Af Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Af Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1

7 enkle skridt til at slippe af med kolik/uro hos babyer. Indholdsfortegnelse. Baggrundsviden om kolik..side 2 Aften-kolik...side 3 7 skridt til, hvordan I slipper af med kolikken....side 5 Hvad er ellers vigtigt. side 14 Afslutning. side 14 Kilder..side 16 www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 2

Kolik/Uro Tillykke hvor er det flot, at du har besluttet dig for, at du selv vil gøre noget for, at dit barn igen bliver et sundt, rask og glad barn. På trods af den udmattelse du sikkert føler, ved at være forældre til et barn med kolik/uro, har du valgt, at nu skal der gøres noget ved det. Og du er snart godt på vej! Baggrundsviden om kolik Før du får skridtene til, hvordan du kommer kolikken/uroen til livs, vil jeg give dig viden om, hvad kolik egentlig er for en størrelse. Den klassiske definition på kolik er, at en baby, som ellers ikke fejler noget, græder eller er urolig og irritabel i mere end 3 timer om dagen i mere end 3 dage om ugen. Men kolik bruges generelt om babyer, som ofte er urolige, græder meget og er svære at trøste. Man regner med at 10-15 % af alle babyer får kolik. Så når man siger, at et barn har kolik, beskriver det faktisk ikke noget om, hvad der er årsagen til, at barnet græder så meget. Det fortæller bare, at dit barn græder meget, er svær at trøste og er urolig i store perioder af dagen. Det bliver rigtig tit forbundet med, at barnet har ondt i maven. Mange børn trækker benene op under sig og virker til at have luft eller kramper i maven. Det kan være svært at sige, om barnet trækker benene op pga. mavesmerter, eller om det er gråden, der får barnet til at gøre det. Det starter som regel når barnet er et par uger gammel og aftager ved 3 mdr s alderen, hvis det ikke behandles. Men det er forfærdeligt at se sit barn i smerte (og forfærdeligt at undvære sin søvn) og de færreste har lyst til at vente med at gøre noget, til barnet er 3 mdr. gammelt. For nogle fortsætter det endda også endnu længere tid. Hos egen læge oplever nogle forældre at få forklaringen om, at babyen har umodne tarme eller at kolikken er ufarlig og en del af den naturlige udvikling. Det kan være vældigt utilfredsstillinde, da det ikke rigtigt efterlader nogle muligheder for at forbedre situationen. Der er faktisk lavet en del undersøgelser om kolik (som du også kan se på min kildeliste til sidst), men det har altså indtil nu ikke resulteret i en decideret behandling for kolik i det traditionelle sundhedssystem. www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 3

Inden vi går videre til at kigge på, hvordan I slipper af med kolikken/uroen, så skal du være opmærksom på: Hvis dit barn græder meget og er svær at trøste, er det først og fremmest vigtigt at udelukke, at dit barn fejler noget. Har dit barn feber? Kaster det op? Kommer det af med afføringen, som det skal? (Husk at børn, der udelukkende ammes, ikke behøver have afføring hver dag. Der kan gå op til 12 dage imellem, uden det giver problemer, fordi næsten al maden optages i tarmen.) Trives barnet og tager på, som det skal? Har det sure opstød (refluks)? Start med at lade din læge tjekke dit barn for at udelukke, at der er noget alvorligt galt! Problemer med fordøjelsen så som diarre og forstoppelse kan sagtens hænge sammen med kolikken uden at det ellers er alvorligt. Dette vil bedres, når I får styr på kolikken. Nogen former for kolik/uro begrænser sig til aften/tidlige nattetimer. Det kigger vi lige på først. Aftenkolik: En del babyer er mere urolige og græder mere om aftnen end resten af dagen. Det får nogle gange betegnelsen: Aftenkolik. Aftenkolik giver sig til udtryk ved at babyen græder mere, er svære at trøste og hvis de ammes, vil de måske sutte næsten konstant. En del ammende mødre konkluderer derfor (hvilket jo ikke er så underligt), at de ikke har mælk nok om aftnen og derfor begynder de at give en flaske med modermælkserstatning. Det allerbedste for baby er at få mors mælk, som er fyldt med gode ting til baby. Traditionel modermælkserstatning er lavet på komælksproteiner, og det er svært for en lille ny tarmslimhinde at klare. Hvis man giver en flaske modermælkserstatning om aftnen, vil babyen sutte mindre hos mor og produktionen af ammemælk vil derfor blive mindre. Derfor er det bedst at undgå at give modermælkserstatning, hvis man gerne vil fortsætte med at amme længe. Grunden til at barnet vil sutte så meget om aftnen, kan være, at nedløbsrefleksen, der får mælken til at løbe til brystet, fungere lidt langsommere om aftnen. Der er stadig masser af mælk den løber bare langsommere. www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 4

Hvis man alligevel gerne vil gøre noget ekstra for at producere nok mælk, er der nogle gode råd: Drik nok væske (vand) og spis sundt og varieret. Din mælk er lige præcis så sund, som den kost du selv får! Sørg for at få hvilet. Undgå stress bed om hjælp, hvis du har brug for det. Drik ammete Hold igen med persille, salvie, enebær og askeblad. Det er urter, der hæmmer mælkedannelsen. Tag homøopatisk Agnus Cactus D6 frá Weleda. Vigtigst: lad dit barn sutte mest muligt og vær opmærksom på, at barnets sutteteknik er korrekt. Munden skal være helt åben og barnet skal svøbe omkring brystvorten, så læberne krænges ud. Jo mere barnet sutter (med korrekt teknik) jo mere mælk producerer du. Udbud og efterspørgsel hænger sammen! Hvis det er svært for dit barn at få ordentligt fat, kan du få undersøgt, om tungebundet evt. er for kort hos en øre-næse-hals læge. Men hvad gør jeg så ved den aftenkolik? I rigtigt mange tilfælde handler aftenkolik om en overtræt baby (og mor/far). Det lyder underligt, at an lille baby kan blive overtræt, når den har sovet det meste af dagen væk og måske kun været vågen 1-1½ time af gangen. Men tænk på, at barnets hjerne bliver stimuleret helt vildt hele tiden. Den bliver bombarderet med sanseindtryk: lys, lyd, dufte, berøring, smag (modermælken smager forskelligt, alt efter hvad mor har spist) og bevægelse. Da barnet lå i mors mave, var alle stimuli stærkt dæmpede, men nu kommer de med fuld styrke. Derfor har barnet brug for en lang nat med ro og mørke, til at give hjernen fred. Så første skridt er at putte baby tidligt i seng! Måske er det kl. 20. Men det kan også sagtens være kl. 19 eller 18. Hold godt øje med de små tegn på træthed: Gaber, kigger mere væk, øjnene bliver mindre eller måske uro. Børn er forskellige, så det gælder om at lære sit barn at kende. Hvis det er svært, så kig evt. lidt på klokken. Børn under 3 mdr. er som regel kun vågne 1-2 timer af gangen. Så, når dit barn har været vågen den længde tid, som det f.eks. plejer om formiddagen, så prøv at putte det. Hvis aften-uroen altid starter på ca. det samme tidspunkt hver aften, så prøv at putte barnet til ro ½ time før. www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 5

Gå ind i et mørkt værelse og giv barnet mad, hvis det skal have det. Og læg så barnet til at sove. Brug evt. rådene om beroligende lyde fra et senere afsnit. Det er ikke sikkert, at der er succes den første aften, men fortsæt en uges tid for at komme ind i en god rytme. Hvis ikke det afhjælper aften-uroen tilstrækkeligt, så fortsæt med rådene i næste afsnit. 7 skridt til, hvordan I slipper af med kolikken Min erfaring som sundhedsplejerske og mine studier af emnet har ledt mig frem til, at kolik i de fleste tilfælde har med babyens fordøjelse at gøre. Hvis barnets mave og tarme er påvirkede, udløser det smerter. For at afhjælpe disse smerter, er der forskellige ting at gøre. Bedst er det jo at gøre noget ved årsagen. Så her må vi have fat i at: 1) Ændre på kosten! Hvis barnet ammes, er det mors kost, der skal ændres. 2) Hjælpe på madens transport gennem kroppen vha. zoneterapi og massage. Derudover kan ofte det betale sig at benytte: 3) Probiotika (mælkesyrebakterier) 4) Homøopatisk medicin og blomster dråber. 5) Beroligende te. 6) Beroligende lyde 7) Rytmiske bevægelser Inden du bliver helt forpustet vil jeg skynde mig at sige, at det slet ikke er sikkert, at du behøver at bruge alle punkterne. Punkt 1 og 3, er dog et MUST. De andre punkter kan hjælpe resultaterne på vej. Men her kan du vælge dem, som du synes passer bedst til jeres familie. Inden vi går i gang med listen, vil jeg lige starte med at minde om, at der er undersøgelser, der beviser en klar sammenhæng mellem rygning og kolik. Derfor giver det altså en rigtig god grund (blandt 1000 andre) til at stoppe med at ryge! Hvis du og/eller din partner fortsat ryger, vil der være risiko for, at disse vejledninger ikke har den ønskede effekt. www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 6

1) Ændre på kosten. Som sagt er der en stor sammenhæng mellem kolik og din babys fordøjelse. Og fordøjelsen hænger selvfølgelig sammen med, hvilke noget mad, barnet spiser. Der findes flere forskellige måder, man kan reagerer på fødevarer på: En klassisk allergi: Hos lægen kan man få taget en blodprøve, der viser om man f.eks. har en klassisk mælkeallergi dvs. immunforsvaret reagerer med en IgE-reaktion på mælk. Men man kan også reagere på andre måder En forsinket allergi betyder, at kroppen danner IgG antistoffer. Forsinket allergi kan undersøges via en blodprøve på en privatklinik (f.eks. nordicclinic.dk, iom.dk, laserklinikken.dk). Reaktionen kan komme op til 3-72 timer efter kontakten. IgA kan også spille en rolle. En intolerance opstår, fordi man mangler enzymer til at nedbryde maden i tarmen. Et typisk eksempel er laktose-intolerance. Der findes mange flere på verdensplan med laktose-intolerance end i Danmark. Vær derfor særligt opmærksom på adopterede børn eller børn med anden genetisk oprindelse. Det kan udersøges via egen læge med en blodsukkermåling før og efter indtagelse af et glas mælkesukker. Men det kan også være andre fødevarer, som kroppen ikke får fordøjet ordentligt f.eks. gluten. Når ufordøjet mad passerer tarm-slimhinden, kan det lave ravage i kroppen. Som du kan se, findes der mange måder at reagerer på fødevarer på. Og desværre kan man som sagt ikke bare gå til sin praktiserende læge og få taget en blodprøve, der kan give svaret på, hvad man ikke kan tåle. Så selv din læge siger, at du eller dit barn ikke har fødevareallergi, så er det altså ikke hele svaret! Hvis dit barn allerede er blevet undersøgt hos lægen for f.eks. mælkeallergi, er det altså desværre ikke nogen garanti for, at det tåler f.eks. mælk 100 %. Og den bedste måde man finder ud af, om der er problemer med andre fødevarer, er at udelukke dem fra kosten en periode for at se, om det giver de ønskede resultater. Børn (og voksne) kan i princippet reagere på mange forskellige fødevarer, men på førstepladsen ligge komælksprodukter. Hvis dit barn får modermælkserstatning, så må vi kigge på, hvilken slags det er. De almindelige modermælkserstatninger (NAN og Allomin) er lavet på almindelige komælksproteiner. Proteinerne i komælk kan være svære at fordøje for mange især for en lille ny tarmslimhinde, som ikke er helt modnet endnu! Det er bl.a. derfor, at mange børn, som får modermælkserstatning, døjer med hård mave. Flere undersøgelser viser en bedring af kolik, når der skiftes til en anden slag modermælkserstatning. www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 7

Der findes nemlig modermælkserstatninger, hvor proteinerne er slået mere eller mindre i stykker på forhånd, så de bliver nemmere at fordøje. Nutramigen, Profylac og Althera er det der kaldes hypoallergene produkter. Proteinerne i disse produkter er fuldt hydrolyserede dvs. de er helt slået i stykker. Traditionelt er det disse produkter, som man bruger til babyer, der er i risiko for at udvikle allergi. Man ved altså, at de er mere skånsomme ved kroppen end de almindelige produkter. Hvis dit barn får almindelig NAN eller Allomin, så skal du skifte til et af disse produkter. De købes på apoteket. Ulempen er, at de ikke smager særlig godt! Althera er det nyeste produkt, så det har de måske ikke. Producenten skriver, at Althera er det, der smager bedst. Så bed evt. apoteket om at skaffe det hjem. Hvis I har allergi i familien, kan I få jeres egen læge til at skrive en såkaldt grøn recept. Så kan I få tilskud til at købe Nutramigen, Profylac eller Althera. Hvis I oplever, at jeres barn bedre tåler et af disse produkter, er det ofte også muligt at få en grøn recept, selvom der ikke er klassisk allergi i familien. Hvis det er helt umuligt, at få jeres barn til at drikke en fuldt hydrolyseret modermælkserstatning, kan man prøve med en delvist hydrolyseret. Den hedder NAN HA og købes i større supermarkeder. Her er proteinerne kun delvist slået i stykker på forhånd, men det er trods alt bedre end de traditionelle produkter. Undersøgelser med NAN HA viser, at det giver færre maveproblemer end traditionelle modermælkserstatninger. Hvis dit barn ammes, så er det mors kost, vi skal have kigget på. Hvis du drikker kaffe og/eller grøn te, vil jeg allerførst anbefale dig at stoppe med det, da koffein ikke er godt for en lille baby. Det kan i sig selv give en del uro. Der er lavet en undersøgelse i et bachelorprojekt ved Forskningsinstitut for Human Ernæring ved Landbohøjskolen (2001) som understøtter, at der er en sammenhæng mellem kost og kolik. Igen handler det om, at nogle fødevarer er svære at fordøje især for en lille ny tarmslimhinde! Det kan i princippet dreje sig om mange forskellige fødevarer, men der er dog nogen, der skiller sig mere ud end andre. Først og fremmest komælk. Som du kan læse under afsnittet vedr. modermælkserstatninger. Så det bevist, at hvis man slår komælksproteinerne i stykker, så volder de ikke så store problemer, som når de indtages i fuld størrelse. Altså kan komælk være svært at fordøje ikke mindst for små nye maver. www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 8

Flere undersøgelser viser også, at der er en sammenhæng mellem komælk og kolik (se evt. kildelisten). Så trin 1 er at mor udelukker alle komælksprodukter i minimum 14 dage. Dvs.: Mælk, smør, ost, fløde, youghurt osv. Men også produkterne der indeholder komælk. Ofte bruges det i form af: laktose, vallepulver eller skummetmælkspulver. Der skal altså læses grundigt på ingredienslisten på alle sammensatte madvarer. Det kan godt føles lidt besværligt i starten. Men du finder hurtigt ud af, hvilke produkter, du kan spise, og hvilke du skal gå uden om. Brug gerne guiden: Hvad spiser jeg i stedet for. Så vil du måske spørge: Kan jeg ikke bare nøjes med at undgå den synlige mælk? Jeg har mødt mange familier som fortæller mig, at de har prøvet at tage mælken ud af kosten for at se, om det kunne hjælpe på et helbredsproblem. Men det hjalp ikke. Når jeg så spørger ind til det, så viser det sig altid, at de ikke har været 100 % konsekvente. Og ofte heller ikke har prøvet det længe nok. I forhold til kolik, skulle I dog kunne mærke en forskel i løbet af 2 uger, hvis I er 100 % konsekvente. Husk at læse guiderne Sådan bliver det nemmere for jer og Sådan bliver det rart for dit barn. Hvis ikke I oplever, at kolikken aftager efter de 14 dage, så kan der være andre fødevarer på spil. Næste skridt bliver så også at undgå gluten. Gluten er protein, der især findes i kornprodukterne hvede, rug, byg og havre. Indholdet i hvede er betydeligt højere (80%) end i de tre andre kornsorter og sådan noget som majs, ris og hirse indeholder ikke gluten. Igen må du i gang med at læse ingrediens-lister. Vær især opmærksom på: Morgenmadsprodukter, pålæg, færdigretter, bouillion, slik (især lakrids), chips, sennep, ketchup, mayonnaise, remoulade, øl. Brug guiden Hvad spiser jeg i stedet for til at finde alternativer. Derudover kan det være en god idé at lægge mærke til, om kolikken er værre på nogle tidspunkter end andre. Hvis den er det, så prøv at tænk over, hvad du har spist forudgående. Nogle fødevarer har mere tendens til at give problemer end andre (ud over mælk og gluten). Det er f.eks. Chokolade, kål, løg, citrusfrugter, æg, jordbær, tomater og krydret mad. Det kan give dig en idé om, hvad du måske skal passe lidt på med at spise i en periode. www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 9

Du undrer dig måske over, hvorfor jeg ikke nævnte disse fødevarer som de allerførste? Du har måske hørt fra din egen mor eller din sundhedsplejerske, at du skulle passe på med at spise netop disse. Og det er som sagt også rigtigt, at de kan give uro hos din baby. Men hvis først dit barns tarmslimhinden er i god stand, dvs. den ikke bliver belastet af de store proteiner i f.eks. komælk, så er min erfaring, at den ofte godt kan klare en lille smule af disse fødevarer. Men vær alligevel opmærksom! Nu tænker du måske: Er der overhovedet noget, jeg kan spise? Jeg bliver da helt tosset, hvis jeg skal gå og tænke på alt, hvad jeg putter i munden. Fat mod, der er lys forude. Langt de fleste vil kunne nøjes med at undvære komælken for at opnå en bedring (evt. sammen med nogle af de andre 7 punkter på listen). Når først den lille tarmslimhinde ikke bliver belastet af store komælksproteiner længere, vokser den sig stærk og tæt hen ad vejen. Og så kan den sagtens holde til, at du spiser en varieret kost. Hen ad vejen kan det også være, at den godt kan holde til, at du får lidt komælk engang imellem. Du kan prøve dig forsigtigt frem. Prøv evt. først med Acidoyoghurt fra Thise. Den er syrnet længe, så den er forholdsvist nem at fordøje. Det er også altid en god idé, at spise en god organisk multivitamin-mineral tablet for at styrke både dig og barnet. Læs guiden om kosttilskud. Nu har du fået en idé om, hvilke fødevarer, der giver problemer for sit barns fordøjelse. For yderligere at hjælpe fordøjelsen på vej, skal vi se på næste punkt. 2) Hjælpe på madens transport gennem kroppen. Når maden er blevet æltet rundt i mavesækken med forskellige fordøjelsesenzymer, skal den videre igennem tyndtarmen og herefter tyktarmen. Tyktarmen laver bevægelser, kaldet peristaltik, som skubber maden fremad mod endetarmen. Hvis maden bliver for længe i tyktarmen, kan den sætte sig fast til forstoppelse. Det giver smerter og ubehag. Du kan hjælpe dit barns peristaltik på vej gennem zoneterapi og massage. Brug planchen med zoneterapi-punkterne til at se, hvor du skal trykke på fødderne. Se den medfølgende video for demonstration. Inden du selv går i gang, skal du først læse guiden Generelt om zoneterapi og massage. Forvent, at dit barn er tørstigt efter behandlingen og sikkert også træt. www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 10

Der kan komme en forværring efter 1. eller 2. behandling. Giv gerne behandling 3 dage i træk og tag derefter 2-3 dages pause. Gentag, hvis der fortsat er behov. 3) Probiotika Probi hvad for noget? Ordet probiotika betyder for livet. Probiotika er mælkesyrebakterier. De har ikke noget med mælk at gøre, men vokser bl.a. i syrnede mælkeprodukter. Mælkesyrebakterier findes naturligt i tarmsystemet og i fødevarer og som kosttilskud. I tarmsystemet er der faktisk 10 gange så mange bakterier som der er celler i hele kroppen! Og der er over 600 forskellige bakterie-stammer. Så det er super vigtigt, at de fleste bakterier er af den nyttige slags. Der findes nemlig også dårlige tarmbakterier, som kan give forrådnelse og store problemer for hele kroppen også ondt i maven. Men som sagt kan du tage probiotika som kosttilskud. Du kender det måske mest i forvejen som kapsler til at forebygge feriemave. Men der findes forskellige produkter og lige om lidt vil jeg fortælle dig, hvilke mærker jeg anbefaler. Først forklarer jeg dig lige lidt mere: Hos en nyfødt baby indeholder tarmen slet ingen bakterier, men allerede få timer efter fødslen etableres bakterier, der kommer både fra moren og fra omgivelserne. Der er forksel på. Om barnet er født almindeligt eller ved kejsersnit. Hvis det fødes almindeligt, arver det moderens bakterieflora fra fødsleskanalen. Men hvis det fødes ved kejsersnit, får det i stedet flora fra huden og omgivelserne, hvilket ikke er optimalt. Men selvom barnet er født normalt, kan der alligevel være problemer, fordi mors bakterieflora heller ikke (faktisk sjældent) er i top. Når barnet er to år, er tarmens bakterieflora stort set den samme som hos voksne. Den indeholder forhåbentlig en afbalanceret mængde af både gode og dårlige bakterier. Det er vigtigt at have en god balance og masser af bakterier for at opbygge en tyktarmsflora, der er modstandsdygtig over for sygdomsfremkaldende bakterier. En god balance i tarmen har også betydning for opbygningen af kroppens immunforsvar og selvfølgelig for fordøjelsen. Ca. 70 % af immunforsvaret sidder faktisk i fordøjelsen. MEN Balancen i tarmfloraen er sårbar overfor mange forskellige ting f.eks.: Antiobiotika/Penicillin behandling, narkose, stivelsesholdig kost (sukker, hvidt brød, hvide ris, pasta osv.), mad med konserveringsmidler, for få fibre, for lidt tarmbevægelse, kaffe, stress mm. Hvis moderens tarmflora er ude af balance (hvilket jo altså er tilfældet hos rigtigt mange), påvirker det barnet både fra fødslen og gennem amningen. www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 11

Men det kan man som sagt heldigvis rette op på ved at tage kosttilskud. Probiotiske mælkesyrebakterier har en række særligt gode helbredsmæssige egenskaber. F.eks.: Den skal kunne overleve vejen gennem mave-tarm-kanalen Den skal være i stand til at formere sig i tarmen Den skal kunne balancere stofskiftet i tarmene Den skal have en række sundhedsfordele, blandt andet kunne styrke kroppens immunforsvar og fordøjelse. Der er lavet undersøgelser, som dokumenterer, at tilskud af probiotika har effekt mod kolik. (Saavedra JM et al, 2004). Hvis du ammer, er det en god idé at give både dig selv og din baby tilskud. Hvis dit barn får flaske, giver du selvfølgelig til din baby (Mor må også gerne tage ). Der findes forskellige mærker. Til helt små børn er dette produkt godkendt af sundhedsmyndigheder fra barnet er 14 dage. BioGaia. Den er i dråbeform. Den indeholder dog kun en slags bakterier, men kan dog alligevel have rigtig god effekt. Prøv den af. Hvis ikke effekten er stor nok, kan I, når flasken er tom, skifte til f.eks.: Andre gode mærker til børn: NDS Panda eller Udo s Choise Probiotic Infant blend. Ved begge er det bestemt af sundhedsmyndighederne at: Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske indtages af gravide eller bør under 1 år. Hvis det anbefales til børn under 1 år kan det medføre bøde. De købes i helsekosten og har begge to en kombination af flere bakteriestammer. Følg anvisningerne på pakken. Til mor findes også produkter fra NDS eller Udo. Eller f.eks. Multidophilus fra Solaray, som er kapsler til at sluge. Og ud over at tage tilskud, er det selvfølgelig også vigtigt, at mor plejer sin tarmflora ved at undgå hvidt mel, pasta, ris og sukker! Og spiser masser af grøntsager og fuldkorn. 4) Homøopatisk medicin og blomsterdråber Der findes forskellige typer homøopatisk medicin, som kan hjælpe jer til et roligt og tilfreds barn. www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 12

Viburcol: Børn op til 1 år: 1 pipetter (15 dråber) i løbet af dagen eller 5 dråber 3 gange dagligt. I akutte tilfælde op til 4 pipetter om dagen. Bach s Rescue blomsterdråber: Kom 4 dråber i lidt kogt vand, modermælk eller i sutteflasken. Eller fortynd med lidt vand og smør på maven. Tag også gerne dråberne selv. Bach Rescue Cream: Smøres på maven. Carbo betula D6: 2-3 dråber. Chamomilla D6 gnides ind ved navlen 3 gange dagligt. Carbo betula D12. Hvis der er meget luftdannelse. ½ ampul ved sengetid. Gives hver 2. dag, hvis det fortsat er behov. Gives i alt 3-4 gange. Vær opmærksom på, at første dosis kan give en forværring. Chamomilla Comp. Øger velbefindende ved oplevelse af krampe i maveregionen. Vælg f.eks. at kombinere et af Bachs blomsterprodukter med et af de andre produkter. 5) Beroligende te Forskellige urteteer virker mod kolik: Fennikel Anis Kamille Hvis mor ammer, er det bedst at drikke teen selv, da en sutteflaske kan forstyrre barnets sutteteknik. Og hvis barnet drikker sig mæt i te, vil det sutte mindre ved mor og mælkeproduktionen vil gå ned. Man kan dog også give barnet en smule te (lunken, selvfølgelig) på en teske eller af et lille engangs snapsebæger, som kan trykkes lidt sammen og sættes op til barnets mund, så barnet kan slubre teen op med tungen. Hvis barnet er vant til sutteflaske, kan man give teen heri. Men pas på igen, at det ikke bliver i for store mængder, så barnet ikke kan drikke modermælkserstatning. Undgå helst at søde teen, da sukker ikke er godt bl.a. for tarmfloraen (se under probiotika). Hvis det er nødvendigt at søde, så brug evt. en lille bitte smule agavesirup (børn under 1 år må ikke få honning). 6) Beroligende lyde www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 13

Mens dit barn lå i maven, hørte det en masse lyde. Der kom lyde fra mors hjerteslag og stemme, rumlende lyde fra fordøjelsen, blodet der susede i moderkagen. Og selvfølgelig de dæmpede lyde fra verden udenfor. Disse former for lyde virker beroligende for dit barn. Derfor oplever mange forældre, at barnet falder til ro ved lyden fra: Vaskemaskinen, tørretumbleren, støvsugeren, en køretur i bilen. Der findes en CD, som er specielt udviklet til at berolige små børn via velkendte lavfrekvente lyde, som gentages igen og igen. Nogle af lydene forsøger at efterligne det komplekse lydmiljø, der findes i livmoderen. Andre er sammenblandinger af lyde, som kendes fra dagligdagen. CDén er lavet af børnelæge dr. Harry Zehnwirth og hedder Sov godt. En guide til forældre med små børn. Den købes i boghandlen. 7) Rytmiske bevægelser. Rytmiske bevægelser virker ofte også beroligende for barnet. Det kan være en køretur i bilen eller barnevognen. Det kan også være: En gyngetur i en sansegynge, hvor barnet kan ligge ned f.eks. på sin dyne. En hoppetur i armene på mor eller far, som sidder og bouncer på en stor Gymball. Bolden kan bruges til mange ting f.eks. som sanse/motorik redskab til barnet, som f.eks. kan ligges på maven på bolden og vippes stille frem og tilbage. En rigtig god idé er at investere i en slynge! Undersøgelser viser, at børn der bæres i slynge, græder mindre. En slynge har mange fordele: Barnet får tryghed, fordi det bæres tæt på kroppen. Mor/Far får hænderne fri til at lave noget andet, mens de bærer barnet Barnet er tæt omsluttet og støttes godt, så det ikke belaster ryggen (modsat en traditionel bæresele) Slyngen kan bruges fra nyfødt og helt til 2½-3 år. Der findes mange typer af slynger. Det kan være lidt uoverskueligt at vælge, men en almindelig ringslynge kan være et godt sted at starte. Der findes masser af forums på internettet, hvor du kan få råd og vejledning af andre slynge-brugere f.eks. http://slyngebarn.amandur.dk/ www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 14

Slyngerne er ved at finde stor udbredelse. Så nu kan du også købe dem i de traditionelle børnebutikker. Men de kan også købes via internettet. Måske synes du den er lidt kringlet i starten det er helt almindeligt at man kaster den hen i hjørnet et par gange Men husk at finde den frem igen! Når først du har håndelaget, bliver den uundværlig! Hvad er ellers vigtigt? Det er meget afgørende, at du får hjælp til dig selv! Dit barn vil altid spejle din sindstilstand, så hvis du er tvivlende, udmattet, ked af det osv., så vil dit barn også være det. Husk at du altid selv skal tage iltmasken på, inden du hjælper andre i flyet! Hvis du ikke selv får overskud, kan du heller ikke hjælpe andre. Så derfor: Bed om hjælp tag imod hjælp til f.eks: Madlavning, indkøb, rengøring. En, der kan gå en tur med barnevognen, mens du selv hviler dig. Husk at mærke RIGTIG godt efter, hvad du skal sige JA og NEJ til. Hvis I f.eks. bliver inviteret til familie-fest. Så er det fantastisk vigtigt, at du ikke lader dig diktere af, hvad de andre nu tænker. Men i stedet mærker efter, hvad du og dit barn har brug for! Desværre er det blevet moderne at sige, at man jo ikke skal lade det hele gå i stå, bare fordi man har fået et barn Eller måske høre man nogen omtale et andet par, der fået barn, som kedelige og pylrede. Luk ørene og mærk efter mave-fornemmelsen!!! Det er den bedste gave, du kan give dig selv og dit barn. Det er allerede nu, at du kan vise dit barn, at det er vigtigt at passe på sig selv. Efterhånden som din baby bliver større, vil du tydeligt opleve, hvordan børn gør som forældrene gør og ikke som forældrene siger. Afslutning: Nu er du måske helt svedt og forvirret over, hvor du skal starte? Hvilke af rådene, skal du gå i gang med? Som tidligere skrevet, så er de to vigtigste punkter: punkt 1 og 3. Derudover må du vælge, hvilke af punkterne du synes, passer bedst til jeres familie. Du kan tage dem hen ad vejen. www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 15

Måske tænker du nu: Hvorfor har læger og sundhedsplejersker omkring mig ikke givet mig de her råd? Hmmm.. Kost og kosttilskud har desværre en meget lille plads i det traditionelle sundhedsvæsen. I landene omkring os (f.eks. Tyskland og England) har man meget mere fokus på den slags. Og i Sverige har hver en lille købmand på landet produkter til mælke- og gluten overfølsomme. Som du kan se på kilde-listen, så er det ikke fordi, der ikke er lavet masser af undersøgelser, der bakker op om mine råd. Men området er bare noget forsømt i det almindelige sundhedsvæsen. Så giv det en chance! Lad resultaterne tale for sig selv. Selvom det kan virke lidt uoverskueligt at gå i gang med, så tænk på, at det jo er en meget mild behandling frem for at skulle give medicin (med tilhørende bivirkninger og belastning for kroppen). Og at det jo styrker dig og dit barn på lang sigt, at få styr på eventuelle overfølsomheder og styrke fordøjelsen! God fornøjelse og rigtig god bedring! Hvis du har brug for mere individuel rådgivning er du meget velkommen her: http://æblebørn.dk/aebleboern/personlig-konsultation.aspx Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler. www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 16

Kilder: Infant Nutritional Factors and Functional Constipation in Childhood: The Generation R Study. (Kiefte-de Jong J. C. et al. Am J Gastroenterol. 2010 Apr; 105(4): 940-5.) A Formula Containing Galacto- and Fructo-Oligosaccharides Prevents Intestinal and Extra-Intestinal Infections: An Observational Studies.(Bruzzese E., et al. Clin Nutr 2009;28:156-61.) Effect of a Low-Allergen Maternal Diet on Colic Among Breastfed Infants: A Randomized, Controlled Trial (David J. Hill et al. 2005) Fetal growth and infantile colic. (Søndergaard C, Skajaa E, Henriksen TB Archives of Disease in Childhood. 2000;83:F44-F47.) Macromolecular Absorption in Infants with Infantile Colic. (Lothe L, Lindberg T, Jakobsson Acta Paediatr Scand.1990;79:417-21.). Allergies in Breastfed Babies to Food Ingested by the Mother. (Gerrard JW Clinical Reviews in Allergy.1984;2(2):143-9.) Food Intolerance in Infancy Allergology, Immunology, and Gastroenterology.( Hamburger RN The Carnation Co, Los Angeles/Raven Press, New York, 1989. Side 3, 10-13, 25, 32, 44-54, 190) The effect of smoking on lactation and infantile colic. (Matheson I, Rivrud GN JAMA.1989;261:42-3.) Cow s Milk Formula as a Cause of Infantile Colic: A Double-Blind Study. Lothe L, Lindberg T, Jakobsson I Pediatrics.1982;70(1):7-10.) Servere Infantile co lic and Food Intolerance: A Long-Term Prospective Study. (Iacono G, Carroccio A, Montalto G, Cavataio F, Bragion E, Lorello D, Balsamo V, Notarbartolo A Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition. 1991;12:332-5.) Cow s Milk Whey Protein Elicit Symptoms of Infantile Colic in Colicky Formula-Fed Infants: A Double-Blind Crossover Study. (Lothe L, Lindberg T Pediatrics.1989;83(2):262-6.) www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 17

Dietary treatment of infant colic: a double-blind study. (Campbell JPM. Journal of the Royal College of General Practitioners.1989;39(318):11-14.) Maternal diet and infantile colic in breast-fed infants (Evans RW, Allardyce RA, Fergusson DM, Taylor B. Lancet.1981;1(8234):1340-2.) Cow s Milk Proteins Cause Infantile Colic in Breast Fed Infants: A Double-Blind Crossover Study. (Jakobsson I, Lindberg T. Pediatrics.1983;71(2):268-71.) Milk-drinking mothers with colicky babies. (Jenkins GHC) Lancet.1981;2(8240):261. Cow s Milk as a Cause of Infantile Colic in Breast-Fed Infants. (Jakobsson I, Lindberg T. Lancet.1978;2(8087):437-9.) "Lactobacillus reuteri (American Type Culture Collection Strain 55730) versus simethicone in the treatment of infantile colic: a prospective randomized study," Savino F, Pelle E, et al, Pediatrics, 2007; 119(1): e124-130. (Address: Department of Pediatrics, Regina Margherita Children's Hospital, University of Turin, Piazza Polonia, 94 10126 Turin, Italy. E-Mail: francesco.savino@unito.it ). Naturlig hjælp til børn. Foreningen Alma. www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 18