Skibet. Sogne- og Kirkenyt december 2013 febuar 2014. God jul!



Relaterede dokumenter
Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Tro og ritualer i Folkekirken

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Der indkaldes til konstituerende menighedsrådsmøde tirsdag den kl

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl

Bryndum og Vester Nebel kirker

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Mattæus 25,1-13.

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Nyhedsbrev. uge

PRÆDIKEN JULEDAG 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 5.s.e. påske Prædiken til 5. søndag efter påske Tekst: Johs. 17,1-11.

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Og det skete i de dage...

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Julen 2016 i Holbøl kirke

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

KirKe 40. årgang Nr December 2012 Januar-Februar 2013 Kullerup og Vindinge Sogne

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften docx side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Høsttanker og nye begyndelser.

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Torslunde Sogn & Kirke

4. søndag i advent II Salmer: 86, 87, 142, 596, 85 (nadver), 90

Sædder Sogns Kirkeblad

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Herrestræde 26, 4200 Slagelse Forår 2015

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114

juli august september

Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Kirke & Sogn. aunslev bovense

Juledag. Kristi fødsels dag II. Sct. Pauls kirke 25. december 2013 kl Salmer: 112/100/102/108//110/439/125/118 Uddelingssalme: se ovenfor: 125

En sommerfuglekristen

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Arrangementer Vinteren

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

2016 oktober november december

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Internetadresser... Her bor de...

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

16.s.e.trin. A Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

Vejlby Sogns Kirkeblad

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl søndag i advent. 74, Vær velkommen

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Prædiken til 3. søndag i advent kl i Engesvang. Sådan er det ikke.

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Transkript:

Skibet Sogne- og Kirkenyt december 2013 febuar 2014 SKIBET SOGN God jul!

Skibet Sogne- og Kirkenyt December 2013 Februar 2014 95. årg. nr. 1 Bladet udgives af Skibet Sogns menighedsråd og sættes af Andreas Kronlund, Hansenberg. Sognepræst er ansvarshavende redaktør. Stof til næste nummer af Skibet Sogne- og Kirkenyt skal være redaktøren i hænde senest den 15. januar 2014.

INDHOLDSFORTEGNELSE Nyt fra Sognepræsten... 5 Nyt fra Sognemedhjælperen... 6 Nyt fra Organisten... 7 Nyt fra Menighedsrådet... 8 En lille status om Messehagelprojektet... 9 Julens gudstjenester Hvad betyder de?... 10 Gudstjeneste- og aktivitetskalender... 12 Arrangementer... 14 Øvrige særgudstjenester... 16 Kirkehøjskolens forårsprogram 2014... 18 Nye bøger til Kirkehusets bibliotek... 19 Julehjælp og Rebekkas dåseclips... 20 Kirkelig vejviser... 21 Siden sidst... 22

4 Nyt fra sognepræsten Julen, ånden og tvivlerens trosbekendelse Den jødiske forfatter Elie Wiesel fortæller om en hændelse i en tysk Kz-lejr under 2. verdenskrig. Lejrens fanger var blevet enige om, at der skulle føres en retssag om Guds eksistens. Ikke noget mærkeligt emne at tage op på et så tilsyneladende gudsforladt sted. Og en dag indkaldte man til møde med forsvarere og anklagere og et dommerpanel. Og anklagerne fremførte deres synspunkter, forsvarerne ligeså, og fangerne lyttede. Til sidst var alle færdige med deres taler, og dommerne trak sig tilbage for at vurdere, om Gud på baggrund af de fremførte udsagn kunne siges at eksistere eller ej. Og nogen tid senere kom dommerformanden frem og meddelte, at man nu havde voteret, og man var nået frem til, at på baggrund af de udtalelser, der var fremført af forsvarerne og anklagerne, kunne det konkluderes, at Gud ikke eksisterede. Og derpå tilføjede juryens formand: Og så er det i øvrigt på tide, vi holder aftenbøn. Guds eksistens kan ikke bevises i en retssal Ligesom det ikke var muligt dengang, så er det heller ikke i dag muligt for logikken at fatte eller indse Guds tilstedeværelse. Ved en rettergang, hvor mennesket spørger sig selv om Guds eksistens, må resultatet næsten altid blive, at der ikke er en Gud.Men ingen bliver holdt åndeligt i live af at have ret. Mekanisk retfærdighed og rettroenhed er goldhed, et liv uden glød. Skønheden, godheden og ikke mindst sandheden den sandhed om din egen eksistens, som det virkeligt kommer an på er tværtimod overordnet retten og dogmatikken. Den kan ikke og vil aldrig kunne videregives nøgent og køligt. Når vi holder jul, er det derfor ikke blot Kristi fødsel, vi fejer. Det er også varmens, tilgivelsens og kærligheds sejr i vores konkrete levede liv - eller det, som vi i kirken kalder, at Guds ånd virker i os. For tro er erfaret liv, glød og gejst. Forfatteren Dostojevskij var bestemt ikke rettroende. Men at han var troende og herunder tvivlende viser sig ofte i hans beretninger i både romaner, dagbøger og breve af, hvordan billedet af Kristus og de mange følelser af skønhed og tryghed peger hen på Jesus Kristus som den, der kan forløse vore liv. Hvor har jeg ikke været pint, og hvor pines jeg ikke stadig af denne længsel efter tro. Og jo flere beviser jeg finder imod troen, des stærkere og voldsommere bliver længslen. Alligevel skænkes der mig undertiden øjeblikke af fuldkommen ro. I et sådant øjeblik har jeg formuleret min trosbekendelse. Den er mig klar i hvert et punkt, og er mig hellig. Den lyder sådan i al sin enkelhed: Jeg tror, at der intet skønnere findes, intet dybere, intet mere dragende, intet så sandt, så modigt og så fuldkomment som

5 Jesus Kristus. Atter og atter fyldes jeg ved tanken om ham af en så brændende lidenskab. Jeg siger til mig selv, at hvis nogen bragte mig beviset for, at sandheden om vort liv ikke er i Kristus, og hvis det skulle blive slået fast, at sandheden virkelig befinder sig et andet sted end hos ham, så vil jeg dog vælge Kristus frem for sandheden. Det er altså ånden, der gør os til mennesker, og troen, der giver os adgang til alt det, som vi ikke kan sige os selv. Alt det, som Gud har givet os og til stadighed giver os i og med Kristus, hver gang død bliver til liv. Eller som Grundtvig skriver i O Kristelighed (DDS 321,4), hvor vejen banes fra dødningehjem til de levendes land." De levendes land, kalder han det! Ingen kendsgerning, men med garanti et vidunderligt sted! Hvor det sådan mere præcist findes, det er svært at sige, men findes, det gør det. Og mest fantastisk af alt: Det gør vi også. Vi findes gang på gang af Gud som fortabte sønner og døtre. Vi lives op og bringes tilbage på sporet. Bedst indtræffer dette fund, når brokkeri og sortsyn og kolde hjerners klarhed som ved et under erstattes af tro, håb og kærlighed af varme slørede forestillinger om både himmel og jord. Og det er derfor, vi fejrer jul. Fordi Gud kom til os og stadigt gør det i hvert medmenneske, vi møder. Der kan troen på kærligheden spire og gro og få os til at føle os ydmyge overfor den kærlige Gud, der lader os se ham i et lille barn. Jeg ønsker alle en god jul og et godt, velsignet nytår.

6 Nyt fra Sognemedhjælperen Babysalmesang: Nyt hold start den 8. januar kl. 10.00. Hvad er babysalmesang: Vi er i kirken, hvor vi synger, danser, vugger og laver fagter til sange og salmer. Vi bruger hele kirkerummet for at give barnet så mange sanseoplevelser som muligt og benytter bl.a. sæbebobler, tørklæder og rasleæg. Babysalmesang er for dig, som vil give glæden ved sangen videre til din baby og opleve en fantastisk stund og nærvær i kirken sammen med din baby. Efter ca. 45 min. sang er der hyggeligt samvær i kirkehuset, hvor både store og små kan få lidt til ganen. Læs mere om babysalmesang på www.skibetkirke.dk Passionsklub Skibet kirkes juniorklub har fået nyt navn! Skibet Kirke har i flere år haft en juniorklub som har lavet påskeforestillinger. Den skifter nu navn til Passionsklub. Og hvorfor så det? Ordet passion kan både betyde lidelse og lidenskab,så det er et ord, som udtrykker store ting, store følelser og drama. På samme måde er påskefortællingen om Jesu lidelse, død og genopstandelse dramatisk. Passionsklubben ledes hver mandag kl. 12.30 13.30 af sognemedhjælper Stine Grinderslev (opstart den 13. januar). Påskefortællingen vil blive fortalt, og vi skal lave drama. Vi øver gennem hele forløbet frem mod det store festlige passionspil, Passionsklubben forbereder hvert år en dramatisering af påskens begivenheder, som fremføres i kirken Palmesøndag. Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 13. april 2014 kl 14.00 som vi skal opføre i Skibet Kirke palmesøndag den 13. april kl. 14 sammen med kirkens Spirekor med drama, sang, musik og glade børn. Passionsklubben henvender sig til børn fra 3.-5. årgang, og der er plads til maks. 20 børn. Opstart mandag den 13. januar kl. 12.30-13.30. For henvendelse til Stine Grinderslev - se kontaktoplysninger bag i bladet. Boblerne Skibet Kirkes børneklub Boblerne er en klub kun for børn. Vi mødes i Skibet Kirkehus hver torsdag kl. 16.30 17.45. Boblerne er et tilbud til dåbsoplæringen og vi hygger os, hører bibelhistorier, synger, spiller på instrumenter, er kreative og alt mulig andet sjovt. Vi lægger stor vægt på, at klubben skal være et rart og hyggeligt sted at komme både for drenge og piger fra 4 år. Der er altid plads til flere børn, og du er meget velkommen til at komme forbi og se, hvad vi laver vi glæder os til at se DIG! Mange hilsner fra de store Bobler Marianne, Lars, Rebekka, Daniel og Stine. Børneklubben Boblernes 2 års fødselsdagsfejring.

7 Nyt fra Organisten Hør musikken på en ny måde! En ændring i koncertformen vil i 2014 føre til en ny måde at opleve musik på i Skibet kirke. Det bliver således fremover 3-delte koncerter, hvor en 20 minutters snak i Kirkehuset med gæstemusikerne efterfølges af 45 minutters musik i Skibet Kirke. Derefter går vi tilbage til Kirkehuset, hvor vi for 20 kr. får kaffe og kage, en halv times indspark og udspark med musikerne, og hermed får en forhåbentlig god og oplevelsesrig koncert. Koncerterne varer samlet 2 timer. Man kan selvfølgelig vælge kun at høre koncertdelen, der varer 45 minutter. Der kommer fem koncerter i Skibet Kirke i 2014, og første gang vi skal prøve den nye koncertform bliver lørdag den 1.marts 2014 kl.14-16. Da bliver der dømt "Romantik i Skibet", og det er pianisten Jonas Frederik fra Vejle, der sammen med organisten - nu også på obo - spiller romantisk musik af ægteparret Clara og Robert Schumann. Hertil vil der blive fællessang, og det er naturligvis et par romantiske salmer. Kom - lyt og byd ind. Pianist Jonas Frederik spiller den første af de nye koncerter lørdag d. 1 marts. Skibet Kirke arrangerer løbende koncerter. Her er det Sigurd Barreth, der ikke blot spillede for de to glade piger, men i en fuld kirke den 22. oktober 2013.

8 Nyt fra Menighedsrådet Der afholdes menighedsrådsmøde følgende datoer: 4. december 2013 kl. 19.00 9. januar 2014 kl. 19.00 Samt i uge 6 - nærmere dato oplyses på hjemmesiden. Udvidelse af p-pladsen ved Skibet Kirke Efter flere års ihærdigt arbejde er det lykkedes at gennemføre en udvidelse af p-pladsen ved Skibet Kirke, således at der nu er plads til yderligere 30 biler. Pladsen er anlagt med græsmakadam, og de omgivende volde er tilsået med græs, så vi på den måde har fået en grøn plads. Kirke- og kirkegårdsudvalget håber, at vi hermed har løst parkeringsproblemerne ved kirken, som især har været store efter udvidelsen af kirkehuset. Mvh. Kirke- og Kirkegårdsudvalget Genetableret gravsted Billedet/billederne viser et godt eksempel på genetablering af et gravsted, med nye planter, sten mv. Arbejdet var omfattende. Genetableringen var nødvendig, da gravstedet var præget af forvoksede planter og træer, samt belagt med sten, som ikke er tilladt ifølge kirkegårdsvedtægterne. Lignende tiltag vil blive gjort i de kommende år, da flere gravsteder ligeledes er præget af store træer og ikke tilladte stenbelægninger. Mvh. Graverteamet Konstitution Menighedsrådet har ved menighedsrådesmødet den 11. november foretaget den årlige konstitution. Der var ingen ændringer, og poster og udvalg besættes således i 2014 af de samme personer. Valget til følgende vigtige poster skal dog for en god ordens skyld nævnes, idet den øvrige konstitution kan findes på kirkens hjemmeside http://skibetkirke.dk: Formand: Hans Cordius Næstformand: Anne Boesgaard Kragh Kirkeværge: Inger Ussing Kasserer: Poul-Jørn Linnebjerg Sekretær: Birthe Bøgvad Lind Kontaktperson: Poul-Jørn Linnebjerg Et eksempel på et gravsted, som graverteamet har renoveret.

9 En lille status om MESSEHAGELPROJEKTET En gruppe kvinder fra sognet henvendte sig til kirken efter en annonce i kirkebladet om, at kirken manglede nye messehagler. Der var stor interesse, og efter et indledende møde med besøg fra Selskabet for Kirkelig Kunst (SKK), blev projektet sat i gang. En design-gruppe blev nedsat, Vibeke Strunge blev valgt som projektets tovholder, og Birthe Storegaard blev sammen med designansvarlige i et udvalg, der fandt frem til de symboler, som skal på messehagelerne. Derefter blev der nedsat 5 arbejdsgrupper, som mødes i Kirkehuset en gang om måneden. Her finder man frem til, hvilke teknikker, design, farver og ikke mindst kvaliteter af stoffer m.v., der skal bruges. Disse grupper har sammen eller hver for sig besøgt udstillinger om messehagler, flere kirker og SKK i København, og der er købt div. materialer til prøvesyning. Messegruppen var den 8. november 2012 på ekskursion til Ribe for at se bispekåberne. Man tager således rundt til specialforretninger for at skaffe de kvalitetsmaterialer, som er nødvendige, når en messehagel skal kunne anvendes mindst i 50 år. Der er allerede nu fremstillet mange syprøver. Der er ændret en del i forhold til de første udkast, og det er en proces, som stadig er i udvikling. Stof/materialegruppen har fået bevilling til indkøb af damask, der er specialfremstillet, så kalkmalerimønstret bag prædikestolen kommer frem i vævningen. Netop nu bliver stoffet til den grønne, hvide, lilla og røde messehagel indfarvet. For interesserede i sognet, som vil følge projektet, skal det oplyses, at en logbog er tilgængelig. Medlem af meninghedsrådet Grete K.K. kan kontaktes på tlf. 7588 1802. Desuden er der en opslagstavle i Kirkehuset med skitser, fotos, referater o.s.v. Fremover vil der komme nyt fra messehagelgruppen i kirkebladet. Der er stor velvilje og glæde i at gennemføre denne krævende opgave. De 10 damer, der nu medvirker, klør på med krum hals, det sociale fællesskab vokser og ideer udveksles og udvikles alt sammen til glæde både for den enkelte og fællesskabet i Skibet Sogn. Der er allerede lavet mange syprøver, så vi når frem til de helt rigtige stoffer, tråde og syteknikker.

10 Julens gudstjenester Hvad betyder de? Adventstiden Selvom mange butikker og stormagasiner lader optakten til jul begynde allerede omkring efterårsferien, så venter vi i kirken til første søndag i advent. Første søndag i advent falder fire søndage før jul, og i år er det søndag d. 1. december. Advent betyder komme, og det er forberedelsestiden til julen. Vi venter på og forbereder fejringen af Guds søns komme til jord. Den første søndag i advent er samtidig kirkens nytår. Her indledes det nye kirkeår bl.a. ved, at vi skifter tekstrække, så der nu ikke længere læses fra den første tekstrække fra alterbogen, men fra den anden. Teksterne i adventstiden bærer forventningen i sig og stemmer dermed sindene til, at noget glædeligt er på vej. Men samtidig rummer de også en opfordring til at gøre bod, fordi man har opfattet tiden frem til jul som en periode, hvor man skulle rense sig og omvende sig, så man var forberedt til glædens fejring. Adventstidens farve er derfor også lilla, der tolkes som en farve, der lægger op til bod og anger. Dog bruger man første søndag i advent den hvide farve, for at markere dagen som en højtidsdag og en overgang til noget nyt. Lucia dag Luciatraditionen har ikke noget med jul at gøre. Lucia kommer af det latinske lux, der betyder lys. Sankta Lucia, der oprindeligt var en italiensk helgeninde, som led martyrdøden, har derfor helgendag d. 13. december, der ifølge den Julianske kalender var årets korteste dag. Svenskerne har fejret Lucia-natten, eller Lusse-natten, som de kalder den, siden 1700-tallet, men skikken med Lucia-optog opstod først i 1920 erne i Stockholm. I Danmark fandt det første Lucia-optog sted i Scala under besættelsen. Sidenhen er det blevet en fast del af de fleste skolers julefest, men nogen selvstændig betydning som i Sverige, hvor Lucia er en ting og julen en anden, har Lucia endnu ikke fået i Danmark. (se mere om Luciagudstjenesten side 16.) Juleaften Denne aften har for de fleste danskere en ganske særlig betydning. Ikke bare mødes man med de mennesker, man er tættest på, der er også knyttet mange traditioner til fejringen af denne dag. En af dem er for mange, at gå i kirke. I Skibet Kirke holder vi fire julegudstjenester d. 24. december. Hovedomdrejningspunktet for en julegudstjeneste må siges at være juleevangeliet fra Lukas-evangeliet med den kendte indledning Og det skete i de dage. Teksten handler som bekendt om, hvordan Gud lod sin søn føde i en stald i Betlehem, om hyrderne på marken og englenes sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Men juleevangeliet fortæller os også noget om, hvem Gud er at Gud i sin uendelige kærlighed til os mennesker har valgt at komme til vores jord, ikke som en mægtig konge, men som et ganske almindeligt menneske, for at dele kår med os. For at vi gennem hans søn kunne få et billede på den kærlighed, som Gud nærer til os. Vi fejrer med andre ord juleaften det lille barn i krybben, der gik ind i vores verden for at sige os, at der ikke er noget sted, hvor vi ikke kan møde Gud.

11 Juledag Mange steder i verden fejrer man først julen d. 25. december altså juledag. Men i Danmark er denne dag mere stille. Det er som om, at der her for alvor lægger sig en særlig ro og fred over landet. Og det mærker man også i gudstjenesten juledag. Jeg har altid selv syntes, at netop den dag er en af de smukkeste og mest fredfyldte dage i kirken. I år skal vi juledag høre indledningen til Johannes-evangeliet, 2. tekstrækkes "jule-evangelium". Mens Lukas juleaften fortæller den kendte fødselsberetning, der kalder billeder af stalden, Kristus-barnet i krybben, englene og hyrderne frem for det indre blik, er Johannes-evangelisten teolog. Evangeliet er en tolkning af, hvem dette Kristus-barn i grunden er, og hvad hans komme til verden betyder: Ikke et lille guds-ord fra landet, men selve Guds Ord, fuldt af nåde og sandhed, der gælder alle levende mennesker, så de gennemskinnes af lys og ser Guds herlighed. Juledag - Kristi Fødsels Dag bliver derfor en fejring af mørkets nederlag, af muligheden for at tage imod kærligheden og blive Guds børn, fordi Guds Ord fik krop og historie sammen med os, da Gud flyttede ind - med evangeliets ord: tog bolig iblandt os. Man kan måske nok låse døren for det, men Guds Ord spurgte ikke om asyl. Han var det lys, der brød mørket, og det er netop det, vi fejrer i juledagene, at lyset er kommet til verden for at bryde det mørke, der er i os. Anden juledag Sankt Stefans dag I Folkekirken er anden juledag den eneste dag med et martyrnavn. Den er opkaldt efter Stefanus, som man kan læse om i Apostlenes gerninger kap. 6,8-7,60. Stefanus var den første kristne, der mistede livet, fordi han bekendte sig til kristendommen. Han blev derfor martyr altså et sandhedsvidne, som ordet betyder i moderne oversættelse. Vi markerer stadig denne dag for at mindes de mennesker, der blev og som stadig bliver forfulgte på grund af den kristne tro, fordi den både dengang og nu nogle steder i verden stadig vækker modstand i folk. Samtidig lægger gudstjenesten også op til en taknemmelighed for, at vi her i landet kan få lov til at udleve vores tro, uden at frygte for vores liv på grund af den.

12 Gudstjenester og mødekalender LIGE TIL AT HIVE UD OG SÆTTE PÅ KØLESKABET... Søndag d. 1. december kl. 10.30 1. s. i advent. (Luk. 4, 16-30) Torsdag d. 26. december kl. 10.30 2. Juledag (Matt. 10, 32-42) Henrik Skoven Søndag d. 8. december kl. 10.30 Luciagudstjenste med korene 2. s. i advent (Matt. 25, 1-13) (se mere side 10 og 16) Onsdag d. 11. december kl. 19.00 Adventsmøde (se mere side 14) Søndag d. 15. december kl. 10.30 3. s. i advent (Luk. 1, 67-80) Søndag d. 15. december kl. 19.30 Skibet Kirkes julekoncert (se mere side 14) Søndag d. 22. december kl. 10.30 Salmesangsgudstjeneste 4. s. i advent (Johs. 3, 25-36) Dorte Volck Paulsen Søndag d. 29. december kl. 10.30 Julesøndag (Matt. 2, 13-23) Tirsdag d. 31. december kl. 14.00 Henrik Skoven Nytårsaftensdag Onsdag d. 1. januar 2014 AFLYST Nytårsdag Søndag d. 5. januar kl. 9.00 Dorte Volck Paulsen Hellig Tre Konger (Johs 8,12-20) Onsdag d. 8 januar kl. 17.00 Henrik Skoven Stjernestund for Sjæl og Mund (se mere side 17) Søndag d. 12. januar kl. 10.30 1. s. e. H. 3 k. (Mark 10,13-16) Tirsdag d. 24. december kl. Juleaften (Luk. 2, 1-14) Familiegudstjeneste for de mindste: kl. 11.00 Julegudstjeneste: kl. 13.00 Henrik Skoven Julegudstjeneste: kl. 15.00 Julegudstjeneste: kl. 16.30 Onsdag d. 25. december kl. 10.30 Juledag (Johs, 1, 1-14) Onsdag d. 15 januar kl 19.30 Foredrag v. N. C. Hvidt (se mere side 14) Søndag d. 19. januar kl. 10.30 2. s. e. H. 3 k. (Johs. 4,5-26) Onsdag d. 22 januar kl 20.00 Gospelworkshop (se mere side 15)

13 Søndag d. 26. januar kl. 10.30 3. s. e. H. 3 k. (Luk. 17,5-10) Henrik Skoven Onsdag d. 29. januar kl. 14.00 Fælleseftermiddag (se mere side 15) Onsdag d. 29. januar kl. 20.00 Gospelworkshop (se mere side 15) Søndag d. 2. februar kl. 10.30 Kyndelmissegudstjeneste 4. s. e. H. 3 k. (Matt 14,22-33) Onsdag d. 5. febuar kl. 20.00 Gospelworkshop (se mere side 15) Søndag d. 9. februar kl. 10.30 Sidste s. e. H. 3 k. (Joh 12,23-33) Søndag d. 16. februar kl. 19.30 Jazzgudstjeneste med Pojken Flensborg og band (se mere side 16) Søndag d. 23. februar kl. 9.00 Seksagesima (Mark 4,26-32) Henrik Skoven og Dorte Volck Paulsen Onsdag d. 26. februar kl. 14.00 Fælleseftermiddag (se mere side 15)

14 ARRANGEMENTER Adventsmøde Onsdag den 11. december kl. 19.00 i Kirkehuset. Så er det igen tid til årets årlige adventsmøde. Med vægt på adventsstemning og hyggeligt sognefællesskab, og med et indhold, der udfyldes af mange: fortælling af sognepræsten, musik og fællessange ved kirkesangerne og organisten. Salen smukt pyntet af sognefæller. Der vil også blive serveret julelækkerier og Glühwein. Lyssalg i kaffepsusen, samt indsamling til Danmissions arbejde er faste indslag. Evt. ønske om befordring/samkørsel bedes meddelt kirkekontoret. Der opkræves 50 kr. for traktementet ved indgangen og så er der inkluderet et skrabelod udgivet til fordel for Danmissions hjælpearbejde. Ved årets adventsmøde spiser vi pandekager og samler ind til fordel for Danmissions arbejde. Harpenist Mette Nielsen deltager ved årets julekoncert Julekoncert i Skibet Kirke Søndag den 15.december kl.19.30 Ved årets julekoncert vil der være rig lejlighed til at høre de bedste kendte julesange. Skibet Kirkes tre kor medvirker sammen med harpenisten Mette Nielsen fra Ålborg Symfoniorkester, og hendes akkompagnement til både voksenkoret og solosangen vil gøre koncerten endnu mere 'julet'. Kirkens to sangere medvirker også som solister. Alle er velkomne til denne julekoncert, hvor der selvfølgeligt er gratis entré. Foredrag: Og Kan Tro Flytte Bjerge? Om forholdet mellem tro og helbred. Onsdag den 15. januar 2013 kl. 19.30 i Kirkehuset v. Dr. Theol. Niels Christian Hvidt, lektor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU. Dr. Theol. Niels Christian Hvidt taler den 15. januar kl. 19.30 i Skibet Kirkehus.

15 Tro flytter bjerge, siger man. Meget tyder på, at det særligt er tilfældet ved sygdom. Men bjerge flytter også troen! Forskning tyder således på, at sygdom får mange patienter til at håbe på og bede om et under fra Gud, og at troen indeholder vigtige ressourcer til, hvordan patienter kan finde håb og trøst til at håndtere livet, når det er præget af sygdom og krise. Op gennem historien har der da også altid været en afgørende forbindelse mellem tro og helbred i de fleste kulturer og religioner. Men det gamle fokus på forholdet mellem tro og helbred har desværre været et relativt overset emne i den moderne vestlige kultur. Sammenhængen mellem krop, psyke og sjæl har trange kår, og derfor oplever patienter ofte, at de ikke bliver set som hele mennesker. Foredraget sætter derfor fokus på, hvilken rolle tro kan tænkes at have ved sygdom i et sekulariseret samfund som det danske, hvor religion spiller en mindre rolle, men over 70% af befolkningen alligevel kalder sig troende. Der er gratis entré til foredraget kaffe og kage koster 20 kr. Fælleseftermiddag: Er vi lige meget værd som mennesker? Onsdag den 29. januar kl. 14.00 i Kirkehuset Det er grundlæggende i kristen etik, at vi alle er skabt lige og derfor også lige meget værd. Sådan er det imidlertid ofte ikke i virkeligheden. Denne eftermiddag skal vi spille Etisk Råds etikspil om vurderinger af menneskeliv. Hvem er mest værd? Fabriksejeren, der sørger for mange familiers levebrød, eller lægen, der redder menneskeliv hver eneste dag? Kom og bliv klogere på dine egne fordomme overfor andre mennesker og lær om de prioriteringer af menneskeliv, som nødvendigvis må ske hver dag og som forhåbentligt sker, samtidigt med at det kristne ligeværd opretholdes. Der er gratis kaffe og kage. Hvem ville du give dit hjerte til, hvis du var tvunget til at vælge? Workshop: Gospel i Skibet Tre onsdage den 22. og 29. januar og 5. februar 2014 kl. 20.00 21.30 i Kirkehuset Har du lyst til at synge gospel? - kom og syng med! Gospel er gode sange fyldt med glæde og energi, og alle kan være med. Aftenerne vil være under ledelse af Rebekka Kragh og Stine Grinderslev. Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved de tre datoer og vær med til at synge, så taget letter. Vi øver i Kirkehuset vi ses! Sangglade hilsner fra Rebekka og Stine Fælleseftermiddag: Lilly Fasting om livet som autodidakt kunstmaler Onsdag den 26. februar kl. 14.00 i Kirkehuset Lilly Fasting udstiller fra den 1. februar 2014 akrylbilleder i Skibet Kirkehus. Lilly er bosat i Skibet sogn og autodidakt billedkunstner med mange års erfaring i akrylmaling. Hendes billeder er malet med knald på farverne, og de indeholder sprudlende livsglæde, en livlig fantasi og et drys af noget eventyrligt. Det er glimtet i øjet, det lune finurlige smil, latteren fra det indre og humoren der blomstrer. Lilly fortæller denne eftermiddag om sine billeder og om en livslang trang til og glæde ved at udfolde sig kreativt. Der er som sædvanligt kaffe på kanden, og Sonja bager en kage til. Lilly Fasting fortæller onsdag den 26. februar kl. 14.00 om livet som autodidakt kunstmaler.

16 Øvrige særgudstjenester Vi skal selvfølgeligt igen i år høre børnene synge den kønne luciasang ved årets Luciagudstjeneste. Luciagudstjeneste Søndag den 8. december kl. 10.30 i Skibet Kirke Kirkens kor vil til den traditionelle Luciagudstjeneste lade lyset bryde mørket og fylde kirken med børnenes velkendte Luciasang. Efter gudstjenesten vil der være salg af stearinlys m.m., og minikonfirmanderne vil sælge deres hjemmebagte Luciabrød begge dele til fordel for Danmissions Lucia-indsamling, som i år støtter udsatte og fattige piger og deres familier i Cambodja. Jazz-gudstjeneste med Pojken Flensborg og band Søndag den 16. februar kl. 19.00 Denne søndag byder vi velkommen til en anderledes og stemningsfyldt gudstjeneste, hvor ord og musik smelter sammen til en helhed over temaet Tanker og toner om tro og tvivl. Tidligere organist ved Skibet Kirke Pojken Flensborg, Hans Mydtskov og Torben Bjørnskov lægger på hhv. klaver, sax og kontrabas den musikalske bund, og både sognepræsterne Henrik Skoven og vil udfordre sig selv med en dialogisk prædikenform uden manuskript, så det levende ord kan råde og jazzens inderste væsen derved understøttes. Efter gudstjenesten serveres et glas vin i våbenhuset. Musikerne Torben Bjørnskov, Hans Mydtskov og Pojken Flensborg medvirker sammen med Skibet kirkes to præster ved jazzgudstjenesten den 16. februar.

17 Morgenandagter i Skibet kirke En gang om måneden holdes der morgenandagter for sognet. Det er korte andagter på ca. 20 minutter med fællessang, fortælling eller prædiken, bøn og velsignelse. Konfirmanderne deltager ved nogle af morgenandagterne, som finder sted i Skibet kirke kl. 9.00 på nedenstående dage. Alle er velkomne! Onsdag den 4. december Onsdag den 7. januar Tirsdag den 3. februar Stjernestund for Sjæl og Mund Onsdag den 8. januar kl. 17.00 i Skibet kirke og Kirkehus Stjernestund for Sjæl og Mund er et arrangement for børnefamilier og alle andre, der har en travl hverdag, men som samtidigt har lyst til at deltage i de kirkelige fællesskaber. Vi indleder med en kort familiegudstjeneste i kirken på børnenes præmisser, hvor Louis måske kommer forbi, og efterfølgende er der fællesspisning og sang for hele familien i Kirkehuset. Vi starter i kirken kl. 17.00. Det koster 30 kr., og børn er gratis. Læs mere om Stjernestund for Sjæl og Mund på hjemmesiden www.skibetkirke.dk Fællesspisning fra ved en tidligere stejrnestund.

18 Kirkehøjskolens forårsprogram 2014 Tema: Tro og tvivl i det moderne menneskeliv. Hvis tro kan flytte bjerge, flytter tvivlen dem så tilbage?" Torsdag den 16. januar Kl. 9.30: Generalforsamling med kaffe. Kl. 10.15: Den frelsende tvivl. Om troen og tvivlen hos Søren Kierkegaard.(Sognepræst, dr. theol. Anders Kingo) Kl. 12.00: Frokost Kl. 13.00: Tro og tvivl hos Grundtvig (Lektor, cand. theol. Anders Holm, Københavns Universitet.) Sted: Mølholm Sognehus Niels Skousvej 13 A, 7100 Vejle Pris: For en hel sæson: kr. 300,00 Frokost med kaffe: kr. 70,00 Enkeltforedrag: kr. 60,00 Betaling: Kan ske ved indbetaling på konto 7244 125504-8, Jyske Bank Sognepræst, dr. theol. Anders Kingo Lektor, cand. theol. Anders Holm, Københavns Universitet. Deltager man i et enkelt foredrag, kan det ske uden tilmelding og med betaling ved ankomst. Frokost skal dog bestilles senest en uge i forvejen. Torsdag den 20. februar Kl. 10.00: Tvivlen som drivkraft (Journalist Bjarke Stender, Danmarks Radio) Kl. 12.00: Frokost Kl. 13.00:Tro og tvivl i det moderne samfund. (Biskop Karsten Nissen, Viborg.) Tilmelding: Knud Erik Knudsen Tlf. 25 71 97 96 E-mail: kke@os.dk Journalist Bjarke Stender Biskop Karsten Nissen, Viborg.

19 Nye bøger til Kirkehusets bibliotek Der er igen i år blevet købt nye bøger, samtidigt med at vi også har fået en del foræret. De følgende bøger er nu tilgængelige til udlån sammen med bibliotekets øvrige samling. Vi håber, at det kan blive til glæde for lånerne: Eva Jørgensen: Kære pårørende Alf B. Svensson og Cilla Stjernberg: Vov at vise vejen - til en tro, der kan bære Kjeld Holm: Man lever af det, man får skænket Rita Nielsen: Venteværelset og I dødsskyggens dal Steen Skovsgaard: Bøn - en indføring i bønnens univers Frederik Schweitzer: Barnets ret til religion Jørgen Demant: Søndag morgen - mødet mellem Gud og mennesker Signe Malene Berg: Med hovedet i himlen og begge ben på jorden og Møder i mørket en andagtsbog fra Natkirken Anna Kløvedal: Ingenmandsland - om afmagt og kærlighed Steen Johansen: Dejlig er den himmel blå. Et udvalg af N.F.S. Grundtvigs digte Svend Bjerg: Stedfortrædelse - Om Judas og Jesus, Gud og mennesket Egon Clausen: Den syvende menighed - Da Jesus kom til Indien Johannes Møllehave: Fuglen, blomsten og barnet - En prædiken og artikelsamling Claus Oldenburg: Den vandrende verden - en rejse gennem tiden Hans Lauge Petersen: Kære Anne Stine - breve til en engel Peder H. Pedersen: Skibet Sogns skolehistorie Ønsker til bogindkøb eller spørgsmål om udlån rettes til Villy Mølby (på tlf. 75393032)

20 Bliv ved med at samle det nytter! Kære alle i Skibet som har været med til at samle ølclips ind. Tak for alle clipsene. Vi har samlet flest clips af alle i min indsamlerkreds, og indsamlingen går rigtigt godt. Jeg håber derfor, at I vil blive ved med at samle clipsene til mig, så jeg kan blive ved med at give dem videre til folk, der har brug for kunstige ben i Thailand. Clipsene kan fortsat afleveres på postkassen ved præstegården. Med de venligste julehilsener Rebekka Overgaard Julehjælp. Du kan få, og du kan give! Kender du nogen, som ikke har råd til at holde en god jul i år, eller har du selv svært ved at få enderne til at nå sammen i juletiden? Så har du mulighed for at søge Skibet Kirkes menighedspleje om julehjælp på egne eller andres vegne (en henvendelse på andres vegne kan foregå anonymt, men de pågældende vil dog altid blive spurgt om deres interesse i julehjælpen forud for udbetalingen). Julehjælpen består af et gavekort til indkøb af varer til julemiddagen. Der kan ikke købes alkohol og tobak. For at komme i betragtning skal du henvende dig til sognepræst med en kort begrundelse for dit behov for julehjælp. Derudover skal du naturligvis bo i Skibet Sogn. Julehjælpen udbetales i uge 51. Hvis du har lyst til at støtte Skibet Kirkes julehjælp, har du mulighed for at give en donation, som samtidigt kan trækkes fra i skat. Nærmere detaljer fås ligeledes hos sognepræst. Rebekka Overgaard siger tak for hjælpen Kender du nogen, der kunne trænge til julehjælp eller trænger du selv er der hjælp at hente i Skibet kirke.

21 Kirkelig vejviser Fødsel: Alle fødsler anmeldes til kirkekontoret fra sygehuset. Ved hjemmefødsel skal forældrene dog selv anmelde fødslen til bopælssognets kirkekontor. Er forældrene ikke gift, skal der senest 14 dage efter fødslen fremsendes en omsorgs- og ansvarserklæring. Blanketten kan udskrives fra: www.personregistrering.dk, hvor man ligeledes kan anvende digital signatur og fremsende erklæringen elektronisk. Mit barn skal døbes, hvad gør jeg? Et barn skal ifølge loven navngives inden 6 måneder, og det sker ved henvendelse til kirkekontoret, også selvom barnet skal navngives uden dåb. I god tid inden barnet fylder 6 mdr., skal forældrene henvende sig til den kirke, hvori de ønsker deres barn døbt for at aftale dato. Kirkekontoret fremsender efterfølgende en dåbsanmeldelse, som forældrene udfylder med barnets navn samt navne og adresser på mindst 2 og højst 5 faddere. Mit barn skal navngives, hvad gør jeg? Et barn skal ifølge loven navngives inden 6 måneder også selvom barnet skal navngives uden dåb. Forældre kan enten kontakte kirkekontoret for fremsendelse af navngivningsattest, eller selv udskrive blanketten på www.personregistrering.dk. Den udfyldte navngivningsattest fremsendes efterfølgende til kirkekontoret. Vi skal vies, hvad skal vi gøre? Aftale om vielse træffes så tidligt som muligt ved henvendelse til kirkekontoret, og senest 1 måned før den ønskede dato. Efter man har aftalt dato med kirkekontoret, skal Borgerservice kontaktes (tidligst 4 mdr. før vielsen), for at de kan udfærdige en prøvelsesattest, der fremsendes til kirkekontoret. Prøvelsesattesten kan også erhverves ved digitalt (kræver Nem Id) at udfylde ægteskabserklæring på www.vejle.dk/vielse eller http://www.vejle.dk/borger/familie-boern-og-unge/ Parforhold-og-aegteskab.aspx Navneændringer: Vi opfordrer til, at man kigger på: www.personregistrering.dk Dødsfald: Anmeldes senest 2 dage efter dødsfaldet til præsten i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. Kirkelig begravelse/bisættelse aftales personligt med præsten. Erhvervelse af gravsted sker ved henvendelse til graver/kirkeværge. Se kontakt oplysninger bagerst i bladet. Hvis du gerne vil modtage Skibet Kirkes nyhedsbrev på mail, er du velkommen til at kontakte sognepræst Ulrik Overgaard eller sognemedhjælper Stine Grinderslev.

22 Siden sidst Døbt i Skibet Kirke: Emma Kjær Ekwall, Krogagervej 70 Sigurd Walter Laursen, Jennumvej 137 Xenia Ravn Scheil, Jerlev Caspar Holm Coster, Sleldeparken 32 Normann Henry George Stringer, Herning Wilhelm Lars Frank Faxe, Stenagervænget 43 Mille Winfeldt Bille Leerhøj, Vardevej 480 Lærke Marie Salling Nielsen, Bygvænget 6 Rasmus Revsgaard Jørgensen, Ribe Landevej 426 Frederik Sylvester Juncker, Vejle Øst Simone Zacho Andersen, Vejle Døde/begravede fra Skibet Kirke: Christen Søholt, 77 år Inge Merete Pedersen, 66 år Bodil Hansen, 93 år Benny Helmer Harthøj, 85 år Leo Raun Pedersen, 85 år Jens Orla Christiansen, 68 år Grethe Mørkholt Kristensen, 90 år Aage Karl Hansen, 75 år Ellen Jacobsen, 94 år Adresser Sognepræster: Personregisterfører/Begravelsesmyndighed: Præstegårdsvej 12 7100 Vejle tlf: 7588 0407 Mail: uo@km.dk Bistandspræst: Henrik Nielsen Skoven Vedelsgade 95, 2. sal 7100 Vejle Tlf. 2330 8243 Mail: hns@km.dk Skibet kirkekontor: Sekretær for sognepræsterne Mona Bech Hansen tlf: 7588 1509 Mail: mbha@km.dk Graver og kirketjener: Erik Gjøl Rasmussen tlf: 2939 6377 Kirkegårdskontoret: Skibetvej 166, Skibet 7100 Vejle. tlf.: 7588 1509 Mail: skibet.graverkontor@gmail.com Kontortid 9.30-10.00

23 Gravermedhjælper: Ken Hermansen Mail: skibet.graverkontor@gmail.com Organist: Henrik Husum tlf: 2620 2195 Mail: skibet.organist@gmail.com Sognemedhjælper: Stine Grinderslev tlf: 2883 0458 Mail: stine.grinderslev@gmail.com Kirkesangere: Charlotte Westphal Eriksen tlf. 7582 9018 Mail: charlottewestphaleriksen@gmail.com Brian Bonderup tlf. 61514211 Mail: brian_bonderup@hotmail.com Regnskabsfører: Chr. Madsen Løvsangervej 5 Østengård 7100 Vejle. tlf. 7582 8387 Mail: chr-skibet@hotmail.com Formand for menighedsrådet og kirke og kirkegårdsudvalg: Hans Cordius Havesangervej 27 Østengård 7100 Vejle tlf. 7583 1574 Mail:hanjet@stofanet.dk Kirkeværge: Inger Ussing tlf. 7588 0404 Mail: ingerussing@gmail.com Kirkelivsudvalg: Christina Marie Kloster Silkjær tlf: 2857 7285 Korudvalg: Jakob Kragh tlf: 2872 1277 Kommunikationsudvalg: Anne Kragh tlf: 2639 7288 KIRKEBILEN: Bestilles over TAXA 70 20 12 22 med oplysning om, hvor man vil tages op. Skulle der være problemer med kirkebilen, bedes det meddelt til kirkekontoret på 7588 1509.

Skibet Kirke Skibetvej 166 7100 Vejle www.skibetkirke.dk HANSENBERG O/3038-13