Risikovurdering vedrørende fosforudvaskning til Tystrup-Bavelse søerne Rapport Maj 2016 Dato : 10.05.2016 Sagsnr. : 2016-00458 Projektleder : Grete Mørch Sørensen Udarbejdet af : Eja Lund og Sarah Irving Pedersen Kvalitetssikring : Grete Mørch Sørensen Alectia A/S, Skanderborgvej 190, 8260 Viby J Tlf. 2713 8028 1
Indhold Resumé... 4 1 Rapportens formål... 6 2 Generelt om fosfor i jord og tab af fosfor til vandmiljøet 7 2.1 Fosfor i jorden... 7 2.2 Jordens tilgængelige indhold af fosfor (Fosfortallet, Pt)... 8 2.3 Gødningens indhold af fosfor... 8 2.4 Fosforoverskud på markerne... 9 2.5 Ophobning af fosfor i dansk landbrugs jord fosformætningsgrad... 10 2.6 Fosfors betydning for søer... 11 2.7 Sammenfatning... 12 3 Tabsveje for fosfor fra det dyrkede areal... 12 3.1 Udvaskning af fosfor gennem dræn og makroporer... 13 3.2 Erosion fra landbrugsarealer... 15 3.3 Erosion i vandløb fra brinken... 16 3.4 Sammenfatning... 17 4 Regulering af fosfortilførsel... 17 4.1 Generel regulering... 17 4.2 Regulering via miljøgodkendelser... 17 4.3 Sammenfatning... 21 5 Målsætninger for Tystrup-Bavelse søerne... 21 5.1 Natura 2000 plan 2009-15... 21 5.2 Natura 2000 plan 2016-21... 22 5.3 Vandplan 2010-15... 23 5.4 Vandområdeplan 2016-21... 26 5.5 Vandhandleplan 2009-15 for Næstved Kommune... 26 5.6 Spildevandsplan... 26 5.7 Sammenfatning... 27 6 Udledning fra enkelt-projekter... 28 6.1 Fosforoverskud... 28 6.2 Fosfortal... 30 6.3 Fosforudvaskning... 31 6.4 Drænforhold... 32 6.5 Erosion... 32 6.6 Udvaskning kontra overskud... 33 2
6.7 Muligheder for at skærpe kravet til fosforudledning... 34 6.8 Virkemidler... 35 6.9 Økonomiske overvejelser for enkelt-projekter... 35 6.10 Sammenfatning... 40 7 Udledning fra hele oplandet til Tystrup-Bavelse søerne 41 7.1 Fosforoverskud... 41 7.2 Udvaskning af fosfor fra landbrugsjorden... 43 7.3 Erosionstruede arealer... 44 7.4 Økonomiske overvejelser vedrørende oplandet... 44 7.5 Sammenfatning... 46 8 Usikkerheder... 47 9 Alectias forslag i forbindelse med sagsbehandling... 48 10 Fremtiden ny fosforregulering... 49 10.1 Nuværende lovgivning... 49 10.2 Fremtidig regulering af fosfor... 50 11 Referencer... 52 Bilagsoversigt Bilag 1: Arealanvendelsen på arealerne med over 6 graders hældning Bilag 2: Opland til Thystrup-Bavelse søerne Bilag 3: Dyreholdet i oplandet til Tystrup-Bavelse søerne Bilag 4: Fosforoverskud på de dyrkede arealer i oplandet til Tystrup-Bavelse søerne Bilag 5: Lovgivningens mulighed for at flytte fosforklasser. 3
Resumé Baggrunden for denne rapport er at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for Næstved Kommune. Kommunen skal beslutte om den generelle regulering af fosforoverskud i miljøgodkendelser af husdyrbrug er tilstrækkelig, eller om der skal stilles skærpede krav til fosforoverskuddet for de udbringningsarealer for husdyrgødning, som afvander til Tystrup-Bavelse søerne. Søerne ligger i et Natura 2000 område. Denne rapport tilvejebringer en oversigt over den nyeste forskning om fosfor i landbruget og tabsvejene for fosfor. Der bliver også gennemgået hvilke former for regulering, som lovgivningen giver Næstved Kommune mulighed for at benytte sig af. Rapporten giver desuden et overblik over de fosforrelaterede miljømål, som Tystrup-Bavelse søerne skal leve op til i henhold til EU s habitatdirektiv og vandrammedirektiv. Dernæst gennemgås den mulige udledning af fosfor fra et konkret ansøgt projekt, og det forsøges perspektiveret, hvordan øvrige fremtidige miljøgodkendelser i oplandet til søerne kan følge samme administrationspraksis. Rapporten gør desuden opmærksom på, at der i løbet af et par år indføres en ny regulering af forureningen fra landbrugsarealer. Tystrup-Bavelse søerne har ringe økologisk tilstand, og staten har fastlagt, at søerne skal kunne opnå god økologisk tilstand i løbet af en længere årrække. Tystrup- Bavelse søerne lider af en stor intern pulje af fosfor, der er tilført gennem de foregående mange årtier. Fosfor medvirker til at give øget algevækst, uklart vand og faldende biodiversitet i søerne. Et af målene i Vandplanen er, at der hvert år skal fjernes 7 tons fosfor fra tilledningen til søerne. Det er imidlertid ikke muligt at modelberegne, hvor stor fosforudvaskningen vil være fra en bedrift, uden at der foretages direkte undersøgelser og målinger. I stedet må kommunen forholde sig til det fosforoverskud (tilført minus fraført kg P/ha/år), der kan beregnes i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Kommunens virkemidler for at nå Vandplanens mål er planlagt at være dels en forbedret rensning af spildevand i det åbne land, dels etablering af fosfor-vådområder og dels regulering gennem landbrugets miljøgodkendelser. Når udledningen er nedsat mest muligt, kan kommunen vælge at iværksætte andre tiltag for at rense søerne yderligere. Rapporten beskriver, at en indsats mod overfladeafstrømning af fosfor fra markerne vil have den største effekt på udledningen til søerne, men at muligheden for at skærpe kravet til fosforoverskud også kan forventes at medføre en forbedring. En eventuel skærpelse vil bygge på den forudsætning, at hvert kg fosfor, der forhindres i at nå søerne, er et kg fosfor mindre, som skal fjernes på et senere tidspunkt. 4
En beslutning om at stille skærpede krav til fosforoverskuddet vil i nogle tilfælde medføre omkostninger for de landbrugsbedrifter, der skal leve op til kravet. En beslutning om ikke at stille skærpede krav og dermed tillade et højere fosforoverskud på bedrifterne, vil bygge på den forudsætning, at det ikke er alle marker, der bidrager til fosforudvaskning, og at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at pege på hvilke marker, der bidrager mest. Rapporten afsluttes med to forslag: Sagsbehandlingen af de ansøgninger, der har udbringningsarealer, som ligger tæt ned til Tystrup- Bavelse søerne og de tilhørende vandløb, bør indeholde krav om at nedsætte den erosionsbetingede overfladeafstrømning. For alle ansøgninger med oplande til Tystrup-Bavelse søerne kan det foreslås, at kravet til fosforoverskud nedsættes til det lavest mulige ved at flytte fosforklasser i henhold til det niveau, som lovgivningen giver mulighed for. 5
1 Rapportens formål Næstved Kommune har modtaget en ansøgning om 16 miljøgodkendelse (efter lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug nr. 868/2015) til at øge udbringning af husdyrgødning fra 0,8 DE/ha til 1,3 DE/ha. Der søges om udbringning af 1463 DE på 1109 ha. Ansøgningen har beregnet et fosforoverskud på 11,3 kg P/ha/år. Med overskud menes, at mængden af fosfor fra husdyrgødningen, som udbringes på markerne, er større, end mængden af fosfor, der fraføres markerne i form af de høstede afgrøder. Et konstant fosforoverskud vil med tiden øge jordens fosformætningsgrad. Det vil med tiden øge risikoen for, at fosfor ikke længere bindes til jorden, men udvaskes med nedbøren og via dræn og jord når ud til vandløb, søer og hav. Alle udbringningsarealerne afvander til Tystrup-Bavelse søerne, og videre til Susåen og Karrebæk Fjord. Tilledning af fosfor til Tystrup-Bavelse søerne er i Vandplan 2010-15 Smålandsfarvandet vurderet at være et problem. I forbindelse med 16 godkendelsen har Næstved Kommune mulighed for at stille skærpede krav til fosforoverskuddet på bedriften, så overskuddet bliver mindre. Rapportens formål er at udrede, hvilken effekt det vil have på Tystrup-Bavelse søernes mulighed for at nå målene i Vandplanen, med eller uden skærpede krav. Da alle ansøgninger i Næstved Kommune skal behandles efter de samme retningslinjer, vil rapporten også omhandle en eventuel skærpelse af andre fremtidige miljøgodkendelser i oplandet til Tystrup-Bavelse søerne. Rapportens opbygning: Afsnit 2 er et generelt afsnit, hvor den grundlæggende viden om fosfor i jorden fremstilles. Afsnit 3 omhandler nyeste viden om tabsvejene af fosfor fra det dyrkede areal. Afsnit 4 beskriver hvordan fosfor reguleres generelt og i miljøgodkendelsessystemet. Afsnit 5 gennemgår målsætningerne for Tystrup-Bavelse søerne i Natura 2000 planer og Vandplaner. Afsnit 6 omhandler den konkrete ansøgning om miljøgodkendelse og de virkemidler, der er til at nedbringe tabet af fosfor. Afsnit 7 beskriver fosforoverskuddet fra hele oplandet til søerne. Afsnit 8 omtaler usikkerhederne på beregningerne. Afsnit 9 indeholder forslag til Næstved Kommune. Afsnit 10 omhandler statens planer om fremtidig regulering. Hvert afsnit i rapporten afsluttes med en sammenfatning af afsnittets emne. 6
2 Generelt om fosfor i jord og tab af fosfor til vandmiljøet 2.1 Fosfor i jorden Jordens totale indhold af fosfor er meget højt. Den allerstørste mængde er dog utilgængelig for planterne. Jordprøver taget over hele landet viser, at landbrugsjorderne i Danmark i gennemsnit indeholder ca. 4,6 t total-fosfor pr. ha, mens løvskovsjorde, som må antages at have været uden for landbrugsmæssig drift, indeholder ca. 2,7 t total-fosfor pr. ha indtil 75 cm dybde 1. Fosfor binder sig hurtigt bl.a. til jordens indhold af jern og aluminium, hvorved kun en mindre del af jordens fosforindhold er opløst i jordvandet og dermed tilgængeligt for planterne. For at sikre afgrødernes behov for tilgængeligt fosfor, er det, på trods af jordens store indhold af fosfor, nødvendigt at tilføre afgrøderne fosfor i form af gødning. Fosfor kan enten tilføres som husdyrgødning eller som handelsgødning. Den plantetilgængelige fosfor findes i jordvæsken, men er i ligevægt med mængden af fosfor, der er bundet til jorden. Denne ligevægt forskydes, når planterne optager fosfor fra jordvæsken, og en del af den jordbundne fosfor vil opløses i jordvæsken. Tilføres der opløst fosfor til jordvæsken, vil størstedelen hurtigt bindes til jorden, hvorfor fosforkoncentrationen i jordvæsken ikke vil stige betydeligt. Jorden fungerer derfor som en buffer for det opløste fosfor (figur 1). Figur 1. Jordens puljer af uorganisk fosfor. Den plantetilgængelige opløste fosfor er en mindre del af det totale uorganiske fosfor i jorden 2. Jordtypen er afgørende for binding og frigivelse af fosfor: En lerjord kan binde mere uorganisk fosfor til partikler end en sandjord, før den samme koncentration af opløst fosfor opnås i jordvæsken, grundet lerjordes højere bindingskapacitet og mindre gennemtrængning af vand. Organisk fosfor bindes til jordens indhold af organisk materiale i form af humus, mikroorganismer og uomsatte planterester. Fra sandjord sker der udvaskning af opløst fosfor, fra lerjord kan der 7
desuden ske udvaskning af partikelbundet fosfor samt af opløst fosfor, der transporteres gennem dræn og makroporer. 2.2 Jordens tilgængelige indhold af fosfor (Fosfortallet, Pt) Jordens fosforstatus er siden 1987 bestemt som jorden fosfortal (fosfor ekstraheret med 0,5 M natriumbikarbonat), der giver en rettesnor for hvor meget fosfor, jorden kan stille til rådighed i vækstsæsonen, såfremt andre vækstfaktorer er optimale. Med fosfortal-metoden ekstraheres ca. 11 % af jordens totale fosforindhold på sandet jord, og ca. 5 % på leret jord. Det resterende fosfor, der ikke måles ved denne metode, svarer teoretisk set til jordens utilgængelige fosforindhold. Tabel 1 viser en oversigt over fosfortal samt niveauet for de forskellige fosfortal. Tabel 1. Oversigt over fosfortal Fosfortal Niveau < 1 Meget lavt 1-2 Lavt 2-4 Middel En enhed i fosfortal svarer til 1 mg fosfor pr. 100 g jord, hvilket svarer til ca. 25 kg fosfor pr. hektar landbrugsareal. 4-6 Højt > 6 Meget højt 2.3 Gødningens indhold af fosfor Størstedelen af den fosfor, der tilføres markerne, stammer i dag fra husdyrgødning, hvorimod en mindre fosfor-del stammer fra handelsgødning, slam og affald fra industri 3. Fosforbalancen varierer alt efter husdyrbrug: Svinebrug har generelt et større fosforoverskud end kvægbrug, hvorimod rene plantebrug har et meget lille overskud af fosfor eller et underskud. Figur 2. Fosforbalancen for tre hovedbedriftstyper i dansk landbrug i perioden 1990-99 3. Planteavlsbrug, der ikke importerer husdyrgødning, køber fosfor i form af handelsgødning. Fosfor er et dyrt plantenæringsstof, og derfor indkøbes kun den mængde, planterne har brug for. Det ses af figur 2, at planteavlsbrug visse år har fosforunderskud på markerne. 8
Husdyrbrugene fordeler den producerede gødning på markerne, og det er harmonikravet (forholdet mellem dyreenheder og areal) der bestemmer, hvor meget fosfor, der kan tildeles pr. ha. Lovgivningen giver dog ikke mulighed for at regulere, at husdyrgødningen skal fordeles jævnt over alle markerne. I tabel 2 ses mængden af fosfor, der tilføres en ha landbrugsjord, når harmonikravene udnyttes helt for hver type husdyrproduktion. Det ses, at de forskellige dyregrupper udnytter fosforet i foderet meget forskelligt jo dårligere udnyttelse, jo højre fosforindhold i husdyrgødningen. Tabel 2. Oversigt over P og harmonikrav Max harmoni Kg P/DE Tilførsel ved fuld Dyretype (gældende) DE/ha (uden P reduktion) harmoni kg P/ha Kvæg, økologisk 1,4 14,31 20 Kvæg stor race (1,7 DE/Ha) 1,7 14,77 25 Kvæg stor race (2,3 DE/ha) 2,3 14,77 34 Slagtesvin 1,4 23,99 34 Søer + smågrise 1,4 24,87 35 Mink 1,4 30,45 43 Slagtekyllinger 1,4 34,43 48 Økologiske høns 1,4 36,90 52 2.4 Fosforoverskud på markerne Fosforoverskuddet på markerne opstår, når der tilføres mere fosfor med husdyrgødningen, end der bortføres med afgrøderne. De forskellige afgrøder bortfører forskellige mængder fosfor. Der er til brug for ansøgningerne om miljøgodkendelse af husdyrbrug sammensat forskellige standardsædskifters bortførsel af fosfor: Tabel 3. P i standardsædskifter Bortførsel af fosfor i sædskifter på sand- og lerjord (fra Husdyrgodkendelsesordningen) Svin, fjerkræ og pelsdyr Kvægbrug 1,7 DE/ha Kvægbrug 2,3 DE/ha Sandjord 19,3 21,7 24,4 Lerjord 24,2 24,8 26,9 Bortførslen af fosfor med disse standardsædskifter er fastsat ud fra udbytteniveauet fra 2003-2008. I perioden fra 2011 til 2015 er udbytterne steget, men denne stigning i bortførslen er ikke medregnet her. Når tilførslen af fosfor med husdyrgødningen kendes (ud fra standardtal) og bortførslen af fosfor med høst af afgrøderne kendes (ud fra standardtal) kan overskuddet pr. ha udregnes: 9
Tabel 4. Fosforoverskud (kg P/ha) for hver dyretype på hhv. sand- og lerjord 4. Fosforoverskud, kg P pr. ha Sandjord Lerjord Kvæg, økologisk -1,67-4,77 Kvæg lille race (1,7 DE/Ha) 3,41 0,31 Kvæg stor race (2,3 DE/ha) 9,57 7,07 Slagtesvin 14,29 9,39 Søer + smågrise 15,52 9,39 Mink 23,33 18,43 Slagtekyllinger 28,90 24,00 Økologiske høns 32,36 27,46 2.5 Ophobning af fosfor i dansk landbrugs jord fosformætningsgrad Et overskud af fosfor vil medføre en akkumulering af fosfor i jorden, fordi tabet af fosfor generelt er meget lavt i forhold til tilførslen af fosfor. Målinger af fosforindholdet på ca. 160 landbrugsarealer i Kvadratnettet i 1997 viste et gennemsnitligt indhold af fosfor i dansk landbrugsjord til 75 cm s dybde på 4.600 kg, hvoraf godt 40 pct. fandtes i pløjelaget (0-25 cm) 1. En akkumulering på 10 kg fosfor pr. år svarer til en gennemsnitlig årlig stigning i jordens fosforindhold på 0,22 pct. Med det fosforoverskud på landbrugsarealer, som de nuværende harmonikrav giver mulighed for, vokser jordens fosforindhold meget langsomt. Aarhus Universitet skriver i sin rapport fra marts 2016: I forhold til det samlede indhold af fosfor er akkumuleringen ved den nuværende fosforregulering begrænset og udvikler sig kun langsomt over tid. Det antages, at 1.400 kg fosfor ud af jordens totale indhold på 4.600 kg stammer fra tilført fosfor 1. I undersøgelsen i Kvadratnettet blev den såkaldte fosformætningsgrad målt. Fosformætningsgraden udtrykker, hvor stor en del af jordens bindingskapacitet for fosfor i form af jern- og aluminiumshydroxyder, der er brugt. Jo højere fosformætningsgrad, jo højere vil koncentrationen af fosfor i jordvæsken være, og jo større risiko for udvaskning af fosfor er der. Tabel 5. P mætning Dybde Fosformætning i pct. 0-25 30 25-50 25 50-75 15 10
I Holland betragtes en fosformætningsgrad på 25 pct. at være kritisk i forhold til udvaskning. Ved en fosformætningsgrad på 25 pct. kan der forventes en koncentration af fosfor i jordvæsken på 0,1 mg fosfor pr. liter. Selvom fosformætningsgraden tilsyneladende er høj i øverste jordlag, resulterer det ikke nødvendigvis i et stort tab af fosfor ved udvaskning, fordi fosfor kan bindes i de underliggende jordlag, hvor fosformætningsgraden er mindre. Dog kan udvaskningen ske gennem makroporer på lerjord. 2.6 Fosfors betydning for søer Fosforindholdet i søer spiller en afgørende rolle for søens vandkvalitet og økologiske tilstand. Fosfor er det begrænsende næringsstof for planteplanktonets vækst i søer, og der er en række sammenhænge mellem fosforindholdet i søer og en række centrale biologiske forhold i søer. Dyreplanktonædende fisk dominerer ved næringsrige forhold i søer, hvorimod rovædende fisk dominerer under næringsfattige forhold. Endvidere påvirker fosforkoncentrationen i søer indholdet af klorofyl a, som er et udtryk for biomassen af planteplankton. Indholdet af klorofyl a øges ved et øget fosforindhold, hvilket påvirker vandets klarhed og dermed også hvor dybt, undervandsplanter kan vokse. En øget fosforkoncentration i søer vil derfor betyde en forøget algevækst, risiko for opblomstring af potentielt giftige blågrønalger og en generelt faldende biodiversitet som følge af bl.a. mere uklart vand i søen. Alle søer og alt overfladevand i Danmark skal som følge af EU's Vandrammedirektiv opnå God økologisk tilstand. God økologisk tilstand for en sø er et beregnet maksimalt indhold af klorofyl a. Det maksimale indhold af klorofyl a omregnes til hvor meget fosfor, søen kan tåle at blive tilført. Tilførslen af fosfor til søer anvendes som et styrende redskab for at forbedre vandkvaliteten i søer, og anvendes også til beregning af de indsatser, der er nødvendige for at opnå mindst god økologisk status i de danske søer. Der kan dog gå flere år, før en mindsket fosforudledning til søer kan ses på søernes vandkvalitet: I løbet af sommermånederne dannes der i de dybere søer en lagdeling af vandmassen ved opvarmning af søens overfladevand. Denne lagdeling har stor betydning for den interne næringsstofdynamik gennem året. Fosfor bindes til partikler og alger og sedimenteres fra vandfasen ned til søbunden. En del af denne fosfor frigives fra søsedimentet i løbet af sommeren. I søer, der er belastet af fosfor, overstiger sedimentationen frigivelsen af fosfor, og der dannes herved en fosforpulje på søens bund. Hvis søen på et senere tidspunkt belastes mindre på grund af f.eks. indsatser, ændres situationen, så der netto sker en frigivelse af fosfor fra søsedimentet. Frigivelsen af den interne fosfor kan fortsætte i mange år, indtil fosforpuljen i søen er opbrugt. Den fosfor, der således bliver opløst i søvandet, er medvirkende til den ovenfor beskrevne dårlige vandkvalitet. For at opnå en ren sø med stor biodiversitet af både dyr og planter, skal man først nedsætte den eksterne tilledning af fosfor til søen. Derefter vil det sommetider være nødvendigt at gennemføre yderligere tiltag (ref: Bilag 13 fra Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer ). 11
Tiltagene er afhængige af søens hidtidige tilstand og kunne være: - Fosforfældning ved tilsætning af aluminium. Fosfor bindes til aluminium, hvorved partiklerne lægger sig på søbunden, og fosforkoncentrationen i søvandet nedsættes. Hvis den løbende tilledning af fosfor er nedbragt til et vist niveau, kan søen over tid komme til at opfylde Vandplanens mål. - Biomanipulation. Udsætning af rovfisk eller opfiskning af fredfisk (= fisk, der lever af dyreplankton, orme, snegle, andet ikke-fisk). Den større mængde dyreplankton vil holde algerne nede. - Iltning. Tilsætning af luftformig ilt til søen. Herved bindes fosforen til søbunden, hvis der er meget jern i bundsedimentet. - Opgravning af bundsediment. Skal placeres på egnede steder. 2.7 Sammenfatning Der er store mængder fosfor i jorden. Den største del af denne fosfor er utilgængelig for planterne. For at afgøre, hvor meget fosfor, der er tilgængeligt for planterne udtages jævnligt jordprøver og fosfortallet (Pt) bestemmes. Risikoen for at fosfor udvaskes gennem dræn og makroporer er større, jo højre Pt er, og jo højere fosformætningen er. Det er oftest lerjorde der er drænede og her, makroporerne kan opstå. Landbrugene spreder husdyrgødningen på markerne, og anvendelsen er reguleret af harmonikravet, dvs. kravet til hvor mange dyreenheder, der må spredes pr. ha. Husdyrgødningernes forhold mellem plantenæringsstofferne kvælstof og fosfor er ikke optimalt afpasset til afgrødernes behov. Derfor tilføres der ofte mere fosfor, end afgrøderne bortfører. Dermed opstår der et fosforoverskud. En stor del af dette fosfor indbygges i jordens pulje. Jordens fosformætningsgrad stiger dermed langsomt. Fosfor virker også som et uønsket næringsstof for plantevæksten i søerne. Indholdet af klorofyl a øges ved øget fosfortilførsel, og dermed kan mange søer, heriblandt Tystrup-Bavelse, ikke opfylde kravene i EU's vandramme-direktiv. 3 Tabsveje for fosfor fra det dyrkede areal Fosfor udbringes på markerne og en del af den optages i afgrøderne, der høstes. Resten af fosforen i jorden kan indbygges i jordpuljen eller tabes til vandmiljøet. Det er uhyre vanskeligt at finde eksakte data på, hvordan tabsvejene for fosfor fordeler sig. Det beskrives i litteraturen, at der er meget store usikkerheder på tabene, og at tabene varierer uhyre meget fra lokalitet til lokalitet. 12
Det skyldes, at en meget stor del af fosfortabet er knyttet til store nedbørshændelser. Derfor skal der en kontinuerlig måling af fosfor til, f.eks. i dræn, for at fange de store svingninger i fosforudvaskningen. Sådanne målinger findes kun fra enkelte steder, og resultaterne er ikke mulige at bruge andre steder. I tabel 6 nedenfor ses en oversigt over tabsveje for fosfor ifølge Aarhus Universitet, DMUs arbejdsrapport fra 2008. Tabel 6. Oversigt over tabsveje Tab af fosfor opdeles i følgende tabsprocenter af den samlede tilførsel af fosfor Dyrkningsbidraget 42 Kan yderlige opdeles Udvaskning af fosfor gennem dræn Udvaskning gennem makroporer i lerjord Vinderosion Vanderosion Baggrundsbidraget 42 Kan ikke begrænses Spredt bebyggelse 7 Kloakering Punktkilder (renseanlæg) 9 Begrænse regnvandsbetingede overløb I Vandplan 2010-15 Hovedopland Smålandsfarvandet står beskrevet, at 47 % af udledningen af fosfor stammer fra dyrkningsbidraget. I den nævnte arbejdsrapport regner Aarhus Universitet med at 42 % stammer fra dyrkningsbidraget. Inddrages de usikkerheder, der er på opgørelserne, er de to kilder dog enige. 3.1 Udvaskning af fosfor gennem dræn og makroporer Tab af opløst fosfor fra landbrugsjord sker via overfladeafstrømning og udvaskning fra landbrugsjord til dræn og øvre grundvand. Den tidslige variation i fosfortabet fra det dyrkede areal er stor, fordi store fosfortab er knyttet til kraftige nedbørshændelser og tøbrud. Nedvaskning af fosfor betragtes nu som en væsentlig tabsvej for fosfor, efter at den tidligere nærmest blev ignoreret. På de lerede jorder har underjorden fortsat en stor ledig bindingskapacitet for fosfor. At fosfor alligevel ikke altid bliver bundet i underjorden, når det nedvaskes på disse jorder, kan skyldes, at der forekommer afstrømning igennem makroporer, som f.eks. regnormegange. Her kan opløst og partikelbundet fosfor transporteres hurtigt uden at kunne nå at binde sig til jorden. Nedvaskning af fosfor til drænrør er i høj grad forbundet med makroporestrømning. Der er fundet sammenhænge mellem jordens fosforstatus og risikoen for fosforudledning, hvor risikoen for fosfortab fra jorden stiger med stigende mængder fosfor i jorden. 13
Figur 3. Koncentration af opløst uorganisk og organisk fosfor (medianværdier) plottet mod fosformætningsgrad. Linjen angiver sammenhængen mellem koncentrationen af opløst uorganisk fosfor og fosformætningsgraden. Figur 4. Sammenhæng mellem vandopløseligt fosfor (Pw) og fosformætningsgraden for tre grupper jorde. En Pw-værdi mellem 2,5-7,5 mg P pr. kg jord svarer til en jordvæskekopncentration på 0,4-0,15 mg P/l 5. 14
Figur 5. Sammenhæng mellem jordens fosfortal og vandopløseligt fosfor (Pw) fra tre grupper af jorde. En Pw-værdi mellem 2,5-7,5 mg P pr. kg jord svarer til en jordvæskekoncentration på 0,4-0,15 mg P/l 5. Som det er illustreret i figur 5 sker der en stor stigning i udvaskningen af opløst fosfat i jorde med en høj fosforstatus (fosfortal over 6), hvorimod risikoen for fosfat udvaskning er mindre på jorde med et lavt fosfortal (under 4). Desuden ses der en sammenhæng mellem risikoen for udvaskning, fosfortal og jordtyper, hvor en sandjord med en høj fosforstatus har større risiko for udvaskning af fosfor end en lerjord med samme fosforstatus (Figur6). Figur 6. Principskitse over sammenhænge mellem risikoen for fosforudvaskning og jorden fosforstatus 6. Lerjorder med et højt Pt (et højt indhold af plantetilgængeligt fosfor) har den største risiko for, at der sker en udvaskning af fosfor til vandmiljøet. 3.2 Erosion fra landbrugsarealer Tab af fosfor, der er bundet til jordpartikler, udgør i mange situationer mere end halvdelen af det totale fosfortab fra landbrugsarealer, men der er store variationer i hvilken form, fosforet tabes på. 15
Erosion på dyrkede arealer opstår, når meget vand strømmer ned over arealer med beskedent plantedække. Erosionen i vinterhalvåret er undersøgt 3 på flere arealer og gennemsnit pr. år har været fra 0,5-3,5 m 3. Tallene viser derfor, at potentialet for erosionskontrol på erosionstruede arealer vil kunne udnyttes i Danmark til gavn for miljøet, da 1 m 3 jord i gennemsnit i Danmark indeholder ca. 0,79 kg fosfor. Det erosionstruede areal angives til at være 5 pct. af det samlede landbrugsareal svarende til 130.000 ha, og tabet angives at være fra 50 til 150 gram pr. ha. Arealer med overfladeafstrømning angives til det dobbelte og tabet fra 20 til 60 gram pr. ha 3. Fosfortabet med erosionsbåret jord er meget usikkert og vil variere fra lokalitet til lokalitet. Nedenstående tabel viser noget om denne variation. Tabel 7. Udvaskning grundet erosion - variation Fosfor indhold i erosionsbåret jord kbm jord pr. ha kg P/kg jord kg fosfor 0,5 0,79 0,395 3,5 0,79 2,765 Vinderosion optræder oftest på lette jorder, hvor vinden uhindret kan feje hen over de flade arealer. 3.3 Erosion i vandløb fra brinken Brinkerosion er ikke direkte en del af fosfortabet fra dyrkningsbidraget. Når brinkerosion regnes med til landbrugstabet skyldes det, at fosforakkumuleringen i brinkerne stammer fra tidligere års tab af fosfor fra landbrugsjorden ved erosion. Cirka halvdelen af tabet af fosfor til overfladevand skyldes brinkerosion. Brinkerosion kan opstå, når strømmen i vandløbet gnaver af vandløbsbrinken. En anden form for brinkerosion opstår, når brinken er så undermineret, at brinken kollapser og styrter ned i vandløbet. Undersøgelser har vist, at brinkerosion i mindre vandløb kan være af meget stor betydning som en kilde til sediment- og fosfortransport. Tabsraten for fosfor ved brinkerosion kan også og måske bedre udtrykkes som et tab pr. løbende meter vandløb. Tabet er her på 6,7-15,8 g fosfor pr. løbende meter vandløb. På den smalleste strækning af Susåen, hvor åen ikke kan gå over sine bredder og komme af med sediment fra f.eks. Vester Broby til Færgestedet lige syd for Vester Broby Skov, bidrager denne smalle strækning på 2,7 km med mellem 18 og 42 kg fosfor pr. år. 16
3.4 Sammenfatning Af den fosfor, der tilføres søerne, stammer 42 % fra dyrkningsbidraget. Der findes i øjeblikket ikke modeller, som kan vise beregnede størrelser af hvor meget fosfor, der vil udvaskes fra markerne ved forskellige jordtyper og gødningsmængder. Der kan især tabes fosfor (partikulært) fra dyrkede lerjorder, hvor fosfortallet er over 4, men også en vis mængde (opløst) fra sandjorder. Der kan også tabes fosfor fra det dyrkede areal via vanderosion. Risikoen er størst fra arealer med en hældning over 6 grader. Brinkerosionen kan bidrage med op til halvdelen af tabet af fosfor. 4 Regulering af fosfortilførsel 4.1 Generel regulering Den hidtidige fosforregulering er en fortsættelse af den regulering, der blev startet med NPOplanen i 1985, hvor der blev indført et krav om, at der skal være harmoni mellem areal og det antal dyr, hvorfra gødningen skal spredes (harmonikravet). Disse regler er videreført i Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold (bek. 1318/2015). Fosfortabet til vandmiljøet bliver også begrænset ved de øvrige generelle krav i bekendtgørelsen: krav til jordbearbejdnings tidspunkter forbud mod at tildele husdyrgødning på skrånende arealer (6 grader) ned mod vandløb. 4.2 Regulering via miljøgodkendelser Fosforoverskud Udover den generelle fosforregulering via harmonikravene, skal der foretages en regulering af de miljøgodkendte husdyrbrug med hensyn til fosforoverskud pr. ha, hvis udbringningsarealerne 17
ligger i fosforfølsomme oplande til Natura 2000 områder. Beskyttelsesniveauet for udspredningsarealerne er bestemt ud fra jordtype, dræningsforhold og fosfortal, og beregnes automatisk i ansøgningssystemet husdyrgodkendelse.dk, se nedenstående tabel. Tabel 8. Fosforklasser i husdyrgodkendelse.dk Fosforklasse Jordbund Fosfortal Max P overskud Fosforklasse I Drænet lerjord 4-6 4 Fosforklasse II Drænet lavbund 2 Fosforklasse III Drænet lerjord over 6 0 Overordnet stilles krav til fosforoverskud på marker i henholdsvis fosforklasse 1, 2 og 3 ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 (bek. 44/2016). Vandløb og fjorde Fortolkning af bekendtgørelsens krav sker i første omgang af Miljøstyrelsen og som overordnet instans af Natur- og Miljøklagenævnet. Det følger af nævnets praksis siden 2012 (fx 133-00045), at reglerne i bekendtgørelsens bilag 3 suppleret med adgangen til at fastsætte skærpede vilkår efter 13, jf. bilag 4 - er tilstrækkeligt til at udgøre reguleringen af fosforoverskuddet. Natur- og Miljøklagenævnets praksis er bl.a. baseret på den forudsætning, at den tilgængelige forskningsbaserede viden om tab af fosfor fra udbringningsarealer til vandmiljøet må anses for at være begrænset, og at der ikke for tiden findes videnskabeligt anerkendte modeller eller metoder, der kan fastslå, hvor stor en mængde fosfor der udvaskes til vandmiljøet fra nærmere angivne udbringningsarealer. Klagenævnet har derfor siden 2012 afgjort alle sager om fosforudledning til vandløb og fjorde således, at der ikke skal stilles skærpede vilkår. Indplacering af arealerne i henhold til de nationale fosforklasser er tilstrækkeligt til at opfylde beskyttelsen af Natura 2000 - vandløb og fjorde. Søer For fosforfølsomme søer i Natura 2000 områder stiller sagen sig anderledes. I disse tilfælde kan kommunerne inddrage bekendtgørelsens bilag 4 og efter en konkret vurdering af den pågældende sø stille skærpede krav. I Miljøstyrelsens Vejledning står at læse 7 : Som grundlag for at vurdere om, der er behov for at skærpe kravene uden for de fastlagte fosforklasser, kan der tages udgangspunkt i data om den nuværende belastning, som fremgår af vandplanlægningen. Er denne belastning væsentlig, fastlægges der vilkår i overensstemmelse med bilag 4. Muligheden for at skærpe vilkårene i bilag 4 ses her: 18
Fra Miljøstyrelsens Vejledning: Det er muligt for kommunerne at anvende kravene i Bekendtgørelsens bilag 4, hvis kommunerne ud fra en konkret vurdering vurderer, at drænede lerjorde, der afvander til vandløb med en nedstrøms fosforfølsom recipient manuelt skal omfattes af fosforklasse I og III uanset fosfortal. Også drænede ikke-lerjorde med fosfortal over 4 kan manuelt sættes i fosforklasse 1 eller 3 (se bilag 5). Det vurderes derimod udenfor rammerne af bilag 4, hvis kommunerne uden nogen faglig begrundelse ændrer fosforklasser for alle drænede lerjorde, der afvander til vandløb uden at tage stilling til recipientens fosforfølsomhed 8. Natur- og Miljøklagenævnet har anbefalet, at kommunen inddrager Natur 2000 plan og Vandplan, når det vurderes, om der skal stilles yderligere vilkår vedrørende søer. Nævnet gør desuden opmærksom på, at selvom beskyttelsen er rettet mod de marker, der ligger nærmest søerne, må yderligere vilkår vedrørende P-klasser kun stilles på bedriftsniveau, og ikke på markniveau. Eksempler: NMK-131-00050: her har nævnet sagt god for en skærpelse, selvom fosfortallet på markerne var 3 eller derunder. 132-00152: her har nævnet også sagt god for en skærpelse, men skærpelsen skal være på bedriftsniveau og ikke specielt for markerne ned til søen. Som eksempel på anvendelse af muligheden for skærpelse kan nævnes, at Sorø Kommune i 2009 meddelte en miljøgodkendelse, hvor udbringningsarealerne lå i oplandet til Tystrup Sø. Kommunen anvendte skærpelse ved at flytte fosforklasser og ændrede derved kravet til fosforoverskud fra 12 kg P/ha/år til 1 kg P/ha/år. Overfladeafstrømning Miljøstyrelsens Vejledning siger, at kommunen ved vurdering af fosforbelastningen ved overfladeafstrømning kan anlægge en landskabsmæssig risikobetragtning som vist i figuren: 19
Figur 7. Transportveje for fosfor Følgende elementer kan ifl. vejledningen inddrages til brug for den landskabsmæssige risikovurdering: Afstand til vandløb eller sø Topografien eller landskabets hældning Jordtype, dræning og fosfortal Hvis marken er drænet, og drænene afvander til søen/vandløbet, overvejes det, om det vil skulle indebære krav, der modvirker en fosforafstrømning. Hvis hældningen overstiger 6 må marken, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen, som udgangspunkt ikke anvendes som udspredningsareal for flydende husdyrgødning (dog undtagen hvis husdyrgødningen nedfældes i parallel retning i forhold til det nærliggende vandmiljø). Hvis hældningen er under 6, overvejes det, om det vil skulle indebære krav, der modvirker en fosforafstrømning. Det kan eksempelvis være en bræmme. En bræmme vil have størst værdi, hvis marken ligger lige op til recipienten, fx søen. Hvis markens fosfortal overstiger 6, eventuelt i kombination med at den er drænet, er der grund til særligt at vurdere, om der er behov for at stille krav, der modvirker en fosforoverfladeafstrømning, jf. også kravene i fosforklasse III. Der vil i disse tilfælde kunne stilles vilkår om ikke at foretage udbringning af husdyrgødning eller at pløje parallelt med søkanten indenfor en vis afstand fra søen. Når en kommune skal vurdere, om der er behov for skærpede vilkår, kan den således dels se på muligheden for at flytte fosforklasser, hvilket har indflydelse på vilkårene til bedriftens samlede marker 20
muligheden for at nedsætte erosion og overfladeafstrømning, hvilket kun har indflydelse på de marker, der ligger tæt ved søen. Revurdering af miljøgodkendelse Efter 8 år skal en miljøgodkendelse revurderes (eller tidligere, da der i løbet af få år kommer ny EU-lovgivning vedrørende revurdering). Som udgangspunkt kan et eksisterende fosfor-vilkår ikke lempes i forbindelse med revurderingen. Vilkåret kan principielt set skærpes, og der kan indsættes et nyt fosfor-vilkår, men så skal det hjemles i lovens 40. Her står, at nye vilkår kun kan indsættes, hvis: der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Efter den hidtidige praksis hos Natur- og Miljøklagenævnet er det dog normalt ikke blevet tilladt at skærpe vilkår, der har baggrund i udvaskningsrisiko. 4.3 Sammenfatning Den generelle regulering af fosfortilførslen gennemføres ved hjælp af 1) gældende lovgivning, der gælder alle typer landbrug og 2) en specifik lovgivning, der gælder husdyrbrug, der søger om miljøgodkendelse. Reguleringen i miljøgodkendelserne er rettet mod fosforoverskuddet på bedriftsniveau og ikke på den enkelte mark. Kravet til maksimalt fosforoverskud stilles for vandløb og fjorde ud fra den nationale inddeling af landet i fosforklasser. Kravet for fosforfølsomme søer stilles herudover ud fra en konkret vurdering af søernes følsomhed, ofte med afsæt i målene i Vandplanerne. 5 Målsætninger for Tystrup-Bavelse søerne 5.1 Natura 2000 plan 2009-15 I Natura 2000 planen nr. 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose er Tystrup sø karakteriseret som kransnålealge sø (3140) og del af udpegningsgrundlaget i Natura 2000 området. Bavelse sø er udpeget som en næringsrig søtype (3150). Målsætningen for søerne er god økologisk tilstand, og målopfyldelsen er i planen udskudt til efter 2015. I Natura 2000 planens bilag 2 beskrives 21
hvilke indsatser, der kan anvendes for at opnå gunstig bevaringsstatus. Her nævnes næringsstofbelastningen som en trussel, og indsatsen skal gennemføres ved at reducere næringsstoftilførslen via gældende lovgivning 9. Af Naturstyrelsens hjemmeside fremgår det at: Gunstig bevaringsstatus En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når: - arealet med naturtypen i det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller øges. - den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse, er til stede og vil være det fremover. - bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for naturtypen, er gunstig. En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når: - bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv - artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller vil blive mindsket. - der er og vil sandsynligvis fortsat være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare artens bestande. 5.2 Natura 2000 plan 2016-21 I april 2016 blev 2. generations Natura 2000 planer offentliggjort. Af planen for Natura 2000 område nr. 163 fremgår det at: Søerne sikres god vandkvalitet og opretholdes som gode fourageringsområder for bl.a. sangsvane, sædgås og troldand, over for hvilke Danmark har et særligt internationalt ansvar. Større søer er ikke kortlagt og natur-tilstandsvurderet i forbindelse med NOVANA-kortlægningen af habitatområdernes naturtyper. I alle større søer er der dog gennem flere overvågningsperioder i forbindelse med det nationale overvågningsprogram, systematisk indsamlet data om søernes miljøtilstand og naturindhold. 22
Det drejer sig om udvikling over tid i sigtdybde, indhold af klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof. Disse data er præsenteret i Vandplanen for området. På baggrund af data er der foretaget en vurdering af miljøtilstand og målopfyldelse for søerne. På baggrund af den registrerede plantevækst i søerne er der endvidere foretaget en identifikation af søernes naturtypeindhold. Begge søer er ifølge vandplanen vurderet til ringe økologisk tilstand. Der er ikke udviklet et tilsvarende system til habitat-naturtype-kortlægning og tilstandsvurdering af søer over 5 ha. Større søers miljø- og naturtilstand er beskrevet i vandplanen for området. Endvidere fremgår det af Natura 2000 planen, at der i perioden 2009-15 er udført flere større projekter ved og omkring Susåen. Et af projektet skal især fjerne fosfor og kvælstof fra vandmiljøet, men vil derudover også direkte gavne udpegningsgrundlaget i Natura 2000-område nr. 163, specielt naturtypen vandløb (3260), pigsmerling, bæklampret og tykskallet malermusling. Der er siden 2008 gennemført flere tiltag i Susåen for at sikre bedre vandløbskvalitet og mere natur. Susåen er forlagt igennem Hovmosen, der er foretaget genslyngning ved Holt Mose, og sidste etape med genslyngning på strækningen Rødebro-Broksø Bro blev gennemført i 2014. Mellemste Suså er i perioden 2008-2011 blevet genslynget på en strækning omkring Vrangstrup, og der er genoprettet i alt 31 stryg. Ved en del af strygene er der etableret træbeplantning for at hindre for meget plantevækst i åen på disse steder. Der er derudover inddraget engarealer langs Susåen, hvor der er etableret afgræsning og andre tiltag som mindsker næringsstofbelastning af vandsystemet. Selve engarealerne ligger uden for Natura 2000-området. 5.3 Vandplan 2010-15 I den vedtagne Vandplan 2010-15 Smålandsfarvandet er målet for Tystrup-Bavelse søerne, at søerne skal have god økologisk kvalitet, og målets opfyldelse er udskudt til næste planperiode. Vandplanen er udarbejdet af Staten på baggrund af krav fra EU direktiver, og det er kommunernes pligt at sørge for at opfylde målene. Af Naturstyrelsens hjemmeside fremgår det: God økologisk tilstand for overfladevandet er udtryk for en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet (referencetilstanden). Miljømålet for den økologiske tilstand er først og fremmest fastlagt gennem de biologiske kvalitetselementer. Derudover indgår hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer, der understøtter de biologiske kvalitetselementer. En gennemførsel af indsats over for den eksterne tilførsel af fosfor, vil ikke nødvendigvis medføre, at søen kan opfylde miljømålet umiddelbart, da interne forhold i søen som intern belastning og 23
biologisk træghed kan forsinke udviklingen. Intern belastning skyldes, at tidligere tilført fosfor er ophobet i søbunden, hvorfra det kan frigives til vandet, hvilket typisk sker om sommeren, hvor det kan give anledning til øget algevækst. Målopfyldelsen kan derfor måske først erkendes på et senere tidspunkt. Vandplanen nævner følgende virkemidler, der skal tages i anvendelse for at nå målene: Ovenstående tabel viser alle tiltagene i oplandet til Smålandsfarvandet og er ikke specifik på Tystrup-Bavelse søerne. Det ses, at den diffuse påvirkning fra næringsstoffer og punktkilder fra landbrug mv. skal reduceres ved hjælp af generel lovgivning. For at opnå målopfyldelse om god økologisk kvalitet for Tystrup-Bavelse søerne, skal der fjernes 7064 kg fosfor pr. år ifølge vandplanen, se tabel 9 nedenfor. Det forudsættes, at der allerede er sket eller igangsat en reduktion af 5499 kg P som følge af allerede vedtagne tiltag (baseline). Disse tiltag er generelle virkemidler som: Randzoner op til 10 meter langs visse søer og vandløb (lov ophævet i 2015) Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Ændring af normsystemet for gødskning 24
I fastlæggelsen af niveauet for baseline er også medtaget, at husdyrproduktionerne i perioden ville få en miljøgodkendelse, og udledningerne af fosfor derigennem ville blive reguleret, formodentlig efter de almindelige fosforklasse-inddelinger i bekendtgørelsens bilag 3. Det fremgår ikke af Vandplanen, hvor stor en husdyrproduktion i oplandet til søerne, baseline tager udgangspunkt i. Tabel 9. Uddrag af tabel fra Vandplan 2010-15 Ud over den forudsatte indsats, baseline, skal søernes tilførsel af fosfor reduceres med 7000 kg. Da naturbidraget ikke kan reduceres, skal de 7000 kg findes ved at reducere tilledningen fra punktkilder og den fortsatte generelle regulering af landbrug samt regulering af husdyrbrugene i takt med, at der søges om miljøgodkendelse. Der fremgår ingen steder, om der i disse beregninger er regnet med, at miljøgodkendelser af husdyrbrug gør brug af muligheden for at stille skærpede krav til bedriftens fosforoverskud. Fosfor tilført fra landbrugsdriften er over en årrække faldet markant for fosforoverskuddet pr. ha er faldet, som følgende af en faldende husdyrproduktion i oplandet. Den mindre tilførsel af fosfor kan i sig selv medføre en forøget frigørelse af fosfor fra den interne fosforpulje i søen. I visse tilfælde kan intern belastning afhjælpes ved en sørestaurering, men søerne opfylder ikke de kriterier, der i denne vandplanperiode er opstillet for at gennemføre en sådan på en teknisk og økonomisk forsvarlig måde 9. I Vandplanen og i Næstved Kommunes Vandhandleplan 10 er etablering af et fosforvådområde ved Susåen anvendt som virkemiddel til at nedsætte fosforudledningen til søerne. Landbrugsbidraget skal nedsættes ved den generelle lovgivning og ved etablering af et 292 ha stort fosforvådområde. Et fosforvådområde kan fjerne 20 kg fosfor pr. ha ådal 11. Det planlagte fosforvådområde kan således i alt fjerne ca. 5880 kg fosfor. 25
Etablering af et eller flere fosforvådområder med tilsammen et areal på 292 ha svarer til den indsats, der er anført i første planperiode. Udgifterne til et fosforvådområde dækkes af den danske stat og EU. Næstved Kommune sender en ansøgning til NaturErhvervsstyrelsen om forundersøgelse, om ejendomsmæssig-forundersøgelse, detailprojektering og endelig en ansøgning om etablering. Det vil for et fosforvådområde på 292 ha koste 1,7 millioner kr at forundersøge og omkring 300.000 kroner 12 at anlægge. Virkemidlet er frivilligt, dvs. lodsejerne skal sige ja til projektet, for at det kan gennemføres. Der indgår jordfordeling i projektet, således at en lodsejer, der skal afstå jord, kan få jord andre steder. Det er NaturErhvervsstyrelsen, der står for jordfordelingen. Udgifterne til dette er dækket af den danske stat og EU og løber formodentlig op i 5,3 mill kr, dvs. en samlet udgift på 7,3 mill kr. Med gennemførelsen af Spildevandsplanen (800 kg fosfor) og etablering af et fosforvådområde (5880 kg fosfor) er indsatsen i 1. planperiode på 5965 kg fosfor mere end opfyldt. Under indsatser er regulering af landbruget også nævnt som en bidragsydende faktor. 5.4 Vandområdeplan 2016-21 Opfølgningen på Vandplan 2009-15 er Vandområdeplan 2016-21. Disse vandområdeplaner er endnu ikke politisk vedtaget. I det tilgængelige udkast til vandområdeplan fremgår det, at målopfyldelsen god økologisk tilstand - for Tystrup-Bavelse søerne er udskudt til efter 2021. 5.5 Vandhandleplan 2009-15 for Næstved Kommune Næstved Kommune har i 2015 vedtaget en vandhandleplan, der viser, hvordan kommunen vil gennemføre de i Statens vandplan anførte tiltag. Spildevandsplanen kan ses om et led i at opfylde vandplanens krav om at reducere fosforbidraget fra punktkilder. Endvidere skal der etableres fosfor-vådområder (oversvømmelse af ådale med henblik på fosforfjernelse). Disse projekter sker på lodsejernes arealer og er et frivilligt virkemiddel. Finansieringen af dette virkemiddel kommer fra Landdistriktsmidlerne. 5.6 Spildevandsplan Næstved Kommune har i april 2013 vedtaget en Spildevandsplan 2012-22 13. Næstved Kommune er i fuld gang med at reducere bidraget fra punktkilder fra spildevandsrensningen i det åbne land. Når Spildevandsplanen er gennemført, vil tilførslen af fosfor til søerne være reduceret med 800-900 kg fosfor i følge Næstved Kommune. 26
I hele spildevandsplanens område er der 3474 ejendomme, der skal investere i forbedret rensning af ejendommens spildevand, se placering og tidsplan på nedenstående figur 8. Der er flere muligheder for individuelle løsninger, og etablering af et nedsivningsanlæg er den billigste egenrenseløsning. Næstved Kommune tillader dog ikke disse anlæg etableret indenfor nitratfølsomme indvindingsområder, eller 500 m fra vandværksboringer og 300 m (kan dispenseres ned til 75 m) til private drikkevandsboringer. Etablering af eget nedsivningsanlæg: 45-65.000 kr incl. arbejdet for kloakmester, evt. skift af bundfældningstank og selve nedsivningsanlægget. Årlige udgifter vil ved et vandforbrug på 100 m 3 være: ca. 1.100 kr. Kloakering: Det koster den enkelte ejendom ca. 55-65.000 kr at blive tilsluttet offentlig kloakering. Beløbet dækker tilslutningsbidrag på 35.694 kr samt udgifter til kloakmester. Her vil de årlige udgifter ved et vandforbrug på 100 m 3 være: ca. 5.400 kr. Figur 8. Oversigt over spildevandsindsats i Næstved Kommune. 5.7 Sammenfatning Nedsat fosfortilledning til søerne vil forbedre søernes muligheder for over en årrække at opnå de mål, som er fastlagt i Natura 2000 planen for Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose og i Vandplanen 2009-15. Natura 2000 planen overlader det til Vandplanen at iværksætte de nødvendige tiltag for at opnå den fastsatte målsætning. 27
Vandplan for Smålandsfarvandet angiver, at fosfortilførslen i perioden 2010-15 til Tystrup-Bavelse søerne skal reduceres med 5965 kg fosfor pr. år, mens de resterende 1099 kg fosfor overlades til 2. planperiode. Vandplanen pålægger Næstved Kommune at igangsætte initiativer, der medvirker til at opnå den fastsatte målsætning. Omkostningerne til at etablere fosforvådområder afholdes af samfundet, mens forbedret spildevandsrensning i det åbne land afholdes af den enkelte borger. Omkostningerne til at nedsætte fosforudledningen fra landbruget via den generelle lovgivning inkl. godkendelser af husdyrbrug, afholdes af den enkelte landmand. Størrelsen af denne omkostning er individuel. 6 Udledning fra enkelt-projekter 6.1 Fosforoverskud Fosforoverskuddet i forbindelse med udvidelse af et husdyrbrug og deraf følgende udbringning af husdyrgødning skal efter husdyrbrugloven beregnes med ansøgningssystemet husdyrgodkendelse.dk. Det ansøgte projekt er en 16 miljøgodkendelse til at øge udbringning af husdyrgødning fra 0,8 DE/ha til 1,3 DE/ha. Der ansøges om udbringning af 1463 DE på 1109 ha. Alle udbringningsarealerne afvander til Tystrup-Bavelse søerne. Det nuværende fosforoverskud pr. ha fremgår ikke af ansøgningens beregningsmotor. Før den godkendelsespligtige udvidelse har de afgivende husdyrbrug lov til at udbringe 1,4 DE (svin) eller 1,7 DE (kvæg) pr. ha. Der udbringes dog kun 0,8 DE/ha, og efter udvidelsen er der ansøgt om 1,3 DE/ha. Overskuddet før udvidelsen vurderes ikke at være relevant, da det er projektet efter udvidelsen, som kommunen skal tage stilling til. Alle udbringningsarealerne afvander til Tystrup-Bavelse søerne, og videre til Susåen og til Karrebæk Fjord. Al jord er sat som drænet, dvs. alle lavbundsarealer indgår som P-klasse 2. Der er ikke flyttet marker til højere P-klasse manuelt. Der er anvendt virkemiddel sædskifte fra S6 til S2 og S4. Fosforoverskuddet fra ansøgte projekt fremstår således: 28
Tabel 10. Fosforberegningen i det ansøgte projekt Udbringningsarealernes beliggenhed: Figur 9. Udbringningsarealerne i det ansøgte projekt 29
6.2 Fosfortal Figur 10. Målte fosfortal på de konkrete arealer Som det ses på Figur 10 har størstedelen af arealerne et fosfortal mellem 2 og 4. Når fosfortallet er større end 6, er der stor risiko for fosforudledning. 30
6.3 Fosforudvaskning I tabel 11 nedenfor er den arealmæssige opgørelse over risikoen for fosforudvaskning fra de konkrete arealer angivet. Tabel 11. Arealmæssig opgørelse over arealer med risiko for fosforudvaskning baseret på arealernes fosfortal Areal Areal Risiko for Fosfortal (ha) (%) fosforudvaskning 0-4 791,5 71 Lille risiko 4-6 227,5 21 Større risiko >6 65,4 6 Stor risiko Fosfortal ikke målt 23,4 2 Sum 1.107,8 100 De konkrete arealer er klassificeret som JB 4, 5, 6,7 og 11, hvor størstedelen af arealerne består af JB4 og JB6. Statens Landovervågnings program (NOVANA) overvågede fosforindholdet i jordvand på 36 marker fra 1989-99 og har derigennem opnået viden om fosforudvaskningens størrelse på sand- og lerjord. Beregningen af fosforudvaskningen på de konkrete arealer er baseret på denne overvågning, hvor den gennemsnitlige årlige udvaskning af opløst fosfat på sand- og lerjord er vurderet til at være hhv. 0,082 kg P/ha og 0,039 kg P/ha 3. Det er ikke muligt at regne særskilt på humusjorde, så det antages at den årlige gennemsnitlige udvaskning af fosfat på humusjorde er den samme som på lerjorde. Den årlige gennemsnitlige fosfatudvaskning på arealerne er vist i Tabel 12. Tabel 12. De konkrete arealerns jordbundsklassificering samt det årlig gennemsnitlige udvaskning af fosfat fra arealerne baseret på Landovervågningen (1989-99). JB-nr. Teksturdefinition Areal Årlig Total årlig gennemsnitlig udvaskning af fosfat gennemsnitlig udvaskning af fosfat (ha) (kg P/ha) (kg P) 4 Fin lerblandet sandjord 292,5 0,082 24 5 Grov sandblandet lerjord 9,4 0,039 0,4 6 Fin sandblandet lerjord 721,5 0,039 28,1 7 Lerjord 65,7 0,039 2,6 11 Humus 18,8 0,039 0,7 Sum 1.107,8 55,8 31
6.4 Drænforhold Ifølge ansøgningen er alle de ansøgte arealer drænet, på trods af at en del af arealerne er sand jorder. Risikoen for fosforudvaskning via dræn er angivet i Tabel 13. Tabel 13. Tabet af fosfor fra landbrugsjord ifølge Poulsen og Rubæk, 2005 Dræning Gram P/ha Ikke drænede jorde 50 Drænede jorde, ikke risiko 30-100 Drænede jorde, stor risiko 90-560 Drænede jorde, lavbund 400-3000 Kobles dræningen til de målte fosfortal på arealerne med risikoen for fosforudledning via dræn, anslås fosforudvaskningen via dræn på de ansøgte arealer at være følgende: Tabel 14. Anslået fosfortab via dræn fra de ansøgte arealer Dræning Areal (ha) kg P Drænede jorde, ikke risiko (P-tal <4) 791,5 29,7-79,1 Drænede jorde, stor risiko (P-tal >4) 292,9 23,4-164 Fosfortal ikke målt 23,4 I alt 1.107,8 53,1-243,1 Som tabel 14 viser, spænder fosfortabet via dræn fra arealerne bredt. 6.5 Erosion Terrænhældningen har også stor betydning for risikoen for tab fra arealerne. 15,4 ha, svarende til omkring 1 % af de specifikke arealer, er med en terrænhældning over 6 grader. Opgørelsen af jordtyperne på arealerne, hvorpå der er en terrænhældning over 6 grader, ses i Tabel15. Tabel 15. Jordtyper på de konkrete arealer, hvor terrænhældningen er over 6 grader Tekstur Areal Heraf omdriftsarealer (ha) (%) Ler 8,7 95 Sand 6,4 63 Humus 0,3 13 Samlet areal 15,4 23 Som det fremgår af tabel 15 er størstedelen af de erosionstruede arealer lerjorde, hvorimod en mindre del af arealerne er på sandjorde. 32
95 % af lerjordene på arealerne med over 6 graders hældning er i omdrift, hvorimod kun 63 % af sandjordene er omdriftsarealer. Humusjorderne er primært arealer, der ikke er i omdrift, Arealanvendelsen på arealerne med over 6 graders hældning ses i bilag 1. Der er en forøget risiko for erosionsbåret fosfor fra 3,5 ha lerjorde i omdrift ud af bedriftens over 1100 ha. Arealerne ligger dog ikke ned til søen, så det er ikke muligt at stille vilkår for at forhindre erosionen. Søerne er desuden delvist beskyttet mod erosion via det generelle krav i Vandløbslovens 69 om 2 meter bræmmer. 6.6 Udvaskning kontra overskud Den ideelle situation ville være, at det med modeller kunne beregnes, hvor meget fosfor, der udvaskes fra netop de ansøgte mængder og typer af udbragt husdyrgødning på de angivne marker. Derved kunne udvaskningen fra den eksisterende nudrift (nul-alternativet, hvor der ikke sker nogen udvidelse af produktionen) sammenlignes med et scenarie 1, hvor der meddeles en miljøgodkendelse uden særlige fosforbegrænsninger, og med et scenarie 2, hvor godkendelsen meddeles med skærpede vilkår. DE P tilført P overskud Vilkår 0 - alternativ 0,8 17,5-2,7 - Scenarie 1 1,3 31,5 11,3 - Scenarie 2 1,3-4,5 P-klasser flyttes Ansøgningen andrager et areal på 1109 ha, hvilket udgør 2,8 % af hele oplandet til søerne. 0-alternativ: Fortsat nudrift Hvis sædskifterne på arealerne bortfører den samme mængde P som i ansøgningen, er der i nudriften er et fosforunderskud på arealerne. Scenarie 1: Udvidelse af tildeling af husdyrgødning fra 0,8DE til 1,3 DE pr. ha. Ifølge nyeste tal fra Aarhus Universitet, vil det give en forøget fosfortildeling på 7-13 kg P pr. ha., når antal DE stiger med 0,5 DE 1. Det konkret tilfælde her ligger inden for dette interval. Fosforoverskuddet pr. ha vil derfor stige, hvis ikke der bortføres mere med sædskiftet. Det kan der ifølge ansøgers konsulent ikke, da der på arealerne er en stor frøgræsproduktion, som ikke ønskes ændret. Scenarie 2: Den samme udvidelse af tildeling af husdyrgødning, men nu med skærpede vilkår. Fosforoverskuddet bliver 4,5 kg fosfor pr. ha. 33
Hvis fosforoverskuddet kunne modelberegnes til en talmæssig fosforudvaskning, kunne det herved vurderes, om den øgede udvaskning ville være en væsentlig ekstra tilførsel til søerne; på samme måde, som lovgivningen kræver vurderinger om væsentlighed i forhold til udvaskning af kvælstof til vandløb og havmiljø. Modelberegning af fosforudvaskning er i denne rapport beskrevet ud fra gennemsnitlige udvaskningstal i afsnittene 6.3 og 7.2, men usikkerhederne er for store til, at modellerne må bruges i forbindelse med miljøgodkendelser, hvilket er stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet i alle sager afgjort efter 2012 (NMK-133-00045): Nævnet bemærker indledningsvis, at den tilgængelige forskningsbaserede viden om tab af fosfor fra udbringningsarealer til vandmiljøet må anses for at være begrænset, og at der ikke for tiden findes videnskabeligt anerkendte modeller eller metoder, der kan fastslå, hvor stor en mængde fosfor der udvaskes til vandmiljøet fra nærmere angivne udbringningsarealer. Kommunen er derfor i stedet henvist til at vurdere på fosforoverskuddet, som det bliver beregnet i det beregningssystem husdyrgodkendelse.dk, som lovgivningen kræver anvendt. 6.7 Muligheder for at skærpe kravet til fosforudledning Krav om at nedsætte erosionen er ikke muligt, da markerne ikke ligger indenfor en afstand af cirka 20-50 meter fra søerne (Miljøstyrelsens eksempel på afstand i den digitale Vejledning). Som beskrevet i afsnit 4 kan kommunen med baggrund i Vandplanens krav om at nedsætte udledningen af fosfor til Tystrup-Bavelse søerne kræve, at kravet til fosforoverskud på bedriften skærpes, ved at arealerne flyttes fra de nationalt bestemte fosforklasser til højere fosforklasser i henhold til de muligheder, der er givet i bekendtgørelsens bilag 4, se bilag 5. Ved at flytte fosforklasser, bliver kravet til maksimalt fosforoverskud lavere. Der er i den konkrete sag udvalgt tre muligheder: Fosforklasser Fosforoverskud kg P/ha Som i ansøgningen 11,3 Ikke-lerjord med P-tal over 4 flyttes til 1 eller 3 8-9,5 Lerjord med P-tal under 4 6-7 Både lerjord og ikke-lerjord 4-5 Det er ikke muligt ifølge lovgivningen (bilag 5) at kræve fosforbalance for dette projekt, dvs. et overskud på 0. Aarhus Universitet har vurderet baggrundsbelastningen i år 1900 til at være 5 kg fosfor pr. ha. 1 Det kunne indgå som et indlæg i vurderingen, at uden den moderne effektivisering af driften og uden moderne naturkrav, vil en normal drift medføre et lille P-overskud i denne størrelsesorden. 34
Ved et krav om overskud på 0 kg P/ha ville der desuden sandsynligvis opstå fosformangel på visse marker, og landmanden ville derfor alligevel supplere med handelsgødning med fosfor. Handelsgødningsmængderne er ikke reguleret af husdyrgodkendelser, men af anden lovgivning. 6.8 Virkemidler For at en ansøgning kan opfylde kravet til et skærpet fosforoverskud, skal ansøger vælge mellem forskellige virkemidler til at opnå kravet. Det kan være en eller flere af følgende: Figur 11. Bilag fra dagsordenspunkt til møde i teknisk udvalg 2.2.2016, samt Miljøstyrelsen 15.1.2016. 6.9 Økonomiske overvejelser for enkelt-projekter Næstved Kommune har til udvalgsindstillingen 2.2.2016 foreslået nogle driftsmæssige konsekvenser for ansøger, som de forskellige krav til fosforoverskud ville have. Af de foreslåede virkemidler er valgt en kombination af de, der formodes at medføre færrest udgifter. Virkemidler til at opfylde kravet Fosforoverskud kg P/ha Ikke skærpet krav, ingen virkemidler 11,3 Afsætte 15 DE gylle til 3. mand 8-9,5 Ændret sædskifte Afsætte 106 DE gylle til 3. mand 6-7 Ændret sædskifte Afsætte 135 DE gylle til 3. mand 4-5 Ændret sædskifte Omkostningerne for den enkelte landmand ved at indføre virkemidler kan generelt ikke beregnes uden medvirken af ansøger og dennes driftsøkonom, da det ellers er vanskeligt at få et retvisende billede af de økonomiske konsekvenser af de foreslåede virkemidler. I det følgende gennemgås de økonomiske konsekvenser af virkemidlerne på projekt-niveau, så vidt det kan lade sig gøre ud fra de foreliggende oplysninger. 35
Ændret sædskifte Ansøgninger generelt: I ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug eller om godkendelse af arealer til udspredning af husdyrgødning anvendes standardsædskifter, når udledning af fosfor beregnes. Sædskifterne er bygget op, så de passer på sædskifter til kvæg og til svin, fjerkær og mink. Førstnævnte sædskifter har en varierende andel af græs i sædskiftet (som indgår i køernes foderplaner), mens sædskifter på bedrifter med svineproduktion, fjerkær eller mink består af korn og frøafgrøder. Aarhus Universitet har leveret de data, der ligger i ansøgningssystemets maskinrum. Her er fosforfjernelsen opdelt på disse to typer sædskifter. Fosforfjernelsen afhænger også af hvilken jordtype afgrøderne dyrkes på, se tabel 3, samt af vanding, udbyttestørrelse og bjergning af halm. De forskellige sædskifter medfører forskellige fraførsler af fosfor. Den konkrete ansøgning om 16 godkendelse: Ansøger ønsker ikke et andet sædskifte end S6, da der dyrkes afgrøder af høj værdi (frøgræs) på over 100 ha. Udgiften hertil kan ikke beregnes uden medvirken af ansøger og dennes driftsøkonom. Nedsætte fosfor i foderet Ansøgninger generelt: Når fosforforbruget i foderet nedsættes, vil resultatet være, at fosforindholdet i gødningen mindskes. Jo større krav til fosforindholdet pr. foderenhed i slagtesvinefoder, jo sværere bliver det at sammensætte en økonomisk optimal foderplan, fordi de høje krav til fordøjeligt fosfor udelukker flere billige fosforholdige fodermidler. I tabellen ses et overslag over, hvad det koster pr. kg P at reducere fosforindholdet i foderet. Afhængigt af hvilke priser, der anvendes, vil det koste under 1 kr pr. kg fosfor at opnå et indhold på 4,6 g P/FEs, hvis der regnes med priserne som de var i 2009. Det koster 3,9 kr pr. kg P at reducere fosforindholdet i foderet til 4,4 g P/FEs. Anvendes i stedet priser for 5 års gennemsnit (2005-2009), er prisen pr. kg P en hel anden. Her ville det være omkostningsneutralt at opnå 4,6 g P pr. foderenhed og 1,2 kr for at opnå 4,4 g P pr. foderenhed. Det ses, at priserne på fodermidler svinger over årene, og det påvirker dette regnestykke. Netop i 2009 var prisen på visse af fodermidlerne meget høje. Miljøstyrelsens Tilført P/ha Slagtesvinegylle BAT-niveau ved (1,4 DE/ha) 4,4 g P/FEs 4,6 g P/FEs P pr DE 22,3 31 26,6 28,7 36
P pr. foderenhed 4,6 g P/FEs 4,4 g P/FEs 2009 2005-9 gns 2009 2005-9 gns Kr pr svin 0,5 0 2,5 1 Antal svin pr DE 35 Kr pr DE 17,5 0 87,5 35 Kr pr. kg P 0,8 0,0 3,9 1,2 Kilder: Miljøstyrelsens teknologiblade og Standardvilkår for BAT. Det ses i mange miljøgodkendelser, at en forøget fodereffektivitet og dermed mindre fosforforbrug vælges som virkemiddel til at nedsætte fosforindholdet i gødningen. Ofte vil dette virkemiddel være det billigste at anvende for ansøger. Den konkrete ansøgning om 16 godkendelse: Dette virkemiddel kan kun anvendes ved 11 og 12 miljøgodkendelser, ikke ved 16 arealgodkendelser. Den konkrete ansøgning modtager gylle fra opformeringsbesætninger, hvorfra grisene skal afsættes til sobesætninger. Opformeringsbesætninger vil samlet have et højere fosforforbrug end besætninger med slagtesvin. Miljøstyrelsen har i et notat fra september 2015 BAT på fosfor i opformeringsbesætninger angivet, at BAT niveauet er 4,63 g P/FEs. Eksport af husdyrgødning til 3. mand Transportere husdyrgødning ud til aftalearealer Ansøgninger generelt: Den seneste opgørelse af omkostningerne for at flytte gylle er fra 2007. Der er udført en farmtest, og resultaterne er beskrevet i rapport nr. 61/2007. Konklusionen er, at det er billigere at transportere gyllen med lastbil end med traktor, og et mellemdepot (tom gyllebeholder) tæt på, hvor gyllen skal bruges på markerne, giver stor fleksibilitet. Siden 2007 har gyllevognene fået større kapacitet og prisen på brændstof er steget, men resultaterne anvendes alligevel her, idet de øvrige økonomiske oversalg over priser i afsnit 6.9 og 7.4 også stammer fra perioden 2005-2009. Farmtesten konkluderer: 1. Flytning med lastbil koster 1 kr/m 3 pr. km, når afstanden er større end 10-15 km. 2. Omkostninger til flytning af gylle varierer meget fra ejendom til ejendom og mellem de anvendte metoder til flytning 3. Prisen eller omkostningen pr. km for at flytte gylle er i gennemsnit: Traktor+gyllevogn: 6,68 kr./m 3 (intervallet er 2,45 til 9,29 kr./m 3 ) Lastbil: 1,01 kr./m 3 (intervallet er 0,83 til 1,46 kr./m 3 ) Rørledning: 4,55 kr./m (baseret på blot to observationer, nemlig 3,14 og 5,95 kr./m 3 ) 37
Ved et lavt antal DE i området er der ikke så stor afstand til nærmeste mark, der kan erstatte handelsgødningen med husdyrgødning. Dermed bliver omkostningerne til at flytte husdyrgødning lave. Den konkrete ansøgning om 16 godkendelse: I forbindelse med ansøgningen foreslår Næstved Kommune, at der flyttes 135 DE til andre udspredningsarealer. Antal DE pr. ha er lavt i oplandet til Tystrup-Bavelse søerne: 0,7 DE/ha, se tabel 17. Derfor er der mange arealer, der gødes med handelsgødning i stedet for husdyrgødning, og der vil være plads til eksport ud af bedriften. Placering af produktionsanlæggene for den husdyrgødning, der skal spredes på de ansøgte arealer, ses på nedenstående kort. Produktionsanlæggene er markeret som punkter. Det er dog tvivlsomt, om der kommer husdyrgødning fra Klintevænge 11 og Valmosevej 9. Der er også indtegnet Tyvelsevej 89 og 97, men det forventes, at husdyrgødningen fra disse ejendomme bliver afsat til tredje mand. Figur 12. Radius på 1,5 km fra de fem adresser hvorfra der kommer husdyrgødning Det antages, at de arealer, der skal modtage husdyrgødningen har et husdyrtryk, der svarer til gennemsnittet for oplandet dvs. 0,7 DE. Det er også antaget, at der på tredje mands 38
udbringningsarealer kan udspredes 1,3 DE, som på de ansøgte arealer. Det betyder, at tredje mands arealer kan modtage 0,6 DE ekstra pr. ha. Der skal derfor findes 225 ha at sprede de 135 DE ud på. Figur 12 viser, at der i en radius på 1,5 km fra produktionsanlæggene er 1.157,5 ha arealer ejet af tredje mand. Det skulle derfor være muligt i en kort radius fra produktionsanlæggene at finde andre udspredningsarealer, uden at transportomkostningerne forøges; set i forhold til, at der kan spares transport til de fjernest liggende marker, når der ikke skal udbringes 135 DE. Hvis antagelsen om 0 kr i ekstra transportomkostninger i dette eksempel ikke er korrekt, kan der udregnes en transport-pris således: Produktion af gylle pr. DE Husdyrproduktion m3 gylle Kvæg 18 Svin 17-21 Lastbil Traktor og gyllevogn Antal DE der skal flyttes 135 135 Produceret m3 gylle 19 19 Antal m3, der skal flyttes 2565 2565 Pris pr. m3 pr. km 1,46 6,68 Transportvej, km 1,5 1,5 Pris på at flytte 135 DE, kr 5.617 25.701 Antal DE der skal flyttes 135 135 Kg P/DE i konkret ansøgning 24 24 Kg P, der skal flyttes 3240 3240 Kr pr. kg P, der skal flyttes 1,7 7,9 I praksis vil landmanden - for samlet set at nedbringe omkostningerne til transport af husdyrgødning (flydende gylle) - optimere tildelingen på markniveau, så afgrødernes behov for enten kvælstof eller fosfor opfyldes. Efterfølgende gødes der med handelsgødning, så afgrødernes behov for kvælstof og fosfor dækkes. Den ekstra omkostning til handelsgødning er ikke indregnet. Afsætning til biogasanlæg Afsætning af husdyrgødningen til et biogasanlæg kan henføres under kategorien Eksport til 3. mand, idet der på et biogasanlæg sker en omfordeling af husdyrgødningen mellem producent og aftager. Afsætning til biogasnlæg er en mulighed for den husdyrproduktion, der producerer husdyrgødningen. 39
Separering og eksport af fiberfraktion Fosforfaktionen i husdyrgødningen er bundet til de organiske fibre i gødningen. Derfor kan fiberfaktionen og dens indhold af fosfor separeres fra husdyrgødningen og på denne måde nedsætte fosforindholdet i husdyrgødningen og dermed fosforoverskuddet på markerne. Afgrødernes behov for fosfor kan da ikke længere dækkes af den tilførte husdyrgødning, men må gives i form af fosforholdig handelsgødning. Separering kan også finde sted på et biogasanlæg. Ekstra efterafgrøder Ansøgninger generelt: Efterafgrøder er et virkemiddel til at nedsætte udvaskningen af kvælstof, ikke af fosfor. 6.10 Sammenfatning Når der er fosforoverskud på den dyrkede jord, vil jordens fosformætning stige på længere sigt. Det kan påvirke fosfortallet og risikoen for udvaskning af fosfor på lerjorder gennem dræn og gennem makroporer i jorden. Udvaskningen af fosfor til Tystrup-Bavelse søerne vil dermed stige. Det tilladte fosforoverskud kan skærpes i en miljøgodkendelse, hvor udledning sker til en fosforfølsom sø, som følge af gældende lovgivning. Næstved Kommune kan vælge mellem: A. At acceptere fosforoverskuddet på 11, 3 kg P/ha B. At udbringningsarealernes placering i fosforklasser ændres, så der stilles skærpede krav til fosforoverskuddet, samlet set på bedriften. Kravet til overskud kan være minimum 4-5 kg P/ha. Regulering af fosforoverskuddet på bedriftsniveau vil dog ikke på kort sigt medføre en synlig forbedring af forholdene i Tystrup-Bavelse søerne; her vil en indsats mod det erosionsbårne fosfortab have en større effekt. Ud af de 15,4 ha erosionsareal har 22 % et fosfortal mellem 4 og 6, hvorimod under 1 % af arealerne har fosfortal over 6. Det vil sige, at der er en forøget risiko for erosionsbåret fosfor fra 3,5 ha ud af bedriftens over 1100 ha. Udbringningsarealerne i det ansøgte projekt ligger dog ikke tæt på søerne, så virkemidler såsom at undgå jordbehandling eller pløjning parallelt med søkanten kan ikke anvendes i denne sag. Hvis kommunen vælger at skærpe kravet, skal ansøger vælge mellem en række virkemidler for at opfylde kravet. I den konkrete sag vil det mest oplagte virkemiddel være at eksportere en mindre del af husdyrgødningen ud af bedriften, dvs. til en gylleaftager i nærheden. Udgiften er anslået at være ganske lav, men afhænger af ansøgers driftsøkonomi. 40
7 Udledning fra hele oplandet til Tystrup-Bavelse søerne Oplandet til Tystrup-Bavelse søerne er fundet via software-værktøjet SCALGO. Oplandet til søerne udgør i alt ca. 64.854 ha, hvoraf 60 % er landbrugsjord (se bilag 2). Landbrugsjorden i oplandet består af følgende jordtyper: Tabel 16. Jordbundstyper på de dyrkede arealer i oplandet til Tystrup-Bavelse søerne Tekstur ha % Sand 29.354,4 75 Ler 7.953,9 20 Humus 1.994,2 5 Dyrkede jorde i alt 39.302,5 100 Dyreholdet i oplandet er faldet de seneste 8 år, se tabel 17, hvilket primært skyldes et fald i svineholdet (se bilag 3). Tabel 17. Dyreholdet i oplandet til Tystrup-Bavelse søerne År Kvæg Svin Fjerkræ Pels Andet DE i alt DE/ha dyrket opland 2000 9.625 20.637 2.290 173 543 33.267 0,85 2007 8.009 25.617 1.686 589 640 36.539 0,93 2015 7.131 17.437 1.882 1.374 538 28.361 0,72 Dyreholdet pr. ha dyrket opland til Tystrup-Bavelse søerne steg fra 2000 til 2007 med 0,08 DE/ha, hvilket primært skyldes en stigning i svineholdet i oplandet, eftersom kvægholdet i oplandet faldt i samme periode. Det samlede dyrehold i oplandet til søerne faldt fra 2007-2015 med 0,21 DE/ha dyrket opland, hvilket primært skyldes et fald i svineholdet, men til dels også et fald i kvægholdet i oplandet. 7.1 Fosforoverskud Fosforoverskud pr. ha kan bestemmes ved at beregne tilførslen af fosfor med husdyrgødningen ud fra normer for de enkelte dyregrupper 6 og derfra fratrække den mængde fosfor, der bortføres med de høstede afgrøder. Der anvendes standardsædskifter 14 (Tabel 3). Disse normtal anvendes til beregning af fosforoverskuddet på de dyrkede arealer i oplandet til Tystrup-Bavelse søerne. 41
Visse antagelser er nødvendige for at beregne fosforoverskuddet i oplandet til søen: Antagelser: - Humus jords risiko for fosforudledning er større end udvaskningen på ler- og sandjorde med samme fosforstatus. Da der ikke findes tal for fosforoverskuddet på humus jorde, beregnes fosforoverskuddet på humusjorde på samme vis som sandjorde, da udvaskningsrisikoen er tættere på sands risiko end lerjords. - Halvdelen af svin i oplandet er slagtesvin, mens den sidste halvdel er søer og smågrise. - Halvdelen af kvæg i oplandet består af en lille race, mens den sidste halvdel består af en stor race kvæg. - Der er ingen økologiske kvæg og høns i oplandet, da andelen af økologiske marker i oplandet til Tystrup-Bavelse søerne er begrænset. - Dyreenhederne, som betegnes som andet, hvilket kan være heste, geder, får osv. antages at have samme fosforoverskud som kvæg (lille race). - Nogle sogne, som dyreholdet er opgjort inden for, indbefatter ingen dyrkede marker. Dyreholdet til disse sogne tildeles dyrehold på lerede jorde, da det antages at husdyrgødningen fra disse dyrehold udbringes på nærliggende marker, som primært består af lerjorde. På baggrund af disse antagelser er fosforoverskuddet i oplandet beregnet til følgende: Tabel 18. Det totale fosforoverskud på de dyrkede arealer i oplandet til Tystrup-Bavelse søerne. År Kvæg Svin Fjerkræ Pels Andet I alt I alt pr. ha Det totale fosforoverskud på oplandets dyrkede jorde, kg P 2000 55.966 279.840 62.712 3.875 1.472 403.865 10,3 2007 47.017 348.051 46.300 12.819 1.690 455.876 11,6 2015 41.679 236.705 51.546 30.170 1.528 361.627 9,2 Fosforoverskuddet fordelt på de forskellige jordtyper ses i bilag 4. Fosforoverskuddet i oplandet til Tystrup-Bavelse søerne er fra 2007 til 2015 faldet med 91,5 tons fosfor pr. år, eller fra 11,6 kg fosfor til 9,2 kg fosfor pr. ha pr. år landbrugsjord i perioden 2007-2015. Størstedelen af overskuddet vil med stor sandsynlighed akkumuleres i jorden, men tabsrisikoen fra arealet afhænger jo også af jordens fosforstatus, hvorved risikoen for tab alt andet lige også vil stige. 42
Figur 13. Fremskrivning i akkumulering af fosfor på svinebrug i Landovervågningsoplandene siden 1991. Fremskrivningen er foretaget dels ved det nuværende harmonikrav, dels ved lempet harmonikrav for anvendelse af husdyrgødning fra svin hhv. lavt og højt P-indhold. Akkumuleringen er beregnet som forskellen mellem tilført og fjernet fosfor på markniveau 1. 7.2 Udvaskning af fosfor fra landbrugsjorden I oplandet til Tystrup-Bavelse søerne eksisterer ingen tilgængelige data om jordens fosfortal. Som det fremgår af Tabel 16 er en stor del af de dyrkede arealer sand, som efter normale principper ikke er drænede. Dermed vil der ikke kunne ske en udvaskning af opløst fosfor gennem dræn eller makroporer, som det ellers sker på ler. Udvaskningen fra de dyrkede arealer er beregnet ud fra Landovervågningens overvågning af fosforindholdet i jordvand på 36 marker fra 1989-99. Beregningen af fosforudvaskningen på de dyrkede arealer i oplandet Tabell 19 er baseret på denne overvågning, hvor den gennemsnitlige årlige udvaskning af opløst fosfat på sand- og lerjord er vurderet til at være hhv. 0,082 kg P/ha og 0,039 kg P/ha 3. Det er ikke muligt at regne særskilt på humusjorde, så det antages at den årlige gennemsnitlige udvaskning af fosfat på humusjorde er den samme som på lerjorde. Tabel 19. Den årlige gennemsnitlige udvaskning af fosfat fra landbrugsarealerne i oplandet baseret på tal fra Landovervågningen (1989-99). Tekstur Ha Årlig gennemsnitlig udvaskning af fosfat (kg P/ha) Årlig gennemsnitlig udvaskning af fosfat kg P Sand 29.354,4 0,082 2407 Ler 7.953,9 0,039 310 Humus 1.994,2 0,039 77 Dyrkede jorde i alt 39.302,5 2.795 43
Som Tabel19 viser, er der ifølge beregningen en årlig gennemsnitlig udvaskning af fosfat på 2.795 kg P fra de dyrkede arealer i oplandet til Tystrup-Bavelse søerne. 7.3 Erosionstruede arealer De erosionstruede arealer i oplandet, hvor terrænhældningen er over 6 grader udgør i alt 2.719,5 ha af oplandet, hvoraf 992,3 ha er på dyrkede arealer. De 992,3 ha udgør ca. 3 % af det dyrkede areal i oplandet til Tystrup-Bavelse søerne. Opdeles de erosionstruede dyrkede arealer på jordtekstur, ser fordelingen således ud: Tabel 20. Erosionstruede arealer på de dyrkede arealer i oplandet til Tystrup-Bavelse søerne, fordelt på jordtype. Jordtekstur Areal Heraf omdriftsarealer (ha) (%) Ler 468,2 63 Sand 510,0 79 Humus 14,1 35 I alt 992,3 71 En stor del af de erosionstruede arealer er på sandjorde, hvoraf 79 % er omdriftsarealer. En mindre del af de erosionstruede arealer i oplandet er på lerjorde, hvoraf 63 % er omdriftsarealer. Det er især de erosionstruede lerjorde i omdrift, der udgør en risiko for at tabe fosfor til vandmiljøet, hvilket svarer til 295 ha. Det er meget svært at kvantificere tabet af fosfor fra disse jorde. Hver kubikmeter jord indeholder 0,79 kg P 6. Det er anført, at erosionen pr. ha i konkrete tilfælde er målt til mellem 0,5 og 3,5 kubikmeter jord. Tabel 21. Fosfortab ved erosion fra de dyrkede arealer i oplandet Erosion pr. ha i Indhold af kg P pr. Antal ha Fosfortab ved kubikmeter kubikmeter erosion kg i alt 0,5 0,79 295 116 3,5 0,79 295 815 7.4 Økonomiske overvejelser vedrørende oplandet Forbedret spildevandsrensning i det åbne land Kommunen har igangsat forbedring af spildevandsrensningen ved at udsende påbud til boligejerne i henhold til den rullende planlægning over et antal år, se afsnit 5.5. Etablering af eget nedsivningsanlæg eller kloakering koster den enkelte ejendom ca. 45-65.000 kr. Betales af hver enkelt boligejer. Etablering af fosforvådområder Overslag på etablering af fosforvådområder i oplandet til Tystrup sø er jf. vandplan 2009-15: 7,3 mill kr. 44
Beløbet omfatter forundersøgelse, anlægsomkostninger, administration og erstatning til lodsejere, dvs. 20-årig fastholdelse, jordfordelingsudgifter eller køb af projektjord minus forventede salgsindtægter på jorden. Betales gennem skat, dvs. alle, og EU-midler. Reduceret fosforoverskud fra landbrugsbedrifter med godkendelser Princippet bag de vilkår, der stilles til en specifik ansøgning, skal kommunen anvende til samtlige ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug i oplandet til søerne. Det laveste fosforoverskud opnås, når der stilles skærpede krav ved at flytte arealerne til andre fosforklasser. Nogle ansøgninger vil billigst kunne opfylde kravet ved at nedsætte fosformængden i foderet. Andre ansøgninger vil ikke kunne opnå det lave fosforoverskud ved at effektivisere fosforudnyttelsen i foderet. I disse tilfælde vil der skulle stilles krav om et lavere antal DE pr. ha. Jo flere husdyrproduktioner og jo større husdyrproduktioner, jo mere pres bliver der på de arealer, som kan modtage husdyrgødning. De første husdyrproduktioner, der udvider, vil have en fordel frem for efterfølgende, idet de første har lettere ved at afsætte husdyrgødningen til 3. mand. Betales af de landmænd, der udvider bedriften. Omkostninger til andre fosforbegrænsende virkemidler For at gennemføre EU's vandrammedirektiv har regeringen vedtaget Vandplan 2009-15. I denne vandplan er beskrevet forskellige virkemidler. Omkostningerne til at implementere virkemidlet er beregnet i Virkemiddelkatalog til brug for vandplanernes indsatsprogrammer (ref. 11). I nedenstående tabel er samlet de virkemidler, der har effekt på fosfor. Tabel 22. Budgetøkonomiske omkostninger Omkostningerne til at fjerne 1 kg P er angivet for hvert virkemiddel. Bemærk, at virkemidlerne, der omhandler sø-restaureringer, er opgivet i kr pr. ha. Kr pr. kg P pr. år Levetid indregnet Vådområder 174 50 år og 6 % rente Punktkilder Renseanlæg forbedret rensning (biologisk sandfilter) 7100 forbedret rensning (minirenseanlæg) 5400 mekanisk 270 forbedret rensning 1800 Regnbetingede udledninger 11.400 Sørestaurering Kr pr. ha pr. år 20 år 30 år kemisk fældning af P 2346 50 år biomanipulation (befiskning) 1842 20 år For virkemidlerne punktkilder, rensningsanlæg og regnbetingede udledninger gælder, at etableringen af virkemidlet ikke kun opnår en virkning på fosforudledningen, men også på 45
udledningen af kvælstof og organisk materiale. Udgiften til rensning af kvælstof og organisk materiale er indeholdt i den angivne pris. Samlet set er den miljømæssige gevinst stor ved at investere i at nedbringe udledninger fra punktkilder og rensningsanlæg. 7.5 Sammenfatning I perioden 2007-15 er husdyrholdet i oplandet til søerne faldet, hvilket har medført et fald i fosfortilførslen til markerne i oplandet på 91.500 kg. Der findes ingen tilgængelige tidsserier af målinger af f.eks. fosfortal, der kan vise om faldet i fosfortilførslen således har givet anledning til et fald i fosfortallene. Det er ikke muligt direkte at oversætte en øgning i fosforoverskuddet til en øgning i fosforudvaskningen uden at kende forholdene på hver enkelt mark i oplandet til Tystrup-Bavelse søerne. Dog må en øgning i nettotilførslen alt andet lige medføre en øget risiko for tab af både opløst fosfor samt partikulært bundet fosfor fra oplandet, på trods af, at det ikke nødvendigvis kan måles. Overskuddet af fosfor pr. ha er faldet fra 11,6 kg fosfor til 9,2 kg fosfor pr. ha landbrugsjord i perioden 2007-2015. Beregninger med gennemsnitstal viser, at der er en risiko for, at der på trods af faldet stadig udvaskes fra det dyrkede opland til søerne. Dertil kan komme et bidrag fra erosionstruede arealer. Bidraget herfra kan svinge utrolig meget, alt efter erosionens styrke. For at målet i Vandplan 2010-15 kan nås for Tystrup-Bavelse søerne skal fosfortilførslen reduceres med 5.965 kg i den første periode og 7.064 i den anden periode. En stor del af denne mængde ville kunne findes ved en målrettet indsats på jorde med højt fosfortal og på arealer, hvor erosion kan flytte store mængder jord og fosfor mod søen. Desuden kan fosfortilførslen reduceres ved at skærpe kravet til fosforoverskud i miljøgodkendelserne. Det gennemsnitlige fosforoverskud i 2015 i hele oplandet var 9,2 kg P/ha/år. Ved at tillade den beskrevne eksempel-ansøgning (se afsnit 6) uden at stille skærpede krav, vil der tillades et overskud på 11,3 kg P/ha/år. Dette ville alt andet lige medføre risiko for at øge fosforudledningen fra jorderne i forhold til 2015. Det er selvfølgelig ikke alle dyrkede arealer i oplandet, der indenfor de næste år skal omfattes af en ny miljøgodkendelse, og de, der skal, får ikke nødvendigvis et fosforoverskud på den samme størrelse uden skærpede krav. Størrelsen kan ikke forudberegnes, men kan være både højere og lavere. Da tilførslen til søerne skal reduceres, vil uhindrede overskud efter al sandsynlighed virke modsat, ud fra den forudsætning, at hvert kg fosfor, der forhindres i at nå søerne, er et kg fosfor mindre, der skal fjernes på et senere tidspunkt. 46
Ved i stedet at skærpe kravet til fosforoverskuddet, øges sandsynligheden for, at Vandplanens mål kan nås. I det beskrevne eksempel på en konkret ansøgning er det nødvendigt for landmanden at indføre virkemidler i driften for at kunne opfylde kravet eksport af husdyrgødning til 3. mand. For andre bedrifter vil kravet i nogle tilfælde kunne opfyldes med et lavere fosforindhold i foderet, og for atter andre vil det ikke være nødvendigt med virkemidler, da der i forvejen er et lavt forbrug af fosfor i foderet. Mulighederne for at tilpasse sig har forskellige økonomiske konsekvenser, som det ikke giver mening at udregne uden et større data grundlag. Landbrugene er dog ikke de eneste, der betaler for at opfylde Vandplanens mål der er også pålagt udgifter til forbedret spildevandsrensning for en række boliger, både landbrug og ikkelandbrug, og det er planlagt, at der skal anvendes statsmidler til etablering af vådområder, dvs. skattefinancieret af samtlige borgere. Hvis kommunen yderligere iværksætter rensningstiltag i søerne, vil det formodentlig også blive skattefinancieret, eventuelt med EU-tilskud. 8 Usikkerheder Der er en del usikkerheder koblet til beregningerne af fosfortab fra de ansøgte arealer såvel som fosfortabet fra samtlige dyrkede arealer i oplandet til Tystrup-Bavelse søerne. Eftersom fosfortallene fra de ansøgte arealer er kendte, kendes den plantetilgængelige fosfor i jorden. Ud fra tidligere studier er fosforudvaskningen beregnet, da dræningsforholdene kendes samt risikoen for fosforudvaskning. Dog giver beregningerne kun et estimat for udvaskningen af fosfor fra arealerne, eftersom udvaskningen er påvirket af flere faktorer end fosfortal, såsom nedbør, jordens iboende egenskaber, topografi osv. Endvidere er erosionsrisikoen og dermed tabet af partikelbundet fosfor beregnet. Også her er tabet et estimat, da erosion også er påvirket af flere faktorer. Tabet af fosfor fra hele oplandet er estimeret udelukkende fra de oplyste dyrehold i oplandet, det dyrkede areal samt jordtypen på de dyrkede arealer, da fosfortal fra de andre marker i oplandet ikke er tilgængelige. Derfor er usikkerheden større, da arealernes fosforstatus og jordens totale fosforindhold ikke er kendt. Generelt bør man tage hensyn til den rumlige fordeling af fosfortilførslen på de berørte marker, samt både jordens aktuelle fosforstatus samt og mulige transportveje på de forskellige arealer, for at kunne give et mere sikkert bud på fosfortabet fra oplandet til Tystrup-Bavelse søerne. Beregning af fosforoverskuddet i ansøgningssystemet for miljøgodkendelserne er også behæftet med en stor grad af generaliseringer og forenklinger. Her er det dog ikke muligt at indføre individuelle ændringer, da anvendelse af beregningssystemet er et lovkrav. 47
Natur- og Miljøklagenævnet udtaler desuden, at den tilgængelige forskningsbaserede viden om tab af fosfor fra udbringningsarealer til vandmiljøet må anses for at være begrænset, og at der ikke for tiden findes videnskabeligt anerkendte modeller eller metoder, der kan fastslå, hvor stor en mængde fosfor der udvaskes til vandmiljøet fra nærmere angivne udbringningsarealer. 9 Alectias forslag i forbindelse med sagsbehandling Ved afgørelser om 11, 12 og 16 godkendelser skal Næstved Kommune beslutte, om de generelle regler som følge af Lov om miljøgodkendelser af husdyrbrug er tilstrækkelige eller om der skal stilles skærpede krav til fosforoverskud. Formålet med at stille skærpede krav vil være at nedsætte risikoen for, at der sker en yderligere belastning af Tystrup- Bavelse søerne. Denne rapport har gennemgået den nyeste forskning angående fosfortab fra det dyrkede areal. Af denne forskning fremgår det, at det er få arealer, der bidrager med størstedelen af fosfortabet. Her er de vigtigste parametre for identifikation af disse arealer markens fosfortal og hældningsgrad. Der findes imidlertid ikke et godkendt analyseværktøj, der kan udpege disse marker. Det forventes dog, at den kommende målrettede regulering går i denne retning. Imidlertid er det sikkert, at en øgning i nettotilførslen af fosfor alt andet lige vil øge potentialet for tab af både opløst fosfor ved udvaskning og overfladisk afstrømning og partikulært bundet fosfor med jorderosion og overfladisk afstrømning, samt ved strømning gennem makroporer. Det kan således konkluderes, at ved at tillade et fosforoverskud, vil projekterne med en vis sandsynlighed medføre en øgning af fosfortilførslen til søerne. Da målet i Vandplanen er, at tilledningen skal reduceres, vil der derfor i så tilfælde blive behov for at iværksætte andre typer af tiltag (fx nævnt under punkt 2.6). Alectia vil derfor på baggrund af rapporten tillade sig at fremkomme med nedenstående forslag til sagsbehandling. Forslag 1: Sagsbehandlingen af de ansøgninger, der har udbringningsarealer, som ligger tæt ned til Tystrup- Bavelse søerne og de tilhørende vandløb, bør indeholde krav om at nedsætte den erosionsbetingede overfladeafstrømning. 48
Forslag 2: For alle ansøgninger med oplande til Tystrup-Bavelse søerne kan det foreslås, at kravet til fosforoverskud nedsættes til det lavest mulige ved at flytte fosforklasser i henhold til det niveau, som lovgivningen giver mulighed for (bilag 5). Kravets opfyldelse kan for mange bedrifter ske billigst ved at nedsætte fosforindholdet i foderet. 10 Fremtiden ny fosforregulering 10.1 Nuværende lovgivning I 2007 blev lovgivningen vedrørende miljøgodkendelser af landbrug ændret radikalt. Tidligere stillede kommunerne ét sæt af krav for at mindske forureningen fra bedriftens bygninger, hvilket hovedsageligt drejede sig om lugt, støj og forurening via udløb til gårdnære afløb og dræn. Amterne stillede krav i form af et andet sæt af forudsætninger vedrørende emission af ammoniak fra staldene samt udvaskningen af kvælstof og fosfor fra udbragt husdyrgødning. Fra 2007 blev de to sæt af krav lagt sammen i den nuværende miljøgodkendelseslovgivning. Med hensyn til fosfor blev oplandene til sårbare Natura 2000 områder opdelt i fire fosforklasser (0, 1, 2, 3) alt efter, hvor sårbare vandmiljøerne var. Fosforklasserne medførte stigende krav til bedrifternes fosforoverskud, fra ingen begrænsning til hhv. 4, 2 og 0 kg P/ha i overskud. De første år efter 2007 blev hovedparten af alle miljøgodkendelserne påklaget, mest af naturinteresseorganisationerne. Der opstod derefter en praksis, hvor Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser satte reglerne for, hvordan kommunerne skulle vurdere sårbarhed og krav. Denne praksis er i dag fastlagt dels i bekendtgørelsen om godkendelser (nr. 44/2016) og dels i Miljøstyrelsens digitale Vejledning. Det er denne praksis, der er beskrevet i afsnit 4. Hensigten med loven var blandt andet, at landbrugets strukturændring lukning af de mindre bedrifter og etablering af et lavere antal meget store bedrifter - ville betyde, at stort set alle bedrifter ville søge om ændring og dermed skulle have udstedt en ny miljøgodkendelse. Det forventedes, at alle udbringningsarealer for husdyrgødning i løbet af en kortere årrække skulle opfylde de samme regelsæt vedrørende udvaskning af kvælstof og fosfor. Denne udbredelse af lovgivningen er også på vej, men omfatter på nuværende tidspunkt endnu ikke alle arealerne. Det viste sig nemlig i realiteten at være en meget tung og langvarig proces at udarbejde godkendelserne, så kravet om miljøgodkendelse ved enhver ændring blev lempet. Nogle ændringer kan nu foretages uden godkendelse, via de såkaldte anmelde-ordninger, og andre er omfattet af bagatelgrænser. Løbende evalueringer af lovgivningens effekter, koblet sammen med EU-krav om særskilt ammoniakregulering gennem nye BAT-regler (bedst available technology), og det faktum, at 49
udbringning af handelsgødning ikke er omfattet af reglerne, har medført beslutning om en ny reguleringsform. 10.2 Fremtidig regulering af fosfor Miljøgodkendelser skal i fremtiden (delvis igen) kun regulere den gårdnære forurening som lugt, støj og ammoniak, medens udvaskningen af kvælstof og fosfor skal reguleres af bekendtgørelser, som vil gælde uden at bedrifterne skal have krav gennem godkendelser. Fosforreguleringen vil blive tilknyttet de enkelte arealer og sårbarheden af de vandoplande, arealerne afvander til. Hele arealreguleringen og udskiftningen af aftalearealer og forpagtninger bliver derved langt mere fleksibel end nu, og der er stor mulighed for, at reguleringen også vil omfatte handelsgødning. Den nye regulering indgår i Landbrugspakken, som blev vedtaget i december 2015. Pakken indeholder også en kommende lempelse af harmonikravet for slagtesvin, fjerkræ og pelsdyr fra 1,4 til 1,7 DE/ ha. For øvrige dyregrupper er harmonikravet allerede 1,7 DE/ha. Fosfor reguleres i dag indirekte af harmonikravene. Landbrugspakken indeholder ingen aftaler om, hvordan fosfor skal reguleres fremover. Der arbejdes dog med muligheden for at indføre et fosforloft over mængden af P, der må udbringes pr. ha. På data fra landovervågningsoplandene er det beregnet, at en øget tildeling af husdyrgødning på 0,3 DE ha vil betyde en øgning af fosfortilførslen på hhv. 7-13 kg/ P ha for svinebedrifter, 8-11 kg P/ ha for minkbedrifter og 8-23 kg P/ha for fjerkræbedrifter. Når der må spredes gødning fra flere DE pr. ha, nu op til 1,7 DE, må det forventes, at husdyrbrugene spreder husdyrgødningen på egne jorde. Derfor må det forventes, at der bliver en mindre eksport af husdyrgødning til planteavlsbrug end nu. Tilsvarende må forbruget af fosforhandelsgødning på planteavlsbrug forventes at stige. De fleste husdyrbrug har overskud af fosfor allerede i dag, og ved en stigende overskudstilførsel af fosfor vil fosformætningsgraden øges, og dermed øges risikoen for, at der udvaskes fosfor. Størrelsen vil afhænge af de aktuelle forhold på arealet. Imidlertid er det sikkert, at en øgning i nettotilførslen af fosfor alt andet lige vil øge potentialet for tab af både opløst fosfor ved udvaskning og overfladisk afstrømning og partikulært bundet fosfor med jorderosion og overfladisk afstrømning, samt strømning gennem makroporer. En generel regulering, der hindrer stor ophobning af fosfor på landbrugsarealet, kunne derfor bidrage til at sikre, at fosfortabene ikke øges på længere sigt. Større effekt og egentlige reduktioner i fosfortabet vil kunne opnås, såfremt man udpeger risikoarealer og sætter ind med 50
målrettede virkemidler der. Et sådant operationelt værktøj til at udpege risikoarealer er pt. ikke udviklet for samtlige tabsveje for fosfor. Den fremtidige målrettede regulering af det dyrkede areal vil muligvis tage udgangspunkt i Det blå Danmarks kort. Tystrup-Bavelser søerne ligger i et mørkeblåt område, hvor der planlægges en målrettet regulering med et højere reguleringstryk end i dag. Der er dog ikke antydet noget om, hvad der skal forstås med dette, og områdernes fordeling er ikke endelig. Det skal bemærkes, at de krav, der stilles i en miljøgodkendelse i 2016, måske fortsat vil gælde under en ny målrettet regulering af fosfor. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om vilkår i miljøgodkendelser bliver videreført indtil næste godkendelsespligtige ændring af bedriften, eller om vilkårene bliver underkendt af den kommende lovgivning. 51