Kvinder i fertilitetsbehandling

Kvinder i fertilitetsbehandling Bachelorprojekt omhandlende det psykiske aspekt af en fertilitetsbehandling samt sygeplejerskens rolle i forhold til dette. Antal anslag: 71938 Udarbejdet af: Anna Victoria Fabrin Studienr: 674557 Hold: 2011C Modul 14 Vejleder: Birgit Ulla Riis Norberg Opgaven må anvendes internt i uddannelsen I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede og videregående uddannelser nr. 714 af 27. Juni 2012-18, stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Anna Victoria Fabrin Professionshøjskolen Metropol

Resume Formålet med dette bachelorprojekt var at undersøge det psykiske aspekt i form af eksistentielle og seksuelle problemstillinger, som kan forekomme under et fertilitetsforløb, samt hvilken rolle sygeplejersken har, og hvilken rolle kvinder i behandling ønsker, at sygeplejersken skal have i forhold til dette. Jeg kom frem til følgende problemformulering: Har danske heteroseksuelle kvinder i (IVF) fertilitetsbehandling behov for sygepleje til eksistentielle og seksuelle problemstillinger/problemer? Projektet er udarbejdet som en kvalitativt undersøgelse i form af semistrukturerede interviews med en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang. Ud fra analysen konkluderes, at kvinder i fertilitetsbehandling har behov for professionel støtte til eksistentielle og seksuelle problemstillinger. Hvis den skal ydes af sygeplejersker, kræver det en bredere uddannelse af sygeplejerskerne.

Abstract The purpose of this bachelor thesis was to investigate the psychological aspect in the form of existential and sexual problems that can occur during a fertility process, and which role the nurse has, and what role treated women want the nurse to have in relation to this. I came to the following problem statement: Has Danish heterosexual women in (IVF) fertility treatment needs for nursing to existential and sexual issues / problems? The project was designed as a qualitative study in the form of semi-structured interviews with a hermeneutic science theoretical approach. The analysis concluded that women undergoing fertility treatment need professional support to existential and sexual issues. If this support is to be delivered by nurses, we need a broader education of nurses.

1 Indholdsfortegnelse 2 Kvinder i fertilitetsbehandling... 1 2.1 Indledning... 1 2.1.1 Fertilitetsbehandling som begreb... 1 2.1.2 Kunstig befrugtning i et historisk perspektiv... 1 2.1.3 Fertilitetsbehandling i et samfundsmæssigt perspektiv... 2 2.1.4 Eksistentielle problemstillinger... 3 2.1.5 Belastning af parforholdet... 3 2.1.6 Verbaliser seksualiteten... 4 2.2 Afgrænsning... 5 2.3 Problemformulering... 6 2.4 Litteratursøgning... 6 3 Metode og teori... 7 3.1 Metode... 7 3.1.1 Videnskabsteoretisk position... 7 3.1.2 Dataindsamling... 8 3.2 Etiske og juridiske overvejelser... 10 3.3 Analysemetode... 11 3.4 Valg af teori... 11 3.4.1 Eksistentiel Krise... 11 3.4.2 Traumatisk Krise... 12 3.4.3 Mestring... 12 3.4.4 Håb og håbløshed... 13 3.4.5 Det rene forhold... 13 3.4.6 PLISSIT- modellen... 13 3.4.7 Maslow s Behovspyramide... 14 4 Analyse... 14 4.1 Tema 1: Ingen børn medfører krise... 14 4.1.1 Jeg havde mistet en del af mig selv... 15 4.1.2 Rystes ud af kurs... 16 4.1.3 En krise skal gennemleves... 17 4.1.4 At håbe... 19 4.1.5 Delkonklusion... 19 4.2 Tema 2: Kæmpe belastning af parforhold og sexliv... 20 4.2.1 Sex er blevet en pligt... 21 4.2.2 Delkonklusion... 23 4.3 Tema 3: Barnløsheden er svær at tale om... 23 4.3.1 Støtte og mestring igennem internettet... 24 4.3.2 Sygeplejerskens mangel på kompetencer som rådgiver... 25 4.3.3 PLISSIT- modellen som sygeplejerskernes kommunikationsredskab... 26 4.3.4 Delkonklusion... 28 5 Diskussion... 28 5.1 Diskussion af resultat og teoretisk referenceramme... 28 5.2 Diskussion af metode og empiri... 29 6 Konklusion... 30

7 Perspektivering... 31 8 Litteraturliste... 33 9 Bilag... 36 9.1 Bilag 1- Beregning af antal fødte børn... 36 9.2 Bilag 2: Litteratursøgning... 37 9.2.1 Søgeprotokol 1... 37 9.2.2 Søgeprotokol 2... 37 9.3 Bilag 3: Interviewguide... 38 9.4 Bilag 4: S1 samtykke... 39 9.5 Bilag 5: S2 samtykke... 41

2 Kvinder i fertilitetsbehandling I det følgende afsnit vil den kliniske sygeplejefaglige problemstilling og baggrund blive præsenteret ud fra et sygeplejefagligt, historisk og samfundsmæssigt perspektiv, som understøttes af en systematisk litteratursøgning. 2.1 Indledning 2.1.1 Fertilitetsbehandling som begreb Fertilitetsbehandling er en ydelse, som staten tilbyder kvinder under 46 år, som af fysiologiske årsager ikke er i stand til at blive gravide på normal vis. Sundhedsstyrelsen definerer kunstig befrugtning som al lægelig behandling og diagnostik, som bygger på eller kombineres med udtagning af menneskelige æg og/eller instrumentelt assisteret befrugtning med sædceller (Sundhedsstyrelsen 2014) 2.1.2 Kunstig befrugtning i et historisk perspektiv Infertilitet er en kendt problemstilling for både mænd og kvinder. Allerede i 1770 i London blev den første fertilitetsbehandling i form af insemination (IUI) udført på en kvinde af den skotske kirurg John Hunter. Ved en IUI tilføres sæden direkte til kvindens livmoder. Det blev ikke anerkendt som en vellykket procedure før 1948, da man i mangel på bedre viden inseminerede kvinden dagen før hendes menstruation og ikke ved ægløsning. Forskningen indenfor reproduktionen udviklede sig herefter hurtigt, og i 1953 blev den første kvinde gravid på baggrund af IUI med nedfrosset sæd (Ombelet og Van Robyans 2010). I juli 1978 i England kom det første In Vitro Fertilisation (IVF) barn Louise Brown til verden. (Hartshorne 2008). IVF-behandling er en befrugtning af ægget udenfor kroppen. I Danmark blev det første IVF-barn født d. 18 oktober 1983, og behandlingen blev foretaget på landets daværende eneste fertilitetsklinik på Rigshospitalet. Sidenhen er teknologien i konstant fornyelse og muligheden for fertilitetsbehandling er udbredt til det meste af verden (Pilgaard 2010). Fertilitetsbehandlingerne opdeles i Assisted reproductive technology (ART) og non-art, hvor ART omfatter alle in vitro-metoderne; IVF, ICSI (intracytoplasmatisk sperm injection), FET (frozen embryo transfer) og ED (egg donation) og non-art omfatter hovedsageligt insemination (Pinborg A, Henningsen A, Loft A. 2012.) I dag er der i Danmark 21 offentlige og private fertilitetsklinikker, hvor der både udføres IUI og IVF/ICSI og 42 gynækologise klinikker, som udfører IUI (Dansk Fertilitetsselskab 2014). Side 1 af 42

I takt med at forskning af fertilitetsbehandlinger forsat intensiveres, og behandlingsformerne fornyes, skal det etiske aspekt også følge med. Hjælp til reproduktion er et meget omdiskuteret etisk område. I 1997 blev den første lovgivning om kunstig befrugtning vedtaget i Folketinget. Heri var det ikke legalt for par, som ikke var gift, at få fertilitetsbehandling. I 2006 ændredes lovgivningen til, at også enlige kvinder og lesbiske par måtte komme i behandling (Retsinformation 2006). 2.1.3 Fertilitetsbehandling i et samfundsmæssigt perspektiv Nedsat fertilitet er et kendt stigende problem i det danske samfund, hvilket betyder, at flere skal have hjælp til at blive gravide. Samtidig er der sket en markant reducering i fødselsraterne de seneste 10 år. I en rapport fra Sundhedsstyrelsen fremgår det, at der i 2010 blev født 63.411 børn i Danmark, hvoraf hvert 13 barn kom til via fertilitetsbehandling. Der blev foretaget 30.014 fertilitetsbehandlinger på danske kvinder, hvoraf 4.190 førte til fødsler og 4.700 børn (Sundhedsstyrelsen 2012). I 2013 blev der født 55.873 børn i Danmark, hvoraf 4.766 var via fertilitetsbehandling, og dermed er tallet steget til hvert 11 barn (Bilag 1). Når en fertilitetsbehandling lykkes, har behandlingen gennemsnitligt kostet samfundet 76.413 kr. I prisen er alle udgifter medregnet såsom medicin, plastikhandsker, petriskål, løn til de ansatte, pris for mislykkede forsøg etc. (Christiansen et al. 2013). Mark Connolly, sundhedsøkonom, har udarbejdet et studie i forbindelse med den ændrede politik om brugerbetaling på fertilitetsbehandlinger i 2011. Han påviser, at omkostningerne, som staten gennemsnitligt betaler pr. levendefødt ved fertilitetsbehandling, bliver finansieret, når barnet bliver voksen, får job og betaler skat. Iflg. hans beregninger er de statslige omkostninger ved fertilitetsbehandling samt de statslige omkostninger ved et barn betalt, når individet fylder 39 år. Når individet fylder 50 år, har staten tjent 1.149.814 kr. Til sammenligning er statens omkostninger ved en naturlig nedkommet barn også betalt af, når personen fylder 39 år (Connolly og Ziebe 2011). I den danske lovgivning om kunstig befrugtning er det vedtaget, at enlige kvinder eller par har ret til kunstig befrugtning af 1 barn via 3 non-art- og 3 ART-forsøg. Iflg. 1a kapitel 1 må enlige kvinder ikke blive kunstigt befrugtet, hvis de har 1 barn i forvejen, og parrene må ikke have fælles børn (retsinformation 2014). Side 2 af 42

Man kan undre sig over, hvorfor lovgivningen lyder på 1 barn pr. enlig kvinde eller pr. par, når det er påvist, at prisen for at lave et barn koster samfundet langt mindre penge, end hvad et menneske i gennemsnit bidrager Staten med igennem et helt liv. 2.1.4 Eksistentielle problemstillinger At gå i fertilitetsbehandling kan have alvorlige psykosociale følger. Mange kvinder beskriver, at de har standby-knappen til livet trykket ind, som om de ikke kan komme videre med deres liv. At kunne blive gravid, få identiteten som mor og sørge for livets cyklus er en almindelig forventning til livet. Kvinderne slås her med hele eksistensen og meningen med livet (Schmidt og Sejbæk 2012). Hvis man, som kvinde eller mand, ikke er fertil, kan man efter ubeskyttet sex i 12 sammenhængende måneder blive henvist til fertilitetsbehandling. De, som indstilles til behandling, vil ofte opleve infertiliteten som en eksistentiel livskrise, hvor de sætter spørgsmålstegn ved egen identitet (Pinborg A, Henningsen A, Loft A. 2012). Et engelsk sygeplejestudie Womens experience of infertility- towards a relational model of care viser, at kvinderne under behandling fandt det svært at være ude af kontrol. Flere kvinder gav udtryk for, at deres individuelle forståelse af egen kvindelighed ændredes sig, da de fik påført sig identiteten som infertil. I studiet beskriver kvinderne følelsen af at blive mobbet af egen krop, følelsen af ufuldkommenhed, fiasko som kvinde, at være psykisk fraværende og lysten til socialt at isolere sig. Studiet påpeger også vigtigheden af sygeplejerskens rolle, for at klinikken kan udføre en patient-centreret behandling. Sygeplejersken agerer som bindeled mellem de øvrige faggrupper og patienten (Cunningham og Cunningham 2013). Man kan undre sig over, hvorfor den psykosociale del af behandlingen ikke er en integreret del af behandlingen. Skyldes det, at de danske kvinder ikke har et behov for en patientcentreret behandling, som varetager hele patienten og ikke kun den medicinske del? Hvor fra får infertile kvinder støtte? Tager man i Danmark generelt det udgangspunkt, at alle kvinder i fertilitetsbehandling bruger deres netværk uden for klinikken til at få forløst deres følelser af f.eks. afmagt og angst i forhold til behandlingen? Og hvad så med de patienter, som ikke har indviet familie og venner i deres livskrise - skal de bearbejde følelserne selv? 2.1.5 Belastning af parforholdet Fertilitetsbehandlingen kan udover at belaste parrenes opfattelse af egen eksistens, også forårsage vanskeligheder og problemer for parterne imellem. Deres hverdag skemalægges Side 3 af 42

med flere konsultationer på klinikken og med medicin, der skal tages på bestemte tidspunkter. Ydermere kontrolleres parrenes sexliv, da de forud for behandlingen skal være afholdende, men efter behandlingen være seksuelt aktive (Schmidt og Sejbæk 2012). Flere studier viser, at en fertilitetsbehandling er vanskelig for parforholdet, parrets sexliv og kvinden og mandens individuelle seksualitet. Et tysk studie Sexual Disorders in Infertile Couples påviser, at parrenes sexliv lider af kun at have et formål - nemlig at blive gravid. Spontaniteten og glæden ved sexlivet med partneren forsvinder, da det bliver skemalagt og udføres som en pligthandling. 59 % af de adspurgte gav udtryk for, at behandlingerne havde haft en negativ indvirkning på deres sexliv. Efter fertilitetsbehandlingens start faldt deres seksuelle samkvem til under halvdelen af, hvad det havde været før parrene begyndte i behandling (Wischmann 2010). En dansk undersøgelse Divorce or end of cohabitation among Danish women evaluated for fertility problems viser, at barnløse par har 3 gange så stor chance for at gå fra hinanden i op til 12 år efter, at de første gang søger læge og bliver evalueret for fertilitetsproblemer (Kjaer et al. 2013). Danmark er internationalt et af de førende lande indenfor den medicinske del af fertilitetsbehandlingen. Dog er den psykosociale del af behandlingen ikke lige så anerkendt, som i øvrige europæiske lande. I Sverige, Finland, England, Holland, Tyskland, Belgien og Schweiz er der tilknyttet psykologer til fertilitetsklinikkerne. Deres arbejde kan bl.a. bestå i at screene patienter for, hvem der kunne have behov for psykosocial støtte gennem behandlingen, tilbyde samtaler, psykoterapi til individuelle fertilitetspatienter og uddanne det øvrige personale i kommunikation med patienterne (Schmidt og Sejbæk 2012). Man kan undre sig over, at den psykosociale del af behandlingen i Danmark varetages af faggrupper, som ikke er uddannet i kommunikativt at håndtere de psykosociale følger af en fertilitetsbehandling, og hvorfor man ikke vil løfte den del af behandlingen op på samme høje professionelle niveau som den medicinske del. 2.1.6 Verbaliser seksualiteten Studiet Sexual Disorders in Infertile Couples viser også, at der blandt de, som er i behandling, er behov for at tale om deres seksualitet og seksuelle samvær med hinanden, men at de finder det svært selv at tage initiativ til en samtale om emnet med fagpersonalet på klinikkerne (Wischmann 2010). Side 4 af 42

Iflg. læge og sexologiforsker Christian Graugaard er seksualiteten en væsentlig del af de fleste menneskers selvrapporterede trivsel, og et velfungerende intimt liv udgør en raskhedsfaktor, som øger livskvalitet og understøtter resurser og mestring i tilfælde af sygdom og krise. Ved at inddrage seksualiteten i sygeplejen, formoder jeg, at livskvalitet samt mestringsressourcer kan forbedres (Graugaard 2012). Sundhedsstyrelsens Vejledning til Sygeplejefaglig Optegnelser nævner patientens seksualitet som et sygeplejefagligt problemområde. Sygeplejersker har altså en pligt til at spørge ind til patientens seksualitet (Sundhedsstyrelsen 2005). I en spørgeskemaundersøgelse udført af Analyse Danmark for Sygeplejersken i 2006, rapporteredes det, at 80 % af sygeplejerskerne finder det relevant at tale med patienterne om seksualitet, men at det kun var 1% af de adspurgte, der spurgte patienterne om deres seksualitet, eller de seksuelle problemer de måtte møde i forbindelse med sygdom (Christensen K, Sommer C. 2007.). Man kan undre sig over hvorfor, procentdelen er så lille. Er seksualitet blevet et tabu, som er blevet en integreret del af sygeplejekulturen? Er det mangel på tilstrækkelig uddannelse i kommunikation? Eller er det, fordi seksualitet for mange er personlig og intim, og dermed gør sygeplejerskerne forlegne, eller er det fordi, de tror, at de gør patienterne forlegne? 2.2 Afgrænsning På baggrund af praktikophold på modul 11 og 12 på en fertilitetsklinik samt gennemgang af ovenstående sygeplejefaglige problemstilling, er det blevet klart for mig, at kvinder i fertilitetsbehandling kan få psykosociale problemer, når de gennemgår en fertilitetsbehandling. De danske fertilitetsklinikker er førende indenfor den medicinske del af behandlingen, men forsømmer den psykosociale del, hvor eksistentielle problemstillinger kan opstå og forværres igennem behandlingen (Schmidt 2012). Jeg finder udviklingen af parrenes parforhold og seksuelle samliv gennem forløbet interessant, da flere i studiet Sexual Disorders in Infertile Couples udtrykker, at deres sexliv bliver en pligt frem for en lyst (Wischmann 2010). Parforholdet kan også lide stor last, og det er bevist, at par i fertilitetsbehandling har større chance for at ende i en skilsmisse (Christiansen et al. 2013). Jeg finder det også interessant hvilken rolle, kvinderne i fertilitetsbehandling ønsker, at sygeplejersken skal have, og om de har et behov for yderligere ekspertise til håndtering af de psykosociale problemstillinger, som kan opstå undervejs. Side 5 af 42

Jeg vil i opgaven tage udgangspunkt i heteroseksuelle kvinder, som gennemgår fertilitetsbehandling. Jeg har valgt, at kvinderne skal være i et heteroseksuelt parforhold, da man som enlig eller lesbisk, har andre udfordringer i forhold til seksualiteten i forbindelse med en fertililtetsbehandling. Jeg har valgt at afgrænse kvindernes oprindelse til kun at være dansk, da andre kulturer kan medføre problemstillinger som bl.a. sprogbarrierer. Jeg har ydermere valgt at afgrænse fertilitetsbehandlinger til en bestemt type behandling, IVF. 2.3 Problemformulering Ovenstående sygeplejefaglige problemstilling fører mig til følgende problemformulering: Har danske heteroseksuelle kvinder i (IVF) fertilitetsbehandling behov for sygepleje til eksistentielle og seksuelle problemstillinger/problemer? 2.4 Litteratursøgning Empirien er primært indhentet fra databaserne CINAHL og Psykinfo, som er specielt anvendelige, når der ledes efter kvalitative studier (Hørmann 2013) Jeg har foretaget en systematisk søgning, hvor jeg startede med at søge på Cinahl (Ibid). Jeg finder det psykiske aspekt af fertilitetsbehandlinger spændende, og derfor brugte jeg søgeord som Infertility, Women, Bodyimage, Sexuality, Sexual, Psychosocial og Relationships. Jeg sorterede artikler fra, som stammede fra Afrika, Asien og Mellemøsten. Det gjorde jeg, fordi studierne skulle indeholde kvinder fra vestlige lande, hvor levestandarden er sammenlignelig med Danmark. Det er en vigtig faktor, da opgaven centreres omkring kriseramte kvinder i fertilitetsbehandling. Adfærdsmønstre afspejles ofte af mentalitet og kultur (Thorbjørnsrud 2008). Jeg supplerede med databasen Psychinfo og fandt flere forskellige relevante forskningsartikler. Antallet af hits blev mindsket fra 2.493 til 35, da jeg tilføjede Women, Sexual, Psychocial til søgeordet Infertility. Ved at præcisere søgningen havde jeg lettere ved at overskue materialet. Der kom mange artikler frem, som omhandlede kræftramte kvinder i fertilitetsbehandling. Da disse ikke er mit fokus, ekskluderede jeg dem ved at tilføje NOT cancer (Bilag 1- søgning 1). Søgningen resulterede i flere forskningsartikler, som jeg vurderer som relevant empiri. Jeg startede med at vurdere overskrifternes relevans for min opgaves temaer, og derud af læste jeg flere abstracts. Da jeg i min kliniske sygeplejeproblemstilling har brugt mange forskningsartikler, som belyser forskellige emner ved fertilitetsbehandling, var det ikke nok Side 6 af 42

med en systematisk søgning. Jeg udførte kaskadesøgning, hvor jeg søgte direkte på en dansk læge, lektor og forsker i reproduktion Lone Schmidt, da flere artikler henviste til publikationer af hende. Jeg fandt også her brugbare forskningsartikler til at underbygge min problemstilling og mit videre arbejde med analysen. Desuden lavede jeg en håndsøgning, hvor jeg søgte direkte i Journal of Clinical Nursing s elektroniske arkiv (Juhl et al Lindahl 2013). De forskellige artikler har jeg vurderet kritisk ud fra VAKS-guiden. Det er en metode til at kvalitetsvurdere videnskabelige kvalitative forskningsartikler. Den er udarbejdet af Dansk Sygepleje Selskab (Poulsen et al 2009). 3 Metode og teori For at kunne besvare problemformuleringen bedst muligt vil jeg i de kommende afsnit redegøre og begrunde for videnskabelig teoretisk position, design og metode til indsamling af empiri. Desuden beskrives etiske og juridiske overvejelser, som er forbundet med projektet. Metoden, som benyttes til at analysere det empiriske materiale samt opbygningen af analyse afsnittet, præsenteres også heri. 3.1 Metode 3.1.1 Videnskabsteoretisk position Jeg har valgt at bruge en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang til opgaven, da min problemformulering lægger op til en kvalitativ undersøgelse, hvor jeg ønsker at undersøge den subjektive oplevelse af problemstillingen. Jeg har til hensigt at få en forståelse for kvindernes eksistentielle problemstillinger samt for hvordan en sygeplejerske skal imødekomme kvindernes behov. Fordi formålet er forståelse, er tilgangen hermeneutisk, da hermeneutik er læren om forståelse og en tilgang til, hvordan man opnår forståelse (Birkler 2013). Den tyske filosof Hans Georg Gadamer er en af grundlæggerne af filosofisk hermeneutik. Et centralt begreb i hans fortolkning heraf er for-forståelse. Dvs. den forståelse, der altid ligger forud for den egentlige forståelse. For-forståelsen kan også betragtes som en forventning eller som en fordom, dog uden at tillægge denne en negativ værdi. Da jeg har været i praktik på en fertilitetsklinik i 5 måneder, har jeg en for-forståelse omkring, hvordan en fertilitetsbehandling psykisk påvirker kvinderne, som gennemgår den. Man vil altid ubevidst eller bevidst opstille hypoteser, som skal be- eller afkræftes, og det er dette, som former Side 7 af 42

forståelsen (ibid). Et andet centralt begreb i hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel, som henviser til forståelsens cirkularitet: Det, jeg forstår, kan jeg kun forstå på baggrund af det, jeg allerede forstår (ibid). Det vil altså sige, at man bruger sin for-forståelse til at forstå ny viden, som igen vil danne en ny for-forståelse, som man igen kan bruge til at forstå ny viden osv. Gadamer betegner den hermeneutiske cirkel som en dynamisk relation mellem dele og helhed i en forståelse. Helheden skal forstås ud fra delene, og delene forstås ud fra helheden. Iflg. Gadamer er det ikke bare en metodisk grundregel, men et grundtræk ved menneskets måde at eksistere på (ibid). Dernæst kan der dannes grundlag for en horisontsammensmeltning, som sker i mødet mellem to forståelseshorisonter. Det er ikke en forudsætning, at der er enighed men blot, at problemet bliver set i samme lys. Dvs. at man sætter sig i den andens sted, velvidende man har sin for-forståelse med sig. Iflg Gadamer kan det opstå hver gang en delforståelse får lov at revidere helhedsforståelsen (ibid). Jeg bruger den hermeneutiske tilgang, når jeg bruger min empiri, da denne er med til at rykke ved min for-forståelse og dermed skabe en ny og mere nuanceret forståelse for de eksistentielle problemstillinger kvinder i fertilitetsbehandling døjer med (Ibid). Jeg har forsøgt at være min for-forståelse bevidst i denne opgave. Jeg har en for-forståelse om, at parrenes sexliv påvirkes negativt under en fertilitetsbehandling, samt at kvinderne ændrer syn på deres kvindelighed, når en eksistentiel del af det at være kvinde, ikke imødekommes. 3.1.2 Dataindsamling 3.1.2.1 Kvalitativ interview For at indsamle den empiri, som sammen med anden litteratur kan besvare min problemformulering, har jeg valgt, at min dataindsamling, skal være i form af det kvalitative interview. Jeg finder metoden brugbar i forhold til besvarelsen af min problemformulering, da man gennem andre menneskers livsverden, får et indblik i, hvad de oplever (Kvale og Brinkmann 2009). Der findes flere former for kvalitative interviews, men jeg har valgt at beskæftige mig med forskningsinterviews og herunder semistrukturerede interviews, da det er den form, som åbner flest muligheder i forhold til ændringer undervejs. Ved et semistruktureret interview er emnerne, som man vil belyse, fastlagt på forhånd og udføres derfor på baggrund af en eksisterende basisskabelon for interviewet. Spørgsmålene skal stilles som åbne spørgsmål, og Side 8 af 42

de videre spørgsmål skal formuleres ud fra interviewdeltagerens svar. Derved er det kun en foreløbig interviewguide, da der i dialogen med den interviewede kan opstå behov for at spørge uddybende indtil de forekommende svar (ibid). Ved at udføre et semistruktureret forskningsinterview vil mine informanter (IF) have mulighed for at tale frit uden at føle sig indskrænket i sine svarmuligheder. Dette giver større mulighed for en mere uddybende og personlig besvarelse. Hensigten med interviewet er at få informantens subjektive perspektiv, derved egne oplevelser og opfattelser af problemstillingen (Christensen et al. 2012). Jeg har været i kontakt med 7 IF, som alle er kvinder i gang med en fertilitetsbehandling. Ulemperne ved et semistruktureret interview af kun 7 IF er, at jeg ikke kan generalisere deres oplevelse af min problemstilling. Jeg fik kontakt til 2 af mine IF på et chatforum på www.min-mave.dk. Det er et chatforum for gravide kvinder, kvinder med børn, kvinder, som ikke kan få børn, og kvinder som går i fertilitetsbehandling. Jeg skrev et indlæg, hvor jeg hurtigt fik svar fra flere kvinder. En af kvinderne henviste til en blog www.erduherikkesnart.dk, hvor ejeren af bloggen tilbød et blogindslag, hvor jeg kunne søge IF. Jeg udvalgte herfra mine sidste 5 IF. Ingen af dem ville dog interviewes mundtligt, da jeg er en fremmed for dem, og fordi emnet for dem er meget ømtåleligt. Interviewene er derfor skriftlige, men i chat-form, da jeg så kunne svare tilbage og få uddybelse af deres svar og stille yderligere spørgsmål. På denne måde giver jeg IFne mulighed for, at reflektere over deres svar. Metoden har den fordel, at IFne er vant til at chatte, så kommunikationsformen er kendt for dem. Ulempen ved et skriftligt chat-interview er, at jeg ikke får data på en gang, og at interviewet kan strække sig over flere dage. Selvom interviewene er skriftlige, vil jeg stadig kalde dem semistrukturerede, da de kendetegnes ved, at man som interviewer kan stille uddybende spørgsmål til IFnes svar. Da interviewet er skriftligt, kan jeg ikke læse mine IFs kropssprog, og kan derfor kun tolke ud fra deres skrevne ord. 3.1.2.2 Kvales 7 faser Jeg har valgt at benytte mig af Kvales tilgang til semistrukturerede interviews ved at følge hans 7 faser. Disse faser består af tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering (Kvale og Brinkmann 2009). Jeg har i den indledende fase klarlagt min problemstilling og beskrevet, hvorfor jeg har ønsket at undersøge netop dette problem. Dernæst har jeg udarbejdet et design til brug for den form for interview, jeg vil tage Side 9 af 42

udgangspunkt i, samt en oversigt over, hvilke fordele og ulemper et semistruktureret interview kan have for opgaven. Herefter har jeg udformet mit interview i form af en interviewguide (BILAG). Jeg indleder interviewguiden med nogle generelle spørgsmål omkring IF person og erfaring med fertilitetsbehandling. Herefter stiller jeg et spørgsmål vedr. hendes opfattelse af begrebet seksualitet. Dette spørgsmål finder jeg vigtigt for, at der ikke sker misforståelser, hverken for mig som interviewer i forhold til fortolkning af interview, eller for informanten i forhold til forståelsen af mine videre spørgsmål. Da interviewet foregik skriftligt, er transskriptionen allerede udført. Jeg har valgt at bruge Kvales meningsanalyse, jævnfør senere i afsnittet. Verifikationen vil fremgå af en diskussion af den kvalitative metode. Den sidste fase rapportering, vil udover dette skriftlige materiale også blive forsvaret ved en mundtlig eksamen (Ibid). 3.2 Etiske og juridiske overvejelser Inden jeg afholdt mine interviews, undersøgte jeg først om mit projekt krævede tilladelse fra Videnskabsetisk komite. Iflg. Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter 14, stk. 2 skal det ikke godkendes, da det ikke omfatter menneskeligt biologisk materiale (retsinformation 2011). Mine etiske overvejelser har omhandlet overholdelsen af min tavshedspligt samt mine IFs anonymitet. Iflg. Helsinki-deklarationen er dét en menneskeret ved deltagelse i medicinsk forskning (Verdenslægeforeningen 2001). Jeg har gjort mig etiske overvejelser om, hvorvidt jeg kunne træde ind i deres forum - kvinder i fertilitetsbehandling. På baggrund af mit indlæg, hvor jeg gjorde opmærksom mit praktikophold på en fertilitetsklinik med deraf følgende fornemmelse af den psykiske påvirkning en fertilitetsbehandling kan medføre, mener jeg, at have retfærdiggjort mit ærinde. Jeg har indhentet samtykke fra mine 7 IF om brug af deres udsagn i opgaven. Jeg har gjort opmærksom på både mundtligt og skriftligt, at de til hver en tid kan trække deres samtykke tilbage, uden det vil have konsekvenser for dem, samt at deltagelsen er frivillig, at fortrolige oplysninger makuleres efter prøven er slut, og at de ingen risici har ved at deltage i mit projekt. Jeg respekterer IFnes anonymitet, og jeg nævner dem hverken ved navn eller hvilken fertilitetsklinik i landet, de kommer fra (Retsinformation 2011). Side 10 af 42

3.3 Analysemetode Til brug for analysen af min indsamlede empiri, er jeg inspireret af Kvale s analysemetode - meningsanalyse, som indebærer meningskodning, meningskondensering og meningsfortolkning. En meningskodning sørger for et bedre overblik af det transskriberede materiale. Ved en meningskodning kobles nøgleord til et tekstafsnit, for senere at kunne identificere en udtagelse. Det gøres på baggrund af flere gennemlæsninger af transskriberingerne. Jeg fandt 3 temaer: Ingen børn medfører krise, Belastning af parforhold og sexliv og Barnløsheden er svær at tale om. Under hvert emnefelt indsatte jeg IFnes udsagn om netop disse emner. Ved meningskondensering forkortes IFnes formuleringer, så lange udsagn sammenfattes til korte udsagn, og meningen fremstår tydeligere og mere overskuelig. Jeg vil bruge meningsfortolkning til at analysere min empiri, ved at gå ud over det sagte og finde meningstrukturer og betydningsrelationer, som ikke umiddelbart fremtræder i transskriptionen (Kvale og Brinkmann 2009). 3.4 Valg af teori 3.4.1 Eksistentiel Krise Bo Jacobsen, dansk professor og psykolog, opererer med den eksistentielle krise. Han definerer en psykisk krise som en sjæleryster, hvor den kriseramte rystes ud af kurs. Den eksistentielle krise gennemgår 3 dimensioner; tabs-, modgangsdimension og eksistensåbning. Tabsdimensionen forårsager sorg, og gennem sorgen affinder og erkender personen sig tabet og genetablerer gradvist livslysten. Modgangsdimensionen - Jacobsen mener, at svaret på modgang er at acceptere sin fakticitet og handle derud fra. Flere eksistenstænkere bruger begrebet fakticitet om de forudsætninger et menneske bliver født med såsom race, nationalitet, udseende, kropsform etc. Altså ting et menneske ikke selv kan vælge. Den sidste dimension eksistensåbningen, giver den kriseramte mulighed for at se eksistensens dybder og forholde sig til, hvad livet egentlig handler om. Det kan blive et vendepunkt og give den kriseramte nye livsmuligheder (Jacobsen 1998). Jacobsen ser en krise som noget eksistentielt positivt. Den kriseramte skal aktivt bearbejde følelser og den traumatiske oplevelse, hvorved en udvikling af livssituationen kan forekomme. Side 11 af 42

3.4.2 Traumatisk Krise Johan Cullberg, svensk professor i psykologi, har defineret begrebet traumatisk krise, som værende en psykisk krisetilstand, hvor individet føler en trussel imod sin fysiske eksistens, sociale identitet og tryghed. Den traumatiske krise forekommer i forbindelse med en ydre hændelse. Den kan være udløst af 3 forskellige scenarier: 1. Udsættelse for tab 2. Krænkelse 3. Gennemlevelse af katastrofe. Krisen inddeles i 4 faser; chok-, reaktion-, bearbejdning- og nyorienteringsfasen(cullberg 1999). I chok- og reaktionsfasen, som iflg. Cullberg er den egentlige krise, benytter de kriseramte forsvarsmekanismer. Forsvarsmekanismer er ubevidste, psykiske reaktionsmåder, som har til hensigt at reducere jeg ets oplevelse af og bevidsthed om trussel og farer. Bearbejdsnings- og nyorienteringsfasen forudsætter ikke, at den kriseramte stadig befinder sig i en krisetilstand. Når den akutte krise afsluttes befinder den kriseramte sig i bearbejdningsfasen. Her begynder individet at acceptere den traumatiske hændelse, søger ny balance og får ny selvindsigt. Krisen kan stadig vise sig i form af angst og sårbarhed, når individet interagerer med andre. I den sidste fase nyorienteringsfasen, må den kriseramte leve med det ar, som traumet har forårsaget. Fasen har ikke en afslutning, da individet aldrig vil glemme krisen, men lærer at leve med den (Cullberg 2007). 3.4.3 Mestring Aron Antonowsky, israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi og stressforsker, er kendt for sine teorier om mestring og hvorfor nogle mestrer stressfaktorer bedre end andre. Hans mestringsteori bygger på den salutogenesiske ide, hvor man fokuserer på det raske frem for det syge. I teorien præsenteres nøglebegrebet Oplevelsen af sammenhænge (OAS), som handler om, hvordan individet oplever eget liv og verden. Antonovsky mener, at evnen til at mestre er afhængig af dette. Fokus lægges på menneskets mestringsressourcer og de positive effekter af de stressfaktorer, det udsættes for. Han skelner mellem stressende livsituationer og stressende livsbegivenheder. Stressende livssituationer kan på grund af modstandsunderskud være skadelig for menneskets opfattelse af sammenhæng. Stressende livsbegivenheder henviser til stressfaktorer, som også kan være begivenheder, som ikke har fundet sted, altså f.eks. det at være barnløs. For at et individ skal kunne opnå OAS, skal hovedkomponenterne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed kunne føles. (Antonovsky 2003). Side 12 af 42

3.4.4 Håb og håbløshed Joyce Travelbee, amerikansk omsorgsteoretiker med en master i sygepleje, har beskæftiget sig med begreberne håb og håbløshed som motivation for at mestre sygdom eller svære eksistentielle livssituationer. Håb er iflg. Travelbee følelsen af det mulige. Det sætter mennesket i stand til at håndtere vanskelige og stressede situationer i forhold til savn, nederlag, ensomhed, tragedier og lidelse. Hun beskriver det at håbe som værende fremtidsorienteret, forbundet med valg, at ønske, have tillid og besidde udholdenhed samt have mod. I modsætning til håb, forringer håbløshed mestringsmulighederne, da individet ikke ser alternativer, muligheder, eller besidder drivkraften til at involvere sig i eget liv. Håbet er altså drivkraften hos patienten. Iflg. Traavelbee er det den sundhedsprofessionelle s ansvar at hjælpe patienten med at vedligeholde eller skabe et håb og undgå håbløshed i samarbejde hermed. Dette mener hun, at den sundhedsprofessionelle kan hjælpe med ved at være tilstede og lytte. Den sundhedsprofessionelle skal være tilgængelig, imødekommende og villig til at tale med patienten om frygt og kvaler (Travelbee 2010) 3.4.5 Det rene forhold Anthony Giddens, britisk sociolog, har defineret Det rene forhold. Teorien bygger på relationen mellem to mennesker. Det handler ikke om seksuel renlighed, men om to mennesker, der på baggrund af egen lyst vælger at indgå i et forhold. Forholdet er betinget af parternes følelser og hvad, de selv på længere sigt kan få ud af forholdet. Det varer kun så længe, som parterne føler tilfredsstillelsen er tilstrækkelig. (Giddens 1994). 3.4.6 PLISSIT-modellen PLISSIT-modellen blev udformet af psykologen Jack Annon i 1976 og er et redskab, som fagprofessionelle kan bruge til at italesætte seksuelle problemstillinger med patienterne. Den inddeles i 4 stadier: Permission, Limited Information, Specific Suggestion og Intensive Therapy. De 4 stadier repræsenterer en intensivering af samtalen om seksuelle problemstillinger. Patientens behov afgør, hvor mange af stadierne samtalen skal gennemgå. Intensive Therapy kan kun foretages af en specialist (Graugaard, Møhl og Hertoft 2006). Side 13 af 42

3.4.7 Maslow s Behovspyramide Den russisk-amerikanske psykolog Abraham Maslow udarbejdede i 1943 behovspyramiden, som skitserer et hierarki af menneskets behov. At behovspyramiden er et hierarki, betyder at de 5 niveauer i pyramiden: fysiske-, trygheds-, sociale-, egobehov og behov for selvrealisering er prioriteret efter vigtigheden af behovene, og i den rækkefølge som behovene kommer til udtryk i. Modellen skal ses nedefra, hvor det første og vigtigste behov er de fysiske behov, som rummer behovet for søvn, fysisk bevægelse, indtagelse af føde, vand og luft, udskillelse af affaldsstoffer samt sex. Sex er ikke behovet for nydelse - men forplantning. Maslow mener, at de basale behov skal dækkes, før behovene på de andre niveauer kan opstå. De 3 første niveauer kaldes mangelbehov og de 2 øverste niveauer kaldes vækstbehov (Maslow 1943). 4 Analyse I dette afsnit analyseres det indsamlede empiri sammenholdt med den præsenterede teori for at kunne besvare problemformuleringen Har danske heteroseksuelle kvinder i (IVF) fertilitetsbehandling behov for sygepleje til eksistentielle og seksuelle problemstillinger/problemer? Analysen er ud fra meningskodning opdelt i 3 temaer: Ingen børn medfører krise, Belastning af parforhold og sexliv og Barnløsheden er svær at tale om. IFne, kvinder i fertilitetsbehandling, betegnes som henholdsvis A, B, C, D, E, F og G. Sygeplejerskerne, som har deltaget i det semistrukturerede interview, betegnes som S1 og S2. 4.1 Tema 1: Ingen børn medfører krise Jeg vil under det første tema analysere mine fund ud fra interviewene vedr. det grundlæggende behov for at blive forældre samt det at være i krise. Det vil jeg sammenholde med Maslows behovspyramide og Bo Jacobsen og Johan Culleberg s kriseteorier. Iflg. Maslows behovspyramide er det et grundlæggende behov at forplante sig, og at videreføre livet. IF C formulerer Side 14 af 42

Min verden brast sammen, da jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne føre mine og min kærestes gener videre. Det er en forudsætning for, at menneskene kan fortsætte, at man sætter børn i verden. Det er en pligt som menneske. C udtrykker et behov for at bidrage til, at menneskeheden ikke uddør. Hun udtrykker, at hendes verden braste sammen. Denne formulering viser, hvor stor en betydning, hun tillægger det at forplante sig. Sex skal i forhold til Maslows teori ses som forplantning, hvilket han angiver som et fysisk behov. De fysiske behov er de grundlæggende og på niveau med vand, mad og føde. Det er foranstaltninger for, at menneskeheden ikke uddør (Maslow 1943). Jeg er et eller andet sted bare gået i stå Jeg sidder bare og sumper og føler mig som en grøntsag. Nye behov kan ikke forekomme, hvis ikke de grundlæggende fysiske behov opfyldes. D kan ses som eksempel på, hvor betydningsfuldt det er at kunne forplante sig. Hun bliver ikke stimuleret til at opnå nye behov, da hendes fokus centreres omkring de grundlæggende fysiske behov (Ibid). 4.1.1 Jeg havde mistet en del af mig selv Når et grundlæggende behov ikke opfyldes eller man ved, at man har svært ved at få det opfyldt, kan det påvirke individet og forårsage kriser. Alle 7 IF pointerede, at der opstod en usikkerhed omkring egen identitet, da en graviditet ikke blev en realitet, men en langvarig proces, som stadig ikke er afsluttet. A beskriver følelsen af at miste noget af den kvindelige identitet Jeg havde mistet en del af mig selv, også selvom det var noget, jeg aldrig havde haft. At skulle give afkald på noget så banalt som evnen til at forplante sig naturligt, er virkelig en sorgfuld proces. At kunne blive gravid og føde et barn er en eksistentiel del af det at være. Når betegnelsen barnløs fæstes på en kvindes identitet, medfører det oftest en form for krise. Kriseteoretikerne Bo Jacobsen og Johan Cullberg opererer henholdsvis med to former for kriser: eksistentiel Side 15 af 42

krise og traumatisk krise. At være barnløs kan udløse begge former (Cullberg 1999, Jacobsen 2009). IF A opfylder de 3 dimensioner, som iflg. Jacobsen forekommer i en eksistentiel krise. Hun lider et tab i forhold til, at hendes krop ikke bliver gravid på trods af, at hun og hendes mand har prøvet i 1 år og 8 måneder, samt at hendes forestilling om at blive mor nu måske ikke er inden for rækkevidde længere. Modstandsdimensionen viser sig i form af den vrede og sorg, hun føler over, at det netop var hende, barnløsheden skulle ramme. Hun har gennem denne dimension accepteret, selvom det er en stor sorg, at hun har svært ved at blive gravid. Ved at acceptere sin fakticitet, kan hun handle ud fra dette og en eksistensåbning er mulig. Den har medført, at hun igennem behandlingen har lært at se positivt på andre ting i livet. Bl.a. nævner hun, at hendes mand er den hun vil leve resten af sit liv med, og at det igennem behandlingen er blevet mere klart for hende. Jacobsen siger, at den kriseramte får mulighed for at revurdere eget liv og finde en dybere mening med det gennem en eksistensåbning (Jacobsen 2009). Igennem min tolkning, finder jeg, at det netop er det, A oplever, da hun gennem behandlingen har lært at tillægge andre eksistentielle behov højere værdi end førhen. 4.1.2 Rystes ud af kurs B beskriver, at oplevelsen af at få prædikatet barnløs sat på sig, rystede hende i hendes grundvold. Det rykkede ved eksistentielle tanker omkring, hvad meningen med livet egentlig er. Jacobsens definition på en eksistentiel krise er netop, at man rystes ud af kurs, og at der pludselig sættes spørgsmålstegn ved livets mening. Når man rystes ud af kurs, og sætter spørgsmålstegn ved egen person, kan man iflg. Jacobsen befinde sig i en identitetskrise (Ibid). Flere af IFne nævner, at deres selvbillede er forandret. Kvinder er lavet til at kunne føde børn. Jeg er jo en kvinde, en ung endda, hvorfor har jeg ikke æg nok? Jeg er ikke en rigtig kvinde. Ud fra C s udsagn fremgår det klart, at hun mener, at meningen med livet er at videregive det, eller at det i hvert fald er dét, kvinden er skabt til. C udtrykker, at hun nu ikke føler sig som et kvindeligt køn, men som intetkøn. Når en eksistentiel forudsætning til livet, som det at formere sig, ikke kan indfries, kan det skabe et indre kaos. Iflg. Antonovsky kan stressfaktorer medføre entropi (Antonovsky 2003). Når et individ befinder sig i et sådant følelsesmæssigt kaos, som en krise er, medfører det forskellige former og mængder af stress (Jacobsen 2009). En ufrivillig barnløshed er en Side 16 af 42

stressende livsbegivenhed, som endnu ikke har fundet sted, og medfører stressfaktorer. De kan være selve fertilitetsbehandlingen, egne forventninger, og forventninger fra andre. Jeg opfatter mig ikke som mindre kvindelig eller feminin, fordi jeg ikke er blevet gravid endnu, men nogle gange føles det som om samfundet gør det. E udtrykker, at hun oplever stress udefra. Det kan være en stor stressfaktor, at venner, familie og arbejdsplads etc. pointerer, at tidspunktet for at få børn for den respektive må være nu. E oplever, at den usikkerhed det medfører i takt med intensiveringen af kommentarerne, kan komme til at betyde, at hun vil føle sin kvindelighed som mindsket (Ibid). 4.1.3 En krise skal gennemleves Jacobsen mener, at en krise skal gennemleves i stedet for at behandles og overvindes. For at gennemleve en krise er der tre processer, som skal forekomme. 1) Den kriseramte skal mærke følelserne og lære at rumme dem. IF A beskrev det at skulle give afkald på at forplante sig på naturlig vis som værende en sorgfuld proces. Den skal iflg. Jacobsen ikke mærkes på en bestemt måde eller i bestemte faser men på individets egen måde. 2) Den kriseramte skal forsøge at reintegrere fraspaltet materiale for at hele selvet. Dvs., at det kan føles traumatisk for kvinderne at forholde sig til barnløsheden, så hvis oplevelsen ikke har kunnet rummes i bevidstheden med det samme, skal de - iflg. Jacobsen - i etaper forsøge at erindre oplevelsen, så selvet kan heles. 3) Den kriseramte får en chance for at genoverveje meningen med sit liv (Ibid). E har gennemlevet denne proces Jeg er blevet mere klar over, hvad jeg vil. hvor mange fokuserer på karrierer, så er familie vigtigere for mig. Jeg vil gerne have et job, men jeg vil hellere have en familie. Johan Cullberg definerer en traumatisk krise som en uventet krise. Krisen kan udledes af et tab. Jo mere et tab er forbundet med identitetsoplevelsen, jo mere traumatisk vil det føles. IFne har alle lidt et tab i forhold til muligheden for at blive gravid på naturlig vis. Da det for de fleste kvinder er en essentiel del af det at være kvinde, at kunne blive gravid, tillægges oplevelsen af tabet, stor værdi for identiteten, og de dertil liggende følelser vil opleves som traumatiske (Cullberg 2007). Side 17 af 42

Cullberg opererer til forskel fra Jacobsen med, at krisen gennemleves i faser. Udover faserne, som de kriseramte gennemgår, er der 4 forhold, som er afgørende for den psykologiske krisesituation 1) Den udløsende situation henviser til en trussel for ens fysiske eksistens. Kvindernes fysiske eksistens trues, idet de ikke kan blive gravide på normal vis. 2) Den Indre personlige betydning henviser til mængden af betydning, som det skete har for individet. Altså, hvilken betydning det har for de respektive kvinder at være barnløse. IF D udtrykker Jeg er et eller andet sted bare gået i stå Jeg sidder bare og sumper og føler mig som en grøntsag. For D har det at forsøge at blive gravid taget fokus fra alt andet. Hun uddyber, at det eneste tidspunkt, hvor hun er væk fra tankerne, er, når hun er sammen med andre. Iflg. Cullberg er det vigtigt at forstå den kriseramte person og forstå, at personen har en forhistorie, som kan spille ind på håndteringen af krisen. 3) Den aktuelle livsperiode, som individet befinder sig i, er relevant for, hvordan krisen udformer sig. Hvis en af kvinderne f.eks. havde haft et barn med en anden mand, kunne oplevelsen af det at have svært ved at få barn med den nuværende mand, ikke fylde så meget, da hun har fået opfyldt det eksistentielle behov at blive mor. Det ville derimod være en sorg ikke at kunne opleve det at give hendes første barn en søster eller bror, eller den nye mand et barn. Men rollen som mor er blevet opfyldt ved det første barn. 4) De sociale forudsætninger spiller også en rolle for krisens udvikling (Ibid). A søger støtte i Min kæreste og i min blog. Jeg føler ikke, at mennesker, der ikke har prøvet fertilitetsbehandling, forstår mig. Det samme er gældende for D Jeg har en bekendt, som nu faktisk er ved at blive en veninde, fordi vi nu skriver så meget sammen om vores behandlingsforløb. A og D s sociale forudsætninger giver et støttende grundlag for krisens udvikling. D bruger altså en anden kvinde, som gennemgår det samme, til at aflaste og opnå forståelse. Side 18 af 42

4.1.4 At håbe For at komme igennem en livskrise er håbet en vigtig forudsætning. Håbet gør det muligt for individet at kunne håndtere vanskelige situationer (Travelbee 2010). Jeg bygger et kæmpe håb op under hver behandling, fordi ellers så kom vi aldrig igennem. Og hvis jeg ikke håbede, så var vi aldrig kommet videre end første behandling. I A s udsagn tolker jeg, at håbet er afgørende for hendes behandlingsforløb. Hvis håbet blev til håbløshed, ville hun ikke kunne fortsætte efter første behandlingsforsøg, da hun ikke ville kunne se muligheder, have overskud til at forløse drivkraften eller have udholdenhed samt mod til at forsætte. Travelbee mener også, at håbet er afgørende for i hvor høj grad individet kan mestre en vanskelig og stressende situation, som en eksistentiel krise er (Ibid). hele tiden skulle se frem til næste sprøjte, næste scanning, næste håb, næste skuffelse når mens kom og prøven var negativ. F beskriver, hvordan håbet brast, når hendes menstruation kom, og hun derefter skulle opbygge håbet igen. I denne situation har sygeplejerskerne en opgave i at hjælpe hende med at bevare håbet, så det er muligt at forsøge en gang til (Ibid). 4.1.5 Delkonklusion Analysefundene i tema 1 viser, at IFne får eksistentielle tanker omkring, hvad livets mening er, hvem er de selv etc., når titlen barnløs fæstet deres identitet. Når et grundlæggende behov, som det at forplante sig er, ikke opfyldes, medfører det oftest en krise. Nogle af IFne følte et skår i deres kvindelighed, hvor andre fandt, at samfundet og andres forventninger, kunne påvirke forståelsen af egen kvindelighed negativt. Iflg. Jacobsen skal kvinderne gennemleve krisen, og ikke forsøge at overvinde den. Krisen skal føles. Cullberg inddeler krisen i faser, hvor IFne alle befinder sig i bearbejdningsfasen. IFne beskrev også håbet som værende en afgørende faktor for, at fertilitetsbehandlingen kunne fortsættes. Håbet gør det muligt for individet at håndtere vanskelige og stressende situationer. Side 19 af 42

4.2 Tema 2: Kæmpe belastning af parforhold og sexliv Jeg vil under dette tema analysere IFnes udsagn omkring parforhold og seksualitet sammenholdt med Det rene forhold af Giddens. Gennem de udførte interviews pointerede IFne alle, at barnløsheden har konsekvenser for både parforhold og seksualitet, da det oftest er en essentiel del af et parforhold at blive forældre sammen. Det er en kæmpe belastning af et forhold at forsøge på at blive gravide. Man lægger forventninger over på en selv og ens partner, som ingen kan indfri. A henviser til de forventninger, som oftest følger med, når essentielle ønsker prøves at indfries. Disse forventninger kan oftest indebære en omlægning af levestil (Schmidt og Pinborg 2011). IF D og hendes mand prøvede at leve efter Spis dig gravid. Begyndte på vitamintilskud, fik zoneterapi, motionerede mere. Begge handlede aktivt for at forøge chancerne for en graviditet. Det kan være svært at udleve livsstilsændringer selv, men når man pålægger den anden part også at leve på en bestemt måde, for at deres fælles mål kan opnås, kan der hurtigt opstå mistillid i et forhold, når forventningerne til partneren ikke indfries. Motivationsfaktorerne for at ville ændre livsstil, skal være større end trangen til det, der skal ændres fra (Lohne 2009). Hvis D s partner, ikke havde samme motivation til at opnå en graviditet, havde en livsstilsændring skabt kaos, og medført mistillid i hjemmet. Når forventninger ikke bliver indfriet, kan de agere som stopklodser for en fælles udvikling med et fælles mål. Jeg synes, de løbende forventningsafstemninger har været meget svære I en periode havde han bare lyst til at opgive helt. IF D har haft svært ved at forventningsafstemme med sin partner, og det kan medføre tanker omkring hans grad af motivation til at have samme ønske om en fælles familie. Det rene forhold, som Giddens snakker om, bygger på gensidig tillid og kommunikation. For at undgå misforståelser under forventningsafstemmelser er en åben kommunikation med gensidig tillid en vigtig faktor. Det rene forhold er ikke underlagt faste regler og rammer og er derfor Side 20 af 42