Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi 5. Slættidspunkt 1. slæt 6. Skal rødkløver dyrkes i renbestand?
Typer af såskær Dobbelte skiver med trykrulle Enkelt skive uden trykrulle Slæbeskær Græs Kløver Bredspredt 0 20 40 60 80 100 Pct. fremspiring
Typer af såskær Dobbelte skiver med trykrulle Enkelt skive uden trykrulle Slæbeskær Fremspirings hastighed Ensartethed Bredspredt 0 2 4 6 8 10 Karakter, 0-10, 10 = hurtig fremspiring, stor ensartethed
Konklusion Dobbeltskiver og trykruller i såsporet bedste fremspiring af græs hurtigste og mest ensartet fremspiring Bredspredning duer ikke!
Udbytte i nye græsarter 2. brugsår Art Sort Udbytte. og merudbytte pr. ha Hkg råprotein a.e. Fht. for udbytte Alm. rajgræs Målebla. 19,1010 112,0 100 Hyb.. rajgræs LHF 022132-0,24-2,3 98 Alm. rajgræs Arsenal 1,11 7,9 107 Rajsvingel Fojtan 7,54 20,5 118 Strandsvingel Jordane 9,02 27,8 125 LSD 3,44 14,8 3 forsøg, 2009
Foderværdi i nye græsarter 2. brugsår Pct. af tørstof FK rå - Art Sort suk - org. pro - NDF ker stof tein Kg tørstof pr. FE Alm. rajgræs Målebla. 15,6 16,2 42,0 78,2 1,09 Hyb. rajgræs LHF 022132 15,4 16,0 42,6 78,0 1,11 Alm. rajgræs Arsenal 15,1 15,6 43,5 77,6 1,12 Rajsvingel Fojtan 15,9 7,5 51,3 72,5 1,27 Strandsvingel Jordane 15,5 7,8 51,7 71,4 1,30 3 forsøg, 2009
Konklusion Strandsvingel: Højt udbytte af protein og energi. Dyrkningssikker under tørre og fugtige forhold. Lav fordøjelighed og sukkerindhold, derfor mindst 5 slæt årligt. Hård konkurrent k i blandinger med hvidkløver.
Oversigt over blandinger - Udlagt i sensommeren Blandinger Græs Indhold Kløver Bl. nr. 22 Bl. nr. 45 Bl. nr. 46 85 pct. alm. rajgræs 50 pct. rajsvingel, 32 pct. alm. rajgræs 50 pct. rajsvingel, 37 pct. alm. rajgræs 15 pct. hvidkløver 9 pct. rødkløver, 9 pct. hvidkløver 13 pct. hvidkløver
Kvælstof til 1. slæt 60 55 Kar. kløver 10 9 Bl. 22 ha a.e. pr. 50 45 40 35 8 7 6 5 Bl. 45 Bl.46 30 4 Kar. kløver i alm.rajgræs 25 3 20 0 50 100 150 200 Kg N pr. ha 2 Kar. kløver i rajsvingel 3 forsøg, 2009
Kvælstof til 1. slæt Pc ct. råpro otein 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 Bl. 22 Bl. 45 Bl.46 0 50 100 150 200 Kg N pr. ha 3 forsøg, 2009
Stigende mængder kvælstof, sum af slæt Kar. kløver 140 10 130 9 Bl. 22 120 8 ha 110 100 7 6 Bl. 45 a.e. 90 80 5 4 Bl.46 70 60 50 40 0 100 200 300 400 500 Kg N pr. ha 3 2 1 0 3 forsøg, 2009 Kar. kløver i alm.rajgræs Kar. kløver i rajsvingel
Sum af slæt 18 Pct. rå åprotein 16 14 12 10 Bl. 22 Bl. 45 8 Bl.46 6 0 100 200 300 400 500 Kg N pr. ha 3 forsøg, 2009
Års forsøg i kløvergræs udlagt om sensommeren viser: Udbyttet af FE og protein kan betale for 450 kg N pr. ha. Samme udbytter i kløvergræs og i græs ved høje kvælstofmængder. Proteinindholdet i kløvergræs falder ved stigende mængder kvælstof. Kvælstof reducerer andelen af kløver. Kvælstoftilførslen skal begrænses, hvis andelen af kløver skal være høj. Udviklingen af kløver kan ikke følge med væksten af græs. Forskel i væksthastighed mellem græs og kløver er større i blandinger med rajsvingel end i blandinger, der kun indeholder alm. rajgræs.
Anbefaling 1 slæt gødskning af kløvergræs udlagt sensommer! Til blandinger med rajsvingel: Maks. 90 kg N pr. ha til 1. slæt Til blandinger med alm. rajgræs: Maks. 120 kg N pr. ha til 1. slæt Første slæt ca. 4.000-4.500 FE pr. ha.
Effekten af nedfældet gylle til 1. slæt ha a.e. pr. 70 60 50 40 30 20 10 0 Bl. 45 med gylle = (35 kg NH4 N) Bl.45 uden gylle 0 25 50 75 100 125 150 Kg N pr. ha i handelsgødning 3 forsøg, 2009
Anbefalinger gyllenedfældning, 1. slæt Er der risiko for at skade udlægget, anvendes der kun kvælstof i handelsgødningen. Gylle kan ofte med fordel udsættes til efter første og anden slæt, hvor jorden er mere farbar. Nedfældning af gylle i foråret reducerer andelen af kløver. Gylle skal tidligt ud, hvis kvælstoffet skal virke til 1. slæt, dvs. i februar og marts. Gyllens indhold af kvælstof overvurderes stærkt mange steder er den meget tynd.
Slætstrategi i kløvergræsblanding 45 Udbytte og Pct. af tørstof merudbytte pr. Kg Slæt- FK strategi NDF tørstof PBV ha Råpro - NDF pr. FE ker råpro - a.e. Suk- pr. FE hkg tein tein 4 slæt 11,5 17,4 43,1 63,3 1,24-42 15,16 106,3 5 slæt 13,8 17,3 41,3 66,7 1,17-18 2,17 0,8 6 slæt 15,5 16,9 38,6 68,3 1,12-2 2,70-3,4 LSD ns ns 2 forsøg i 2008 og 3 forsøg i 2009
Slætstrategi Slætstrategi 1/3 kløvergræs og 2/3 majshelsæd FK NDF 1) Merud - bytte, EKM pr. årsko Andel af grovfoderrationen Merud - bytte, kr. pr. årsko 2/3 kløvergræs og 1/3 majshelsæd FK NDF 1) Merud - bytte, EKM pr. årsko Merud - bytte, kr. pr. årsko 4 slæt 61,4 - - 62,4 - - 5 slæt 62,6 100 51 64,8 201 155 6 slæt 63,1 142 25 65,8 285-30 1) FK NDF i den samlede ration af grovfoder ved hhv. 4, 5 og 6 slæt i kløvergræs. 2 forsøg i 2008 og 3 forsøg i 2009
FE og råprotein ved forskellig dato for 1. slæt FE eller kg råprotein pr. ha Pct. råprotein 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000-12 11 10 9 8 7 6 5 4 12 -maj 17 -maj 22 -maj 27 -maj 01 -jun FE Kg. råprotein Pct. råprotein 3 forsøg, 2009
Sådan gik det i 2009 Første slæt høstet sent. Det var optimale vækstvilkår, men dårlige og ustabile forhold til fortørring. Der blev satset på et stort udbytte af foderenheder d med en hensigtsmæssig i fordøjelighed ikke på protein-indholdet.
Rødkløver i renbestand? Sort Pct. rå - pro - tein FK NDF Kg tørstof pr. FE Udbytte og merudbytte pr. ha Hkg rå- pro - a.e. tein Rajah 20,9 48,3 1,10 26,16 113,5 Sara 20,9 48,1 1,11-0,53-2,9 Milvus 18,8 43,0 1,17-0,15 5 Taifun 20,2 46,1 1,13 2,54 12,1 LSD 1,96 4,7 2 forsøg. 2009
Tak for opmærksomheden