Indsatsområder Øget anvendelse af miljøvenlige og energibesparende teknologier i nye og eksisterende boligbyggerier. Dialog og eksperimenter omkring udvikling af nye miljøvenlige og energibesparende boliger og boligområder. Fokus på det sunde miljø omkring boliger herunder opretholde og udvikle de bolignære, rekreative områder. 14
Stigende antal ældre og nye boligbehov Status og udfordringer Målsætninger Indsatsområder Etablering af et tilstrækkeligt udbud af nye boliger og boligtyper for den stigende gruppe af ældre er et af midlerne til at sikre tilstrækkelig kapacitet i den eksisterende boligmasse for blandt andet de yngre tilflyttere. Det er derfor nødvendigt at fokusere på de fremtidige boligønsker mere specifikt i forhold til størrelse, type, ejerform, beliggenhed m.v. blandt gruppen af kommende ældre. Bosætningsanalysen viser, at der blandt de ca. 50 % af de kommende ældre, der på sigt overvejer at anskaffe sig en anden bolig, særligt er interesse for en mindre bolig end den nuværende. Gruppen efterspørger gennemgående boliger på 61-120 m 2, og er i særdeleshed interesserede i boligstørrelser på 81-100 m 2. Ønsker og behov varierer dog, så der vil samtidig være efterspørgsel på boliger på over 120 m 2. Hovedparten af de kommende ældre bor på nuværende tidspunkt i en ejerbolig, men ifølge bosætningsanalysen ønsker en stor andel på sigt en lejebolig hos et alment boligselskab eller alternativt en andelsbolig gerne i form af et rækkehus. De parcelhuse og villaer, der frigives, når de ældre flytter til en mere overkommelig bolig, efterspørges af tilflyttende familier og familier, der flytter internt i kommunen. Det er Byrådets mål at: Tilskynde til etablering af fleksible og ældreegnede boliger i Viborg Kommune i lyset af det stigende antal ældre og deres forskelligartede ønsker og behov. Prioritere etablering af nye boliger målrettet ældre i forbindelse med byomdannelsesprojekter. Udstykning af storparceller til opførelse af f.eks. leje- eller andelsboliger, hvor kravet er, at boligerne er fleksible og ældreegnede. Tilskyndelse til etablering af klynger med rækkehuse på 80-120 m 2, samt en række boliger over 120 m 2, hvor der er lagt vægt på ældreegnethed og mulighed for fleksibel indretning. Undersøgelse og udnyttelse af de eventuelle muligheder for konkrete byomdannelsesprojekter med henblik på etablering af nye boliger for ældre eventuelt i blandede bebyggelser. Fakta Bosætningsanalysen viser, at 95 % af respondenterne er meget tilfredse eller tilfredse med den nuværende bolig og 85 % finder boligen egnet til at bo i som ældre. Ikke desto mindre overvejer cirka 50 % af de kommende ældre at flytte for bl.a. at få en mindre bolig, en bolig der er lettere at vedligeholde og som er mere ældreegnet end den nuværende bolig. 15
Boliger til et stigende antal unge Status og udfordringer Målsætninger Indsatsområder Fra 2009 til 2015 forventes antallet af unge 17-24-årige at stige med ca. 11 % - en stigning på i alt knapt 900 personer. Det giver en række udfordringer med hensyn til at kunne udbyde et tilstrækkeligt udbud af attraktive boliger til denne gruppe. Bosætningsanalysen viser, at de unge tilknyttet gymnasiale uddannelser har følgende ønsker til en ungdomsbolig: Det skal være en etagebolig (62,4 %). Den foretrukne boligstørrelse er 51-100 m 2 (49,4 %) eller under 50 m 2 (34,1 %). Det skal være en lejebolig frem for en ejerbolig eller andelsbolig. Denne type boliger vil også være attraktive for unge, der har afsluttet uddannelse og i første omgang efterspørger en bolig primært på lejebasis. Det er Byrådets mål at: Viborg Kommune har et tilstrækkeligt antal attraktive boliger målrettet de unge. Der opføres et væsentligt antal boliger til unge i form af kollegie- eller ungdomsboliger inden år 2015. Udbygning af boligkapaciteten til unge på kaserneområdet i Viborg blandt andet ved udbygning af Camp Logos. Tilskyndelse til etablering af attraktive og fleksible lejeboliger på både 50-100 m 2 og under 50 m 2. Vurdering af behovet for udbygning af boligkapaciteten målrettet unge uddannelsessøgende i Bjerringbro. Vurdering af behovet for at tilpasse og ombygge de eksisterende boliger for unge i forhold til det aktuelle behov og efterspørgslen. 16
Almene boliger og andelsboliger - tilpasning af udbud Status og udfordringer Målsætninger Indsatsområder Bosætningsanalysen viser, at der de kommende år er behov for en vis tilpasning i udbuddet af almene boliger. Ikke mindst blandt de kommende ældre er der en stor interesse for at udskifte den nuværende ejerbolig med en lejebolig i et alment boligselskab. 84 % af de 55-69-årige, der overvejer flytning, bor i dag i ejerbolig, mens kun 41 % regner med at bo i en ejerbolig efter den eventuelle flytning. 44 % regner med en gang i fremtiden at skulle bo i en almen lejebolig i dag bor kun 8 % af gruppen i denne boligtype. Sammenholdt med det kraftigt stigende antal ældre vil der derfor de kommende år være et væsentligt behov for at skabe fleksible, almene boliger målrettet ældre. Det stigende antal unge vil ligeledes skabe et øget behov for at etablere flere lejeboliger, herunder almene boliger, målrettet unge. Analysen skitserer desuden en vis interesse for andelsboliger. Flere fraflyttere søger mod andelsboliger i forbindelse med fraflytningen fra Viborg Kommune, ligesom en del kommende ældre efterspørger denne ejerform. Det er Byrådets mål at: Skabe attraktive og fleksible boliger, hvor behovet er størst, i samarbejde med blandt andet de almene boligselskaber. Opprioritere almene boliger til hhv. unge og ældre med udgangspunkt i disse gruppers særlige behov og ønsker. Prioritering af, hvor og til hvilke målgrupper, der skal etableres almene boliger de kommende år. Omdannelse af byområder og renovering af eksisterende boliger med henblik på at skabe attraktive, fleksible og ældreegnede boliger. Sikre en vis bredde i beboersammensætningen i de større almene boligafdelinger - bl.a. i forbindelse med omdannelser. Vurdering af behovet for særlige initiativer, som kan understøtte nye boligprojekter herunder ved udlægning af attraktive storparceller. 17
Sådan gennemføres politikken Politik for boligområdet har en lang tidshorisont, og skal politikkens målsætninger opfyldes, er det nødvendigt at igangsætte en række initiativer de kommende år. Initiativerne på boligområdet vil for en stor dels vedkommende blive planlagt og gennemført i et tæt samspil med eksterne samarbejdspartnere - herunder aktører på boligområdet. Initiativerne evalueres løbende. Formålet er at skabe overblik over, om de iværksatte tiltag fungerer efter hensigten, og om politikkens målsætninger indfries. Den løbende evaluering giver således også en pejling på behovet for at justere politikken. 18
19
Politik for boligområdet