Af Anette Straadt, Naturlig Sundhedsplejerske,

Transkript

1 Af Anette Straadt, Naturlig Sundhedsplejerske, 1

2 Indholdsfortegnelse Introduktion. side 3 Din babys fordøjelse.....side 3 Hvornår starter I?...side 5 Den allerbedste mad.....side 7 Hvordan giver jeg mit barn den første mad?...side 8 Hvad skal jeg så fortsætte med?...side 9 Hvilke fødevare kan give problemer?...side 11 Nogle grundregler...side 12 Kosttilskud...side 13 Oversigt.. side 16 Afslutning side 17 Kilder...side 18 2

3 Introduktion Din lille baby vokser afsindigt stærkt. Han/hun tredobler sin vægt det første leveår. Derfor er det af den største vigtighed, at de byggesten, som kroppen får tildelt, er af den bedste kvalitet. Hvis kroppen skal blive sund og stærk, skal den bygges op af sunde celler. Og sunde celler kommer ikke ud af den blå luft, de laves bl.a. ud fra sunde madvarer. Det første halve år af sit liv, har dit barn brug for god mælk fra sin mor, eller en god modermælkserstatning. Men så er dit barn klar til at gå i gang med lidt fast føde. Hvis ikke du synes din amning fungerer super, vil jeg meget anbefale dig at anskaffe dig guiden: Amning med glæde. Du finder den her: I denne guide, som du sidder med her: Sund og glad baby med sund mad, får du først lidt baggrundsviden om dit barn fordøjelse. Herefter vil du få viden om, hvilken mad, der er den allerbedste for din baby. Og til sidst vil du kunne læse om, hvilke kosttilskud jeg anbefaler, og hvorfor det er en god idé at give kosttilskud. Din babys fordøjelse: Lige før dit barn blev født, var dets tarmsystem helt sterilt. Under og efter fødslen opfangede barnet mikroorganismer som mælkesyrebakterier fra omgivelserne dvs. fødselskanalen, moderens hud, sygehuset, hjemmet osv. Herefter har dit barns tarmflora udviklet sig bl.a. afhængigt af, om det er blevet ammet eller har fået modermælkserstatning. Barnets tarmflora og fordøjelse udvikler sig gradvist. Det er vigtigt at barnets tarmflora er god, da den har stor betydning både for fordøjelsen af maden og for immunforsvaret. Ca. 70 % af immunforsvaret sidder i mave-tarm systemet. Tarmen er fyldt af bakterier. Rigtigt mange! Og det er afgørende, at det er de rigtige former for bakterier. For mange ubudne gæster gør fordøjelsen af maden dårlig og gør livet svært for de gode tarmbakterier, som er med til at styrke forsvaret mod allergenerne. 3

4 For at fordøje maden, skal der være forskellige enzymer tilstede. Og tarmslimhinden skal fungerer optimalt, så der ikke sendes ufordøjet mad over i blodbanen. Nogle fødevarer er sværere at fordøje end andre. Derfor er det ikke lige meget, hvad for noget mad, du vælger at give dit barn. De forkerte fødevarer kan give forstoppelse, eksem, slim og dårligt immunforsvar. De rigtige fødevarer kan til gengæld give en god fordøjelse med et godt immunforsvar. Og en god udvikling af celler og nervesystem. Det er selvfølgelig helt individuelt, om der er nogle fødevarer, som dit barn ikke tåler så godt. Men nogle fødevarer har større tendens til at give problemer end andre. Herunder Komælk og glutenholdigt mel (hvede, rug, byg, havre) Hvedemel indeholder langt mest gluten. Rug og byg indeholder lidt gluten. Havre indeholder fra naturens side ikke gluten, men da den vokser på marker side om side med andre sorter og males på de samme møller, bliver der op til 10 % andre (glutenholdige) kornsorter blandet i. (Du kan købe 100 % glutenfri havregryn i helsekost butikker og enkelte supermarkeder). Når du starter på at give dit barn fast føde, har du en helt unik mulighed for at følge med i, hvad dit barn tåler. Hver gang du introducerer en ny fødevare, kan du holde øje med, om der kommer reaktioner. Du kan især holde øje med: eksem, snot, diarre, forstoppelse, ondt i maven. Husk at en overfølsomhed kan vise sig fra 3 timer til 72 timer efter indtagelsen. (Hvis det er en klassisk allergi vil der komme reaktioner umiddelbart efter indtagelsen). Lidt længere henne i denne guide, er der et forslag til, hvornår du med fordel kan introducere forskellige fødevarer. Hvordan ved du så, om dit barns fordøjelse fungerer godt? Du holder godt øje med bleen. Dit barn skal helst have afføring mindst en gang i døgnet. Babyer der ammes fuldt ud, behøver ikke at have afføring hver dag. Tværtimod. Der kan gå helt op til 10 dage, fordi ammemælken er så fint sammensat, at babyen optagernæsten det hele. Så hvis du har ammet fuldt ud og starter op med at give lidt grød/mos en gang om dagen, vil der selvfølgelig være en overgangsperiode, hvor dit barn ikke har afføring hver dag endnu. 4

5 Men efterhånden som dit barn får mere og mere mad, vil det også få mere gang i afføringen. Dit barn skal altså have daglig afføring, når I er godt i gang med den faste føde. Og det skal ikke være hverken for tyndt eller hårdt. Det skal heller ikke lugte alt for voldsomt. Konsistensen må gerne være fast, men ikke knoldet og det skal heller ikke være for svært at komme af med. Der må gerne presses lidt, men det skal komme af sig selv og uden at babyen bliver ked af det. Og så skal dit barn selvfølgelig være sund og rask det meste af tiden. Altså ingen eksem, konstant snot eller ondt i maven. Hvis der er nogle af disse problemer, kan det være et tegn på, at der er noget galt med fordøjelsen. Det kan også være et tegn på, at dit barns produktion af fordøjelsesenzymer ikke er helt klar endnu. Det kan godt tage lidt tid, før kroppen er klar til at fordøje nye fødevarer, som kræver flere forskellige enzymer. Så nogle gange kan det være nødvendigt at bakke lidt og gå tilbage til den mad, som barnet fungerede godt på. Giv så nogle få skefulde dagligt, så fordøjelsen ligeså stille får sat enzymproduktionen op. Hvis der allerede er problemer med fordøjelsen, så giv også et tilskud af probiotika (se mere om det senere) og vær opmærksom på, om der er nogle bestemt fødevarer, som dit barn ikke tåler særlig godt. Du kan evt. føre en maddagbog i nogle dage, og holde øje med, hvornår reaktionerne evt. kommer. For at forebygge problemer er det en god idé at starte med at give nogle fødevarer, som er lette at fordøje og som er nemme at spise. Efterhånden kan I udvide med andre fødevarer som også kræver lidt mere tygge-arbejde. Men det vender vi tilbage til. Hvornår starter I? Omkring ½-års alderen er et rigtig godt tidspunkt at begynde at introducere noget andet mad. 5

6 Her er barnet klar til at bruge tungen til at føre maden bagud i munden og synke det. Og klar til at bruge læberne til at tage imod maden fra en ske. Det er også så småt klar til at bruge tungen og kæberne til at tygge maden med. Nogle børn begynder at virke meget interesserede, når deres forældre spiser omkring 4 mdr s. alderen. Det hænger sammen med, at deres udvikling gør dem i stand til at følge mere med i omgivelserne og de oplever at munden er et spændende sted. Men det behøver ikke at betyde, at I skal i gang med at give grød eller mos. Barnets tarmsystem er stadig umodent og det har bedst af at vente lidt endnu. Nogle børn begynder at vågne mere om natten ved 4 mdr. s alderen. Og en del forældre tolker (logisk nok) dette som et tegn på, at barnet er sulten og har brug for mad. Men ofte hænger det sammen med, at børns søvnrytme ændrer sig lidt ved denne alder. Og min erfaring siger mig, at selvom man f.eks. begynder at give vælling, så gør det ikke nogen forskel på opvågningerne. Så igen må I huske på, at det er bedre at vente til barnet er ca. 6 mdr. hvor tarmsystemet er bedre klar. Og nu vi er ved vælling, så vil du opdage, at jeg ikke har skrevet vælling på noget sted. Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at give vælling. Når dit barn er ca. 6 mdr. er det klar til at spise grød med en ske. Og det kan starte med at drikke af en kop. Hvis det ammes, kan I fortsætte med det. Og hvis dit barn får flaske, fortsætter I bare med den modermælkserstatning, som I hele tiden har brugt. Der er altså ikke brug for vælling. Hvis du ammer og oplever, at dit barn mellem 4 og 6 mdr. virkelig er mere sulten og har brug for mere mad. Så vil jeg anbefale dig at læse produktet amning med glæde, som har flere tips til, hvordan du kan gøre din ammemælk mere mættende. Når så dit barn er omkring de 6 mdr., er tarmsystemet klar til mere mad. Hvis du alligevel har brug for at starte med mad før de 6 mdr., så start så mildt som muligt. Start helt uden gluten (som du vil se senere, anbefaler jeg at vente med glutenholdige fødevarer til efter 8/9 mdr s alderen.) 6

7 Den allerbedste mad Den allerbedste mad til dit barn: Gør dit barn mæt. Giver dit barn et stabilt blodsukker. Giver dit barn masser af vitaminer og mineraler. Giver dit barn sunde fedtsyrer (husk at tilmelde dig Æblebørn s nyhedsbrev, så du får den gratis guide om sunde fedtstoffer) Giver dit barn gode og letfordøjelige kulhydrater og proteiner. Så hvordan starter du? Den første mad skal være tynd og flydende som en cremet suppe. På den måde minder konsistensen mest om mælk, som dit barn er vant til. Efterhånden kan du selvfølgelig gøre den tykkere og også mere klumpet. Du kan starte med at give grød kogt på glutenfrit mel, men du kan også sagtens lave en tynd grøntsagsmos. Faktisk er mange grøntsager lette at fordøje end kornprodukter. Kornprodukter kræver simpelthen flere enzymer fra fordøjelsen for at blive nedbudt. Gode grøntsager at starte med er: Persillerod, hokkaido, sweet potatoes (søde kartofler ikke at forveksle med almindelige kartofler), andre græskar, agurk, blomkål, persille, pastinak, rosenkål, spinat og grønkål. Vær opmærksom på, at grønne bladgrøntsager er tilbøjelige til at opsamle nitrat. Der er derfor en ekstra god idé at købe disse grøntsager økologisk, da der er mindre nitrat i jorde, der ikke bliver kunstgødede. Kog grøntsagerne i så lidt vand som muligt og genbrug kogevandet til at koge grød, drikke, suppe, sovs eller bagning. 7

8 Grød skal i starten koges på glutenfrie kornsorter. Det kan være: rismel, majsmel, hirsemel, quimoamel. Eller tilsvarende i flager. Brug ikke rismel hver dag, da det indeholder arsen. Og hvad skal du så koge grøden på? Hvis du ammer, og du har overskud til det, kan du malke noget mælk ud og koge grød på det. Hvis dit barn får modermælkserstatning, og du er sikker på, at det kan tåle det (dvs. at dit barn ikke har problemer med snot, eksem, hård mave, tynd mave, ondt i maven, uro, ondt i ørene, mange ildelugtende prutter), så kan du koge grøden på det. Hvis dit barn har nogle af disse problemer eller du ikke orker at malke ud, kan du i stedet vælge at bruge en modermælkserstatning fra apoteket (nutramigen, profylac eller althera. Her er komælksproteinerne slået i stykker, så den er mere let fordøjelig) eller du kan koge grøden på vand og så tilsætte vitaminer, mineraler og fedtstoffer. (Mere om det senere). Hvordan giver jeg mit barn den første mad? Du starter med at tilbyde den første mad på et tidspunkt hvor dit barn ikke er træt, ikke er mæt, men heller ikke så skrupsulten, at det græder inden I får startet. Nogle siger, at man skal sidde med barnet på skødet. Jeg synes dog, at det er nemmere at have kontakt med barnet og aflæse ansigtsudtrykkene, hvis man sidder overfor sit barn f.eks. med barnet i en høj stol. Prøv jer frem, hvad I synes der virker bedst. Før en teske med mad op til barnets mund, og fortæl barnet, hvad det får. F.eks. nu får du lidt risgrød her på skeen. Og lad så barnet have tid til at fornemme den nye konsistens og smag. Nogle børn spiser kun 2 halve teskefulde den første gang. Andre spiser ½ dl. Lad barnet selv bestemme. Hvis det vender hovedet væk eller lukker munden sammen, skal det ikke have mere i dag. Fortsæt med at tilbyde mad hver dag. Men lad være med at amme eller give flaske lige efter måltidet. Så vender barnet sig til, at det ikke behøver at spise mad. 8

9 Én måde at gøre det på, når de første dage er gået og dit barn har vænnet sig lidt til det, er at tilbyde mad, når barnet har sovet (morgen, middagslur, eftermiddagslur eller hvordan det nu er hos jer). Og så amme eller give flaske, inden barnet skal sove næste gang. Men find den rytme, der passer bedst til jeres familie. Start med et enkelt måltid om dagen. Når det ene måltid er godt etableret kan du fortsætte til måltid nummer to. Det vil være individuelt, om man starter med frokosten, morgenmaden eller aftensmaden. Igen handler det om at vælge det tidspunkt på dagen, hvor dit barn er mest klar til det. Hen ad vejen vil I komme op på 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Men husk at det er rigtig fint at amme som mellemmåltider lige så længe I har lyst. Og at give flaske som mellemmåltider frem til mdrs. alderen. Hvad skal jeg så fortsætte med? Her kommer en oversigt over, hvilke fødevarer der er gode at introducerer ca. hvornår. Den er lavet ud fra, hvilke fødevarer der er mest milde for fordøjelsen. Husk, at listen er en tommelfinger regel. Dit barn overlever selvfølgelig, selvom du vælger en lidt anden rækkefølge med nogle af tingene. Brug listen som en inspiration, og få den så tilpasset til din familie. 0-6 mdr.: Amning og/eller modermælkserstatning. Hvis din amning ikke fungere super, så husk at du kan finde hjælp her: 6-8/9 mdr.: Grøntsagsmos af: Persillerod, hokkaido, andre græskar, søde kartofler, blomkål, persille, pastinak, gulerod, rosenkål, spinat, avocado, ærter og broccoli stilk. Grød af: Ris, majs, hirse, boghvede, quinoa og havre. Gerne af mærket Aurion: Den første grød. Aurion rister kornet let inden det males, hvilket gør det nemmere at fordøje. Følg opskriften på posen. 9

10 Lidt senere kan bruges gryn/flager af samme kornsorter. Frugt: pære, æble, hindbær, fersken, abrikos, kirsebær og banan. Drikke: Modermælk, modermælkserstatning, plantemælk: havremælk, mandelmælk, quinoamælk, en lille smule sojamælk og rismælk. Urteteer af f.eks. fennikel, anis, lindeblomst, brændenælde og kamille. Friskpresset grøntsagsjuice. Evt. en smoothie lavet af lidt frossen frugt, ½ banan, evt. lidt grøntsager, plantemælk (se under afsnittet hvad med komælk ) og en tsk. sund olie. Husk, at hvis du ammer, så er det en rigtig god idé (ud over multivitamin) at tage et tilskud af kalk/magnesium/d-vitamin, så dit barn får sit behov for disse ting dækket igennem modermælken. Fortsæt gerne med at amme til dit barn er 1 år eller længere, hvis I begge befinder jer godt med det. 8/9-12 mdr.: Grøntsager: I små letkogte hapsere, som barnet evt. selv kan stoppe i munden. Sorterne udvides med: kartofler, porrer, løg, andre kål, grønne bønner, selleri og rødbede. Korn: Byg og rug. Som grød og/eller brød. Hold godt øje med eventuelle reaktioner, når byg og rug introduceres, da det indeholder gluten (dog i ikke så store mængder) Æg: Start evt. med at tilbyde blommen og derefter hviden. Hold godt øje med eventuelle reaktioner, da æg er et hyppigt allergen. Ideér til pålæg på brødet: avocadomos, hummus, vegetarpostej, mosede søde kartofler, laks, banan, kogt æg. Frugter: Alle slags, men vær lidt forsigtig med jordbær og citrusfrugter. Hold godt øje med eventuelle reaktioner. Nødder: Start med mandelmos, da mandler som regel tåles bedst. Hasselnødder og jordnødder giver hyppigst problemer. Brug nødderne som smørepålæg eller kværnede i grøden. Vent med de hele nødder til barnet er ca. 3 år gammel, så det undgår at nødderne går i den gale hals. Proteiner: Kylling, lam, fisk, vildt, kikærter, hvide bønner, kalkun. Fra 12 mdr.: Grøntsager: alt 10

11 Korn: spelt, enkorn, emmer, Ølands hvede. Hold igen øje med eventuelle reaktioner, da disse kornsorter indeholder meget gluten. Hvis disse tåles, kan der gives almindeligt hvedemel gerne fuldkorn. Proteiner: Oksekød og svinekød fra sunde dyr. Igen vær opmærksom på, hvordan dit barn tåler det. Hvilke fødevare kan give problemer? Ja i princippet, kan børn reagere negativt på hvilken som helst fødevare, men erfaringen viser, at nogle fødevarer oftere giver problemer end andre. Komælk er svært at fordøje for en del mennesker. Især små børn. Komælk indeholder nogle proteiner, som kan være svære at fordøje herunder kassein. For andre er det mælkesukkeret, laktose, som er svært at spalte. I mange lange er den officielle anbefaling at vente med almindelig komælk til efter 1 års alderen. Hvis der er problemer i jeres familie med at tåle komælk, så vent gerne til efter 1 års alderen med at introducere det. Hvis I ikke har problemer, så kan I forsøge jer med lidt yoghurt mellem 9 og 12 mdr. Yoghurt er god at starte med, da den er syrnet og derfor lettere at fordøje. Vælg f.eks. acidomælk fra Thise Mejeri, da den er syrnet rigtigt længe. Hold godt øje med eventuelle reaktioner i 3-72 timer efter indtagelse. Hold øje med: ondt i maven, forstoppelse, diarre, eksem, snot, ildelugtende prutter, uro. Hvis det går fint med yoghurt, så kan I også prøve med smør og fløde og mælk. Start med små mængder og prøv så med lidt større portioner. Nogle børn tåler godt lidt mælk, men får ondt i maven, hvis de drikker et helt glas. Hvis ikke dit barn får komælk eller rigeligt med andre kalkholdige fødevarer (grønne grøntsager, havregryn, mandler, sesamfrø mm), kan det være fornuftigt at give et kalk/magnesium tilskud. Barnets behov fra 6-12 mdr. er 540 mg kalk i alt. Men da der også kommer noget fra maden, er et tilskud på 350 mg. som regel fint. 11

12 Husk at produktet skal indeholde både kalk og magnesium, da magnesium er nødvendigt for optagelsen af kalk. Vælg f.eks: Calcium Kids fra Solaray eller Mælkemineral. Alternativ til tyggetablet er Dolomit pulver, der kan blandes i grød/mos/fars/brød. Gluten er som sagt også en fødevarebestanddel, som man lige skal være opmærksom på. Natskyggefamilien har også vist sig, at give reaktioner hos nogle mennesker. Natskyggefamilien er bl.a. kartofler, tomater, aubergine, chili og peberfrugter. Så hvis dit barn får nogle reaktioner med forstoppelse, diarre, hudproblemer, snot el andet. Så prøv at pause lidt med disse ting og se, om det hjælper. Nogle grundregler: Tilsæt 1 tsk. økologisk koldpresset olie til hvert måltid. Veksel gerne mellem: Hørfrø, raps, oliven, kokosolie og evt. smør. Giv som udgangspunkt dit barn økologiske fødevarer. De indeholder flest næringsstoffer og sekundærstoffer. Og du undgår sprøjtegifte og pesticider, som bl.a. er under mistanke for at give for tidlig pubertet. Ingen honning før efter dit barn er fyldt 1 år. Der er risiko for jordbakterier i honning, som kan give pøleforgiftning hos helt små børn. Undgå at give dit barn sukker eller sukkerholdigt mad. Sukker er tomme kalorier og kroppen forbruger af sine vitaminer og mineraler i omsætningen af hvidt sukker. Vær især opmærksom på: saft, sodavand, slik, is, frugt-yoghurt mm. Ingen tilsætning af salt til barnets mad. Når barnet bliver så stort, at det begynder at smage på resten af familiens mad, er det i orden, at der er tilsat en smule salt. Undgå for store mængder af nitratholdige grøntsager: spinat, rødbede, fennikel, selleri, grønkål. De økologiske indeholder dog mindre end de konventionelle. 12

13 Giv ikke dit barn hele nødder, peanuts, popcorn og andet hårdt at tygge på, før barnet er ca. 3 år og tygger rigtigt godt. Giv ikke ymer, ylette og kvark før 1 års alderen. Heller ikke selvom dit barn tåler komælk. Disse produkter indeholder store protienmængder, som din babyes nyre ikke kan honorere endnu. Pas på med de store rovfisk (ex. Tun, sværdfisk, sildehaj, gedde, smørfisk). Indtil dit barn er 3 år, bør det max spise 25 g. om ugen, da de indeholder mange tungmetaller. Hjemmelavet grød og mos kan holde sig ca. et døgn i køleskabet Kosttilskud Kosttilskud kan være et godt supplement til sund mad. Hvis vitaminerne skylles ned med cola og chips, så er der dog ikke meget sundhed over det. Men hvis du giver dit barn en sund og nærende kost og så supplere med nogle gode kosttilskud, så giver du dit barn nogle rigtigt gode betingelser for at kunne vokse sig sund og stærk. Hvorfor skal du give dit barn kosttilskud? Det er meget svært at spise sig til tilstrækkelige vitaminer og mineraler selv med god økologisk kost. Undersøgelser viser, at de der både spiser sundt og tager kosttilskud, klarer sig bedst. Tyske forskere har undersøgt, hvordan indholdet af vigtige næringsstoffer er faldet de sidste 10 år. F.eks. indeholder æbler 80 % mindre C-vitamin og Broccoli 52 % mindre folinsyre. F.eks. i en stor artikel i det amerikanske lægetidsskrift JAMA, hvor der bliver der gjort rede for, at videnskabelige undersøgelser har vist at vitamintilskud er effektivt. Og i Danmark er det meget svært at få D-vitamin nok, da solen ikke skinner nok på disse breddegrader (D-vitamin dannes i huden, når solen skinner på den). Hvis du stadig er i tvivl om du skal give dit barn kosttilskud. Så læs evt. min artikel her, der handler om, hvad man skal tro på, når det kommer til børn og kosttilskud: 13

14 Måske har du læst guiden om sunde fedtstoffer, som du får, når du melder dig til Æblebørns nyhedsbrev? Ellers skal du læse den nu! Her får du forklaringen på, hvorfor sit barn også skal have tilskud af sunde fedtstoffer. Der kan selvfølgelig være stor forskel på, hvilke kosttilskud det enkelte barn har brug for. Så her får du en basis-pakke, som passer til de fleste sunde og raske børn. Til børn (under 11 år, herefter voksen dosis): 1) En god organisk børne-multivitamin. Organisk fordi så optages den bedre i kroppen. Børn, der kan tygge en tyggetablet: f.eks. Spektro Kids og Omnimini. Købes i matas, helsekost eller på internettet. Børn, der ikke kan tygge endnu: F:eks. Kinder vital flydende mixtur. 2) D-vitamin mcg. Gives nemmest som dråber. Skal være D3. Købes f.eks. i supermarkedet, Matas eller på apoteket. Eller som en del af fiskeolien, hvis du vælger en med ekstra D-vitamin. 3) Fiskeolie eller levertran læs mere om det i den gratis guide som du får, når du tilmelder dig Æblebørns nyhedsbrev. Vælg gode mærker som Eksimo 3 eller Nordic Naturals. 4) Probiotika f.eks. Udo s Choise Infant Blend.. Bio Gaia må anbefales til børn ned til 2 uger. Købes i helsekost eller på internettet. 5) Derudover til børn mellem 6 og 12 mdr : dagligt jerntilskud f.eks. 1 skefuld Iron F vital. Eller dråber eller pulver, som købes i supermarked eller i Matas. (Behøves ikke, hvis dit barn får mindst 400 ml. jernberiget modermælkserstatning dagligt) 6) Hvis dit barn ikke tåler komælk, skal du også være opmærksom på, om dit barn får kalkog magnesium nok? Det er især vigtigt, da jeg ikke anbefaler at koge grøden på komælk. Hvis dit barn får modermælkserstatning og tåler det fint (ingen øreproblemer, eksem, konstant snot, forstoppelse, diarre, ondt i maven), er det fint at koge grøden på modermælkserstatning og lade barnet drikke det af en kop. Det kan du gøre til barnet er 1 år. Herefter kan barnet drikke komælk, hvis det tåler det. Ellers læs kapitlet hvad med komælk. Hvis du ammer, så sørg for, at din modermælk indeholder tilstrækkeligt med kalk (tag tilskud af kalk/magnesium/d3). Efterhånden som dit barn spiser mere mad og ammes mindre, skal du give dit barn kalk/magnesium tilskud. F.eks. Calcium Kids, som også indeholder magnesium og lidt D-vitamin. 14

15 Barnets behov fra 6-12 mdr. er 540 mg kalk i alt. Men da der også kommer noget fra maden, er et tilskud på 350 mg. som regel fint. Vitaminer og jern kan f.eks. tilsættes grøden eller grøntsagsmosen. Hvis du giver kalktilskud, så skal du ikke give det samtidig med jern, da det hæmmer optagelsen. Kalktilskud tåler fint opvarmning, men husk at fiskeolien ikke kan tåle opvarmning, så den må først tilsættes når maden er kølet ned til spise-temperatur. Måske har du ikke hørt om probiotika før, så her får du lidt mere info om hvad der er? Ordet probiotika betyder for livet. Det er mælkesyrebakterier, der findes naturligt i kroppen og i fødevarer og som kosttilskud. Du kender det måske mest i forskellige surmælksprodukter f.eks. Acidomælk og A38 eller som kapsler til at forebygge feriemave. Hos en nyfødt baby indeholder tarmen slet ingen bakterier, men allerede få timer efter fødslen etableres bakterier, der kommer både fra moren og fra omgivelserne. Når barnet er to år, er tarmens bakterieflora stort set den samme som hos voksne. Den skal gerne indeholde en afbalanceret mængde af både gode og dårlige bakterier. Det er vigtigt at have en god balance og masser af bakterier for at opbygge en tyktarmsflora, der er modstandsdygtig over for sygdomsfremkaldende bakterier. Ca. 70 % af vores immunforsvar sidder i tarmen, så probiotika spiller en virkelig stor rolle her! Balancen i tarmfloraen er sårbar overfor forskellige ting f.eks.: Antiobiotika/Penicillin behandling, meget stivelsesholdig kost (sukker, hvidt brød, hvide ris, pasta osv.), kaffe og stress. Hvis moderens tarmflora er ude af balance (hvilket er tilfældet hos rigtigt mange), påvirker det barnet både fra fødslen og gennem amningen. Men det kan man heldigvis rette op på. Probiotiske mælkesyrebakterier har en række særligt gode helbredsmæssige egenskaber. F.eks.: Den skal kunne overleve vejen gennem mave-tarm-kanalen Den skal være i stand til at formere sig i tarmen Den skal kunne balancere stofskiftet i tarmene Den skal have en række sundhedsfordele, blandt andet kunne styrke kroppens immunforsvar og fordøjelse. Probiotika forbedre fordøjelsen hvilket giver et bedre immunforsvar og forebygger eksem. 15

16 Oversigt Her følger en oversigt over, hvordan dit barn spiser og forslag til mad til dit barn: 6-7 mdr. Sådan spiser dit barn: Starter med ske Kan spise grød Vænnes til at drikke af kop Forslag til mad: Grød af glutenfrit korn Grøntsagsmos Lidt frugtmos og evt lidt kokosyoghurt. Find opskriften her: mdr Sådan spiser dit barn: Kan tygge mindre findelt mad Kan spise små brødhapsere Kan tygge kogte grøntsager, der er skåret i små bidder. Forslag til mad: Grød af flager Let kogte grøntsager i små stykker Kogt ris Findelt dampet, kogt eller ovnbagt fisk og kød Rugbrød med pålæg af fisk, æg og grøntsager Små mængder rå eller kogt frugt. 16

17 9-12 mdr. Sådan spiser dit barn: Kan selv spise med fingrene Tygger godt. Kun hårde madvarer skal findeles Kan selv føre koppen med begge hænder Vil selv prøve/øve at spise med ske/gaffel Forslag til mad: Sammenkogte gryderetter med grøntsager, kød eller fisk Familiens aftensmad skåret ud, så barnet kan tygge maden Forskelligt brød og varieret pålæg. I starter selvfølgelig med et måltid om dagen. Når dit barn har vænnet sig til det og I kan se, at det går fint med at tåle maden, kan I øge til 2 måltider. Hvor hurtigt det skal gå med at øge antallet af måltider, kommer også an på, hvor travlt I har. Skal barnet snart ud at passes i dagpleje eller vuggestue, er det nemmeste, hvis barnet er vant til at spise flere måltider dagligt. Ellers handler det selvfølgelig om, at jeres barn trives og udvikler sig. Og så kan I tage det i det tempo, som passer jer bedst. Afslutning Du har nu fået en masse viden om: Hvordan dit barns fordøjelse fungerer. Hvilke noget mad, der er bedst at starte med, når dit barn er klar til det. Hvordan du giver maden til dit barn og hvilke kosttilskud du skal overveje. 17

18 Måske føler du dig stadig en smule usikker. Men det er helt normalt. Sådan har næsten alle forældre det. Mit bedste råd er at kaste jer ud i det, og starte lige så stille og roligt op f.eks. med noget risgrød fra Aurion og så udvider I hen ad vejen. Mange forældre oplever på et tidspunkt, at de synes de giver deres barn den samme slags mad hele tiden og hver dag. Men det er helt OK. Tænk på, at mens dit barn levede af mælk, var det det eneste, som dit barn fik. Ingen tvivl om, at variation er godt. Men det skal nok komme. Efterhånden som dit barn kan spise flere forskellige ting, bliver det nemmere. Det er bedre at holde sig til 2 forskellige slags grød og 2 slags grøntsagsmos, end at begynde at give mad, som dit barn ikke er klar til, eller som ikke er sundt og nærende. Hvis du synes, at maden bliver lidt den samme, så kan du i stedet variere lidt i den olie, du tilsætter i en periode. Veksel f.eks. mellem hørfrø, raps, oliven, kokos og mandelolie. (Alt sammen økologisk og koldpresset). Måske tænker du nu, hvad med opskrifter? Grødopskrifter finder du på poserne. Grøntsagsmos: kog grøntsagerne møre og mos dem. Hvis mosen er for tyk, så tilsæt lidt af vandet igen. Gem resten af vandet til at koge grød på eller til at drikke koldt. På længere sigt er det planen, at du på hjemmesiden kan finde opskrifter på lækker mad til både børn og voksne. Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du kan få de nyeste opdateringer direkte i din mailboks. Til slut vil jeg gerne anerkende dig for at tage ansvar for dit barns sundhed! Det er en investering, som vil komme ti-fold igen i trivsel og velvære for dit barn, og som vil række langt ind i fremtiden. Kærlig hilsen Anette Straadt Sundhedsplejerske og behandler. 18

19 Kilder: Kurt Svedros. Riksforbundet Hälsofrämjandet og Svenska Vegetariske Föreningen. Stockholm & Foodwire. JAMA 287: A mixture of prebiotic oligosaccharides reduces the incidence of atopic dermatitis during the first six months of Age, Arch Dis Child Moro G et al. 19