Punkt 2 Nøgletal og faktasider for arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet

Relaterede dokumenter
Gennemgang af målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mv.

Udmøntning af den nye integrationspulje

Punkt 2 Udmøntning af "Aftale om budget 2017" for

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Fornyet Fokus i Beskæftigelsesindsatsen.

Analyse af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

CENTER FOR ARBEJDSMARKED. Dato: 4. april Notat

ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET BEVILLINGSRAMME 20.02

Status for beskæftigelsesplan 2019

Introduktion til det kommunale beskæftigelsesområde

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Økonomi, tal og styring på beskæftigelsesområdet

ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET BEVILLINGSRAMME 20.02

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Punkt 1 Valg af formand - Per Mortensen leder valget

ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET BEVILLINGSRAMME 20.02

BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 24. januar Notat

Notat. I maj 2016 var ledigheden i Ballerup Kommune: 4,1 pct. (jf. faktaside 4). BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 10.

BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 31.januar Notat

I 2016 gennemgik Odense kommune deres ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere og resultatet var bemærkelsesværdigt. Se hjemmeside for uddybning.

Udmøntning af Aftale om budget 2018 for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde

BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 31.juli Notat

BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 21.marts Notat

Notat. I august 2016 var ledigheden i Ballerup Kommune: 3,7 pct. (jf. faktaside 4). BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 1.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Status på udvidelsen af personkredsen for integrationsydelsen samt Jobreform fase I (kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen)

Beskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

Økonomiudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Investering vedrørende aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere (Budgetaftalen 2017)

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Resultatrevision 2017

Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune

Udmøntning af Aftale om budget 2018 for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

Referat fra Beskæftigelsesudvalgets møde den 8. oktober 2018 kl. 15:30 i mødelokale Aggersborg

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Mindst 30 pct. af alle. være i offentlige eller private virksomheder. I 2006 var den virksomhedsrettede. aktiveringer for kontanthjælpsmodtagere

Bilag 1b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13.

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Mål- og rammebeskrivelser for 2018 på bevillingsrammerne under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesplan 2019-

Godkendelse af ansøgning til satspuljeinitiativet "Flere skal med"

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Forslag til ny opgave (driftsønske), budget

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Plan for tilpasning af aktiveringsindsatsen. Ekstraordinært møde i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget d. 30. oktober 2018

(Synopsis for) Beskæftigelsesplan. Om Hørsholm Kommunes beskæftigelsesindsats

I det følgende gengives Enhedslistens forslag et for et, og Sociale Forhold, og Beskæftigelses bemærkninger knyttes til.

Ad1) Hvordan søger BIF at komme langtidsledighed blandt borgere i Københavns Kommune til livs?

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd 22. maj 2019

Spørgsmål 1 Hvor mange personer har kommunens jobcentre formidlet ordinært arbejde til i hvert af kvartalerne i 2015 og 2016?

Arbejdsmarkedsudvalget

Resultatrevision for Varde

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

Første opfølgning på Aftale om budget 2018 på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Beskæftigelsesplan 2017

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune

Status på udviklingen og indsatsstrategi for aktivitetsparate borgere. Beskæftigelsesudvalgsmødet 19. April 2017

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens svar I oktober 2016 modtog i alt personer integrationsydelse ifølge Jobindsats.

Temadrøftelse. / En forenklet beskæftigelsesindsats. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Resultatrevision Syddjurs Kommune Erhverv og Beskæftigelse

Punkt 2 Præsentation af ny skoleleder på Egebjergskolen

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Mål- og rammebeskrivelser for 2019 på bevillingsrammerne under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesplan 2017

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Orientering om status på Flere Skal Med

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Beskrivelse af opgaver

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Åben. VisioSign DK Pilehøj 18, 3460 Birkerød

Pulje til Håndholdt ressourceforløb

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere

Den høje beskæftigelse giver både udfordringer og muligheder. Vi ønsker at Vejen Kommune er en attraktiv kommune at drive og etablere virksomhed i.

Dato: 23. maj Denne kvartalsvise statusopfølgning er den første status på beskæftigelsesplanen for 2017 og består af fire dele:

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - November

Til Styregruppen for implementering af Jobreform fase I. Sagsnr Dokumentnr

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

INTRODUKTION TIL INDSATSEN FOR MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP APRIL 2018 ALLE KAN BIDRAGE

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Transkript:

Published on www.ballerup.dk (https://www.ballerup-up.dk) Hjem > Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget - 07-02-2017 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget - 07-02-2017 07.02.2017 kl. 09:30 Mødecenter A, Lokale 3 på Ballerup Rådhus Deltagere Musa Kekec (A) - Deltog Michael Krautwald-Rasmussen (A) - Deltog Christian Skjæran (V) - Deltog Kim Schulz Larsen (V) - Deltog Maria Lundahl Assov (A) - Deltog Mette Hedegaard (Ø) - Deltog Per Mortensen (A) - Deltog Mette Vaaben Mortensen (direktør) - Deltog Carsten Riis (direktør) - Deltog Steen Pedersen (centerchef for By Erhverv og Miljø) - Deltog Jette Rau (erhvervschef) - Deltog Ina Stevenius Ringsdal (arbejdsmarkedschef) - Deltog Åben dagsorden Punkt 1 Meddelelser 1. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget afholder workshop om ny Erhvervs- og Vækstpolitik. Workshoppen holdes den 7. februar 2017 kl. 8.00-9.30 forud for udvalgets ordinære møde. 2. Der afholdes borgermøde med seks borgere, der har et forløb i Center for Arbejdsmarked. Borgermødet afholdes i forlængelse af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 7. februar 2017 kl. 11.00. Beslutning Taget til efterretning Punkt 2 Nøgletal og faktasider for arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet Tidligere behandling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 8. november 2016 Punkt 5 Indhold Sammendrag De opdaterede nøgletal og faktasider "De syv faktasider" for arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet forelægges til orientering. Baggrund Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning af den 7. juni 2016 om fremtidigt koncept for regelmæssige nøgletal "De syv faktasider". Sagsfremstilling Vedlagt som bilag findes "De syv faktasider", som er opdateret med nøgletal for arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet på baggrund af de seneste tilgængelige data, herunder er data vedrørende modtagere af offentlig forsørgelse opdateret til og med november 2016 eller senere. Faktasiderne omfatter følgende syv temaer: Beskæftigelse og konjunkturforventning Forsørgertryk Målgruppernes udvikling Ledighed Kontaktforløb Aktivering Resultater og effekter af indsatsen. På tværs af "De syv faktasider" kan der især peges på følgende væsentlige pointer: Det officielle ledighedstal for Ballerup Kommune var pr. december 2016 4,1 pct., som er på niveau med hele landet (4,1 pct.) og lavere end Region Hovedstaden (4,3 pct.). Samtidigt har ledighedsprocenten i Ballerup Kommune hovedsageligt været under landsgennemsnittet i 2016. Det samlede forsørgelsestryk er 18,1 pct. i Ballerup Kommune hvilket er 0,3 pct. point lavere end i 2015. Antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge og i jobafklaring er faldet med 3 pct. i Ballerup Kommune i de sidste 12 måneder. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 1 bilag Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for Arbejdsmarked indstiller, at 1. De opdaterede nøgletal for arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning Punkt 3 Evaluering og overblik over borgerrettede projekter i Center for Arbejdsmarked Indhold Sammendrag Der gives en orientering om de borgerrettede projekter som Jobcenter Ballerup har afsluttet i 2016, samt de borgerrettede projekter som Jobcenter Ballerup fortsat deltager i, eller starter op i 2017. Baggrund Jobcenter Ballerup søger løbende puljemidler til borgerrettede projekter med henblik på at skabe rum for og sikre ressourcer til metodeudvikling på beskæftigelsesindsatsen og organiseringen af denne. De fleste projektmidler søges gennem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og derudover søges der puljemidler gennem Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Beskæftigelsesrådet og andre relevante puljer. Alle projekter evalueres internt i Jobcenter Ballerup og det vurderes på baggrund af evalueringen, hvorvidt projektets metoder, indsatser, organisering eller dele af disse, implementeres i drift. Sagsfremstilling I 2016 afsluttede Jobcenter Ballerup fire borgerrettede projekter, som alle var finansieret af puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Projekt Uddannelsesstien Projektperiode: Oktober 2014-oktober 2016.

Målgruppe: Aktivitetsparate unge under 30 år med minimum 2 års uafbrudt ledighed. Projektet bygger på en empowermenttilgang, hvor deltagelsen har været frivillig, og borgerne selv har været aktive i at vælge sammensætningen af et 26-ugers tværfagligt aktiveringstilbud. Evalueringen viser, at tre gange så mange af projektets deltagere er afsluttet til job eller uddannelse i forhold til de øvrige borgere i målgruppen, og markant flere af projektets deltagere har været i virksomhedsrettede forløb. Projekt Jobklubber Projektperiode: Marts 2016-december 2016. Målgruppe: Forsikrede ledige med mere end seks måneders ledighed samt ledige over 50 år uanset ledighedsanciennitet. Projektet har omhandlet et intensivt jobklubforløb på syv uger med fokus på jobsøgningsteknikker, forberedelse af samtaler, praktikker og stor virksomhedskontakt. Evalueringen viser god effekt af det intensive forløb med tæt opfølgning på den enkelte deltager, idet en tredjedel af deltagerne er overgået til ordinær beskæftigelse i projektperioden. Projekt Grib Chancen Projektperiode: Februar 2015-oktober 2016. Målgruppe: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år med ikke-vestlig baggrund. Projektet er et samarbejdsprojekt med otte andre kommuner og har omhandlet et tværkulturelt udviklingsforløb for borgere med ikke-vestlig baggrund med henblik på at øge målgruppens grad af selvforsørgelse. Projektet evalueres af Integro i første kvartal 2017, hvor de konkrete resultater for de 34 borgere vil blive dokumenteret. Projekt Dag-til-dag (I Ballerup Kommune kaldet Projekt DayJob) Projektperiode: Marts 2015-december 2016. Målgruppe: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Projektet har haft fokus på at hjælpe borgere, der ikke er klar til at arbejde på fuld tid, ind på arbejdsmarkedet i såkaldte småjobs, hvor de arbejder i få timer ugentligt på ordinære vilkår og med et

lempeligt fradrag i kontanthjælpen. Evalueringen viser, at otte deltagere (14 pct.) er kommet i selvforsørgelse i projektperioden mod tre (8 pct.) i projektets kontrolgruppe, syv deltagere (12 pct.) har arbejdet i et småjob og ingen i kontrolgruppen og halvdelen af deltagerne har deltaget i særligt tilrettelagte forløb på virksomheder (tilpassede virksomhedspraktikker og løntilskud) mod 37 pct. i kontrolgruppen. Et overblik over projekternes resultater, og hvordan Center for Arbejdsmarked vil arbejde videre med resultaterne, findes i bilaget. Overordnet set har de fleste af projekterne vist gode resultater og givet værdifuld læring. Center for Arbejdsmarked har derfor i valgt at implementere to af projekterne i tilpasset form, mens metoderne i et tredje projekt videreføres i et nyt projekt med en udvidet målgruppe. Overblik over borgerrettede projekter i 2017: I 2017 har Center for Arbejdsmarked pt. fem borgerrettede projekter, hvoraf fire er finansieret af puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og det femte (Projekt Job i Danmark) er finansieret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Beskrivelse af projekterne kan ses i vedlagte bilag. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 1 bilag Beslutningen træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for Arbejdsmarked indstiller, at 1. Orienteringen om borgerrettede projekter i Center for Arbejdsmarked tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning Punkt 4 Gennemgang af målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og andre med lignende ydelser Tidligere behandling Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 17. januar 2017 Punkt 4 Indhold Sammendrag

I sagen orienteres om sammensætningen af målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mv., hvor der er foretaget en yderligere analyse af målgruppen. Den udvidede analyse bekræfter de overordnede konklusioner fremstillet i sagen den 17. januar 2017. Baggrund På baggrund af sagens behandling den 17. januar 2017 er der foretaget en yderligere analyse af målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mv. med fokus på borgere over 30 år. Sagsfremstilling Der redegøres for antallet af og karakteristika ved kontanthjælpsmodtagere mv. over 30 år (mænd og kvinder), som er indeholdt i det tilgængelige datasæt. Nedenstående data er præsenteret grafisk i bilaget tilhørende sagen. Overordnet: 65 pct. af helårspersoner på kontanthjælpsområdet (ca. 500 fuldtidspersoner) i Ballerup Kommune er aktivitetsparate, hvorimod 69 pct. er aktivitetsparate i hele landet og 71 pct. i hovedstadsområdet. De aktivitetsparate borgere udgør en mindre andel af befolkningen i Ballerup Kommune (2,7 pct.) sammenlignet med resten af landet (3,4 pct.) samt hovedstadsområdet (3,6 pct.). 6,5 pct. af udenlandske kvinder og 4,3 pct. af udenlandske mænd, svarende til ca. 140 fuldtidspersoner, er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mv. i Ballerup Kommune, hvilket er lavere end det samlede niveau i hele landet (10,3 pct. for kvinder og 8,3 pct. for mænd) og i hovedstadsområdet (8,7 pct. for kvinder og 6,3 pct. for mænd). Andre karakteristika: I Ballerup Kommune udgør indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 31 pct. af den samlede målgruppe (ca. 140 fuldtidspersoner), mens indvandrere fra vestlige lande udgør ca. 2 pct. af målgruppen (på niveau med hele landet). 31 pct. af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er indvandrere fra ikke-vestlige lande, udgøres af borgere i aldersgruppen 30-39 år og 3 pct. er over 60 år. Ballerup Kommune har overordnet en yngre målgruppe end landsgennemsnittet. Ud fra opgørelsen over borgernes statsborgerskab ses det, at 1/3 af borgerne, som er i målgruppen, har tyrkisk statsborgerskab. Opdelt på køn har 45 pct. og 26 pct. af henholdsvis mænd og kvinder tyrkisk statsborgerskab. Ellers udgøres gruppen primært af borgere med statsborgerskab tilhørende lande som Irak, Iran, Afghanistan og Pakistan. Et mindretal har et statsborgerskab tilhørende et afrikansk land.

Den gennemsnitlige sagsvarighed for en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager i Ballerup Kommune (over 30 år) er 42,2 uger. Kvinder i denne målgruppe har overordnet en længere sagsvarighed (43,5 uger) end mænd (40,9 uger). Indvandrere fra ikke-vestlige lande har dog en lavere sagsvarighed (41,6 uger) end personer med dansk oprindelse (42,5 uger) og målgruppen samlet. Kvinder, som er indvandrere fra ikke-vestlige lande, har også en lavere gennemsnitlig sagsvarighed (42,6 uger) end danske kvinder (44,1 uger). Mænd, som er indvandrere fra ikke-vestlige lande, har en lavere gennemsnitlig sagsvarighed (40 uger) end danske mænd (41,3 uger). Det tilgængelige datasæt giver ikke mulighed for at give et detaljeret og præcist overblik over antallet af forsørgere i målgruppen, men det anses ud fra betragtningen for hele kontanthjælpsgruppen, at ca. 60-65 pct. af borgerne er forsørgere. Det er ikke muligt at udlede baggrunden for borgernes status som aktivitetsparate af det tilgængelige data. For at kortlægge dette vil det være nødvendigt med en manuel gennemgang af alle sager på området. Det estimeres, at tidsforbruget for en sådan analyse udført internt vil være 15 minutter pr. sag svarende til en udgift på servicerammen på 32.500 kr. I alt vil analysen tage minimum 125 timer, hvilket er tid der vil gå fra den borgerrettede sagsbehandling. Indsats for borgere omfattet af målgruppen: I Aftale om budget 2017 indgår en investering i beskæftigelsesindsatsen over for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere på 2,9 mio. kr. i 2017 med henblik på at hjælpe borgerne i job eller uddannelse. Indvandrere og efterkommere udgør på nuværende tidspunkt 30 pct. af målgruppen, som er omfattet af denne investering, hvilket er svarende til den overordnede målgrupperepræsentation (også i forhold til kvinder i målgruppen). I 2017 vil indsatsen omfatte 35 pct. af målgruppen, og dermed vil denne målgruppe være overrepræsenteret. I andet halvår af 2016 og frem er der igangsat et individuelt afklarende og beskæftigelsesfremmende forløb for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør op mod 30 pct. af målgruppen og udgøres primært af kvinder. I 2016 blev projektet "Grib Chancen" gennemført. Det rettede sig mod aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år med ikke-vestlig baggrund. Projektet var et samarbejdsprojekt med otte andre kommuner og de omhandlede et tværkulturelt udviklingsforløb for borgere med ikkevestlig baggrund med henblik på at øge målgruppens grad af selvforsørgelse samt fremme ligestilling i selvforsørgelsesgraden blandt mænd og kvinder. 34 borgere har gennemført forløbet. Der er udarbejdet en individuel statusrapport for hver af deltagerne, som Jobcenter Ballerup har inddraget i den videre sagsbehandling for de borgere, der ikke er overgået til selvforsørgelse, med henblik på at planlægge den fortsatte indsats. Samtidigt bruges læring, opnået i projektet, til udvikling af tilsvarende forløb. Da hovedparten af borgere i målgruppen er forsørgere, er de dermed også en politisk prioriteret målgruppe (Fornyet Fokus i Beskæftigelsesindsatsen). I Jobcenter Ballerup er der et systematisk samarbejde mellem kommunelæge samt sagsbehandlerne og lederne i de sektioner, som arbejder med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mv. Således deltager en kommunelæge i regelmæssige sagsdrøftelsesmøder med ledere og medarbejdere i sektionerne, bl.a. med henblik på vurdering af borgernes evne til at påtage sig et ordinært arbejde, dvs. om borgeren er job- eller aktivitetsparat. Endvidere har kommunelægen sin daglige arbejdsplads på jobcentret og står således til

rådighed for generel og sagsspecifik sparring mv. ad hoc. Jobcenter Ballerup vurderer, at denne indsats og organisering er en hensigtsmæssig og tilstrækkelig involvering af leder og kommunelæge i målgruppevisitationen. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 1 bilag Beslutningen træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for Arbejdsmarked indstiller, at 1. Orientering om målgruppesammensætning af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mv. tages til efterretning. 2. Indsatsen i forhold til de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som aftalt i Budget 2017, fastholdes for denne målgruppe. 3. Ved den løbende opfølgning og evaluering af budgetaftalen for 2017, vil der følges særskilt op på målgruppen af ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere. Beslutning Indstillingen godkendt med denne bemærkning: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønsker forslag til analyse af målgruppen aktivitetsparate ledige, enten analyse af hele målgruppen eller alene den del af målgruppen med ikke-vestlig baggrund. Punkt 5 Temadrøftelse og borgermøder om integration 2017 Tidligere behandling Kommunalbestyrelsen den 30. maj 2016 Punkt 7 Indhold Sammendrag I sagen skal der tages stilling til temaet for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets temadrøftelse i relation til integrationsområdet i 2017. Herudover skal der besluttes forslag til mulige temaer for borgermøder omhandlende integration og

medborgerskab. Baggrund I Ballerup Kommunes politiske aftale for budget 2016 fremgår det, at integrationsindsatsen omlægges, så den bliver stærkere og bredere forankret. I forbindelse med samme budgetaftale blev Integrationsrådet nedlagt, og der blev afsat 188.000 kr. til støtte til integrationsfremmende initiativer fra foreninger, borgere og erhvervslivet. Den 30. maj 2016 besluttede Kommunalbestyrelsen, at de 188.000 kr. skulle udmøntes således, at 140.000 kr. afsættes til en pulje til at fremme integration og medborgerskab, mens de resterende 48.000 kr. afsættes til afvikling og facilitering af borgermøder samt temadrøftelser med fagudvalgene, herunder oplægsholdere. Det forventes, at der årligt vil være to åbne borgermøder samt minimum én temadrøftelse vedrørende integration i hvert fagudvalg. Sagsfremstilling Det blev i forbindelse med budget 2016 besluttet at omlægge integrationsindsatsen, så den bliver stærkere og bredere forankret. Udmøntningen skal ske gennem tre initiativer: Afviklingen af to årlige borgermøder med fokus på integration. Minimum én temadrøftelse årligt i hvert fagudvalg. Etableringen af en pulje med fokus på integrationsfremmende initiativer. Borgermøder Et væsentligt element i at sikre en stærk integrationsindsats er foreningslivets, erhvervslivets og civilsamfundets rolle, da god integration og det aktive medborgerskab udfoldes i dagligdagen ude i lokalsamfundet. For at sikre en bred forankring, hvor flest mulige engageres og får mulighed for at bidrage, skal der iværksættes to åbne borgermøder hvert år. Overordnet skal borgermøderne hver gang handle om integration og medborgerskab, men hvert møde skal have et mere specifikt tema, fx Integration i skolen, og belyses med lokale fakta-oplysninger og gerne med deltagelse af særlige videnspersoner udefra. Formålet med møderne skal være at højne vidensniveauet, danne netværk og inspirere til nye løsninger. Det første borgermøde afholdes i første halvår i 2017 og har fokus på integration og medborgerskab i relation til ældre. Borgermøderne er ikke knyttet til ét politisk fagudvalg, men kan emnemæssigt gå på skift mellem de forskellige fagudvalg. Derfor bedes samtlige politiske fagudvalg byde ind med temaer i relation til udvalgets fagområde samt integrationsområdet. Administrationen samler alle inputs, hvorefter Økonomiudvalget, som har det overordnede og koordinerende ansvar for integrationsopgaven, beslutter, hvilke af temaerne, som skal danne rammen for efterårets borgermøde. Det er det enkelte fagsekretariat, som understøtter afviklingen af borgermøderne, eventuelt med sparring fra integrationsteamet i Center for Arbejdsmarked. Temadrøftelser Politisk har Økonomiudvalget fortsat det overordnede og koordinerende ansvar for integrationsopgaven for at sikre en bred forankring, men hvert fagudvalg skal løbende tænke integration ind i opgaveløsningen.

I forlængelse af ovenstående og i erkendelse af, at integration er en opgave, der ikke kan løses isoleret fra Ballerup Kommunes daglige drift, men i stedet skal integreres i den daglige opgaveløsning inden for alle fagområder, er det også hvert eneste fagudvalg, der har til opgave løbende at overveje og indtænke eventuelle integrationsmæssige vinkler eller problemstillinger i sager på udvalgets fagområde. For at sikre tilstrækkelig viden og kvalificerede drøftelser i den løbende udvalgsbehandling skal hvert fagudvalg minimum én gang årligt afholde en temadrøftelse om integration i relation til udvalgets fagområde(r). Forud for drøftelsen udarbejder administrationen i de respektive centre en integrationsstatus for det pågældende område, eventuelt med sparring fra integrationsområdet i Center for Arbejdsmarked. Statussen skal dels beskrive tilgængelige fakta i form af eksempelvis systemudtræk, og dels give et overblik over initiativer af såvel kommunal som privat/frivillig karakter. På udvalgsmødet bedes Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfte og beslutte dagsordenen og datoen for udvalgets temadrøftelse i 2017. Integrationspulje Ud over ovenstående initiativer, som er forankret bredt i Ballerup Kommune, er der nedsat en pulje til fremme af medborgerskab og integration, som uddeles af Kultur- og Fritidsudvalget. Særligt prioriteres opstart af nye indsatser eller videreudvikling af eksisterende aktiviteter. Kriterierne for puljen er: Aktiviteten eller arrangementet primært retter sig mod borgere i Ballerup Kommune. Aktiviteten har til formål enten at fremme/styrke borgernes kendskab til lokalområdet, skabe relationer/netværk eller skabe nye fællesskaber. Projekter for egne midler i udgangspunktet skal kunne drives videre efter projektperiodens udløb. Det må ikke være et kommercielt arrangement. Indtil videre har administrationen modtaget tre ansøgninger, hvoraf én har været forelagt Kultur- og Fritidsudvalget og er blevet tildelt tilskud, mens to afventer supplerende oplysninger, før de kan forelægges Kultur- og Fritidsudvalget. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 0 bilag Beslutningen træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling

Direktionen indstiller, at 1. Forslag til temaer for borgermøderne om integration i relation til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets fagområde besluttes. 2. Temaet for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget temadrøftelse vedrørende integration i 2017, samt dato herfor, besluttes. Beslutning Indstillingen godkendt med denne bemærkning: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønsker en temadrøftelse af udviklingen på integrationsområdet i Ballerup Kommune i maj/juni 2017, og et møde mellem borger og virksomheder i efteråret 2017 med aktiviteten "Speed Dating", idet udvalget har kompetence til at beslutte indhold og afholdelse af borgermøder. Punkt 6 Status på kontanthjælpsloft og 225-timers regel Indhold Sammendrag Der gives en orientering om status på konsekvenserne af de nye regler på kontanthjælpsområdet, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Baggrund Regeringen indførte den 1. oktober 2016 en række lovændringer på kontanthjælpsområdet. Det drejer sig om et kontanthjælpsloft, som sætter en øvre grænse for, hvor meget kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, og integrationsydelsesmodtagere samlet kan modtage i offentlig ydelse om måneden. Derudover er der indført en 225-timersregel, som er et skærpet rådighedskrav, og som betyder, at borgere som modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, skal dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet ved at arbejde minimum 225 timer inden for et år. Lovændringerne omfatter både jobparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate borgere. Sagsfremstilling Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget er tidligere blevet orienteret om lovændringerne samt de bagvedliggende intentioner. I denne sag orienteres udvalget om status for, hvor mange personer i Ballerup Kommune, som oplever en ydelsesreduktion som følge af lovændringerne. Administrationen vil løbende holde Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteret om disse konsekvenser af kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen. Kontanthjælpsloftet: Kontanthjælpsloftet sætter et loft for, hvor meget kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, og integrationsydelsesmodtagere samlet kan modtage i kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, særlig støtte til boligudgifter samt boligstøtte. De nye regler betyder, at nogle borgere i Ballerup Kommune vil opleve en reduktion i støtte. Ingen kan dog få den samlede ydelse reduceret med mere end summen af særlig støtte og boligstøtte. Status på konsekvenserne af kontanthjælpsloftet i januar 2017 er, at 365 modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse forventes at opleve en ydelsesreduktion som følge af kontanthjælpsloftet. Af de 365, som vil opleve en reduktion i ydelse, er 74 pct. forsørgere. I januar måned 2017 vil ydelsesreduktionen fordele sig sådan: Under 1.000 kr. for 189 personer 1.000-3.000 kr. for 174 personer 3.000-5.000 kr. for 2 personer. 225-timersreglen: 225-timersreglen betyder, at borgere som modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, skal dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet ved at arbejde minimum 225 timer inden for et år. Det svarer til ca. seks ugers fuldtidsarbejde og skal tilskynde til, at alle bibeholder en tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis en borger ikke arbejder de 225 timer, kan vedkommendes kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp blive sat ned. Hvis kommunen vurderer, at en borger ikke vil kunne arbejde de 225 timer, eksempelvis på grund af sygdom, vil vedkommende blive fritaget fra kravet om at arbejde 225 timer. 225-timersreglen har størst betydning for ægtepar, hvor begge parter modtager kontanthjælp/uddannelseshjælp. I Ballerup Kommune er status på konsekvenserne af 225-timersreglen, at i alt 147 personer er omfattet og har modtaget en afgørelse. Det betyder, at de vil opleve en reduktion eller bortfald af ydelsen. De 147 personer fordeler sig således: 79 personer er enlige 37 personer er enlige forsørgere 23 personer er gift. Heraf er 17 forsørgere 8 personer er i et løntilskud og vil derfor først blive ramt, når de evt. ansøger om støtte efter ophør af dette. Af de 147 personer vil 140 opleve en reduktion i ydelse, mens 7 vil opleve et helt bortfald af ydelse. De 7 personer, som mister deres fulde ydelse, er alle gift med en person, der ligeledes modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

Andre konsekvenser: Ud over løbende at følge, hvor mange personer, som oplever reduktioner i deres ydelse som følge af henholdsvis kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, følger administrationen ligeledes, hvorvidt lovændringerne har yderligere konsekvenser eksempelvis i form af udsættelser af bolig eller tilgang i enkeltydelser. Administrationen er ikke på nuværende tidspunkt vidende om nogen udsættelser af boliger, som skyldes de nye lovændringer på kontanthjælpsområdet. De personer, som aktuelt står til udsættelser, er således ikke på offentlig ydelse. Der opleves heller ikke en yderligere tilgang af enkeltydelser grundet kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen. Hvad gør Ballerup Kommune? Der er en særlig opmærksomhed på råd og vejledning for borgerne, som er omfattet af lovændringerne. Det kan for eksempel være i forhold til: Vejledning om opskrivning til billigere bolig Tilpasning af tilbagebetaling i sager, hvor borgeren afdrager på gæld til Ballerup Kommune Vejledning i forhold til enkeltydelser til sygebehandling såsom medicin, tandbehandling m.m. For at sikre, at borgerne får den bedst mulige hjælp og vejledning, er der et nært samarbejde mellem Ydelsescentret og Jobcenter Ballerup i de sager, hvor borgerne er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller 225- timersreglen. Som led i samarbejdet afholder Center for Arbejdsmarked i første halvår 2017 et fælles borgermøde om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Fokus vil være på, at borgere, berørt af lovændringerne, kan få vejledning af administrationen i forhold til lovændringer, samt hvordan de selv kan være med til at begrænse nedgangen i ydelse gennem ordinært arbejde. Derudover er der, i de tilfælde hvor forsørgere bliver berørt af lovændringerne, og hvor familien samtidig har en sag på børne- og ungeområdet, et nært samarbejde mellem ledelserne i Ydelsescentret og Familieteamet. På Kommunalbestyrelsens møde den 30. januar 2017 blev det yderligere besluttet, at der i 2017 skal iværksættes et forsøg i tre almene boligområder; Hede-/Magleparken, Grantoften og Vængerne. Formålet er at sikre, at ledige borgere får lettere adgang til jobvejledning og økonomisk rådgivning ved, at en virksomhedskonsulent fra Jobcenter Ballerup samt en økonomisk rådgiver fysisk er i boligområderne henholdsvis en gang om ugen og en gang om måneden. Derudover har Ballerup Kommune aktiviteter i budget 2017, Fornyet Fokus i Beskæftigelsesindsatsen samt projekter finansieret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der på forskellig vis understøtter indsatsen over for de berørte målgrupper - dog uden at være målrettet disse alene. Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 0 bilag Beslutningen træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for Arbejdsmarked indstiller, at: 1. Status på kontanthjælpsloft og 225-timers regel tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning