2014 Outlook: Renterne kravler opad I 2014 vil de bedre vækstudsigter give en tendens til højere renter, men der vil være store geografiske forskelle, og de korte renter vil flytte sig mindst USA og UK er længere fremme i den økonomisk konjunktur end Euroland, og derfor vil deres renter ligge højere end i Euroland og forskellen kan endda udvides i 2014, selvom den allerede er høj. Renteniveauet vil dog stadig være lavt historisk set. Overgangen fra fuld stimulans til mindre stimulans fra nogle centralbanker bliver afgørende i 2014 for rentemarkedet. Den amerikanske centralbank ønsker at skifte fokus fra obligationsopkøb til at guide markedet om sine intentioner om at holde renten lav i lang tid. Vi har nu rundet de 5 år med lave renter og halvsløj vækst efter Finanskrisen, men i 2013 så vi de første tegn på, hvad der sker, når centralbankerne bare begynder at tale om skrue lidt ned for stimulanserne. De amerikanske renter steg fra 1,6 % til over 3 % og faldt så noget tilbage. Så store relative udsving ser vi normalt kun på aktiemarkedet. Amerikanske og engelske renter (s) ligger 1 % point højere, og tyske og danske renter 0,40,45 % point højere end ved slutningen af 2012. Til gengæld ligger statsrenterne i Sydeuropa lavere i dag, fordi der har været ro på den europæiske gældskrise Dette er en investeringsanalyse Se vores vinderliste på statsobligationer her. Se vores vinderliste på realkreditobligationer her, Udgiver: Jyske Markets Renter Vestergade 8 16 DK 8600 Silkeborg Seniorstrateg Ib Fredslund Madsen +45 8989 71 73 ibmadsen @jyskebank.dk Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP Central bank politik kontra økonomiske nøgletal, hvem vinder i 2014? 0 5 10 15 20 25 30 Læs flere renteanalyser på plus.jyskebank.dk Fraskrivelse af ansvar: Se venligst den sidste side.
2014 fokus: Stærkere nøgletal kontra forsigtige centralbanker De fleste centralbanker, herunder Fed, har udtrykt deres bekymring for en pludselig stigning i renten og har signaleret deres hensigt om at guide markedet om sine fremtidige pengepolitiske intentioner for at understøtte obligationsrenterne. Centralbankerne vil blive udfordret af bedre nøgletal i store dele af den vestlige verden anført af USA, fordi det tilsiger stigende renter. Vi forventer, at de økonomiske data vil vinde dagsordenen og få renten til at kravle opad i 2014. Alligevel er det som altid uundgåeligt, at markedet vil overreagere på nogen økonomiske nøgletal, fejllæse visse centralbank udtalelser og ignorere risici, der opstår. Det vil derfor skabe udsving i renten, selvom den samlede rentestigning, vi forudser i 2014, er moderat, 0,4 % point. Hvad kommer til at påvirke renterne i 2014? For det første forventer vi mindre stigninger i 2014 end i 2013. Husk på at renten startede 2013 i 1,75 % i USA og 1,30 % i Tyskland og nåede på et tidspunkt over 3 % i USA og over 2 % i Tyskland. I slutningen af 2014 forventer vi 3,3 % på den ige rente i USA, 2,20 % i Euroland og 2,30 % i Danmark. Da centralbankerne stadig er meget bekymrede for, om det økonomiske opsving er stabilt nok, vil de korte renter stadig ligge lavt. Selvom renteforskellen mellem de lange ige renter og de korte s renter allerede ligger højt, vil 2014 stadig kunne bringe endnu stejlere rentekurver i takt med, at de økonomiske nøgletal trækker de lange renter op, og centralbankerne stadigvæk har et fast greb i de korte renter. De 30 årige renter vil nok ikke helt kunne følge med de ige renter i 2014, fordi renteforskellen her allerede er stor, inflationsudviklingen behersket og vi trods alt forventer, at Fed vil påbegynde sin aftrapning af stimulanserne i 2014. USA i 2014 I USA ser vi allerede den amerikanske centralbank, Fed, forsøge at guide markedets renteforventninger som optakt til, at de neddrosler deres obligationsopkøb først i 2014. Selvom målet er at bremse hastigheden i rentestigningerne, kan det nok ikke forløbe uden en vis mængde udsving i markedet. Fed har dog indtil videre formået at få guidet markedets renteforventninger tilbage og ned til niveauet fra foråret, selvom risikopræmien i rentemarkedet, det såkaldte term premium, er steget og forblevet på et højere og mere normalt niveau. Hvorfor steg renterne så kraftigt i 2013 i USA? Ikke så meget fordi BNP væksten var stærk, den var kun omkring et par procent. Til gengæld har der været en markant forbedring i det amerikanske arbejdsmarked, hvor arbejdsløsheden er faldet ned mod de 7 % og samtidig indikerede Fed, at arbejdsmarkedet netop spillede en stor rolle i deres pengepolitik. I 2014 vil Fed anlægge et bredere syn på økonomien og ikke kun lade sig guide af arbejdsløsheden. Endvidere har de udtrykt bekymring for, at de stigende renter i 2013 har svækket ejendomsmarkedet. Det taler for mindre rentestigninger i 2014 end i 2013, men den store udfordring for Fed er, om deres pengepolitik kan forblive troværdig, når nøgletallene bedres. Europa i 2014 I Europa vil svag inflationsudvikling og potentielle lempelser fra den Europæiske Centralbank, ECB, holde de korte renter lave i 2014, men de lange renter vil følge de stigende renter I USA.
Selvom Euroland er kommet ud af minus væksten, er det stadigvæk en meget beskeden vækst vi ser. Det moderate vækstbillede og en ubehagelig lav inflation har fået ECB til at lempe pengepolitikken. Men selvom ECB også kan lempe i 2014, så forventer vi, at de lange europæiske renter går samme vej som de amerikanske lange renter, nemlig op. Historisk har de amerikanske renter haft et godt tag i de europæiske renter, når vi ser ud over 3 års løbetid. Det skete også i 2013, selvom det kun var Fed, der talte om at drosle ned for lempelserne. Forskellen mellem USA og Euroland, når vi ser på 5 års renten om 5 år, er allerede historisk høj og med udsigt til stærkere vækst i begge lande, vil renter ud over 5 år i Europa følge de amerikanske renter højere op i 2014. Hvad taler for, at renterne falder/stiger mindre end vores hovedscenarie? Markant forværring af makronøgletallene, der vil øge frygten for en recession i USA og fornyet tilbagegang i Europa. Med den tætte kobling mellem arbejdsmarkedet og pengepolitikken, som USA s centralbank har lagt op til, vil svage amerikanske jobrapporter være dæmpende for renten. I Kina vil det være væksttal markant under 7 %, der kan øge nervøsiteten. Hvis frygten for deflation blusser op, vil det trække inflationsforventningerne ned, og dermed vil renterne falde. I øjeblikket ser vi en bekymrende tendens i Europa og det har influeret ECB i deres pengepolitik Politikerne gør det forkerte. Hvis fx Europa ikke viser vilje til at koordinere den økonomiske politik og hjælpeforanstaltningerne i Sydeuropa. Eller hvis, politikerne i USA ikke finder en (endelig) kompromisløsning på den offentlige gælds og budgetudfordring. Det vil få investorerne til at flygte ind i statsobligationer, og renterne vil falde. Mere frygt i markedet, f.eks. hvis den europæiske gældskrise blusser op, og der akut bliver behov for omfattende hjælpepakker til Spanien og måske Italien, eller Frankrig kommer i problemer. Eller hvis ECBs sikkerhedsnet ikke er så ubegrænset, som markedet tror. Det vil få investorerne til at flygte fra aktiemarkedet til statsobligationer og vil sende renterne ned. Hvad taler for, at renterne stiger hurtigere end vores hovedscenarie? Kraftigere stramningssignaler fra centralbankerne fx som følge af stærkere end forventet vækst eller mindre sandsynlighed for svage vækstudfald i centralbankernes optik. Gældskrisefrygten lægger sig vedvarende, og myndighederne vurderes at være kommet afgørende foran i krisebekæmpelsen. Nye kraftige aktiekursstigninger og vedvarende øget risikoappetit vil starte en trafik ud af statsobligationer og ind i andre aktivklasser. Det vil få renterne til at stige kraftigere. Den offentlige budget og gældproblematik i USA løses mere vedvarende. Højere end forventet inflation, for eksempel som følge af stigende råvarepriser.
STATSRENTER USA Fedfunds 1 år 5 år 30 år Markedsrente i dag 0,25 0,12 0,29 1,41 2,80 3,86 Forventning om 3 mdr 0,25 0,45 0 Forventning om 6 mdr 0,25 5 3,10 0,25 0,40 0,60 2,10 3,20 4,15 Euroland ECB 1 år 5 år 30 år Markedsrente i dag 0,25 0,10 0,13 0,70 1,75 2,65 Forventning om 3 mdr 0,25 0,20 1,90 Forventning om 6 mdr 0,25 0,35 5 0,25 0,25 0,45 1,25 2,20 0 DANMARK Nationalbanken 1 år 5 år 30 år Markedsrente i dag 0,20 6 0,17 0,95 1,81 8 Forventning om 3 mdr 0,20 0,30 1,95 Forventning om 6 mdr 0,20 0,45 2,10 0,30 0,30 0,60 5 2,30 0 England BOE 1 år 5 år 30 år Markedsrente i dag 0 0,40 0,49 1,61 2,84 3,64 Forventning om 3 mdr 0 0,60 0 Forventning om 6 mdr 0 0,75 3,15 0 0 0,80 5 3,25 3,90 SWAPRENTER EUROLAND Euribor 6M SWAP 1 SWAP 2 SWAP 5 SWAP 10 SWAP 30 Markedsrente i dag 0,33 0,36 0,44 7 0 2,63 Forventning om 3 mdr 0,60 2,15 Forventning om 6 mdr 0,75 2,35 0,60 0,85 1,65 0 3,10 Danmark Cibor 6M SWAP 1 SWAP 2 SWAP 5 SWAP 10 SWAP 30 Markedsrente i dag 0,46 1 0,63 1,29 2,23 2,79 Forventning om 3 mdr 0,80 2,40 Forventning om 6 mdr 0 2,60 0,80 1,10 1,95 2,75 3,20
Dagens rentekurver og forventninger Tilbageblik og forventninger USA USA 5,0 4,5 4,0 Repo 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 24 mdr 21 mdr 18 mdr 15 mdr 12 mdr 9 mdr 6 mdr 3 mdr Euroland stat Euroland statsrenter 5,00 4,00 0 0 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 0 Repo 24 mdr 21 mdr 18 mdr 15 mdr 12 mdr 9 mdr 6 mdr 3 mdr Danmark stat Danmark statsrenter 5,00 4,00 0 0 0 Repo 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 24 mdr 21 mdr 18 mdr 15 mdr 12 mdr 9 mdr 6 mdr 3 mdr
Danmark swap Danmark swaprenter 0 5 10 15 20 25 30 5,0 4,5 4,0 24 mdr 21 mdr 18 mdr 15 mdr 12 mdr 9 mdr 6 mdr 3 mdr Euroland swap Euroland swaprenter 5,00 4,00 0 0 0 0 5 10 15 20 25 30 0 24 mdr 21 mdr 18 mdr 15 mdr 12 mdr 9 mdr 6 mdr 3 mdr
Ansvarsfraskrivelse (Disclaimer & Disclosure) Jyske Bank er under tilsyn af Finanstilsynet. Analysen er baseret på informationer, som Jyske Bank finder pålidelige, men Jyske Bank påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af analysens informationer eller vurderinger. Analysens vurderinger og anbefalinger kan ændres uden varsel. Analysen er til personlig brug for Jyske Banks kunder og må ikke kopieres. Denne analyse er en investeringsanalyse Interessekonflikter Jyske Bank har udarbejdet procedurer, der skal forebygge og undgå interessekonflikter, og dermed sikre en objektiv udarbejdelse af analyser. Disse procedurer er indarbejdet i forretningsgangene, der omfatter analyseaktiviteterne i Jyske Markets, der er en forretningsenhed i Jyske Bank. Læs mere om Jyske Banks politik om interessekonflikter: www.jyskebank.dk/investeringsinfo Herudover må analytikere i Jyske Bank ikke have positioner i de papirer, hvor de udarbejder analyser. Dette gælder dog ikke belåning. Jyske Bank kan tillige have positioner og/eller et forretningsmæssigt forhold til de papirer, der analyseres. Analytikerne modtager ikke betaling fra personer med interesse i analysen. Datoen for analysens første offentliggørelse Se forsiden. Alle oplyste kurser er seneste lukkekurser før analysens offentliggørelse, med mindre andet er anført. Finansielle modeller Jyske Bank anvender en eller flere modeller der er baseret på traditionelle økonometriske metoder samt finansielle metoder. Datagrundlaget er udelukkende offentligt tilgængelige data. Risiko Investering kan være behæftet med risiko, hvorfor vurderinger og evt. anbefalinger i denne analyse kan være forbundet med risiko. Se selve analysen for vurdering af evt. risici. Anbefalinger De i analysen vurderede fremtidige og historiske afkast er afkast før omkostninger, da afkast efter omkostninger, vil være individuelt afhængig af kunde, opbevarings, volumen, markeds, valuta og produktspecifikke vilkår.